LØB I DANMARK - En rapport om løbsmarkedet

LØB I DANMARK - En rapport om løbsmarkedet

Løb i Danmark - En rapport om løbsmarkedet Rapporten Løb i Danmark En rapport om løbsmarkedet er udarbejdet af Dansk Atletik Forbund og MotionDANMARK med midler fra TryghedsGruppen. Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik og motion. I forbundet varetager MotionDANMARK i dag arbejdet på motionsløbsområdet. Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit: Løbsmarkedet I det første afsnit giver vi et indblik i den udvikling, der er sket de seneste år inden for arrangerede løb samt en status på, hvorledes løbsmarkedet ser ud i dag. Løberne I andet afsnit tegner vi en profil af de løbere, der deltager i de arrangerede løb, og giver arrangørerne et større kendskab til deres målgruppe. Herunder ser vi blandt andet på, hvorfor løberne deltager i løb, hvor langt de transporterer sig for at komme til et løb, og hvor de hører om løbene. I afsnittet ser vi også på mulige nye målgrupper, som i dag ikke deltager i løbene. IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton Rapporten slutter af med et afsnit om IAAF/ AL-Bank VM Halvmaraton, som er den største løbeevent, der nogensinde har været afholdt i Danmark. Her tegner vi blandt andet en profil af deltagerne og viser de mange positive effekter - herunder markedsføringsværdien af at afholde sådan en event. Vi kommer løbende i rapporten med vores anbefalinger til arrangørerne af motionsløb ud fra resultaterne. Anbefalingerne har vi yderligere samlet i 10 råd til arrangørerne. Disse kan ses på side 7 efter sammenfatningen. Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Dansk Atletik Forbund og MotionDANMARK Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby www.dansk-atletik.dk www.motiondanmark.dk Telefon: +45 43 26 23 20 2 LØB I DANMARK

Indholdsfortegnelse Sammenfatning...4 10 råd til løbsarrangører... 7 Baggrund og formål...8 Metode...9 Løbsmarkedet...11 Udviklingen inden for motionsløb i Danmark...13 De største løb i Danmark...15 Motionsløbsmarkedet i regionerne...16 Udviklingen i regionerne... 17 De største løb i regionerne...18 Hvor er løbsmarkedet på vej hen?...20 Løbskalenderen...24 Løberne...26 Demografi... 27 Løbetyper...29 Løbernes træning...31 Evaluering af motionsløbene... 33 Kommunikation... 40 IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014... 44 VM-løberne...45 Løbernes træning frem mod IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton...46 Evaluering IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton...49 Medieomtale af IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014...51 Litteraturliste...51 LØB I DANMARK 3

Sammenfatning På de næste sider følger et kort resumé af rapportens tre hovedafsnit og de overordnede konklusioner. Sammenfatningen efterfølges af 10 råd fra Dansk Atletik Forbund til løbsarrangørerne. Motionsløbsmarkedet Konkurrencen om løberne er hårdere end nogensinde før. Der afholdes stadig flere og flere løb hvert år, og det samlede antal deltagere til løbene er stagneret. Der blev i 2013 afholdt omkring 1.160 motionsløb i Danmark. Konsekvensen af de mange løb er, at antallet af deltagere til løbene generelt falder. Hovedparten af alle løb i 2013 havde færre end 100 deltagere, og der er kun meget få store løb. Løbsmarkedet kan i sin nuværende udformning og kontekst beskrives som mættet. De mange muligheder må betyde, at løberne er mere selektive og stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. Der kræves derfor også mere af arrangørerne. Sommermånederne med undtagelse af juli er fyldt helt op med løb. Der er kommet flere løb i kalenderen i december, men vinterhalvåret synes fortsat at være frugtbar jord for løb. Det er vigtigt, at arrangørerne tager højde for løbskalenderen, når de fastsætter dato for deres løb. Overvej at udnytte de perioder i løbskalenderen, hvor der ikke afholdes helt så mange løb i forvejen. Brug eventuelt vintervejret i den gode historie om løbet, så det faktisk bliver et attraktivt element ved løbet. Det er stadig de traditionelle løb, hvor det primære formål er at løbe en distance og få en tid, som udgør størstedelen af løbene i Danmark. Antallet af traditionelle løb er steget inden for de seneste år, mens antallet af deltagere til disse løb er faldet i samme periode. Der er dog fremgang i antal deltagere til halvmaratonløbene, som også er en af løbernes favoritdistancer, når de bliver spurgt. Ti ud af de 50 største løb i Danmark er kvindeløb, men antallet af deltagere til kvindeløbene er faldet de seneste år. Kvindeløbene synes dog stadig at have sin berettigelse på løbsmarkedet. I Danmark udgør de relativt nye konceptløb som f.eks. Nordic Race og Color Run stadig en meget lille del af motionsløbsmarkedet, men der er næppe tvivl om, at der kommer til at ske meget på dette område de næste par år - i hvert fald på antal arrangementer og samlet deltagerantal. 4 LØB I DANMARK

Løberne Nedenfor ses karaktertræk for den typiske løber, der deltager i motionsløb i Danmark. Tabel 1: Den typiske løber til motionsløb Køn: Flere mænd end kvinder deltager generelt til løbene Alder: 45-64 år Uddannelse: Mellemlang eller lang videregående uddannelse Løbetræning: Løber for sundhedens skyld, eller fordi det er en fleksibel måde at være aktiv Løber 2 til 3 dage om ugen Løber 11 til 20 km om ugen Deltagelse i motionsløb: Deltager i 2 til 3 motionsløb om året Deltager i de samme løb mange gange Har 10 km og halvmaraton som favoritdistance Bor inden for en radius af 30 km fra stedet, hvor de deltager i løb Deltager i motionsløb for at udfordre sig selv og for at have mål med træning Synes at en god rute og oplevelsen er det vigtigste ved motionsløbene Hører om løbene fra andre og på internettet via især de sociale medier LØB I DANMARK 5

Profilen af løberne kan være med til at give arrangørerne et kendskab til dem, som deltager i løbene. Brug målgruppekendskabet i planlægningen af løbet og i kommunikationen med løberne. Arrangørerne bør overveje, om deres målgruppe er den typiske løber, eller om de i fremtiden skal rette deres løb mod andre målgrupper. Konkret kunne der være et potentiale i børn og unge under 25 år og i dem over 65 år, der i dag ikke deltager så ofte i løb. Desuden kunne der være potentiale i dem, der ikke har en videregående uddannelse og nye løbere. Ved at henvende sig til andre målgrupper kan arrangørerne være med til at få endnu flere ud at løbe og samtidig bevare deres løb. Løberne hører i høj grad om de arrangerede løb fra andre og på internettet via især de sociale medier. Det at give deltagerne til løbet en særlig oplevelse, så de går ud og fortæller om løbet til andre, synes at være en meget effektiv måde at promovere sit løb på. Sociale medier er i vores øjne en vigtig markedsføringskanal, når det kommer til promovering af motionsløb, og arrangørerne bør overveje at prioritere brugen af disse kanaler. IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton var en stor succes på mange måder. Modellen med at afholde løb for både elite- og motionsløbere ved internationale mesterskaber har dannet skole og vil blive set igen og igen i fremtiden. Løberne til VM var meget tilfredse, og 98 % af motionsløberne ville anbefale løbet til andre. VM fik virkelig danskerne ud at løbe. Der blev løbet 18 millioner km i forbindelse med VM svarende til 450 gange rundt om jorden, hvilket må formodes at have bidraget til folkesundheden i Danmark. Herudover har VM fået flere løbere til at melde sig ind i en forening, og atletikken/løb er blevet promoveret som aldrig før. Selvom VM var et ekstraordinært løb, kan eventen bruges som inspiration til mindre løb. IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton viser vigtigheden af at bygge løbene op omkring gode kernehistorier, hvor løberne får en følelse af, at de deltager i noget helt specielt. 6 LØB I DANMARK

10 råd til løbsarrangører Nedenfor har vi samlet vores 10 overordnede råd til vores foreninger, der arrangerer løb. De er udarbejdet på baggrund af resultaterne og diskussionen i rapporten. De 10 råd er opstillet i vilkårlig rækkefølge. 1. Udarbejd en strategi for jeres løb, og prioriter at få lavet en kernefortælling for løbet. Hvad er jeres løbs kendetegn, og hvad er det, som jeres løb gør lidt mere interessant end andre? Løberne skal ikke være i tvivl om, at de bare skal deltage i dette løb. 2. Læg kræfter i at lave en fantastisk rute og giv løberne gode og anderledes løbeoplevelser på dagen. 3. Prioriterer deltagerloyaliteten og få løberne til at komme igen til jeres løb. Løberne skal føle sig velkommen, have særlige oplevelser, god service og forplejning, og de skal ikke kunne vente på at tilmelde sig løbet igen. Lyt til deltagerne og overvej at få lavet en tilfredshedsundersøgelse. 4. På grund af det hårde løbsmarked, kræves der ekstra af løbene og dermed også mere af arrangørerne. Overvej derfor at få etableret en stærkere organisation bag løbene. 5. Vær opmærksom på løbskalenderen, når I fastsætter løbsdatoer og overvej at afholde løb i juli og i vinterhalvåret. Koordinér med arrangørerne i nærheden af jer og undersøg eventuelt muligheden for samarbejde. 6. Kvindeløbene har mistet flest deltagere i løbet af de sidste år. Derfor er det nu, at arrangørerne skal udvikle disse løb, så de igen bliver attraktive. 7. Overvej til jeres løb at satse på nye målgrupper, som i dag ikke deltager i motionsløb. Det kan være børn og unge under 25 år, dem over 65 år, dem der ikke har en videregående uddannelse eller nye løbere. 8. Giv deltagerne særlige historier, som de tager med hjem fra jeres løb, og de fortæller andre om løbet. De fleste hører nemlig om løbene via andre. 9. Brug løbskalenderne på internettet, og prioritér særligt de sociale medier i markedsføring af løbene. Tag billeder og video til jeres løb, og brug det efterfølgende i markedsføringen på blandt andet de sociale medier. 10. Brug jeres løb til rekruttering af nye medlemmer f.eks. via fortræningsforløb, som samtidig giver jeres løb omtale. LØB I DANMARK 7

Baggrund og formål I 1975 var det kun 2 % af danskerne, der løb jævnligt. I dag løber mere end 30 % af de voksne i Danmark, hvilket svarer til, at 1,3 millioner voksne danskere jævnligt løber en tur (Danskernes motions- og sportsvaner, 2011). Løb er dermed blevet den motionsform og idrætsgren, som flest dyrker i Danmark, og det tyder ikke på, at der vil blive ændret på dette i de kommende år. I takt med, at antallet af løbere er steget i Danmark, er antallet af arrangerede løb også steget. Der kommer stadig flere og flere løb, og konkurrencen om løberne er hårdere end nogensinde. Løberne har så mange muligheder, at de stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. De vil have særlige oplevelser og forventer, at kvaliteten er i orden. Som forbund arbejder vi blandt andet for, at foreningerne afholder de bedste motionsløb i Danmark, og at det er dem, som også i fremtiden arrangerer løbene. Dansk Atletik Forbund har udarbejdet denne rapport til vores foreninger, så de bliver klædt bedre på til opgaven. Formålet med rapporten er at give arrangørerne et indblik i udviklingen inden for motionsløbsområdet og et større kendskab til deres målgruppe, som de kan bruge i planlægningen af deres løb. Desuden ønsker vi at vise potentiale i nye målgrupper for på den måde at få flere med ud at løbe. Herudover er formålet med rapporten at illustrere værdien af store motionsløbsevents for danskerne, vores sport og foreningerne. 8 LØB I DANMARK

Metode Rapportens analyser bygger på datamateriale fra Dansk Atletik Forbunds Kilometertæller og fra spørgeskemaundersøgelser, som er lavet blandt deltagerne til motionsløb i Dannmark. I Kilometertælleren har Dansk Atletik Forbund fra 2008 til 2013 registreret antal motionsløb og antal deltagere til motionsløbene afholdt i Danmark. De løb, der er medtaget i Kilometertælleren, er fundet ved at gennemgå de forskellige oversigter over løb, og via resultatlisterne fundet antal gennemførende deltagere. I rapporten henviser antal deltagere til antal gennemførende deltagere til løbene. Resultaterne fra Kilometertælleren kan ses i afsnittet om Motionsløbsmarkedet. Vi har ikke data på antal unikke deltagere. Data er ikke indsamlet med henblik på udarbejdelse af denne rapport, og der en række usikkerheder med data. Derfor skal resultaterne ses som estimater og tendenser. Kilometertælleren blev lukket ned efter 2013 og fremover indgår kun certificerede løb i forbundets analyser. Rapporten bygger desuden på besvarelser fra elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Vi har i Dansk Atletik Forbund en række tilbud til vores foreninger, der arrangerer motionsløb. Tilbuddene kan hjælpe dem med at afholde bedre løb. Blandt andet hjælper vi med at lave tilfredshedsundersøgelser blandt deltagerne til deres motionsløb. Vi har udarbejdet en standardiseret undersøgelse, som består af spørgsmål til evaluering af selve arrangementerne samt spørgsmål, der tegner en profil af deltagerne. Det har været muligt for arrangørerne at tilføje enkelte spørgsmål med specifik relevans for deres løb. Foreningerne modtager efterfølgende en rapport med resultaterne, som de kan bruge i evalueringen af deres løb. Spørgeskemaet er blevet sendt ud pr. mail til de deltagere, der havde gennemført løbene. Det er forskelligt, om spørgeskemaet er sendt ud via linklancering (alle deltagere får tilsendt samme link til undersøgelsen) eller maillancering (alle deltagere får tilsendt unikt link til undersøgelsen). Skemaet tog omkring otte minutter at udfylde. Der blev ikke sendt rykkere ud. Tabel 2 Antal gennemførte spørgeskemaundersøgelser, antal udsendt til, antal besvarelser og svarprocent i 2012, 2013 og 2014 Årstal Antal undersøgelser Udsendt til Besvarelser Svarprocent 2012 3 4.683 1.804 39 2013 18 2.909 2014 16 29.624 9.191 31 37 34.307 13.904 LØB I DANMARK 9

Vi har gennemført spørgeskemaundersøgelser for vores foreninger i 2012, 2013 og 2014. I rapporten har vi samlet resultaterne fra alle undersøgelserne. Der er medtaget resultater fra 37 løb. På grund af at vi sendte ud via linklancering i 2013, ved vi ikke præcis, hvor mange deltagere, der har fået spørgeskemaet i det år. Spørgeskemaet blev sendt ud til 4.683 deltagere i 2012 og 29.624 deltagere i 2014. Henholdsvis 1.804 og 9.191 deltagere har besvaret spørgeskemaet. Svarprocenten var herved 39 % i 2012 og 31 % i 2014 (tabel 2). I 2012 besvarede 2.909 løbere spørgeskemaet, og i alt har vi 13.904 besvarelser. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne er ikke nødvendigvis repræsentative. Når der i rapporten skrives løberne i forbindelse med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, henvises der til de løbere, der har deltaget i løbene og har besvaret spørgeskemaet. Analyserne af data fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses i afsnittet Løberne. Spørgeskemaundersøgelserne er primært blevet foretaget ved den type motionsløb, som vi kalder traditionelle løb. Blandt de 37 løb, er der dog to stafetløb, et kvindeløb og et ultraløb. Vi kan ikke udelukke, at de samme løbere har deltaget ved flere løb, hvor der efterfølgende er blevet lavet spørgeskemaundersøgelse, og herved at de samme løbere har svaret på spørgeskemaet flere gange. Fra vi begyndte at lave undersøgelserne i 2012, har spørgeskemaet ændret form, og undervejs er spørgsmål blevet tilføjet. Det betyder, at antal besvarelser for de forskellige spørgsmål varierer. Vi udsendte et spørgeskema til deltagerne efter IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der blev afholdt i København i 2014. I dette spørgeskema var der både spørgsmål fra det standardiserede spørgeskema og specifikke spørgsmål om VM. Besvarelserne af de standardiserede spørgsmål i VM-spørgeskemaet indgår i de samlede analyser. Ved gennemførsel af spørgeskemaundersøgelsen efter VM blev en rykker sendt ud til dem, som ikke havde svaret efter en uge. Invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen, der blev lavet i forbindelse med IAAF/ AL-Bank VM Halvmaraton, blev udsendt til 23.543 deltagere, og der var 6.762, der svarede på spørgeskemaet (tabel 3). Tabel 3 Antal udsendt til, antal besvarelser og svarprocent for spørgeskemaet, der blev sendt ud til deltagerne efter IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton Udsendt til Besvarelser Svarprocent IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 23.543 6.762 29 % 10 LØB I DANMARK

Løbsmarkedet LØB I DANMARK 11

Løbsmarkedet Eremitageløbet blev afholdt for første gang i 1969 og var - dog afhængigt af definitionen - det første motionsløb i Danmark. Arrangørerne var inspireret af det svenske langrends-skiløb Vasaloppet. I dag er Eremitageløbet et af de største løb i Danmark (tabel 4), og løbet melder stadig hvert år om udsolgt. Nogle år efter Eremitageløbet begyndte, blev Marselisløbet afholdt for første gang, og siden er udviklingen gået hurtigt inden for motionsløb (Motionsløb i Danmark, 1997). I 2013 estimerer vi, at der blev afholdt omkring 1.160 motionsløb i Danmark, og til løbene gennemførte i alt omkring 640.000 Udviklingen løbere. Til løbene inden for var motionsløb der i gennemsnit i Danmark 549 deltagere, og medianen for antal deltagere til løbene var 91. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Det vil sige, at når alle løb som blev afholdt i 2013 stilles op efter antal deltagere, så har løb nummer 580 på listen 91 deltagere. Motionsløbsmarkedet er et område, hvor det virkelig går stærkt for tiden, og der kommer hele tiden nye typer af løb. I dette afsnit beskriver vi udviklingen inden for motionsløb. Vi giver et indblik i, hvordan løbsmarkedet ser ud i dag, og forsøger også at komme med bud på, hvor det er på vej hen. Målet med afsnittet er at klæde løbsarrangørerne Figur 1 viser udviklingen i antal motionsløb fra 2008 til 2013. Antallet af motionsløb er i denne seksårige periode fordoblet. Figur Figur 1-1 Antal - Antal motionsløb motionsløb der blev der afholdt blev afholdt i 2008 til i 2013 2008 til 2013 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal gennemførende deltagere til løbene er steget fra 2008 til 2011. Fra 2011 til 2013 er 12 LØB I DANMARK udviklingen stagneret (figur 1). Til sammenligning har de i USA oplevet en stigning i antal deltagere til motionsløbene i hele perioden fra 1990 til 2013. Det estimeres, at der var

bedre på, så de har et større kendskab til det løbsmarked, som de arbejder inden for, og som de kan bruge som baggrund for de beslutninger, de tager omkring deres løb. Udviklingen inden for motionsløb i Danmark Figur 1 viser udviklingen i antal motionsløb fra 2008 til 2013. Antallet af motionsløb er i denne seksårige periode fordoblet. Antal gennemførende deltagere til løbene er steget fra 2008 til 2011. Fra 2011 til 2013 er udviklingen stagneret (figur 2). Til sammenligning har de i USA oplevet en stigning i antal deltagere til motionsløbene i hele perioden fra 1990 til 2013. Det estimeres, at der var 13.974.000 starter til motionsløbene i USA i 2011. Antallet steg til 15.534.000 millioner i 2012 og yderligere til 19.025.000 i 2013 (Running USA). Forskellen kan skyldes, at de i USA har oplevet en eksplosiv stigning i antal deltagere til konceptløbene, som f.eks. Color Run, som vi ikke har set herhjemme. En anden forklaring kan være, at en større del af befolkningen i Danmark allerede deltager i motionsløb i forhold til USA. Når vi sætter antal deltagere til løbene i forhold til befolkningsantallet, er tallet 11,6 % for Danmark og 6 % for USA. Figur 2 - Antal gennemførende deltagere til motionsløbene, der blev afholdt fra 2008 Figur til 2013 2 - Antal deltagere til motionsløbene, der blev afholdt fra 2008 til 2013 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000-2008 2009 2010 2011 2012 2013 LØB I DANMARK 13 At antallet af løb stiger, uden at det samlede antal deltagere til løbene følger med, betyder, at antal deltagere ved løbene generelt falder. Dette understøttes af udviklingen i

At antallet af løb stiger, uden at det samlede antal deltagere til løbene følger med, betyder, at antal deltagere ved løbene generelt falder. Dette understøttes af udviklingen i gennemsnittet og mediantallet for antal deltagere ved løbene i 2011 og 2013. I 2011 var gennemsnittet 749, og det var faldet til 549 i 2013. Mediantallet var 153 deltagere i 2011 og 91 i 2013. Desuden ses fordelingen af løb på antal deltagere nedenfor. Der er meget få løb med rigtig mange deltagere, og størstedelen af løbene er meget små med færre end 100 deltagere (figur 3). Løberne synes at ville have særlige oplevelser og forventer samtidig, at kvaliteten er i orden. De mange tilbud gør, at det er vigtigt at skille sig ud fra de andre løb. Dansk Atletik Forbund anbefaler, at arrangørerne prioriterer at få lavet en strategi for deres løb, hvor blandt andet formål, målsætning, succeskriterier, målgruppe, type løb og organisation fastlægges. Arrangørerne kan overveje, når de laver deres strategi at satse på nye målgrupper, som i dag ikke deltager i motionsløbene. De grupper, som kunne have potentiale, er beskrevet i afsnittet Løberne. Løbsmarkedet kan i sin nuværende udformning og kontekst beskrives som mættet, og understreger, hvor hård konkurrencen om løberne er i dag. At løberne har så mange muligheder må betyde, at de er mere selektive og stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. Løbsarrangørerne kan derfor ikke læne sig tilbage, men der skal virkelig arbejdes og løbene skal udvikles, hvis de skal bibeholde eller øge sit deltagerantal. Figur 3 Andel motionsløb med færre end 100, 100-499, på 500-999, Instagram 1000-1.999, fra andre 2.000-4.999, løb og events. 5000-9.999 og flere end 10.000 deltagere Figur 3 Andel motionsløb med færre end 100, 100-499, 500-999, 1000-1.999, 2.000-4.999, 5000-9.999 og flere end 10.000 deltagere 6 5 4 3 Herudover er det vigtigt, at arrangørerne prioriterer løbets kernefortælling. Hvad skal løbet huskes for, og hvordan adskiller løbet sig fra andre løb? Fortæl om løbets kendetegn, og hvad det er, som løbet gør lidt bedre end andre løb. Løberne skal ikke være i tvivl om, at de bare skal deltage i dette løb. Opsøg viden og inspiration ved at se, hvad der bliver gjort ude i verden og inden for andre idrætsgrene. Brug de sociale medier og se billeder 52% 3 7% 6% 3% 1% 1% Løbsmarkedet kan i sin nuværende udformning og kontekst beskrives som mættet, og understreger, hvor hård konkurrencen om løberne er i dag. At løberne har så mange muligheder må betyde, at de er mere selektive og stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. Løbsarrangørerne kan derfor ikke læne sig tilbage, men der skal virkelig arbejdes og løbene skal udvikles, hvis de skal bibeholde eller øge sit deltagerantal. Løberne synes at ville have særlige oplevelser og forventer samtidig, at kvaliteten er i orden. 14 LØB I DANMARK De mange tilbud gør, at det er vigtigt at skille sig ud fra de andre løb. Dansk Atletik Forbund anbefaler, at arrangørerne prioriterer at få lavet en strategi for deres løb, hvor blandt andet

De største løb i Danmark I tabel 4 ses en oversigt over de 25 største arrangementer, som blev afholdt i Danmark i 2013. Heraf fremgår det igen, at der er meget få løb med mange deltagere. Allerede når vi kommer ned i bunden af de 25 største løb, har arrangementerne færre end 3.000 deltagere. Tabel 4 - De 25 største løb i Danmark i 2013 Løb Deltagere Sted 1 DHL Stafetten, København 88.985 København 2 DHL Stafetten, Aarhus 31.374 Aarhus 3 Eventyrløbet 18.456 Odense 4 Eremitageløbet 16.690 Klampenborg 5 DHL Stafetten, Odense 11.355 Odense 6 DHL Stafetten, Aalborg 10.600 Aalborg 7 Lillebælt Halvmarathon 10.556 Middelfart 8 Copenhagen Marathon 9.197 København 9 Alt for Damerne, København 9.019 København 10 Vestkystløbet 8.329 Esbjerg 11 Powerade Copenhagen Half Marathon 8.214 København 12 Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon 8.099 Aarhus 13 BT Halvmarathon 7.042 Lyngby 14 Marselisløbet 5.465 Aarhus 15 Femina Kvindeløb, København 5.408 København 16 iform Kvindeløb, Frederiksberg 5.238 Frederiksberg 17 Skiveløbet 4.393 Skive 18 Änglemarks Nytårsløbet 4.369 København 19 Friløbet 4.124 København 20 Broløb Farøbroen 3.467 Vordingborg 21 Aabenraa Bjergmarathon 3.401 Aabenraa 22 H. C. Andersen Marathon 3.198 Odense 23 Almindsø Stafetten 3.150 Silkeborg 24 Horsens Folkeblad Løbet 3.086 Horsens 25 Vejle Ådal ½-marathon 3.028 Vejle LØB I DANMARK 15

Motionsløbsmarkedet i regionerne Hvordan ser motionsløbsmarkedet ud i de forskellige regioner i Danmark? I tabellen nedenfor kan ses antal løb, antal deltagere, deltagergennemsnit, deltagermedian og deltagere i forhold til indbyggertal i de forskellige regioner i 2013. I Region Hovedstaden bliver der afholdt flest motionsløb, og der er i gennemsnit flere deltagere til løbene i forhold til i de andre regioner - også når der tages højde for indbyggertal (tabel 5). Det er også i Region Hovedstaden, at der afholdes flest små løb med færre end 100 deltagere (figur 4), og derfor er Region Hovedstaden samtidig den region med laveste mediantal for deltagere. Region Sjælland ligger lavere i antal løb og deltagere i forhold til i Region Nordjylland, -Midtjylland og -Syddanmark, som ligger på 10 til 11 % (tabel 5). I Region Sjælland eksisterer heller ikke et løb med flere end 5.000 deltagere, som der gør i de andre regioner (figur 4). Tabel 5 Antal løbere, antal deltagere, deltagergennemsnit, deltagermedian og deltagere i forhold til indbyggertal til motionsløbene i de forskellige regioner i Danmark i 2013 Antal løb Antal løbere Deltagergennemsnit Median Deltagere i forhold til indbyggertal Nordjylland 131 56.494 431 130 10 % Midtjylland 230 137.363 597 159 11 % Syddanmark 274 134.172 490 98 11 % Hovedstaden 388 266.296 686 67 15 % Sjælland 140 44.385 317 140 5 % 1.163 638.710 549 91 11 % Figur Figur 5 4 Andel Andel motionsløb motionsløb med færre med end færre 100, end 100-499, 100, 500-999, 100-499, 1000-1.999, 500-999, 2.000-4.999, 1000-1.999, 5000-2.000-9.999 4.999, og flere 5000-9.999 end 10.000 deltagere og flere end fordelt 10.000 på regioner deltagere fordelt på regioner 7 6 5 4 3 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Udviklingen i regionerne Udviklingen inden for regionerne ligner den overordnede udvikling i Danmark (figur 4). Antallet af løb i de forskellige regioner er steget fra 2011 til 2013, men der er en tilbagegang 16 LØB I DANMARK i de fleste regioner i deltagerantal i samme periode. I Region Sjælland er der dog modsat de øvrige regioner sket en stigning i antal deltagere (figur 6).

Udviklingen i regionerne Udviklingen inden for regionerne ligner den overordnede udvikling i Danmark. Antallet af løb i de forskellige regioner er steget fra 2011 til 2013, men der er en tilbagegang i de fleste regioner i deltagerantal i samme periode. I Region Sjælland er der dog modsat de øvrige regioner sket en stigning i antal deltagere (figur 5 og 6). Figur 5 Udviklingen i antal motionsløb i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013 Figur 5 Udviklingen i antal motionsløb i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013 Figur 450 5 Udviklingen i antal motionsløb i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013 400 450 350 400 300 350 250 300 200 250 150 200 100 150 100 50 500 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland 0 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Figur 6 Udviklingen i antal deltagere til motionsløbene i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013 Figur 6 Udviklingen i antal deltagere til motionsløbene i de forskellige regioner i Danmark Figur fra 2011 6 Udviklingen til 2013 i antal deltagere til motionsløbene i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013 300.000 250.000 300.000 200.000 250.000 2011 2013 2011 2013 150.000 200.000 100.000 150.000 100.000 50.000 50.0000 2011 2013 2011 2013 0 LØB I DANMARK 17

De største løb i regionerne Tabel 6 til 10 viser de største 10 løb i hver region. Tabel 6 De 10 største løb i Region Nordjylland Løb Deltagere Sted 1 DHL Stafetten, Aalborg 10.600 Aalborg 2 Grundlovsløbet, Hjørring 2.854 Hjørring 3 Femina Kvindeløb, Aalborg 2.876 Aalborg 4 Lemvig Løbet 2.068 Lemvig 5 Fjordmarathon 1.933 Aalborg 6 iform Kvindeløb, Aalborg 1.736 Aalborg 7 Skagen Marathon 1.380 Skagen 8 Knaberløbet 1.368 Aalestrup 9 Nationalpark Marathon 1.191 Thy 10 Hasseris Løbet 1.041 Aalborg Tabel 7 De 10 største løb i Region Midtjylland Løb Deltagere Sted 1 DHL Stafetten, Aarhus 31.374 Aarhus 2 Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon 8.099 Aarhus 3 Marselisløbet 5.465 Skive 4 Skiveløbet 4.393 Aarhus 5 Almindsø Stafetten 3.150 Silkeborg 6 Horsens Folkeblad Løbet 3.086 Hosens 7 iform Kvindeløb, Aarhus 2.912 Aarhus 8 Alt for Damerne, Aarhus 2.655 Aarhus 9 Femina Kvindeløb, Aarhus 2.422 Aarhus 10 Eventløbet 1.985 Horsens 18 LØB I DANMARK

Tabel 8 De 10 største løb i Region Syddanmark Løb Deltagere Sted 1 Eventyrløbet 18.456 Odense 2 DHL Stafetten, Odense 11.355 Odense 3 Lillebælt Halvmarathon 10.556 Middelfart 4 Vestkystløbet 8.329 Esbjerg 5 Aabenraa Bjergmarathon 3.401 Aabenraa 6 H. C. Andersen Marathon 3.198 Odense 7 Vejle Ådal ½-marathon 3.028 Vejle 8 Svendborgløbet 2.089 Svendborg 9 Vejle Løbet 2.021 Vejle 10 Odense ZOO Løbet 1.800 Odense Tabel 9 De 10 største løb i Region Hovedstaden Løb Deltagere Sted 1 DHL Stafetten, København 88.895 København 2 Eremitageløbet 16.690 Klampenborg 3 Copenhagen Marathon 9.197 København 4 Alt for Damerne, København 9.019 København 5 Powerade Copenhagen Half Marathon 8.214 København 6 BT Halvmarathon 7.042 Lyngby 7 Femina Kvindeløb, København 5.408 København 8 iform Kvindeløb, Frederiksberg 5.238 Frederiksberg 9 Änglemarks Nytårsløbet 4.369 København 10 Friløbet 4.124 København Tabel 10 De 10 største løb i Region Sjælland Løb Deltagere Sted 1 Broløb Farøbroen 3.467 Vordingborg 2 Rute 21 Løbet 2.802 Vig 3 TV2 Øst Løbet 2.301 Ringsted 4 Femina Kvindeløb, Slagelse 1.917 Slagelse 5 Danmarksstafetten, Ringsted 1.775 Ringsted 6 Sydhavnsstafetten 1.308 Maribo 7 Danmarksstafetten, Næstved 1.228 Næstved 8 Storebælt Naturmaraton 1.055 Slagelse 9 Natløbet, Holbæk 954 Holbæk 10 Grevinde Dannerløbet 760 Jægerspris LØB I DANMARK 19

Hvor er løbsmarkedet på vej hen? For at finde ud af, hvor løbsmarkedet er på vej hen, og hvad løberne vil have, har vi forsøgt at inddele de afholdte løb i forskellige typer løb. En sådan inddeling er dog ikke lige til, idet definitionerne ikke er klare, og i mange tilfælde kan løbene høre til under flere forskellige kategorier. Hvornår er et løb for eksempel et konceptløb? Er mandeløb og kvindeløb konceptløb, og kan et løb med ni deltagere, der mødes og løber 42,195 km defineres som et maratonløb? Er et løb, hvor der løbes på stier i naturen et trailløb eller et ultraløb, når der tilbagelægges 80 km til løbet? I tabellen på næste side har vi lavet definitioner af de løbstyper, som vi har inddelt løbene i. I afsnittet sammenligner vi udviklingen i Danmark med udviklingen i USA. På trods af store forskellige i kultur, vurderer vi, at løbsmarkedet i USA er foran os, og det kan give os en idé om, hvor det danske løbsmarked er på vej hen. 20 LØB I DANMARK

Tabel 11 Vores definitioner i denne rapport af forskellige typer løb Traditionelle løb: Traditionelle løb er organiserede løb, som vi kender dem, fra motionsløbenes spæde start. Det er løb, hvor formålet er at løbe en distance og få en tid. De traditionelle løb afholdes på et væld af forskellige distancer. Eksempler på traditionelle løb er Marselisløbet, Gribskovløbet, Esrum Sø Rundt, Griseløbet og Gudenåløbet. Maratonløb og halvmaratonløb: Maratonløb og halvmaratonløb hører under kategorien traditionelle, hvor der løbes henholdsvis 42,195 km og 21,0975 km på landevej. Stafetløb: Stafetløb er organiserede løb, hvor flere holddeltagere afløser hinanden for at levere en samlet præstation. Kvindeløb og mandeløb: Kvindeløb og mandeløb er organiserede løb, hvor der kun er adgang for deltagelse for henholdsvis kvinder eller mænd. Hvis et løb har særskilt start for henholdsvis mænd og kvinder, har vi ikke defineret løbene som kvindeløb og mandeløb. Konceptløb: Konceptløb er organiserede løb, som giver deltagerne en anden oplevelse ud over det, at løbe. I løbene indgår f.eks. forhindringer, mudder, farve, skum, elektricitet, zoombier og udklædning. Eksempler på konceptløb er Evolution Race, Nordic Race, Toughest, Warrior dash, Reborn Raw, Zoombieløbet og Color Run. Ultraløb: Ultraløb er organiserede løb, som er længere end et maratonløb. Crossløb og trailløb: Crossløb er også kendt som terrænløb. Det er organiserede løb, hvor der løbes i et terræn, som er anderledes end landevejen eller atletikbanen. Crossløb er en officiel mesterskabsdisciplin inden for atletikken Trailløb er organiserede løb ad små stier, ofte gennem skov, bakker og anden natur - ofte over lange distancer. Parkrun og Cannonball: Parkrun er gratis 5 km løb i weekenden i mange forskellige lande. Cannonball-løb er uformelle og spontant opståede løb, som ofte er små og gratis at deltage i. Der løbes ofte lange distancer på en rundstrækning, og serviceniveauet til løbene er lav. LØB I DANMARK 21

Parkrun er gratis 5 km løb i weekenden i mange forskellige lande. Cannonball- løb er uformelle og spontant opståede løb, som ofte er små og gratis at deltage i. Der løbes ofte lange distancer på en rundstrækning, og serviceniveauet til løbene er lav. Tabel 8 De 10 største løb i Region Hovedstaden Figur 7 - Antal af forskellige typer løb i 2011 og 2013 Figur 1 7 DHL - Antal Stafetten, af forskellige København typer løb i 2011 og 201388.895 København 600 500 400 300 200 100 0 Løb Deltagere Sted 2 Eremitageløbet 16.690 Klampenborg 3 Copenhagen Marathon 9.197 København 4 Powerade Copenhagen Half Marathon 8.214 København 5 BT Halvmarathon 7.042 Lyngby 6 Alt for Damerne, København 6.019 København 7 Femina Kvindeløb, København 8 iform Kvindeløb, Frederiksberg 5.408 København 2011 5.238 Frederiksberg 2013 9 Änglemarks Nytårsløbet 4.369 København 10 Friløbet 4.124 København Figur 8 - Antal deltagere ved forskellige typer løb i 2011 og 2013 Figur 8 - Antal deltagere ved forskellige typer løb i 2011 og 2013 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000-2011 2013 21 Traditionelle løb Det er stadig de traditionelle løb, som udgør størstedelen af løbene i Danmark. Antallet af de traditionelle løb er steget lidt fra 2011 til 2013 (figur 7), mens antallet af deltagere til disse løb er faldet i samme periode (figur 8). Det er dog værd at bemærke, at halvmaraton og maraton, der også er traditionelle løb, og som er opgjort for sig selv i disse analyser, har tilvækst i deltagerantal. Maraton og halvmaraton Der er fremgang i antal deltagere ved såvel maraton- som halvmaratonløbene. Fremgangen er størst på halvmaratondistancen (figur 8). Hvis vi tager succesen med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton og udviklingen i USA med i betragtning, kunne det godt være halvmaratondistancen, som virkelig vil få fremgang i de kommende år. I 1990 gennemførte omkring 303.000 løbere i USA et halvmaratonløb. Dette tal har været stigende siden da. I 2008 var tallet omkring 900.000, og det er steget til 1.960.000 i 2013 (Running USA). Halvmaraton er også en af løbernes favoritdistancer, når de bliver spurgt (se afsnittet Løberne ). Kvindeløb I 1980 erne begyndte vi i Danmark at arrangere motionsløb kun for kvinder. De såkaldte kvindeløb blev hurtigt en succes (Motionsløb i Danmark, 1997). Antallet af kvindeløb, der bliver afholdt, har ikke ændret sig fra 2011 til 2013, men antallet af deltagere til kvindeløbene er faldet (figur 7 og 8). I denne forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at 10 ud 22 LØB I DANMARK

af de 50 største løb i Danmark er kvindeløb, som alle har flere end 2000 deltagere (data ikke vist). Det er altså stadig meget eftertragtede løb. Runner s World og Running Times udgav en artikel i oktober 2014 med titlen Do Women-Only Races Still have a purpose? (Runner s World og Running Times, 2014). Forfatteren argumenterer for, at der er begyndende tegn på, at kvindeløbene i USA har nået en mætningsgrænse, og at der i dag ikke er behov for så mange kvindeløb som tidligere, da der er så mange muligheder for løberne. Artiklen konkluderer ligeledes, at kvindeløbene stadig har en berettigelse på løbsmarkedet. Løbene giver en særlig oplevelse. De giver kvinderne en følelse af fællesskab og en mulighed for at være aktive med veninderne. Herudover skriver forfatteren i artiklen, at kvindeløbene er med til at få kvinder til at begynde at løbe. Hvis kvindeløbene skal fastholde deres deltagerantal, så er det sandsynligvis vigtigt, at arrangementerne udvikles, og at de giver løberne helt nye og anderledes oplevelser. Det behøver ikke være brandmænd i bar overkrop, der står med roser i mål og tager imod de mange kvindelige løbere som til eksempelvis Nike s Half Marathon i USA. Men at tænke nyt er nok vejen frem. Sidste år i USA havde de fire største kvindeløb i USA flere end 10.000 gennemførende deltagere. De fire løb var Nike Women s Half Marathon i San Francisco (25.058), Disney Princess Half Marathon (21.217), Nike s DC Half Marathon (13.911) og Tinker Bell Half Marathon (10.560) (Runner s World og Running Times, 2014). Kvinderne i USA er altså begyndt at løbe langt til kvindeløbene, og halvmaratondistancen har virkelig succes. Ud fra deltagerantal til halvmaratonløbet for kvinderne i H.C. Andersen Halvmarathon, så er tendensen den samme herhjemme. I 2006, da løbet blev afviklet for første gang, deltog 306 kvinder. I 2011 deltog 786 og i 2014 955 kvinder. Stafetløb Stafetløbene udgør kun en lille del af alle løb i Danmark, når der ses på antal (figur 7), men er den næststørste løbstype, når det kommer til deltagerantal (figur 8). Det tyder på, at løberne kan lide det sociale element ved disse løb, og at virksomhederne stadig bruger denne type løb til at skabe fællesskab på arbejdspladsen. Der blev afholdt omkring det samme antal stafetløb i 2011 og 2013 (figur 7), men antallet af deltagere er faldet fra 2011 til 2013 (figur 8). Konceptløb Det begyndte herhjemme med Xtreme Mandehørm, men nu tyder det på, at en ny type løb virkelig gør sit indtog på løbsmarkedet i Danmark. Det er løb, som giver deltagerne en anden oplevelse ud over det at løbe en distance og få en tid. I løbene indgår f.eks. forhindringer, mudder, farve, skum, elektricitet, zoombier og udklædning. Det er konceptløb som Evolution Race, Nordic Race, Toughest, Warrior dash, Reborn Raw, Zoombieløbet og Color Run. Nordic Race begyndte med ét løb i 2011 og afholdte i 2014 otte forskellige løb. Ud fra vores data har konceptløb kun en lille fremgang og udgjorde stadig en meget lille del af motionsløbsmarkedet i 2013 (figur 8), men hvis der ses på udviklingen i USA, er der næppe tvivl om, at der kommer til at ske meget på dette område de næste par år i Danmark. Der er allerede sket en del fra 2013 til 2014. I USA har de oplevet en enorm vækst inden for antal deltagere til konceptløb. Fra 2011 til 2013 er antallet af løbere til denne type løb steget fra omkring en million til fire millioner løbere. I USA gennemførte flere deltagere konceptløb i 2013 i forhold til traditionelle halvmaraton og maratonløb (Running USA). Det skal i den sammenhæng dog bemærkes, at flere af USA s væsentligste maraton- og halvmaratonløb har deltagerbegrænsning, hvorfor sammenligninger ikke er uden fejlkilder. Løbene synes at tiltrække en helt anden målgruppe end de traditionelle løb. 60 % af deltagerne til The Color Run havde aldrig løbet et LØB I DANMARK 23

løb på 5 km, og de fleste var helt nye løbere, som ikke tidligere havde kunnet finde på at stille op til et traditionelt motionsløb (Running USA). Om disse deltagere fremover vil begynde at deltage i andre typer arrangementer, er endnu for tidligt at vurdere. Parkrun- og Cannonball Parkrun og Cannonball løb afholdes der flest af efter de traditionelle løb, men de har ikke ret mange deltagere. Der er en relativ stor stigning i antallet af Parkrun og Cannonball-løb fra 2011 til 2013 (figur 7), men stigningen modsvares ikke i antal deltagere (figur 8). Parkrun tilbyder gratis 5 km løb i weekenden i mange forskellige lande. Parkrun har netop passeret seks millioner starter til deres løb rundt om i verden. De har flere end 700.000 unikke registrerede deltagere til deres løb, og hver uge er der flere end 70.000, der løber med. Udviklingen inden for disse løb går rigtig stærkt især i England, men fylder stadig ikke ret meget deltagermæssigt på det danske løbsmarked. Crossløb og trailløb Crossløb og trailløb er blevet mere populært. Der er kommet flere cross- og trailløb til og antallet af deltagere til løbene er steget. Denne type løb udgør dog deltagermæssigt stadig en meget lille del af løbsmarkedet. Løbskalenderen Ikke så overraskende og meget naturligt afholdes der flest motionsløb i sommermånederne. Juni er den måned om året, hvor der afholdes flest motionsløb efterfulgt af maj og september. August er også en populær måned at afholde løb i, mens arrangørerne holder sommerferie i juli sammen med resten af Danmark. Antallet af løb i december er steget markant fra 2011 til 2013, og der bliver i dag afholdt mange nytårsløb rundt omkring i landet (figur 9). Denne udvikling betyder, at der i december nu er lige så mange løb og antal deltagere som i juli. Set på deltagerantal er der flest deltagere i august (figur 10). Dette skyldes i høj grad de store stafetløb. Af de omkring 640.000 startende løbere i 2013 deltog omkring 175.000 i august. Af de 175.000 løbere i august var 151.000 af disse deltagere i et stafetløb. Vi har også set på fordelingen af de 100 største løb måned for måned. Der er flest store løb, der afholdes i maj efterfulgt af juni, og fordelingen adskiller sig fra fordelingen af alle løbene, hvor der afholdes flest i juni (figur 11). Figur 9 Antal løb i de forskellige måneder af året Figur 9 Antal løb i de forskellige måneder af året 18% 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% 2011 2013 24 LØB I DANMARK

Figur 10 Antal deltagere til motionsløb i de forskellige måneder af året Figur 10 Antal deltagere til motionsløb i de forskellige måneder af året Figur 10 Antal deltagere til motionsløb i de forskellige måneder af året 200000 200000 180000 180000 160000 160000 140000 140000 120000 120000 100000 80000 Deltagere 100000 80000 60000 Deltagere Gennemsnit 60000 40000 Gennemsnit 40000 20000 200000 0 Figur 11 De 100 største løb i de forskellige måneder af året Figur 11 De 100 største løb i de forskellige måneder af året Figur 35 11 De 100 største løb i de forskellige måneder af året 30 35 30 25 25 20 20 15 15 10 10 5 0 5 0 Oversigterne over fordelingen af løb kan arrangørerne med fordel have i tankerne, når de Oversigterne fastsætter næste over års fordelingen løbsdatoer. af løb Der kan er fyldt arrangørerne godt op i kalenderen med fordel i have sommermånederne i tankerne, når de på fastsætter nær Oversigterne i juli, men næste der over års kunne fordelingen løbsdatoer. stadig være Der af løb er muligheder fyldt kan godt ar- i op vintermånederne. at i kalenderen løbe, når temperaturen i sommermånederne Dansk Atletik nærmer Forbund på sig frysepunktet. ikke På afholdes denne Dansk helt måde Atletik så mange er Forbund arrangørerne løb anbefaler nær rangørerne i juli, men at udnytte med der kunne fordel perioder stadig have være i i tankerne, løbskalenderen, muligheder når i vintermånederne. hvor i forvejen. de fastsætter For tiden næste er års en løbsdatoer. tendens til, Der at deltagerne er også vil med udfordres til at med synliggøre, forhindringer at løb og ikke kun anbefaler at udnytte de perioder i løbskalenderen, hvor der ikke afholdes helt så mange løb fyldt godt op i kalenderen i sommermånederne på nær i juli, men der kunne stadig være er en sommersport, men en helårsaktivitet. f.eks. i forvejen. mudder. For tiden Brug eventuelt er der en tendens vintervejret til, at i den deltagerne gode historie vil udfordres om løbet, med så forhindringer det faktisk bliver og et f.eks. attraktivt mudder. element Brug eventuelt ved løbet. vintervejret Det alt andet i den gode mere historie udfordrende om løbet, at løbe, så det når faktisk bliver muligheder i vintermånederne. Dansk Atletik Den tætpakkede kalender understreger også temperaturen et attraktivt element nærmer ved sig løbet. frysepunktet. Det er alt På andet denne mere måde udfordrende er arrangørerne at løbe, også når med til at Forbund anbefaler at udnytte de perioder i vigtigheden af, at arrangørerne tager højde synliggøre, temperaturen løbskalenderen, løb nærmer ikke hvor kun sig der er frysepunktet. ikke en sommersport, afholdes På denne helt men måde for en helårsaktivitet. løbskalenderen, er arrangørerne også når de med fastsætter til at dato synliggøre, så mange at løb løb i ikke forvejen. kun er For en sommersport, tiden der en men for en deres helårsaktivitet. løb. Vi opfordrer arrangørerne til at tendens til, at deltagerne vil udfordres med koordinere og tage hensyn til de andre løb i forhindringer og f.eks. mudder. Brug eventuelt vintervejret i den gode historie om løbet, andre arrangørers udgangspunkt for løbene. 26 kalenderen, så man ikke forringer sit eget og så det faktisk bliver et attraktivt element ved 26 løbet. Det er alt andet mere udfordrende LØB I DANMARK 25

Løberne 26 LØB I DANMARK

Løberne Hvem er det, der deltager i motionsløbene i Danmark? Hvordan træner de? Hvor hører de om løbene, og hvorfor løber de motionsløb? I dette afsnit tegner vi en profil af løberne til motionsløbene ud fra data fra spørgeskemaundersøgelser. Målet med afsnittet er at give arrangørerne et kendskab til dem, som deltager i løbene, men også vise, at der er grupper, som i dag ikke deltager i så høj grad i løbene, og som der kan være potentiale i. Demografi I Danmark er der lige mange mænd og kvinder, der løber, og andelen er størst blandt de 20-50 årige (Danskernes motions- og sportsvaner, 2011). Blandt løberne til motionsløbene, der har svaret på spørgeskemaet, er andelen af mænd større end andelen af kvinder (figur 12), og andelen af løbere er størst i aldersgruppen 45-64 år (figur 13). Dette er i overensstemmelse med de data, vi har fra tilmeldingerne til løbene, der har fået lavet en spørgeskemaundersøgelse, og understøttes også af den tidligere undersøgelse Motionsløbere i Danmark, som Idrættens Analyseinstitut lavede for Dansk Atletik Forbund i 2012 (Motionsløbere i Danmark, 2012). I figur 13 over aldersfordelingen har vi også indsat aldersfordelingen i den danske befolkning (Danmarks Statistik). Heraf fremgår det, at de 25-64 årige er overrepræsenteret ved løbene i forhold til i befolkningen generelt, og at der sandsynligvis er potentiale i at aktivere børn, de unge under 25 år og de ældre på 65 og derover. Ud fra vores data er disse aldersgrupper nemlig ikke repræsenteret i så høj grad ved løbene i dag. Arrangørerne kan overveje børneløb. Det tyder på, at nogle af de nye konceptløb som f.eks. Color Run har succes med at rekruttere de unge, og at der er potentiale i denne gruppe (Running USA). Gruppen over 65 år er også meget interessant, da denne gruppe er stærkt stigende. Den generelle befolkningsvækst frem til 2040 vil være på 9 %, mens den i samme periode i aldersgruppen 65+ vil være 48,5 % (Danmarks Statistik). LØB I DANMARK 27

Figur 12 Figur Andel 12 mænd Andel og mænd kvinder og blandt kvinder løberne, blandt der løberne, har svaret der har på svaret spørgeskemaet på spørgeskemaet Figur 12 Andel mænd og kvinder blandt løberne, der har svaret på spørgeskemaet 7 6 5 4 3 59% 41% Kvinde Mand 41% 59% Kvinde Mand Figur 13 Aldersfordelingen blandt løberne, der har svaret på spørgeskemaet og i den danske Figur 13 Aldersfordelingen blandt løberne, der har svaret på spørgeskemaet og i den danske befolkning befolkning 6 5 4 3 Løberne Befolkningen 1% 1% 4% 37% 51% 5% 0-10 år 11-17 år 18-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år De fleste løbere til motionsløbene har en i motionsløb (figur 14). Ud fra ovenstående De fleste løbere til motionsløbene har en mellemlang- eller lang videregående uddannelse. mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Sammenlignes fordelingen af ældre også være muligheder i at målrette kunne der udover at satse på børn, unge og Sammenlignes fordelingen af uddannelseslængde med fordelingen i hele den danske befolkning uddannelseslængde (Danmarks Statistik)(figur med fordelingen 14), fremgår i hele det løb tydeligt, i fremtiden at det mod er dem dem, med der ikke har en længerevarende den danske befolkning uddannelser, (Danmarks som deltager Statistik), i motionsløb. videregående Ud fra ovenstående uddannelse, kunne samt der de som er udover fremgår at satse det på tydeligt, børn, unge at det og ældre er dem også med være muligheder faglærte eller i at målrette har haft en løb læreplads. i fremtiden mod længerevarende dem, der ikke har uddannelser, en videregående som deltager uddannelse, samt de som er faglærte eller har haft en læreplads. 29 28 LØB I DANMARK

Figur 14 Andel løbere, der har folkeskole eller tilsvarende, gymnasial, kortere videregående, Figur 14 Andel løbere, der har folkeskole eller tilsvarende, gymnasial, kortere videregående, mellemlang videregående, lang videregående, læreplads eller fagudlært og andet, som deres længste mellemlang videregående, lang videregående, læreplads eller fagudlært og andet, som deres uddannelse længste uddannelse 4 35% 3 25% 15% 5% 4% 8% 13% 3 26% 15% 3% Løberne Befolkningen Løbetyper Løbetyper Når løberne skal karakterisere sig selv som Når løbetype, løberne er skal andelen, karakterisere der betegner sig selv som sig løbetype, som er andelen, der betegner sig som sundhedsløbere størst, størst, tæt efterfulgt tæt efterfulgt af selvorganiserede af løbere og udfordringsløbere (figur 15). selvorganiserede De fem typer løbere løbere stammer og udfordringsløbere (figur 15). De fem typer løbere stammer fra rapporten Motionsløbere i Danmark. Blandt kvinderne er der flest, der betegner sig som sundhedsløbere, og blandt mændene er fra rapporten Motionsløbere i Danmark. der flest, som betegner sig som udfordringsløbere (figur 16). Definitionen af sundhedsløbere er Blandt som navnet kvinderne antyder løbere, der flest, der der løber betegner for sundhedens skyld. Definitionen af de selvorganiserede sig som sundhedsløbere, er, at og de blandt løber, mændene der flest, som er betegner at de løber sig for som at forbedre udfor- sig. Traditionsløberne er motiveret af da det er en let og effektiv måde at være aktiv på og udfordringsløberne, fornøjelsen dringsløbere ved (figur løb i sig 16). selv Definitionen og socialløberne af sundhedsløbere 2012). er som navnet antyder løbere, af at løbe sammen med andre (Motionsløbere i Danmark, der løber for sundhedens skyld. Definitionen af de selvorganiserede løbere er, at de løber, da det er en let og effektiv måde at være aktiv på og udfordringsløberne, er at de løber for at forbedre sig. Traditionsløberne er motiveret af fornøjelsen ved løb i sig selv og socialløberne af at løbe sammen med andre (Motionsløbere i Danmark, 2012). 30 LØB I DANMARK 29