Lokal undervisningsplan Trin 1: Social- og sundhedshjælper Trin 2: Social- og sundhedsassistent Erhvervsfaglig fællesindgang: Sundhed, omsorg og pædagogik
Indholdsfortegnelse Indledning til den lokale undervisningsplan... 4 1. Generelt for skolen... 5 1.1. Praktiske oplysninger... 5 1.2. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser... 5 1.3. Overordnet bedømmelsesplan... 7 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer... 8 1.5. Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog... 9 1.6. Eksamensregler... 10 2.... 14 2.1. Praktiske oplysninger... 14 2.2. Mål for social- og social- og sundhedsuddannelsen... 14 2.3. Didaktiske og metodiske overvejelser... 16 2.4. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger... 17 2.5. Undervisningen i hovedforløbet social- og sundhedsuddannelsen... 18 2.6. Skolepraktik... 22 2.7. Bedømmelsesplan... 22 2.8. Eksamensregler... 26 2.9. Samarbejde med praktikvirksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis... 26 2.10. Overgangsordninger... 26 3. Læringsaktiviteter Social og sundhedsuddannelsen... 27 3.1. Generelt... 27 3.2. Didaktiske og metodiske overvejelser... 28 3.3. Social- og sundhedshjælperuddannelsen - Trin 1... 29 3.3.1. Trin 1 Skoleperiode 1... 29 Introduktion... 29 Tema 1 - Det hele menneske... 30 Tema 2 Sosu-hjælperen på arbejde... 33 Modul Arbejdsmiljø... 39 3.3.2. Trin 1 Skoleperiode 2... 41 Tema 3 Borgeren med særlige behov... 41 3.3.3. Trin 1 Valgfag... 47 Førstehjælp... 47 Sundhed i teori og praksis... 48 Naturfag for social- og sundhedshjælper... 49 Sprog og kultur i Mellemøsten... 50 Omsorg og magt... 51 3.4. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2... 52 3.4.1. Trin 2 Skoleperiode 1... 52 Introduktion... 52 Tema 1 Mennesket og sundheden... 53 Modul 1 Ernæring... 58 Tema 2 Den indlagte patient... 59 Modul 2 - Arbejdsmiljø... 66 3.4.2. Trin 2 Skoleperiode 2... 68
Tema 3 Mødet med mennesker med psykiske lidelser... 68 Tema 4 Sygdom og sundhed i psykiatrien... 71 3.4.3. Trin 2 Skoleperiode 3... 75 Tema 5 Udfordringer i ældreplejen... 75 3.4.4. Trin 2 Valgfag... 81 Førstehjælp... 81 Sundhed i teori og praksis... 82 Døden, pleje af døende... 82 Coaching som samtaleform... 82 Studietur/praktik... 82 3
Indledning til den lokale undervisningsplan Det fremgår af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser nr. 22 af 12. januar 2010 - at erhvervsuddannelserne skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige studieforberedende og personlige kompetencer, under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet samt elevens behov. Det fremhæves, at uddannelsen skal fremme evnen til social problemløsning, udvikling og initiativ samt udvikle elevens grundlæggende færdigheder inden for bl.a. læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Herudover skal uddannelserne i almindelighed bidrage til udvikling af elevens kreative kompetencer, fremme elevens internatonale kompetencer, bidrage til elevens forståelse for et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. De fastsatte kompetencer opnås gennem vekseluddannelsesforløb, der består af et skolebaseret grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skole- og praktikperioder. Grundforløbet tilrettelægges ud fra de unges behov, og skolen tilbyder grundforløbspakker med henblik på, at eleven opnår de kompetencemål, der er fastsat for overgang til de enkelte hovedforløb. Undervisningsministeriet fastsætter de nærmere bestemmelser for såvel grundforløb som hovedforløb i uddannelsesbekendtgørelsen til de enkelte fællesindgange og det faglige udvalg fastsætter i uddannelsesordningen det nærmere indhold i det enkelte hovedforløb. De kompetencer, der i henhold til erhvervsuddannelseslovgivningen skal udvikles, gælder det sammenhængende uddannelsesforløb grundforløb og hovedforløb. Det er dog åbenbart, at bestemmelserne for hovedforløbene i overvejende grad har et erhvervsfagligt sigte, hvorfor den brede dannelsesopgave må være tydelig i grundforløbet. Eksempelvis bør udvikling af internationale kompetencer være et tydeligt element i grundforløbet, hvorimod det inddrages, hvor det er relevant i hovedforløbet, eksempelvis i udvikling af tilbuddet om praktik i udlandet i hovedforløbets praktikuddannelse. Nærværende lokale undervisningsplan er udviklet i tæt samarbejde med skolens undervisere, der energisk og engageret har udviklet uddannelsens læringsaktiviteter. Der vil i den kommende tid blive sat fokus på de tre væsentlige elementer i skolens læringsforståelse pædagogik, didaktik og erhvervskundskab - og det forventes, at dele af skolens kompetenceudviklingsplanlægning vil være centreret om disse elementer. Leo F. Hansen Skoleleder 4
1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens adresse: Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 35 8200 Århus N Tlf.nr.: 8741 2606 Mail: sosu@adm.sosuaarhus.dk Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside: www.sosuaarhus.dk Den lokale undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsen er fastsat af Århus Social- og Sundhedsskole i samarbejde med det Lokale Uddannelsesudvalg for Århus Social- og Sundhedsskole. Undervisningsplanen er fastsat i januar 2010. Den lokale undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsen er udarbejdet på baggrund af følgende uddannelsesbestemmelser: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 1244 af 23/10/2007 med senere ændringer. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen), BEK nr. 22 af 12/01/2010 med de ændringer, som følger af BEK 46 af 15/01/2010. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr. 163 af 07/03/2008, med de ændringer som følger af BEK nr. 565 af 19/06/2008 og BEK nr. 406 af 26/05/2009 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr. 882 af 06/07/2007, med de ændringer som følger af BEK nr. 444 af 08/06/2008. Uddannelsesordning for af 30. juni 2009. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr. 782 af 17/08/2009. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/2007. 1.2. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Århus Social- og Sundhedsskole er en erhvervsskole, der uddanner til virke inden for social- og sundhedssektoren og det pædagogiske arbejdsmarked. Skolens pædagogiske grundlag rummer essensen af de bidrag, som skolen ønsker at give såvel til arbejdsmarkedet, den enkelte elev som samfundet som sådant. Uddannelserne forbereder eleverne til at møde borgere i det danske samfund, der bygger på et rummeligt menneskesyn og respekterer enhver som ligeberettiget uanset religion, hudfarve og etnicitet. Et samfund, der forventer at dets borgere mødes med empati, forståelse for forskellighed, et afklaret etisk grundlag og rum for aktiv deltagelse i udvikling af aktuelle tilbud. Uddannelserne bidrager til at udvikle elevernes interesse for og deltagelse i et demokratisk samfund og bidrager til mellemfolkelig forståelse og viden om sundhed. 5
Uddannelserne rummer de særlige problemstillinger, der kendetegner arbejdsmarkedet, dets dilemmaer og udfordringer. Dets begreber, arbejdsmetoder, teknologi og sprog indgår centralt i uddannelserne. Gennem uddannelserne erkender eleverne deres roller i væsentlige opgaveløsninger, den samlede uddannelsesproces sikrer forudsætninger for aktiv deltagelse i fagets udvikling og giver lyst og grundlag for fortsat uddannelse. Skoleundervisningen giver grundlag for udnyttelse af praktikuddannelsestilbuddet. Erfaringer i opgaveløsning opnås i hovedforløbene gennem praktikuddannelsen, der ligeledes inspirerer til fortsat skoleundervisning. Derfor samarbejder skolens med arbejdsmarkedet på mange niveauer og har et indgående kendskab til arbejdsmarkedets udvikling, vilkår og udfordringer. Eleven deltager i en dannelsesproces, hvor der er fokus på kvalitet, refleksion og evne til at håndtere komplekse opgaver og får forudsætninger for at erkende værdier, udvikle relationer og rummelighed. Vi betragter eleven som centrum for skolens aktiviteter. Eleven skal være bærer af skolens værdier i forhold til arbejdsmarkedet og som medborger i det danske samfund. Vi opfatter eleven som den væsentligste samarbejdspartner, der i stigende grad under uddannelsesforløbet tager del i uddannelsens udformning. Mødet med eleven er kernen i skolens arbejde. Derfor er lærerne skolens vigtigste aktører. Lærerne er de primære bidragsydere i skoleundervisningen. o Er ledere af skolens uddannelsestilbud. o Er proceskonsulenter og bidrager såvel med lærerfaglighed som arbejdsmarkedserfaring. o Støtter eleven i udvikling af sin fagprofession. o Er sammen med eleven ansvarlige for udvikling af relationer og bidrager til udvikling af personlige kompetencer. Skolens overordnede didaktiske principper Det er et overordnet didaktisk princip at undervisningen skal tilrettelægges, så den favner skolens pædagogiske grundlag. Didaktikken skal udvikle en bred, dyb og moderne erhvervskundskab. Planlægningen og tilrettelæggelsen af skolens uddannelser skal sikre virksomme elever og fastholde elevernes arbejde i differentierede læringsrum. Læringsrum, der giver mulighed for refleksion, samarbejde, møde med faglighed, skriftlighed og informationsteknologi. 6
1.3. Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har som formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, som det fremgår af hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Elevens får klargjort sin viden om eget niveau. Eleven bliver bevidst om områder, som kræver forstærket indsats. Eleven bliver inspireret til yderligere læring. Praktiksted og skolesystem informeres om elevens niveau. Skolebedømmelsesplanen består af fire dele, der er nærmere beskrevet for skolens grundforløb og hovedforløb/uddannelser: Den løbende evaluering/bedømmelse. Bedømmelse ved en skoleperiodes afslutning for hovedforløbenes vedkommende. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer. Eksamen. Den løbende evaluering Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover i den erhvervsfaglige vejledning fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. Bedømmelse ved den enkelte skoleperiodes afslutning Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed, hvis en sådan findes. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven og på baggrund af den løbende bedømmelse og bedømmelsen ved skoleperiodens afslutning. Den gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Endvidere anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Skolevejledningen danner baggrund for en eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Den afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne for den enkelte uddannelse. Der fastsættes en afsluttende standpunktskarakter, som udtrykker elevens standpunkt, i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Den afsluttende standpunktskarakter indgår i elevens uddannelsesbevis, med mindre der afholdes prøve i faget efter reglerne for den enkelte uddannelse. Afsluttende bedømmelse - eksamen I slutningen af grundforløbet og de enkelte uddannelser/hovedforløb er der en afsluttende prøve. Derudover er der for hovedforløbenes vedkommende prøver i grundfag/områdefag. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger på elevens uddannelsesbevis. 7
Bedømmelse i praktikken Praktikerklæring efter afslutning af hver praktikperiode Ud over skolens bedømmelse udsteder praktikvirksomheden ved afslutning af hver praktikperiode en praktikerklæring til elev og skole. Praktikerklæringen afgives af praktikvirksomheden i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysninger om, hvilke arbejdsområder, eleven har været beskæftiget med i praktikvirksomheden, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikvirksomhedens vurdering af elevens særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Afsluttende praktikerklæring Når praktiktiden i praktikvirksomheden er afsluttet, afgives den afsluttende praktikerklæring. Hvis flere praktikvirksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring. 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan afklares: 1. Vurdering af elevens kompetencer Formelle kompetencer dokumenteret ved beviser på skoleundervisning og uddannelse. Ikke-formelle kompetencer - realkompetencevurdering af erfaringer fra for eksempel beskæftigelse og deltagelse i foreningsliv/fritidsliv. Nogle ikke-formelle kompetencer kan dokumenteres, andre afdækkes ved samtaler med eleven. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. I tilknytning hertil vurderes elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Denne vurdering har primært sigte på at give eleven mulighed for, under vejledning fra skolen, at foretage et realistisk valg af uddannelse. 3. Sammen med eleven vurderes elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder behov for supplerende undervisning, specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at skolen, under medvirken af eleven, afklarer, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Formålet med vurdering af elevens kompetencer er dels at skolen sikrer, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau og uden dobbeltuddannelse, dels at skolen giver eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Elevens valg af uddannelse foregår under vejledning af skolen. Skolen skal vejlede eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden af at udskifte et fag eller et niveau i et fag. Eleven, skolen og praktikvirksomhed, hvor en sådan findes, er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Skolen har en overordnet initiativpligt. 8
1.5. Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Elevens personlige uddannelsesplan I tilslutning til, at eleven påbegynder uddannelsen udarbejder elev og skole i fællesskab elevens personlige uddannelsesplan, som skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1) Elevens personlige formål med uddannelsesforløbet. 2) Den undervisning/uddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse for undervisning. 3) Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse fra praktikforløb. 4) Valg af specialefag vælges i løbet af uddannelsen. 5) Oplysning om eventuelt særligt forløb. For grundforløbet skal uddannelsesplanen endvidere indeholde oplysninger om: 1) Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. 2) Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker eller uddannelsesvalg og eventuelle ønsker om supplerende videreuddannelseskompetence. 3) Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde og valg af valgfri undervisning. 4) De prøver eleven skal deltage i. 5) Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. For elever i ny mesterlære skal uddannelsesplanen desuden indeholde: 1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4) Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven og skolens medvirken heri. 5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven i forløbet. 6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet. Som det fremgår af Afsnit 1.4. følger eleven, skolen og eventuelt praktiksted løbende op på uddannelsesplanen og tager initiativ til eventuel revision, hvis der er behov herfor, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse. Skolen har en overordnet initiativpligt. Elevens uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde: 1) De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. 2) De praktikerklæringer, praktikvirksomheden har udstedt. 3) Elevens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse 5) Reglerne om uddannelsen. 6) Eleven indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. 9
7) Eleven indsætter beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger og praktikerklæringer. Eleven bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. 8) Eleven indsætter eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet. Uddannelsesbogen er elevens egen og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme oplysninger. 1.6. Eksamensregler Skolens eksamensreglement er udarbejdet i efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK 782 af 17/08/2009 og i overensstemmelse med reglerne om de enkelte uddannelser på skolen. a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen. b) Det anvendte sprog ved prøven Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. c) Særlige prøvevilkår Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Procedure for etablering af særlige prøvevilkår: Elever kan ansøge om støttemuligheder til prøverne i områdefag, grundfag og den afsluttende prøve hos skolens funktion for specialpædagogisk vejledning. Ansøgning om støtte skal ske hurtigst muligt efter meddelelse om udtrækning af områdefag og grundfag til prøve. Eleven ansøger samtidig om støtte i forhold til den afsluttende prøve. Ansøgningen vil blive vurderet af skolens funktion for specialpædagogisk vejledning i samråd med eksaminator. 10
Skolens funktion for specialpædagogisk vejledning indkalder herefter den pågældende elev til møde, hvor det afklares af den specialpædagogiske vejleder, om særlige prøvevilkår kan bevilges og i hvilken form. Herefter udarbejder den specialpædagogiske vejleder en skrivelse med angivelse af elevens data og hvilke særlige prøvevilkår, der er bevilget. Af særlige prøvevilkår kan eksempelvis nævnes: Udvidet forberedelsestid Udvidet prøvetid Brug af hjælpemidler. F.eks. til oplæsning af tekst eller andre hjælpemidler, eleven bruger i sin dagligdag. Den specialpædagogiske vejleder sørger for, at eksaminator får 3 eksemplarer af skrivelsen. En til censor, en til eleven og en til eksaminator. Desuden sørger den specialpædagogiske vejleder for, at et eksemplar kommer i elevmappen. d) Brug af egne og andres arbejder En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Institutionen kan i de ovenfor nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. e) Uregelmæssigheder Forstyrrende adfærd: Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I så fald gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. For sen ankomst til prøven: En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Fejl og mangler: 11
Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ombedømmelse og omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve kan resultere i en lavere karakter. Institutionen kan tilbageholde bevis, indtil sagen er afgjort. f) Klager Eksaminanden har ret til at indgive en klage over forhold ved prøven. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagens form og indhold: Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan vedrøre: Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelses mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagefrist og klagebehandling: Klagen indgives til institutionen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Afgørelse af klagen: Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Klager over retlige spørgsmål: 12
Klage kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Ved retlige spørgsmål forstås eksempelvis, at ministeriet kan tage stilling til, om der er foretaget bedømmelse og om prøven er afholdt i overensstemmelse med reglerne for den pågældende prøve. Ministeriet kan ikke tage stilling til den faglige bedømmelse, og kan således ikke ændre en bedømmelse. Fristen for indgivelse af klage over retlige spørgsmål er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt eksaminanden. Klagen indgives til institutionen, skriftligt og begrundet. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Derefter sendes klagen, skolens udtalelse og klagerens kommentarer til Undervisningsministeriet. Ombedømmelse og omprøve: Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. g) Identifikation af eksaminanderne Det påhviler eksaminanden at kunne identificere sig. 13
2. Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen(speciale) 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere s daglige ledelse består af en afdelingsleder. Ca. 40 undervisere er tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen. I skolens elevadministration er medarbejdere specielt tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen. 2.2. Mål for social- og social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Praktisk og personlig hjælp. 2) Omsorgs- og sygeplejeopgaver. 3) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. 4) Koordination, vejledning og undervisning. 5) Aktivitet og rehabilitering. Kompetencemålene for social- og sundhedsuddannelsen er, at eleven efter gennemført uddannelse kan: Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1) udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson, 2) i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende, 3) observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand samt udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, 4) vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, 5) i et tværfagligt samarbejde arbejde støttende, vejledende og aktiverende i forhold til borgerens ønsker, dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes, 6) arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt vise forståelse for at forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen, Begge trin i uddannelsen: 7) formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt, 14
8) alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området, 9) anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde, Social- og sundhedsassistentuddannelsen: 10) udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson, 11) identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, 12) arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner, 13) selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundheds- og sygepleje, 14) planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere, 15) indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene og 16) selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende, samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere. Personlige kompetencer Skoleundervisning og praktikuddannelse skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen. Eleven skal gennem undervisningen og praktikuddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer, som også afspejles i kompetencemålene: 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. 4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser 7. Evnen til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. 8. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 9. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. 15
I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen. Mål ud fra præstationsstandard Eleven vurderes ud fra præstationsstandarden avanceret niveau i såvel områdefag som valgfri specialefag. Det avancerede niveau indebærer, at eleven kan vurdere et problem og kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/løse et problem også i ikke-rutinesituationer, alene eller i samarbejde med andre. Der lægges vægt på, at eleven kan tage selvstændigt ansvar, vise initiativ, selvstændigt kan formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer, samt at eleven har kvalitetssans og kreativitet. 2.3. Didaktiske og metodiske overvejelser Pædagogiske overvejelser for, der er trindelt til henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen er et hovedforløb, der kvalificerer til at løse elementære og grundlæggende opgaver inden for social- og sundhedsarbejdsmarkedet og forbereder til fortsat uddannelse Et arbejdsmarked, der organisatorisk, metodisk og teknologisk er under ændring og til stadighed berøres af politiske diskussioner om kvalitet, ressourcer, kvalitet og opgavefordeling Social- og sundhedshjælperen og social- og sundhedsassistenten bliver uddannet til at være myndighedspersoner, der også repræsenterer de samfundsbesluttede værdier i social- og sundhedssektoren. Herudover er social- og sundhedsassistenten autoriseret, og herved underlagt særlige krav i sit arbejde. Social- og Sundhedsuddannelsen forbereder til varetagelse af opgaveløsning der berører flere interessenter, og rummer dilemmaer og udfordringer, der kræver viden empati, velforankrede værdier, samarbejdsevne, vilje samt handlingskompetence. Uddannelsen er en vekseluddannelse. I skoleperioder arbejdes med faglige problemstillinger, hvor arbejdsmarkedets udfordringer og rationaler anerkendes, og bearbejdes i simulerede rammer. I praktikperioder afprøves skolelæringen i konkrete og praktiske situationer under anerkendelse af spændingsfeltet mellem praktikvirksomhedens og skolens særlige logikker. Didaktiske overvejelser Uddannelsen tilrettelægges med det centrale udgangspunkt, at eleven uddannelser sig med henblik at erhverve forudsætninger for at udøve et fag. Derfor indgår fagets mange aspekter, hoved- og delopgaver, historie, særkende og hovedpersoner som de bærende elementer i uddannelsens tilrettelæggelse. Læringsaktiviteterne legitimeres af erhvervet og af arbejdsmarkedets behov. Uddannelsens praksisnærhed i tilrettelæggelsen understøttes af, at central teknologi og udstyr indgår i uddannelsesmiljøet. Ovenstående forhold giver baggrund, for at den erhvervsfaglige dannelsesproces kan opfattes som en læringsproces, hvor følgende dimensioner indgår: Indhold, drivkraft og samspil og at læringsaktiviteterne designes, så viden motivation og handling udfoldes maksimalt. Grundfagene supplerer den faglig kontekst og understøtter de fagorienterede læringsaktiviteter. 16
Didaktisk tilrettelægges undervisningen som en vekslen mellem lærerstyring og elevstyring, samt mellem fagligt orienteret undervisning og projektorienteret undervisning. Der veksles mellem 4 overordnede didaktiske principper: Undervisning i form af forelæsninger, demonstrationer, diskussioner. Opgaver som formuleres af enten underviser eller elev og som besvares enten gruppevis eller individuelt. Studier der kan foregå selvstændigt eller gruppevis. Projekt, som udfordrer eleven proportionelt med uddannelsens niveau. De enkelte metoder i undervisningen tilrettelægges ud fra og anvendes i forhold til, hvilken læring, der tilsigtes i relation til elevernes forudsætninger. Metodisk arbejdes der varieret og differentieret med udgangspunkt i elevernes individuelle ressourcer 2.4. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Generelle regler for adgang Elever, der på tilfredsstillende vis har gennemført grundforløbet til fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, og herunder opfylder de særlige kompetencemål til social- og sundhedsuddannelsen, har adgang til social- og sundhedsuddannelsens trin 1. Adgang til optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsen uden forudgående at have erhvervet et grundforløbsbevis - elever, der har: o mindst 1 års uddannelse eller o 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller o anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, Adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2, social- og sundhedsassistent elever, der har: o gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller o tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring, eller o en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller o kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til ovennævnte kvalifikationer. Elever, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene til Pædagogiske Assistentuddannelse, hospitalsteknisk assistent eller tandklinikassistent har direkte adgang til hovedforløbet, hvis eleven opfylder særlige kompetencemål for optagelse på social- og sundhedsuddannelsen. Godskrivning for dele af en uddannelse Ved fastlæggelse af den personlige uddannelsesplan vurderer skolen, om eleven kan godskrives for dele af uddannelsen ud fra: Eksamensbeviser eller anden dokumentation for uddannelse Vurdering af reelle kompetencer i øvrigt. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af reelle eller formelle kompetencer, kan stige på uddannelsen eller uddannelsens trin på baggrund af individuel vurdering af elevens kompetencer. 17
Sker godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, som ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven har fået fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som skolen vurderer, er nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant uddannelse i stedet for den undervisning, eleven er fritaget for. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering. Supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Kompetencevurderingen indebærer stillingtagen til eventuelle supplerende tilbud på baggrund af særlige behov. Udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan Elevens uddannelsesplan udarbejdes inden begyndelsen på uddannelsen ved samtale mellem skolen og eleven. I vurdering af kompetencer og forudsætninger indgår dokumenterede kompetencer fra såvel uddannelse som arbejde og vurdering af andre reelle kompetencer. Der foretages realkompetencevurdering ved fagperson, hvis der er tvivl om kompetenceniveau. Opfølgning på den personlige uddannelsesplan Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og praktikvirksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i praktikvirksomheden. Om nødvendigt kontakter skolen praktikstedet. Skolen har den overordnede initiativpligt. Ny mesterlære Når en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af hendes uddannelsesplan, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Denne undervisning gennemføres så vidt muligt inden for rammerne af valgfag, som hjemmearbejde og ved ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den ordinære undervisning. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev. 2.5. Undervisningen i hovedforløbet social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsen indeholder trinnet: Social- og sundhedshjælper (Trin 1). Uddannelsen afsluttes med specialet: Social- og sundhedsassistent (Trin 2). Trin 1 - social- og sundhedshjælper: Det er en vekseluddannelse med mindst 3 skoleperioder og mindst 2 praktikperioder. Skoleundervisningen varer 24 uger: 18
Hovedforløb social- og sundhedshjælper Trin 1 Uddannelsesstart i skolen Skole 1 11 uger Praktik 1 12 uger Skole 2 9 uger Praktik 2 20 uger Skole 3 4 uger Hovedforløb social- og sundhedshjælper Trin 1 Uddannelsesstart i praktikken Praktik 1a 14 uger Skole 1a 1 uge Praktik 1b 8 uger Skole 1b 10 uger Praktik 2a 10 uger Skole 2 9 uger Praktik 2b 10 uger Skole 3 4 uger For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit 2.4. Trin 2 - social- og sundhedsassistent: Det er en vekseluddannelse med 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Skoleundervisningen varer 32 uger: Skole 1 16 uger Hovedforløb for social- og sundhedsassistent Trin 2 (Specialet) Somatisk Skole 2 Psykiatrisk Skole 3 Kommunal Skole 4 praktik 7 uger praktik 5 uger praktik 4 uger 14 uger 14 uger 14 uger Praktikuddannelsen på trin 2 tilrettelægges således at Praktik 1 foregår inden for det somatiske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Praktik 2 foregår inden for det psykiatriske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Afhængigt af organiseringen af det psykiatriske område foregår den psykiatriske praktik i en region eller i en kommune. Praktik 3 foregår i en kommune inden for den primære sundhedstjeneste og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit 2.4. Fordeling af fag på social- og sundhedsuddannelsen Social- og Sundhedshjælper Trin 1 Social- og Sundhedsassistent Trin 2 Skoleundervisning 24 uger Skoleundervisning 32 uger Niveau Varighed Arbejdstimer Niveau Varighed Arbejdstimer Grundfag 8 uger Grundfag 8 uger Dansk Naturfag Engelsk D-niveau E-niveau E-niveau 4 uger 2 uger 2 uger 148 74 74 Dansk Naturfag Engelsk C-niveau C-niveau D-niveau 2 uger 4 uger 2 uger 74 148 74 Områdefag Præstationsstandard 14 uger Områdefag Præstationsstandard 21 uger Avanceret 6 uger 222 Sygeplejefag Sundhedsfag Avanceret 3 uger 111 Sundheds- og Social- og Avanceret 3 uger 111 Medicinske fag Avanceret 4 uger 148 samfundsfag 1 Pædagogik med Avanceret 3 uger 111 Social- og Avanceret 4 uger 148 psykologi 1 samfundsfag 2 Aktivitets- og Avanceret 5 uger 185 Pædagogik med Avanceret 4 uger 148 praktisk fag psykologi 2 Kultur- og Avanceret 3 uger 111 aktivitetsfag Valgfri Avanceret 1 uge 37 Valgfri Avanceret 2 uger 74 Specialefag specialefag Valgfag 1 uge 37 Valgfag 1 uge 37 19
Engelsk: Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken eller et andet niveau end det angivne normale niveau. Institutionen vejleder eleven om fravalg/tilvalg af engelsk i forhold til videreuddannelsesperspektivet. For nærmere definition af præstationsniveauer og niveauer i grundfag se Afsnit 2.6. Bedømmelsesplan Fagenes fordeling på skoleperioder Social- og sundhedshjælperuddannelsen Områdefagene og grundfag er fordelt på alle 3 skoleperioder. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Områdefag og grundfag er fordelt på alle de 4 skoleperioder. Undervisningens organisering Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter i form af temaer. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Afsnit 3. Læringsaktiviteterne for de enkelte valgfag og valgfri specialefag er under udarbejdelse. Valgfag Skolens tilbud om valgfag Social- sundhedshjælperuddannelsen Trin 1 Varighed: 1 uge Førstehjælp Sundhed i teori og praksis Naturfag for social- og sundhedshjælper Sprog- og kultur i Mellemøsten Omsorg og magt Social- sundhedsassistentuddannelsen Trin 2 Varighed: 1 uge Førstehjælp Sundhed i teori og praksis Døden, pleje af døende Coaching som samtaleform Studietur/praktik (arrangeres af eleverne selv) Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1: Valgfaget afvikles i Skoleperiode 2. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2: Valgfaget afvikles i Skoleperiode 2. 20
Valgfri specialefag Skolens tilbud om valgfri specialefag Fagnavn Præstationsstandard Varighed Trin 1 Social- og sundhedshjælper 1 uge Trin 2 Social- og sundhedsassistent 2 uger Socialpædagogik Avanceret 1 uge X X Ældrepædagogik Avanceret 1 uge X X Folkesundheds- og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Avanceret 1 uge X X Avanceret 1 uge X X Psykiatri Avanceret 1 uge X Ledelse og organisation Avanceret 1 uge Rehabilitering Avanceret 1 uge X X Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1: Valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 2. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2: Det første valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 2, det andet valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 3. Vejledning i valg af grundfagsniveauer, valgfri specialefag og valgfag Institutionen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og valg af valgfri specialefag eller valgfag. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. I løbet af Skoleperiode 1 præsenteres eleverne for valgfagsmulighederne. Dette gælder for både social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eleverne vælger efter vejledning valgfag inden afslutning på Skoleperiode 1 eller i løbet af den efterfølgende praktikperiode. I løbet af Skoleperiode 1 præsenteres eleverne for mulighederne for valgfri specialefag. Dette gælder for både social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eleverne vælger valgfri specialefag i løbet af den efterfølgende praktikperiode. Det andet valgfri specialefag på social- og sundhedsassistentuddannelsen vælges dog først i løbet af den anden praktikperiode. Praktikvirksomheden medvirker ved elevens valg af specialefag. Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Ved afslutning af en praktikperiode udsteder praktikstedet en praktikerklæring i samarbejde med eleven. Elev og praktiksted tager i den forbindelse sammen stilling til elevens kompetenceniveau og om eleven har nået målene for praktikperioden. Der formuleres faglige og person- 21
lige mål for den efterfølgende skoleperiode og angives eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren bemærkningerne med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter eller i øvrigt ændres i den personlige uddannelsesplan. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. Der formuleres faglige og personlige mål for den efterfølgende praktikperiode og kontaktlæreren og andre undervisere anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode, herunder om der er behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Er det nødvendigt, kontakter skolen praktikvirksomheden. Elevens arbejdstid Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på 37 timer om ugen. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen mandag-fredag fra kl. 6.40-22, i weekenden fra kl. 8-18. Adgang i weekenden kræver specielt kort. 2.6. Skolepraktik kan ikke optage elever i skolepraktik. 2.7. Bedømmelsesplan Den løbende evaluering Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning og læringsaktiviteterne. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte læringsaktiviteter. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover i den erhvervsfaglige vejledning fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige og almene kompetencer De faglige og almene kompetencer evalueres løbende i forbindelse med de enkelte læringsaktiviteter og den erhvervsfaglige vejledning. Evalueringskriterierne fremgår af de enkelte læringsaktiviteter. Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven og på baggrund af den løbende bedømmelse og bedømmelsen ved skoleperiodens afslutning. Skolevejledningen gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse i form af en standpunktskarakter. Hvis et fag fortsættes på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse og underviseren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Se underafsnittet afsluttende bedømmelse for nærmere beskrivelse. 22