Odense Kommunes. ungdomsskolepolitik



Relaterede dokumenter
Odense Kommunes. folkeoplysningspolitik

Ungdomsskoleplan. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune. pr. 27. september 2017

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Børn og Unge i Furesø Kommune

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

RAMMER OG ARBEJDSGRUNDLAG FOR FAVRSKOV KOMMUNES UNGDOMSSKOLE

Sammenhængende Børnepolitik

Bekendtgørelse af. lov om ungdomsskoler

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

UNGDOMSSKOLEPLAN 2008 NORDFYNS UNGDOMSSKOLE

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Børnepolitik Version 2

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Odense Kommunes Integrationspolitik

Børne- og Ungepolitik

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Børne- og Ungepolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole

Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa. Den 20. november Aarhus Kommune

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Børn- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Lær det er din fremtid

Pædagogiske læreplaner isfo

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Børne- og Ungepolitik

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Hornbæk Skole Randers Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Børnepolitik Version 2

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Den almene ungdomsskole

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4%

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Børne- og ungepolitik

Børnepolitik

Børne- og Ungepolitikken

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Børne- og Ungepolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Bilag til styrelsesvedtægten

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Folke. Oplysnings politik

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

VISION Svendborg Kommune vil:

Transkript:

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Indholdsfortegnelse Forord 04-05 Formål 06-07 Struktur og organisering 08-09 Målgruppe 10-11 Aktiviteter 12-15 Unge med særlige behov 16-17 Netværk og samarbejde 18-19 Integrationsindsats 20-21 Medarbejdere 22-23 Fysiske rammer 24-25 Ungdomsskolens lovgrundlag 26-27 Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik 28-29 02 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 03

Forord Ungdomsskolerne er til for de unge - unge der hele tiden udvikler sig og får nye interesser og berøringsflader. Derfor er det vigtigt, at ungdomsskolerne har fingeren på pulsen og kan agere i forhold til de unges og kommunens behov. Odense Byråd har vedtaget en ungdomsskolepolitik, der med udgangspunkt i Børnog Ungepolitikken og delpolitikken på fritidsområdet, understøtter ungdomskolerne i deres arbejde og udvikling. I Odense har ungdomsskolerne opgaver i forhold til alle de muligheder, der er i ungdomskoleloven. De har derfor en alsidig vifte af aktiviteter såvel på det kulturelle og sociale område som indenfor uddannelsesområdet. Ungdomsskolerne fungerer som det nødvendige fleksible bindeled for mange unge til at komme videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De unge kommer frivilligt i ungdomsskolerne og har mulighed for gennem dialog og medindflydelse at være med til at fastlægge aktiviteter. I ungdomsskolen lærer de unge om medansvar og demokratiske spilleregler, og de opbygger en god og solid tradition for at bruge byens folkeoplysende aktiviteter. Ungdomsskolerne opfanger nye tendenser og problemstillinger blandt de unge. Det gør ungdomsskolerne til kommunens forpost på ungeområdet. Ungdomskolernes rummelighed gør, at Odense kommune kan bruge ungdomsskolen som et fleksibelt redskab, der kan træde til, når der skal laves løsninger og tilbud for unge i byen. Og det uanset, om det er løsninger og tilbud for almindelige normalt fungerende unge eller for udsatte unge, der har det svært. Ungdomsskolen er til for alle unge! Det pædagogiske og fysiske miljø i ungdomsskolerne er noget helt særligt. Ungdomsskolens aktiviteter foregår mange forskellige steder på mange forskellige tidspunkter. Miljøet er præget af engagerede og kompetente medarbejdere, der brænder for deres arbejde med de unge. De unge har gennem ungdomsskolen mulighed for at etablere gode og tætte forhold til voksne rollemodeller. Odenses nye ungdomsskolepolitik er dynamisk, fremadrettet og bæredygtig. Den er fleksibel, rummelig og tager højde for, at ungeområdet konstant udvikler sig. Den nye politik er fundamentet for, at ungdomsskolerne kan leve op til de krav og udfordringer, der til stadighed er på ungeområdet. April 2006 Jane Marie Jegind Rådmand Fakta: I 2004 vedtog Byrådet Odense kommunes Børn- og Ungepolitik. Odense Kommune bruger Børn- og Ungepolitikken som udgangspunkt for delpolitikker og strategier på området. Politikken består af fælles formål, værdigrundlag og mål for arbejdet med børn og unge i kommunen samt delpolitikker på institutions-, folkeskole- og fritidsområdet. På side 28-29 er der uddrag fra politikken, som kan ses i sin helhed på www.odense.dk. 04 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 05

Ungdomsskolens formål Ungdomsskolens lovmæssige formål er at give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I Odense Kommune er ungdomsskolens formål desuden som led i Børn- og Ungepolitikken at medvirke til at sikre børn og unge i Odense Kommune gode opvækstmuligheder, herunder at børn og unge udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Ungdomsskolen er kendetegnet ved sin rummelighed og evne til at støtte unge uanset evner, adfærd og sociale forhold og har derfor en vigtig rolle i forhold til at bevidstgøre de unge om egne ressourcer, etik, moral og samfundsmæssige normer. Ungdomsskolen lærer de unge at tage et samfundsmæssigt ansvar og er med til at forberede dem til et sundt og aktivt voksenliv ved at styrke de unges selvværd, sociale og faglige kompetencer. Det betyder, at ungdomsskolen: Udvikler de unges demokratiske værdier ved at lære dem om frivillighed, medindflydelse og konsekvens samt ved at styrke de unges tolerance og respekt overfor kulturelle og etniske forskelligheder. Lærer de unge at forstå og agere i det globale samfund gennem udbygning af det internationale samarbejde. Medvirker til at sikre unge en fremtidig tilknytning til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og kultur- og foreningslivet. Er en del af det kulturelle vækstlag og kulturliv i Odense (f.eks. musik-, teater- og dansemiljøer) m.h.p. at udvikle talenter og det kulturelle miljø generelt. 06 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 07

Ungdomsskolens struktur og organisering I Odense er der fem selvstændige ungdomsskoler, der samlet opfattes som Odenses ungdomsskolevirksomhed. I forbindelse med naturlig afgang reduceres de fem ungdomsskoledistrikter til fire. Derved sikres både en stærk fælles ungdomsskolevirksomhed på byplan samt en stærk lokal ungdomsskoleforankring, der giver mulighed for tæt samarbejde med lokalområdets parter og brugere. Det betyder, at ungdomsskolerne: Er en del af den samlede ungdomsskolevirksomhed i Odense samtidig med, at den enkelte ungdomsskole opretholder en individuel profil og lokal forankring. Fastholder nærhedsprincippet, således at ungdomsskolevirksomheden søges tilrettelagt så tæt på de unge som muligt. Samarbejder om at styrke en fælles profil overfor de unge, forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere. Er det omdrejningshjul, der koordinerer kommunens mange tiltag for og med unge - lokalt og på byplan. Samarbejder om at arrangere fællesaktiviteter samt om bedst mulig udnyttelse af ungdomsskolernes ressourcer (lokaler, udstyr, medarbejdere etc.). Fakta: Ungdomsskolerne i Odense har én fælles ungdomsskolebestyrelse med vedtægter vedtaget af byrådet. Ungdomsskolen er organisatorisk placeret i Børn- og Ungeforvaltningen, Fritidsafdelingen. Ungdomsskolen varetager lokale koordinationsopgaver som Fritidsafdelingens repræsentant. Byrådet fastsætter årligt en beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden. Ungdomsskolebestyrelsen fastsætter kriterierne for anvendelsen af bevillingen. Den enkelte ungdomsskole prioriterer indenfor sin økonomiske ramme ungdomsskolevirksomheden. 08 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 09

Ungdomsskolens målgruppe Ungdomsskolens primære målgruppe er kommunens 14-18 årige. Ungdomsskoleloven åbner mulighed for, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Ungdomsskolen er kendetegnet ved, at den tager hensyn til den enkelte unges alder og personlige udvikling. Det betyder at: Ungdomsskoletilbud i Odense gives til alle 14-18 årige samt til 13-årige unge, der går i 8. klasse. Unge over 18 år kan optages i ungdomsskolen f.eks. i forbindelse med flerårige hold i den almene undervisning, dagskolen, brobygningsforløb, aktiveringsprojekter, uddannelsesinitiativer for unge, der ikke er i arbejde eller uddannelse samt særlige projekt- eller fritidsaktiviteter. Unge under 14 år kan optages i ungdomsskolen f.eks. i forbindelse med klub- og andre fritidsaktiviteter samt at særlige målgrupper af unge under 14 år (f.eks. handicappede, sent udviklede, særligt socialt belastede) kan optages i ungdomsskolen i forbindelse med undervisning, klub eller fritidsaktiviteter. 10 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 11

Ungdomsskolens aktiviteter Ungdomsskolens grundtanke bygger på de folkeoplysende principper om brugerindflydelse og dialog. Det vil sige, at ungdomsskolens virksomhed tilrettelægges ud fra de unges ønsker og behov samt frivillige tilgang til tilbudene. Den almene undervisning er omdrejningspunktet og det fundament i ungdomsskolevirksomheden, som tiltrækker den store gruppe af velfungerende unge, der er forudsætningen for, at ungdomsskolen kan skabe et positivt ungdomsmiljø med gode rollemodeller. Ungdomsskolen tilrettelægger også aktiviteter for særlige målgrupper. Dette sker ofte i samarbejde med andre kommunale forvaltninger og institutioner. Med sin erfaring og fleksibilitet er ungdomsskolen et vigtigt redskab for kommunen, når der er behov for nye tiltag og løsninger på ungeområdet. Ungdomsskolen er således blandt de strategiske instrumenter, som forvaltning og politikere kan tage i anvendelse, når aktuelle ungdomsproblemer skal løses. Almen undervisning: Den almene undervisning søges etableret i samspil med ungdomsskolens øvrige fritidsvirksomhed, foreningslivet og andre initiativer på byplan og i lokalområderne. Specialundervisning: Specialundervisning etableres efter konkret vurdering. Behovet imødekommes i videst muligt omfang på den enkelte ungdomsskole. Undervisning for unge indvandrere: Der etableres hold i dansk sprog og danske samfundsforhold særligt tilrettelagt for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisning i færdselslære og knallertkørsel: Alle unge, som ønsker et knallertbevis, har fra det fyldte 15. år mulighed for at modtage den obligatoriske knallertundervisning i ungdomsskolen. Heltidsundervisning: Heltidsundervisningen skal overfor målgruppen fremstå om et reelt alternativ til undervisningen i folkeskolen med hensyn til fysisk placering og rammer, pædagogik, medarbejdere, aktiviteter etc. Heltidsundervisningens særlige behov for fleksible tilrettelæggelsesformer skal respekteres, når der indgås arbejdstidsaftaler. Prøveforberedende undervisning: Prøveforberedende undervisning, f.eks. til FSA og FS10 (folkeskolens afgangsprøver). Behovet imødekommes i videst muligt omfang på en af ungdomsskolerne. 12 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 13

Andre aktiviteter i overensstemmelse med ungdomsskolens formål: Ungdomsskolen har mulighed for forskellige former for entreprenørvirksomhed i forhold til kommunale opgaver samt helt eller delvis eksternt finansierede opgaver, f.eks.: Oprettelse af 10. skoleår som en del af kommunens samlede 10. klasses tilbud. Koordinering og iværksættelse af initiativer i forhold til Ungdomsuddannelse til alle samt i forbindelse med udsatte unge. I samarbejde med UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn) tilrettelægges vejlednings- og rådgivningsfunktioner i forhold til elevernes forudsætninger. Undervisning i dansk som andetsprog: Ungdomsskolen kan i henhold til Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl... oprette danskundervisning for udlændinge mellem 18 og 25 år. Ungdomsskolens klub- og anden fritidsvirksomhed: Ungdomsskolens klubtilbud indgår i kommunens samlede klubtilbud, der også omfatter folkeoplysningsklubber og 19- klubber oprettet under serviceloven. Den enkelte ungdomsskole er forpligtet til at sikre et klubtilbud i lokalområdet, som er aldersrelevant og som modsvarer de unges behov. Ungdomsskolen kan medvirke til at sikre klubtilbud for 10-13 årige i tilfælde, hvor der skønnes at være et behov, der ikke kan opfyldes af andre initiativer. Når ungdomsskolen etablerer klubber for 10-13 årige, nedsættes et brugerråd - efter retningslinier, som er vedtaget af ungdomsskolebestyrelsen - med henblik på at sikre samarbejdet med/koordination til forældre og lokalområdet. Ungdomsskolens klubvirksomhed foregår ikke udelukkende indenfor klubbernes fysiske rammer, men også som opsøgende arbejde, der hvor de unge færdes i deres hverdag - i skolen, sportshallen og byens gader etc. Der kan etableres fritidsvirksomhed f.eks. i form af lejrture, ekskursioner, foredrag, udstillinger m.v. Der kan etableres fritidsaktiviteter for grupper af unge over 18 år, eventuelt i samarbejde med relevante samarbejdspartnere - øvrige forvaltninger, uddannelsesinstitutioner etc. Det betyder, at ungdomsskolen: Tager afsæt i de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Er fleksibel i forhold til tilbud, holdstørrelser og sæsonlængde. Sikrer de unge har medindflydelse i forhold til aktiviteter, indhold og tilrettelæggelse. Har virksomhed både indenfor almindelige fysiske rammer - f.eks. klubben, undervisningslokalet etc., samt der hvor målgruppen i øvrigt færdes og opholder sig. Løbende udvikler samarbejdet med lokalområdet, ungdomsuddannelserne, øvrige kommunale aktiviteter, UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn) samt arbejdsmarkedets parter. Fakta: Almen og prøveforberedende undervisning er et tilbud til unge om undervisning i f.eks. almindelige skolefag som matematik og dansk samt kreative, musiske og kropslige fag. Undervisningen og mangfoldigheden i tilbudene, der skal være fagligt relevante og folkeoplysende, tilrettelægges fleksibelt ud fra de unges interesser. Tilmeldingen er frivillig, og undervisningen afvikles som hold, workshops eller andre holdformer på ugentlig basis, i weekenden, skoleferier etc. Specialundervisning er et frivilligt tilbud om ekstraundervisning i fag som f.eks. matematik, dansk eller engelsk. Undervisningen foregår på små hold, der ofte samler elever fra flere folkeskoler. Heltidsundervisning er et dagtilbud til elever med behov for at tage folkeskolens overbygningsklasser i et særligt tilrettelagt forløb. Heltidsundervisning ens indsats i forhold til den enkelte elev er helhedsorienteret. I undervisningen lægges stor vægt på både at træne elevernes faglige kundskaber og sociale færdigheder. 14 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 15

Ungdomsskolens indsats overfor unge med særlige behov Ungdomsskolens almene tilbud tiltrækker de velfungerende unge, der fremstår som gode rollemodeller for de mindre velfungerende. Ungdomsskolen medvirker til, at der er helhed og sammenhæng i de unges hverdag og har særlig opmærksomhed på at støtte børn og unge med særlige behov og at understøtte kommunens sociale indsatser overfor denne gruppe. Det betyder, at ungdomsskolen: Med en tidlig og kompetent indsats indgår i løsningen af konflikter mellem ung-ung, ung-forældre, ung-skole/uddannelsessted etc. Gennem samarbejde og projekter mv. understøtter rummeligheden i folkeskolen og andre kommunale indsatser. Løbende udvikler den opsøgende indsats/arbejde. Medvirker til at sikre unge gode overgange i hverdagen mellem f.eks. folkeskole og ungdomsskole samt til ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Har en væsentlig rolle i det regionale og lokale SSP-samarbejde. Arbejder med forebyggende indsatser f.eks. på rusmiddelområdet. 16 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 17

Ungdomsskolens netværk og samarbejdspartnere For at opnå helhed i arbejdet med de unge samt vidensdeling og erfaringsudveksling er det en stor del af ungdomsskolens virke at udbygge og opfordre til netværksdannelse samt udvikle og indgå i nye samarbejds- og organisationsformer. Ungdomsskolerne indgår i koordinationen af fritidstilbud og øvrige aktiviteter på distriktsniveau og skal som Fritidsafdelingens repræsentant sikre, at lokalområdernes foreninger og øvrige fritidsliv medinddrages. Det betyder, at ungdomsskolen: Optræder som troværdige og kompetente samarbejdspartnere i forhold til foreningerne, skolerne og øvrige samarbejdspartnere i distrikterne. Kan påtage sig rollen som tovholder og koordinator i distrikterne og i de enkelte boligområder. Fokuserer på, hvorledes forældrene kan involveres i ungdomsskolens virksomhed i et omfang, der tager hensyn til de unges behov, udvikling og ønsker om selvstændighed og frigørelse. Fremmer koordinering, samspil og rådgivning/vejledning i forhold til foreningsliv og øvrigt fritidsliv. 18 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 19

Ungdomsskolens integrationsindsats Odense Kommunes integrationspolitik er udgangspunktet for ungdomsskolens integrationsindsats. Ungdomsskolen har fokus på, at unge med anden etnisk baggrund end dansk bliver introduceret til og fastholdt i et aktivt fritidsliv. Ungdomsskolen arbejder aktivt for, at unge med anden etnisk baggrund end dansk indgår i sociale netværk samt opnår faglige og sociale kompetencer, der kan hjælpe de unge med at blive aktive medborgere. Det betyder, at ungdomsskolen: Er med til at øge kendskabet til og forståelsen for forskellige kulturer gennem ansættelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Medvirker til at oplyse og udbrede kendskabet til folkeoplysningsaktiviteter (foreningslivet, klubber, fritidsaktiviteter etc.) overfor unge og forældre/voksne med anden etnisk baggrund end dansk. Kan tilbyde undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år i henhold til ungdomsskoleloven og Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.... Medvirker til at give unge med anden etnisk baggrund end dansk et aktivt fritidsliv samt medvirker til at introducere og fastholde dem i et uddannelses- eller erhvervsforløb. 20 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 21

Ungdomsskolens medarbejdere Ungdomsskolen er en lærende organisation med et fleksibelt og dynamisk medarbejdermiljø, der er præget af ildsjæle, engagement og opmærksomhed på, at de unge opholder sig frivilligt i ungdomsskolen. Ungdomsskolen arbejder indenfor et felt - børn og unge - der konstant udvikler og ændrer sig. Dette stiller store krav til, at ungdomsskolen har fokus på faglighed, udvikling af kompetencer, erfaringsudveksling, evaluering og vidensdeling blandt ungdomsskolens medarbejdere. Ungdomsskolen har frit lærervalg - dvs. ansættelse sker både i forhold til medarbejdernes reelle kvalifikationer samt uddannelse. Ungdomsskolen løbende styrker og udvikler medarbejderkulturen, så ungdomsskolens ansatte oplever, at de både er en del af den lokale ungdomsskole, af byens fælles ungdomsskolevirksomhed samt af kommunens samlede indsats overfor børn og unge. Medarbejderne er fagligt dygtige samt troværdige, respektfulde og socialt bevidste voksne, der kan give de unge det nødvendige med- og modspil. Ungdomsskolen gennem en balance af fast og løst ansatte både opnår kontinuitet og fornyelse i ungdomsskolens virksomhed og miljø. Det betyder at: Medarbejderne besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppen samt, at de er i stand til at opfange og videreformidle tendenser og signaler fra de unge. Fakta: Den lærende organisation er en organisation, som løbende ændrer og udvikler sig ved, at medarbejdere og ledere bliver bedre til at løse opgaverne. På den måde kan organisationen omstille sig til omverdenens behov. Alle medarbejdere og ledere lærer til stadighed, hvordan de lærer sammen - og har gjort det til et væsentligt kulturtræk at lære af erfaring. 22 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 23

Ungdomsskolens fysiske rammer Ungdomsskolens aktiviteter og tilbud skal foregå i egnede og tidssvarende lokaler og fysiske rammer. De fysiske rammer skal opfylde ungdomsskolens behov for forskellige faciliteter i forhold til forskellige målgrupper og aktiviteter (juniorklub, ungemiljø etc.). Har del i den fælles pulje til reparation og vedligeholdelse af egne lokaler på folkeskolerne. Har del i teknisk servicelederbistand og adgang til pædagogisk/ faglige faciliteter på folkeskolerne. Det betyder, at ungdomsskolen: Skal sikres egnede fysiske rammer til såvel undervisnings- og klubaktiviteter samt til kontorfaciliteter. Fakta: Ungdomsskolerne har mulighed for lokalt og på byplan at oprette ungemiljøer, hvor arrangementer, undervisning, klub og øvrige fritidsaktiviteter samles. 24 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 25

Ungdomsskolens lovgrundlag Den kommunale ungdomsskole er reguleret af lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004. Uddrag af ungdomsskoleloven: 1 Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 2 Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. 3 Ungdomsskoletilbudet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbudet desuden skal omfatte: 1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 2) Heltidsundervisning. 3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. 26 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 27

Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik I Børn- og Ungepolitikken er opstillet målsætninger for børn- og ungeområdet i Odense Kommune. Politikken sætter dermed rammerne for, hvordan børn og unge mødes i de kommunale tilbud. Politikken angiver ligeledes retningen for politikernes styring af virksomheden. Dette udtrykkes ved styrings-trekanten der beskriver, hvordan delpolitikkerne følges op af strategier, som udmøntes i praksis i pasningstilbudene, skolerne og i fritidstilbud. Børn- og Ungepolitikken bygger på FN s børnekonvention, folkeskoleloven, folkeoplysningsloven, ungdomsskoleloven samt lov om social service. Formål Formålet med arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er at sikre børn og unge i Odense Kommune gode opvækstvilkår, herunder sikre at børn og unge udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og en baggrund for at tage stilling og handle. Værdigrundlag Værdigrundlaget for Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik og Børn- og Ungeforvaltningen er den danske kulturtradition, det danske samfunds værdier og respekt for andre kulturer. Arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er baseret på: udvikling af børns selvværd og identitetsfølelse medbestemmelse og medansvar respekt for det enkelte barns særpræg og behov udfordringer og selvvirksomhed tryghed, omsorg og sund livsstil ligestilling forpligtende fællesskaber og børns evne til at indgå i sociale sammenhænge forældres ansvar for at være primærpersoner i deres børns liv respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform at alle børn og unge, uanset kulturel baggrund, har samme pligter og rettigheder. Barnets tarv er afgørende, hvis der opstår interessemodsætninger og konflikter om forhold vedrørende børn og unge. 28 Odense Kommunes ungdomsskolepolitik

Mål Der er helhed og sammenhæng i børns og unges hverdag. Det betyder at: børn og unge har medindflydelse på anliggender, der vedrører deres egen situation børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng i indsatserne ved overgangene (dagpleje - daginstitution, daginstitution - skole, skole - fritid, skole - ungdomsuddannelse) børn og unge oplever respekt og samarbejde mellem vigtige personer i deres liv, herunder deres forældre og medarbejdere det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger er udgangspunktet for arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen. Der er særlig opmærksomhed på at støtte børn og unge med særlige behov Forældrene inddrages Det betyder at: forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes med åbenhed, synlighed og ærlighed forældre støttes i at se og udnytte egne resurser i forældrerollen barnets almene trivsel og udvikling drøftes med forældrene forældre og medarbejdere drøfter og beskriver gensidige forventninger til samarbejdet forældre og medarbejdere drøfter og udvikler samarbejdsformerne medarbejdere lægger speciel vægt på at udvikle samarbejdet med familier med problemer med henblik på forebyggelse og tidlige indsatser Forventninger til forældrene Det forventes af forældre, at de vedkender sig deres hovedansvar for deres børns opdragelse, udvikling og trivsel. Det betyder at: forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling og trivsel forældre bakker op om og deltager i institutionernes arrangementer, møder m.v. forældre støtter børns deltagelse i institutioners ture og lejrskoler, mv. Forventninger til medarbejder Børn og unge møder medarbejdere der er tilstede både som mennesker og som professionelle. Det betyder at: medarbejderne medvirker til at stimulere børnenes udviklingspotentialer medarbejderne medvirker til at skabe varige relationer mellem børn og mellem børn og voksne medarbejderne samarbejder på tværs af faggrupper og indsatser medarbejderne er opmærksomme og handler, når de møder børn som har brug for støtte medarbejderne medvirker til at forebygge problemer ved hjælp af støtte, rådgivning og tidlig indsats medarbejderne er engagerede i deres arbejdsplads - i såvel faglig som social henseende Fritidspolitik for børn og unge (delpolitik) Mål Børn og unge fra 0-25 år tilbydes et aktivt fritidsliv i foreninger, ungdomsskoler, klubber, musikskole og særligt målrettede indsatser og aktiviteter. Fritidstilbudene udvikler gennem folkeoplysende virsomhed børnene og de unge. Demokratiforståelse og medbestemmelse er væsentlige elementer i udviklingen til at blive aktive og selvstændige mennesker i et demokratisk og mangfoldigt samfund. Det betyder at: børn og unge skal uanset evner, adfærd og sociale forhold have mulighed for at skabe en indholdsfyldt tilværelse i en stadig udviklings- og modningsproces børn og unge skal udvikles til at tage medansvar for det samfundsmæssige fællesskab og skal gøres bevidste om egne ressourcer samt om betydningen af fælles og individuelle normer og værdier børn og unge inddrages aktivt i hvad der foregår i fritidstilbudene og bevidstgøres om deres ansvar for fritidstilbudenes aktiviteter og fysiske tilstand børn og unge opnår kendskab til og erfaring med demokratiske beslutningsprocesser børn og unge bevidstgøres om deres ansvar overfor hinanden og betydningen af fællesskab børn og unges accept af og forståelse for andre kulturer udvikles, og deres interesse for internationale forhold styrkes Børn og unge udvikler en sund livsstil Det betyder at: børn og unge motiveres til sunde kostvaner børn og unge motiveres til at indgå i fysiske aktiviteter børn og unge opnår kendskab til misbrugsproblematikker, og der handles konkret ved mistanke om eller brug af rusmidler Fritidspolitikken har delmål indenfor følgende områder: Ungdomsskole, Klub, Foreningslivet, Børn og unge med særlige behov i fritidslivet, forældresamarbejdet og Musikskolen. Fritidspolitikkens delmål og den øvrige Børn- og Ungepolitik kan ses i sin helhed på www. odense.dk Odense Kommunes ungdomsskolepolitik 29

Odense Kommunes ungdomsskolepolitik Udgivet af: Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune Grafisk Design: www.madebymakers.dk Tryk: Unitryk. www.unitryk.dk