SKRÆPPEBLADET NOVEMBER 2006. Nr.09. »Efterårsferie«

SKRÆPPEBLADET NOVEMBER 2006»Efterårsferie«Nr.09

ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-post: skraeppen@mail1. stofanet.k Hjemmesie: www.skraeppeblaet.k Åbent på ealineagen kl. 16.30-19.00 Skræppeblaet er beboer- og foreningsbla for Brabran Boligforening. Reaktionen er valgt på beboermøerne. Blaets bestyrelse er en til enhver ti valgte foreningsbestyrelse. Blaet ukommer en første uge i hver måne, untagen januar og august. Oplag: 5500 eksemplarer. Årsabonnement: 170 kr. Skræppeblaet trykkes på 100% ansk genbrugspapir. KOLOFON SKRÆPPEBLADET Reaktion: Peter Kjellerup Tlf. 86 25 09 58 (af. II) Hanne Løvig Tlf. 21 44 91 46 (af. III) Sebastian Aorján Dyhr (ansvh. reaktør) Tlf. 86 25 10 59 (af. IV) Helle Hansen (suppleant) Tlf. 40 71 86 75 (af. IV) Bo Sigismun Tlf. 87 38 17 57 (af. IV) Mohamma Hawa Tlf. 22 41 75 52 (af. IV) Jens Skriver Tlf. 86 24 54 19 (af.vi) Lars Eg (suppleant) Tlf. 86 24 51 61 (af.vi) Kurt Døssing Tlf. 86 94 97 06 (af. X) Ulrik Ricco Hansen Tlf. 26 29 36 64 (af. XI) Bent Jensen Tlf. 86 98 05 96 (af. 22) Hans Nikolajsen Tlf. 86 16 79 03 (af. 23) Lise Venelbo (suppleant) Tlf. 86 26 22 28 (af 23) Fotograf: Hans Grunsøe, tlf. 86 28 28 98 Tegner: Jesper Ankjær Internet: Birthe Graff Layout: Jesper Krogh, tlf. 51 90 38 44 Korrektur: Sebastian Aorján Dyhr, tlf. 86 25 10 59 Tryk: Uni Tryk A/S Inlæg senes til: Skræppeblaet Gurunsvej 2, kl. 8220 Brabran. Stof motages også gerne via e-post. Siste frist for aflevering af stof til novembernummeret er: torsag en 16. november kl. 19.00 Husk at siste frist for huslejebetalinger er tirsag en 7. november. Er huslejen ikke inbetalt til tien, overgives en til retslig inkasso efter 3 age. LEDEREN Ressourcepersoner af Bo Sigismun I en meget stor el af vores afelinger, og i særeleshe e store jeg tænker ikke på nogen bestemte omtaler pressen og vi selv ofte beboerne som ressourcesvage. Så har man på en noget upræcis måe knyttet e sociale problemer, neslining, nabochikaner, hærværk, årligt image og mange anre uhelige egenskaber til en upræcis egenskab ve beboerne selv. Det kan got mine om engang for en 20-30 år sien, hvor man kalte unge volsmæn og kriminelle for samspilsramte, eller nutiens problembørn for DAMP-børn, og et har i hvert fal et fælles træk, at man giver navn til et fænomen og erve laer som om at man har forklaret et. Hvis er er tale om en sygom, er er måske en kur, man kan forsøge. Og hvis en ikke laer sig helbree, resignerer man Den fremstilling af afelinger og eres beboere er af flere grune uhelig. Den er generaliserene, overflaisk, uen reelt sprogligt inhol og tegner et bilee af afmagt, og en kan også let blive selvopfylene. Vi kan esværre ikke selv hverken beboere, bestyrelser eller ansatte sige os ganske fri for at være blevet villet af en. Over for kommunen, skolerne, mynigheer og politikere bliver et til en evig cirkel, er tros goe viljer og af og til nogle penge at arbeje me sjælent giver målelige resultater. Derfor er et på tie at prøve en anen måe at betragte tingene på. Vi ve jo got, at aministrative løsninger eller forkromee sociale projekter virker i for ringe gra og for kort ti. Det er em, er til aglig har støvlerne på, nemlig beboerne selv og e ansatte ue i felten, er mærker, hva er foregår, og er e første til at kunne hanle. Det gør e også, for i e meget omtalte beboerunersøgelser er forholet til riftspersonalet noget af et, er får størst utryk for tilfreshe. Der ligger megen vien og sikkert også iéer og kræfter her, som bør tages op og kunne bruges. Der er også noget at hente hos fraflyttene beboere, som måske har oplevet fejl, mangler eller ligegylighe, når e har sagt noget. Uanset om et kommer fra anske eller ikke-anske beboere, er et alti vær at lytte til em, er har så megen interesse for eres boligområe, at e ytrer sig. I afeling IV viser er sig staig nye initiativer, og et er staig muligt at iværksætte nyt. Denne positive konstatering viser, at et ikke er slut me ressourcer.ve fælles hjælp må vi kunne fine flere ennu og få en positiv cirkel i gang. Der er eksempler fra anre steer i lanet. Måske kunne vi blive et næste me tien? 4 Hvorfor betaler vi forskelligt antennebirag? af Ulrik Ricco Hansen Nogle stiger i birag, mens anre faler forklaringen skal fines i særskilt antenneregnskab 10 Kel Albrechtsen melem af foreningsbestyrelsen igen af Hanne Løvig Interview me Kel Albrechtsen som i maj måne igen blev valgt in i foreningsbestyrelsen. 19 På skolebænken efter fyraften af Marianne Stenberg Brabran Boligforening tilbyer kurser til folkevalgte, målet er, at e skal være korte og effektive. Fotojob: Skræppeblaets mangeårige fotograf forlaer blaet me ugangen af 2006, så erfor søger vi en ny fotograf. Kan u levere goe billeer me kort varsel, var et måske noget? Sen os et brev, fortæl om ig selv og ine erfaringer me eksempler. Afelingerne 8 - Drejergåren sie 22 5 - Toveshøj sie 23 12 - Thorsbjerg sie 24 10 - Rølunparken sie 25 11 - Oinsgåren sie 26 3 - Skovgårsparken sie 27 19 - Bronzealervænget sie 28 22 - Sonnesgåren sie 29 2 - Søvangen sie 30ª INDHOLD 4 Goe rå hvis u køber flaskærm Hva man skal være opmærksom på. 6 Bag om»prinsen og tiggerrengen«historiske facts bagom opførelse på Gellerupscenen. 9 Julehjælp Beboerrågivningen om hjælp til julen. 11 Hvor regnbuen ener Boganmelelse af Kong Salomons Miner. 12 Slåen e natur på Holmstrup Mark Skønt naturområe bla me masser af bær. 13 Projekt»8220 Naboskab giver kenskab«klar til start Dialogprojekt starter me insamling af iéer. 14 Ramaanmiag i Globus1 Stor fællesspisning i forbinelse me Ramaanen. 14 Vitamininsprøjtning til emokratiet Unerskriftinsamlinger hånhæver emokratiet. 15 Ro og referater En el fejl have insneget sig i siste nummer. 16 Ceres og Iris Astronomiklub Capella om nye navne er skal læres. 17 10,5 millioner kroner til Gellerup Penge til social og forebyggene insatser. 17 Allan Fisker rukner i tøj Mere behov for økonomisk støtte til fragten. 18 Foreningen Boligtilbu via e-post, kurser, energipriser mm. 21 Kommentaren Herman Nielsen om penge, politik og sprog. 31 Aktiviteter Interfemina, Pensionisklubben, Livsværksteerne mm. Instik: Me næste nummer følger intsik me nyttige aresser og telefonnumre. Husk at sene os opateringer. Forsie: Tre renge i Rølunparken nyer ferien foto: Hans Grunsøe

HVORFOR BETALER VI FORSKELLIGT ANTENNEBIDRAG? På flere af efterårets afelingsmøer blev er stillet spørgsmål om antennebiraget. Samtiig var er meget stor forskel på ænring i inbetalingerne nogle steer falt betalingen, mens er anre steer var forskellig stigning. Regnskabschef Grethe Dam forklarer i et kort interview, at hver afeling er økonomisk uafhængig, og at et er lovbestemt, at hver afeling fører særskilt antenneregnskab. Overførte penge Selvom alle betaler et samme i abonnement, betyer anre faktorer noget for en månelige inbetaling: Der kan være et over- eller unersku i en enkelte afelings antenneregnskab. Et unersku kan f.eks. opstå som følge af usikkerhe i året forinen, om hvor meget, er faktisk skulle betales i abonnement.»der kan også let ske reguleringer i løbet af året, hvis er f.eks. kommer nye tv-kanaler«, fortæller Grethe, er tilføjer, at stigningen ikke alti bliver opkrævet hos beboerne me et samme, a et giver en el aministration, bl.a. varsling af forhøjelse. En lille stigning kan altså give et unersku, som skal afrages et følgene regnskabsår. Billigst me egne leninger Antenneforeningen Aarhus leverer til forskellige priser. Det er yrest for private, som ønsker agang via lejet installation, f.eks. i en villa, og billigst for kollektive anlæg, f.eks. en afeling i en boligforening, som selv har købt en installation og forhanlet sig til en slags mængerabat. Enelig kan afelinger me ungomsboliger forhanle sig til yerligere rabat for lejemålene me stuerene. Afelinger, er har antenneanlæg uner 7-10 år, betaler af et lån, e have taget til køb af installationen.»der kan også være ingået særlige aftaler i forbinelse me etableringen af afelingens kabelnet«, siger Grethe. PRISEN PA KABEL-TV STIGER OG STIGER DE FLESTE STEDER tekst og foto: Ulrik Ricco Hansen Det er billigst at eje installationen selv, men så hænger man også på veligeholelsen. Største koster minre Stofa tilbyer tre forskellige programpakker. Pakke 1 er billigst og ineholer kun få kanaler. Basispakken supplerer me svensk, tysk og norsk tv. Den store pakke ineholer populære anske betalingskanaler som f.eks. TV3, TV2 Zulu og Kanal 5 DK. Beboerne i en afeling skal have samme programpakke, og alle afelinger i Brabran Boligforening har i ag en store pakke. Men ette kan got laves om, hvis er er et flertal i afelingen for f.eks. at gå ne til en minre pakke. Grethe Dam kener hver enkelt afelings antenne-regnskab.»men som et ser u i ag, kan et ikke betale sig at gå ne til basispakken, fori en er yrere en en aftale, 4 er er ingået omkring en store pakke«, forklarer Grethe. Stofa eller TDC på in skærm De fleste afelingers seneste 10-årige aftale me Stofa uløber en 1. januar 2007. Afelingen skal herefter tage stilling til, om aftalen skal fornyes, eller om er skal vælges en anen leveranør.»der er mulighe for at skifte til TDC, hvis et flertal i afelingen beslutter et,«meeler Grethe lit overraskene, men at påpeger, at er er et opsigelsesvarsel på tre måneer. Gennem TDC kan er også leveres internet, som cirka halvelen af alle e 62.000 melemmer af antenneforeningen i ag har via Stofa. Vælg kanaler Vil u have inflyelse på sammensætningen af kanalerne i programpakkerne, er er flere metoer. Antenneforeningen afholer jævnligt afstemninger eller foretager brugerunersøgelser for at fastlægge programuvalget. Din afelingsbestyrelse har tirsag en 14. november mulighe for at sene to repræsentanter til generalforsamling i Antenneforeningen Aarhus. Her kan programsammensætningen måske også påvirkes. Siste mulighe, foruen at skrive et personligt brev til antenneforeningen, er at arbeje lokalt i afelingen for at skifte til TDC, er har en lit anerlees kanalsammensætning me bl.a. Disney Channel og The Voice TV til priser, er ligger på niveau me Stofa. 100% stigning Der er blevet obbelt så yrt at se kabel-tv gennem e siste fem år. I år 2002 kostee et f.eks. kr. 1.105 pr. lejlighe pr. år i afeling VI, mens prisen for 2007 ligger på kr. 2.322»Det er især programafgiften, er er steget,«siger Grethe og bemærker, at betalingen til TV3/TV3+ frem til 2004 Skal er også være Stofa på skærmen til næste år? 5 ugjore cirka halvelen af et beløb, som blev betalt til tv-stationerne.»nu kan vi ikke længere se, hva e enkelte kanaler koster,«siger hun og har ligesom mange anre forgæves forsøgt at fine priserne på Antenneforeningens hjemmesie. Hvis vi kente prisen på hver kanal, ville et nok påvirke vores mening om kanalsammensætningen. GODE RAD HVIS DU KØBER FLADSKÆRM Vi er mange, er har tænkt os at investere i en ny flaskærm, men hva skal vi købe, og hva skal vi være opmærksomme på? Mange steer kan man læse om et, men et er ofte meget teknisk. Hos forhanlerne kan et være svært at fine u af, hva han egentlig mener og ve. Derfor vil Antenneforeningen gerne prøve at hjælpe vore melemmer lit på vej ve at beskrive nogle enkle regler for, hva man skal være opmærksom på. Generelt Når u køber en flaskærm køber u ikke et igitalt TV. Du køber et TV, er er i stan til at motage båe e analoge signaler, som u har i ag og e igitale signaler, er har været i antenneanlægget sien januar. Hvis u blot ønsker at skifte it nuværene TV u me en flaskærm skal u være opmærksom på, at u vil opleve et ringere billee, fori et er en større skærm, u er tættere på billeet, og en flaskærm afslører flere uefrakommene støjkiler en it gamle TV. Det kan u løse ve at købe en set top boks (koster 500,00-1.500,00 kroner) ANALOGE OG DIGITALE LØSNINGER OG MULIGHEDER Af Antenneforeningen Århus og Telia Stofa hos in forhanler. Så vil u motage e igitale signaler og få mere u af it nye TV. Billekvaliteten vil svare til DVD-kvalitet. Den billekvalite,t u ser hos forhanlerne, vil også ofte komme fra en DVD, a ikke alle forhanlere er koblet op på et kabelnet. Her skal u også vie, at isse billige set top bokse kun har igital ingang. Ugangen fra boksen op til it TV er staig en analog ugang. Der fines meget yre bokse på markeet, er også har igital ugang. Dem ser vi ingen grun til at købe nu, a er kommer billigere bokse me igital ugang i løbet af året. Vær opmærksom på, at en set top boks til kabel TV skal være en DVB-C boks, a u ellers ikke kan motage signalet. Via en DVB-C boks kan u ukoet (gratis) motage DR1, DR2, TV2 samt DR1 for hørehæmmee i igitalt format. Mange har tilsluttet vieomaskine, HHD (harisk) og DVD-afspiller til eres TV. Her skal gøres opmærksom på, at et er et svage le i kæen, er bestemmer signalets kvalitet. Så har u en eller flere af isse maskiner tilkoblet, vil en årligste tuner være et svageste le. Køb af nyt TV Vær opmærksom på følgene når u vil købe en flaskærm: Det skal være HD-TV Reay, hvis u fremover vil være i stan til at se HD- TV. Der bliver prouceret flere og flere programmer i HD kvalitet. Der fines 2 slags paneler Grae A og Grae B. Grae A er førstesortering og lever op til strenge kvalitetskrav. Desuen skal TV et have HDMI ingang, sålees at et kan motage igitale signaler irekte in i fjernsynet. HDMI giver optimal kvalitet me et minimum af kabler. (HDMI overfører båe igital ly og billee. Såfremt TV et har en DVI-ingang er et kun billee som bliver overført igitalt) Nyttige links Hvis u ønsker at vie mere om teknik og hva u skal være opmærksom på, så er her et par nyttige links. www.hifiklubben.com/k www.igi-tv.k

BAG OM êíâéìöé`èá`îâááöíñíöéáöé Lørag en 28. oktober 2006 slår Gellerup-Scenen ørene op for Mark Twains socialrealistiske eventyrrama»prinsen og Tiggerrengen«, og et er første gang et vises i Danmark i kombineret teater- og musicalversion. EN FORVANDLINGSHISTORIE»Prinsen og Tiggerrengen«er en af verenslitteraturense minre kente ungomsklassikere, og alligevel har en været vist i askillige film og TVserier - Ja selv Walt Disney har laet Aners An og Mickey Mouse optræe i en. Et bevis på at historien er populær, og hvorfor mon? Jo, i korte træk er historien sålees: Vi befiner os i Henrik 8.s Englan. En tiggerreng Tom Canty og en kongesøn Ewar føes samtiig i hver eres el af Lonon. Som teenagers møes e tilfæligt, og e beslutter, a e ligner hinanen som enæggee tvillinger, at bytte roller. Prinsen i forklæning som Aelsman og tigger på Ewar en sjettes ti ca. 1550 tigger rager u i Lonon, og oplever er alle bylivets værste skyggesier, mens tiggerrengen i prinsens forklæning skaber uro på slottet ve sine gentagne påstane om, at han er søn af en kriminel og tigger. Ue i Lonons DE HISTORISKE FACTS BAG EN FIKTION af Peter Kjellerup Hansen Mark Twain -egl. Samuel Langhorne Clemens (1835-1910) 6 fattigkvarterer er prinsen flere gang i livsfare, a han optræer som og påstår, han er kongesøn og retmæssig arving til Englans trone. Han rees u af farerne af en fattig lanjunker Miles Henon. Tiggerrengen i prinsens rolle, bliver grunigt tugtet af især to morbrøre, som skal varetage forbereelserne til et nært foreståene tronskifte, a Henrik 8. ligger for øen. Ve tronskiftet og uner selve kroningshøjtieligheen, løses forviklingerne me Miles Henons hjælp, De to, Tom Canty og Ewar møes atter, og enne gang foran højalteret i Westminster Abbey. Den»ægte«prins Ewar kan tage over som kong Ewar 6., Tom Canty bliver hans nære ven, og Miles Henon bliver Jarl af Kent. Et sant eventyr - eller er et? Mark Twain, hvis rigtige navn var Samuel Langhorne Clemens, var utrolig alsiig og bretfavnene båe i livet - fra 1835 til 1910 - og i forfatterskabet. Mest kent er han for e mange humoristiske noveller om nybyggertien i Noramerika og livet på Mississippi floen, alle me præg af erinringer. Især hans to ungomserinringer»huckleberry-finn«og»tom Sawyer«har givet ham en evig plas i verenslitteraturen. Me»Prinsen og Tiggerrengen«forholer et sig anerlees. Mark Twain skriver et selv i fororet til førsteugaven fra 1882 at hele historien hviler på et sagn han fik fortalt som barn. DEN SPÆDE START Den ene af hovepersonerne, prins Ewar er en virkelig person. Han har båe levet og virket, og ikke i så forfærelig mange år. Han blev føt på Hampton Court 12. oktober 1537 som søn af Henrik 8. og ennes 3. hustru Jane Seymour, og var Henrik 8.s eneste legitime søn. Derfor også nærmeste tronarving, tros to ælre søstre fra tiligere ægteskaber, Mary og en næsten jævnalrene Elizabeth. Alleree fra helt spæ var Ewar fysisk svagelig. Han var tæt på at ø flere gange, og blev følgelig beskyttet overrevent. Umielbart efter føslen øe Jane Seymour 25. oktober 1537 til kongens store sorg Hun er en eneste af Henrik 8 s 6 hustruer som får fast hvileste ve sien af kongen i Sct. George Chapel i Winsor - og en lille Ewars opvækst bliver betroet til særligt uvalgte og af kongen særeles gokente personer. Her er et, vi finer e første moeller til personerne i»prinsen og Tiggerrengen«, a prins Ewars første legekammerater er børn fra hoffet og tjenerstaben, f.eks. en jævnalrene Jane Dormer. Senere uviklee han et nært venskab til halvsøsteren Elizabeth og grankusinen Jane Grey. Af prinsens lærere, som også er omtalt af Mark Twain, er en strenge teologiske Dr. Richar Cox, som kongen i 1544 uskifter me en ung universitetslærer John Cheke. Han får stor betyning og inflyelse på prins Ewar, også a han bliver kong Ewar 6. - I hele prinsens uannelsesperioe til konge er er ingen kiler eller anet, som oplyser, at prins Ewar skulle være psykisk syg, og være som Tom Canty er skilret i rollen som prinsen i»prinsen og Tiggerrengen«, tværtimo var han i høj gra velbegavet og gjore stort intryk på ambassaører og fremmee teologer ve sit ingåene kenskab til religiøse spørgsmål. - Den 27. januar 1547 ør kong Henrik 8., og prins Ewar får et først at vie et par age efter. Han er altså ikke ve faerens øsleje, som et også fremgår i»prinsen og Tiggerrengen«. EN POPULÆR KONGE Den 19. februar 1547 krones prins Ewar til Kong Ewar 6, i Westminster Abbey. - Heller ikke her oplyses i kiler eller tekster noget om en forveksling som afækkes ve kroningsceremonien i»prinsen og Tiggerrengen«, og ingen af e tilsteeværene uner højtieligheen er nævnt ve navne som Miles Henon og Tom Canty. - De følgene år er Ewar 6. mere konge af navn. Han er knapt 10 år, og regeringen lees af hans 2 morbrøre Thomas og Ewar Seymour. Af e to er Ewar Seymour en egentlige rigsforstaner. Han er Hertug af Somerset og en unge konges politiske mentor og gør sig ret hurtigt populær hos en engelske befolkning, er betragter kong Ewar, som eres»darling King«. Ewar Seymour vil linre på en opvoksene lan- 7 bonø ve at hinre stormænenes egenmægtige ekspropriation af bønernes fællesjor, for erve at stanse et lansækkene fattigomsproblem. og han er tilhænger af en protestantiske tro, hvor englænerne tiligere have været uner katolsk pres. I sistnævnte støttes han ivrigt af Henrik 8.s hofpræst og ærkebiskop af Canterbury Thomas Cranmer. De to går sammen for at overbevise kong Ewar om, at en protestantiske lære er Englans fremti, og et lykkes for Thomas Cranmer at få en overbevist konge til at konfirmere»the Common Prayor Book«, og stafæste retningslinierne for al fremtiig gustjeneste i Englan. Næsten lige så vigtig, og parallelt til»prinsen og Tiggerrengen«, er en opstart til en»fattiglov«. Alleree ret tiligt - i 1544 - var en stigene fattigom mærkbart synlig ue i lanområerne på grun af en kirkeog jorbrugspolitik, som Henrik 8. have ført via sin førsteminister Thomas Cromwell, berygtet som»munkehammeren«. I starten var er blevet slået hårt ne på problemet. Lansstrygere og omstrejfene fattiglemmer blev infanget, pisket og ført i tvangsarbeje, tyve og anre småkriminelle blev hængt, og problemet syntes uløseligt, a et også begynte at bree sig til byerne. Henrik 8. var et siste år han levee ine på en forbering af e fattiges kår bl.a. me fattigmansunervisning og børneforsorg, men et blev Ewar, som gav en egentlige opstart til, hva hans halvsøster Elizabeth, som en glorværige Dronning Elizabeth 1.fik ført til lov i 1597 - Englans første lansækkene fattiglov. Men kong Ewars siste år er ikke lykkelige. Hans to morbrøre er uenige om, hvem er skal bestemme for og over kongen. Det bliver enelig afgjort af protektor Ewar Seymour, ret kontant. Sammen me en listige, skruppelløse og magtbegærlige John Duley, Jarl af Warwick, får e to sent Thomas Seymour på skafottet i 1549. 3 år efter må protektoren Ewar Seymour følge efter på grun af John Duleys intrigespil, og enelig; men først efter Ewars ø, bliver et John Duleys tur til at knæle for bøeløksen. Kong Ewar 6 fører agbog i al en ti, han regerer, og en ineholer stærke vinesbyr om magtspillet i Englan i miten af 16. århunree. Det konstant skrantene helbre og fortvivlelse over et nåesløse rænkespil, han er vine til, fører mo afslutningen på hans liv. Kongen bliver angrebet af tuberkulose i forsommeren l553, og 6, juli 1553 er et slut. Kong Ewar 6. ør 15 år gammel. HVEM VAR MILES HENDON? Miles Henon er et fiktivt navn, men ingen fiktion. Der står en moel bag me tyelige paralleller til Mark Twains figur i»prinsen og Tiggerrengen«. Hvor Miles Henon, mosat virkeligheens moel, er en svigtet, og ustøt junker fra et gos ve navn»henon Hall«, så fines er ingen oplysninger om en junker af et navn eller hans gos i Henon, og og. Ca. 10 kilometer nv for Lonon City fantes på Ewar 6.s ti en lille lansby ve navn Henon. I ag er en en el af Lonon. Virkeligheens Miles Henon Kong Ewar 6-1547-1553 - moel til prinsen i»prinsen og tiggeren«sir Henry Siney - moel til Miles Henon (1529-1586) heer Henry Siney. Han er 14 år, a han i 1543, som søn af Henrik 8.s kammertjener Sir William Siney bliver optaget i prins Ewars inerkres, og et tæt venskab opstår mellem e to. Henry Siney fungerer som mentor for Ewar intil kroningen i 1547, hvor han bliver slået til rier. Kort efter gifter han sig me Mary Duley en atter af ovennævnte Jarl af Warwick, og e slår sig ne i grevskabet Kent, hvor han har købt goset Penshurst. - Jvnf. me»prinsen og Tiggerrengen«: Miles Henon bliver slået til rier og

gjort til Jarl af Kent«. I hele Ewar 6.s regeringsperioe var en titel ubesat, men Henry Siney bliver slået til rier og flytter til Kent. - Her bliver han i 1554 far til en uner Elizabeth 1. så berømte igter, hofman og militær Sir Philip Siney. I årene frem til kongens ø i 1553 er han fortsat tæt på hoffet. Han er en unge konges store trøst og rågiver i personlige anliggener, og et er i hans arme Kong Ewar 6. ør. I tien efter 1553 er Sir Henry Siney me i første række. Han eltager i et korte interregnum, hvor hans svigerine Jane Grey er ronning i 9 age, ungår efterfølgene behænigt at ele skæbne me hene og flere af hustruens familiemelemmer, og eltager båe i Dronning Marys og henes efterfølger Dronning Elizabeth 1. kroninger. I Dronning Elizabeths tjeneste er han usent på forskellige missioner, heruner er han to gange unævnt til vicekonge over Irlan, in imellem han er guvernør i Wales. En i høj gra fremragene karriere, som afsluttes me hans ø på Penshurst i 1586. Hans efterslægt virker for et engelske kongehus - på got og ont - frem til 1683, helt i overensstemmelse me oplyste i»prinsen og Tiggerrengen«s efterskrift. HVEM VAR TOM CANTY? Moellen til»tom Canty«, en tiggerreng som tilfæligt møes me prinsen og bytter rolle me ham heer Barnaby Fitzpatrick. Han er føt i 1533 som ælste søn af en fattig baron på et i ag nelagt gos»upper Ossory«i Irlan, og bliver i 1544 af Henrik 8. uvalgt til en plas ve et engelske hof, hvor han skal tage sig af prins Ewar. Barnaby bliver straks Ewars allerkæreste legekammerat og fortroli- tegning over Lonon hvor hanlingen foregår ge, men er er intet skriftligt, som ybtgåene omtaler forbinelsen mellem em i årene 1544 til 1547, hvor hanlingen i»prinsen og Tiggerrengen«foregår. Ewar er ikke begynt at skrive agbog ennu, og ingen kiler oplyser om, at e to i leg skulle have byttet roller for en kortere stun. Have e et, og var et sket som omtalt i»prinsen og Tiggerrengen«, ville et have været omtalt. Her har sagnet frit spil. Derimo er er mange oplysninger om forholet mellem em efter Ewars tronbestigelse. Barnaby Fitzpatrick bliver sent til Frankrig og ér betroet vigtige opgaver for kong Ewar. Officielt skal han uanne sig, men en intimvenlige korresponance, som er mellem em, viner om, at Barnaby snarere - som en spion - skal rapportere hjem til Ewar om alt, hva er sker i Frankrig, hvorfra er hænger krigstrusler i luften, og samtiig give rå om, hvoran Ewar bør forhole sig til en førte politik på fastlanet. Da Ewar 6. ør, opholer Barnaby Fitzpatrick sig i Frankrig intetanene om, hvor syg, kongen er, og a han får øsbuskabet, vener han tilbage til Englan. Her stiller han sig til tjeneste hos Sir Henry Siney, som han har kent, sien han kom til hoffet, og a enne bliver unævnt til vicekonge første gang, følger han me ham tilbage til Irlan, hvor han overtager familiegoset»upper Ossory«. Her ør Barnaby Fitzpatrick i 1605 højt respekteret og æret af lanbefolkningen. En treie, som have prins Ewars store hengivenhe, og som han holt meget af, var hans lærer John Cheke. Han var 30 år, a han i 1544 blev kalt til hoffet fra en stilling ve St.Johns University i Cambrige, erstatter forgængeren Dr. Coxs strenge inlæringsmetoer me en anerlees nærværene og mil pæagogik, og er blant em, som motager rierslaget uner kong Ewars kroningsceremoni. Efter kong Ewars ø, må John Cheke trække sig fra hoffet. Han have støttet en reformerte kirkes fremgang i Englan, og me kong Ewars ø er et slut me et. Den nye regent Dronning Mary 1., Ewars halvsøster er nærmest fanatisk katolik, og hun forfølger alle ikke-katolikker me bål og økse. John Cheke må gå uner joren. Han er jaget vilt, og ør i 1557, fattig og psykisk nebrut. DEN ONDE ONKEL Onskaben i»prinsen og Tiggerrengen«er personificeret ve en ene af Ewars 2 morbrøre Thomas Seymour. Han blev uner Henrik 8. gjort til storamiral og Jarl af Hertfor, og skulle efter kong Henriks ønske overtage regeringen for en lille prins Ewar sammen me broeren Ewar Seymour, Hertug af Somerset. Da prins Ewar bliver konge, afslører Thomas Seymour sig som en magtbegærlig psykopat, er hurtig bliver upopulær i befolkningen. Han styrer en unge kong Ewar me hårhe, ja afholer sig ikke fra at slå ham. Hans hustru Katherine Parr, som han overtog efter Henrik 8., og som længe have følt hengivenhe for ham, behanler han voleligt og ymygene, så hun ør i barselseng. I 1549 er et slut me hans terroriseren. Der bliver på rygter rejst sigtelser mo ham for voltægtsforsøg mo kongens halvsøster Elizabeth, og broeren Ewar Seymour slår sig sammen me John Duley, Jarl af Warwick, om at få ham fjernet. Thomas Seynour søger hjælp hos kong Ewar, men forgæves, og a han en nat efterfølgene forsøger at trænge in til kongen for at bemægtige sig ham, og heruner skyer og ræber hans lille skøehun, som vil forhinre hans intrængen, er hans skæbne afgjort. Han bliver stanset af en tililene vagt, og arresteret af Henry Siney. Resten er nærmest formalia: sigtelse, anklage, øsom, fængsel. 20. marts 1549 faler hans hove på skafottet på Tower Hill uner stor hujen fra en forsamlee folkemænge. KUNNE DET VÆRE HÆNDT? Om e begivenheer, som e to renge i»prinsen og Tiggerrengen«kommer u for, er sket virkelig, må besvares me et nej. To renge af samme aler fra hvert eres miljø møes tilfæligt, bytter roller, og skaber forvirring for eres omgivelser. Det er i sagnets fiktionsveren. Derimo er et sansynligt, men ikke okumenteret at Ewar 6. som prins skulle have begivet sig u i Lonon i forklæning, sikkert sammen me Barnaby Fitzpatrick og/ eller Henry Siney, for at opleve en veren uen for et stærkt bevogtee Whitehall Palace. En anen mulighe er, at Barnaby Fitzpatrick og Henry Siney har besøgt fattigkvarterene, er engang centreree sig omkring»whitefriars«og»alsatia«omkring»the Tower«. De kan så have fortalt prinsen, hva e oplevee, og erme lagt grun til sagnet. Som tiligere nævnt er er ingen skriftlige oplysninger til at bekræfte, at et er sket såan, og ovennævnte er erfor teorier. Men vi er så helige, at er fines skriftlige kiler, som fortæller, at et ikke var ualmineligt, at konger i forklæning rog u blant borgerne i byerne for at opleve, hva er rørte sig. Der er kileoplysninger om, at engelske konger som Henrik 5, Henrik 8. og Karl 2. er taget på lesagee byture anonymt, og ue i Europa har et også funet ste, selv i ag. Da Dronning Elizabeth 2 var prinsesse blanee hun sig gerne anonymt me folk ve store begivenheer, og nø at være ubemærket. Prinsesse Diana tog u ubemærket og fri af pressen til e hjemløse me sine to sønner William og Harry, og såan er er mange, mange eksempler på et er sket, som et måske er hænt i»prinsen og Tiggerrengen«. Efterårsferien er overstået og et er igen ve at blive kolere. I flere familier er man begynt at kigge frem mo julen. Beboerrågivningen har her samlet nogle af e muligheer for julehjælp, som familier me få penge har mulighe for at søge som hjælp til fejringen af højtien. Frelsens Hær støtter børnefamilier. Ansøgningsskema uleveres onsag en 15. november på aressen Klostergae 54 i tisrummene 10 12 og 14 16. ANVENDT LITTERATUR BINDORFF.S.T.:»Tuor Englan«/Pelican History of Englan 6, Penguin Books 1970 CHAPMAN, Hester W.:»The Last Tuor King - Ewar VI«/Ulverscroft 1974 DODD, A.H.:»Elizabethan Englan«/B.T. Batsfor Lt, Lonon 1973 MORRISON, N.Brysson:»King s Quiver«/J.M.Dent an Sons, Lonon 1972 PLOWDEN, Alison:»The House of Tuor«/Stern an Day 1976 TWAIN, Mark:»Fyrsten og Tiggeren«/København 1882 WILLIAMS, Neville:»All the Queens Men«/Carinal 1972 Husk også at kigge in på vores hjemmesie www.skraeppeblaet.k som løbene bliver opateret me nyheer FRA BEBOERRADGIVNINGEN JULEHJÆLP af Jens Høgh, Beboerrågiver Børnenes Kontor yer støtte til enlige me børn, hvis intægt ligger på kontanthjælpsniveau. Skemaer kan bestilles hos Børnenes kontor efter en 1. november på telefon 8614 9901. Du er også velkommen til at henvene ig i beboerrågivningen, hvor vi også har skemaet. Mørehjælpen yer i år kun støtte til personer, er i forvejen er kent af/ benytter mørehjælpen. Peter Kjellerup Hansen Beboerrågivningen samarbejer me Egmont Fonen. Fonen yer støtte til enlige me børn, er samtiig har årlig økonomi. For at komme i betragtning skal u henvene ig i beboerrågivningen senest torsag en 9. november. Du skal mebringe okumentation for ine intægter og ugifter. Sammen ufyler vi et ansøgningsskema, og u får efterfølgene beske irekte fra Fonen, hvis u opnår støtte. Deruover er er mulighe for at søge støtte i in lokale kirke. Dette gæler båe Gellerup Kirke og Skjolhøj kirke. Se kirkeblaet eller kontakt in lokale kirke for nærmere oplysninger. 8 9

KELD ALBRECHTSEN MEDLEM AF FORENINGSBESYRELSEN IGEN INTERVIEW MED KELD ALBRECHTSEN, SOM BLEV VALGT IND I FORENINGSBESTYRELSEN VED REPRÆSENTANTSKABSMØDET I MAJ MANED I AR. HVOR REGNBUEN ENDER OM KONG SALOMONS MINER AF H. RIDER HAGGARD Af Bo Nake Du har tiligere været forman for Brabran Boligforening. Hvor langt ligger et tilbage?»jeg har i flere perioer siet i afelingsbestyrelsen i Holmstrup og have mange kontakter også i repræsentantskabet. I 1993 opstår er en volsom ebat om beboeremokrati. Der var et stærkt krav om ecentralisering. Holningen hos et flertal i hele repræsentantskabet var, at Brabran Boligforening var for centralt styret. Nogen mente topstyring. Jeg stiller op som forman, og er bliver kampvalg mellem mig og en aværene forman Anton Sørensen. Jeg viner valget. Jeg kommer til at sie som forman to perioer fra 93 til 97. Men et bliver for meget båe at være forman for boligforeningen og sie i Folketinget på samme ti, så jeg stopper som forman i 97. Jeg synes ikke, jeg forsømte min formanspost, og et var ingen nem beslutning; men jeg vureree, at er ikke var ti og kræfter til begge ele.«du bor i Brabran Boligforening. Hvor mange år har u boet i boligforeningen?»som ung stuerene boee jeg på Skjolhøjkollegiet. Jeg læste statskunskab (can. scient. pol). Sist i 70 erne flyttee jeg i kollektiv i Holmstrup sammen me bl.a. Jørgen Lenger. Vi kom senere begge to i Folketinget for VS. Jeg bor staig i Holmstrup; men nu ikke i kollektiv og har snart boet i Brabran Boligforening i 30 år.«af Hanne Løvig foto: Hans Grunsøe Du har været melem af Folketinget. Hvor længe er et sien?»jeg var melem af Folketinget for VS fra 84 til 87. Ve valgneerlaget i 87 annee vi Enheslisten sammen me DKP og nogen minre socialistiske partier. Ve valget i 94 bryer vi igennem og får 6 manater, og jeg bliver melem af Folketinget for anen gang; men nu for Enheslisten. Jeg har siet i Folketinget samlet i got 14 år. Der er en rotationsregel i Enheslisten, så man kun kan sie i 2 valgperioer; men ve nogle særlig teknisk organisatoriske sammenfal kan et blive længere og max. 11 år.«kig også in på Du er nu me i foreningsbestyrelsen igen. Hva synes u, in vigtigste rolle er/vil blive er?»jeg har alti haft meget interesse for beboeremokrati og ser et som en af mine opgaver at være me til at få samarbejet mellem e forskellige valgte til at fungere. Og e tunge sociale problemer, er kan være, er også en af e ting, er optager mig meget, og som jeg gerne vil være me til at fine løsninger på. Nogle af e øvrige i foreningsbestyrelsen har anre hoveopgaver, og er er en go arbejsforeling ér. Der skal skabes helhesplaner, og er er mange bygningsproblemer og sociale problemer, som skal løses. Især e gamle afelinger 1, 2 og 3 trænger til forberinger og renoveringer.«hvoran ser u på at have et stærkt koncentreret multietnisk minisamfun, som et jo også er i ele af Brabran Boligforening?»Min holning er at vi ikke kan blive ve me at iskutere, om er er et samfun. For et er er, og e problemer, er er i kølvanet af et, skal løses. Man kan ikke få en anen beboersammensætning på en kort årrække. Det kan ikke lae sig gøre. Der er lavet store analyser, er viser et. Der er en forberet beskæftigelse i Danmark, og hvis et kan lykkes at få Gellerup koblet på enne uvikling, ve at unge mennesker kommer in i samfunet via skole, friti, uannelse og arbeje, er et simpelthen nøglen, og er vil være færre, er hænger u og skaber problemer for sig selv og anre. Det kunne blive selvforstærkene positivt kontra et selvforstærkene negative ve årlige mønstre. Det kræver også miler i form af penge at løse tunge sociale problemer,og et kan Brabran Boligforening ikke bære alene. Der skal støtte til fra stat og kommune også. Og et klare signal skal være, at hvis man ikke respekterer e anre beboere, faler er bræne ne. Her skal skabes og være et got og freeligt ste for alle beboere. www.bbbo.k Der ligger en skat, hvor regnbuen ener. Men kun en kække, er har mo til eventyr og kræfter til strabaser, vil fine en. Og han vil heller alrig vie, hvor han skal begyne at lee efter skatten, hvis han ikke også lige har et kort, er viser vej. Dette er opskriften på to af verenslitteraturens mest populære eventyrromaner, Skatteøen (1883) af Robert Louis Stevenson og Kong Salomons miner (1885) af H. Rier Haggar. Det er et samme brænstof, er får e to romaner til at fænge, men ligheen mellem em skyles også, at Rier Haggar skrev sit eventyr i bevist konkurrence me Stevenson som et væemål me sin bror. Haggars succes, er var øjeblikkelig og vevarene, skyltes ikke nogen form for efterligning, men alene at Haggars fantasi og fortællelyst ikke sto tilbage for Stevensons, selv om han lånte skabelonen fra en siste. Realisme og fantasi Men en skabelon er kun en spinkel ramme, og Haggar ville ikke kunne have skrevet sit mesterværk, hvis et ikke også var fori, at han alleree nogle få år inen selv have været i Afrika, som ennu i 1870 erne for en stor el var ukent lan for e fleste europæere. Bogen er en overbevisene blaning af realisme og fantasi. Fra Haggar var 19 til han var 24, opholt han sig overvejene i Afrika, hvor han bl.a. stiftee bekentskab me zuluerne. Dette folk have hans uforbeholne respekt og beunring af flere grune. En af em var, at e tilføjee en engelske hær et bittert neerlag ve Isanhlwana i 1879. Haggars fascination af zuluerne fremgår af flere romaner. Ikke alene af zulutrilogien, hvoraf blot Stormens barn (1913) er oversat til ansk (e to anre er Marie og Finishe), men især af Den sorte lilje (1892), er er en båe smuk og grusom bog. Den sorte lilje er sikkert en mest bloryppene bog i verenslitteraturen, men skulle et være et problem for nogle, må et være nok at sige, at i en veren hvor krig og vol fyler meierne hver ag, kan et ikke være forkert at give e samme emner en litterær behanling. Det ukente lan Der mangler a heller ikke mor og krig i Kong Salomons miner, inen storviltjægeren Alan Quatermain sammen me sine to engelske venner og zuluen Umbopa finer frem til skatten. Minerne ligger på en anen sie af en bjergformation, er heer Sabas bryster kritikerne har alti hæftet sig ve, at Haggar forestiller sig Afrika som en attråværig kvine og bag isse bjerge ligger et hitil ukent lan, Kukuanalan, som skulle befine sig ikke fjernt fra Zimbabwe. I Kukuanalan møer vi en grusomme espot Twala og hekseoktoren Gagul, er er lige så onskabsful, som hun er gammel. Inen e kan fortsætte skattejagten, må hovepersonerne opleve en grusom heksejagt, så at Twala og Gagul kan få stillet eres blotørst. Derefter ukæmpes et bloigt slag mellem Twala og Umbopas tilhængere. For et har vist sig, at enne æle zulu i virkeligheen er en retmæssige hersker o- ver Kukuanalan. Et af bogens højepunkter er skilringen af et store slag, og når en er så vellykket, skyles et sikkert, at en engelsk imperialist her kunne lae sin beunring for afrikanske krigere komme til ful ufolelse. Den farlige rigom Efter en yrekøbt sejr tvinger englænerne Gagul til at vise em vej til minerne. I minerne møer e en ælgammel og frygtingyene veren. Den er som et øsrige, er omslutter e ufattelige rigomme. Ve et listigt trick lykkes et Gagul at spærre englænerne ine sammen me skattene, mens hun selv forsøger at unslippe. Men forgæves. I siste øjeblik knuses hun uner en enorm klippeblok. Mit blant rigommene kan e inespærree eventyrere se eres egen ø i møe. Naturligvis finer e en uvej, og me kun nogle få hånfule iamanter bliver e rige alligevel. Men som Alan Quatermain tilstår, er et ikke et eventyr, han har lyst til at genopleve. Me Alan Quatermain have Haggar funet sin ieelle hoveperson og fortæller, og han optræer erfor i fjorten anre romaner. Haggar skriver hurtigt og til sagen uen at nørkle for meget me hanlingen eller polere på stilen, men han har en original forestillingsevne og et billerigt sprog, er alti fanger læseren. Det er uen tvivl også isse egenskaber, er gør, at Kong Salomons miner har været filmatiseret flere gange. 10 11

SLAEN E NATUR PA HOLMSTRUP MARK Duggee, blåsorte bær på slåenbusken er lette at kene Alle beboerne i Holmstrup, Thorsbjerg, Oinsgår, Toveshøj og Bronzealervænget er så helige at være nabo til et skønne naturområe, er strækker sig som et grønt bælte mellem Jernalervej og Ewin Rahrs Vej fra Hasle Bakker og helt til True. Der er kun få skrit fra hver af afelingerne til ejlige oplevelser i naturen. Selvom et er et forholsvis nyt naturområe byes på stor variation i lanskabstyper: Fra store bakker og høje over enge, søer, bæk og vanhuller til skove og marker. DER ER STADIG BÆR AT HENTE I NOVEMBER tekst og foto: Ulrik Ricco Hansen I en række artikler vil vi følge naturen og årstiernes skiften, men også se nærmere på kultur, politik og en historie, er ligger bag ette grønne områe, som stort set er offentligt ejet og forvaltet me intensioner om at områet skal blive båe største og»populærest naturpark«. Ja, ja - et er store or, er kan fines i politiske målsætninger. Men områet er uen tvivl båe stort og fylt me potentiale som naturpark. Det lune efterår Denne gang starter vi me et lille kig tilbage på en ualminelig varm og tør sommer, som blev efterfulgt af en lun september, er startee regnful me masser af svampe. Det var en måne, som næsten kunne slå en gamle varmerekor på 16,2 C som gennemsnitstemperatur i 1999. Men ifølge DMI var et lige så varmt enne gang. Siste år have vi også et meget lunt efterår, hvor båe yr og planter begynte at lege forår, og planterne satte nye sku og blomster. Dette sker nok også i år, hvor f.eks. gulregn og gyvel blomstree på bl.a. Grimhøj i oktober, og hvor vi også kunne fine mange urter som f.eks. kløver, røllike og lucerne. Tag nogle ture i en ejlige novembernatur,og u vil sansynligvis kunne se blomster, selvom er bliver længere og længere imellem em, jo kolere og kortere agen bliver. Men selv efter frost kan er i en perioe me lunere 12 vejr komme nye blomster, f.eks. mælkebøtte og anre kurvblomstree planter. Siste efterårsmåne November kan være en unerlig størrelse at forusige (men jeg vil forsøge, selvom et er miten af oktober, jeg skriver enne tekst.) Traitionelt regnes november som siste efterårsmåne, men mange gange er et blevet til en ti me masser af vinter. Jeg vil og formoe på basis af en varme sommer og et lune efterår at også november bliver en rar efterårsmåne uen særlige vinter-tenenser. Tager u støvlerne på og begiver ig u i lanskabet, vil u sikkert båe kunne plukke enkelte blomster, samle nogle få svampe og se tegn på, at vinteren er nær: - frøer, tuser, pinsvin og snegle er (eller er på vej) i vale. - trækfugle som fiskehejren og sanglærken er taget sy på, hvis et ikke er meget milt. - buske me kvirene gråspurve eller gråkragens hæse skrig er måske nogle af e få fuglelye, u hører, me minre u forer fugle og oplever f.eks. ompappen som rumsterene gæst og solsorten som kæmpene og skrigene. - e mange flagermus har funet et ste at overvintre. Der fines ikke nærmere unersøgelser for ette områe, men mon ikke e fleste finer en behagelig vinterplas ine i et uhæng over et hus eller lignene. De vil nemlig kun kunne overvintre (gå i hi) et ste hvor er er minst 4-8 C hele vinteren, så ingen overvintrer i f.eks. et hult træ. Tag bær me hjem Slåen er et lille træ eller stor busk og fines mange steer på Holmstrup Mark langs stier og i kanten af skovområerne. De blåsorte bær er lette at genkene, men meget bitre. Du kan jo forsøge at sætte tænerne i et, og u forstår, hvorfor fuglene laer em hænge på buskene til langt in i vinteren. Men slåenbær kan vi mennesker sagtens bruge f.eks. til saft, når er tilsættes en go mænge sukker. En måe at bruge bærrene på uen at skulle hente flere kilo hjem er at bruge em til hjemmelavet kryersnaps, som opnår en utrolig smuk ybviolet farve. Opskrift Pluk en portion bær. Hvis e ennu ikke har fået frost gennem et stykke ti, kan u klare et ve at lægge em i fryseren minst et øgn, a frosten fremmer annelsen af smag og sukkerstoffer. Læg bærrene i en flaske og fyl halvt op me bær. Hæl voka eller ukryret snaps, f.eks. Klar Brønum, over og skru proppen got på, for som næsten al anen kryersnaps kræver en trækketi og bliver kun bere me tien. Alleree efter en uges ti kan u se, at snapsen begyner at tager farve, og efter en månes ti begyner en at PROJEKT»8220 NABOSKAB GIVER KENDSKAB«ER KLAR TIL START På projektkontoret på 1. sal i City Vest er er travlt me at gøre klar til en inleene insats, hvor beboere i postnummer 8220 Gellerup og Gl. Brabran skal i ialog me hinanen. Det er Gellerup og Brabran Fællesrå, er står bag projektet. Sønag, en 12. november er er insamling af ialogiéer i e 2 byele. Her vil i alt 40 personer gå på insamling i hinanens byele for at komme i ialog me e naboer, e kener så lit til. Me sig har insamlerne, som et sig hør og bør, naturligvis raslebøsser. Men et er IKKE penge, et rejer sig om smage karakteristisk og ejlig frugtagtig af slåen. Der er ful smag efter cirka fire måneer, men u kan sagtens lae en trække viere et årsti. SA ER DER SNART INDSAMLING AF IDEER I GELLERUP OG BRABRAND Af Sebastian Aorján Dyhr enne gang, men erimo ialogemner og -ønsker fra borgerne, som erigennem skal være me til at formulere konkrete ønsker og forslag til en styrket ialog.»vi er nu i gang me at kontakte en lang række beboere i båe Gellerup og Gl. Brabran for at få sat navne på e første 40»raslere«, som skal u på gaer og stræer en 12. november«, siger Hanne Marklun, er er projektleer på»8220 Naboskab giver kenskab«. 13 Gulregn leger forår på Grimhøj i oktober»bevar naturen - kom en på flaske«, som man siger. Deruover er man på projektkontoret i gang me brochure- og PR-materiale, ligesom en ny hjemmesie om projektet www.8220nabo.k er uner uformning og opbygning. Har man lyst at være me som»rasler«en 12. november er man meget velkommen til at kontakte projektkontoret. Yerligere oplysninger: Projektleer Hanne Marklun på T: 2212 6243 eller E-post: hm@8220nabo.k

Lørag en 7. oktober lage GLOBUS1 hal til et stor fællesspisning me over 170 spisene i forbinelse me ramaanen. Båe kristne og muslimer, gammelanskere og nyanskere eltog i miagen, er bø på en traitionel ramaanmenu beståene suppe, salat og masser af forskellige retter, afsluttet me stærk kaffe me arabiske kager til. Unervejs fik ikke-muslimerne en orientering om, hvoran en muslim bryer fasten me lit aler og en lille bøn, og iman Abul Wahi Peersen fortalte om ramaanens betyning i islam. Og så fik miagsgæsterne også lov til at se tre afsnit af DR2 s ramaankalener, er blev vist på storskærm på en ene halvæg. Ramaan-spisearrangementet var arrangeret af filmfestivalen Salaam DK i samarbeje me Aktiv Kvineforening, Arabisk Kulturforening, Lighe og Broerskab og Multikulturel Forening,. RAMADANMIDDAG I GLOBUS1 VITAMININDSPRØJTNING TIL DEMOKRATIET UNDERSKRIFTSINDSAMLINGER LIGE FRA TIDLIGE TIDER Skræppeblaet har haft ny teknik i 15 år, så et er svært at fine på en go unskylning for e mange fejl, er var inløbet i nummer 8. Vi have bestemt at ække beboermøerne bret, og så må vi altså i steet til at unskyle alt for meget. Båe tekst, billeer og forfattere var fejlramte: For et første manglee afelingerne 8 Drejergåren, 12 Thorsbjerg, 11 Oinsgår og 19 Bronzealervænget af uopklaree årsager nåee e ikke til tryk, selvom e var rettiigt ingået. Dem bringer vi i ette nummer. Rølunparken fik vi ikke me, a en eneste af os, er have en aften leig, blev forhinret. Men nu har vi til gengæl fået et reaktionsmelem fra Harlev, så et lover got for eftertien. Afeling 22 Sonnesgåren får referatet i ette nummer. På sie 17 er er fejl i rubrikken, og så mangler er en billetekst. Billeet er af afelingsbestyrelsen i af. 1, og er taget af Bo Sigismun. ROD OG REFERATER RETTELSER TIL SIDSTE NUMMERS ROD Bo Sigismun Til sie 20 og 21 har forfatteren, Peter Kjellerup Hansen, selv bemærkninger i ette nummer. På sie 26 mangler billeteksterne: Øverste billee er fra Borumtoften, hvor er nu er usigt til at få øren til fælleslokalet lavet i stan. Neerste billee er fra Lyngby, hvor e fremmøte beboere (på venstre sie af boret) uviser stor alerssprening, men også stor interesse! Artiklen sie 28 fra afeling 7 og 15 har fejlagtigt anført Peter Kjellerup som forfatter. Artiklen er skrevet af Birthe Graff og skulle altså have haft e 3 fotos, er havnee på sie 18. De viser et velbesøgt møe, afelingsforman Erik Anersen og irigent Herman Nielsen. Møe for ikke-bolighavene blev uskut til efter ealine. Herfra kan oplyses at Søren Dam er intråt i repræsentantskabet. Reaktionen beklager! Vi kommer til at gennemgå afelingerne, bestyrelserne og så passe bere på. Protester mo besparelserne på kommunale bugetter og anre almennyttige foretagener har været usævanlig omfattene. En vigtig el eraf har været insamlinger af unerskrifter. Der kunne nævnes unerskrifter mo nelæggelsen af buslinje 74, nelæggelse af Huset, nelæggelse af Åby Bibliotek og mo tyveriet af Lansbyggefonens miler. Der er ingen grun til at være bange for, et ikke har en virkning. Faktisk er et en af e ælste former at hånhæve emokrati på. Uner Den franske Revolution vetog vælgerne retningslinjer for eres repræsentanter og fik em nefælet me så mange unerskrifter som muligt. Skikken kom hurtigt til Danmark, men er er esværre forsket meget lit i en. Herhjemme forgik et på en måe, at er blev samlet unerskrifter in på såkalte aresser eller petitioner til Jens Skriver øvrighespersoner. Det første tilløb til en lovgivene forsamling i Danmark var e såkalte Rågivene Stænerforsamlinger, er blev nesat i begynelsen af 1830 erne. De motog mangfolige samlinger af unerskrifter. Ikke minst opforringer til at afskaffe hoveri og fæstevæsen e steer, hvor et var tilbage. Det var også brugeligt at sene unerskrifter in til områets eputeree på tinge båe for at tilkenegive tilfreshe me hans arbeje eller et mosatte. I folketingets arkiv ligger isse samlinger af unerskrifter og venter på at blive yerligere unersøgt. F.eks. siger i skrivene stun en avisoverskrift, at Åby bibliotek bliver lukket tros 8668 protester. Vore ages politikere tør ikke tabe ansigt og inrømme, e tager hensyn til insamlee unerskrifter, men inirekte har et en meget stor virkning. Der vil snart komme en eller anen form for kompensation af en eller anen art, selv om et alrig ville skinne igennem, at alminelige mennesker kan sætte eres mening igennem. Uner Enevælen var et gosejere og embesmæn, er have magten. De fik ret snart respekt for folkelige tilkenegivelser. På samme måer vil en regering, er kun arbejer for e velbjærgees interesser hurtigt blive skræmt af massiv mostan. I Holmstrup er er f. eks. insamlet 414 unerskrifter, som protesterer mo nelæggelsen af buslinie 74, og afelingsbestyrelsen har også rejst protest. Det har uner ingen omstænigheer været forgæves, selv om er måske ikke i første omgang bliver taget hensyn til et. På sie 18 går et helt galt: Artiklen er skrevet af Hans Nicolajsen. Billeerne er ganske rigtigt taget af Hans Grunsøe, men e er fra afeling 7/15 s møe og skulle være på artiklen sie 28. Det rigtige billee taget af Bo Sigismun illustrerer en artikel, u læser nu og er altså fra af. 23. Beboermøe i afeling 23 14 15

CERES OG ERIS NYE NAVNE DER SKAL LÆRES af Jens Skriver Astronomiklub Capella 10,5 MILLIONER KRONER TIL GELLERUP LOTTOHELD FOR BEBOERNE I GELLERUP, MEN GEVINSTEN ER UKENDT INDTIL VIDERE. TOVESHØJ FIK IKKE STØTTE af Helle Hansen Mange ve, at er er en planet, som heer Pluto. Nu er en blevet egraeret til værgplanet. Til gengæl er to anre himmellegemer blevet forfremmet til værgplaneter. Det er Ceres og Eris, hvis navne nu nok også kommer til at høre til alminelig vien. Ceres Det er en største af e såkalte asterioier eller planetoier, og en er også en af e tusinvis af asterioier, som først blev opaget. Men selv om en har været kent sien 1801, vies er forholsvis lit om en. Dens iameter er nemlig kun o. 950 km. Banen er stærkt elliptisk, så afstanen til Joren og muligheerne for goe observationer varierer en el. I e kommene år skal en imilerti observeres intensivt fra Joren, og efter planen vil en rumsone være fremme ve 2015, så til en ti vil vi sansynligvis vie meget mere om en. Ceres er for øvrigt et romerske navn for Demeter, er var gu for lanbrug. Og så var han Plutos svigerfaer. Eris Den blev opaget i 2003 og befiner betyeligt længere ue i verensrummet en Pluto, men ens bane er elliptisk, og til tier er en nærmere Solen en Pluto. Dens afstan til Solen er 97 gange længere en Jorens afstan til Solen. Den er 560 år om at krese runt om Solen. Erises iameter er o. 2.400 km., så en er større en Pluto me en iameter på o. 2.300 km. Eris har en måne, hvis iameter anslåes til 200-300 km. Den astronom, som opagee værgplaneten i 2003 har fået lov til at give værgplaneten navn, og han valgte navnet Eris. Hun var guinen for isharmoni og stri, eller rettere sagt: Hun var hjælpeguinen for Ares, guen for kamptummel, og kenetegnee tveragt. Det var hene, er fremprovokeree en trojanske krig, som beskrives i Illiaen. Samtiig gav astronomen månen navnet Dysnomia. Det var henes atter, er var guinen for lovløshe. Som en eneste kvine efter Venus har en så suspekt guine nær ve fået en planet opkalt efter sig. Det skyles nu nok, at langt e fleste navne fra en antikke mytologi i forvejen er blevet brugt til at navngive planetmåner og e mange asterioier. Som en væsentlig untagelse har personer fra Shakespears ramaer og lagt navn til e mange måner ve planeten Uranus. CAPELLA ASTRONOMIKLUB Kontaktperson: John Mikkelsen, Jernalervej 259 B, tlf. 86 24 06 14 Mit i oktober 2006 blev spæningen uløst i et store ghettolotteri, er et er le i regeringens boligaftale for 2006, er går u på at bruge 600 millioner kroner af Lansbyggefonens penge til at lave en social og forebyggene insats i usatte almene boligområer. I foråret sente Gellerupparken en lang ønskeliste afste til København me ønsker om båe ombygning af lejligheer, skabelsen af et Meyer-projekt, et aktivitetshus, et forsamlingshus og meget mere. Nu er er kommet en foreløbig umeling fra Lansbyggefonen om, at Gellerupparken kan forvente at få 10,5 millioner kroner til at gennemføre nogle af e mange ønsker. Men nu skal man først ingå i nogle mere konkrete forhanlinger om, hvilken og hvoran nogle af iéer skal uføres og ikke minst have afklaret, hvoran Gellerup selv kan være me til at mefinansiere nogle af projekterne. Om et par uger vil boligforeningen blive nærmere orienteret om et viere forløb i processen me at få pengene u til projekterne, og så skal e konkrete forhanlinger i gang. I Lansbyggefonen forventer man først, at alt faler på plas inen sommerferien næste år. Toveshøj har ligelees søgt penge i ghetto-puljen til renovering af køkkener og baeværelser, men afelingen har ikke fået tilsku til at få gennemført ets ønske i enne omgang. 55 millioner til Århus I alt har Lansbyggefonen har givet foreløbigt tilsagn til 53 boligsociale projekter forelt over hele lanet. Det rejer sig om hovesagelig om projekter, er har fokus på beskæftigelse og uannelse som eksempelvis lektiehjælp og kriminalpræventive tiltag for kvarterets unge samt forskellige sociale aktiviteter såsom gratis iræt og motion. U over Gellerup har Rosenhøjsområet også motaget tilsagn om tilsku, og et samme har en fællesansøgning fra boligforeningerne i Århus om at skabe et sekretariat, er kan tage over, hvor Urban snart slutter. I alt blev er fra Århus søgt om got 600 millioner kroner, men er er kun blevet givet tilsagn om 55 millioner kroner. Et beløb som flere århusianske politikere og boligforeningsfolk har kritiseret for at være alt for lille. ALLAN FISKER DRUKNER I TØJ GERDA JENSEN 1928-2006 FORELØBIG PAUSE I TØJINDSAMLINGEN ALLAN HAR FORTSAT BRUG FOR ØKONOMISK STØTTE TIL AT BETALE FRAGT AF CONTAINEREN af Helle Hansen Gera have boet i Gellerupparken, sien en blev bygget. Gera, Laurits og e to sønner flyttee som e første in i lejligheen på Dortesvej 13 en gang, er staig var usigt til Mols og Helgenæs. Hun stammee fra Århus mitby, men tjente som ung som pige i huset i Malmø, hvor hun møte Laurits fra Vensyssel. De blev gift og boee i Malmø, hos Geras forælre i Luningsgae og på Trøjborg, inen e flyttee in i Gellerupparken. Den gang var et en stor omvæltning at af Jens Skriver flytte fra en lille lejlighe til e rummelige og lyse lejligheer i Gellerup. Lejligheen på Dortesvej betø meget for em, og e blev er til et siste. De ville også gerne gøre noget for områet. De startee me at lave aktiviteter for børn i kælerlokalet i eres opgang. Laurits engageree sig meget i boligforeningen og var i mange år kasserer for haveforeningen Grønærten. Gera bakkee ham på alle mulige måer op. Blant meget anet sørgee hun alti for, er var kaffe til bestyrelsesmøerne i Grønærten. Det var også Gera, som passee parrets haver, er nærmest lignee gartnerier. Da Laurits øe i 1999, overtog Gera et tunge hverv som kasserer og aministrator af haveforeningen Grønærten. De siste år var hun imilerti plaget af sygom. Hun overleves af e to sønner, en i Viborg og en på Århusegnen samt fire børnebørn. Gellerups østjye Allan Fisker er gla for alle e mennesker, som tænker på ham og børnene i Estlan, når e har tøj i oversku men i kælerrummet på Bentesvej vokser stablerne me fylte banankasser, og Allan er milertiig nøt til at stoppe for insamlingen af tøj.»jeg har så meget, at jeg ikke kan følge me. Folk kommer hele tien og stiller sækkevise af tøj uen for øren, når jeg ikke er er men jeg har brug for en pause for at nå i bun,«siger en træt Allan Fisker, er ofte står og sorterer tøj en halve nat for at kunne følge me og hole rent foran negangen til kælerrummet. Om kort ti har Allan pakket nok banankasser til at fyle ennu en container, er kan blive skibet af ste til Riga i Letlan, hvor inholet fra Århus kommer til at glæe masser af børn på børnehjemmet. 18.000 kroner per container Det koster omkring 18.000 kroner at sene en container me tøj til Riga. Det er ugifter til leje af containeren, gasning, fragt og moms. Du kan støtte Allan Fiskers livsprojekt ve at mele ig in i støtteforeningen for 50 kroner om året, og u er velkommen til at insætte større beløb. Kontingent på 50 kroner eller større gaver inbetales på konto 9895-0001527282 i Sparbank Vest, City Vest af. Læs mere på www.allanfisker.k 16 17

t FORENINGEN t t FORENINGEN t BOLIGTILBUD PER E-POST VÆLG SERVICE VIA E-POST OG SPAR PENGE Af aministrationen Brabran Boligforening PA SKOLEBÆNKEN EFTER FYRAFTEN KURSER FOR FOLKEVALGTE I BRABRAND BOLIGFORENING Af Marianne Stenberg journalist Brabran Boligforening Nu behøver u ikke vente på postbuet for at se, om u har fået en ny lejlighe. Du kan nu få beske om nye boligtilbu på sms og e-mail Alle melemmer af aarhusbolig betaler et årligt ventelistegebyr. Ventelistegebyret ækker e omkostninger, er er forbunet me at aministrere ventelisterne bla. mearbejerti, papir, kuverter og porto. Fra oktober 2006 kan u vælge mellem to slags ventelistegebyr og erme to måer at motage ine boligtilbu på. e-tilbu Den nye e-tilbus løsning giver ig mulighe for at motage beske om nye boligtilbu på sms og en e-mail. Du får elektronisk beske, når er er nye boligtilbu til ig, og u logger på in personlige sie på www.aarhusbolig.k for at se tilbuene. På sien kan u naturligvis svare ja eller nej til boligtilbuet. For enne service betaler u kr. 100 om året. brevtilbu Me brev-tilbu motager u boligtilbu me brevpost. Du kan svare på boligtilbuet ve at logge på www.aarhusbolig.k på in personlige sie, eller u kan sene os it svar pr. brev. Du kan selvfølgelig også ringe og give svar på boligtilbuet. For enne service betaler u kr. 300om året. Hvis u vil have e-tilbu Hvis u fremover vil have beske om boligtilbu på sms og e-mail, skal u logge på www.aarhusbolig.k og tilvælge et i ine personlige oplysninger. Afelingsforman Susanne Petersen fra Toveshøj på kursus i Brabran Boligforenings intranet Der er sat computere op i aminstrationen, så e folkevalgte på kurset kan løse opgaver på webzonen Brabran Boligforening me på havnen Brabran Boligforening er blant e fem konsortier, er er blevet prækvalificeret til at give bu på e nye havnearealer, hvor Århus Kommune i masterplanen har stillet som overornet krav, at 25 procent af boligerne bliver almene. Der er frist for tilbusgivning. 10. november. Byggemoning af e to øer skal være færig me ugangen af 2007. Brabran Boligforening eltager i et konsortium me følgene melemmer: Norea, JM Danmark og MT Højgaar, arkitektfirmaet C.F. Møller og Rambøll Danmark. ORIENTERINGSBREV BRABRAND BOLIGFORENING OKTOBER 2006 samt AL2bolig, som er en 2 part i byggeriet i Tranbjerg. Brabran Boligforening har option på arealerne i Tranbjerg og Hasselager, hvilket betyer, at er løbene betales en slags afgift for at have optionen. I og me at Århus Kommune er meget langsom me at få lokalplaner på plas, trækker et u me at få byggeriet i gang. Ny aministrationschef Den 1. november starter Rune Utoft som ny aministrationschef i Brabran Boligforening. Han kommer fra en stilling som seniorkonsulent ve revisionsfirmaet Deloitte i København. Rune Utoft flytter me sin kone og 2 børn in i en lejlighe i Brabran Boligforenings afeling på Thorsbjerg. telister, lejemålslister og fraflytter-oversigter er analyseret for blant anet at se på, hvoran beboersammensætningen er pt. og samtiig give en pejling på, hvoran et uvikler sig e kommene år. Analysen er en el af arbejet me områeplan, som Århus Kommune har bet Brabran Boligforening eltage i. I enne plan ønsker Århus Kommune, at boligforeningen tager regeringens nye ghetto-reskaber i brug i Gellerupparken: Salg af boliger, erhverv samt kombineret anvisning, hvilket omfatter afvisning af ressourcesvage ansøgere. Der er flot eltagelse til en nye kursusrække, som Brabran Boligforening for tien tilbyer melemmer af afelingsbestyrelserne i boligforeningen. Fyraftensmøer heer et nye tilbu, fori kurserne ligger fra kl. 17.00 19.00 me et mål, at e skal være korte og effektive og så samtiig ikke tager hele aftenen i brug. Fyraftensmøerne startee op i juni me emnet: Webzonen. Et praktisk kursustilbu over 2 aftener, hvor afelingsbestyrelsesmelemmer fik unervisning i brug af Brabran Boligforenings intranet webzonen, hvor er hentes referater, nyheer og kontooversigter for e enkelte afelinger. Kurset vil fremover blive tilbut me jævne mellemrum. Herefter har tilbuene til repræsentantskabet været: Fyraftensmøe om e beboerunersøgelser, er er gennemført i Brabran Boligforening. Råeret Tilelingsregler Resten af året følger fyraftensmøer om: Planlagt veligehol Buget og regnskab Forvaltningsrevision Regler for nybyggeri Birte Wisen fra Søvangen og Birgit Poulsen samt Else Stokholm fra Rølunparken følger koncentreret me I gennemsnit eltager 40 afelingsbestyrelsesmelemmer i hvert fyraftensmøe. Formålet me kurserne er at klæe afelingsbestyrelsesmelemmerne bere på til at uføre eres hverv som beboernes repræsentanter i forhol til e mange regelsæt, som e almene boligforeninger arbejer efter. Århus Kommune forsinker Hasselager og Tranbjerg Århus Kommunes arbeje me lokalplan trækker i langrag i et omfang, hvilket betyer økonomiske konsekvenser for Brabran Boligforening Analyse af flyttemønstre i Gellerup-områet Aministrationen er ve at lægge siste hån på en omfattene analyse af flyttemønstre i Gellerup-områet. Ven- Fra bofællesskabet Volbækhave var fire møt op til webzonekursus Mange folkevalgte have tilmelt sig kursus på Scanic Hotel i e nye regler om råeret 18 19

t FORENINGEN t l KOMMENTAREN l ENERGIPRISER ENERGIPRISER PR. 1. OKTOBER 2006 AT TÆNKE ER EN MULIGHED POLITIK, PENGE OG SPROG VARME FAST AFGIFT PR. M 2 PR. AR ENHEDSPRIS PRIS PR. HANEANDEL PR. AR Hans Brogesparken 15,03 kr. 1,45 kr. 190 kr. Søvangen 14,93 kr. 1,60 kr. 182 kr. Skovgårsparken 15,05 kr. 2,90 kr. 136 kr. Gellerupparken 23,75 kr. 1,95 kr. Toveshøj 23,75 kr. 2,30 kr. Holmstrup 23,75 kr. 0,75 kr. Næshøjvej - Rølunparken 15,75 kr. 0,70 kr. Oinsgår 1 5,05 kr. 0,70 kr. Bronzealervænget 15,00 kr. 1,45 kr. Sonnesgåren 16,00 kr. 0,70 kr. EL Fast afgift pr. m 2 pr. år Pris pr. kwh Gellerupparken 6,60 kr.. 1,4444 kr. Toveshøj 7,30 kr. 1,4444 kr. Holmstrup 0,30 kr. 1,4413 kr. KOLDT VAND Pris pr. m 3 Gellerupparken 36,36 kr. Toveshøj 36,36 kr. Holmstrup 36,36 kr. Næshøjvej Rølunparken 32,30 kr. Oinsgår 36,36 kr. Bronzealervænget 36,36 kr. Sonnesgåren 36,36 kr. Eksempel på uregning af pris på en månes varmeforbrug Eksempel A: Beboer i Holmstrup 4-værelses lejlighe på 103 m 2 Korrektionsfaktor 1 Forbrug x korrektionsfaktor x enhespris + fast afgift x 103 m 2 : 12 mr. Eksempel B: Beboer i Hans Brogesparken Rækkehus på 102 m 2 Korrektionsfaktor: 0,8 Antal haneanele: 11 VARMT VAND Pris pr. m 3 Gellerupparken 60,00 kr. Toveshøj 64,00 kr. Holmstrup 98,00 kr. Oinsgår 70,00 kr. Bronzealervænget 67,00 kr. Sonnesgåren 78,00 kr. Forbrug i streger x korrektionsfaktor x enhespris + fast afgift x 102 m 2 x pris pr. haneanel pr. år : 12 Den alminelige politik er blevet plattenslageri me værigheen placeret i pengepungen og et er a om noget meningsløst Hør og se aktuelt ebatten om beboernes penge, som stjæles fra Lansbyggefonen for som særskat fra os i en almene sektor at havne som skattenesættelse hos e rige 8 mia. kr. er alleree taget og 3 mia. mere måske inen nytår i en ny boligaftale. Når nogen ta r en anens penge, og gerningsmanen er kent, så kan man gå til politiet og få hjælp til ubering af skaen. Hvorfor sker et ikke, når en påståee gerningsman optræer me navn og billee i så mange sammenhænge? Selvfølgelig fori et netop ikke er beboernes penge, og fori pengene bruges efter Lanbyggefonens formål. Så simpelt er et, og er bure politiske leere, som også bør være anstænige mennesker, starte ebatten. Sagen i sig selv er jo a ganske slem.»fonens formål er i henhol til lov om almene boliger samt støttee private anelsboliger m.v. at fremme et almene byggeris selvfinansiering.«, heer et i Lansbyggefonens 2. Er et et, er foregår? Ja. For pleje- og ælreboliger bygges som almene boliger og ugør næsten et hele. Altså færig me en historie, hvor politiske leere i vores rækker gør os unøigt umme ve at reucere os til krænkee småbørn, som bliver bestjålet. Alt for mange beboere tænker sig ikke om og hopper på vognen me»os er et syn for«, og ofte er er netop penge men ikke værighe - at hente i offerrollen. Fattige og rige Vi er relativt fattige i en almene sektor me got kr. 100.000 årligt hos en voksen me got kr. 200.000 i snit for hele lanet. Hvis et overrasker nogen, at en nuværene regering vil omforele fra e fattige til e rige, så må e altså vågne op. Socialministeren, som af Herman Nielsen politisk står for vores sektor (vi skal nemlig efineres som socialt problem), har tiligere måttet trække i lan for at bevare sin stilling og høje løn, a hun utalte sig om et gunstige i ulighe. Det er nok regeringspolitik men må (selvfølgelig ikke!) utales åbent for statsministeren. Problemet i at ynke sig selv er primært ynken i sig selv. Dernæst opstår problemet me, at vi relativt fattige i Danmark globalt set hører til e enormt rige me en rigom, som ikke kan (eller skal, synes jeg) opretholes. Interesserer vi os kun for en relative lighe i eget lan, kommer vi automatisk til at unerstøtte en fortsatte, globale og skrigene ulighe. Enviere bliver sproget øelagt. Vores leere i en almene sektor kommer til umielbart at tale usant samtiig me, at e riges projekt me at omforele fra fattige til rige forflygtiges. De rige kan nemlig fokusere på og sige, at vores leere taler usant lovmæssigt og e har ret! Jeg vælger som i sin ti Poul Henningsen at sige: Hellere ret me e forkerte en uret me e rigtige. Egen forstan For over 200 år sien talte filosoffen Kant om selvforskylt umynighe, når ingen truee, når man tænkte selv og så alligevel ikke gjore et. Vi er som befolkning selvforskylt umynige, fori penge er eneste målestok, og krig og bolig og fælles fremti også skal gøres op i penge for at få en chance hvis vi overhoveet gier beskæftige os me et! 20 21

AFDELINGERNE AFDELINGERNE 8 - Drejergårn MEGET LAV HUSLEJESTIGNING OG UDSIGT TIL INDIVIDUEL VAND/VARME-AFREGNING Drejergåren er en afeling me 65 lejemål me båe hanicapvenlige kollektivboliger, familieboliger og ungomsboliger. Ve afelingsmøet en 6. september blev hele 26 kaffekopper fylt, inen møet for alvor gik i gang. Afelingen har e seneste tre år ikke haft en afelingsbestyrelse, og er erfor styret af foreningsbestyrelsen, hvis forman, Jesper Peersen, bø velkommen, og Søren Dam valgtes til irigent. Jesper Peersen have kun en kort beretning for afelingen: Der er ve at blive malet svalegang i bygningen på Hovegaen 29. Der er ingen leige lejligheer, og afelingen har kun haft få flytninger. Der er planer om, at festlokalet skal males til næste år, og så vil foreningsbestyrelsen igen stå for et årlige julearrangement. Formanen berettee også om året i Boligforeningen bl.a. om en nye riftsform og naturlig uskiftning, er stort set har betyet at hele leergruppen på 1. og 2. niveau er skiftet u. Selv regnskabschefen Grethe Dam, er også eltog i møet, har melt u, at hun går på efterløn til næste år, efter at have gjort tjeneste i boligforeningen et halvt liv. Usmiersag Sagen, hvor seks familier forsøges smit u af boligforeningen pga. røverier og overfal, blev nævnt i formanens beretning. Der er afsagt om i tre af sagerne, og boligforeningen vant en ene af retssagerne i foråret, men familien har anket. De to anre sager, som boligforeningen tabte, har boligforeningen anket så sagen trækker u. En manlig beboer spurgte, om ikke bare man flytter problemet:»dem er bliver smit u, flytter vel bare in i en anen boligforening, for kommunen skal jo anvise em tag over hoveet?«endelig EN AFDELINGSBESTYRELSE Tekst og foto: Ulrik Ricco Hansen Jesper Peersen svaree, at et netop er et spørgsmål, han har svaret på flest gange i forbinelse me sagen.»men et er en hår straf at miste sin bolig. Jeg er overbevist om, at har en familie først én gang oplevet at blive smit u, så ænrer e afær.«han tilføjee at Brabran Boligforening via samarbejet Århus Bolig forsøger at lave en fælles liste, så årlige betalere og folk, er er smit u af eres lejlighe, ikke bare kan flytte in hos en anen boligforening i samarbejet. Men er er staig lit problemer i forhol til Datatilsynet. Varmemålere Bent Ole Peersen unrer sig over, at er ikke er iniviuel van- og varmeafregning. Der er ellers set eksempler på afelinger, hvor forbruget er sænket me 50% efter skiftet til iniviuel afregning. Varmemester Kaj Berg forklaree, at er ikke er batteri på målerne, og at et er aftalt me kommunen at afregne Foreningens afelingsforman, Jesper Peersen, beretter om årets gang i Drejergåren. kollektivt, u fra hvor stor lejligheen er. Regnskabschef Grethe Dam fortalte, at er alti har været kollektiv afregning i Drejergåren; men lovee, at foreningsbestyrelsen ville kigge på tallene og sætte et på agsorenen til 22 næste beboermøe. Driftschef Vagn Jensen anbefalee, at målerne uskiftes sammen me anre afelinger, som sansynligvis skifter u om tre år. Jesper Peersen forventer, at er sker noget i sagen om varmemålere i løbet af kort ti, så er ikke skal gå et helt år til næste orinære afelingsmøe. Oversku Regnskabschef Grethe Dam gennemgik afelingens regnskab, er viste et oversku på cirka kr. 100.000 i 2005 på grun af lavere vanforbrug, større renteintægt, og så fori er ikke rigtig bliver brugt af e penge, som er afsat til aktiviteter i afelingen. Bent Ole Peersen ville vie, om er så ikke var rå til huslejenesættelse, men esværre var Grethe Dam nøt til at henvise til lovgivning om henlæggelser til planlagt veligeholelse me en kommentar om, at beløbet ulignes over 5-10 år. Me falene ugifter på bugettet til aministration og henlæggelser får afelingen en meget begrænset huslejestigning: højst kr. 26,- om måneen for e yreste lejligheer. Lys, van, fliser På beboermøet blev er me irigentens or»spret eventuelt u over hele agsorenen«. Der blev nemlig stillet spørgsmål om uluftning i kælerrum, manglene uelys, fylte tagrener, vanskae i etageaskillelse og forslag til ny flisegang over græsset. Disse spørgsmål tages op me varmemesteren. Enviere blev er talt om, hvoran er klages over nabostøj og om prisen på antennesignal og programpakker. Den nyvalgte bestyrelse. Fra venstre: Bent Ole Peersen, Tine Olesen, Karsten Sørensen. Ny afelingsbestyrelse Afelingsmøet valgte for første gang i tre år en afelingsbestyrelse, er nu Nu skal I bare høre! Sønag. 17. ecember kl. 14-17 i vil Af. V. Toveshøj invitere alle børn og forælre til juletræ i Laen. Tilmeling er nøvenig! Billetter købes fra: JULETRÆSFEST I LADEN D. 17. DECEMBER KL. 14 af Susanne Petersen, Afelingsforman Torsag. 30 november - manag. 4. ecember på Boligforeningens kontor i Aministrationens åbningsti. På gensyn i Laen sønag. 17. ecember kl. 14. Husk billet. Arrangør: Aktivitetsuvalget v. Bech. 23 Inga 8 - Drejergåren består af Bent Ole Peersen, Karsten Sørensen og Tine Olesen. Første suppleant er Rie Ilsøe. Der har tiligere været mangel på folk, er ville stille op, og Tine Olesen ville a også gerne vie, hva et nu lige inebærer at sie i afelingsbestyrelsen. Jesper Peersen nævnte kort, at arbejsopgaverne bl.a. består i at gennemgå og justere afelingens buget og at koorinere eventuelle aktiviteter.»det er en lille og rolig afeling, hvor er slet ikke er så meget at lave som i f.eks. Gellerup, er er en stor afeling.«enviere forsikree han om, at afelingssekretær Merete Poulsen, som også var til stee, ville tage sig kærligt af e nye folk, og hjælpe em got i gang me arbejet. Naturligvis var er klapsalver til en nye afelingsbestyrelse, og møet blev afsluttet på behørig vis me servering af krebinetter og grønærter. Følg me i hva er sker i Gellerup - klik in på www.gellerupparken.k Se e fire nye farver, som beboerne kan vælge til opgangene, når er skal males 5 - Toveshøj OPFORDRING TIL ALLE BØRNE-FORÆLDRE! Nyt telefonnummer: Grunet røveri begået. 7. okt. kl. 18.45, har jeg, Susanne Petersen, igen fået nyt telefonnummer. Det er: 24 23 09 94

AFDELINGERNE AFDELINGERNE 12 - Thorsbjerg BEBOERUNDERSØGELSE I THORSBJERG PA VEJ AFDELINGSMØDE MED VEDLIGEHOLDELSE, FÆLLES DRIFT OG SOMMERARRANGEMENT Thorsbjerg er en næststørste afeling på Holmstrup Mark me 142 lejligheer og er tiligere kent for at afhole storslået sommerfest flere age i træk. Nu er aktivitetsniveauet svunet in, og kun seks beboere have funet vej til afelingsmøet manag en 4. september, hvor afelingsforman Esben Trige berettee om afelingen, og Lise Leet var irigent. Legeplas og skral Esben Trige berettee: Ny legeplas er først blevet færig i 2006. Det er lige før en bruges så meget, at en ikke kan klare trækket. Måske skal er ubygges me afskærmning. De øvrige legeplaser i afelingen skal renoveres i e kommene år. Den nye legeplas me jorvol er en praktisk anvenelse af en jor, som er gravet u i forbinelse me anlæggelse af skraleområer (affals-øer), hvor er blev anlagt fliser i 2004 og sat hegn op i 2005. Områerne anvenes fornuftigt, selvom er in i mellem er problemer me storskral, er ikke bliver afleveret på genbrugsplasen. Til tier er nogle af affalscontainerne overproppee, mens er står helt tomme containere ve sien af. Den fælles genbrugsplas er elvis finansieret ve at afskaffe e tiligere blå containere. På genbrugsplasen skal er i øvrigt inkøbes en manskabsvogn me toilet.»plasen fungerer got me goe folk, er sorterer og sorterer, så man næsten ikke selv kan få lov at prøve «Byggearbejer I 2005 blev er påbegynt renovering af murværk på gavle (pus er falt ne). Arbejet vil tage lang ti, men et ser u til at være ygtige og omhyggelige hånværkere. I nr. 93 er suppleringsrum ombygget til en toværelseslejlighe for kr. 60-70.000. Måske skal metoen bruges for Tekst og foto: Ulrik Ricco Hansen e anre suppleringsrum. Lise Leet foreslog omannelse til gæsteværelser, hvilket vil være en uvielse af en orning, er p.t. forløber fint. Samlet rift og evaluering Afelingerne på Holmstrup Mark er riftmæssigt slået sammen til ét varmemesterkontor i Holmstrup. Orningen har kørt i over et år, og formanen har ikke hørt klager, selvom er nu altså er lit længere hen til et personligt møe me varmemesteren. Men en ny mulighe er på vej: kontakt via e-mail. Der mangler evaluering af orningen me fælles rift. Samtiig kunne beboerne blive spurgt om, hvoran et er at bo her, mangler, forslag til forberinger, husoren mv. Uner beretningen fra boligforeningen fortalte Morten Fich om beboerunersøgelserne i Hasselager og Skovhøj. Afelingssekretær Bent Mikkelsen tilføjee, at aministrationen gerne hjælper me flere unersøgelser, som me tien forventes gennemført i alle afelinger. Esben svaree, at Thorsbjerg alleree har søgt aministrationen om hjælp til unersøgelse. Hva ækker veligeholelseskontoen? Lise Leet mente, at mange beboere ikke er klar over, hvoran B-orningen fungerer, og hva er kan betales over veligeholelseskontoen. Varmemester Mogens Rasmussen oplyste, at er på varmemesterkontoret fines en lamineret liste over, hva er kan ækkes. Esben Trige bemærkee, at stort set alle invenige arbejer kan gennemføres via råeretskatalog, som er en liste me arbejer, er kan uføres 24 ve, at lejeren låner penge i afelingen og betaler tilbage over huslejen. Eller ve at beboeren selv betaler et hele, og får gotgørelse ve fraflytning. Esben tilføjee, at et er en opgave for bestyrelsen at uforme kataloget me tilføjelser til en lovsikree råeret. I øvrigt skal afelingens orens- og veligeholelsesreglementer revieres, a et nu er blanet sammen. Er en første container fylt - så prøv en næste. Flere penge til skral Buget og regnskab blev gennemgået af Mikkel Herol, er fortalte, at huslejestigningen på 3,47% skyles generel prisuvikling især til renovation me højere priser til renholningsselskabet. Lise Leet bemærkee, at e penge, som var afsat til fester og aktiviteter ikke er blevet anvent,»men så er e blevet brugt til at ække anre poster.«valg til bestyrelse I afelingsbestyrelsen har er været meget uskiftning, hvilket betyer, at hele bestyrelsen var på valg. Esben Trige og Ulla Jellesen genopstillee, og blev begge valgt for to år. Jytte Jørgensen blev valgt, men ønskee, at et kun skulle være for et år, og træer sålees i steet for en suppleant. Bent Mikkelsen vil inkale til ekstraorinært melemsmøe i foråret, a er ikke er valgt en bestyrelse me fem melemmer. Grunige renoveringsarbejer er i gang på gavlene i Thorsbjerg. Har u lyst til at spille præmiewhist, så skulle u komme til Lillering forsamlingshus hver tirsag fra kl. 19.30 til ca. 22-23.00. Det hygger vi os meget me. Der er 5 præmier, it insku er kr. 50,00 pr. gang. Du kan købe øl og soavan på steet. Klubben har lige haft 30-årsjubilæum og har haft et meget stabilt melemstal, og har et knebet lit i enne sæson, så erfor Lokal rågivning Jens Høgh fra beboerrågivningen fortalte om en åbne rågivning, er holer til på Gurunsvej. Hver tirsag eftermiag kan beboerrågivningen træffes i Holmstrup, hvor er i løbet af halvanet år har været 1-5 besøg hver gang, og 5-7 tirsage uen besøg. Deruover tager han på hjemmebesøg. I rågivningen får beboerne hjælp til bl.a. at ufyle blanketter, skrive ansøgninger til fone og breve til et offentlige. F.eks. hjælp til at søge om boligsikring. Usigt til flere aktiviteter Sist på møet blev er en livlig iskussion om aktiviteter og især mangel på aktiviteter i en afeling, er før har gennemført store fester og mange anre arrangementer. Lise Leet kunne som ansvarlig for ulejning af fælleshuset oplyse, at er er to faste aktiviteter: harmonikaspillere KORTSPIL I LILLERING/HARLEV OGSA I DENNE AFDELING ER DER AKTIVITETER af Kurt Døssing. opforringen til at få nogle nye melemmer, Og så skulle jeg sige fra e 3 kvinelige melemmer, at er må gerne komme nogle flere amer. Interesseree, er gerne vil spille, kan få yerligere oplysninger ve: Poul Hoppe på telf. 8694 1408. Ellers bare mø op, u er velkommen. 25 12 - Thorsbjerg og gymnastik, men plas til meget mere. Hun foreslog, at er skulle lavet et opråb til beboerne om muligheer, f.eks. i beboerblaet Ny Sofus. Der er mulighe for mange forskellige aktiviteter, f.eks. banko, fællesspisning, fester til sommer, jul, Mortens aften mv. Rolf Larsen var varm fortaler for et sommerarrangement, er ikke skal være større, en er er kræfter til at gennemføre. F.eks. børneaktiviteter en eftermiag og fællesspisning om aftenen:»vi trænger til at få gang i aktiviteter og fællesskab«. På mange af husene i Thorsbjerg faler puset af. 10 - Rølunparken

AFDELINGERNE AFDELINGERNE 11 - Oinsgåren NY AFDELINGSBESTYRELSE KAN FJERNE ODINSGARDENS ISOLATION DET NYE VARMESYSTEM ER STADIG BRÆNDPUNKT I EN AFDELING MED TRÆNGT ØKONOMI Til stor overraskelse for boligforeningens repræsentanter møte 10 engageree beboere op til foreningens nok mest»skrabee beboermøe«, som afelingssekretær Bent Mikkelsen betegnee et. Mens er blev stillet ekstra bor og stole frem, gik en beboer berevilligt op i sin lejlighe for at lave kaffe til møet - for lit til ganen skulle er a være. Afelingen Oinsgår er et prisbelønnet byggeri fra 1990 me 103 boliger, men uen afelingsbestyrelse gennem længere ti. Bent Mikkelsen påtog sig erfor at berette om afelingen ve at Aktive beboere i Oinsgår stuerer regnskab og buget. Bl.a. ses Karina Linnart, Bruno e Lehné, Kurt Møller Nielsen sige, at er ikke var en afelingsbestyrelse. Herefter forløb beboermøet me livlig iskussion og mange spørgsmål om økonomi og et nye varmesystem. Oinsgår er opført me varmluftssystem (kalorifer), men me økonomisk støtte fra Århus kommune, Brabran Boligforening, realkreitinstitutter, Lansbyggefonen og egne miler tekst og foto: Ulrik Ricco Hansen er afelingen blevet bygget om og har fået alminelige raiatorer. Spørgsmål til varmesystemet Bruno e Lehné:»Der blev sat raiatorer op siste år. Hvoran kommer et til at influere på huslejen? À contoinbetalingerne er jo e samme?«regnskabsassistent Bent Mortensen:»Konsekvenserne blev gokent på et særskilt beboermøe. Fra en 1. januar er er skiftet fra kollektiv varmeafregning baseret på kvaratmeter til iniviuel varmeafregning.«lene Olm:»De nye raiatorer er grimme og gammelags. Jeg har alrig frosset me et gamle system. Det er som om, alle em, er har brokket sig, er flyttet. Mon ikke varmen er steget. Jeg skal nok betale kr. 1000 mere?«bent Mortensen:»Det er vanskeligt at svare på. Man kan nok ikke sige noget om varmeforbruget før efter et år.«gitte Sørensen:»Kan vi ikke få elektroniske varmemålere?«varmemester Mogens Rasmussen:»I ag kan er got aflæses varmeforbrug på måleren, er er placeret i skabet over emhætten.«på boligforeningens hjemmesie kan er hentes en vejlening: http://www.brabran-boligforening. k/pf/varmeanlaeg-oinsgaar.pf Kvalitet og tyveri Morten Fich fra foreningsbestyrelsen berettee om nybyggeri i Tranbjerg. Bruno e Lehné spurgte:»har boligforeningen taget forholsregler, så et ikke kommer til at ligne Linholm Parken, hvor er skulle store renoveringer til alleree efter 10 år?«morten forsikree, at»der skulle gerne være tale om langt bere kvalitet i ette byggeri.«hvorefter han fortalte om statens tyveri af lejernes penge i Lansbyggefonen. Flere beboere spurgte, hvoran et kan være, at en halv million boliger ikke kan fine u af at stå sammen, og hvorfor er ikke bliver startet en unerskriftsinsamling? Morten svaree, at er vil komme artikler bl.a. i Skræppeblaet. Sansynligvis vil er også blive inrykket agblasannoncer ligesom siste år. Alle opforres til at skrive læserbreve, a et kan få Dansk Folkeparti til at skifte mening, så e vil ænre i finansloven. Økonomi Regnskab og buget blev gennemgået af Bent Mortensen, er påpegee fal i ugift til el og van, alleree inen er er gået over til iniviuel afregning. Det kan tye på, at beboerne har sparet på forbruget i e enkelte lejligheer. Bruno e Lehné have noteret sig, at er er store ugifter til inkasso-sager og spørger:»flytter beboerne ikke bare in i anre afelinger og efterlaer os regningen?«bent Mortensen svaree, at skylnerne ikke kan få en ny lejlighe i en af Regnskabsassistent Bent Mikkelsen svaree på spørgsmål fra bl.a. Lene Olm og Gitte Sørensen boligforeningerne uner Århus Bolig. Når e stikker af fra lejligheen, inrages eres bolignummer. Huslejestigning Det nye varmeanlæg er finansieret ve egen henlæggelse, inragelse af anre henlæggelser og et realkreitlån. Som tilsku til at afrage på lånet motager afelingen en kvart million. Årets ugift til varmesystemet er sålees»kun«kr. 53.000. Samlet giver et en huslejestigning på 3,7%. Flere af e fremmøte beboere synes, at et er en stor huslejestigning, og vil- Pensionistfest 1/12-2006 fra kl 18.00 i skovgårsparkens festlokaler, afholes sammen me AAB le gerne vie, om ikke en kan bringes ne eller ulignes mellem boligforeningernes afelinger? Bent Mortensen:»Stigningen er ikke planlagt me vilje for at genere beboerne. De offentlige ugifter kan ikke reguleres. Men PENSIONISTFEST OG JULETRÆSFEST 1. OG 3. DECEMBER Juletræsfest 3/12 fra 14-17 i skovgårsparkens festlokaler, afholes sammen me afeling 2. TIL ALLE BEBOERE I AFDELING 3 11 - Oinsgåren som beboer kan man passe bere på bygningerne. I Gellerup har e haft huslejestigning på 8%.«Bent Mikkelsen:»Alle afelinger er juriisk og økonomisk uafhængige. Der er ikke noget er heer soliarisk huslejestigning, for Oinsgåren har sin egen separate økonomi. Det er et lovkrav. Noget helt anet er at prioritere ugifterne. En opgave for en eventuelt kommene afelingsbestyrelse.«inspektør Henrik Sørensen tilføjee, at en mulig intægt kan komme fra et teleselskab som har henvent sig for at sætte en antenne op på en af bygningerne. Selskabet vil betale kr. 36.000 om året for at have antennen og et antenneskab ståene. Men et er også en beslutning, som bør tages af en afelingsbestyrelse. Fultallig bestyrelse Efter mange spørgsmål blev er på beboermøet enelig ti til valg, og samtlige leige poster blev besat. Til afelingsbestyrelsen valgtes Karina Linnart, Bruno e Lehné, Kurt Møller Nielsen og som suppleant Gitte Sørensen. Til Skræppeblaet valgtes Ulrik Ricco Hansen og til FAS valgtes Bruno e Lehné. Bestyrelsen vil gerne arbeje for, at Oinsgåren kommer u af en isolation, som flere beboere oplever. Der skal ikke gå askillige år mellem et inlæg i Skræppeblaet, er skal sættes aktiviteter i gang, og så skal er samarbejes me e anre afelingsbestyrelser på Holmstrup Mark. Beboermøet sluttee me stor optimisme. 3 - Skovgårsparken Afelingsbestyrelsen har stefæstet sin holning til et stigene problem me affalshenkastning i områet. Det relevante personale i afelingen er informeret. HUSK, jo mere er svines i områet, jo minre ti har personalet til anre opgaver.!!! 26 27

AFDELINGERNE AFDELINGERNE 19 - Bronzealervænget TRYGHED OG SOCIALE AKTIVITETER SUCCES MED FÆLLESSPISNING NYE REGLER FOR FÆLLES RENGØRING tekst og foto: Ulrik Ricco Hansen FÆLLESSPISNING... MED ANBEFALELSESVÆRDIG MUSIKALSK UNDERHOLDNING af Bent Jensen 22 - Sonnesgåren Bronzealervænget er boligforeningens eneste afeling uelukkene me ungomsboliger, og isse er er 128 af. På hver etage er er et lille fællesrum, og et var i et af isse, er manag en 11. september blev afholt afelingsmøe, hvor 5-6 beboere møte op. Morten Fich fra afelingsbestyrelsen var irigent og berettee også om foreningen. Bere ste at bo Marit Asmussen fra afelingsbestyrelsen berettee om året i afelingen, hvor afelingsbestyrelsen har arbejet Marit Asmussen berettee om afelingen, forman Jørgen Lun gennemgik regnskabet uner mottoet»et bere ste at bo«båe me hensyn til fysiske forberinger og på et sociale områe. Der er blevet bygget et knallertskur, er også virker som aflastning af e trængte cykelskure, iet beboernes alminelige nøgle giver agang. Alle fællesrum har fået et billee på væggen og et automatiske sluk af lyset i fællesrummene er erstattet me alminelige afbryere, hvilket især er praktisk ve freagsbar og lignene. Succes me fællesspisning Siste efterår blev er startet freagsbar op, men til sist var et nærmest kun afelingsbestyrelsen, er møte op. Efter et beboermøe i marts me 20 eltagere blev er igangsat en anen social aktivitet: månelig fællesspisning, hvor 10-17 personer hygger sig ve miagsboret for kun kr. 20,- pr. person, hvilket hænger fint sammen økonomisk. Lørag efter afelingsmøet var er sommerfest me 35 tilmelte eltagere. Som noget nyt var er til sommerfesten kun agang for beboere. Sikring af boligen Formanen for afelingsbestyrelsen, Jørgen Lun, gennemgik regnskab og buget. Der har været overskrielser i regnskabet i forhol til bugetteret pga. ugifter til veligeholelse, vagt i julen og inbru i kælerrum.»det er vigtigt, at et er sikkert at bo her, for når er er inbru, så flytter folk,«sage Jørgen Lun er beskrev at et samtiig har været en ån i afelingen at»nu er pengene er så kan vi lige så got bruge em«. Overskuet bruges til at betale af på ørtelefonanlæg, så er i alt bliver en beskeen huslejestigning på 30-45 kr. og et samtiig fal i antennebiraget, er giver en ennu lavere nettohuslejestigning. I bugettet lægges flere penge til sie til planlagt veligeholelse, f.eks. uskiftning af køkkener, når e bliver slit ne. Flere timer til huller Afelingsbestyrelsen have foreslået et veligeholelsesreglement me præcisering af, at affal mv. ikke må stilles på fællesarealerne. Orningen me mulighe for en fælles ybfryser på hver etage er fjernet. I et nye reglement er er inbygget en rengøringskalener, så er ikke er tvivl om, hvornår en enkelte beboer skal stå for rengøring af fællesområerne. Afhængig af hvilken etage man bor på, skal man tage rengøringstjansen 2-3 gange årligt. Tisrummet, hvor er må bores huller i væggene, er forlænget, så et er lettere at flytte in og få sig inrettet i løbet af f.eks. en weeken. Kort ti i bestyrelsen Da afelingen kun består af ungomsboliger, er et også en afeling i Brabran Boligforening, som har en største flytteprocent. Det betyer, at et kan være svært at fine folk til to år i afelingsbestyrelsen. Anrea Møller ville gerne vælges in i afelingsbestyrelsen, men a Marit Asmussen oplyste at hun sansynligvis flytter til ecember, og Jørgen Lun er færiguannet til næste sommer, betingee Anrea sit valg af, at er bliver afholt beboermøe igen til foråret for at få bestyrelsen fultallig. Ingen stillee op som suppleant eller til nogle af e anre leige poster, selvom e øvrige repræsentanter fra boligforeningen talte varmt for at lae sig vælge. Efter valget var er grovboller me tilbehør, hvor beboere hyggee sig me varmemester Søren Hammel, inspektør Henrik Sørensen, afelingssekretær Marianne Vengsgaar, Morten Fich fra foreningsbestyrelsen, riftschef Vagn Jensen samt Skræppeblaets usente. Freag en 6. oktober startee vi efter sommerferien me vores fællesspisning igen nee i Sonnesgåren. Menuen besto af en gang gule ærter me meisterpølse og flæsk. Pkt. 1.Valg af irigent: Bo Sigismun Pkt. 2 Årsberetning fra afelingsbestyrelsen, et grønne uvalg, aktivitetsuvalget, kæleruvalget og husuvalget. Der var ingen kommentarer til nogle af uvalgene, så e blev taget til efterretning. Pkt. 3 bugettet blev gennemgået af vores kasserer, Gert Brügge, og økonomien er såan, at vi forventer en huslejeforhøjelse på 1,27%, som svarer til en stigning på kr. 50 om måneen for e små lejligheer og lit mere for e større; men et må siges at være en meget lille stigning i forhol til anre afelinger, og a er ikke var nogen Da vi have fortæret et, var er unerholning me sange af John Mogensen og Benny Anersen. Det var en festlig fyr, som he Jørgen Skammerits, hva han kunne fortælle af historier og samtiig fortolkee nogle af Johns og Bennys populære REFERAT FRA AFD. 22 DEN 12/9-2006 NYE OG GENVALGTE MEDLEMMER I BESTYRELSEN af Bent Jensen kommentarer eller spørgsmål til bugettet, blev et enstemmigt vetaget. Pkt. 4. Der var inkommet 4 forslag. De første 3 fra Kjel Green, som forslog at bestyrelsen blev reuceret fra 7 til 5 melemmer; men et blev forkastet ve hånsoprækning. Det anet forslag gik u på vaning af vores ueareal i tørkeperioer; men et bør ornes internt i et grønne uvalg. Det 3 forslag gik u på, at man skulle rengøre grillen og service pænt efter sig, når man har brugt et; men et bør også klares intern i et grøne uvalg. Det 4 forslag kom fra Birgitte Greve og rejee sig om total forbu mo rygning i fælleshuset; men a hun ikke selv var tilstee ve møet, kunne hun jo ikke fremlægge et, og a en politik, vi har på ette områe nu, fungerer umærket, synes man ikke, at vi skal ænre på en. Ve sange, et var såan, at jeg ikke tror, vi nogensine har moret os så got som i selskab me ham, så ham kan jeg nemt anbefale til anre, hvis nogen skulle mangle noget unerholning engang. afstemningen blev forslaget forkastet; men 6 unlo at stemme. Pkt. 5 valg til bestyrelsen. Der var 3 på valg: Kirsten Jensen, Gert Brügge og Bent Jensen. Kirsten ønskee ikke at genopstille; men Gert og Bent ville gerne fortsætte. Til bestyrelsen opstillee Hanne Hansen og Jan Svaneby samt Gert og Bent. Efter stemmeoptællingen blev resultatet sålees: Gert Brügge genvalgt, Hanne Hansen valgt, Jan Svaneby valgt og Bent Jensen 1 suppleant. Pkt. 6. Der skulle vælges en ny person in i FAS, a vores repræsentant Knu Holt var utråt af bestyrelsen. Der blev foreslået Bent Jensen, og han blev valgt. Pkt. 7. Eventuelt. Der var flere spørgsmål, som bl.a.»hvorfor må er ryges i et af vores gæsteværelser? Kunne gæsterne ikke gå uenfor?«, og»hvorfor må man ikke grille på altangangene?«. Da et er en flugtvej i tilfæle af bran, må man ikke et. Derefter sluttee møet, og formanen og irigenten takkee forsamlingen for go ro og oren. 28 29

AFDELINGERNE AFDELINGERNE 2 - Søvangen TIL FÆLLESSPISNING DET VAR NÆSTEN SOM JULEAFTEN af Peter Kjellerup Hansen EN DEJLIG JUBILÆUMSTUR, OG NU ER DER ATTER BANKO af Bestyrelsen 2 - Søvangen 20-ARSJUBILÆUM HOS PENSIONISTERNE I SØVANGEN foto: Birthe Wisén anenretten var æblekage m/fløeskum suppleret me kaffe. Til kamstegen kunne man købe øl og/eller vin, som man nu en 19. til og me 22. november mellem klokken 17.30 og 18.30. Menuen bliver enne gang grønlangkål, brunee kartofler og hamburgerryg og til essert is-surprice og kaffe. Kl. 9.00 kørte vi me bus til Doversoe Købmansgår ve Limfjoren, hvor vi spiste brunch. Kl. 12.00 kørte vi til Vestervig Kirke og en lille fiskerby Agger ve Vesterhavet me e sorte huse. På Café Stranlyst fik vi kaffe og kage. Herefter kørte vi til Låsby Kro, og er ankom vi kl. 18.00, hvor vi fik gammelavs oksesteg og hjemmelavet is, og vi var tilbage i Brabran kl. 21.00. Vi syntes alle at vi have haft en rigtig go ag og me rigtig got vejr. g AKTIVITETER g N.B.Vi har holt banko. 3. september 2006, og. 7. november er er banko igen. Dørene åbnes kl.17.00. Der er kvarter banko kl. 17.30, og kl. 18.30 begyner banko. Den 5. ecember holer vi igen banko. INTERFEMINA VINTER 2006/2007 Det var en tirsag aften. Det var siste tirsag i september, og et var første inkalelse til fællesspisning i Søvangens beboerhus. Klokken nærmee sig 18. Beboerhusets store lokale var ve at være fylt op me interesseree og afgjort forventningsfule beboere. Der skulle nemlig ske noget helt nyt. Fællesspisning me to retter på menuen og et for første gang i beboerhuset. Førsteretten var en go gammelaws og veluftene kamsteg, tilført røkål, brunee kartofler, skysovs og surt, fulstænig som vor mor lavee en ja, nærmest som var et juleaften, og Desværre ineholer omtalen af beboermøet i afeling 2 i oktobernummeret et par fejl og misforståelser, som herme vil blive søgt rettet. Uner afsnittet»lån til forberinger«1) :»For nye køkkener kan vi ye... tilbagebetales via huslejen«skal erstattes me:»inspektøren vil komme in på emnet«. have lyst til. Stemningen var hyggelig, og - ja maen var bare førsteklasses. Arrangørerne kan forvente en gentagelse me lige så stor succes. Næste gang et sker, bliver tirsag en 28. november klokken 18, og er kan reserveres plas ve sønagscaféen fra RETTELSE 2):»og samtiig måtte erkene, at en mulighe... varmtvansmålere opsættes iniviuelt«skal erstattet me:»arbejet er forsinket«. 3):»Den viste på tilbagemelingen... tilfrese me at bo her«skal erstattes me:»afelingen vil gerne eltage i en beboerunersøgelse lige som en, er er foretaget i Rølunparken og i Hasselager«. Tak til afelingens sekretær Merete Poulsen for hjælp til rettelserne og en unskylning til afelingsbestyrelsen og Skræppeblaets læsere. Peter Kjellerup Hansen I GLOBUS1 Tirsag Kl. 1800 19.00 Boksetræning for kviner instruktør Tage Nielsen Onsag Kl. 17.00 18.00 Puls + MBL (mave/balle/lår) - Instruktør Anne Lyager Kl. 18.00 19.00 Gymnastik me stor bol Anne Lyager Torsag Kl. 19.00-20.00 Step + styrke- Fia Ibrahim Freag 18.00-19.00 Step + styrke- Fia Ibrahim Sønag Kl. 1200 13.00 Puls + MBL (mave/balle/lår) - Instruktør Anne Lyager Kl. 13.00 14.00 Pilates-inspireret workout - Instruktør Anne Lyager Kl. 14.00 15.00 Træning me stor bol - Fia Ibrahim Kl. 15.00 16.00 Step Fia Ibrahim Klippekort til InterFeminas gymnastik Klippekort 5 klip 100 kr. Klippekort 10 klip 175 kr. Klippekort 20 klip 300 kr. Prøvetime - 25 kr. Yoga i GLOBUS1 Sønag Kl. 10.30 11.30 Instruktør Paula Thobo-Carlsen Klippekort til InterFeminas Yoga Klippekort 4 klip 100 kr. Klippekort 8 klip 175 kr. Klippekort 12 klip 250 kr. Prøvetime - 30 kr. Motion me maskiner i Lokalcentret v/ Gellerup Kirke Onsag kl. 18.00 19.30 - instruktør Lissi Jensen Klippekort til InterFeminas Motion Klippekort 5 klip 150 kr. Klippekort 10 klip 250 kr. Klippekort 20 klip 400 kr. Prøvetime -40 kr. Oplysninger: Lissi Jensen 2629 3650 Helle Hansen 4071 8675 30 31

g AKTIVITETER g g AKTIVITETER g LIVSVÆRKSTEDERNE CAFE VITA I NOVEMBER Frokost Freag. 3. november, kl. 12.00: Hvikålsuppe Freag. 10. november, kl. 12.00: Gammelags kyllingesteg m. agurkesalat (halal) Freag. 17. november, kl. 12.00: Brunkål me tilbehør Maklub i Caféé Vita Hver torsag, fra kl. 16.30 til kl. 20.00, har vi maklub i caféen, hvor vi laver spænene ma efter eltagernes ønsker. Sier u alene og har lyst til at lave ma i fællesskab me anre, og samles og hyggesnakke ove miagen, er u meget velkommen til at kontakte køkkenleer Michael Anersen på tlf.: 86 25 95 99. Caféen er lukket mens vi har maklub. Vi forventer at u som eltager, er me til at lave maen. Pris pr. gang er 25,- kr. Aften Manag en 6. november, kl. 17.00: Stuvet hvikål m. frikaeller Manag en 13. november, kl. 17.00: Hønsekøsuppe m. forret (halal) Manag en 20. november, kl. 17.00: Nakkesteg, stegt som vilt m. kartofler Manag en 27. november, kl. 17.00: Gullash m. kartoffelmos (halal) Freag. 24. november, kl. 12.00: Bøf me bagte rofrugter (halal) Banko i Caféé Vita Banko startee en 5. oktober Hjemmesie Livsværksteernes hjemmesie er kommet til live igen. Log in og se en, aressen er: http://www.livsvaerksteerneigellerup.k/ GELLERUP PENSIONISTKLUB NYT FRA PENSIONISTKLUBBEN af Sven Erik Sørensen HAR DU IDEERNE - VI HAR LOKALERNE Onsag en 15. november kl. 14.00 Bankospil, husk brø til kaffen. Onsag en 29. november kl. 14.00 Unerholning me»basserallerne«, brø, kaffe og unerholning kun kr. 20,00. Vi har lige været på vores Løvfalstur, hvor vi have en ejlig ag i et Fynske. Vi var i Bogense, hvor vi spiste på Hotel Bogense, hvor man spiser got. Efter miagen kørte vi så en tur. Vi have allieret os me en lokal guie. Det er rart at have en lokalkent me på såan en tur. Til slut vil jeg takke alle eltagerne for eres goe humør. Har u iéerne, har vi lokalerne. Går u og tænker på at lave teater, starte sangkor, lave husfli eller lignene, kan vi måske hjælpe me lokaler. Vi kan også hjælpe, hvis I står og mangler øvelokaler til alleree igangværene projekter. Kom og få en snak me husmanen. Beboerhuset Tousgårslaen Ewin Rahrs Vej 6B 8220 Brabran 32 33

g AKTIVITETER g g AKTIVITETER g GELLERUP IDRÆTSSKOLE ET GODT TILBUD TIL ALLE STORE SKOLEELEVER MASSER ER IDRÆTSTILBUD TIL UNGE, F.EKS.»BOKSNING FOR SJOV«FOR BADE PIGER OG DRENGE I GLOUBUS1 MASSER AF GYMNASTIK FOR KVINDER I GLOBUS1 BOKSETRÆNING OG STEP ER NYE AKTIVITETER I INTERFEMINA, DER OGSA INDBYDER TIL DEN ARLIGE KVINDE-IDRÆTSDAG SØNDAG DEN 29. OKTOBER Af Sebastian Aorján Dyhr Hiphop, fobol,»noget for piger«og»boksning for sjov«for båe renge og piger er på skemaet, når Gellerup Irætsskole i begynelsen af november tager hul på en foreløbige siste sæson. Antallet af irætstilbu til e ælste skoleelever i Norgårskolen og Tovshøjskolens istrikter er enne vinteren større en nogensine før. Og alle elever fra 6. 9. kl. kan vælge frit mellem irætsskolens mange tilbu, som et er gratis at gå til efter skoleti. Det er Ungomsskolen Norgår/ Tovshøj, som gennem et siste halvanet år har gennemført irætsprojektet Gellerup Irætsskole i samarbeje me en række lokale irætsforeninger; fobolklubben ACFC og kvinegymnastikforeningen InterFemina og Brabran BokseKlub, BBK. Og et har hovesagelig været e lokale irætsforeninger, er har været me til at skaffe instruktører til irætsskolens forskellige hol. Irætsskolen, er i en to-årig perioe har været støttet af Integrationsministeriet, har til formål er at få e unge skoleelever til at yrke mere sport og samtiig inspirere em til på sigt måske at begyne at yrke sporten i en rigtig irætsforening. af Helle Hansen bret tilbu om iræt, som et er i ag tilbyes i irætsskolens regi. Hånbol for 3. klasser Irætssamarbejet er så små alleree tyvstartet me e to skoler, som alleree i ette år har inført helagsskole for 0. 3. klasse. Begge skolers 3. klasses eleverne eltager nemlig i et hånbolprojekt, hvor henholsvis alle rengene og pigerne fra e to skoler møes til hånboltræning i GLO- BUS1 hver manag og tirsag formiag. Sieløbene herme tilbyer en nystiftet irætsforening, Gellerup Irætsklub, fra november hånboltræning for alle 3. klasser hver onsag eftermiag i GLOBUS1, så eleverne har mulighe for at mele sig in i en hånbolklub og me tien har mulighe for at komme u og spille kampe. Hånbolprojekt er støttet af Dansk Irætsforbun. Gellerup Irætsskoles irætsskema I GLOBUS1 - Manag kl. 16.00 til 18.00 Bortennis - Manag kl.18.00 til 20.00 HipHop Anne De Line - Tirsag kl. 15.00 til 17.00 Fobol for piger Ann Katrin Dybahl - Onsag kl. 15.00 til 17.00 Dans og gymnastik for piger - Anne Lyager - Onsag kl. 16.00 til 18.00 Bortennis - Torsag kl. 18.00 til 20.00 Kampsport - Freag kl. 16.00 til 18.00»Piger i bevægelse«- Ann Katrin Dybahl - Freag kl. 16.00 til 18.00»Boksning for sjov«piger og renge - Tage Nielsen I Norgårhallen - Manag - torsag kl. 15-17 Fobol for renge Mac og Abbe Aerobic, step, big ball og boksetræning er nogle af e aktiviteter, er er på træningsprogrammet, når kvineirætsforeningen InterFemina me ugangen af oktober tager hul på vintersæsonen me et fult program, er byer på aktivitet i GLOBUS1 næsten hver eneste ag ugen igennem. Boksetræning er nyt på programmet, og et kommer til at foregå tirsag aften fra kl. 18-19 i GLOBUS1 s kampsportslokale. Instruktør er Tage Nielsen, er er ansat som aktivitetsmearbejer i GLOBUS1. Han er selv bokser og har i mange år fungeret som boksetræner, også for kvinehol. Tage lover, at kviner, er går til boksetræning, kommer i en rigtig go form. Step er en anen ny aktivitet, som InterFeminas instruktør Fia Ibrahim vil stå for. Fia har i løbet af efteråret eltaget i en lang række kurser, og hun er vent hjem me masser af inspiration til at få kvinerne i vestbyen til at få sve på panen og pulsen sat i vejret. Det er også Fia, er kommer til at stå for timerne me aerobic. Anne Lyager er fast instruktør på gymnastikholene, hvor alle kroppens muskler bliver gået igennem. Og så bliver er også mulighe for at mele sig til Annes hol me e store gymnastikbole. Yoga, styrketræning og bolspil Sønag formiag er er fortsat mulighe for at gå til yoga hos Paula, er blant anet lærer kvinerne at få kontrol over eres vejrtrækning ve at fokusere og koncentrere sig om inog uåning. For e kviner, er ønsker at styrketræne me maskiner, er er mulighe for et hver onsag aften i Lokalcenter Gellerups træningslokale, er ligger lige ve sien af Gellerup Kirke. Her er Lissi Jensen klar me instruktioner og opmuntring til at give en en lille tan mere, når vægtene skal løftes en siste gang. Som noget nyt tilbyer InterFemina i enne sæson også på bolspil i GLO- BUS1 et antal lørage fra kl. 12-14. Her er alle melemmer velkomne til at møe op og være me til forskellige bolspil: et kan båe være volley, basket, hånbol og fobol. Og hvis nogle kviner ønsker et, så vil er også af og til kunne spilles baminton i hallen. Det annonceres me opslag i hallen, hvornår er er InterFemina-lørage me bolspil i GLOBUS1. International Kvineirætsag InterFemina åbner vintersæsonen 2006/2007 me at invitere alle kviner i vestbyen til en stor kvineirætsag i GLOBUS1 sønag en 29. oktober kl. 12-17. Irætsagen arrangeres i samarbeje me irætsorganisationen DGI Østjyllan, er i en årrække sto bag»den Internationale Kvineirætsag«, som blev holt i Vestbyen. Rent faktisk var et me ugangspunkt i kvineirætsagen, at InterFemina i begynelsen af 2003 blev stiftet me støtte fra Urbanprogrammet. InterFeminas formål er at tilbye iræt til kviner i Gellerup og omegn og give melemmerne best mulig agang til at yrke iræt uner sociale og kammeratskabsmæssige former. Inter- Femina henvener sig til kviner i alle alre og me alle etniske baggrune. U over gymnastikken arrangerer foreningen også lejrture og uflugter for melemmerne. Og i løbet af vinteren vil InterFemina også inbye alle melemmerne til at eltage i et kursus om kost og sun levevis. Yerligere oplysninger hos forman Lissi Jensen 2629 3650 eller kasserer Helle Hansen 4071 8675, Helagsskolen me iræt Samtiig me at bevillingen til Irætsskoleprojektet er ve at løbe u, har styregruppen bag Gellerup Irætsskole taget initiativ til at inlee et samarbeje me Norgårskolen og Tovshøjskolen, som efter sommerferien næste år infører helagsskole for eleverne på alle klassetrin fra 0.-9. klasse et vil sige en skoleag hver ag fra kl. 8.00 16.00. Styregruppen ønsker at give erfaringerne fra Irætsskolen viere til e to folkeskoler, så eleverne kan få mulighe for at fortsætte me at motage et 34 35

Laens folkekøkken EFTERLYSNING - TIL TVÆRKULTUREL JAMSESSION Hvis er er nogen, er hjemme hos sig selv eller sammen me anre er amatørmusikere, vil Naboskaberne og Livsværksteerne gerne høre fra jer Det kan være arabisk tyrkisk ansk afrikansk grønlansk eller alt muligt anet. Det rejer sig om frivilligt at spille, synge og hygge sig me musik. Til glæe for båe sanger/musiker og tilhørere. Det er en kent sag, at musik og sang giver glæe og livskvalitet. Det er planen, at samspillet foregår i Livsværksteerne i Café Vita. Henvenelse til Verner i Livsværksteerne tlf: 86259599 eller Naboskaberne tlf: 86251016 FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Vil u vie, hva et er? Har u lyst til at være FRIVILLIG? Ku u tænke ig at give en HJÆLPENDE HÅND? Kener u nogen som har brug for hjælp? Kontakt FRIBØRSEN Foreningskonsulent Jabbar Yazani jy@friboersen.k 50 51 86 19 Spanien 63, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 19 32 66 www.friboersen.k www.hvemhjaelperhvem.k Maplan for november 2006 Onsag 1 Stegt kylling Torsag 2 Brænene kærlighe Freag 3 Svensk pølseret Manag 6 Grønlangkål m/skinke Tirsag 7 Brunkål m/flæsk og pølse Onsag 8 Kalkungrye Torsag 9 Boller i karry Freag 10 Mortens an Manag 13 Stegt meister Tirsag 14 Grønkålssuppe Onsag 15 Koteletter Torsag 16 Frikaeller Freag 17 Lasagne Manag 20 Dansk bøf Tirsag 21 Skipperlabskovs Onsag 22 Høns i asparges Torsag 23 Ovenstegte ribben Freag 24 Ungarsk gullash, m/kartoffelmos Manag 27 Gule ærter m/flæsk & pølse Tirsag 28 Sammenkogt ret m/ris Onsag 29 Forloren hare Torsag 30 Kogt skinke m/gemüse Ret til ænringer forbeholes Maen bliver severet fra kl. 17.00 til kl. 18.00 Priser Voksne 25 kr. Børn 12 kr. Kan u lie at lave ma Kom og berig vores folkekøkken me ine færigheer. Vi har friske råvarer og friske mearbejere. Du må lave engelsk, arabisk, somalisk, chilensk ma m.v. Vi kan got lie foranringer. Er u en, er har lyst til et, er et alletiers mulighe for at berige ig selv og Laens Folkekøkken me lækker»ikke-ansk«ma. Arbejet er frivilligt, så hygge og samvær er lønnen. Bestilling Af hensyn til planlægning bees u tilmele ig på e ertil ophængte bestillingsseler, meget gerne agen før. Du kan tilmele ig på tlf. 86 25 91 58. Bemærk, at ma, er er bestilt, skal afhentes inen kl. 18.00, ellers bliver en solgt til anen sie. Tousgårslaen Ewin Rahrs Vej 6 B Tlf. 86 25 91 58 Brabran Boligforening Gurunsvej 10 A 8220 Brabran Tlf. 89 31 71 71 www.bbbo.k Åbningstier: Manag, tirsag & onsag kl. 9.30-14.00 Torsag kl. 9.30-18.00 Freag 9.30-12.00

g AKTIVITETER g z børnesie z GELLERUP BADET DIN LOKALE SVØMMEHAL Åbningstier: Manag, onsag og freag kl. 06.00 12.00 Manag - svømning voksne over 15 år kl. 15.00 17.00 Onsag tillige kl. 14.00 16.00 Onsag - Kvinesvømning kl. 16.00 18.30 Lørag - Kvinesvømning kl. 15.00 18.00 Tirsag og torsag kl. 14.00 19.00 Lørag og sønag kl. 10.00 15.00 (kl. 10.00 12.00 AGF babysvømning) Priser: Voksne kr. 30,00 Rabatkort voksne 12 bae kr. 300,00 Børn og pensionister kr. 16,50 Rabatkort børn og pens. 12 bae kr. 165,00 Nøglepolet kr. 20,00 Sauna er gratis. Man bliver kalt op af vanet en halv time før lukketi. Svømmeaktiviteter: Seniorsvømning er uviet til båe manag, onsag og freag formiag. AGF: Tilbyer svømmeunervisning. Børnehol for begynere og vierekomne, hol for overvægtige, unervisning for voksne, aqua-aerobic og nu også babysvømning Se alt om holene på www.agf.k/svømning uner Gellerup Baet Tilkørsel: Buslinie 5, 15, 16 og 18 lige til øren Der er P-plaser lige uenfor baet. Fin koeoret i børnekrysen. Koeoret i oktober var»randers«vinerne af et gavekort på 50 kroner blev: ANNA CECILIE SKOV SØRENSEN Usigten 40 8220 Brabran NURHAN BAHANI Gurunsvej 28, 6. th. 8220 Brabran REEM HAMID Lenesvej 5, 1. th. 8220 Brabran Bemærk at gavekortene gæler til G.E.C. GADs boghanel Hjemmesie: www.svommeanlag.k Løsningen i Børne-krys og tværs en er: Insent af: NAVN: ADRESSE: Løsningen senes til SKRÆPPEBLADET, GUDRUNSVEJ 2, KLD., 8220 BRABRAND, så vi har en senest torsag en 16. november kl. 19 38 39