KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse - de første 10 år Radisson SAS, H.C.Andersen Hotel, Odense 21. maj 2008
RESUMÈ Forurening med miljøfremmede stoffer, primært klorerede opløsningsmidler, udgør en alvorlig trussel mod vandindvindingen i Gladsaxe Kommune. I miljøafdelingen har vi gjort og gør fortsat, en stor indsats for at opspore kilder til forurening. Opsporing af kilder sker både ved tilsyn på virksomheder, og ved foreningsundersøgelser som kommunen selv iværksætter. Vi har valgt at prioritere tilsyn på virksomheder, der håndterer klorerede opløsningsmidler og benzin og diesel. Det betyder, at det tilstræbes, at disse virksomheder, primært renserier, maskinværksteder og benzinstationer, får tilsyn hvert år. Derudover fører kommunen tilsyn med udførelse og sløjfning af boringer, der potentielt kan udgøre en alvorlig risiko for direkte spredning af forurening til grundvandet. VANDINDVINDING I GLADSAXE KOMMUNE Stort set hele Gladsaxe Kommune er indvindingsopland til enten egne eller nabokommuners vandforsyninger. Til trods herfor blev kun ca. halvdelen af kommunen udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder) af daværende Københavns Amt. 3 kildepladser er beliggende udenfor OSD-område. Kommunen indvinder vand fra to vandværker; Bagsværd og Søborg. Derudover har Københavns Energi 2 kildepladser beliggende i Gladsaxe Kommune ved grænsen til Herlev Kommune. Bagsværd Vandværk Københavns Energis to kildepladser, nr. XIII og XIV. Søborg Vandværk Kort over Gladsaxe Kommune. Indvindingsoplande er farvet. På ovenstående kort fremgår det, at der indvindes grundvand fra cirka 90 % af kommunens areal.
Den samlede udpumpede vandmængde fra kommunens to vandværker var på 1,285 mio. m 3 i 2007. Dette svarer ca. til 1/3 af kommunens vandforbrug. De resterende 2/3 køber Gladsaxe Vandforsyning af Københavns Energi. Forureninger med klorerede opløsningsmidler. Siden 1980 erne er der ved Bagsværd Vandværk konstateret stigende forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer, hovedsaligt klorerede opløsningsmidler. Det har medført, at en række af kommunens indvindingsboringer er taget ud af produktion og er overgået til afværgeboringer. Indvindingen i Bagsværd til drikkevandsformål er p.t. baseret på 2 boringer ud af oprindeligt 14 boringer. Der oppumpes årligt ca. 600.000 m 3 fra afværgeboringer, som ledes til Bagsværd Sø. Det skal ses i forhold til den samlede indvinding på ca. 1,2 mio. m 3 på Bagsværd Vandværk. Kilderne til forureningerne med klorerede opløsningsmidler er bl.a. deponering af kemikalieaffald i en grusgrav og forurening fra et nærliggende renseri. Der er igangsat afværgeforanstaltninger ved de to kilder. Men efterfølgende er der konstateret yderligere forurening ved to andre renserier i indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk. Der er planlagt etablering af afværgeanlæg ved det ene renseri, mens forureningen ved den andet moniteres indtil videre. Derudover er der forurening med klorerede opløsningsmidler ved Søborg Vandværk. Denne forurening vurderes at stamme fra tidligere industri i indvindingsoplandet. Også ved Søborg Vandværk foretages der afværgepumpning. Der oppumpes ca. 100.000 m 3 fra denne lokalitet. I alt oppumpes der ca. 700.000 m 3 vand i forbindelse med afværgeforanstaltninger ved de to vandværker. TILSYN MED VIRKSOMHEDER Kommunen fører tilsyn med flere forskellige typer virksomheder. Formålet med tilsynene er bl.a. at forebygge jord- og grundvandsforureninger og at gribe ind overfor konstaterede forureninger. Tilsyn med virksomhederne prioriteres bl.a. efter hvilke stoffer, der håndteres og anvendes. De stoffer, vi vurderer, der udgør de største risici overfor grundvandet, er: 1. Klorerede opløsningsmidler, 2. MTBE (stoffet blev tidligere tilsat benzin), 3. Olie og benzin De stoffer, som potentielt kan udgøre den største trussel overfor grundvandet, anvendes på blandt andet renserier, maskinværksteder og benzinstationer. Derfor har vi valgt at føre intensivt/årligt tilsyn med disse typer virksomheder for at forebygge forureninger. I /1/ er der angivet en række brancher, der anvender klorerede opløsningsmidler. Tilsyn som del af indsatsplan Gladsaxe Kommune deltager, sammen med Herlev Kommune og Københavns Kommune i en indsatsplan for oplandet til Københavns Energis to kildepladser; Kildeplads XIII og Kildeplads XIV. I den forbindelse sætter kommunerne bl.a. fokus på potentielt grundvandstruende aktiviteter i forbindelse med tilsyn på virksomheder i oplandet. Gladsaxe Kommune fører i den forbindelse årligt tilsyn med benzinstationer og et enkelt maskinværksted i oplandet.
Renserier På de fleste renserier bruges stoffet PCE (perklorethylen/tetraklorethylen) til at rense tøjet. PCE er et kloreret opløsningsmiddel. I 1999 undersøgte Gladsaxe Kommune jord- og grundvandsforureninger omkring 5 renserier. Der blev konstateret forurening ved alle renserierne. En af forureningerne er i gang med at blive renset op. Der er planlagt afværgeforanstaltninger ved et andet renseri, mens der foretages monitering på to renserier. Forureningen ved det sidste renseri var så beskeden, at der ikke vil blive gjort mere. Konklusionen på undersøgelsen var, at der er overvejende stor risiko for, at der er forurening ved renserier. Renserierne har en affaldsfraktion, som branchen kalder kontaktvand. Kontaktvandet stammer fra rensemaskinen. Vi foretog analyser af kontaktvand fra samtlige renserier og kunne konstatere, at indholdet af PCE var helt op til ca. 300.000 µg/l. Til sammenligning er kravet til drikkevand 1 µg/l. Denne affaldsfraktion blev tidligere hældt i kloakken eller tømt i toilettet. Mange forureninger på renserierne er konstateret omkring kloakkerne, og der er derfor grund til at tro, at netop bortskaffelse af kontaktvand har været en medvirkende årsag til de forureninger, som er konstateret på renserier. I forbindelse med tilsyn på renserier er bortskaffelsen af kontaktvand et af de forhold som vi kontrollerer. Et andet forhold er oplag af rensevæsken. En tromle med PCE indeholder 25 liter, svarende til ca. 32 kg. Og det er ikke ualmindeligt, at renserier kan opnå rabatter ved indkøb af store mængder PCE. På et renseri opdagede vi, at der rundt om på kældertrapper og i baggården var placeret 10 tromler med PCE uden nogen form for sikring mod spild! Renseriet var beliggende ca. 100 meter fra Bagsværd Vandværk. Udslip af bare en enkelt tromle kunne potentielt have lukket den ene af de to tilbageværende boringer. Uhensigtsmæssig oplag af klorede opløsningsmidler (PCE) kan medføre alvorlig fare for forurening af grundvand. Billedet forestiller en tænkt situation. Det årlige forbrug af PCE på renserierne er mellem 100 300 kg. Fra år 2001 har bl.a. renseriejerne haft objektivt ansvar dvs. skærpet ansvar, og de skal derfor betale, hvis de forårsager en forurening. Oprensninger efter klorerede opløsningsmidler kan
koste flere mio. kr. Det er altså et vigtigt incitament for renseriejerne at håndtere stofferne korrekt. Maskinværksteder En anden branche, hvor der bruges klorerede opløsningsmidler er maskinbranchen. Her er det stoffet TCE (triklorethylen), der anvendes. Stoffet bruges til affedtning af metalemner. I Gladsaxe Kommune er der kun et maskinværksted, der anvender TCE. I forbindelse med tilsyn konstaterede vi, at dampe fra et kar med TCE blev fortættet og ledt direkte ud i en regnvandsladning. Der blev efterfølgende konstateret omfattende forurening med TCE på ejendommen. Der er endnu ikke taget stilling til om der skal foretages oprensning. Maskinværkstedet er placeret i indvindingsoplandet til en af Københavns Energis kildepladser. Der bruges årligt ca. 500 kg. TCE på maskinværkstedet. Benzinstationer I Gladsaxe Kommune er der konstateret forurening på 11 af 13 benzinstationer. Tidligere, dvs. fra ca. 1985 ca. 2003 blev der tilsat MTBE (methyl-tert-butyl-ether) til benzin. MTBE er meget vandopløseligt og grundvandskvalitetskriteriet er 5 µg/l, men indhold på 2 µg/l bør tilstræbes. Vi har fundet flere forureninger med MTBE og der er påvist forurening i en af afværgeboringerne med stoffet. Der tilsættes ikke længere MTBE til benzin. Men et andet stof, der kan forurene grundvandet, er benzen, der især indgår i benzin. Det er derfor vigtigt at forebygge forureninger fra benzinstationer, selv om der ikke længere anvendes MTBE. På en almindelig benzinstation omsættes der ca. 1 mio. liter om året, så det er store mængder, der håndteres. Påfyldningsplads med revner. Et af de forhold vi kontrollerer i forbindelse med tilsynet er påfyldningspladsen. På billedet ovenfor ses en påfyldningsplads med revner i belægningen. Benzinselskabet fik påbud om at udbedre skaden og der er nu lavet en ny påfyldningsplads.
Påfyldningsplads med forkert hældning. Vi kontrollerer også hældningen af påfyldningspladsen. Forkert hældning vil betyde, at spild kan løbe ud på ubefæstet areal og sive ned i jorden. På ovennævnte billede ses en påfyldningsplads med forkert hældning. Påfyldningspladsen er efterfølgende blevet ombygget. Uhensigtsmæssig oplag af kemikalier kontrollere vi også på benzinstationer. På billedet ses en tank, der er beregnet til opbevaring af fyringsolie indendørs. Men vi kunne konstatere, at tanken blev brugt til opbevaring af sprinklervæske udendørs. Tanken bar tydeligt præg af at være påvirket af vejrlig og viste flere steder tegn på tæring. Olietank godkendt til fyringsolie til indendørs brug, men anvendes til opbevaring af kølervæsken udendørs.
Vi ser også eksempler på kemikalieaffald, som ikke opbevares efter reglerne, og der er ofte overhængende fare for forurening af jord- og grundvand. Nedenfor er vist et eksempel på en ulovlig opbevaring af kemikalieaffald. Ulovligt oplag af kemikalieaffald. TILSYN MED BORINGER Der bliver, og der er tidligere blevet udført mange forureningsundersøgelser i Gladsaxe Kommune. I forbindelse med forureningsundersøgelser udføres der ofte en række boringer for at bestemme forureninger i både jord og grundvand. Det er kommunen, der er tilsynsmyndighed på udførelse og sløjfning af boringer. Der udføres årligt ca. 200 400 boringer i forbindelse med miljøundersøgelser i kommunen. Miljøafdelingen har ikke ressourcer til at føre tilsyn med udførelse af samtlige boringer, men vi tilstræber at føre tilsyn på så mange lokaliteter som muligt. Vi har en enkelt gang konstateret, at personen, der forestod borearbejdet, ikke havde den fornødne uddannelse (B-bevis), og vi stoppede derfor borearbejdet. Vi har også konstateret, at der blev boret uden forerør i jord, hvor der var mistanke om forurening. De fleste boringer bliver udført på lokaliteter, hvor der er mistanke om forurening af både jord og grundvand. Der er derfor vigtigt, at boreentreprenøren træffer de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udførelse af boringerne. Vi må desværre erkende, at der er behov for, at kommunen fører et aktivt tilsyn med udførelse af boringerne.
Kortlægning af eksisterende boringer Det nu nedlagte Københavns Amt fik i perioden 2005 2006 kortlagt og tilstandsvurderet boringer i amtets indsatsområde 2, heriblandt i Gladsaxe Kommune. Ved gennemgang af arkivmateriale blev der fundet 1.574 filtersatte boringer i Gladsaxe Kommune. Efterfølgende var det kun muligt at finde og tilstandsvurdere 564 af disse boringer. Boring uden boreafslutning. Der er direkte adgang til det primære magasin. Boringen er fundet på et maskinværksted, hvor der tidligere har været anvendt TCE. Mange af boringerne er placeret på forurenede lokaliteter og på virksomheder, hvor der håndteres kemikalier. Disse boringer udgør en særlig stor risiko, da der herfra kan ske direkte forurening af det primære grundvandsmagasin. Der forestår nu et stort arbejde i at opspore og lukke de fundne boringer, herunder at identificere boringsejere. Brug af boringer I forbindelse med opsporing af en grundvandsforurening med TCE gør Miljøafdelingen brug af de kortlagte boringer, der er i området. Miljøafdelingen har fået udtaget vandprøver og pejlinger af en række omkringliggende boringer for på den måde med beskedne midler at søge at opspore kilden til forureningen. Resultatet af undersøgelsen foreligger endnu ikke p.t. Gladsaxe Kommune planlægger at udtage vandprøver og pejle nogle af de 564 lokaliserede boringer inden de lukkes. Herved får kommunen en enestående mulighed for at kortlægge vandkvaliteten i store dele af kommunen. Dette skal ske i samarbejde med Region Hovedstaden, der har planer om, at sløjfe en del af de lokaliserede boringer. De boringer, der er lokaliseret i oplandet til Kildeplads XIII og Kildeplads XIV, vil ligeledes kunne bruges i forbindelse med kortlægning af grundvandskvaliteten i den kommende indsatsplan.
KONKLUSION På trods af at der findes regler, som klart regulerer virksomhedernes håndtering af kemikalier, viser ovenstående eksempler, at der fortsat er behov for intensivt tilsyn med virksomheder, der anvender og håndterer stoffer, der potentielt kan forurene jord- og grundvand. Vi har også måtte konstatere, at der er behov for at føre tilsyn i forbindelse med udførelse og sløjfning af boringer, da boringerne ikke altid udføres og sløjfes korrekt. Det er vores vurdering, at kommunens tilsyn er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, både i forbindelse med forebyggelse af forureninger og ved allerede kendte forureninger. Kortlægning af filtersatte boringer har givet Gladsaxe Kommune mulighed for at bruge disse boringer til kortlægning af grundvandskvaliteten i store dele af kommunen for en forholdsvis beskeden udgift. En mulighed som kommunen ellers ikke umiddelbart ville have haft. LITTERATUR /1/ Kortlægning af brancher, der anvender chlorerede opløsningsmidler, Amternes Videnscenter for Jordforurening, 2002