Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger ham om at lære dem at bede, lærer han dem ikke en særlig teknik, men en enkel bøn, som samtidig udtrykker hele troens indhold. Indledning: Vor Fader, du som er i himlene Ordene Vor Fader er porten ind til Fadervor og til al kristen bøn. Og sikke en port! Gud, som vi beder til, er vores Far. Der forlanges ikke fine ord eller indsigt i et særligt bedesprog. Vi kan komme ligeså hjælpeløse, som et barn kommer til far eller mor. Og lige så trygt. Fadervor markerer vores grundlæggende stilling over for Gud: Vi er børn. Vi skal ikke med vores bøn blødgøre Gud eller få ham til at forstå, hvad vi vil. Inden vi har formuleret ordene, er han vores gode Far, som vil os alt godt. Jesus siger: Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. (Matt 6,8). Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Hvad beder folk om? En undersøgelse for nogle år siden viste, at de fleste danskere beder en gang i mellem. Hvad tror du, det er almindeligt at bede om? Abba Jesus brugte et ord for far, som var ualmindeligt at bruge om Gud. Jøderne kunne godt sige far om Gud, men så brugte de et mere højtideligt ord. Jesus brugte barnets fortrolige udtryk for far abba. Omtrent som forskellen på father og daddy på engelsk. 33
Fadervor falder i to dele. Første del, de tre første bønner, drejer sig om Guds navn, rige og vilje. Anden del, de sidste fire bønner, drejer sig om os selv og andre. Dette lærer os noget vigtigt om bøn: Et bedende menneske har godt af allerførst at rette blikket mod Gud. Ligesom i De ti Bud, hvor de tre første bud drejer sig om forholdet til Gud. Når vi retter vores opmærksomhed mod Gud, gør det på en mærkbar måde noget ved vores egne behov. De fylder måske lidt mindre; de bliver knap så tunge og uoverskuelige, når man først har været hos sin almægtige Far. Den første bøn: Helliget blive dit navn Bøn er ikke nogle ord, som er uafhængige af vores liv i øvrigt. Når vi beder, forpligter vi hele vores liv på Gud og hans navn. Vi er tilbage ved det andet bud om Guds navns hellighed. Guds navn bliver selvfølgelig ikke først helligt, når vi holder det helligt. Det ville være absurd. Så har vi jo ikke med den sande Gud at gøre. For Gud er Gud, om alle mand var døde, som Petter Dass synger i salmen Herre Gud, dit dyre navn og ære. Den salme skrev han netop til den første bøn i Fadervor. Han havde fattet det: Hvis Gud er Gud, så er han også Gud, selvom der ikke er et eneste menneske tilbage, der tror på ham. For Gud er ikke et produkt af vores tro. Vi er derimod et produkt af Gud. Gud eller gud? Mennesket er konstanten, gud derimod en variabel. (Thorkild Grosbøll) Gud er Gud, om alle land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var døde. (Petter Dass) Min forstand hindrer mig i at tro på Gud Nåå - men det kan vel ikke være så stor en hindring Den anden bøn: Komme dit rige Det er lidt det samme som med den første bøn: Vi frembringer ikke Guds rige ved vores bøn. Men vi beder om, at det rige, som Gud suverænt lader komme, må komme også til os. Luther har sagt, at bønnen betyder, vi ikke skal nøjes med at bede som tiggeren om en enkelt skål mad. Når kejseren vil give os hele sit rige, skal vi ikke bede om mindre. Guds rige er både noget nutidigt og fremtidigt. Jesus sagde ligeud: Guds rige er kommet nær. Dermed mente han: Enhver, der lever sammen med mig og tror på mig, vil komme til at erfare nogle af gudsrigets konkrete udslag i denne verden: fred, tilgivelse, helbredelse, retfærdighed, forsoning mellem fjender osv. Men samtidig talte Jesus også om Guds rige som noget, der kommer i fremtiden, synligt og altomfattende. Vi erfarer det kun i mindre stykker nu. Misforstået beskedenhed Kan du forestille dig en form for misforstået beskedenhed over for Gud? Hvordan kan den se ud? Og hvad kan den komme af? 34
Den tredje bøn: Ske din vilje Vi begyndte ved det inderste, navnet, Guds eget nærvær. I forlængelse af Guds nærvær kommer Guds rige. Og så her, for det tredje, Guds vilje. Men så nærmer vi os også vore egne forhold, hvor der er modstand mod Guds vilje. Derfor beder vi i den tredje bøn om, at Gud hele tiden vil nedbryde modstanden i os mod hans vilje og i stedet for styrke tilliden i os til alt det, der er hans. Guds vilje Giv eksempler på, hvad der er Guds vilje i det enkelte menneskes liv og i samfundet! Den fjerde bøn: Giv os i dag vort daglige brød Hvorfor bede? Hvis Gud alligevel giver os det daglige brød, uden at vi beder om det, hvorfor så overhovedet bede? Hvad er forskellen på at få, når man beder, og at få uden, at man beder? Bønnen skal forhindre os i bevidstløshed. Vi skal bede for at blive mindet om Guds godhed og vores afhængighed af ham. Derved styrkes vi i troen. Uden bøn ender man med at blive fyldt med bekymringer. Læg mærke til, hvor omfattende det daglige brød er. (Se forklaringen i Katekismus Updated)Gud tager sig af hele vores liv. Ikke kun det åndelige. Gud har jo skabt verden og selv været menneske i den. Den femte bøn: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere Et kristent menneske lever i syndsbekendelse og tilgivelse hver dag. Det er aldrig et overstået stadium. Det handler ikke om, at vi skal leve i tung, daglig selvransagelse. Vi skal mest af alt bede den fjerde bøn for at leve i en daglig, tryg vished om syndernes forladelse. Men også for at blive mindet om, at vi selv skal tilgive. Luther siger endda, at selv vores tilgivelse af andre er der trøst i, fordi den minder os om Guds tilgivelse af os! Vores tilgivelse er meget ufuldkommen; men den er et tegn på den nåde, vi selv lever i. 35 Vedgår vi ikke vor forpligtelse til at gøre, som vi beder den himmelske Fader gøre, er det ikke bøn, men en frækhed. ( Jørgen Glenthøj)
Tilgivelse for alt? Er der noget, Gud bør undlade at give syndernes forladelse for? Skal vi selv kunne tilgive alt? At tilgive betyder ikke, at jeg er i stand til at glemme alt med det samme. At tilgive er ikke at lade, som om det onde ikke er sket. At tilgive er ikke at slynge et overfladisk Det er OK! ud. At tilgive er ikke at sukke opgivende: Nå, men det må så være i orden At tilgive betyder snarere, at jeg er villig til ikke at rippe op i uretten. At tilgive betyder, at jeg er villig til ikke at bruge det forkerte, en anden har gjort, mod ham eller hende. At tilgive betyder, at jeg ønsker at give afkald på bitterheden. At tilgive er med andre ord en aktiv handling, som forudsætter, at jeg er villig til at befri et menneske fra skyld. (Per Arne Dahl) Den sjette bøn: Led os ikke ind i fristelse Fristelse Hvad forbinder du med ordet fristelse? 36 Den sjette bøn hænger sammen med den femte, for fristelser fører til synd og skyld. Så vi beder ikke bare om tilgivelse, men også om beskærmelse mod fristelser. Gud frister os ikke. Djævelen derimod er den store frister. Men Gud prøver os. Det kan være svært at se forskel. Forskellen ligger først og fremmest i hensigten. Gud prøver os for at styrke
vores tro. Djævelen frister for, at vi skal miste troen. Vi beder altså ikke om at blive forskånet for fristelser, men om ikke at komme ind i fristelsen, så den får magt over os. Hvor meget kan man forhindre? Luther skriver et sted om fristelser: Vi ikke kan forhindre fuglene i at flyve over vores hoveder. Men vi kan forhindre dem i at bygge rede i vores hår. Prøv at give eksempler fra hverdagen på dette! Bønnen viser, at vi ikke slipper for kamp, når vi er kristne. Ja, kristne mennesker er netop genstand for fristelser. For Djævelen går efter de fisk, han ikke har fanget endnu. Den syvende bøn: Men fri os fra det onde For et kristent menneske er der kamp til stregen lige til deadline. Men så er det også slut. Derefter står der Himmel hen over det hele, jf. forklaringen til den tredje trosartikel: Jeg tror på kødets opstandelse og et evigt liv. Hvad er det onde? Ser det onde altid ondt ud? Kan det onde mon tage sig smukt og godt ud? Kan noget føles godt og alligevel være ondt? Prøv at give eksempler! Afslutning Fadervor slutter, hvor bønnen begyndte, med en understregning af, at Gud er suveræn. Nok er vi skrøbelige; men han, vi beder til, ryster ikke på hånden. Ingen kommer nogensinde til at kunne tage riget, magten og æren fra ham. Remse? Nogen oplever Fadervor som en remse. Andre finder stor hvile i Fadervor. Hvordan oplever du det selv, hvis du hører til dem, der bruger Fadervor? Når min sjæl blev af sin grublen træt, den hviled sig ved Fadervor at bede. (N.F.S. Grundtvig) 37