Fokusområder for reduktion af energiforbrug i udvalgte husdyrproduktioner.

Fokusområder for reduktion af energiforbrug i udvalgte husdyrproduktioner. Indledning I 2002 udkom Energisparekatalog i landbruget. Kataloget udkom som resultat af et samarbejde mellem flere regionale og lokale energiselskaber, daværende DEFU (Danske Elværkers Forenings Udrednignsafdeling), daværende Danmarks Jordbrugsforskning Forskningscenter Bygholm, samt daværende Landskontoret for Bygninger og Maskiner, med sidstnævnte som projektleder. Formålet med Energisparekataloget var at skabe et generelt værktøj til brug for energireduktion og energirigtig projektering i landbruget. Kataloget giver en beskrivelse af de forskellige energiforbrugende teknologier i landbruget, både indengårds og ude i marken. I kataloget er der både generelle og specifikke spareråd til de enkelte teknologier. Imidlertid er der kommet en ny teknologi til siden katalogets fremkomst. Dette notat giver en opsummering af de indengårdsteknologier, der er kommet til siden 2002, med angivelse af det besparelsespotentiale man kan forvente at opnå ved at implementere teknologierne. Undervejs i notatet henvises direkte til specifikke afsnit i Energisparekataloget. Notatet her skal således ses som et opdateret supplement til Energisparekataloget og bør derfor læses i sammenhæng hermed. Notatet er rekvireret af Miljøstyrelsen, til brug for vurdering af, hvilke teknologier der kan anvendes af kommunen til vurdering af BAT på forskellige typer af husdyrbrug. Landbrugets energiforbrug Landbruget som helhed forbruger årligt omkring 25.000Tera Joule energi (tabel 1). Heraf kommer ca. 60 % fra fyrings- og dieselolie og knap 25 % fra elektricitet. Resten af energiforbruget kommer fra halm og flis, biogas, naturgas og små mængder af andre brændsler. Husdyrproduktionens energiforbrug udgør en ikke uvæsentlig del af de driftsudgifter, der kan relateres til produktionen. Det er derfor relevant, at have fokus på, hvorledes disse udgifter kan reduceres, fordi det netop er i husdyrproduktionens energiforbrug, der er mulighed for at finde besparelser.

Tabel 1. Landbrugets direkte energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen. Rådgivning om besparelsesmuligheder Flere rådgivningsinstanser har kompetencer indenfor landbrugets energiforbrug. Landbrugets egne organisationer har også specialister på området. Nogle energiselskaber har ligeledes rådgivere med specifikke kompetencer inden for landbrugsområdet. Det er her vigtigt at påpege, at såfremt man skal have succes med at generere energibesparelser inden for en bestemt branche, er det nødvendigt, at man har kendskab til processen i branchen. Alternativt kan produktionstab og forøgelse af andre driftsudgifter nemt overstige den energibesparelse man måtte opnå. For at vurdere, om der er et energibesparelsespotentiale i en landbrugsbedrift med animalsk produktion, er det nødvendigt med et kendskab til energiforbruget, opdelt på både el og varme. Produktionens størrelse og driftsform er også nødvendigt at have kendskab til, såvel som beskaffenheden af nogle af hovedteknologierne. Energiforbruget i det konkrete landbrug sættes i forhold til produktionens størrelse og type. Med kendskab til dette nøgletal, kan man danne sig et indtryk af besparelsespotentialet i det konkrete landbrug. Følgende tal kan anvendes som nøgletal for, hvornår der er et besparelsespotentiale i et landbrug. Det kan der være hvis: Elforbruget pr. årsso er større end 250-290 kwh, afhængig af, om man selv producerer foder. (30 kilos-produktion) Elforbruget pr. produceret slagtesvin er over 10 kwh Forbruget til opvarmning er større end 100 kwh/m² beboelse Varmeforbruget er større end 354 kwh pr. faresti med hule Varmeforbruget er større end 46 kwh pr. 2-klima stiplads Elforbruget er større end 700 800 kwh pr. ko Baggrunden for ovenstående tal er dels analyser af mange landbrugs energiforbrug foretaget af dette notats forfatter og dels udregninger fra det tidligere Forskningscenter Bygholm. En hurtig screening af forbrug og produktion, kan f.eks. foretages i regnearket Normenergiforbrug i landbruget, udarbejdet af denne artikels forfatter. Regnearket er udviklet i 2007 og vil blive revideret i 1. halvår 2011 og vedlagt dette notat som bilag. Det talmæssige grundlag for regnearket fremgår af bilag 1 til dette notat. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 2

Man kan bruge tallene i bilag 1 manuelt, indtil en opdatering af regnearket foreligger. Det gøres ved at summere talværdierne på de teknologiområder, der er aktuelt de dyre grupper man ønsker at kende forbruget på. Tallene tages fra de linjer i tabellen, der er angivet som kwh pr. dyr. Energicheck eller screening af et landbrugs energiforbrug Såfremt et landbrugs energiforbrug overstiger de førnævnte nøgletal, er det relevant at foretage et egentligt energicheck, for at belyse, hvor i bedriften besparelsespotentialerne er, og hvor store de reelt er. Endvidere foretages et energicheck for at give et estimat af de forventede investeringer for at opnå de belyste energibesparelser og give en beregning af investeringens tilbagebetalingstid samt den investerede kapitals forrentning. Et egentligt energicheck vil kunne rekvireres hos en energikonsulent, såfremt den forudgående screening viser nødvendigheden heraf. Det er en integreret del af princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) at inddrage bl.a. ressourcen energi. Imidlertid er det vanskeligt at opstille egentlige grænser for forbruget af energi. Her skal kommunen indtil videre selv vurdere, hvad der er BAT og på den baggrund fastsætte vilkår herom i den enkelte godkendelse. Der er i den forbindelse god hjælp at hente i BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 samt det tværgående BREF-dokument om energi. Eksempelvis betragtes det heri som BAT at arbejde på at optimere energieffektiviteten på anlægget. Det vil sige at sikre, at særligt energiforbrugende installationer for eksempel ventilationsanlæg - løbende kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt, samt at eventuel overskudvarme udnyttes andre steder på anlægget. Endvidere kan det betragtes som BAT at registrere vand- og energiforbruget løbende med henblik på at identificere defekter, samt vælge udstyr med fokus på vand- og energibesparende egenskaber. I forbindelse med planlægning af nyanlæg, er det således altid relevant at foretage en energimæssig vurdering. Både af den del af det bestående anlæg, der fortsat skal anvendes, men i lige så høj grad af de nye anlægs forventede energiforbrug i forhold til den teknologi, man påregner at anvende. De nye anlæg, der bliver valgt, har ofte stor fokus på miljøhensyn og produktionseffektivitet. Dette er både naturligt og fornuftigt. At inddrage energimæssige forhold i planlægningen burde desuden være en selvfølge, qua stigende energipriser og deraf følgende forringet driftsøkonomi. Ved at fokusere på energiomkostninger ved valg af teknologier, sætter man samtidig fokus på levetidsomkostninger frem for investeringssummen alene. Energispareråd Især i den animalske produktion, er der ofte store energibesparelsespotentialer. Nogle af disse potentialer er adfærdsbetingede, som f.eks. at slukke varmelampen ved EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 3

smågrisene rettidigt, at få indstillet ventilationsstyringen med de rette set-punkter o.s.v. Andre tiltag er teknologi baserede. I de efterfølgende afsnit, er der en gennemgang af, hvilke energibesparende teknologier, der er kommet til, siden den første udgave af Energisparekataloget. Der henvises direkte til specifikke afsnit i Energisparekataloget fra 2002. 1.7.7 EC-Ventilation (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om ventilation, pp. 27-38.) I en almindelig AC motor består rotoren primært af jern, der skal magnetiseres ved hjælp af en elektrisk strøm. I en EC motor består rotormaterialet primært af permanente magneter, der er magnetiseret en gang for alle. At EC motoren ikke hele tiden skal bruge strøm til at magnetisere en stor jernmasse, reducerer energiforbruget betydeligt. AC-motorer er asynkrone. Det betyder, at motoren hele tiden halter lidt bagefter det synkrone omdrejningstal, som er bestemt af netfrekvens og antal poler i motoren. Slippet er udtryk for den energi, der går tabt i forsøget på at nå synkrontallet. ACmotorers virkningsgrad kan være helt ned til under 50 %. En EC-motor er derimod en synkronmotor, hvor motorens integrerede styring sørger for, at motorens viklinger får tilført den korrekte mængde strøm på det korrekte tidspunkt, hvorved der opnås en højere effektivitet. EC-motorers virkningsgrad kan være op til 89 %. I løbet af 2009 blev EC-motorer introduceret i ventilationsanlæg til landbruget. Nogle af leverandørerne har endvidere udviklet på ventilatorvingen, hvilket bevirker at: - Vindfølsomheden reduceres - Brug af spjældbegrænsning kan reduceres - Motoromdrejningstallet kan reduceres. Alle 3 forhold reducerer energiforbruget. Kontrolmålinger udført i to konkrete slagtesvinestalde med 550 stipladser med hhv. AC-motorer med triac regulering og EC-motorer, viser da også besparelsespotentialer på op til 70 % (figur 1). I skrivende stund (marts 2011) er stort set alle ventilationsfabrikater, der henvender sig til landbruget, leveringsdygtige i EC-motorer. Med det besparelsespotentiale der er i denne teknologi, kan nyanlæg med fordel forsynes med denne teknologi til ventilation, såfremt merprisen i forhold til de hidtidigt anvendte teknologier er beskeden. I regelen er merprisen tilbagebetalt på under 2 år. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 4

Figur 1. Kontrolmålinger af hhv. AC-motor (rød) og EC-motor (blå). 2.2.3. Varmelampestyringer (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om varmebehov i stalde, pp. 45-46.) I smågrisehuler benyttes i de fleste tilfælde gulvvarme, suppleret med varmelampe til lokal opvarmning. Ulempen ved disse teknologier har hidtil været, at det ikke har været muligt, at tilpasse varmeafgivelsen i forhold til det varierende behov i smågrisehulen, henover døgnet. Hvis der anvendes gulvvarme, skal dette ideelt set have en gulvtemperatur på 34-35 C når smågrisene er nyfødte og omkring 31 C når grisene er ca. 10 dage. Da gulvvarme er meget trægt at regulere og aldersforskellen på grisene i et hold grise nemt kan være op til 4 dage, tilstræbes i praksis i stedet en konstant gulvtemperatur på 31-32 C i hele anvendelses perioden. En blandekreds i gulvvarmeanlægget skal sørge for at holde den vandtemperatur, der giver denne gulvtemperatur. Man kan reducere varmetabet fra smågrisehulen med en forsatsplade, og det kan i nogle tilfælde lade sig gøre helt at undvære gulvvarmen (figur 2). Det kan dog være nødvendigt at lægge en isolerende måtte i bunden af hulen. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 5

Figur 2. Smågrisehule med forsats plade. Smågrisehulens varmebehov varierer hen over døgnet. Men varmelampen afgiver konstant varme, hvilket bevirker, at smågrisene nogle gange trækker ud af hulen, fordi der er for varmt derinde. Det er uheldigt, da de derved risikerer at blive ligget ihjel af soen. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 6

Figur 3. Varmelampestyring. Til at regulere varmelampens effekt, kan man etablere varmelampestyringer. De består af en styre-enhed og en infrarød temperatursensor, der monteres i smågrisehulens låg (figur 3). Sensoren måler kontinuert overfladetemperaturen på grisene i hulen. Temperaturmålingen sammenholdes med en kurve for varmebehov, som ligger i styreenheden. Ved for lav temperatur, øges varmestyrken gradvist på varmelampen og ved for høj temperatur reduceres varmestyrken tilsvarende. Man har så at sige en termostat på hver enkelt smågrisehule. Qua tabellen Energiforbrug til opvarmning i stalde p 46 i Energisparekataloget, spares der 354 kwh pr. smågrisehule, såfremt gulvvarmen kan slukkes. Det svarer til ca. 45 l. fyringsolie. Varmelampestyringen fungerer desuden bedst uden gulvvarme, idet temperaturføleren i nogle tilfælde ellers måler på gulvets temperatur, afhængig af, hvor i hulen grisene ligger. Og hvis gulvet har en lavere temperatur end varmelampestyringens set-punkt, vil den tilføre varme, selvom grisene ikke har behov for det. Så energibesparelsen ved varmelampestyringer består dels i, at man sparer gulvvarmen, og dels i, at man undgår et overforbrug på el til varmelampen. Hvor meget man sparer på el til varmelampen, afhænger af, hvor meget varmelamperne bruger i forvejen. Men ofte kan man påregne 25 % i el-besparelse ved brug af varmelampestyringer. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 7

Hvis forudsætningen er, at man kan spare gulvvarmen og 25 % af varmelampens elforbrug, kan investering i varmelampestyringer tilbagebetales i løbet af ca. 4 år, med de energipriser, der er gældende i 1. halvår 2011. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle smågrisehuler kan undvære gulvvarme. Såfremt hulen har et stort varmetab, f.eks. som følge af, at stien er sidevendt, vender ud mod en kold ydervæg eller lignende, kan varmeforsyningen til smågrisehulen ikke klares med en varmelampe alene. 2.2.4. Intelligente/behovs styrede overdækninger til fravænningsstalde (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om varmebehov i stalde, pp. 45-46.) Varmelampestyringer kan desuden anvendes i fravænningsstalde. Her er filosofien, at det gælder om at holde på den varme, der er i smågrisenes nærområde. I smågrisehulen gøres dette ved at sætte en forsatsplade foran hulen. I fravænningsstalden, kan det gøres ved at reducere overdækningens åbningshøjde. Derved bliver varmeudvekslingen mellem luften under overdækningen og staldrummet, reduceret. Det øger lokaltemperaturen under overdækningen, og rumtemperaturen kan reduceres tilsvarende (figur 4). Ved at slukke for gulvvarmen og regulere lokaltemperaturen under overdækningen ved hjælp af varmelamper med styring, typisk 2 varmelamper i hver overdækning, spares der meget energi til opvarmning. Foreløbige målinger indikerer besparelser på helt op til 90 % af det varmeforbrug, der er vist i tabellen Energiforbrug til opvarmning i stalde p. 46 i Energisparekataloget. Altså forbrug der kan komme ned på 5 kwh pr. stiplads pr. år, i stedet for 46 kwh pr. stiplads pr. år. Ud over at kunne regulere lokaltemperaturen under overdækningerne, kan styringen også åbne overdækningerne ved hjælp af et wire-træksystem, forbundet til et centralt stempel pr. sektion. Dette sker, når både rumtemperatur og lokaltemperatur bliver tilpas høj. Denne funktionalitet kan være med til at forebygge gødningsafsætning i stien og dermed reducere ammoniakfordampningen. En sidegevinst ved intelligent overdækning kan være, at når rumtemperaturen i stalden sænkes, reduceres også gylletemperaturen i gyllekælderen. Derved reduceres ammoniakfordampningen fra stalden alt andet lige også. I skrivende stund (marts 2011) pågår der målinger af dette. Hvis forudsætningen er, at man kan spare ca. 40 kwh pr. stiplads pr. år ved investering i intelligent overdækning, og den sparede energi kommer fra fyringsolie, er tilbagebetalingstiden på investeringen 2 3 år. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 8

Figur 4. Intelligent overdækning. Bemærk wiren mellem lamperne til automatisk åbning af overdækningen. 2.2.4. Andre metoder til reduktion af varmeforbrug i smågrisestalde (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om varmebehov i stalde, pp. 45-46.) Som alternativ til intelligent/behovsstyret overdækning, kan anvendes forskellige lavteknologiske løsninger til at reducere overdækningsåbningshøjde. Det kan være afdækning med papir eller gennemsigtigt PVC (se figur 5). Disse løsninger monteres manuelt på overdækningen ved opstart af hvert hold grise, og fjernes ligeledes manuelt, når det vurderes, at behovet ikke længere er til stede. Ved denne type løsninger er der ikke automatisk åbne-lukke funktion af overdækningerne, hvorfor energibesparelsen ved disse løsninger kun vurderes til at være det halve af, hvad det er med intelligente overdækninger. Der er endnu ikke lavet målinger eller undersøgelser af energiforbruget ved disse løsninger. Men idet man kan reducere rumtemperaturen flere grader, ved at øge lokaltemperaturen, sparer man både på transmissions- og ventilations-varmetabet. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 9

Figur 5. PVC-nedhæng fra overdækning, til reduktion af åbningshøjde. 3.2.5 Malebro-mølle (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om foderfremstilling pp. 60-61) Energiforbruget til formaling af foder, skal ses i relation til formalingsgrad (finhed). Især smågrise og slagtesvin fordrer et fint formalet foder for at få en høj foderudnyttelse. Men jo finere formaling, des højere specifikt energiforbrug. Det seneste tiltag indenfor formalingsteknologi er en såkaldt malebro-mølle. Det er i princippet en traditionel slaglemølle, men i ca. 20 % af svøbet er der indbygget en rillet malebro. Se figur 7. Denne malebro bevirker en hårdere mekanisk behandling af kornet, hvilket igen bevirker en kortere opholdstid i møllen, inden den ønskede formalingsgrad opnås. Derved skulle både energiforbrug og varmeudvikling reduceres. Foreløbige undersøgelser indikerer et vist besparelsespotentiale i forhold til traditionelle slaglemøller, og mindre besparelser i forhold til skivemøller. I skrivende stund (marts 2011) forventes det, at der vil blive etableret målinger og forsøg af energiforbruget til de forskellige typer møller. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 10

Figur 6. Nærbillede af malebro-mølle. 3.2.6. Regulering af transport udstyr til formaling (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om foderfremstilling pp. 60-61.) En asynkron motors virkningsgrad ligger typisk mellem 70 % og 85 %, afhængig af fabrikat og størrelse. De største motorer har den højeste virkningsgrad. Reduktion i motorens virkningsgrad skyldes friktionstab, strømtab, jerntab og ventilationstab. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 11

Asynkronmotoren dimensioneres normalt, så den har sin højeste virkningsgrad ved ca. 75 % belastning. Ved belastningsgrader under 30-40 % falder virkningsgraden hurtigt og særlig hurtigt for små motorer. Det er derfor vigtigt, at elmotorer belastes optimalt hele tiden. I formalingsanlæg ses det ofte, at man nedregulerer transportudstyrets kapacitet for at undgå overbelastning af møllen. Overbelastning af møllen kan forekomme som følge af ændringer i kornets vandindhold, hvorved kornets flyde evne ændres. Det betyder, at motoren, der driver møllen, ikke arbejder i det punkt, hvor den har sin højeste virkningsgrad. Og det handler ikke kun om den motor, der driver møllen. Ofte er der indtil flere motorer i transportanlægget og blanderen, der også er i drift, samtidig med møllen. Dermed stiger det specifikke energiforbrug pr. tons der formales. Man kan optimere motorernes energiforbrug med et overvågningsudstyr, der holder øje med møllens strømoptag (ampere). Såfremt møllens strømoptag falder som følge af ændringer i kornet, opreguleres transportudstyrets hastighed og møllebelastningen stiger. Det vurderes, at der kan spares 1-2 kwh pr. tons, der formales ved at installere sådan et udstyr. Det kan ikke eftermonteres i alle styringer og der skal også formales en del korn, for at udstyret har en kort tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstiden på udstyret i nyanlæg vil ofte være under 2 år. 2.4.1 Regulerede cirkulationspumper (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om cirkulationspumper p. 48.) Når et varmeanlæg er i almindelig drift, er der en sammenhæng mellem vandmængde og tryk. Når radiatortermostaterne lukker ned falder flowet i systemet. Med en almindelig pumpe ville trykket stige. I en hastighedsreguleret pumpe er der en tryktransmitter, der ved stigende tryk, nedregulerer motorens omdrejningstal via en frekvensomformer. Dermed falder forbrug til både varmetab og el, fordi der cirkuleres mindre vand og motoren kører med færre omdrejninger. Endvidere er motorerne i disse pumper ofte permanente magnetmotorer, som har en højere virkningsgrad ved lavere omdrejningstal, end en almindelig AC-motor. Når radiatortermostaterne lukker op igen, falder trykket i systemet og pumpens frekvensomformer øger omdrejningstallet igen, for at kompensere for det faldende tryk. En yderligere fordel ved en reguleret pumpe er, at man minimerer susen og støj i radiatorventilerne, som følge af, at tryk og flow er tilpasset behovet. Regulerede pumper bør som hovedregel installeres i nye rum varmeanlæg og som hovedcirkulationspumpe, men ikke i gulvvarmeanlæg, der typisk kører med et konstant vand-flow. I nyanlæg er tilbagebetalingstiden på regulerede pumper ofte mindre end et par år. Skal en bestående, ikke-reguleret pumpe udskiftes til en reguleret pumpe, er tilbagebetalingstiden typisk 3-4 år. 2.6.2.1 Kondenserende oliekedler (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om fyringsolie p. 50.) EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 12

Ifølge Bygningsreglement 2010, skal nye kedler, der fyres med olie, have en nyttevirkning ved fuldlast på 93 % og ved dellast på 98 %. Dette krav kan kun imødekommes af kondenserende kedler, hvilket betyder at røggasserne fortættes, så den energi, der er i vanddampene i røggasserne nyttiggøres og overføres til varmeanlægget. Lignende krav er gældende for kedler, der fyres med naturgas. Kondenserende kedler skal have adgang til afløb fra aftrækket. 2.6.4.1. Biobrændselskedler (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om biobrændselsanlæg pp. 51-52.) Kontinuert fyrede biobrændselsanlæg kan være on/off regulerede. I praksis foregår det ved, at anlægget tilsluttes en passende stor akkumuleringstank og er udstyret med en anordning til automatisk opstart. Når akkumuleringstanken er opvarmet, slukker fyret på signal fra akkumuleringstankens termoføler. Når termoføleren igen kommer under sit set-punkt giver den signal til kedlen om at starte op igen. Det er vigtigt, for at undgå for mange start/stop cyklusser på kedlen, at akkumuleringstanken er stor nok. Denne form for regulering er en stor fordel, idet biobrændselsanlæg har deres bedste virkningsgrad ved fuldlast. Med on/off-regulering kører kedlen med fuldlast, når den er i drift. Grundig og hyppig rengøring af biobrændselsanlæggets røgkanaler er vigtig, af hensyn til anlæggets nyttevirkning. Simple forsøg med daglig kontra ugentlig rengøring af vandret-liggende røgkanaler i en træpillekedel, viste en besparelse på 25 % på brændselsforbruget ved daglig rengøring. Mange nyere kedler er forsynet med anordning til automatisk rensning af røgkanaler. Dette bør være standard på enhver ny biobrændselskedel. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 13

Figur 7. Biobrændselskedel med automatisk rensning af røgtræk og herd, samt automatisk udaskning. Kedlen bør altid tilsluttes en passende stor akkumuleringstank. 4.1.1. Frekvensreguleret vakuum-pumpe (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om malkning p. 65.) Vakuumpumpens omdrejningstal har hidtil ofte været konstant. Overskydende luft har været drøvlet bort med en ventil. Inden for de senere år er frekvensregulerede vakuumpumper blevet mere almindelige, især efter udbredelsen af malkerobotter. Også i traditionelle malkestalde og malkekarruseller er denne måde at regulere vakuumpumperne på en god ide, da der derved ikke bliver produceret mere luft, end der er behov for. I akkumuleringstanken er der en vakuumføler, som sender signal til frekvensreguleringen på vakuumpumpen. Denne op- og nedregulerer pumpens hastighed i forhold til behovet, og sparer derved el-energi, til at producere den luft, der ellers ville være blevet ledt ud til det fri, via drøvleventilen. Der bør installeres frekvensregulerede vakuumpumper i alle nyanlæg. I anlæg med flere malkerobotter, kan man lade et mindre antal pumper forsyne flere robotter, eventuelt i et master-slave system, hvor pumperne af hensyn til ensartet slitage, skiftes til at være den styrende, f.eks. en uge ad gangen. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 14

4.2.3.1. Frikøling af mælk (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om mælkekøling pp. 65-68.) Med den mælkemængde der er på store kvægbesætninger, er der ofte overskydende varme, som skal bortledes, selvom der er varmegenindvinding på kølekompressoren. Det kan ske på flere måder, typisk har man anvendt en luftkølet kondensator. I disse køleanlæg er det dog næsten altid rentabelt at etablere frikøling af mælken med grundvand. Det forudsætter naturligvis at vandet, der opvarmes ved frikølingen, anvendes til et fornuftigt formål, f.eks. som drikkevand til dyrene eller til rengøringsformål. Ofte fungerer kølemaskinen både som kølemaskine og varmepumpe med tilkoblede jordslanger. Det betyder, at hvis der ikke kan hentes varme nok til eksempelvis rengøring via genindvinding af varme fra kølemaskine ved produktion af isvand eller direkte køling af mælken, så bliver varmen hentet i jordslangerne. I perioder hvor der er overskudsvarme, ledes denne ned i jordslangerne i stedet, så disse fungerer som kondensator for kølemaskinen (figur 9). Frikøling af mælken med grundvand har normalt en tilbagebetalingstid på 2-3 år, når det eftermonteres. I større besætninger (>2.000 tons mælk årligt) bør det altid etableres i nyanlæg. 4.2.3.2. Varmtvands akkumulering og isvands akkumulering (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om mælkekøling pp. 65-68.) Af hensyn til energiforbruget til opvarmning af vand i malke-kølefaciliteterne er det vigtigt, at elvandvarmere altid har vandindtag fra genindvindingsbeholderen. Og det er meget vigtigt, at genindvindingsbeholderen er stor nok. I dimensioneringen af genindvindingsbeholderen, skal der både tages hensyn til det samlede forbrug over et døgn, men også samtidigheden af forbruget. Ofte har der været installeret en beholder på 300-400 l., men behovet er nogle gange meget større, da f.eks. tankvask af en silotank med isvandskreds i, kan forekomme umiddelbart efter vask af malkerobotter. Ved isvandsanlæg skal man være opmærksom på tykkelsen af is på kølerørene. En stor istykkelse, betyder godt nok stor akkumulering af kuldeenergi, hvilket kan være en fordel, når der malkes i malkestalde eller karruseller. Men det giver også et forøget energiforbrug til køling, idet isen virker isolerende i forhold til kølemidlets afsætning af kulde til vandet. Og når der malkes med robotter, er der ikke behov for så stor kulde-akkumulering, idet kølebehovet er kontinuert. 6.4. LED belysning EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 15

Figur 8. Eksempel på opbygning af køleanlæg med isvand, frikøl med grundvand og varmepumpe med jordslanger. Kilde: DVI. (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om belysning pp. 78-79.) LED (Light Emitting Diode) eller diode lys er en elektronisk komponent, der omsætter elektrisk energi til et smalt bølgelængde-interval. LED lys har flere fordele, både i forhold til HF (HøjFrekvent) belysning, glødepærer og sparepærer: - Lysudbyttet er højere flere lumen pr. W. - Levetiden er markant længere, man regner med 50.000 timer, inden lysstyrken er nede på 70 % af, hvad den var, da lyskilden var ny. Almindelige lysstofrør holder typisk 15.000 timer. - Et meget lille spoletab. LED-belysning fås som erstatning til stort set alle gængse lyskilder. Til landbruget er det mest relevant som erstatning til traditionelle lysstofrør. Ved installation af LED-belysning skal man være opmærksom på, at LED-røret passer til det armatur, man bygger det ind i, hvis det indbygges. Der skal naturligvis foretages en lysberegning inden montering, ligesom man også gør det med traditionelle lyskilder. Det er især vigtigt, fordi LED kun udsender lys i én retning, for LED-rørs vedkommende typisk 120 grader. Det er vigtigt, ved køb af LED-belysning, at man har vurderet både farvetemperatur og farvegengivelsesevnen (Ra-index). Farvetemperatur er et udtryk for, om lyset er meget hvidt/blåligt eller mere orange/gulligt. Ved udskiftning, prøv da først at købe ét rør og vurdér egenskaberne, inden alle rør udskiftes. Forlang også dokumentation for, at røret kan tåle at være monteret i et staldmiljø, der indeholder meget støv, NH 3 m.v. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 16

Et LED-rør, der kan erstatte et 36 W lysstofrør, som inkl. spole forbruger 45 W, bruger 19-22 W, afhængig af fabrikat og type. Det vil sige, at energiforbruget kun er ca. det halve. Tilbagebetalingstiden for et LED-rør ved en daglig driftstid på 15 timer er 4-5 år. Figur 9. LED-lysrør. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 17

Litteraturliste Bygningsreglement 2010 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk Dansk Energi Energiguiden. www.energiguiden.dk Dansk Landbrugsrådgivning Landbrugsinfo http://www.landbrugsinfo.dk/energi/sider/startside.aspx Det økologiske råd. Energi i landbruget forbrug og besparelser. ISBN 978-87- 92044-09-9. www.ecocouncil.dk El- og vandforbrug ved malkning. Farmtest rapport kvæg nr. 17, 2004. Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. www.farmtest.dk El- og vandforbrug ved malkning med AMS. Farmtest rapport kvæg nr. 61, 2009. Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. www.farmtest.dk Energihåndbogen 2002, Foreningen for Energi og Miljø, Teknikerbyen 45, 2830 Virum ISBN 87983525-1-2 Energisparekatalog i landbruget, 2002 http://www.landbrugsinfo.dk/byggeri/filer/e_kat_2002.pdf Energistyrelsen, energistatistik 2009. http://www.ens.dk/dadk/info/talogkort/statistik_og_noegletal/aars STATISTIK/Sider/Forside.aspx Håndbog til Driftsplanlægning 2010, Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15, 8200 Århus N. ISBN 978-87-91566-46-2 Teknologisk Institut www.teknologisk.dk/energi/911 Videncenter for Halm- og flisfyring www.videncenter.dk www.sparemotor.dk www.sparepumpe.dk www.spareventilator.dk EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, www.energimidt.dk 18