Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen.

Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening Omsætning Overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet Likviditetsgrad Afkast af investeret kapital Analyse af geografiske forskelle Faresignaler Baggrund for analysen Bilag Kontaktpersoner

Indledning De større virksomheder i branchen har i 2013 haft markant fremgang, imens de mindre virksomheder er gået tilbage. De større virksomheder viser stigende omsætning og resultat pr. ansat de mindre virksomheder viser faldende resultat pr. ansat. De danske el- og vvs-installatører viste en marginal fremgang i 2013. Branchen har igen i år haft en svagt stigende omsætning og indtjening pr. ansat. Den gennemsnitlige installationsvirksomhed gav i 2013 et tilfredsstillende afkast til investorerne, om end det stadig ikke er prangende. Til trods for, at det primære resultat pr. ansat steg i gennemsnit 81% i virksomhederne med over 40 ansatte og faldt med 9% i virksomhederne med 5-40 ansatte, tjener de større virksomheder fortsat under halvdelen af, hvad de mindre virksomheder tjener pr. ansat. Den store fremgang hos de større virksomheder kan skyldes bedre styring af forretningen, og/eller at entreprisemarkedet er i bedring. Selvom branchens gennemsnitlige resultat og soliditet forbedres, stiger andelen af virksomheder, som har underskud, og den andel, som ligger i farezonen, målt på afkast og soliditet. Dette understreger, at installationsbranchen fortsat er delt i to en del, som har tilpasset sig markedsvilkårene og fortsætter med at vinde terræn samt en del, som ikke lykkes med at tilpasse deres forretning. Regnskabstallene viser, at virksomhederne vest for Storebælt i 2013 har haft et markant højere primært resultat pr. ansat end virksomhederne øst for Storebælt. Virksomhederne beliggende vest for Storebælt har i 2013 tjent ca. 50% mere pr. ansat end virksomhederne beliggende øst for Storebælt. Igen i år har vi set nærmere på, hvordan de 25% bedste virksomheder i branchen klarer sig i forhold til de øvrige, og vi har kunnet konstatere, at 54% af de virksomheder, som i 2012 var blandt de bedste, er det igen i 2013. Hele 69% af de virksomheder, som i 2013 lå i den bedste fjerdedel, har gjort det i 2 ud af de seneste 3 år. I 2013 tjener de 25% bedste virksomheder 8 gange så meget pr. ansat som den øvrige del af branchen og kan fordoble investeringen i virksomheden på 2 år den dårligste fjerdedel af branchen giver fortsat underskud. Det er hovedkonklusionerne i Deloittes analyse af 2013-regnskaberne for installationsbranchen. God læselyst! Bo Odgaard

Overordnede resultater Indtjening Det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat steg fra 35 t.kr. i 2012 til 37 t.kr. i 2013, svarende til en stigning på 5%. El-virksomheder realiserer for 4. år i træk et marginalt bedre primært resultat pr. ansat end vvs-installationsvirksomheder. Målt på det primære resultat pr. ansat er det i lighed med de foregående år de største virksomheder, der klarer sig dårligst. De store virksomheder hæver dog resultatet markant i 2013, imens de mindre virksomheder går tilbage. Andelen af underskudsgivende virksomheder steg i 2013 med 4%-point fra 18% til 22%. Mens færre af de store virksomheder har underskud, har flere af de små virksomheder. 21% af virksomhederne med over 100 ansatte havde underskud i 2013 mod hele 41% i 2012. Omsætning og overskudsgrad Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat i installatørbranchen steg godt 3% fra 1.033 t.kr. i 2012 til 1.068 t.kr. i 2013. Vvs-virksomhederne har i hele analyseperioden omsat mere pr. ansat end el-virksomhederne. Den gennemsnitlige overskudsgrad for branchen er i lighed med 2012 på 3,4%. Pengebindinger udestående hos kunderne Debitorer er på niveau med i 2012 og udgør i branchen i gennemsnit 184 t.kr. pr. ansat. Den gennemsnitlige kredittid til debitorerne er faldet fra ca. 50 til ca. 48 debitordage. Det vil sige, at branchen i gennemsnit har ca. 1½ måneds arbejde til gode udover det arbejde, der endnu ikke er faktureret. Soliditet og afkast af investeret kapital Den gennemsnitlige soliditetsgrad for branchen i 2013 udgjorde 33%, hvilket er 2%-point højere end i 2012. Niveauet for branchens gennemsnitlige soliditet har gennem hele analyseperioden været højt. Alle virksomhedsgrupper i analysen hæver soliditeten i 2013. Mere end hver femte virksomhed har dog fortsat en soliditetsgrad på under 15%. Branchen realiserede i 2013 et gennemsnitligt afkast af investeret kapital på godt 12%, hvilket er på niveau med i 2012. De store virksomheder i branchen viser markant fremgang, mens de mindre virksomheder går tilbage sammenlignet med i 2012. Andelen af virksomheder, som realiserede et afkast af investeret kapital på under 10%, steg fra 41% i 2012 til 48% i 2013. Godt hver 7. virksomhed har bekymrende regnskabstal med både en lav soliditet (lavere end 15%) og et afkast af investeret kapital på under 10%. Ca. 7% af de virksomheder, der i sidste års analyse havde bekymrende regnskabstal, er efterfølgende gået konkurs eller indtrådt i rekonstruktion. 4 Analyse af installationsbranchen

Elementer i en sund installationsvirksomhed Best practice I årets analyse indgår en sammenholdelse af de 25% bedste virksomheder og branchen i øvrigt under de enkelte områder i analysen. Overordnet kan vi konstatere, at de 25% bedste virksomheder i branchen: har et primært resultat pr. ansat, som er 8 gange så stort som resten af branchen har et gennemsnitligt afkast af investeret kapital på 48% mod 7% for de øvrige tjener 8 gange mere pr. omsat krone end de øvrige virksomheder i branchen har en arbejdskapital, der er 15% lavere end i de øvrige virksomheder - primært som følge af lavere pengebinding i varelager og igangværende arbejder. har samme omsætning pr. ansat som resten af branchen, hvilket indikerer, at der både er entreprise og serviceorienterede virksomheder blandt de bedste. Det afgørende er altså, at man har den rigtige omsætning og ikke størrelsen af omsætningen. Ud fra regnskabstallene ser det ud som om, de 25% bedste virksomheder drives med en tæt styring af såvel indtjeningen i resultatopgørelsen som pengebindingen i balancen. Anbefalinger På baggrund af Deloittes erfaringer fra revision og rådgivning af installationsvirksomheder kan indtjening og værdiskabelse forbedres ved følgende tiltag: Opnå indsigt i, hvilke aktiviteter der skaber værdi for kunden, for derved at øge fokus på disse aktiviteter. Udarbejd løbende rapportering, som kan give indsigt i virksomhedens sammensætning af kundetyper, opgavetyper mv., herunder de enkelte typers betydning for indtjeningen. Udnyt virksomhedens spidskompetencer og fokusér på udvalgte områder, for dermed at forøge effektiviteten og den oplevede værdi hos kunderne. Det er vores erfaring, at dette øger de konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne. Differentier salgspriser afhængig af opgavernes kompleksitet og krav til kompetencer. Fasthold effektiviteten med god projektstyring. Ikkefakturerbare timer er i mange virksomheder den største faste omkostning. Fokuser på indtjening pr. time/medarbejder, da de enkelte virksomheders faste omkostninger over tid afhænger af antallet af medarbejdere. Fakturer så snart arbejdet er udført, sørg for at have velfungerende rykkerprocedurer og vurder løbende krediteksponering mod enkeltkunder, for der derved at mindske pengebindingen. Fokuser på ordrebeholdningen og det forventede fremtidige aktivitetsniveau på kort og lang sigt, således at kapaciteten tilpasses, så snart der er behov herfor. Analyse af installationsbranchen 5

Indtjening Udviklingen i branchens indtjening er i denne regnskabsanalyse beregnet med udgangspunkt i virksomhedernes primære resultat før finansielle poster. Med denne metode korrigeres der for den givne kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anvende primært resultat kan den nystartede virksomhed således sammenlignes med den velkonsoliderede virksomhed. Nøgletallene vil dog være påvirket af, i hvor høj grad bygninger og biler lejes eller ejes. 60 50 Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 40 30 20 10 0 Virksomheder med 5-40 ansatte Virksomheder med > 40 ansatte Primært resultat, branchen Det gennemsnitlige primære resultat i branchen er steget i 2013. Det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er i 2013 steget 5%, fra 35 t.kr. i 2012 til 37 t.kr. i 2013, hvilket er det højeste i hele analyseperioden. Af ovenstående graf fremgår det, at virksomhederne med 5-40 ansatte, efter to år med store stigninger i resultatet pr. ansat, realiserer et fald på 5 t.kr., svarende til 5%. Samtidig realiserer virksomhederne med mere end 40 ansatte en markant fremgang med en stigning i det primære resultat pr. ansat på 10 t.kr., svarende til en stigning på 81% i forhold til det lave niveau for 2012. De større virksomheder er ved at have tilpasset og gearet deres forretning til et marked med lavere efterspørgsel. Selvom de større virksomheder realiserer en markant fremgang, tjener virksomhederne med 5-40 ansatte fortsat i gennemsnit 28 t.kr. mere pr. ansat end virksomhederne med mere end 40 ansatte. Forskellen i det primære resultat pr. ansat mellem de store og de små virksomheder i branchen er blevet væsentligt mindre i 2013. 6 Analyse af installationsbranchen

Andel af virksomheder med underskud 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Gennemsnit Andelen af virksomheder med underskud i branchen er steget fra 18% i 2012 til 22% i 2013. Af ovenstående graf ses det, at andelen af virksomheder med underskud er steget fra 18% i 2012 til 22% i 2013. Det ses endvidere, at andelen af virksomheder med underskud er faldet i grupperne med 41-100 ansatte og over 100 ansatte, mens andelen har været stigende i grupperne med de mindre virksomheder. 52% af virksomhederne i analysen har haft underskud i et ud af de seneste 3 år, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til de 57%, som i 2012 havde haft underskud i et ud af de seneste 3 år. 6% af virksomhederne i analysen har haft underskud i samtlige de seneste 3 år. Analyse af installationsbranchen 7

80 70 60 50 40 30 20 10 0 Primært resultat, el Primært resultat, vvs Primært resultat pr. ansat (t.kr.) Der har både for vvs og el været fremgang i det primære resultat pr. ansat siden 2010. Det er fortsat el-virksomhederne, der har det højeste primære resultat pr. ansat. Som de foregående 3 år er det el-virksomhederne, der har det højeste primære resultat pr. ansat. Hos el-virksomhederne stiger det primære resultat pr. ansat med 12%, fra 32 t.kr. i 2012 til 36 t.kr. i 2013. Væksten er mere beskeden hos vvs-virksomhederne, som realiserer en stigning i det primære resultat pr. ansat fra 30 t.kr. i 2012 til 32 t.kr. i 2013. 8 Analyse af installationsbranchen

Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.) 70 60 50 40 30 20 10 0-10 -20 Virksomheder med 1-4 ansatte Virksomheder med 5-10 ansatte Primært resultat, vvs Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Vvs-virksomhederne med mindre end 100 ansatte oplever i alle grupper tilbagegang i resultatet pr. ansat. Gruppen med mere end 100 ansatte har derimod haft en større fremgang og vendt et negativt primært resultat pr. ansat til et positivt resultat på 15 t.kr. pr. ansat. Imens de mindste vvs-virksomheder med 1-4 ansatte fra 2012 til 2013 har oplevet et fald i det primære resultat pr. ansat på 29%, fra 73 t.kr. i 2012 til 52 t.kr. i 2013, realiserer virksomhederne med over 100 ansatte en tilsvarende stigning i deres resultat pr. ansat på 21 t.kr. Det er dog stadig de mindre vvs-virksomheder, som har det største primære resultat pr. ansat. Samlet for vvsvirksomhederne er det primære resultat pr. ansat næsten på niveau med 2012, forskellen ligger således i fordelingen mellem størrelsesgrupperne. Primært resultat pr. ansat for el (t.kr.) 70 60 50 40 30 20 10 0 Virksomheder med 1-4 ansatte Virksomheder med 5-10 ansatte Primært resultat, el Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Grupperne af el-virksomheder med 41-100 ansatte og over 100 ansatte realiserer en markant forbedring i det primære resultat pr. ansat i forhold til i 2012. For el-virksomhederne er det tydeligt, at de større virksomheder har oplevet en markant fremgang i forhold til 2012. Gruppen af el-virksomheder med 41-100 ansatte har haft en fremgang på 79%, mens gruppen af virksomheder med mere end 100 ansatte har realiseret en stigning i det primære resultat pr. ansat på 119% til 16 t.kr. pr. ansat. Analyse af installationsbranchen 9

10 Analyse af installationsbranchen De seneste 4 år har de 25% bedste har de 25% bedste virksomheder i branchen tjent mere end 7 gange så meget pr. ansat som de øvrige. Analysen viser endvidere at 69% af de 25% bedste virksomheder har været blandt de bedste i 2 ud af de 3 seneste år.

Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2010 2011 2012 2013 Top 25% af branchen Øvrige Det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er mere end 8 gange højere for gruppen med de 25% bedste i branchen end hos de øvrige virksomheder. Sammenligner man det primære resultat pr. ansat for branchens 25% bedste virksomheder med de øvrige virksomheder, kan man konstatere, at de 25% bedste har et primært resultat pr. ansat, som er 8 gange højere end de øvrige virksomheder. Forskellen mellem de 25% bedste og de øvrige er steget i 2013 og udgør nu 125 t.kr. pr. ansat. Primært resultat pr. ansat - De 25% bedste og dårligste virksomheder samt de øvrige 175 150 125 100 75 50 25 0-25 -50-75 Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Top 25 % af virksomhederne Øvrige 25 % dårligste af virksomhederne Gennemsnit For samtlige grupper illustrerer grafen ovenfor, at de bedste 25% af virksomhederne tjener væsentligt mere end de resterende virksomheder pr. ansat. Ovenstående graf viser, at der i alle størrelsesgrupper er betydelig forskel mellem det primære resultat pr. ansat mellem de 25% bedst præsterende virksomheder og de øvrige. Størst er forskellen i gruppen af virksomheder med 5-10 ansatte. Analyse af installationsbranchen 11

Omsætning Omsætning pr. ansat fortæller noget om branchens effektivitet og produktivitet. Analysens nøgletal for omsætning er beregnet med udgangspunkt i færre virksomheder end de andre nøgletal i denne analyse, som følge af at ikke alle virksomheder oplyser omsætningen i årsrapporten. 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 Virksomheder med 5-40 ansatte, el Virksomheder med 41-100 ansatte, vvs Virksomheder med > 100 ansatte Virksomheder med 5-40 ansatte, vvs Virksomheder med 41-100 ansatte, el Gennemsnit Omsætning pr. ansat Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat i 2013 udgjorde 1.180 t.kr. for vvs-virksomheder og 1.060 t.kr. for elvirksomheder. De største virksomheder har igen realiseret den største omsætning pr. ansat. Virksomhederne med over 100 ansatte omsatte i 2013 i gennemsnit for 1.094 t.kr. pr. ansat i 2013. Vvs-virksomheder har igen i 2013 den største omsætning pr. ansat. Vvs-virksomheder med 41-100 ansatte havde i 2013 en gennemsnitlig omsætning pr. ansat på 1.049 t.kr., mens el-virksomhederne med 41-100 ansatte havde en omsætning på 932 t.kr. pr. ansat. Gruppen af mindre el-virksomheder med 5-40 ansatte havde den laveste omsætning pr. ansat på 837 t.kr. mod en omsætning på 980 t.kr. pr. ansat i vvs-virksomhederne med 5-40 ansatte. Omsætningen er stigende for alle grupper. Den største fremgang realiseres i gruppen af el-virksomheder med 5-40 ansatte, som har en vækst på knap 5,5%. Den laveste omsætningsvækst realiseres af vvs-virksomheder med 5-40 ansatte. For denne gruppe stiger omsætningen pr. ansat med 2%. De store virksomheder har en højere omsætning pr. ansat, fordi de ofte har en højere andel af større entreprisekontrakter med en større mængde af materialer i deres opgaveportefølje. De mindre virksomheder har derimod forholdsvis flere serviceopgaver. Serviceopgaverne har alt andet lige en mindre materialeandel end entreprisekontrakter, hvorfor de mindre virksomheder følgelig også har en mindre omsætning pr. ansat. Omsætningen pr. ansat har for vvsvirksomhederne været større end hos el-virksomheder i hele analyseperioden, hvilket blandt andet skyldes, at vvsvirksomheder ofte har en højere materialeandel i deres projekter/ entrepriser og opgaver. 12 Analyse af installationsbranchen

Omsætning pr. ansat (t.kr.) 1.100 1.050 1.000 950 900 850 800 2010 2011 2012 2013 Top 25% af branchen Øvrige De 25% bedste i branchen har i hele perioden en lavere omsætning pr. ansat end de øvrige og gennemsnittet for branchen. Sammenligner man omsætningen pr. ansat for de 25% bedste og de øvrige virksomheder, har de 25% bedste i hele analyseperioden en lavere omsætning pr. ansat end de øvrige virksomheder. Forskellen mellem de 25% bedste og de øvrige er indsnævret væsentligt i 2013, hvor gruppen af de 25% bedste virksomheder omsatte for 1.060 t.kr. pr. ansat mod 1.068 t.kr. pr. ansat for de øvrige virksomheder. Forskellen svarer i 2013 kun til 1% og betragtes som uvæsentlig. Udviklingen kan indikere, at der nu igen blandt de 25% bedste er virksomheder med en højere andel entreprisesagerne, mens tendensen i kriseårene var, at virksomhederne blandt de 25% bedste primært arbejdede i servicemarkedet. Analyse af installationsbranchen 13

Overskudsgrad Overskudsgraden i virksomhederne udtrykker indtjeningsevnen pr. omsætningskrone. Altså hvor meget, der er til fordeling mellem virksomhedens ejer og långivere, beregnet som resultatet af primær drift før renter og skat i procent af omsætningen. 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% Overskudsgrad Virksomheder med 5-40 ansatte, el Virksomheder med 41-100 ansatte, el Virksomheder med > 100 ansatte Virksomheder med 5-40 ansatte, vvs Virksomheder med 41-100 ansatte, vvs Gennemsnit De små virksomheder realiserer generelt en højere overskudsgrad end de mellemste og større virksomheder. Den gennemsnitlige overskudsgrad i branchen var i 2013 på niveau med i 2012. Den gennemsnitlige overskudgrad i branchen er uændret i 2013 i forhold til i 2012 på 3,4%. Branchen som helhed tjente således 3,4 øre før renter og skat for hver omsætningskrone, mens de 96,6 øre blev anvendt til vareforbrug, løn, faste omkostninger mv. Ser man på overskudsgrader fordelt på virksomhedernes størrelse, er tendensen i hele perioden, at de mindre virksomheder har haft en højere overskudsgrad end de største. I 2013 realiserede virksomheder med 5-40 ansatte en overskudsgrad på henholdsvis 4,6% for vvs-virksomheder og 3,9% for el-virksomheder. Virksomheder med 41-100 ansatte realiserede en overskudsgrad på henholdsvis 0,2% for vvs-virksomheder og 1,9% for elvirksomheder, mens virksomheder med mere end 100 ansatte realiserede en overskudsgrad på kun 1,3%. De største virksomheder i analysen gruppen med over 100 ansatte realiserer den største procentvise fremgang og hæver i 2013 omsætningen pr. ansat med 1%-point. Den gennemsnitlige overskudsgrad for branchen ligger fortsat meget lavt i forhold til niveauet fra før krisen. I 2007 og 2008 havde branchen således en gennemsnitlig overskudsgrad i niveauet 5,5%. 14 Analyse af installationsbranchen

Overskudsgrad 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2010 2011 2012 2013 Top 25% af branchen Øvrige Overskudsgraden hos de 25% bedste virksomheder i branchen er væsentligt over overskudsgraden hos de øvrige virksomheder. De bedste 25% af virksomhederne i branchen har en overskudsgrad på 8% mod blot 1% hos de øvrige virksomheder i branchen. Dette betyder, at for hver 100 kr., der omsættes for i en af branchens 25% bedste virksomheder, er der 8 kr. tilbage til renter og resultat, mens kun 1 kr. er tilbage til renter og resultat i de øvrige virksomheder. Som det fremgår på side 12 har de 25% bedste virksomheder i branchen ikke en højere omsætning pr. ansat end de øvrige virksomheder, derfor kan deres større afkast tilskrives effektivitet i forhold til at udnytte omsætningen til at skabe overskud samt evne til at undgå tabsprojekter. Anvendelse af omsætning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vareforbrug 44% Personaleomkostninger 38% Primært resultat 8% Primært resultat 2% Andre omkostninger 10% Andre omkostninger 12% Top 25 % af branchen Vareforbrug 42% Personaleomkostninger 44% Øvrige Vareforbrug Personaleomkostninger Andre eksterne omkostninger, afskrivninger mv. Primært resultat De 25% bedste virksomheder i branchen har markant lavere personaleomkostninger end de øvrige. Personaleomkostningerne udgør den væsentligste forskel i det primære resultatet mellem de 25% bedste virksomheder i branchen og de øvrige. Endvidere udgør materialeforbruget en større post hos de 25% bedste virksomheder i branchen, mens de bedste også formår at spare på de øvrige omkostninger. For de 25% bedste virksomheder i branchen er forholdet mellem vareforbrug og løn 44/38, mens forholdet er 42/44 for de øvrige virksomheder. Analyse af installationsbranchen 15

Branchens pengebinding Virksomhedernes pengebinding kan illustreres ved deres arbejdskapital, som er den del af virksomhedens aktiver, der påvirkes af den daglige drift. Arbejdskapitalen udtrykker den investering, der er i debitorer, igangværende arbejder for fremmed regning og varelagre, fratrukket rentefri kredit hos virksomhedernes leverandører. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Debitorerpr. ansat Varelager pr. ansat Kreditorer pr. ansat Arbejdskapital netto Igangværende arbejder pr. ansat Arbejdskapital for branchen (målt i t.kr. pr. ansat) Ultimo 2013 udgjorde arbejdskapitalen pr. ansat 191 t.kr. mod 189 t.kr. ultimo 2012. Arbejdskapitalen pr. ansat udgør 191 t.kr. i 2013, hvilket er på niveau med de 2 foregående år. Sammensætningen af arbejdskapitalen er ændret marginalt. Pengebindingen i igangværende arbejder udgør i 2013 således 39 t.kr. pr. ansat mod 42 t.kr. pr. ansat i 2012, hvilket modsvares af, at en mindre andel af forretningen nu finansieres af kreditorerne, som i 2013 udgjorde gennemsnitligt 75 t.kr. pr. ansat mod 80 t.kr. pr. ansat i 2012. Pengebindingen i debitorer og varelager er uændret i forhold til i 2012 og udgør henholdsvis 184 t.kr. og 43 t.kr. pr. ansat. Faldet i igangværende arbejde kan enten indikere, at virksomhederne har flere korterevarende opgaver, eller at virksomhederne er blevet bedre til at fakturere løbende. 16 Analyse af installationsbranchen

Debitorer pr. ansat (t.kr.) 240 220 200 180 160 140 120 100 Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Gennemsnit De mindste virksomheder i analysen nedbringer debitorerne, mens de største virksomheder har stigende debitorerne pr. ansat. Branchens gennemsnitlige debitorer pr. ansat er på niveau med sidste år, men som det fremgår af ovenstående graf, dækker gennemsnittet over store forskelle størrelsesgrupperne imellem. Debitorerne pr. ansat er således faldet i grupperne af virksomheder med færrest ansatte, imens de største virksomheder har flere debitorer pr. ansat ultimo 2013 end de havde ultimo 2012. De gennemsnitlige debitorer pr. ansat i gruppen af virksomheder med over 100 ansatte steg således fra 202 t.kr. i 2012 til 216 t.kr. i 2013. Grupperne med 5-10 ansatte og 11-20 ansatte havde debitorer for henholdsvis 160 t.kr. og 158 t.kr. pr. ansat ultimo 2013, mod henholdsvis 167 t.kr. og 168 t.kr. ultimo 2012. Udviklingen i debitorerne pr. ansat kan skyldes, at aktivitetsniveauet er ændret, og dermed også mængden af tilgodehavender hos kunderne, men kan også tilskrives ændringer i virksomhedernes faktureringsmønster eller evne og vilje til at opkræve deres tilgodehavender. Store udeståender hos debitorer udgør en væsentlig risiko, som installationsvirksomhederne bør fokusere på at minimere. Vi anbefaler derfor, at der i virksomhederne er konstant fokus på hurtig fakturering, samt at virksomhedernes betalingsbetingelser overfor kunderne så vidt muligt afspejler virksomhedens betalingsbetingelser hos leverandørerne. Der har dog været en udvikling, hvor installatørerne oplever, at mange store virksomheder forsøger at diktere lange betalingsbetingelser, som vanskeliggør en reduktion af pengebindingen i debitorer. Gennem hele analyseperioden har der været en klar tendens til, at de største virksomheder har flere debitorer pr. ansat end de mindre virksomheder. Dette skyldes, at de ofte har en højere andel af større entreprisekontrakter. Analyse af installationsbranchen 17

Nedenstående graf viser sammensætningen af arbejdskapitalen for de 25% bedste og for de øvrige. Branchens 25% bedste er illustreret ved de optrukne linjer, mens de øvrige er vist ved stiplede linjer. 250 200 150 Arbejdskapital for branchen (målt i t.kr. pr. ansat) 100 50 0 2010 2011 2012 2013 Top 25 % - Debitorer pr. ansat Top 25 % - Varelager pr. ansat Top 25 % - Kreditorer pr. ansat Top 25 % - Arbejdskapital netto Top 25 % - Igangværende arbejder pr. ansat Øvrige De 25% bedste har en markant lavere arbejdskapital pr medarbejder end de øvrige virksomheder i branchen. De 25% bedste i branchen har en arbejdskapital på 172 t.kr. pr. ansat mod 201 t.kr. pr. ansat for de øvrige virksomheder. Der er således bundet 29 t.kr. mindre i virksomhedens drift pr. ansat hos de bedste 25% af virksomhederne i branchen. Den lavere arbejdskapital skyldes, at pengebindingen i varelagre og igangværende arbejder er markant lavere hos de bedste virksomheder i branchen, mens debitorer og kreditorer er på niveau med de øvrige virksomheder. 18 Analyse af installationsbranchen

Virksomhedernes gennemsnitlige balancesum pr. ansat illustrerer de samlede aktiver bundet i virksomheden. Balancesum pr. ansat i t.kr. 550 500 450 400 350 300 250 Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Balancesummen pr. ansat er på niveau med 2012 for alle grupper i analysen på nær gruppen af virksomheder med over 100 ansatte. De mindste virksomheder har i analyseperioden, bortset fra i 2011, haft de største balancesummer pr. ansat, hvilket primært skyldes, at den gennemsnitlige investering i anlægsaktiver er større for disse virksomheder. Balancesummen er for gruppen af virksomheder med over 100 ansatte steget med 6% fra 447 t.kr. pr. ansat i 2012 til 472 t.kr. pr. ansat i 2013. For de øvrige grupper er balancesummen stort set uændret. Analyse af installationsbranchen 19

Soliditet Nøgletallet "soliditetsgraden" er udtryk for egenkapitalen i forhold til balancesummen og viser dermed, hvor solide virksomhederne er. Nedenfor fremgår dels den gennemsnitlige soliditetsgrad og dels soliditetsgraden for de enkelte grupper. 36% Soliditetsgrad 34% 32% 30% 28% 26% Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Gennemsnit Den gennemsnitlige soliditetsgrad i installationsbranchen er steget 2%-point i 2013 sammenlignet med i 2012. Soliditeten er steget i alle grupperne. Den gennemsnitlige soliditetsgrad for 2013 er steget med 2%-point i forhold til i 2012 og udgør nu 33%. Alle grupper har realiseret fremgang i soliditetsgraden, men størst er fremgangen i de 2 grupper med de største virksomheder. Både gruppen af virksomhederne med 41-100 ansatte og gruppen med over 100 ansatte er således steget 4%-point. Såfremt virksomhederne ønsker at få stillet kredit til rådighed fra et pengeinstitut, er soliditetsgraden et af de væsentlige parametre i kreditvurderingen. Finanstilsynets holdning er, at en soliditetsgrad på over 20%, i sammenhæng med en række øvrige faktorer, vil kunne klassificere en virksomhed som en utvivlsom god debitor. Branchens forholdsvis konstante gennemsnitlige soliditetsgrad på omkring 33% indikerer derfor, at branchen er fornuftigt kapitaliseret. Dette understreges ligeledes af, at branchen også har været tilstrækkeligt kapitaliseret til at bibeholde den fornuftige soliditet gennem de magre år i 2009-2011. Selvom den gennemsnitlige soliditet er høj, har 23% af installationsvirksomhederne dog en soliditetsgrad på under 15%, og 6% af virksomheder har negativ egenkapital. 20 Analyse af installationsbranchen

Likviditetsgrad Virksomhedernes evne til at kunne modstå uventede forhold kan ligeledes udtrykkes med nøgletallet "likviditetsgraden", som er forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser. Likviditetsgrad 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 Gennemsnitlig likviditetsgrad 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Den gennemsnitlige likviditetsgrad er steget fra 1,31 i 2012 til 1,37 i 2013. Som det fremgår af grafen ovenfor, har 19% af virksomhederne i branchen en likviditetsgrad på under 1. Disse virksomheder har således højere kortfristede gældsforpligtelser end aktiver, som umiddelbart kan omsættes (tilgodehavender, varelager mv.). Disse virksomheder bør have stor fokus på likviditet og mulighederne for at forbedre forholdet mellem kortfristede aktiver og forpligtelser. Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Gennemsnit I gennemsnit er andelen af virksomheder med en likviditetsgrad på under 1 i 2013 uændret i forhold til i 2012. Gennemsnittet dækker dog over væsentlige forskydninger imellem grupperne. Andelen af virksomheder med en likviditetsgrad under 1 er i branchen som gennemsnit på niveau med i 2012. Andelen med en likviditetsgrad under 1 er faldet markant i gruppen af virksomheder med over 100 ansatte fra 32% i 2012 til 16% i 2013. Andelen er stigende i grupperne af virksomheder med 11-20 ansatte og 21-40 ansatte. Andelen af virksomheder med en likviditetsgrad under 1 har i hele analyseperioden været lavest i gruppen af virksomheder med 41-100 ansatte og er nu igen størst i gruppen med 5-10 ansatte. Analyse af installationsbranchen 21

Afkast af investeret kapital Et andet nøgletal er virksomhedernes afkast i forhold til den faktisk investerede kapital i virksomhederne. Ved at sammenholde afkastet med den samlede investerede kapital tages der højde for forskelle i finansieringsstrukturen, herunder forskelle i soliditetsgrader. Det er således muligt at sammenligne gældstunge og egenkapitaltunge virksomheder. Den investerede kapital er opgjort som balancesum eksklusive likvide midler fratrukket rentefrie kreditter som leverandørgæld og hensatte forpligtelser. Afkastet er i analysen opgjort som resultat før renter plus eventuelle positive finansielle poster. Dette gøres ud fra en forudsætning om, at de positive finansielle poster blandt andet består af resultat fra tilknyttede virksomheder, som indgår i balancesummen. 15% 13% 10% 8% 5% 3% 0% Investeret kapital pr. ansat, el Investeret kapital pr. ansat, vvs Afkast af investeret kapital, el Afkast af investeret kapital, vvs 700 600 500 400 300 200 100 0 Afkast af investeret kapital Investeret kapital pr. ansat er uændret i begge delbrancher, hvilket medfører en mindre stigning i afkastet af den investerede kapital. Den investerede kapital udgjorde i 2013 henholdsvis 331 t.kr. og 344 t.kr. pr. ansat for el- og vvs-virksomhederne, hvilket er på niveau med i 2012. Afkastet af den investerede kapital udgør for el-virksomhederne 12,2%, mens det for vvs-virksomheder er på 10,5%. Den investerede kapital har i hele analyseperioden været størst i vvs-virksomhederne. 22 Analyse af installationsbranchen

Afkast af investeret kapital 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Virksomheder med mere end 100 ansatte realiserer igen i 2013 et markant lavere afkast af investeret kapital end virksomhederne i de øvrige grupper. Det gennemsnitlige afkast af investeret kapital i virksomheder med over 100 ansatte ligger i 2013 på 5% mod 3% i 2012. Afkastet af den investerede kapital i gruppen med de største virksomheder er således steget godt 2%-point, men udgør dette til trods ikke engang halvdelen af branchens samlede gennemsnitlige afkast på 12,2%. Virksomhederne med mellem 11 og 20 ansatte har i hele analyseperioden realiseret det største afkastet af den investerede kapital. Som udgangspunkt bør virksomheder som minimum realisere et afkast på den investerede kapital på 8-10%, da der både skal ske betaling for, hvad investeringen alternativt kunne indbringe andetsteds, og for den risiko, man som virksomhedsejer påtager sig. Set i det lys vil et afkast på den investerede kapital på under 5% være et utilfredsstillende resultat. Analyse af installationsbranchen 23

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 42% 9% 12% 37% 34% 9% 14% 43% 41% 12% 14% 48% 11% 12% 33% 29% 41% 11% 13% < 5% 5-10% 10-15% > 15% 35% Afkast af investeret kapital Fordelingen af virksomhedernes afkast viser i år, at branchen trods forbedringer i 2011 og 2012 ikke helt har vristet sig fri af krisen. Andelen af virksomheder, der realiserede et tilfredsstillende afkast af den investerede kapital, er faldet betydeligt i forhold til i 2012. Hele 48% af virksomhederne i branchen genererer et afkast på under 10%. Næsten halvdelen af virksomhederne generer således ikke et tilfredsstillende afkast. Virksomheder med 5-10 ansatte 35% 13% 9% 43% Afkast af investeret kapital (2013) Virksomheder med 11-20 ansatte 26% 17% 14% 43% Virksomheder med 21-40 ansatte 27% 11% 12% 50% Virksomheder med 41-100 ansatte 20% 21% 11% 48% Virksomheder med > 100 ansatte 42% 5% 32% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% < 5% 5-10% 10-15% > 15% Andelen af virksomheder med afkast på mindre end 5% er fortsat størst blandt de største virksomheder. Andelen af virksomheder med over 100 ansatte, som genererer et ikke-tilstrækkelig afkast, er faldet fra 68% i 2012 til 47% i 2013 (afkast på over 10%). Det er dog fortsat denne gruppe, som har den største andel af virksomheder med utilfredsstillende afkast. Andelen af virksomheder med over 10% i afkast er nu for alle grupper over 50%. 24 Analyse af installationsbranchen

Afkast af investeret kapital 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2010 2011 2012 2013 Top 25% af virksomhederne Øvrige Det gennemsnitlige afkast af investeret kapital for branchens 25% bedste udgør i gennemsnit 49%, mens de øvrige virksomheders gennemsnitlige afkast af investeret kapital kun udgør 7%. Nøgletallet afkast af investeret kapital viser også store forskelle i installationsbranchen. De 25% bedst præsterende virksomheder målt på afkast af investeret kapital genererer et afkast, der er 7,4 gange højere end de resterende 75% af branchen. Forskellen er øget i 2013, idet de 25% bedste i branchen har øget deres afkast fra gennemsnitligt 47,7% til 49,1%, mens de øvrige 75% har oplevet et fald i afkastet af den investerede kapital fra 7,4% til 6,8%. Det høje afkast af den investerede kapital for de 25% bedste i branchen betyder, at disse virksomheder næsten kan fordoble deres investerede kapital på 2 år. I gruppen af øvrige virksomheder kan afkastet stort set alene dække finansieringsudgifterne. Analyse af installationsbranchen 25

Analyse af geografiske forskelle For at reducere den statistiske usikkerhed er virksomheder med mere end 100 ansatte udeladt af analysen af geografiske t.kr. forskelle, da mange af disse virksomheder 100 80 60 40 20 0 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark bl.a. opererer i større områder og dermed ville skævvride analysen, og da der i nogle områder kun er få store virksomheder. Region Hovedstaden Region Sjælland 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Fordeling af resultater på regioner (5-100 ansatte) Primært resultat pr. ansat (t.kr.) Branchens gennemsnit Afkast af investeret kapital (%) Installatørerne i Region Nordjylland har det højeste resultat pr. ansat, mens afkastet er højest for installationsvirksomhederne i Syddanmark. Virksomhederne i Region Syddanmark realiserede i 2013 det højeste afkast af investeret kapital med et afkast på 17%. Det højeste resultat pr. ansat tegner installationsvirksomhederne i Region Nordjylland sig for andet år i træk for med et resultat pr. ansat på 57 t.kr. Trods højere resultat har virksomhederne i Nordjylland en højere investeret kapital, hvorfor afkastet bliver mindre. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Primært resultat pr. ansat (t.kr.), fordelt på regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Forskellene imellem regionerne er blevet større i 2013 målt på primært resultat pr. ansat. Den største stigning er i Region Syddanmark, hvor det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er steget 22%. Ovenstående graf viser, at Region Nordjylland i 2013 realiserede det højeste primære resultat pr. ansat på 57 t.kr. Installationsvirksomhederne i Region Hovedstaden realiserer det laveste primære resultat pr. ansat, efter at deres resultat er faldet med hele 31% fra 49 t.kr. pr. ansat i 2012 til 34 t.kr. pr. ansat i 2013. 26 Analyse af installationsbranchen

Primært resultat pr. ansat (t.kr.), fordelt på landsdele 60 50 40 30 20 10 0 Vest for storebælt Øst for storebælt Det primære resultat pr. ansat er steget markant i virksomhederne vest for Storebælt, mens det er faldet markant i virksomhederne øst for Storebælt. Ovenstående graf viser udviklingen i det primære resultat pr. ansat i virksomhederne henholdsvis øst og vest for Storebælt. Mens virksomhederne vest for Storebælt har fortsat deres vækst i det primære resultat pr. ansat, er kurven knækket for virksomhederne, der ligger øst for Storebælt, hvilket skyldes en markant nedgang for virksomhederne i København. I hele perioden fra 2009 til 2012 har forskellen i det primære resultat pr. ansat været under 5 t.kr., men som følge af udviklingen i 2013 er forskellen nu vokset til 18 t.kr. Virksomhederne vest for Storebælt har i 2013 et gennemsnitligt primært resultat pr. ansat på 54 t.kr. mod 36 t.kr. for virksomhederne øst for Storebælt, svarende til at virksomhederne vest for Storebælt tjener næsten 50% mere pr. ansat end virksomhederne øst for Storebælt. Af grafen ovenfor fremgår endvidere, at virksomhederne vest for Storebælt gennem hele analyseperioden har realiseret et højere primært resultat pr. ansat end virksomhederne øst for Storebælt. Forklaringen herpå kan være, at virksomhederne vest for Storebælt generelt opererer mere effektivt, og at der især omkring København er nogle udfordringer med at få en effektiv logistik. Virksomhederne vest for Storebælt tjener i 2013 50% mere end virksomhederne øst for Storebælt. Analyse af installationsbranchen 27

Faresignaler I afsnittet Afkast af investeret kapital blev det konstateret, at 48% af virksomhederne har et afkast på under 10%. Endvidere fremgik det af afsnittet Soliditet, at 23% af virksomhederne har en soliditetsgrad på under 15%. Vi har nedenfor sammenholdt virksomhedernes indtjening med deres soliditetsgrad. Højere end 10% Afkast på investeret kapital Lavere end 10% Afkast på investeret kapital og soliditet Højere end 15% 45% 32% Soliditet Lavere end 15% 7% 16% 16% af installatørvirksomhederne har faretruende regnskabstal. En sammenlignende analyse af nøgletallene "soliditet" og "afkast af investeret kapital" viser fire grupper af virksomheder. En gruppe har en soliditet højere end 15% og et afkast over 10%. Disse virksomheders regnskaber er sunde. To andre grupper har enten en soliditet under 15%, men samtidig et afkast over 10% eller en soliditet over 15%, men samtidig et afkast under 10%. Disse virksomheder bør have en række opmærksomhedspunkter. Den sidste gruppe har både en soliditet under 15% og samtidig et afkast under 10%. Disse virksomheder kan beskrives som stærkt opmærksomhedskrævende eller decideret faretruende. Regnskabsanalysen viser, at 16% af installationsvirksomhederne i 2013 realiserede et ikke-tilfredsstillende afkast samtidig med, at de har en stor gældsandel. Af matrixen ovenfor ses endvidere, at 45% ikke har problemer med hverken indtjeningen eller størrelsen af egenkapitalen. I 2012 havde 50% både en tilfredsstillende indtjening og soliditet andelen er således faldet med 5%-point, hvilket primært kan tilskrives branchens stigende afkast samt større spredning af branchens resultater. I 2012 lå 14% af virksomhederne i farezonen, heraf er 6% i dag enten under konkurs eller erklæret konkurs. For de virksomheder, der lå i farezonen sidste år, som tilmed havde negativ egenkapital, er 10% efterfølgende gået konkurs. For hele installationsbranchen var det alene ca. 1,6%, der gik konkurs i 2013. Virksomheder i farezonen kan derfor forvente, at kreditgivere stiller yderligere krav for, at finansieringen kan opretholdes, og det vil være vigtigt at arbejde mod en turn around. 28 Analyse af installationsbranchen

Baggrund for analysen 27% 54% Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Udgangspunktet for analysen har været virksomheder, der arbejder med vvs- og el-installation i Danmark. Analysen bygger på offentliggjorte årsrapporter for aktie- og anpartsselskaber. En række virksomheder er udeladt af analysen på grund af særlige forhold, som ville medføre, at undersøgelsen ikke giver et retvisende billede af branchen. Eksempelvis er virksomheder, hvor regnskabstal indikerer, at deres primære beskæftigelse ikke er indenfor vvs- eller el-installationsbranchen, udeladt af analysen. Tal og nøgletal for branchens udvikling er baseret på virksomheder med 5 ansatte eller flere for at tegne et så præcist billede af brancherne som muligt. Da alene 6% af virksomhederne oplyser omsætning i deres årsrapport, har vi i lighed med tidligere år fokuseret på en række medarbejderrelaterede nøgletal, idet antal medarbejdere er den bedste indikator for aktiviteten i de enkelte virksomheder. Der er dog udarbejdet nogle omsætningsafhængige nøgletal for de ca. 80 virksomheder, som præsenterer omsætningen i årsrapporten. En række virksomheder offentliggør ikke antal ansatte i deres årsrapport, hvorfor antal ansatte for disse er estimeret på baggrund af de gennemsnitlige personaleomkostninger pr. ansat for de virksomheder, der oplyser antal ansatte. Analysen omfatter ca. 1.369 virksomheder i Danmark, hvoraf antallet af ansatte er estimeret for 1.060 af virksomhederne, svarende til 77%. Årsrapporterne omfatter regnskabsår, som afsluttes i 2013, så for virksomheder med forskudt regnskabsår er der tale om regnskabsåret 2012/13. Ud over generelle konklusioner om udviklingen i branchen har vi analyseret mulige sammenhænge mellem branchens resultater og virksomhedernes størrelse. Vi har foretaget opdelingen i virksomhedsstørrelse ud fra antal ansatte, hvor antal virksomheder i analysen fordeler sig således: De medtagne virksomheder er vvs- og el-installationsvirksomheder. Blandt de omfattede virksomheder er der også virksomheder, som samtidig opererer i andre brancher. Knap hver 7. virksomhed opererer i mere end én branche, mens 3% af virksomhederne beskæftiger sig med mere end 2 brancher Antal virksomheder fordelt på størrelser Grafen benyttes øverst på side 34 i analysen. 5% 2% Antal ansatte i de enkelte 5% virksomhedsstørrelser 2% 12% 12% 19% 29% 27% 26% 14% 54% 55% 21% 17% Virksomhederne i analysen beskæftiger i alt godt 26.000 ansatte, og målt på det totale antal ansatte er fordelingen som følger: Grafen benyttes øverst på side 34 i analysen. Grafen benyttes nederst på side 34 i analysen. Antal ansatte i de enkelte virksomhedsstørrelser 19% 29% 29% 16% 14% 17% 19% 19% 21% I enkelte grafer er også medtaget 17% tal for ca. 1.100 virksomheder med 1-4 ansatte for 2013, som beskæftiger ca. 2.050 ansatte. Vi henviser i øvrigt til side 30 for definitionen af anvendte hoved- og Grafen benyttes nederst på side 34 i analysen. nøgletal. Antal Virksomheder virksomheder fordelt med på 5-10 størrelser ansatte Virksomheder med Virksomheder 5-10 ansatte med 11-20 ansatte Virksomheder med Virksomheder 11-20 ansatte med 21-40 ansatte Virksomheder med Virksomheder 21-40 ansatte med 41-100 ansatte Virksomheder Virksomheder med med 41-100 > 100 ansatte ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Antal ansatte i de enkelte virksomhedsstørrelser Virksomheder med 5-10 ansatte Virksomheder med 11-20 ansatte Virksomheder med 21-40 ansatte Virksomheder med 41-100 ansatte Virksomheder med > 100 ansatte Analyse af installationsbranchen 29

Bilag Anvendte hoved- og nøgletal: Primært resultat: Ordinært resultat: Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger Resultat før skat og ekstraordinære poster Overskudsgrad (%): Primært resultat / omsætning x 100 Soliditetsgrad (%): Egenkapital / balancesum x 100 Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver / kortfristede gældsforpligtelser Arbejdskapital: Varelager + igangværende arbejder for fremmed regning + varedebitorer leverandørgæld Anlægsaktiver: Investeret kapital: Immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver Balancesum likvider, varekreditorer og hensættelser Afkast af investeret kapital (%): Primært resultat tillagt positive finansielle indtægter/investeret kapital x 100 Debitordage Branchens 25% bedste: (Debitorer / 1,25) / omsætningen x 365 dage De 25% bedste måles på afkast af investeret kapital. 30 Analyse af installationsbranchen

Kontaktpersoner Bo Odgaard Tlf.: +45 30 93 66 39 bodgaard@deloitte.dk Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Anders Flou Tlf.: +45 20 53 56 03 aflou@deloitte.dk Tværkajen 5 5100 Odense C Jesper Schaltz Tlf.: +45 26 20 88 60 jschaltz@deloitte.dk Weidekampsgade 6 2300 København S Anders Paulsen Tlf.: +45 30 93 41 31 apaulsen@deloitte.dk Køb / salg af installatørvirksomheder Lars Skovgaard Tlf.: +45 29 29 64 38 laskovgaard@deloitte.dk Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Uffe Ambjørn Tlf.: +45 40 56 64 33 uambjoern@deloitte.dk Weidekampsgade 6 2300 København S Strategi og procesoptimering i installatørvirksomheder Helle Bergstrøm Tlf.: +45 40 30 46 03 hbergstroem@deloitte.dk Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Weidekampsgade 6 2300 København S Dorte Larsen Tlf.: +45 51 22 90 32 dlarsen@deloitte.dk Frodesgade 125 6701 Esbjerg Analyse af installationsbranchen 31

Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca. 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited