Halldór Sverrisson Skovbrugets forskningsstation, Mógilsá og Islands landbrugsuniversitet Varmere Island flere skader i skoven Skovbrugets reaktion
Udviklingen i gennemsnitstemperatur i 200 år
Varmere vintre Varmeperioder fremkalder for tidlig reducering af vinterhærdigheden Påfølgende frost fremkalder skader, især på træarter og provenanser fra områder med kontinentalt klima Går mest ud over siberisk/ russisk lærk i Sydlandet og ved kyster Sitkalusanfald på gran bliver hyppigere, især om foråret
Varmere somre Gunstigt for trævækst Frost kan dog stadig være ødelæggende i foråret og på sensommeren Gunstigt for mange skadegørere
Klimaskader
Frostskader på poppel om foråret
Lærk er udsat for frostskader om foraaret Skader på lærk er dog ikke begrænset til selve frostskadene, men ofte følger svampesygdomme (kræft) som kan føre til lærkedød.
Sensommerfrost kan skade poppel og flere arter Afleiðingar haustkals 2003 á aspir í Þrándarholti. Myndin er tekin 16. júní 2004
Frosten dræber eller deformerer de øverste vinterknopper med det resultat at topskuddet går tabt. Sensommerfrost skader tit sitkagran
Nye skadegørere
Sygdomme og skadedyr på løvtræer De farvede er kommet ind efter 1990 Birk Nornavöndur (Taphrina betulina) Birkiryð (Melampsoridium betulinum) Epinotia solandriana, Operopthera brumata og flere larver Bladlus Eriocrania unimaculella Alnus Reklasveppur (Taphrina amentorum) Blaðvisnusveppur (Taprina tosquinetti)
Pil Víðiryð (Melampsora epitea) Gljávíðiryð (Melampsora larici-pentandrae) Guláta (Godronia fuliginosa) Tjörublettir (Rhytisma salicinum) Hydriomena furcata og flere sommerfuglelarver Phratora vitellinae Balsampoppel Asparryð (Melampsora larici-populina) Gulblöðruveiki (Taphrina populina) Phratora vitellinae Rön Reyniáta (Cytospora rubescens) Hornryð (Gymnosporangium cornuta)
Sygdomme og skadedyr på nåletræer De farvede er kommet ind efter 1990 Gran Fyr Lærk Abies Greniryð (Chrysomyxa abietis) Barrfellisveppur grenis (Rhizospaera kalkhoffii) Elatobium abietinum (indfört 1959) Brum- og greinaþurrksveppur (furubikar) (Gremmeniella abietina) Pineus pini Barrviðaráta (Phacidium coniferarum) Lerkiáta (Lachnellula willkommii) Barrfellisveppur lerkis (Meria laricis) Ny bladlusart Þináta (Phacidium balsamicola)
Sygdomme
Poppelrust (Melampsora larici-populina) Poppelrust blev først fundet i 1999. Den fremkalder størst skade i Sydlandet.
Vækstreducering som følge af poppelrust Á súluritinu er vöxtur aspa mældur með því að mæla breidd árhringja. Gulu súlurnar sýna aspir í Hveragerði sem ekki hafa fengið á sig ryð, en þær bláu sýna vöxt ryðgaðra aspa 8 7 6 Fyrsta ryðsumarið 13 12 Vöxtur (mm) 5 4 3 2 1 11 10 9 Sumarhiti ( C) 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Ár Jaspar Albers o.fl. 2006. Fræðaþing Landbúnaðarins 8
Insektskader
Et nyt skadedyr på poppel og pil Phratora vitellinae Denne bille blev opdaget i 2005. Dens udbredelse er endnu for det meste begrænset til hovedstadsområdet. På Salix og Populus.
Melanchra pisi
Melanchra pisi - udbredelse
Operopthera brumata - udbredelse Denne sommerfugleart blev fundet for første gang i 1928 og udbredelsen var i lang periode begrænset til Sydlandet. Nu findes den i de fleste landsdele
Grenilús (sitkalús) (Elatobium abietinum)
Sitkalus er en vigtig skadegører Hæð trjáa á Hallormsstað 1986 og 2003 Hæð (m) 12 10 8 6 4 2 0 0-10% 15-30% 40-70% Nálatap 1991
Skovbrugets reaktion
Langt fra alle af de nye skadegørere har stor indflydelse på islandsk skovbrug endnu. Deres udbredelse er begrænset og skaden ofte mere i haver og rekreationsområder end i skoven. Poppelrusten har dog igangsat et betydeligt forædlingsarbejde, samt at man har opgivet at blande lærk og poppel i skove i Sydlandet. Sitkalusen er en af den vigtigste årsag til at man vil oprette en ny plantage for frøproduktion af sitkagran. Klimaændringen har forårsaget at man er næsten holdt op med at plante russisk/sibirisk lærk i Sydlandet og sigter nu ind på hybridlærk og europæisk lærk. Der hærsker endnu tvivl om hvorvidt den øgede import af skadegørere er forårsaget af klimaændringen. De fleste provenans- og klonforsög ville have været blevet startet uanset klimaændringen.
Forædling
Artshybryd af lærk Hrymur
Placering af klonforsøg med balsampoppel som blev plantet i årene 1992-1996 Lækur Sauðárkrókur Húsavík Þelamörk Saursstaðir Belgsholt Böðmóðsstaðir Breiðdalsvík Þrándarholt Prestbakkakot Langholt
Hæð asparklóna í Þrándarholti haustið 2005 40: 83-14-020 9: A-415-2 30: 63-12-008 15: Keisari 6: Depill 3: Brekkan 25: Forkur 16: Haukur 32: Linda 4: Pinni 23: 79-01-002 33: P-2 26: Oddný 27: 79-11-005 37: Jóra 45: Danmörk 14: Sæland 35: Laufey 36: Karl 10: Böðvína 11: A-640 39: 83-14-015 29: P-8 44: 79-04-003 7: Ey 34: 83-14-36 19: Múli 18: Laugarás 21: 79-11-004 1: Iðunn 8: Rein 5: Súla 2: Salka 20: Grund 17: Hallormur kvæmi 52: Hríma (alaskav.r) 500 400 300 200 100 53: Blæösp-G 50: Blæösp-D 13: Sterling 12: A-674 0 Meðalhæð (cm) a a a b bcd bc cde def efg efg efg efg efg efgh efghi efghi efghi efghi efghi efghij efghij efghijk fghijkl fghijklm ghijklm ghijklm n ghijklm n ghijklm n ghijklm n hijklm n hijklm n hijklm n ijklm n ijklm n ijklm n jklmn klmn lmn mn n
Nogle plustræer af poppel Haukur Gerða Tré í víxlanir vorið 2002 voru valin úr görðum á höfuðborgarsvæðinu og úr tilraunum Skógræktar ríkisins Sæland Vigfús
Forsøget i Sóleyjabakki I Sóleyjabakki i Sydlandet ligger et stort forsøg med afkom fra forædlingsarbejdet i 2002
Steder hvor afkom Útbreiðslusaga fra krydsning asparryðs áaf Íslandi adskillige kloner af balsampoppel bliver afprøvet Svanshóll Fremri-Nýpur Reykhólar Bessastaðir Hólsgerði Stóra-Sandfell Hvanneyri Brekkugerði Belgsholt Hafnarfjörður Sámsstaðir Sóleyjabakki Víxlun 2002 Víxlun 2004 Víxlun 2006
Krydsning af P. trichocarpa og P. deltoides i foråret 2007
Artshybrider af poppel i Mógilsá august 2008 383 individer (kloner). Over halvdelen er fuldstændig resistent mod poppelrust.
Sitkagran er en af de vigtigste træarter som plantes i Island men den er ikke uden fejl 1) Den er følsom overfor sensommerfrost 2) Den er følsom overfor sitkalus 3) Snæver grenvinkel 4) Broget stamme
Provenansforsøg med sitkagran Det gran som plantes i Island stammer fra Alaskas sydkyst, men fra forskellige klimaområder. Det meste af frøet har kommet fra Seward på Kenai halvøen, men før har der været plantet gran fra Cordova og endnu sydligere steder. Noget frø er blevet samlet i Island og noget har kommet fra frøplantagen i Taraldsöy i Vest-Norge. I årene 1992-1996 blev der plantet i forsøg med forskellige provenanser mange steder i Island.
Provenansforsøg i Holtsdalur i Sydøst-Island
Oprettelse af frøplantage af sitkagran
Stiklinger bliver samlet fra udvalgte træer og podet på moderstammer
Yderligere forædlingsarbejde Birk (Betula pubescens) er den eneste træart som danner skov i Island. Den bliver plantet meget i skovbrug som sigter på at genetablere naturskov, samt i haver og sommerhusgrunde. Frø bliver produceret på valgte træer i væksthus, baade af Statens skovvæsen og private. Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er en anden islandsk træart. Et forsøg med afkom af valgte modertræer er i gang. En del udvalgte træer har været klonformeret.
Afsluttende bemærkninger Det er blevet varmere efter 1990, og især efter 2000 Dette har generelt medført bedre vækst af skovtræer I samme periode er mange nye sygdomme og skadedyr kommet ind i landet og dette kan til dels skyldes varmere klima Skadedyr med sydlig udbredelse bevæger sig nordpå I en vis grad har skovbruget ændret sin praktik på grund af ændret sygdoms- og skadedyrsituation Der er sat i gang forædlingsarbejde, til dels grundet i denne situation
Mange tak!