Tr ansportvaner og samkørselsmuligheder på samsø

Transkript

1 Tr ansportvaner og samkørselsmuligheer på samsø Boil PorsBøl JacoBsen Mette christiansen Januar 2010 aalborg universitet integrativ geografi 1. semester Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 1

2 2 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

3 Titel: Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø Tema: Global flows, natural an human space Projektperioe: 23/ / Afleveringsata: 6/ Faggruppe: Integrativ geografi 1. semester Vejleer: Carla Smink Sieantal: 88 Oplagsantal: 4 Bilagsantal: 5 inkl. c-rom Synopsis: Rapporten har til formål at vurere potentialet for samkørsel på Samsø. Samkørsel kan birage til en mere miljøvenlig transport samtiig me at løse logistiske og økonomiske problemer forbunet me længere ture i privatbil. Potentialet for samkørsel vureres u fra unersøgelser af transportvaner og holninger til samkørsel. Rapporten tager ugangspunkt i kvantitative og kvalitative ata som er genereret i forbinelse me projektarbejet. Unersøgelserne viser at transportvaner ikke varierer markant på tværs af aler og køn. Ligelees er holninger til samkørsel ikke entyigt opelt. Dog fremgår et at flere kviner praktiserer samkørsel en mæn, mens ingen ælre finer samkørsel interessant. Det vureres at aglige rutiner samt afstan til forskellige gøremål, på baggrun af øens naturlige geografiske afgrænsning, ikke beforrer aglige samkørselsmuligheer på Samsø. Dog ses et potentiale for øget samkørsel til og fra fastlanet som normalt finer ste et par gange om måneen. I en forbinelse foreslås er en uarbejelse af et eller flere fora for brugere af samkørsel. Uarbejet af: Boil Porsbøl Jacobsen Mette Christiansen Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 3

5 Foror Denne rapport er uarbejet som et 1. semesters projekt på kaniatuannelsen Integrativ Geografi, Instituttet for Samfunsuvikling og Planlægning på Aalborg Universitet, i perioen fra 1. september 2009 til 6. januar Rapporten me titlen Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø er uarbejet uner et overornee tema Global flows, natural an human space i henhol til stuieorningen for Integrativ Geografi, 1. semester. Rapporten er primært beskæftiger sig me samsingernes transportvaner og potentialet for øget samkørsel, henvener sig primært til vejleer, censor, Samsø Energiakaemi samt institutioner og enkeltpersoner, som har interesse i transportvaner og samkørselsmuligheer. Rapporten kan eruover benyttes som baggrunsmateriale til forståelsen af transportvaner i Danmarks minre byer. Efter foror er er velagt en begrebsafklaring. Kilehenvisningerne er i enne rapport sat op efter Harvar Metoen, hvor forfatterens efternavn og årstal er angivet som følger: (Jensen, 2009). I forbinelse me uarbejelse af enne rapport er er oprettet et samarbeje me Samsø Energiakaemi. I en forbinelse skal er rettes en særlig tak til projektgruppens kontaktperson Malene Lunén, som har biraget me stor hjælpsomhe og vien til projektet. Til sist vil vi gerne sige tak til vores vejleer, Carla Sminkw. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 5

7 Summary The purpose of the report is to evaluate the potential of an expansion of riesharing among the inhabitant of the Islan Samsø, Denmark. Riesharing has the potential of contributing to a more environmentally frienly transport an the reuction of emission along with solving logistical an economic problems associate with longer trips in private cars. To evaluate the potential of riesharing on Samsø the report inclues surveys of travel behavior an attitues towars riesharing. The evaluation is primarily base on quantitative an qualitative ata generate in relation to the project work. The results of the surveys, along with aitional supplementary ata, shows that travel behavior o not vary significantly in regar to age an gener. Attitues towars riesharing vaguely iffer in regar to gener, where women have a tenency to practice riesharing more than men. Elerly people o not seem to appreciate the aspects of riesharing an fin little interest in practicing it. These result, however are base on a unersize representation of the elerly people an the inhabitants of Samsø in general, an shoul be evaluate with caution. It is expecte that aily routines as well as the rather short istance to various activities (as a result of the islan s natural geographic bounaries) o not enhance the aily use of riesharing. Nevertheless, it is conclue that there is a potential for increase riesharing to an from the islan, which normally takes place a few times a month. In this context, it is propose that one or more public user-frienly forum s for riesharing along with information on the subject is consiere. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 7

9 Begrebsafklaring Afær efineres som en hanling er båe er viljebestemt og vanemæssig [1]. Vaner kan karakteriseres som en måe mennesker agerer på uen at foretage nærmere refleksion. Vaner er karakteriseret ve gentagene hanlinger [1]. I rapporten anvenes begreberne i henhol til transportafær og transportvaner. I rapporten tillægges begreberne ikke nogen større betyningsmæssig forskel. Der er og anvent litteratur, hvor begge begreber fremgår. I resten af projektet anvenes primært begrebet transportvane. Samkørsel efineres i rapporten til at ække over en situation, hvor to eller flere personer kører sammen i én bil til eksempelvis arbeje og erve ungår, at hver person tager hver sit transportmiel i brug. [1] Husby. I. (re.), og Stubgaar, K. (re.), Levnesmielsstyrelsens ernæringsoplysning en ekstern vurering. Sie 47f. Husby Reaktion. November 1998 ISBN: Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 9

11 Inholsfortegnelse 1 Inlening 13 2 Litteraturstuie Valg af teori Transportvaner og transportafær Det sociale ilemma Livsstilstyper, transportafær og holninger Transportvaner i Danmarks minre byer Samkørsel i Danmark Problemformulering og problemafgrænsning 27 3 Metoe Metoetriangulering Kvantitativ metoe - spørgeskemaunersøgelse Metoisk tilgang Uarbejelse af spørgeskemaunersøgelse Valiitet og reliabilitet af resultaterne Kvalitativ metoe - telefoninterviews Sekunær atainsamling 36 4 Befolkningstal og transport på Samsø Uvikling i befolkningstal Privatbilisme og penling på Samsø Offentlig transport på Samsø Samkørsel på Samsø 44 5 Resultater af unersøgelser Transportmielvalg Transportmielvalg forelt efter hyppighe Transportmielvalg i tilknytning til færgesejlas Begrunelser for valg af bil Benyttelse af bil til forskellige gøremål Samkørsel Interesse i samkørsel Barrierer for samkørsel Forele ve samkørsel Kenskab til samkørselsmuligheer 58 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 11

12 6 Analyse af transportvaner og samkørselsmuligheer Transportvaner på Samsø Hypotese Hypotese Hypotese Sammenfatning Samkørselsmuligheer på Samsø Interesse i samkørsel Holninger til samkørsel Kenskab til samkørselsmuligheer Sammenfatning Vurering af potentialet for øget samkørsel på Samsø 69 7 Sammenfatning og konklusion 71 8 Perspektivering 73 9 Litteraturliste Figur- og tabelliste Bilag Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

13 1 Inlening Koncentrationen af rivhusgasser i atmosfæren er stigene i takt me en menneskelige ulening af uleningen af rivhusgasser (Plejrup, 2009: 12). Intil nu har e inustrialiseree lane stået for størsteelen af verens CO2 uslip (Fenger & Hansen, 2001). I fremtien vil uviklingslane formentligt blive e store synere, og isse tenenser ses alleree i eksempelvis Kina (Pinholt, 2009). I Uleningen stammer fra forskellige kiler, blant anet inustri, mobile kiler, lanbrug og affal. Den største ulening forekommer ve forbræning af fossile brænsler i forskellige forbræningsanlæg samt i transportsektoren (Plejrup, 2009: 18f). Om energiforbruget i transportsektoren skriver Energistyrelsen (2009): Energiforbruget i transportsektoren ækkes i ag hovesageligt me fossilt brænstof. Det gæler båe i lantransport (vejtransport og jernbanetransport), luftfart og søtransport. CO2-emissionerne fra transport ugør en stor og stigene anel af en samlee emission, båe i Danmark og globalt. Det gør transporten til en særlig uforring i forbinelse me løsning af klimaproblemerne Heraf fremgår et at transportsektorens energiforbrug har inflyelse på et samlee uslip af rivhusgasser, og et er erfor relevant at beskæftige sig me, hvorlees uleningen fra transportsektoren kan minskes. Energiforbruget i transportsektoren er steget fra at ugøre 28 % af Danmarks samlee energiforbrug i 1990 til 33 % i 2007 (Danmarks Statistik, 2009a). Vejtransportens ulening er steget me på 27 % fra 1990 til 2006 og ugjore i 2006 størsteelen af energiforbruget i transportsektoren, nemlig 94 % (Danmarks Statistik 2009b). I 2000 står personbiltransporten for 58 % af CO2 uleningen fra vejtransporten (Danmarks Statistik, 2002) og antallet af registreree personbiler er steget me knap 24 % fra 1993 til 2009 (Danmarks Statistik, 2009c). Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 13

14 Den stigene personbiltransport skyles blant anet menneskets stigene behov for at kunne transportere sig. Det moerne samfun er i høj gra karakteriseret af, at mennesker agligt flyttes sig længere og længere for at kunne eltage i forskellige aktiviteter uafhængig af lokaliteten (Sloth, 2000). Eksempelvis er afstanen mellem hjem og arbeje er steget fra 11,8 kilometer i 1982 til 15,6 kilometer i 2002 (Nielsen & Hovgesen, 2007). Me ugangspunkt i Regeringens energihanlingsplan fra 1996 hvor er blant anet var fokus på at gøre Danmark til forgangslan på områer inen for vevarene energi, uskrev Energiministeriet i 1997 en konkurrence om at blive kåret til Danmarks Vevarene Energi Ø (Miljøog Energiministeriet 1996: 5), (Jørgensen et. al., 2007: 7) Konkurrencens mål var uarbejelse af en hanlingsplan for at gøre øsamfun/lokalområer selvforsynene me vevarene energi over en årrække. Her var Samsø (primært gennem Samsø Energi- og miljøkontor) en af e eltagene øer og vant konkurrencen (Jørgensen et. al., 2007: 7). I 2005 var Samsøs selvforsyningsgra på 99,6 % og have erfor formåee stort set at blive 100 % selvforsynene me vevarene energi. Dette er sket ve opsætning 11 lanvinmøller, 10 havvinmøller, 3 fjernvarmeværker samt private vevarene energi anlæg (Jørgensen et. al., 2007: 43). Me hensyn til transportsektoren, var er forventninger om blant anet at inføre nye brænselstyper såsom el, men ette lykkees kun i et begrænset omfang (Jørgensen et. al., 2007: 47). En væsentlig faktor som ligger til grun for succesen på Samsø er borgerinragelse. Der blev åbnet for køb af anele i havvinmøller for øens beboere, og ette psykologiske aspekt meførte en bre forståelse for vinmøllernes tilsteeværelse blant samsingerne. Dette resulteree i to anelsmøller, hvor 1500 anelshavere gik sammen om at købe isse (Jørgensen et. al., 2007: 21f). Den bree forankring og rivkraft i lokalsamfunet beskrives af Informationschef Jesper Kjems fra Samsø Energiakaemi som et sjælent fænomen på globalt plan, men me en ganske særlig betyning for energiprojektets succes (Realania, ukent år). Samsø Energiakaemi blev oprettet i 2006, og huser Samsø Energy Agency, Energitjenesten og Samsø Energi- og miljøkontoret. På Energiakaemiet samles en vien, som Samsø har fået fra arbejet me alle øens vevarene energiprojekter, og er arbejes me lokale energiprojekter. I ag arbejes er blant anet me alternative transportløsninger på Samsø i forhol oprettelse af en mere miljøvenlig persontransport. I en forbinelse er projektgruppen ingået et samarbeje me Malene Lúnen fra Energiakaemiet om at unersøge samkørsel som et miljøvenligt alternativ til privatbilisme. 14 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

15 Hvis er kan skabes et miljørigtigt transportalternativ på Samsø eksempelvis gennem samkørsel, kan enne succes anne forbillee for Danmark og resten af veren. Årligt strømmer er mere en besøgene til Energiakaemiet i form af politikere, ambassaører, embesfolk, journalister, forskere, skoleklasser og privatpersoner (Samsø Energiakaemi, 2009). Via en verensomspænene opmærksomhe og interesse i Samsøs energiprojekter er er et ønske om, at rapporten kan birag til fremtiigt arbeje om samkørsel på Energiakaemiet, og erve birage me inspiration i projekter anre steer i Danmark og resten af veren. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 15

17 2 Litteraturstuie Dette kapitel har til formål at give teoretisk baggrunsvien som inrages i projektarbejet. I afsnit 2.1 følger en kort introuktion af e teorier som er inraget i projektet. Disse teorier fremgår af afsnit 2.2, 2.3 og 2.4. Teorierne birager til en forståelse af transportvaner og anner elvis baggrun for e gennemførte empiriske unersøgelser. I afsnit 2.5 og 2.6 følger stuier af statistiske ata og erfaringer om transportvaner og samkørsel i Danmark, som birager til fortolkning af e insamlee empiriske ata og resultater. Slutteligt følger projektets problemformulering og problemafgrænsning. 2.1 Valg af teori Ph.D-afhanlingen Mellem frihe og ufrihe - Strukturelle fortællinger om mobilitet i hveragslivet af Malene Freuenal-Peersen (2007). Afhanlingen bruges til at give inblik samt forståelse for, hvoran en historiske uvikling inenfor transportforskning har ænret sig. Enviere birager afhanlingen me vien om hvilke faktorer som i ag præger forskning inenfor mobilitet, transportforhol og afær. Artiklen The Tragey of the Commons af G. Harin (1968) me fokus på Det Sociale Dilemma. Det sociale ilemma paraigme kan anvenes til at beskrive en konflikt er ligger mellem iniviets egen nyttemaksimering og samfunets fællesinteresser. Mere konkret kan paraigmet i ette projekt bruges til at beskrive konflikten mellem iniviets transportafær og e (båe lokale, nationale og internationale) politiske planer mo en mere miljøvenlig transportafær, hvor privatbilismen i højere gra erstattes af mere miljøvenlige transportformer (fx kollektiv transport, cykling). Mo en sociologisk forskning i transportafær af G. Olrup (2000) og Holninger og trans- Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 17

18 portmielvalg en litteraturstuie af Berge & Amunsen (2001) omhanler livsstile og transportafær. Livsstile og afær kan beskrives u fra forskellige kontekster (fx økonomisk, sociale, kulturelle). Den valgte litteratur er inraget i projektet me en hensigt at opnå større teoretisk vien om livsstile i en transportmæssig kontekst. I Berge & Amunsen (2001) rettes litteraturstuiet esuen fokus mo noriske stuier af holninger til transportmielvalg. Dette er centralt for projektet, a er her ønskes at opnå kenskab til holninger og transportafær i et norisk områe: Samsø, Danmark. I Berge (1996) analyseres resultater fra en norsk livsstilsunersøgelse me fokus på transportvaner og transportmielvalg. Livsstilsunersøgelsen birager me to overornee imensioner til at forstå menneskers livsstile. Berge (1996) anvenes esuen i projektet som central litteratur til opstilling af hypoteser om sammenhænge mellem transportafær og emografiske forhol. 2.2 Transportforskning i historisk perspektiv I en traitionelle transportforskning har et centrale interesseområe ifølge Olrup (2000), som henviser til Beckman, 1999 Car custoians været: At komme me løsninger på velefineree samfunsmæssige problemer såsom sikring af mest muligt mobilitet, minske risici ve transportens sieeffekter, som for eksempel forurening, sunhe, støj osv. Forskningen tog ugangspunkt i menneskers anvenelse af infrastrukturer og transportmiler me en forusætning om at menneskers afær bygger på en rationel tankegang. Den rationelle og anvenelsesorienteree afær har og vist sig ikke at være tilstrækkelig til at kunne forklare menneskers transportafær (Olrup, 2000). Mobilitetsforskningen erimo, er en forholsvis ny forskning hvor nye opfattelser af, hvorfor mennesker flytter sig som e gør, tages op. Ifølge Freuenal-Peersen (2007:53) satte sociologen John Urry (1946-) for alvor gang i en sociologiske mobilitetsforskning me sin bog Sociology Beyon Societies Mobility for the Twenty-First Century fra Han beskriver hvorlees er er sammenhænge mellem sociale og kulturelle forhol samt menneskers mobilitet. Enviere fortæller Freuenal-Peersen (2007: 9f) som refererer til Hannam (2006) Mobilities, immobilities an moorings at er i mobilitetsforskningen ænres fokus fra en rationelle og anvenelsesorienteret tilgang til transportafær hen mo menneskers iniviualistiske og ofte irrationelle tankegang. Sociale, kulturelle og psykologiske faktorer har fået langt større inflyelse på, hvoran er forskes i mobilitet, transportforhol og transportafær. 18 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

19 2.3 Det sociale ilemma Det sociale ilemma paraigme blev som et af e første steer, introuceret i artiklen The Tragey of the Commons (1968) af biologen Garret Harin ( ). I artiklen stiller Harin sig kritisk over for Aam Smiths teori om et styrene i iniviets hanlinger som han beskriver i The wealth of the Nations (1776). Aam Smith mente, at iniviets hanlinger blev styret af en usynlig hån (markeet), me en ubeviste konsekvens at gavne samfunet (Smith, 1776: 32). Tros menneskets selviske hanlinger, vil mennesket altså alligevel være styret af en samfunsorienteret (kollektiv) rationel unerbevisthe. Harin argumenterer imo enne teori, og anvener i sin argumentation fortællingen om The Tragey of The Commons (Fælleens trageie). På fælleen river flere hyrer eres kvæg. Den rationelle hyre ønsker at maksimere hans ubytte ve at købe flere kvæg. Hanler alle hyrerne ligeså, mefører hyrernes øgee kvægbestane overgræsning, som i siste ene kan fører til mangel på føe til kvæget. Harin afruner historien me at konkluere at: Each man is locke into a system that compels him to increase his her without limit - in a worl that is limite. (Citat: Harin, 1968). Ve hjælp af fortællingen falsificere Harin teorien om, at menneskets iniviuelle hanlinger alti har været u fra samfunets interesse og påpeger hvorlees menneskets stigene nyttemaksimering og/eller forbrug overgår e begrænsninger, som joren er unerlagt. Det kan for eksempel være brugen af begrænsee ressourcer så som olie og kul eller stigene forurening, som har fatale konsekvenser for jorens befolkning samt yre- og plantelivet. Ifølge Harin er et først når mennesket erkener, at hans/henes egennyttige hanlinger er til skae for samfunet, at hans/ henes afær kan ænres. Erkenelsesprocessen kan opstå gennem psykologisk regulering, vs. information/uannelse (Harin, 1968). Fra The Tragey of the Commons kan er trækkes paralleller til nutiige sociale ilemmaer, eksempelvis et grunlæggene ilemma som projektets problemstillingen uspringer fra; netop hvorlees øget privatbilisme ikke stemmer overens me samfunets (eller verens) interesse om minre forurening fra trafikken samt minsket brug af fossile brænsler. Til tros for at miljøet og en globale opvarmning alrig har været mere i fokus en en er i ag, samt et at bevisthe om trafikkens forurening er til stee hos e fleste mennesker, er en stigene privatbilisme alligevel en realitet. Det sociale ilemma kan bruges som reskab til at analysere menneskets ansvarlighe over for miljøet forbinelse me valg af transportmiel. Denne analyse er relevant for projektet, a et netop er valget af måen hvorpå mennesket transporterer sig samt villigheen til at skifte til en mere miljøvenlig transportform, som er i fokus. At ænre menneskets villighe vil ofte også betye en ænring i menneskets afær og livsstil. For at forstå menneskers afær og hanlinger, samt hvilke muligheer er er for at påvirke Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 19

20 isse, er et relevant at bevæge sig over i sociologiske stuier af livsstile samt e holninger, hanlinger og afær er kan knyttes i en transportmæssig kontekst. 2.4 Livsstilstyper, transportafær og holninger I neenståene ses er nærmere på afær og holninger. Dette me ugangspunkt i hvoran forskellige livsstilstyper påvirker menneskers transportafær og -holninger. Her inrages Berge (1996) og Berge & Amunsen (2001). Sociolog Guro Berge har mevirket til flere rapporter (Livsstil og Transportmielvalg, 1996 og Holninger og Transportmielvalg, 2001 mf.) fra bl.a. Transportøkonomisk Institut i Norge, om livsstil, holninger, afær og hvorlees isse faktorer påvirker menneskers valg af transportmiel. I følge Berge (1994: 11) kan Livsstil efineres generelt... som et sæt af hanlinger og væri- og afærsorienteringer. I litteraturstuiet Holninger og Transportmielvalg (Berge & Amunsen, 2001) nævnes nogle af e mest generelle faktorer som teorier om transportmielvalg fokuserer på: Lokalisering og arealbrug Infrastruktur Demografi Teknologi Politik og økonomiske faktorer Kulturelle faktorer I rækken af faktorer nævnes strukturelle rammebetingelser så som infrastruktur, teknologi, politik og økonomi. Disse har betyning for hvilke muligheer er er me hensyn til brug af forskellige transportmiler (kollektiv transport, cykelstier osv.) i forskellige geografiske områer og som påvirker vores valg af aktiviteter, og hvorlees vi transporterer os ertil (Berge & Amunsen, 2001: 2). En af e helt grunlæggene forskelle på menneskers transportafær er agangen til bil. Unersøgelse viser, at e mennesker som har agang til en bil ofte bruger en i alle transportsituationer. Det vil sige, at en langsigtet beslutning om investering i en bil påvirker en kortsigtee aglige transportafær (Berge & Amunsen, 2001: 2). Yereligere nævner Berge sammenhænge mellem holninger og hanlinger samt hvorlees isse influerer på menneskers afær: 20 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

21 Det blir staig uttrykt et behov for holningsenringer for å enre afer. Teorien om kognitiv issonans sier at ersom et er uoverensstemmelse mellom holning og hanling, vil en av em enres. I lengen er et uholbart for en enkelte å hanle på tvers av sine holninger. Det er imilerti lettere å enre holning enn afer. Det letteste er erfor å tilpasse ens holninger til et en faktisk gjør. (Berge & Amunsen, 2001: III) Ønskes er en afærsænring i forhol til menneskets transportmielvalg, er et me ugangspunkt i ovenståene, essentielt at vurere om holningsænringer hos folk, kan mefører kognitiv balance (mosat en kognitive issonans) sålees at holninger bliver til hanlinger/ afær. I rapporten Livsstil og transportmielvalg fremlægger Berge (1996) resultater fra en livsstilsunersøgelse lavet af Norsk Gallup A/S (ukent år). Me ugangspunkt i over besvaree spørgeskemaer er Gallup Kompass moellen blevet uarbejet (se figur 2.1). I moellen eles livsstile op i otte typer me ugangspunkt i to hoveimensioner; en moerne >< trai- Figur 2.1: Gallup kompas me ineling i ni grupper. Gallup Kompass, ukent år. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 21

22 tionelle imension og en fællesskabsorienteret >< iniviorienteret imension (Berge, 1996). Det moerne menneske er karakteriseret ve at følge uviklingen, være impulsiv og aktiv i sin friti. Det traitionelle menneske er karakteriseret ve at være minre impulsiv, mere tryghesorienteret og holer sig til e hjemlige og vante omgivelser. Hos e fællesskabsorienteree er ansvarlighe, omsorg og soliaritet over for anre i samfunet essentielle emner. De har esuen fokus på miljø og e fremtiige generationer. De iniviorienteree lægger vægt på sin egen frihe og inflyelse i samfunet, samt at minske statens autoritet. Frem for et ybere stuie af konstruktionen af livsstilsmoellen, venes interessen mo e resultater som livsstilsunersøgelsen umuner i, og som kan birage til at forså konkrete sammenhænge mellem holninger, afær og transport. Moellen viser klare emografiske forskelle på tværs af livsstilsgrupperne. Det er særlig alers- og kjønnsforskjeller. Den horisontale imensjonen reflekterer kjønnsforskjeller, vs kvinner mot e fellesskapsorienterte og menn mot e iniviorienterte. Den vertikale imensjonen reflekterer alersforskjeller, vs e unge mot e moerne og e elre mot e traisjonelle. Sammenhengen mellom aler og livsstil er imilerti sterkere enn sammenhengen mellom kjønn og livsstil. (Berge, 1996). I unersøgelsen konklueres et, at mennesker me forskellige livsstile har forskellige transportafær, -vaner og holninger til transport. Personer i alersgrupperne årige og årige er em som oftest bruger bilen til agligt. Ses på forelingen blant livsstilsgrupper, er et e iniviorienteree mennesker, som er e mest uprægee bilbrugere. Særlig gæler et e årige. De ælre iniviorienteree bruger bilen som et primære transportmiel, og benytter anre transportmiler minre en en til tre gange om måneen. De unge er primært repræsenteret i e tre moerne livstilsgrupper. I to af grupperne, en moerne/fælleskabsorienteree og moerne, er interessen for brug af kollektiv transport stor, og benyttes agligt. Det fremgår af unersøgelsen, at kviner er ominerene i e tre fællesskabsorienteree grupper, hvor interessen i kollektiv transport er stor. Der er mosat et flertal af mæn i grupper hvor interessen for bil er stor (en moerne/iniviorienteret gruppe og traitionel/iniviorienteret gruppe). 22 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

23 2.5 transportvaner i anmarks minre byer I ovenståene afsnit har er været fokus på bl.a. transportafær, transportvaner og livsstilsvalg set u fra teoretiske synspunkter. I et følgene unersøges transportvaner i anske småbyer me uner 2000 inbyggere, u fra statistiske analyser. Dette birager me information om transportvaner i Danmarks minre befolkee områer, som kan skabe en forståelse for hvilke karakteristika er gør sig gælene på Samsø. Til at anne et overblik over transportvaner i minre befolkee områer tages ugangspunkt i rapporten Bystruktur og Transportafær fra Danmarks Miljøunersøgelser af Christensen (2001). I rapporten er er reegjort for, hvoran transportvaner varierer inen for ni forskellige bystørrelser. Her er byer me inbyggere, byer me inbyggere og lanistrikter me færre en 200 inbyggere særligt interessante for projektet, a e svarer til bystørrelserne på Samsø (jf. kapitel 4.1). Reegørelsen er baseret på en analyse og fortolkning af forskellige parameter fra Transportvaneunersøgelsen. Transportvaneunersøgelsen aministreres af Danmarks Tekniske Universitet Transport, og gennemføres årligt i et repræsentativt omfang i alersgruppen år. I rapporten Bystruktur og Transportafær er er anvent ata fra perioen , hvor er foreligger interview fra responenter som har foretaget ture me forskellige transportmiler (Christensen, 2001: 23). I rapporten konklueres et, at et gennemsnitlige antal kilometer som hver person transporterer sig pr. ag (transportarbeje) afhænger af størrelsen på byen, som personerne bor i, se figur 2.2. Jo minre by, jo større afstan transporterer personer sig pr. ag. Figur 2.2: Transportarbeje (antal km. pr. person pr. ag) opgjort efter bystørrelser (Christensen, 2001: 27). Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 23

24 Dette er ikke begrunet i flere ture pr. ag, men pga. længere ture pr. ag (Christensen, 2001: 26). Enviere mefører bosættelse i minre byer samt lanistrikter, at er benyttes hurtige transportmiler. Det vil sige, at er i isse områer primært benytter privatbiler som transportmiler, og i minre gra kollektive transportmiler (bus, tog, metro mv.) samt cykel og gang. Eksempelvis ses et af figur 2.3, at kollektive transportmiler ugør 7-8 % af transportmilerne i lansbyer og lanistrikterne, hvor kollektive transportmiler til sammenligning ugør 23 % i Figur 2.3: Tisforbrug pr. person pr. ag efter transportmiler (Christensen, 2001: 27). hovestaen og ca. 15 % i byer me mere me inbyggere. Denne forskel i valg af transportmiel mefører at er i lansbyer og lanistrikter er en gennemsnitsfart på km/timen, hvorimo er fra hovestasstørrelse (cirka 1 mio. inbyggere) og ne til byer me inbyggere foregår transport me gennemsnitlig km/ timen, se figur 2.4. Den relative lave anvenelse af kollektive transportmiler i lanistrikterne kan forklares ve, at er i småbyer og lanistrikter forekommer lavere serviceniveau fra isse transportmiler. På grun af serviceniveauet fra e kollektive transportmiler, kan e erfor ugøre en urealistisk rejsemetoe for lansbybefolkningen, a e ikke ækker befolkningens faktiske trafikmønster 24 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

25 (Christensen, 2001 :29). I et næste afsnit unersøges hvilke betingelser som skal være tilstee for at samkørsel, en altenativ transportform til privatbilisme, kollektiv transport samt cykle og gang, ugør et interessant transportmielvalg. 2.6 Samkørsel i Danmark De betingelser som skal være tilstee for at samkørsel kan fine ste i Danmark, baseres på unersøgelserne Alternative transportløsninger i lanistrikterne (Anersen et Al., 1998) som er foretaget i 1997 samt Kollegakørsel (Cogita, 2004) unersøgt i perioen Der anvenes unersøgelser fra 1997 og , a nyere unersøgelser ikke har været tilgængelige. Da er anvenes ata me enne aler, må er tages høje for, at unersøgelsernes konklusioner ikke nøvenigvis er i overensstemmelse me nutiens (2009/2010) forhol. Enviere bør et bemærkes, at unersøgelserne er lavet me ugangspunkt i samkørsel til og fra arbejsplaser (Bang & Olufsen A/S, Hvibjerg Vinuet A/S, Holstebro Centralsygehus, Struer Kommune samt Oense Universitetshospital) via tekniske løsninger (eksempelvis Penlernet.k og KRAKs PenlerTjek) i forbinelse me organisering af samkørsel. Det vil sige, at er ikke kigges på samkørselsmuligheer i anre anleninger en arbeje, og er er rettet fokus mo 4 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 25

26 samkørsel som ikke er privat arrangeret. I ette projekt bliver samkørsel ikke unersøgt i forbinelse me arbejsplaser, men erimo samkørsels potentiale for beboere på Samsø. Enviere unersøges samkørsel ikke me ugangspunkt i en valgt planlægningsmetoe, men metoer til planlægning af samkørsel ugør erimo en el af unersøgelsen. Frem for ybere stuier af unersøgelserne fremvises nogle af e væsentlige konklusioner om e betingelser som skal være tilsteet, for at samkørsel er et interessant transportvalg frem for eksempelvis bilen: En vis aglig transportlænge til arbeje Der forekommer en sammenhæng mellem en aglige transportlænge og interesse i at praktisere samkørsel. Jo længere afstan er er til arbeje, jo større interesse er er for samkørsel. Interessen i samkørsel stiger særligt når transportlængen mellem hjem og arbeje når over fem kilometer. Dette tolkes som en maksimale afstan som flertallet har interesse i at cykle. Enviere viser unersøgelsen at kun 5 % af unersøgelsespersonerne som årligt kører minre en kilometer om året har interesse i samkørsel, hvorimo 35 % me mere en kilometer om året har en interesse i samkørsel (Anersen et Al., 1998). Mearbejere har sammenfalene arbejstier Personer me forskellige, skiftene og skæve arbejstier fungerer som en barriere for samkørsel, a arbejstierne besværliggør matchning af mearbejerne som skal samkøre (Cogita, 2004: 56). Synliggørelse Synliggørelse af samkørsel er essentielt, a et vureres, at et ellers kun anvenes i begrænset omfang. Væsentlige faktorer som bør fremhæves er e forele er opstår for en enkelte person ve brug af samkørsel især økonomi (fælles ugifter om benzin samt at man beholer sit kørselsfrarag ve samkørsel mm.) og miljø (minsker påvirkningen af miljøet me eksempelvis CO2 og partikler) (Cogita, 2004:s 11, 58f). Organisering 26 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

27 I Alternative transportløsninger i lanistrikterne fremstår er et generelt ønske om at samkørsel skal organiseres iniviuelt evt. kan personaleafelinger/foreninger fungere som initiativtager til samkørsel (Anersen et Al., 1998). Hvis er skal oprettes et teknisk system til planlægning af samkørsel vureres et, at virksomheer skal være en vis størrelse, sålees e tilmelte i samkørselsorningen ingå i orentlig planlægning (Cogita, 2004: 57). Unersøgelserne viser at visse betingelser har inflyelse for at samkørsel ugør et attraktivt transportmielvalg. Her kan transportlænge, arbejstier, synliggørelse og organisering nævnes. 2.7 Problemformulering og -afgrænsning Me hensyn til transportsektoren på Samsø anbefaler Samsø Energiakaemi, som nævnt i kapitel 1, at er i fremtien bør rettes fokus omkring energibesparelser på transportområet, så befolkningen på Samsø i højere gra benytter sig af at; cykle eller tage bussen, organisere samkørsel, vælge bil me lavt energiforbrug, fravælge biler me stort energiforbrug samt at ungå tomgangskørsel. Gruppen har ingået i et samarbeje me Energiakaemiet me henblik på at lave en unersøgelse af potentialet for samkørsel på Samsø. Unersøgelsen har til formål at birage me informationer som kan bistå Energiakaemiet i viere arbeje me samkørsel. Samkørsel er en transportform som ubrees mere og mere, og hovesageligt gennem internetfora. Samkørsel er ifølge afsnit 2.6 er specielt relevant på længere ture og formoes erfor også have relevans i lanistrikter, hvor transportarbejet er størst (jf. afsnit 2.5), og hvor afhængigheen af bil er stor på grun af ringe offentlige transportmuligheer. Enviere er samsinger afhængige af færgesejlas til fastlanet, hvilket mefører yerligere omkostninger i form af pristillæg for e personer som ønsker at mebringe bil. Her kan samkørsel birage til økonomiske gevinster. Til sist mefører samkørsel en reuktion af forurening fra biler, så frem alternativet er at flere kører i hver sin bil. På baggrun af et overornee emne ovenfor, opstilles følgene formål for et viere projektarbeje: At vurere potentialet for øget samkørsel for beboere på Samsø Dette inebærer uførelse af e neenståene opgaver: At unersøge transportvaner på Samsø At unersøge samsingers brug af og holninger til samkørsel Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 27

28 Deruover afgrænser projektet sig til at inrage: Personer over 15 år, a fokus ligger på personer i en arbejsygtige aler samt personer me mulighe for at køre bil. Personer bosat i Samsø Kommune (frem for inpenlere) i henhol til at afgrænse et geografiske områe for e gennemførte empiriske unersøgelser. Projektet er bygget op efter en følgene struktur: Først unersøges transportvaner og erefter holninger til og interesse i samkørsel. Dernæst laves en vurering af potentialet for øget samkørsel som umuner i en besvarelse af problemformuleringen. Unersøgelsen af transportvaner samt holninger til og interesse i samkørsel på Samsø bygger på insamling af ata gennem kvantitative og kvalitative unersøgelser. Deruover inrages litteratur fra kapitel 2 og 4, som birager til en fortolkning af ata og resultater. Unersøgelsen af transportvaner struktureres ve at inrage tre hypoteser om e generelle transportvaner som ses i Skaninavien, og som formoes at have betyning for potentialet for samkørsel. Hypotese 1 og 2 er baseret på litteraturstuiet Holninger og Transportmielvalg (Berge & Amunsen, 2001) og hypotese 3 på rapporten Bystruktur og Transportafær fra Danmarks Miljøunersøgelser (Christensen, 2001). Hypoteserne er følgene: 1. Kønsforskelle, hvor kviner har en større interesse i brug af offentlig transport en mæn. 2. Alersforskelle i henhol til transportmielvalg, hvor en aglige brug af bil er størst i alersgrupperne år og år. 3. I beboelsesområer me uner 2000 inbyggere er hovetransportmilet bilen og et aglige transportarbeje i bil er gennemsnitlig 29 km pr person. Hypoteserne verificeres eller falsificeres u fra e foretagene unersøgelser samt ata fremvist i kapitel 4. Resultaterne af unersøgelsen af transportvaner inrages i unersøgelsen om holninger til og interesse i samkørsel. I følgene kapitel beskrives e metoiske tilgange til insamling af ata, som benyttes til at uføre e ovenståene opgaver er leer til en besvarelse problemformuleringen. 28 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

29 3 Metoe Dette kapitel har til formål er at klargøre e metoiske tilgange som er anvent i projektet. Kapitlet er struktureret i fire afsnit i henhol til e forskellige typer af metoer som anvenes. Afsnit 3.2 som omhanler metoe i henhol til en primære unersøgelse i projektet, ugør størsteelen af kapitlet og er yerligere inelt i unerafsnit. 3.1 Metoetriangulering Anvenelse af flere forskellige metoiske tilgange til at afække et problemfelt kales metoetriangulering. Helge Østbye et. Al. (1997: 101) beskriver metoetriangulering og ets forele som: En måte å styrke valiiteten i et prospekt på er metoetriangluering. Metoisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ve én metoe ve å bruke også anre metoiske tilnærminger... Slik triangulering kan innebære at en bruker båe kvalitative og kvantitative metoer..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoer for å analysere en problemstilling. Metoetriangulering kan bruges som metoe til at øge valiitet og reliabilitet. Valiitet henviser til unersøgelsens gylighe, et vil sige om unersøgelsesmetoen unersøger et som er hensigten me unersøgelsen samt troværigheen af resultaterne. Reliabilitet henviser til pålieligheen af en tekniske uførelse af unersøgelsen. Foretages anre unersøgelser af samme Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 29

30 emne og opnås er et lignene resultat, tales om høj reliabilitet. Reliabilitet hanler om hvorvit en unersøgelsesmetoe kan proucere præcise ata, fx at uformningen af et spørgeskema ikke påvirker responenternes svar i forskellige retninger (Elektronisk Møeste for Unervisningsverenen, ukent år). Metoetriangulering mevirker til at atainsamling fra e forskellige unersøgelsesmetoer kan kompenserer for hinanens svagheer. Dette opnås eksempelvis ve en kombination af kvantitative metoe, som umærker sig ve høj reliabilitet og repræsentativitet, og kvalitative metoe, som ofte birager ve høj valiitet (Østbye et. Al., 1997: 101). I projektet er er anvent kvantitative og kvalitative metoer. De kvantitative metoer består i en spørgeskemaunersøgelse, som ugør hoveparten af et insamlee ata samt insamling af sekunær statistisk ata. Desuen anvenes kvalitative metoer, hvilke er litteraturstuier samt kvalitative interviews til unerstøttelse af e kvantitative unersøgelser. 3.2 Kvantitativ metoe - spørgeskemaunersøgelse Den teoretiske tilgang til insamling af kvantitativt ata ve brug af en spørgeskemaunersøgelse, fremlægges i ette afsnit. Herefter følger esuen en fremlægges af uførelsen af spørgeskemaunersøgelsen i projektet, som yerligere er inelt i forarbeje, ufylningsperioen og efterbehanling Metoisk tilgang Benyttelse af spørgeskemaer er en metoisk tilgang til at insamle kvantitative ata. Spørgeskemaunersøgelser er en samfunsvienskabelig metoe til insamling af ata. Dataene kan birage til uformningen af statistik, hvorufra hypoteser kan testes og teorier kan afprøves (Boolsen, 2004: 3). Et grunigt forarbeje inen uformning af spørgeskemaet er relevant, a e valg er træffes i forbereelsesprocessen, har konsekvenser for e konklusioner som rages i analysefasen. Det er erfor nøvenigt at have overblik over hele atainsamlings- og analyseprocessen (Boolsen, 2004: 4). I e kvantitative unersøgelser hvor er ikke er en interviewer tilstee, har responenter ikke mulighe for at få uybene forklaringer på e stillee spørgsmål og et kan influerer på et 30 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

31 efterfølgene svar. Det er erfor vigtigt, at er er en entyig sammenhæng mellem e tanker som forskeren har gjort sig verørene spørgsmålene, og en forståelse responenterne har. I værste tilfæle kan misforståelser resultere i ubrugelige ata, som ikke kan anvenes (Boolsen, 2004: 28ff). I metoelitteraturen er er opstillet en række anvisninger som respekterer e vienskabelige krav til uformning af spørgsmål. Spørgeskemaer bør blant anet ikke inehole leene spørgsmål som ensretter alle responenternes svar, spørgsmål som forusætter særlig vien, tvetyige spørgsmål eller lange spørgsmål, a er opstår en risiko for, at responenten kun kan huske en enkel el af spørgsmålet, og besvarer erfor kun enne el. Spørgsmål me fagutryk bør esuen ungås, a tekniske termer kan resultere i forståelsesmæssige problemer for responenten. Derimo bør spørgsmål være formuleret me simple og korte or samt have en klar struktur, et vil sige at spørgsmålene bør følge en progressiv og logisk rækkefølge sålees responenten ikke bliver forvirret og misforstår spørgsmålene (Boolsen, 2004: 29ff). Uover uformning af spørgsmål, ugør formuleringen af svarmuligheer også en væsentlig el af spørgeskemaet. Arbejes er me lukkee, struktureree spørgsmål, hvor er skal vælges mellem på forhån valgte svarmuligheer, får valget af svarmuligheer en afgørene betyning for hvilke konklusioner er kan træffes u fra en pågælene unersøgelse. Hvis er er tvivl om hvoran responenternes vil besvare spørgsmålene kan et være en umærket ie at tilføje en åbne kategori anet blant svarmuligheerne Uarbejelse af spørgeskemaunersøgelse Forarbeje I forbinelse me projektet er er foretaget en spørgeskemaunersøgelse. Formålet me en kvantitative unersøgelse er at insamle ata som kan birage til en besvarelse af projektets problemstilling. Spørgeskemaet består af 14 spørgsmål og fyler en A4 sie me tryk på begge sier (se bilag 1). Spørgsmålene er struktureret i tre overornee grupper: Spørgsmål 1-6 er baseret på at insamle ata om personlige faktuelle oplysninger såsom aler, køn og job. Disse oplysninger giver mulighe for at unersøge, hvorlees e efterfølgene svar i spørgeskemaet varierer i forskellige alersgrupper og blant køn. Spørgsmål 7-10 omhanler responenternes brug af forskellige transportmiler efterfulgt af mere uybene spørgsmål om brug af bilen Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 31

32 i forskellige anleninger. Disse spørgsmål skal belyse samsingernes transportvaner. Slutteligt unersøges i spørgsmål responenternes holninger og kenskab til samkørsel. Dette skal give et inblik i omfanget af eksisterene samkørsel på Samsø, samsingernes potentielle interesse i samkørsel, samt hvilke forele og ulemper e ser ve samkørsel. Målgruppen for spørgeskemaunersøgelsen er beboere på Samsø, som er i en arbejsygtige aler og har aleren til at køre bil. Desuen er er interesse at motage besvarelser fra personer som i eres aglige rutiner er afhængige af transportmiler til forskellige gøremål, som for eksempel at transporterer sig til og fra arbeje eller bringe og hente børn til og fra institutioner. Det har været svært at forusige hvor mange besvarelser spørgeskemaunersøgelsen ville resultere i. På baggrun af inbyggertallet på øen (4003 inbyggere jf. kapitel 4.1), samt en ti er var til råighe til at uføre unersøgelsen, har gruppen sat et mål om at insamle besvarelser. For at øge muligheen for en høj svarprocent, er er gjort forskellige tiltag for at gøre beboerne på Samsø opmærksom på unersøgelsen. Gruppen har skrevet en pressemeelelse, som Malene Lunén fra Energiakaemiet har været behjælpelig me at inrykke i Samsø Posten lørag. 5. ecember 2009, to age før selve unersøgelsen (se bilag 2). Pressemeelelsen ineholte blant anet en beskrivelse af interessen for Samsø som unersøgelsesområe samt unersøgelsens formål. Meelelsen have til formål øge samsingernes interesse og forståelse for unersøgelse, og erme opnå større villighe i at eltage i unersøgelsen. Deruover var Malene Lunén behjælpelig me at tage kontakt til tre børnehaver (Rumlepotten i Tranebjerg, Børnehuset i Onsbjerg og Skovbørnehaven Mårup) samt Samsø Kommune i Tranebjerg me henblik på at give gruppen tillaelse til at ele spørgeskemaer u på arbejsplasen. Her fik gruppen mulighe for at aflevere spørgeskemaerne om formiagen, og hente e ufylte spørgeskemaer om eftermiagen. Denne orning gav e ansatte på arbejsplaserne samt forælre i børnehaverne mulighe for at ufyle spørgeskemaerne i løbet af formiagen, miagsperioen eller en el af eftermiagen. I børnehaven Rumlepotten blev er ingået aftale om eftersenelse af ufylte spørgeskemaer me posten. Deruover kontaktee gruppen Samsø Sygehus, Tranebjerg Skole, Samsø Friskole og Nor-Samsø Efterskole efter ankomst til Samsø, og fik ingået samme aftale som i børnehaverne og på kommunen. Ufylningsperioen Spørgeskemaunersøgelsen blev foretaget manag. 7. ecember 2009 fra kl til kl U over e nævnte lokaliteter, har gruppen uelt spørgeskemaer på færgeoverfarten til Samsø, foran Super Brugsen i Tranebjerg mellem kl samt på Samsø Energiakaemi. Der er hovesageligt lagt vægt på at uele og afhente spørgeskemaer på e uvalgte arbejsplaser på 32 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

33 Samsø. Dette skyles, at er på arbejsplaserne forventes at være en forholsvis høj koncentration af er enten arbejer på eller besøger steet. Desuen er er en forventning om at er på arbejsplaserne kan opnås en højere eltagelse fra responenter i alersgruppen år en for eksempel i butikker, på gaen eller i hjemmet. Figur 3.1viser antallet af ufylte spørgeskemaer på e forskellige lokaliteter samt antallet af kasseree spørgeskemaer. Der er i alt besvaret 136 spørgeskemaer, hvoraf e 127 er inraget i rapporten. Svarprocenten ligger erve på 3,2 % i forhol til et samlee antal beboere på Samsø (4003 inb.) og på 5,3 % i forhol til beboere i aleren år (2392 inb. jf. figur 4.2) i kapitel 4. Denne alersgruppe er, som nævnt i ovenståene, målgruppen for unersøgelsen og er som følge eraf overrepræsenteret sammenlignet me alersforelingen på Samsø. Det gæler specielt alersgrupperne år samt år (se tabel 3.1). U af e 127 besvarelser er 74 % (N=94) af kviner og 26 % (N=33) af mæn. Den markante kønsforskel kommer specielt til utryk i besvarelserne foretaget i børnehaverne, ve Super Brugsen, på sygehuset og på kommunen, hvor over 70 % af responenterne er kviner. Kønsforelingen askiller sig fra en faktuelle kønsforeling på Samsø hvor 51 % er kviner og 49 % er mæn (se figur 4.1). I analysen af resultater baseret på kønsforskelle er et relevant at tage enne afvigelse i betragtning. Samsø Kommune S Samsø S Sygehus h Samsø Energiakaemi Nor-Samsø efterskole Samsø Friskole 5 T Tranebjerg bj skole k l Børnehuset Skovbørnehaven 3 Rumlepotten Super Brugsen På færgen Kasseret Figur 3.1: Oversigt over antal spørgeskemaer som er ufylt på forskellige lokaliteter samt antal kasseree spørgeskemaer. Efter egen ata, Aler, år DST %* Spørgeskemauersøgelse %** < Tabel 3.1: Alersforeling af samsingerne og responenterne i spørgeskemaunersøgelsen. Efter Danmarks Statistik, 2009e* og egen ata, 2009**. Bopæl og beskæftigelse i Samsø Kommune Upenling Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø Inpenling

34 Efterbehanling I efterbehanlingen af spørgeskemaerne, er ni spørgeskemaer kasseret på grun af manglene besvarelser i hoveparten af spørgeskemaet og fremgår ikke i resultaterne. Resultaterne fra spørgeskemaunersøgelsen er ført in i et svarskema i Microsoft Excel (se bilag 3) hvor er er lavet utræk på tværs af svarmuligheer, køn og aler. Hertil benyttes funktionen If-statement, som kan sortere i ata sålees at et svar kun metælles hvis et lever op til en kommano er er inkoet. Hertil er e fleste ata inskrevet i svarskemaet me en koe, et vil sige et tal mellem 1 og 5. Dataene fremvist i procent for at fremme muligheen for at sammenligne resultaterne på tværs af køn, aler og i henhol til anre ata, som er hentet fra anre kiler. Enkelte spørgsmål er ikke inraget i rapporten, a informationen ikke har vist sig at have relevans for projektet. Det rejer sig om spørgsmål 3, 4, 5 og 6 om samlever, børn i hjemmet, job/stilling og personbiler i husstanen. Besvarelserne har og mevirket til en generel opfattelse af hvilke typer af personer spørgeskemaunersøgelsen omhanler, og ette kan muligvis have en ubevist inflyelse på gruppens fortolkning af ataene Valiitet og reliabilitet af resultaterne Gennem kommunikation me responenter og i behanlingen af resultaterne, er et erfaret at er kan sættes spørgsmålstegn ve valiiteten og reliabiliteten af besvarelserne af enkelte spørgsmål. Nogle or er tolket forskelligt, hvilket kan meføre at er over ti ikke kan opnås konsistente resultater og erve påvirker reliabiliteten i en negativ retning. Besvarelser som er tolket forskelligt kan enviere betye at resultaterne ikke afspejler en information som spørgsmålet skulle umune i, og erve kan valiiteten forringes. I ét tilfæle - spørgsmål 6 - har en lav valiitet og reliabilitet meført at resultaterne ikke benyttes i rapporten. Ve samtale me nogle af responenterne uner eller efter ufylningen af skemaerne, er et kommet frem at op mo 5 responenterne har fejllæst sætningen Antal personbiler i husstanen som Antal personer i husstanen. Antallet af personbiler i husstanen blev erfor fejlagtigt højt. Yerligere fremgår et af øvrige resultater, at flere personer, som gruppen ikke har været i personlig kontakt me, sansynligvis også har fejllæst sætningen. Dette fremgår af resultaterne som lyer på op mo seks personbiler i husstanen, hvilket ikke er gælene på Samsø, ifølge tal fra Danmarks Statistik hvor i husstane er op mo 2 personbiler (Danmarks Statistik, 2009). 34 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

35 Betegnelsen Bil (chauffør) i spørgsmål 7 om transportmielvalg har ligelees ikke været fortolket ens af alle responenter. Dette fremgår af samtaler me responenter i Super Brugsen, hvor to ikke var klar over, at er blev spurgt om, hvor ofte e selv kørte bilen og ikke om e have en chauffør som kørte em. Her kunne til forel være valg et mere sigene or så som Bil (fører). Besvarelserne er og metaget i resultatopgørelserne, a gruppen ikke har hørt anre responenter omtale spørgsmålet og at resultaterne er i overensstemmelse me, hva er kunne forventes. Valiiteten formoes erfor ikke at være på et kritisabelt niveau. I spørgeskemaet har responenterne ikke haft mulighe for at benytte en kategori i form af ve ikke til e hanlingsorienteree spørgsmål. Forelen ve at fravælge enne svarmulighe er, at man tvinge responenten til at tage stilling til situationen i højere gra en hva man ellers vil gøre, og på en måe ungår man ovne responenter, som ofte anvener ve ikke-muligheen, a e vil besvare spørgeskemaet hurtigst muligt og uen at skulle tænke for meget over spørgsmålene (Boolsen, 2004: 35). Ulempen ve enne fravælgelse er at nogle responenter muligvis føler sig nøsaget til at sætte krys ve en eller flere valgmuligheer, selv om responenten ikke kan svare på spørgsmålet. Det er valgt at unlae enne svarmulighe, a gruppen mener, at er er minre risiko for at fremtvinge forkerte svar, en e problemer som kan opstå ve at have kategorien me. I fem af spørgsmålene er svarmuligheen anet metaget, hvor responenterne har haft mulighe for at notere yerligere kommentarer. Denne svarmulighe har været metaget for at give plas til uforusete besvarelser som har biraget i rapporten til mere nuanceret svar en, hvis kategorien ikke var metaget. Denne svarmulighe forventes erve at øge valiiteten af besvarelserne. En høj valiitet og reliabilitet kunne være opnået ve at foretage yerligere spørgeskemaunersøgelser som kan øge valiiteten og reliabiliteten på e områer, hvor en uførte spørgeskemaunersøgelse ikke har været tilstrækkelig. Efterfølgene spørgeskemaunersøgelser kunne birage til at minske responenternes fortolkningsfejl/fejllæsning af spørgsmålene og er kunne enviere være tilføjet eller fjernet nye spørgsmål i spørgeskemaet i takt me erfaringer fra e ufylte spørgeskemaer. Reliabiliteten af spørgeskemaunersøgelsen er forstærket gennem insamling af ata om samsingers transportvaner fra en transportvaneunersøgelse på Danmarks Tekniske Universiet og Danmarks Statistik (se kapitel 4). Yermere er er foretaget telefoninterviews af fire re- Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 35

36 sponenter for at uybe besvarelserne fra spørgeskemaet. Den kvalitative metoe beskrives i følgene afsnit Kvalitativ metoe - telefoninterviews Mosat kvantitativ metoe, som er baseret på analytisk generalisering, kan en kvalitative metoe besvare spørgsmål som hva, hvorfor og hvoran. Et interview kan betegnes som en uveksling af synspunkter mellem personer (Kvale, 1997:15). Gruppen har været forberet på, at er i forbinelse me bearbejning af resultaterne fra spørgeskemaunersøgelsen kunne opstå behov for uybene svar fra nogle unersøgelsens responenter. I spørgeskemaerne har responenterne erfor haft mulighe for at notere kontaktoplysninger og give tillaelse til at gruppen måtte kontakte em. I projektet er er foretaget fire interviews me responenter fra spørgeskemaunersøgelsen. Hertil er anvent semistruktureree telefoninterviews. Disse interviews har været svagt styret af intervieweren. Interviewet har primært omhanlet samkørsel og søgt at få uybet svar fra spørgeskemaet. Hertil er uvalgt interviewpersoner som har interesse i samkørsel og alleree praktiserer et, samt e responenter som er interesseret i samkørsel, men ikke praktiserer samkørsel. Interviewpersonerne er blevet spurgt om i hvilke anleninger e ser samkørsel som et interessant transportvalg, hvoran tiligere samkørsel er blevet arrangeret samt hvoran samkørsel kan ubrees på Samsø. Telefoninterviewene har ikke været aftalt me interviewpersonerne på forhån. Dette har meført, at interviewpersonen ikke har været forberete på at besvare spørgsmål, og kan give usikre og uovervejee svar. På en anen sie kan uforberete spørgsmål meføre at interviewpersonen svarer mere oprigtigt og ikke har påtaget sig en holning. Flere og længere interviews kunne enviere birage til en højere reliabilitet af spørgeskemaunersøgelsen. Dette har og ikke været muligt i projektperioen. 36 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

37 3.4. Sekunær atainsamling U over e ovenfor beskrevne metoer som er brug i forbinelse me at generere ata til projektet, er er inhentet sekunær ata. Dataene har til formål at birage me informationer hvor ovennævnte unersøgelser ikke har været tilstrækkelige. Desuen birager en sekunære ata til at sammenligne og støtte resultaterne af unersøgelserne. Følgene to kiler er benyttet: Danmarks Tekniske Universitet Transport, me ata fra Transportvaneunersø gelsen. Kilen er benyttet til at samle ata om transportarbeje og transportmielvalg. Danmarks Statistik Statistikbanken.k. Statistikken bruges primært til supplering af resultaterne fra unersøgelsen. Dataene fremgår af efterfølgene kapitel som omhanler uviklingen af befolkningssammensætningen på Samsø, samt e transportformer som benyttes og er til stee på øen. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 37

39 4 Befolkningstal og transport på Samsø Dette kapitel har til formål at skabe et overblik over befolkningssammensætningen på Samsø samt at reegøre for transportsektoren på Samsø forelt på private og offentlige transportmiler. Det insamlee materiale vil blive inraget i analysen af transportvaner og samkørselsmuligheer i kapitel Uvikling i befolkningstal Samsø Kommune består af øen Samsø samt 10 småøer beliggene i Stauns Fjor. Samsø er 114 km2 stor og strækker sig 28 km fra et norligste til et syligste punkt. Der er ikke broforbinelse til Samsø, men et er muligt at sejle til øen me færge fra Sælvig til Hou (Jyllan) og Kolby Kås til Kalunborg (Sjællan). Befolkningstallet på Samsø er 4003 i 2009 hvor af 51 % er kviner og 49 % mæn. Hovebyen heer Tranebjerg og har 829 inbyggere, og øens anre byer har et inbyggertal på omkring 250 inbyggere (Danmarks Statistik, 2009f). Inbyggertallet på Samsø var på sit højeste i 1911 me 7497 inbyggere (Danmarks Statistik, 2009g). Af figur 4.1 fremgår et, at er fra 1050 erne og frem til 1980 erne er sket et markant Inbyggertal År Figur 4.1: Befolkningsuvikling på Samsø fra Efter Danmarks Statistik, 2009g. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 39

40 fal i inbyggertallet på Samsø. På Danmarks Statistik ses en lignene uvikling for lanistrikter i Danmark. I perioen efter anen verenskrig begyner mekanisering af lanbrugssektoren og en øget efterspørgsel på arbejskraft i specielt inustrisektoren, mefører at lanistrikter affolkes og lanboerne flytter til storbyen for at arbeje (Brønum, Mackie & Nielsen, 2008). På Samsø kommer enne uvikling til syne ve et falene inbyggertal og at flere butikker og lanbrug er blevet nelagt eller sammenlægges. I steet er turismen steget og har meført et øget befolkningstal i sommerhalvåret (Økomuseum Samsø, ukent år). Alersforelingen på Samsø askiller sig fra en gennemsnitlige alersforeling i Danmark ve en lavere anel af børn, unge og voksne op til 50 år, og en højere anel af inbyggere fra 50 år og opefter (se figur 4.2). Den afvigene alersforeling er ofte at fine yerkantsområer, og skyles formoentligt en generelle tenens efter 2. verenskrig, hvor unge søger til større byer for at uanne sig eller for at søge bere beskæftigelsesmuligheer (Brønum, Mackie & Nielsen, 2008). Ifølge Brønum, Mackie & Nielsen (2008) er en geografiske isolation i ø-samfun enviere grun til unges fraflytning. Den geografiske isolation som følge af Samsøs størrelse, placering og infrastruktur (ingen broforbinelse) kan sålees forklare en negative befolkningsuvikling på Samsø, specielt et markante fal af unge (Brønum, Mackie & Nielsen, 2008). Den skæve alersforeling me få mennesker i en føeygtige aler inikerer at befolkningsuviklingen fortsat vil fale. Et lavt befolkningstal i et områe vil formoentlig gøre offentlig transport minre rentabelt, og erfor vil er opstå en større afhængighe af privatbilen. For at unersøge Samsingers bevægelsesmønstre, me fokus på en aglige transport til og fra arbeje, fremføres statistik for beskæftigee personer efter områe og penling samt beskæftigelse efter bopælsområe og penlingsafstan år år år år år år år år år år 0-4 år % Mæn Samsø Kviner Samsø Mæn Danmark Kviner Danmark Figur 4.2: Befolkningspyramie for Samsø og hele lanet. Antal personer er for Samsø opgjort i faktiske tal, for hele lanet i antal tusine og efterfølgene i procent. Efter Danmarks Statistik, 2009h. 40 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

41 Figur 4.3: Kort over Samsø og øens byer og færgeforbinelser. Samsøkort, ukent år. 7 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 41

42 4.2. Privatbilisme og penling på Samsø 1924 personer arbejer i Samsø Kommune, hvor af 1728 også har bopæl i kommunen. 196 personer penler til Samsø fra en anen kommune mens 191 (4,8 %) beboere på Samsø peneler til en anen kommune for at arbeje, (se tabel 4.1). Antallet af upenlere fra Samsø er i go ove- Aler, år DST %* Spørgeskemauersøgelse %** rensstemmelse me figur 4.4, hvor Tabel 4.1: Beskæftigee personer i Samsø Kommune samt beskæftigee beboere på Samsø penler in- og upenlere i Kommunen, Efter Danmarks over kilometer til 46 arbeje, og erfor Statistik, 2009i. 66< 25 5 sansynligvis forlaer øen. Yerligere viser statistikken at hoveparten af e Bopæl og beskæftigelse i Samsø Kommune Upenling Inpenling beskæftigee i kommunen penler op til kilometer. Inpenling 196 % Danmark Samsø Kommune Ingen > < 50 Km penling Hovetransportmiel Foreling Bilfører 56.7% Figur 4.4: Beskæftigee personers penlingsafstan på Samsø og lansplan, Bilpassager 10.8% Efter Danmarks Statistik, 2009j. Knallert 3.0% Cykel 11.7% Transportarbeje forelt på områer er unersøgt i en transportvaneunersøgelse lavet af Danmarks Tekniske Universtitet. Tabel 4.2 sammenholes Bussamsingernes transportarbeje 1.4% me et Gang 10.8% Øvrig 5.6% generelle transportarbeje på lansplan. På Samsø er transportarbejet lavere en på lansplan. Det lave transportarbeje på Samsø stemmer ikke over ens me et gennemsnitlige transportarbeje i lanistrikter (se figur 2.2) som er højere en på lansplan. Dette skyles formoentligt Samsøs geografiske størrelse som mevirker til en begrænset mobilitet for e personer som ikke forlaer øen agligt. Ste Km/person Danmark 36,2 Samsø 20,4 Ste Km/person/ag Danmark 36,2 Samsø 20,4 Tabel 4.2: Transportarbeje for personer på lansplan og Samsø for årene (på nær ). Efter Danmarks Tekniske Universitet, Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

43 46 5 Bopæl og beskæftigelse i Samsø Kommune Upenling Inpenling Af tabel 4.3 ses forelingen af hovetransportmiler for interne ture på Samsø. Ve hoveparten Ste Km/person/ag af e ture er foretages på øen kører personerne selv i bil. Derefter laer folk sig transportere i Danmark 36,2 bil som passager, cykler eller går. De færreste benytter bussen. Samsø 20,4 I neenståene afsnit unersøges tilgængeligheen for benyttelse af offentlig transport på Samsø, hvilket er me til at anne en forståelse af afhængigheen af bil. Hovetransportmiel Foreling Bilfører 56.7% Bilpassager 10.8% Knallert 3.0% Cykel 11.7% Gang 10.8% Bus 1.4% Øvrig 5.6% Tabel 4.3: Hovetransportmiel 1 for interne ture i Samsø kommune. Efter Danmarks Tekniske Universitet, Offentlig transport på Samsø Bus rute 131 kører agligt ni ture mellem Kolby Kås og Norby fra kl. 5 om morgenen til kl. 19 om aftenen. De fleste af turene har stop i hoveparten af byerne (14 byer), båe på øst- og vestsien af øen, og af enne grun tager turen 1½ time. Ønsker man at benytte en offentlige transport uen for tisplanen, er et muligt at ringe efter en teletaxi. Teletaxierne kører kun efter personlig henvenelse som skal se senest to timer før afgang (se bilag 4). En yerligere transportform er Samsø Air Service, som tilbyer taxaflyvning/charterflyvning til 21 estinationer i Danmark samt en enkelt i Sverige. Priserne varierer efter estination og antal passagerer. For eksempel vil en flyvetur på 15 minutter til Oense og tilbage koste kr. eller 500 kr. pr person ve tre passagerer (Samsø Air Service, ukent år). Trafikken til og fra Samsø foregår og hovesageligt via færgesejlas til og fra Hou og Kalunborg. Færgen sejler syv gange i øgnet me 2½ times mellemrum (se bilag 5). I løbet af 2009 har er været logistiske problemer me færge- og bustrafikken, som følge af en ny færge på ruten mellem Hou og Sælvig. Færgen N/F Kanhave me ejeren Noric Ferry Services skulle båe være hurtigere og have mere kapacitet en em tiligere færge. Den ekstra kapacitet, et uneræk i bunen af færge, er og ikke færigbygget og erfor lukket af. Færgen skulle sejle mellem Hou og Sælvig på 50 minutter og bustierne på Samsø er fast lagt efter isse færgetier. Turen har imilerti vist sig at tage 60 minutter, hvilket har meført at bussen til havnen i Sælvig ankom- 1 Hovetransportmiel er et transportmiel, som tilbagelægger flest kilometer i løbet af et øgn (Danmarks Tekniske Universitet, 2007) Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 43

44 mer 10 minutter efter færgen er sejlet. De skæve bus- og færgetier har meført frustrationer og ekstra venteti for e færgepassagerer som er afhængig af eller ønsker at bruge anen offentlig transport (Krøyer, 2009), (Rosenberg, 2009) og (Kristensen, 2009). Som et fremgår ovenfor, er en offentlige transport på Samsø ikke særlig tilgængelig og afhængigheen af bil er erfor stor. Som et muligt alternativ til en offentlige transport unersøges benyttelsen samkørsel på Samsø i neenståene afsnit. 4.4 Samkørsel på Samsø På Samsø er er umielbart ikke nogen offentlig planlægning for samkørsel, vs. ingen koorineret planlægning gennem kommunen eller virksomheer. I 2008 blev er og oprettet en Facebookgruppe Samsø samkørsel, hvoraf et fremgår at oprettelsen er sket som følge af e lange ventetier ve brug af bus og færge til og fra Samsø. Gruppen har 162 melemmer. Gruppen er offentligt tilgængelig og på gruppens opslagstavle kan alle sålees skrive en anmoning om samkørsel. På gruppen tilbyer nogle, for eksempel at folk kan køre me em på e tispunkter, hvor e selv skal me færgen til fastlanet, mens størsteelen anmoer om at få et lift til eller fra Samsø. Flere efterlaer eres telefonnummer til efterfølgene kontakt og generelt fremgår et ikke af gruppen, hvilken kommunikation er yerligere opstår som følge af anmoningerne. Benyttelsen af Facebookgruppen er et signal om at er er ønsker og behov for samkørselsmuligheer blant nogle samsinger, men hvilke typer mennesker, er har interesse i samkørsel, hvor ofte e har behov for samkørsel samt hvorlees e repræsenterer befolkningssammensætningen fremgår ikke af sien. For at opnå bere vien om samsingers transportvaner samt interesse i og benyttelse af samkørsel er er behov for yerligere atainsamling. Det har mevirket til generering af ny ata gennem kvantitative og kvalitative unersøgelser, som er beskrevet i kapitel 3. I følgene kapitel vil resultater af spørgeskemaunersøgelsen blive fremvist og enkelte steer støttet op af kvalitative telefoninterviews. 44 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

45 5 Resultater af unersøgelser I ette kapitel gives en kort præsentation af resultaterne af en spørgeskemaunersøgelse som blev lavet på Samsø. 7. ecember 2009 me fokus på, at insamle empirisk ata til brug i besvarelsen af problemformuleringen. Spørgeskemaet som er anvent i unersøgelses ses i bilag 1. Det metoiske arbeje som ligger til grun for resultaterne er beskrevet i kapitel 3. Resultaterne eles op i to afsnit, hvor transportmielvalg og holninger præsenteres i afsnit 5.1, og interesse, brug og holning til samkørsel præsenteres i afsnit 5.2. I hvert afsnit er er en introuktion til e spørgsmål som er stillet i spørgeskemaunersøgelsen. 5.1 Transportmielvalg I første el af spørgeskemaunersøgelsen unersøges responenternes transportmielvalg samt eres holninger til brug af bil ve hjælp af fire spørgsmål. Spørgsmålene gennemgås i neenståene rækkefølge. I spørgsmål 7 bliver responenterne bet om, at tage stilling til, hvor ofte e bruger en række transportmiler (cykel, bus mm.). Hyppigheen er opelt i fem kategorier, og går fra aglig brug til sjælnere en et par gange i kvartalet. I spørgsmålet er er mulighe for at vælge flere transportmiler me samme hyppighe. Bruger en aspurgte eksempelvis båe bil og cykel agligt, kan hun/han sætte krys i agligt ve hvert af isser transportmiler. Formålet me ette spørgsmål er, at opnå kenskab til transportmielvalget samt hvor ofte forskellige transportmiler anvenes. I spørgsmål 10 unersøges transportmielvalg i forbinelse me færgesejlas. Her skal e Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 45

46 aspurgte tage stilling til hvilke transportmiler e anvener til at transportere sig til og fra færgelejet henholsvis på Samsø, i Jyllan og på Sjællan. Formålet me ette spørgsmål er, at unersøge problematikken omkring transportmiler til og fra Samsø. I spørgsmål 8 skal responenternes begrunelser for brug af bil unersøges. Her er er otte foruefineret svarmuligheer, samt svarmuligheen anet, hvor responenten har mulighe for at uybe sit svar. I ette spørgsmål er er mulighe for at angive flere svar. I spørgsmål 9 bliver er spurgt in til, hvor hyppigt bilen anvenelse til forskellige anleninger: arbeje/uannelse, fritisaktiviteter, æriner/inkøb, hente/bring børn og anet. I ette spørgsmål er et muligt at vælge forskellige anleninger me samme hyppighe Transportmielvalg forelt efter hyppighe Transportmielvalget for en samlee aspurgte gruppe varierer båe efter transportmiel og hyppighe (se figur 5.1). Bilen bruges oftest i en aglige transport, hvor 60 % (N= 76) af responenterne angiver, at e bruger bilen agligt frem for anre transportmiler, og erefter følger gang (50 %, N= 64) og cykling (28 %, N= 36). Ve at kigge nøjere på resultaterne af spørgeskemaunersøgelsen, som er fremvist i bilag 3, ses et, at e aspurgte, som sætter krys ve gang, fortrinsvis også sætter krys ve bil eller cykel som et aglige transportmiel. Det kan erfor ikke konklueres, at e aspurgte som går, bruger enne form for transport til alle sine aglige gøremål. Det ønskes at fremvise en anel, som bruger gang som et primære transportmiel, og enne anel må formoes at ligge noget uner e 50 %. Den høje procentel af fogængere skyles sansynligvis e aspurgtes forståelse af spørgsmålet og oret gang. Da e fleste mennesker nok vil mene, at e agligt går på eres arbejsplas, fra butik til butik osv., kunne valgmuligheen me forel have været mere etaljeret (fx gang > 1 km fra lokalitet til lokalitet ). Bilen er et foretrukne valg i en aglige transport, og ses er på et ugentlige transportmielvalg, bruger 80 % (N= 102) af e aspurgte minst bil et par gange om ugen. En lille procentel af e aspurgte bruger agligt eller ugentligt samkørsel, bus og færge som transportmiel (7 % (N=8), 4 % (N=5) og 4 % (N=5)). Fire u af e syv aspurgte, som har sat krys ve samkørsel enten agligt eller en gang om ugen, har og senere i spørgeskemaet sat krys ve at e ikke praktiserer samkørsel. Der kan erfor være tvivl om, hvorlees eres svar skal tolkes. Bussen er et transportmiel, som færrest aspurgte bruger. Hele 76 % (N= 96) af e aspurgte bruger bussen sjælnere en et par gange i kvartalet. Anerlees gør et sig gælene for brug af færgesejlas. Her tager 51 % (N= 64) af e aspurgte færgen til og fra Hou minst et par gange om måneen, og 84 % (N= 86) gør et minst et par gange i kvartalet. En minre anel benytter sig af færgen til og fra Kalunborg. Dagligagens primære transportmi- 46 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

47 Sjælnere Et par gange i kvartalet Et par gange om måneen Et par gange om ugen % I alt Dagligt Sjælnere 50 Et par gange i kvartalet 40 Et par gange om måneen Et par gange om ugen % I alt Dagligt % 0 Kviner % Mæn 100 Figur 5.1: Transportmielvalg opelt efter 100 uvalgte transportmiler og hyppighe. Tilhørene 90 signaturforklaring står uner figur 5.2. Efter egen 90 ata, % Kviner % Mæn I alt Sjælnere Et par gange i kvartalet Et par gange om måneen Et par gange om ugen Dagligt Figur 5.2: Transportmielvalg forelt efter køn. Efter egen ata, Kviner % el er altså bilen, og ernæst cyklen, mens færgesejlas sjælnere benyttese. Kun cirka en trejeel benytter sig af samkørsel og bus, og ette sker primært et par gange om måneen/kvartalet. Foreles transportmielvalget mellem kviner og mæn, er er enkelte vaner, som skiller sig u fra hinanen (se figur 5.2). Den umielbare forskel som kommer til syne, er forskellen i mæns og kviners aglige brug af bilen. 76 % (N= 25) af mænene bruger bilen agligt, mens et for kviner er 54 % (N= 51). Til gengæl er er 10 % flere kviner er agligt cykler i forhol til mæn. Mæn Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 47

48 Unersøgelsen af transportmielvalget kan yereligere opeles i grupper efter responenternes aler (se figur 5.3). Alersgrupperne er opelt efter flere kriterier. Der er ingen responenter uner 18 år, hvilket skyles at e ikke ugør målgruppen for projektet. For at ungå lave svarprocenter i grupperne vælges ikke mere en fire alersgrupper. Alersgrupperne er yerligere opelt sålees, at er ikke er for store variationer i antal af årgange i hver gruppe. Alersgrupperne er esuen opelt efter forskellige staier i livet, som har inflyelse på en aglig færen. Personer mellem år betragtes, som værene i et staie, hvor e enten er uner uannelse eller nyligt ansat. De har ingen eller små børn. De årige har overvejene børn i børnehave eller skole og e er i arbeje. Hos e årige flytter børnene hjemmefra, og e aspurgte er overvejene i arbeje. Størsteelen af e personer over 66 år har forlat arbejsmarkeet. For at begrænse mængen af information er nu spæner over, transportmiel, hyppighe og aler, unersøges kun e alersbetingee aglige transportvaner, se figur 5.3. Af figuren ses ikke markante forskelle mellem aler og brug af transportmiel. Båe gang, cykel og bil bruges me varierene hyppigheer i e forskellige alersgrupper. De årige skiller sig u ve oftere at gå en e anre alersgrupper. De årige cykler minre, men kører til gengæl oftere i bil en e anre. Til sist kan et nævnes, at e 66-årige og ælre bruger cyklen lige så ofte som bilen, og anvener cyklen mere en e anre grupper. Den aglige færen på Samsø kan ikke siges at variere betragteligt efter aleren. Have børn og unge uner 18 år været inklueret, have variationen sansynligvis været større, a isse alersgrupper er mere afhængig af of- % år år år 66- år Figur 5.3: Dagligt transportmielvalg forelt efter aler. Efter egen ata, Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

49 fentlig transport, cykel og gang Transportmielvalg i tilknytning til færgesejlas Agang til og fra Samsø har som nævnt i kapitel 4, en stor betyning for båe lokale og penlere. Tilgængeligheen er i høj gra påvirket af færgetransporten og transport til og fra færgelejet. I spørgsmålet, er omhanler transportmielvalg i forbinelse me transport til og fra færgelejerne, fremgår et, at e aspurgte primært transporterer sig i bil (se figur 5.4). Ses på kønsforelingen af ataene, bruger båe mæn og kviner oftest bil. Kviner bruger og oftere også bus (fra Hou) og tog (fra Kalunborg) en mæn. Valget af bus i Hou frem for tog skyles, at er ikke er en togstation i byen. Kun fire procent bruger bussen til at komme til og fra færgen på Samsøsien. Det skyles formoentligt logistiske problemer mellem bus og færge, som blev nævnt i kapitel 4. U fra resultaterne i spørgeskemaunersøgelsen, har aler ikke nogen betyelig inflyelse på forelingen af transportmiler. Af e som transporterer sig til færgen på Samsøsien, er et hovesageligt i en yngste alersgruppe (18-34 år), at er cykles til færgen. Her har 10 % (N= 1)sat krys ve cykel som transportmiel. Personer over 66 år transporterer sig kun i bil ertil. Til og fra færgen i Hou og Kalunborg ses ikke nogen nævneværige for- % 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Transport til/fra færge Samsø Mæn Transport til/fra færge - Jyllan Hou Transport til/fra færge Kalunborg - Sjællan % 100,0 0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Kviner Transport til/fra færge Transport til/fra færge Transport til/fra færge Samsø Hou - Jyllan Kalunborg - Sjællan Bil Bus Tog Cykel Bus og/eller tog Bus, telebus og/eller taxa Figur 5.4: Transportmielvalg i forbinelse me færgetransport til/fra Hou og Kalunborg til/fra Samsø forelt efter køn. Efter egen ata, Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 49

50 skelle mellem alersgrupper Begrunelser for valg af bil I spørgeskemaet bliver e aspurgte bet om, at sætte krys ve e vigtigste begrunelse for, hvorfor e vælger bilen som transportmiel. Hertil er opstillet otte valgmuligheer samt punktet anet, hvor ni har tilføjet en kommentar. Generelt forekommer er ikke stor variation i mænenes og kvinernes besvarelser (se figur 5.5). De hyppigst valgte begrunelser er at et er hurtigere, nemmere og at er er for årlig offentlig transport. Her sætter op mo halvelen af e aspurgte krys. Op mo 30 % (N= 79) mener, at e har for langt og at vejret er for årligt til at gå eller cykle og/eller at e har for meget bagage. Uner anet nævner to personer besværligheen ve at bringe og hente eres børn i forskellige institutioner uen bil. Det er ikke % % Alle Alle Kviner Kviner Mæn Mæn Figur 5.5: Begrunelser for valg af bil. I alt og efter køn. Efter egen ata, % % Figur 5.6: Begrunelser for valg af bil efter aler. Efter egen ata, Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

51 muligt at have børnene me på cykel og bussen kører for sjælent til e forskellige institutioner. En anen nævner logistiske problemer ve brug af offentlige transportmiler i forbinelse me arbejstier. To nævner behovet for bil når e hanler stort in. De kønsopelte begrunelser varierer, ligesom ve alersopelingen, ikke meget (se figur 5.6). En større procentel i alersgruppen år har og sat krys ve begrunelserne at et er hurtigere, nemmere og at er er for årlig offentlig transport. Ingen af responenterne som er over 66 år vælger bilen pga. meget bagage eller fori e skal bruge bilen i arbeje, hvilke kan forklares u fra, at e fleste i en aler er pensioneret Benyttelse af bil til forskellige gøremål Unersøgelsen om hyppigheen af kørsel i bil til forskellige gøremål kan birage til at forstå e aspurgtes afhængighe af bilen i agligagen og i løbet af længere perioer. Knap 50 % (N= 60) af responenterne bruger agligt bilen til og fra arbeje/uannelse (se figur 5.7). Yerligere bruger 58 % (N= 39) bilen agligt til at hente og bringe børn samt 20 % (N= 32) til æriner/ inkøb. Bilen bliver enviere brugt et par gange om ugen Alrig Alrig til æriner/inkøb (41 %, N= 51) og til fritisaktiviteter Sjælnere (34 Sjælnere Et par gange om måneen Et par gange om måneen %, N= 42). Af e personer som har sat krys i alrig Et Alrig ve par Et par gange om ugen % gange om ugen % hente/bringe børn, er e uen hjemmeboene børn blevet Dagligt Sjælnere Dagligt Et par gange om måneen Et par gange om ugen % Dagligt Arbeje/uannelse Fritisaktiviteter Æriner/inkøb Hente/bringe børn 20 Arbeje/uannelse Fritisaktiviteter Æriner/inkøb Hente/bringe børn 10 0 Arbeje/uannelse Fritisaktiviteter Æriner/inkøb Hente/bringe børn Figur 5.7: Anvenelse af bil til forskellige gøremål efter hyppighe. Efter egen ata, % % % Kviner Kviner Kviner % 100 % % Mæn Mæn Mæn Figur 5.8: Anvenelse af bil til forskellige gøremål efter hyppighe forelt på køn. Tilhørene signaturforklaring står over figur 5.7. Efter egen ata, Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 51

52 % Figur 5.9: Daglig anvenelse af bil til forskellige gøremål forelt efter aler. Efter egen ata, sorteret fra sålees at punktet kun viser hyppigheen for e personer me børn i hjemmet. Opeles anvenelsen af bil til forskellige gøremål efter køn, ses ikke nogen væsentlige forskellige (se figur 5.8). Dog viser resultaterne at mæn anvener bil hyppigere til aglige gøremål en kviner. Repræsentativiteten af mæn er og så lav i unersøgelsen, at resultaterne skal tolkes me varsomhe. Ses er på en aglige anvenelse af bil forelt på forskellige alersgrupper fremgår et af figur 5.9, at et oftest er alersgrupperne år og år som bruger bilen til at bringe og hente børn. Det samme gør sig i nogen gra gælene i forbinelse me arbeje/ uannelse. Det er en ælste alersgruppe som oftest bruger bilen til fritisaktiviteter og en yngste gruppe som sjælnest gør et. Det kan muligvis forklares ve, at folk i en højere aler har mere ti til fritisaktiviteter en en yngste alersgrupper er formegentlig båe arbejer og har hjemmeboene børn. I ovenståene er responenters transportmielvalg og holninger til brug af bil. Det viser sig, at bilen er et foretrukne transportmiel blant mæn og kviner, og benytter mæn bilen hyppigere i agligagen en kviner. En begrænset el af e aspurgte bruger agligt eller ugentligt samkørsel, bus og færge som transportmiel, og bus er et transportmiel som sjælnest benyttes. Transportmielvalget til og fra færgelejerne er primært bil. Dagligt bliver bilen hovesageligt brugt til transport til/fra arbeje/uannelse samt bringe/hente børn. Valget af brug af bil begrunes overornet me, at et er hurtigere, nemmere samt at en offentlige transport er for årlig. I næste afsnit unersøges responenternes interesse i, benyttelse af og holning til samkørsel Samkørsel Responenternes brug og holning til samkørsel unersøges ve hjælp af fire spørgsmål. Spørgsmålene gennemgås i neenståene rækkefølge. I spørgsmål 11 skal e aspurgte tage stilling til eres interesse i og brug af samkørsel. Her er er tre svarmuligheer, hvor to af svarmuligheerne er at responenten har interesse i samkørsel, 52 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

53 og enten alleree praktiserer samkørsel eller ikke benytter et nu. Siste svarmulighe angiver ingen interesse eller brug af samkørsel. Formålet me ette spørgsmål er, at give et inblik i hvor stor en el af befolkningen som har interesse i samkørsel, samt unersøge samkørsels ubreelse blant samsingerne. I spørgsmål 12 unersøges hvilke årsager som mevirker til, at responenten ikke praktiserer samkørsel på nuværene tispunkt. Svarene kan give en oversigt over e praktiske og psykologiske årsager, som man kan/skal afhjælpe, hvis man skal ubree samkørsel. Ve ette spørgsmål er er fem foruefineree svarmuligheer samt muligheen anet, hvor responenten har mulighe for at uybe sin begrunelse. I ette spørgsmål kan responenten angive flere svar. Spørgsmål 13 om holninger til samkørsel, skal en aspurgte begrune hvilke forele han/hun ser ve samkørsel frem for at skulle køre alene. Dette skal klargøre om e aspurgte har nogle incitamenter til at benytte samkørsel. Til ette spørgsmål er er fem foruefineree svarmuligheer, samt muligheen anet, hvor er er mulighe for uybelse. Ve ette spørgsmål er er også mulighe for at benytte svarmuligheen intet, hvis responenten ikke finer nogle forele ve samkørsel. I ette spørgsmål kan responenten angive flere svar. Spørgsmål 14 giver inblik i samsingernes kenskab til samkørsel på Samsø, samt unersøger hvor e som kener til samkørsel på Samsø, har hørt om et. Dette viser hvilke informationskiler som har biraget til kenskab til samkørsel på Samsø. Her er er seks foruefineree svarmuligheer samt svarmuligheen anet, hvor er er mulighe for uybelse. Ve svarmuligheen internettet har responenterne mulighe for at angive en eksakte internetaresse. Ve spørgsmål ette spørgsmål kan responenten angive flere svar Interesse i samkørsel Figur 5.10 viser en generelle interesse i samkørsel, opelt efter tre kategorier; e personer me interesse i samkørsel og som praktiserer et, e me interesse i samkørsel og som ikke praktiserer et, og e uen interesse i samkørsel. Det ses at cirka 54 % (N=68)af responenterne tilkenegiver, at e ikke har nogen interesse i samkørsel, mens 45 % (N= 54) svarer at e enten alleree praktiserer samkørsel og har interesse eri (15 %, N= 19), eller ikke benytter sig af samkørsel, men er interesseret eri (30 %, N=38). Opeles interessen i samkørsel u fra køn fremgår et, at mere en 60 % (N=20) af mænene angiver, at e ikke har interesse i samkørsel, hvorimo et hos kvinerne er cirka 50 % (N=48). Unersøges antallet af e aspurgte som alleree praktiserer samkørsel, ses et omvent billee. Her fremgår et at flere kviner (17 %, N= 16) en mæn praktiserer samkørsel (9 %, N= 3). Der er ikke nogen bemærkelsesværig forskel mellem kønnene når et gæler personer, som er Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 53

54 % Samkører Samkører ikke men har interesser eri Samkører ikke og har ikke interesser eri Alle kviner Mæn Figur 5.10: Interesse og brug af samkørsel. I alt og efter køn. Efter egen ata, % Samkører Samkører ikke men har interesser eri Samkører ikke og har ikke interesser eri Figur 5.11: Interesse og brug af samkørsel. I alt og efter aler. Efter egen ata, interesseree i samkørsel, men ikke praktiserer et på nuværene tispunkt. På figur 5.11 er responenternes interesse i samkørsel vist u for alersgrupper. De responenter, som har interesse i samkørsel, ligger i e tre alersgrupper fra år. Det vil sige, at ingen af e aspurgte personer på 66 år og opefter har interesse i samkørsel. Af e 19 personer som praktiserer samkørsel, har fire yerligere kommenteret eres brug af samkørsel. En responent bruger samkørsel i forbinelse me børnenes fritisaktiviteter, hvor flere forælres børn skiftevis køres af én foræler. Når et er muligt, praktiserer en responent samkørsel når hun skal transportere sig runt på Jyllan-sien. En anen fortæller at han benytter sig af samkørsel når flere fra et norlige Samsø har et gøremål på en sylige el af øren. Til sist har en responent tilføjet at hun samkører uen børn, og at hun ikke samkører på grun af børn. Kommentaren skal sansynligvis forstås på en måe, at kvinen samkørte før hun fik børn, men ikke gør et på nuværene tispunkt på grun af henes børns lave aler. 54 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

55 I et interviews me en responent fra spørgeskemaunersøgelsen, Ulrich Møllgaar, som er peel på Nor-Samsø Efterskole, ejer af en bil og praktiserer samkørsel, fortæller han om hvorlees han praktiserer samkørsel på Samsø: Jeg har en kollega er også bor på vejen, og han ringer tit for at høre om han kan køre me [på arbeje] Han har kørt me to gange i enne uge... Det er mest en vej, fori i øjeblikket er jeg en er bor mest sy på så et er mig er samler op og jeg har cirka 12 kilometer hver vej. De responenter som benytter sig af samkørsel, har altså alle forskellige anleninger hvortil e samkøre. Til tros for at forholsvis få praktiserer samkørsel, er interessen for samkørsel er stor (45 %). I yerligere telefoninterviews me ovennævnte og yerligere tre responenter fra spørgeskemaunersøgelsen, fortæller interviewpersonerne til hvilke gøremål e finer samkørsel relevant. De fire interviewpersoners generelle holning til samkørsel er, at et er relevant, når e skal fra en by på Samsø og ne til færgelejet og viere til fastlanet, specielt Jyllan i forbinelse me æriner i Århus. Ulrich Møllgaar fortæller at interessen for samkørsel primært er i forbinelse me brug af færgen. Vi har haft en lang perioe, hvor er ikke har været orentlig busforbinelse til færgen, eller rettere sagt færgeforbinelsen har ikke passet til bussen erfor har em er ikke har haft bil virkelig været på en, i forhol til at komme til og fra færgen. Jeg har selv her haft en perioe uen bil frem til marts og er var et meget upraktisk Telefoninterview. 11. ecember 2009 Else Heegaar Olesen, 26 år og sunheskonsulent ve Samsø Kommune, har ikke en bil og praktiserer ikke samkørsel på nuværene tispunkt. Hun er og interesseret i at benytte sig af samkørsel og fortæller i en anlening: Som regel vil et [samkørsel] være, hvis jeg skal til Århus i en weeken for eksempel fori at ofte så passer transporten [en kollektive] såan lit årlig sammen Internt på øen er et ikke så ofte at jeg har behov for et, fori jeg bor [og arbejer] i Tranebjerg, og et er meget sjælent at jeg har behov for at komme længere væk. Telefoninterview. 11. ecember 2009 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 55

56 5.2.2 Barrierer for samkørsel Efterfølgene bees responenterne angive forskellige begrunelser for, at e ikke praktiserer samkørsel på nuværene tispunkt. 80 % (N= 191) af responenterne angiver én eller flere barrierer ve samkørsel. Figur 5.12 og 5.13 viser, at en hyppigst angivne årsag er problematikken ve at planlægge kørsel i go ti. Det gæler særligt for mænene samt personer i alersgruppen år (33 %, N=11 og 32 %, N=21). % Alle Kviner Mæn Figur 5.12: Barrierer for brug af samkørsel. I alt og efter køn. Efter egen ata, % Figur 5.13: Barrierer for brug af samkørsel. I alt og efter aler. Efter egen ata, Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

57 Enviere har 17 % (N= 22) af responenterne alrig overvejet muligheen. Alersforelingen viser at 43 % af personerne over 66 år har sat sit krys herve. Dette svarer og kun til tre u af e syv responenter i alersgruppen, og 2,3 % af en samlee besvarelse, hvorve resultaterne skal tolkes me varsomhe. I alersgrupperne år, år og år fortrækker % (N= 1, 5, 8) at køre alene, mens tallet ligger på 29 % (N=2) for responenterne over 66 år. Af e responenter som ikke praktiserer samkørsel, har 22 tilføjet en kommentar til hva er fraholer em fra at samkøre. Otte tilføjet at e ikke har behov for samkørsel hvor af to yerligere uyber at e har kort afstan til arbeje og erfor går eller cykler. Fire responenter kommenterer at eres arbejstier varierer og erfor ikke har mulighe for at planlægge samkørsel. To fortæller at e ikke har mulighe for at tilbye samkørsel. Den ene har hverken bil eller kørekort og en anen kører på gule plaer. Fem af responenterne skal aflevere og hente børn på vej til og fra arbeje og har erfor ikke mulighe for at tilbye samkørsel. Til sist tilføjer en person at hun har mange gøremål når hun kører til Jyllan, hvilket besværliggør samkørsel. U fra kommentarerne viser et sig, at hoveparten af e aspurgte som ikke praktisere samkørsel, har besvaret spørgeskemaet me en opfattelse af at samkørsel er i forbinelse me transport til og fra arbeje. Kun en enkelt omtaler samkørsel i forbinelse me transport til og fra fastlanet. Have spørgsmålet om interesse for samkørsel været yerligere opelt efter forskellige anleninger, så som til arbeje, til fritisaktiviteter, til Jyllan/Sjællan mm., have spørgeskemaunersøgelsen sansynligvis resulteret i en anen foreling af interesseree. For eksempel have e responenter, som ikke finer samkørsel relevant i forhol til arbeje, muligvis haft en anen holning, hvis e blev bet om at tage stilling til samkørsel i forbinelse me transport til fastlanet. Kommentarerne viser også, at er hos nogle er en opfattelse af at samkørsel kun har interesse, hvis e selv har bil og er i stan til at køre. De overvejer ikke muligheen for samkørsel, a e ikke selv har bil Forele ve samkørsel Figur 5.14 viser hvilke forele, responenterne ser i samkørsel. 84 % 2 (N= 107) af e aspurgte forbiner samkørsel me én eller flere forele. De forele som flest relaterer samkørsel me, er e miljømæssige og økonomiske gevinster. Dette angiver henholsvis 71 % (N= 90) og 63 % (N= 80)af responenterne. Der forekommer ikke stor forskel på hvilke forele mæn og kviner har sat krys ve, me untagelse af socialt samvær. Her ser 28 % (N= 26) af kvinerne et 2 84 % af i alt 127 responenter, hvor 8 svarer intet og 12 unlaer at svare. sociale samvær som en forel, mens ette kun er gælene for 9 % (N= 3) af mænene. Uner Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 57

58 % Alle Kviner Mæn Figur 5.14: Forele ve brug af samkørsel. I alt og efter aler. Efter egen ata, anet % nævnes er ikke noget bemærkelsesværigt Kenskab til samkørselsmuligheer Alle Kviner Mæn 5 0 I spørgeskemaunersøgelsen er er slutteligt spurgt in til responenternes kenskab til samkørselsmuligheer på Samsø, samt i hvilke forbinelser e i så fal har hørt om et. I resultaterne af spørgeskemaunersøgelsen i bilag 3 fremgår et at 21 % (N= 27) af responenterne har hørt om samkørsel på Samsø. De 21 responenter som har hørt om samkørsel er forelt på 6 mæn og 21 kviner. Figur 5.15 viser hvor responenterne har hørt om samkørsel på Samsø. Generelt er er ikke stor forskel på mæn og kviner. 33 % (N= 9) af e responenter, som har hørt om samkørselsmuligheer på Samsø, har hørt om et gennem venner/familie og 33 % (N= 9) via internettet. Tre af responenterne som har hørt om samkørsel via internettet noterer enviere, at e har hørt om et via Facebook gruppen Samsø Samkørsel. 22 % (N= 6) har hørt om samkørsel gennem fritisaktiviteter og foreninger og færrest responenter (11 %, N= 3) har hørt om et via tv-inslag og avisannoncer. 19 % (N= 5)har hørt om samkørsel på eres arbejsplas, og et kan sansynligvis forklares u fra, at flere praktiserer samkørsel me kolleger til og fra arbeje. 15 % (N= 4) har hørt om samkørsel fra anre kiler, hvor to noterer at et er gennem eres børns skole og/eller børnenes fritisaktivitet. Det skyles formentligt, at børnenes forælre arrangerer 58 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

59 % Alle Kviner Mæn Figur 5.15: Kiler til kenskab verørene samkørselsmuligheer på Samsø. Beregnet u fra responenter me kenskab til samkørsel. I alt og efter aler. Efter egen ata, samkørsel for eres børn til fritisaktiviteter og arrangementer i forbinelse me skolen. Et anet eksempel på hvorlees samkørsel er kommet på tale i blant lokalbefolkningen, fortæller Kirsten Hansen (58-årig børnehavepæagog me interesse i samkørsel, uen at praktiserer et aktuelt) om i et telefoninterview. Her fortæller hun om hvoran kviner på Samsø gik sammen om at arrangere samkørsel til Horses, hvor e skulle til en unersøgelse for brystkræft på sygehuset i løbet af et par måneer: I efteråret var et alle kviner over 50 er blev tilbut en er brystscreening for brystkræft Det foregik i Horsens og er kørte folk jo sammen Der tror jeg, at alle kviner herover [fra] var af ste, og her var et noget me hvem kener nogen og så fik man lige [lavet en aftale om samkørsel til Horsens]. U fra spørgeskemaunersøgelsen af responenternes holninger og interesse i samkørsel, kan et konklueres, at er er en forholsvis ligelig foreling mellem e er har interesse i samkørsel, og e er ikke har. Flere kviner samkører og flere er interesseret eri. Forskellen mellem mæn og kviner er og ikke betyelig stor. Af em er praktiserer samkørsel, er er flest i en yngste alersgruppe, mens en ælste alersgruppe ingen interesse har i samkørsel. Der er blanee begrunelser til hvorfor responenterne ikke har benyttet sig af samkørsel, men en primære årsag er, at e har svært ve at planlægge eres kørsel i go ti. Størsteelen af responenterne ser økonomiske og miljømæssige gevinster me samkørsel. Der er ingen markante forskelle på tværs af aler og køn, bortset fra ve et sociale samvær hvor kvinerne ser flere forele en mæn. De primære kiler til oplysning om samkørselsmuligheer på Samsø er gennem internettet, venner/familie, fritisaktiviteter og foreninger. Dog har 79 % (N= 100) af e Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 59

60 aspurgte ikke kenskab til isse. I ette kapitel er er givet en præsentation af resultaterne fra spørgeskemaunersøgelsen på Samsø. Disse resultater sammenholes i kapitel 6 me ata fra kvalitative unersøgelser, litteraturstuie mm. for at klargøre sammenhænge i samsingernes transportmielvalg, eres transportvaner og holninger til transport. Dette skal mevirke til en vurering af potentialet for øget samkørsel blant beboerne på Samsø. 60 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

61 6 Analyse af transportvaner og samkørselsmuligheer Kapitel 6 består af en toelt analyse og iskussion som ligger til grun for besvarelsen af problemformuleringen i kapitel 7. Afsnit 6.1 tager ugangspunkt i unersøgelsen af transportvaner på Samsø og afsnit 6.2 i unersøgelsen af samkørselsmuligheer. Herefter iskuteres potentialet for øget samkørsel i afsnit Transportvaner på Samsø Formålet me afsnittet er at analysere første el af problemformuleringen. Her sammenholes e opstillee hypoteser i kapitel 2.7 me resultaterne af e empiriske unersøgelser, som frembringes i kapitel 5, samt litteraturstuier og atainsamling i kapitel 2 og 4. Hypoteserne gennemgås separat efter en opstillee rækkefølge i kapitel Hypotese 1 Som nævnt i kapitel 2.4 er er i Gallup unersøgelsen, vist en sammenhæng mellem køn og valg af transportmiel. Kviner er hyppigere brugere af en offentlige transport, mens mæn har større interesse i brug af privatbilen. Denne konklusion ligger til grun for hypotese 1: Kønsforskelle, hvor kviner har en større interesse i brug af offentlig transport en mæn. Hypotese 1 analyseres u fra resultaterne af e empiriske unersøgelser i kapitel 5. I kapitel 5.1 hvor transportmielvalg forelt på køn er unersøgt, viser et sig, at 76 % af mænene Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 61

62 bruger bilen agligt til forskel fra 54 % af kvinerne. 27 % af kvinerne benytter sig af bus i minst et par gange i kvartalet. Hos mænene rejer et sig om 18 %. Ses på en aglige brug af bus er er ingen betyelig forskel mellem kønnene. I henhol til færgetransport, er forelingen anerlees. 87 % og 48 % af mænene tager færgen til henholsvis Hou og Kalunborg, mens et henholsvis er 82 % og 38 % af kvinerne. I henhol til Gallup Kompas moellen og hypotesen opstillet i kapitel 2.7, stemmer spørgeskemaunersøgelsens resultater overens me hensyn til mæns hyppigere brug af bil i forhol til kviner, hvis er uelukkene ses på e aglige transportvaner. Unersøgelsen viser og, at er sker en større ujævning i kønsforskellen, når e aspurgtes ugentlige brug af bil inrages. Forskellen på mæn og kviner i henhol til valg og brug af offentlige transport er ikke entyig. Overornet set er er ikke markante forskelle på kviners og mæns brug. Mere etaljeret fremgår et, at kviner oftere bruger bus mens mæn oftere bruger færge. Brug af færge som offentligt transportmiel, er og ikke ensbetyene me, at bilen bruges minre, ligesom et gør sig gælene ve brug af bus og tog. Bilen er et fortrukne transportmiel til og fra færgelejet for båe mæn og kviner. Af e personer som benytter anre transportmiler så som bus, tog (på fastlanet) og cykel (på Samsø), er er og flere kviner (gennemsnitlig 21 %) en mæn (gennemsnitlig 5 %). På baggrun af en lav svarprocent (3 % af et samlee inbyggertal på Samsø) og en ubalance i kønsforelingen i unersøgelsen i forhol til en faktuelle foreling (mæn: 26 % i unersøgelse i forhol e reelle til 49 % på Samsø jf. kapitel og 4.1), er et vanskeligt at konkluere, om er er en klar kønsopeling i valg af transportmiel, særligt me hensyn til offentlig transport. Det vureres og at er er en tilbøjelighe til, at flere kviner benytter offentlige transportmiler en mæn Hypotese 2 I Gallup unersøgelsen viser et sig yerligere, at er er en sammenhæng mellem alersgrupper og transportmielvalg. Her ønskes at vurere sammenhængen mellem en insamlee empiri i kapitel 5 og hypotese 2: Alersforskelle i henhol til transportmielvalg, hvor en aglige brug af bil er henholsvis størst i alersgrupperne år og år. I Gallup Kompas unersøgelsen fremgår et, at personer i alersgruppen årige og 62 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

63 45-59-årige er em som oftest benytter bilen agligt. Resultaterne fra unersøgelsen på Samsø angåene transportmielvalg forelt på aler viser, at en største procentel af personer som benytter bilen agligt, ligger i alersgruppen år. Dog er er i alersgruppen år færrest personer som agligt bruger bilen. Ligesom hos e årige, anvener en stor el af e årige også bilen til at hente og bringe børn, køre til arbeje/uannelse samt foretage æriner/inkøb. De årige bruger også bilen til arbeje/uannelse, mens kun en begrænset el bruger en til at hente og bringe børn. Denne gruppe bruger også bilen minre til arbeje i forhol til grupperne år og år, samt til fritisaktiviteter i forhol til grupperne år og over 66 år. Uafhængigheen af børn kan være en forskel er askiller e åriges aglige brug af bil i forhol til e yngre alersgrupper. Hvis kørsel til fritisaktiviteter også inkluerer kørsel til børns fritisaktiviteter kan uafhængighe af børn enviere forklare et falene kørselsforbrug. Hypotese 2 kan kun elvis vureres til at være i overensstemmelse me resultaterne af spørgeskemaunersøgelsen. Alersgruppen år er ikke i overensstemmelse me hypotesen Hypotese 3 Me ugangspunkt i et fremlagte ata i kapitel 4 og resultaterne af spørgeskemaunersøgelsen i kapitel 5 analyseres hypotese 3: I beboelsesområer me uner 2000 inbyggere er et primære transportmiel bil og et aglige transportarbeje i bil er gennemsnitlig 29 km pr person. I tabel 4.3 fremgår et, at hovetransportmilet på Samsø for 56,7 % vekommene er bilen (bilfører). I spørgeskemaunersøgelsen svarer 60 % (N=76) af e aspurgte at e agligt bruger bilen (bilfører) (se figur 5.1), hvoraf cirka halvelen, et vil sige 30 % af e aspurgte (N=37), ikke har tilføjet anre aglige transportmiler. Dette inikerer, at bilen er hovetransportmilet på Samsø for minst 30 % af befolkningen. Da 30 % båe bruger bilen men også anre transportmiler agligt, kan et ikke entyigt konklueres at e har bilen som hovetransportmilet. U fra e efterfølgene besvarelser i spørgeskemaerne, så som eres grune til valg af bil, vureres et og at isse 30 % også bruger bilen som hovetransportmiel. 60 % af e aspurgte vureres altså at bruge bilen som hovetransportmiel. Af tabel 4.3 fremgår et esuen at hovetransportmiel for 10,8 % er bilen som passager, og af figur 5.1 ses et, at 23 % agligt benytter bilen som passager. Dette er ennu en inikator for at bilen kan betragtes som hovetransportmilet på Samsø. Analyse af samsingers transportvaner me henblik på eres valg af hovetransportmiel og Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 63

64 aglig brug af bilen inikerer, at bilen er et primære transportmiel for beboerne på Samsø. Første el af hypotese 3 kan erfor vureres at være vali. Som et fremgår af kapitel 3.2, vureres et u fra transportvaneunersøgelsen, fra DTU at et aglige transportarbeje i bil er gennemsnitlig 29 km pr person i beboelsesområer me uner 2000 inbyggere. Som et nævnes i kapitel 3.2, er ette transportarbeje et højeste blant forskellige bystørrelser. I neenståene vureres om transportarbejet af beboere på Samsø, tilsvarene ligger på 29 km pr person. Dette er relevant i forbinelse me vureringen af samkørselsmuligheer på Samsø, a benyttelsen af Samkørsel ofte sker på længere strækninger (se kapitel 4.4). I kapitel 4 ses resultaterne af DTUs transportvaneunersøgelse fra 1995 til 2006 specifikt for Samsø. Resultaterne viser at transportarbejet pr person pr ag er 20,4 km (se tabel 4.2). Dette er svarer til transportarbejet i byer me inbyggere og ikke et som ses i lanistrikter og små byer så som på Samsø. Ses på et lansgennemsnitlige transportarbeje (se tabel 4.2), ligger Samsø igen uner et forventee. Figur 4.4 som illustrerer penlingsafstane viser, at samsingerne penler kortere afstane en lansgennemsnittet. Den lavere penlingsafstan kan være me til at forklare et lavere transportarbeje. De beskæftigee som båe bor og arbejer på Samsø, ugør størsteelen me 82 %, mens e resterene 18 % enten inpenler (9 %) eller upenler (9 %). Den høje procentel som ikke forlaer øen til arbejsformål, har uner 30 km til arbeje (se kapitel 4.3) og birager erfor ikke til et højt trafikarbeje. Øens naturlige geografiske afgrænsning er mevirkene til et lavt transportarbeje. De institutioner, erhverv, butikker, aktiviteter mm. som er til stee i små byer og lanistrikter, er på grun af øens geografiske afgrænsning, centreret inen for et begrænset områe. Spørgeskemaunersøgelsen birager enviere me information til at forklare et lave transportarbeje. Muligheen for højt trafikarbeje blant øboer, sker blant anet ve hyppig færen på fastlanet. Til tros for at hoveparten af færgepassagererne benytter bil til og fra færgelejrene, bruger hoveparten af e aspurgte kun færgen et par gange om måneen (Hou-linien) eller sjælnere en et par gange i kvartalet (Kalunborg-linien) (se figur 5.4), hvilket ikke birager meget til et aglige transportarbeje. U fra ovenståene vureres et, at hovetransportmilet på Samsø er bilen, og erme bekræfter ette e generelle tenenser som ses i lanistrikter og i minre byer. Dog er transportarbejet noget lavere en forventet. 64 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

65 6.1.4 Sammenfatning Hypotese 1, 2 og 3 er kun elvis gælene i henhol til e unersøgelser og atainsamlinger om Samsø, som er fremvist i rapporten. Hypotese 1, som omhanler en interesse for offentlig transport blant kviner, korrelerer minst me e resultater som rapporten fremlægger (se figur 5.2 og 5.4) og kan på baggrun af unersøgelsen ikke verificeres. Transportmielvalg forelt på aler viser, at folk i alersgruppen år oftest vælger bil som et aglige transportmiel mens alersgruppen år i minre gra bruger bilen en forventet. Hypotese 2 stemmer altså til els overens me resultaterne i kapitel 5, men kan ikke entyigt verificeres. Hovetransportmilet for størsteelen af samsingerne er bilen. Dog kører samsinger ikke lige så langt, som hypotese 3 om transportarbeje i beboelsesområer me uner 2000 inbyggere, angiver. Transportvaner på Samsø er i nogen gra påvirket af ens naturlige geografiske afgrænsning til fastlanet. Det lave befolkningstal, få byer og spret bebyggelse er mevirkee til e forholsvis sparsomme offentlige transportmuligheer, især en enkelte busrute me mange stop. Behovet for privatbil er ikke kun en nøvenighe internt på øen, men er en mere bekvem og minre tiskrævene måe at komme til og fra fastlanet på. Dette skyles, som nævnt, logistiske problemer på tværs af offentlige transportmiler (se kapitel 4). Konsekvensen er en høj afhængighe af privatbil. Behovet for og anskaffelse af privatbil kan og også meføre at bilen bruges unøigt til gøremål, hvor behovet egentlig ikke var til stee i starten (jf. kapitel 2.4). For eksempel kommer cyklen ikke længere i overvejelserne på e kortere strækninger, fx hen til købmanen eller ne til vennerne, som følge af en transportvane er er tillagt personen. Behovet kan altså frembringe nogle vaner som bygger på komforten frem for nøvenigheen. En måe at neskære i privatbilisters kørselsforbrug, er ve at få flere til at køre me hinanen. I næste kapitel analyseres samsingers benyttelse af, interesse i og holninger til samkørsel. Yermere unersøges kenskabet til samkørselsmuligheer. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 65

66 6.2 Samkørselsmuligheer på Samsø I ette afsnit iskuteres samsingernes brug af og holninger til samkørsel u fra resultaterne fra e empiriske unersøgelser, som er opstillet i kapitel 5, samt anen atainsamling og litteraturstuier fra kapitel 2 og 4. Dette skal føre til en vurering af potentialet for øget samkørsel Benyttelse af Samkørsel I spørgeskemaunersøgelsen på Samsø tilkenegiver 54 % (N=68) af responenterne, at e ingen interesse har i samkørsel, 30 % (N= 40) har interesse i samkørsel, men praktiserer et ikke på nuværene tispunkt og 15 % (N=19) har interesse i samkørsel og praktiserer et. Personerne me interesseret i samkørsel er alle mellem 28 og 59 år. Ses på kønsforelingen af e praktiserene samkører, svarer et til 17 % af e kvinelige responenter (N=16) og 9 % af e manlige (N=3). Denne forskel på mæn og kviners brug af samkørsel skal og vureres me forsigtighe, a kviner er overrepræsenteret i spørgeskemaunersøgelsen (jf. kapitel 3.2.2). Spøgeskemaunersøgelsen viser at samkørsel generelt fines uhensigtsmæssig i forbinelse me e aglige rutiner, så som at arbeje på fleksti, hente og bringe børn, kort afstan til arbeje osv. (jf. kapitel 5.2), og ikke sammenfaler me e betingelser er skal være til stee for at kunne arrangere samkørsel (jf. kapitel 2.6). Af figur 5.7 fremgår et, at 58 % af responenterne agligt bruger bilen til at hente og bringe børn, og hos isse kan et sålees formoes at samkørsel til og fra arbeje ikke er aktuelt. Som et fremgår af kapitel 4.4 om samkørsel på Samsø og kapitel om interesse i samkørsel, bruges samkørsel til forskellige formål. Interviewpersonen, Ulrich Møllgaar, bruger samkørsel i forbinelse me at komme på arbeje, mens tre responenter (se kap. 5.2) angiver at e benytter samkørsel i forbinelse me gøremål i eres friti. Yerligere fremgår et af kapitel 4.4 at brugere af Facebook gruppen Samsø samkørsel generelt benytter samkørsel i forbinelse me at skulle transportere sig til og fra fastlanet. U fra ovenståene kan et formoes at samkørsel ikke er en optimal transportform i en aglige færen (til og fra arbeje). Som nævnt i kapitel 2.6 opstår er først en interesse for samkørsel når transportlængen mellem hjem og arbeje når over 5 km. Årsagen til at interessen for samkørsel i et aglige ikke er stor, skyles formentligt at afstanen mellem hjem og arbeje, 66 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

67 for e fleste samsingers vekommene ikke er større en 5 km. Den korte afstan mellem hjem og arbeje er en konsekvens af øens geografiske størrelse og isolation. Samkørsel formoes at have større anvenelighe i forbinelse me sjælnere gøremål så som ture til fastlanet eller fritisaktiviteter. Der er ikke nogen betyelig forskel i køn og aler me hensyn til hvilke ele af befolkningen, som finer samkørsel interessant og benytter sig af enne transportform, me untagelse af responenterne over 60 år. Ingen af isse personer finer samkørsel interessant, og ligelees praktiserer ingen af isse samkørsel Holninger til samkørsel Ve at unersøge hvilke forele og barriere samsinger ser i samkørsel, er et muligt at få insigt i hvilke tiltag er eventuelt kan øge potentialet for samkørsel. Ser flertallet for eksempel ikke mange forele ve at samkøre, kan et være nøvenigt at belyse om e gevinster samkørsel mefører. Er er specifikke årsager til at befolkningen fraholer sig fra at samkører, som for eksempel besværligheen ve at planlægge samkørsel, er er anre tiltag som skal til for at muliggøre samkørsel. Den hyppigst nævnte forel (71 % (N=90)) er e miljømæssige gevinster efterfulgt af e økonomiske forele (63% (N=80)). Årsagen til at isse to u af fem valgmuligheer har scoret flest point, kan skyles at muligheerne generelt ses som forele og ikke påvirker personer i en negativ retning. Tvært imo er socialt samvær og muligheen for ikke at køre alene ikke en oplagt forel for alle og ofte iniviuelt betinget. Me hensyn til et sociale samvær, viser resultaterne enviere at et specielt er kviner som ser en forel i ette. Overornet viser resultaterne om barrierer for samkørsel, at e forskellige begrunelser for at unlae at samkøre, er i overensstemmelse me omkring en fjereel af e aspurgtes holninger. Den hyppigste barriere er, at e aspurgte har svært ve at planlægge eres kørsel i go ti. Det gæler særligt mæn og personer i aleren år. U fra ovenståene er er ikke markante barrierer er uskiller sig fra anre. Flertallet af e aspurgte ser forele i e økonomiske og miljømæssige besparelser. Om forelene ve samkørsel opvejer ulemperne, er ikke muligt at vurere, men resultaterne kan og birage me information om, hvilke barriere er skal afhjælpes, og hvilke forele er skal fremhæves for at øge potentialet for samkørsel. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 67

68 6.2.3 Kenskab til samkørselsmuligheer Potentialet for at øge samkørsel kræver, at er foregår kommunikation om samkørselsmuligheer, samt at kommunikationen er i overensstemmelse me e potentielle brugeres interesse. Det er erfor interessant at unersøge gennem hvilke fora personer har kenskab til samkørsel samt eres holninger til forskellige fora. I spørgeskemaunersøgelsen er responenternes kenskab til samkørsel unersøgt. Af e 20 responenter i spørgeskemaunersøgelsen som praktiserer samkørsel, er er 11 som angiver, hvor e har hørt om et. Kilerne er forholsvis jævn forelt mellem venner/familie (N= 4), internet (N= 3), fritisaktiviteter (N= 3), arbejsplasen (N= 2) samt via anre kiler (N= 2). De som nævner anre kiler angiver, at et er via børnenes institution og skole. Dog er er ingen som nævner avisannoncer og tv-inslag. Det eneste offentlige forum for samkørsel på Samsø, er som nævnt i kapitel 4.4, internetsien Samsø Samkørsel på Facebook, me 162 melemmer. Interviewperson Ulrich Møllgaar ser Facebookgruppen som en go ié og et egnet ste til arrangering af samkørsel, a er er mange personer som benytter sig af Facebook samt at et er tilgængeligt og nemt. Enviere påpeger han at ette forum forhinrer personer i at foretage personlig opsøgning, og ette er vigtigt, a han mener, at ette vil besværliggøre samkørsel (telefoninterview. 11. ecember 2009). Kirsten Hansen, 58 år eler ikke enne begejstring for Facebookgruppen som miel til planlægning af samkørsel, men ser hellere en objektiv hjemmesie som kun omhanler samkørsel: Jeg bruger en [Facebook] ikke, og jeg tror heller ikke at jeg vil oprette mig, bare fori jeg måske én eller to gange om året har brug for at komme til Århus, et tror jeg altså ikke at jeg vil [hvis et nu var en hjemmesie som kun omhanlee samkørsel?] Det tror jeg vil være nemmere for mange så tror jeg flere vil bruge et. Telefoninterview. 11. ecember 2009 Der kan altså være problemer forbunet me at benytte et forum, hvor personer kan have knyttet stærke holninger og meninger om Sammenfatning I ette afsnit er interesser, holninger og kenskab til samkørsel unersøgt. Samkørsel er ikke en optimal transportform i agligagen, men erimo synes anveneligheen at være større i forbinelse me e ture som foregår til og fra fastlanet. Samkørsel forbines me en række 68 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

69 forele, men et er og ikke muligt at vurere, om forelene opvejer e barrierer som forbines me samkørsel. Spørgeskemaunersøgelsen viser blanee kiler til formiling af samkørsel. Facebookgruppen ugør et væsentlig forum til formiling af samkørsel, iet et blant anet har et højt melemstal. Dog er Facebookgruppen præget af blanee holninger. På Samsø er hovevægten af personer i en arbejsygtige aler (16-66) over 40 år (jf. kapitel 4.1), og et kan formoes at nogle af isse personer ikke anvener internettet i samme omfang som yngre personer, og erfor ikke har samme interesse eller kenskab til at benytte et internetfora så som Facebook. Valget af internetforum bør afspejle en målgruppe, som er interesseret i samkørsel. For at øge potentialet for samkørsel bør er anvenes et forum til lette og synliggøre samkørsel. Dog bør typen af forum overvejes nøje, a er er forbunet forskellige meninger og holninger til isse. 6.3 Vurering af potentialet for øget samkørsel på Samsø. Samsøs geografiske afgrænsning mevirker til et minre transportarbeje en i anre lanistrikter (jf. hhv. kapitel 4.2 og 2.5). Det forholsvis lave transportarbeje og en korte afstan til arbeje er mevirkene til, at samkørsel er minre aktuelt på Samsø. Enviere er e aglige vaner, arbejstier, familiekørsel osv., mevirkene til at samkørsel ikke har potentiale som en aglige transportform. Potentialet for samkørsel fines erimo mere relevant i forbinelse me kørsel til og fra fastlanet. Knap 200 samsinger penler til arbeje på fastlanet og u af e aspurgte i spørgeskemaunersøgelsen, transporterer op mo 50 % sig me færge til fastlanet mere en en gang om måneen (jf. kapitel 5.1). Det eneste offentlige forum for samkørsel me fokus på Samsø, Facebook, viser esuen at efterspørgslen for samkørselsmuligheer hovesageligt er til og fra øen, hvilket inikerer at behovet er størst på isse ture. U over et lavt transportarbeje, er en barriere for øget potentiale for samkørsel, at mange samsinger ikke er klar over muligheen for at samkøre. Af e aspurgte har blot en femteel hørt om samkørselsmuligheer, og 16 % ve i øvrigt ikke, hvorlees e skal planlægge samkørsel. Synliggøres samkørselsmuligheer ikke, vil et som nævnt i kapitel 2.6, være mevirkene til at begrænse anvenelsen af samkørsel. Potentialet for øget samkørsel i henhol til aler vureres at være størst i aleren år u Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 69

70 fra et interessemæssigt synspunkt. Af ovenståene afsnit fremgår et enviere, at er i forhol til kønsforelingen, er flere kviner som finer samkørsel interessant og praktiserer samkørsel en mæn. Kviner ser også flere forele ve samkørsel en mæn jf. kapitel Repræsentativiteten af e personer som ikke vureres at have størst potentiale for at benytte samkørsel, et vil sige mæn og personer over 65 år, er ligelees e personer som er årligst repræsenteret i spørgeskemaunersøgelsen. Der kan erfor ikke rages enelige konklusioner om hos hvilke ele af befolkningen samkørsel har størst potentiale. Der er og en formoning om at kviner i en arbejsygtige aler vil have størst interesse i samkørsel. Blant samsingerne kan er svagt fornemmes en ubalance mellem holninger og afær. Der forbines forskellige forele me samkørsel, hvor en hyppigst nævnte forel er miljøgevinster. Alligevel ugør samkørsel en næsten ubetyelig transportform for samsingerne. Blot 15 % praktiserer samkørsel, hvor af 2 % af responenterne anvener samkørsel til agligt og 7 % et par gange om ugen (jf. figur 5.1). Derimo er et mest anvente transportmiel bilen (jf. kapitel 4.2 og 5.1.1). Ifølge Berge og Amunsen (kapitel 2.4) er et uholbart at hanle på tværs af egne holninger, og erfor ænres afæren oftest frem for holningerne. En metoe til at påvirke menneskers afær, er ifølge Harin (1986) gennem information (se kapitel 2.3). På grun af et forholsvist lave transportarbeje på Samsø og samsingernes korte afstan til arbejsplaser, vureres samkørsel ikke at være aktuelt for størsteelen af samsingerne i hveragen. Ønskes er en øget benyttelse af samkørsel i hveragen, er er behov for information om hvoran samkørsel kan integreres. Samkørsel vureres at være mere relevant i forbinelse me e enkelte ture som foregår til og fra fastlanet. Øget brug af samkørsel i forbinelse me ture til og fra fastlanet kan ske ve hjælp af brugervenlige fora. Potentialet for øget samkørsel synes at være størst for kviner og personer i alersgruppen år. Der kan og ikke træffes enelige vureringer om, hvilke persongrupper som har størst potentiale for samkørsel, iet e personer som vureres at have minst potentiale for at benytte samkørsel, et vil sige mæn og personer over 65 år, er årligt repræsenteret i spørgeskemaunersøgelsen. 70 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

71 7 Sammenfatning og konklusion Transportvaner på Samsø er karakteriseret af en høj afhængighe af bil som følge af aglige rutiner, hvor offentlige transportformer ikke ækker transportbehovet. Hovetransportmilet er som konsekvens eraf bilen. Tros afhængigheen af bil, er transportarbejet lavere en forventet. Dette skyles Samsøs naturlige geografiske afgrænsning, som mefører at afstanen mellem aglige gøremål og bopæl er begrænset. Begrænsningen gæler og ikke e samsinger, som agligt penler til fastlanet. Transportvanerne askiller sig ikke væsentligt mellem kviner og mæn. Dog er er en svag inikation af, at kviner oftere anvener offentligtransport i forbinelse me transport til og fra færgen. I henhol til et alersbetingee transportmielvalg er er ikke markante forskelle. Anvenelsen af bil til forskellige gøremål varierer og i nogen gra, hvilket er betinget af e aglige rutiner, som knytter sig til forskellige alersgrupper. Samkørsel er ikke en ubret transportform på Samsø og benyttes oftest i forbinelse me transport til og fra fastlanet. Kviner samt personer yngre en 66 år vureres at have en større tilbøjelighe til at benytte samkørsel. Dette formoes at skyle personernes større interesse for socialt samvær me anre uner transporten. Ligelees kan kviners benyttelse af offentlige transportmiler til og fra færgelejet nemmere overføres til samkørsel. Samsingers forholsvis lave transportarbeje og eres aglige rutiner er barrierer for øget samkørsel i hveragen, me untagelse af personer som agligt forlaer øen. Yerligere vureres kenskabet til samkørsel at være begrænset. Øget samkørsel i hveragen vureres erfor ikke at have højt potentiale. Er er alligevel et ønske om at integrere samkørsel i samsingernes hverag, Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 71

72 er er behov for et højere informationsniveau om samkørsel me særligt fokus på e forele, som knytter sig til enne transportform, samt hvorlees et kombineres me e aglige rutiner. Potentialet for øget samkørsel vureres at være størst i forbinelse me transport til og fra fastlanet. Her er er og ligelees behov for at ubree kenskabet til samkørsel samt uarbejelse af et eller flere fora for brugere af samkørsel. 72 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

73 8 Perspektivering På Samsø er en række af primært selvstænige kviner gået sammen i et netværk for blant anet at skabe alternative transportløsninger til gavn for beboere på Samsø og til inspiration for resten af veren. Netværket er formaliseret gennem en forening me navn Samsøs Heltiner, som samarbejer me Samsø Energi Akaemi. I et nyligt opstillet projekt har foreningen til formål at ubree kenskab til alternative transportløsninger på Samsø. Her sætter en blant anet fokus på oprettelsen af en elebils-orning på Jyllan, som befolkningen på Samsø kan gøre brug af. Delebils-orningen har til formål at øge samsingernes mobilitet som et supplement til en eksisterene kollektive trafik. Orningen har esuen til formål at skabe opmærksomhe på alternative transportformer til privatbilen uen at gå på kompromis me mobiliteten 3. Det er gruppens betragtning, at enne rapport kan birage me vien til ovenståene projekt. Samsingernes transportvaner formoes at give nyttig vien om, hvor ofte elebiler på Jyllansien vil kunne benyttes af samsingerne samt af hvilken befolkningsgruppe. Yermere kan unersøgelsen af transportvaner på samsø give et inblik i hvilke barriere er kan movirke elebils-orningen. For eksempel er er staig logistiske problemer me transport til færgen på Samsø-sien uen bil, og orningen kan erfor risikere kun halvvejs at tage hensyn til beboere uen bil. Yermere kan samsingers interesse i samkørsel på nogle punkter overføres til interesse i elebils-orningen. For eksempel har kviner i højere gra interesse i samkørsel og praktiserer enne transportform. Derfor kan et muligvis være nemmere for kviner at forhole sig til ikke at køre i egen bil. Unersøgelsen af fora for information om samkørselsmuligheer kan enviere mevirke til hvilke unersøgelser, er kan foretages i forbinelse me kampagner på internettet og offentlige hjemmesier til rift af elebils-orningen. 3 Ovenståene information er upluk af et bilag fra en ansøgning fra Foreningen Samsøs Heltiner. Litteraturen er erfor ikke tilgængelig, og er er henvises sålees ikke til litteraturlisten. Der er og givet tillaelse af Malene Lunén til, at materialet kan benyttes i rapporten. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 73

75 9 Litteraturliste Anersen et Al.,1998. Alternative transportløsninger i lanistrikterne: En unersøgelse af anelsbiler og samkørsel. Miljønyt nr. 25. Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. Berge, G. & Amunsen, A. H., 2001 Holninger og transportmielvalg et litteraturstuie. Oslo, Transportøkonomisk institutt. TØI rapport 512/2001. ISBN: Berge, G., 1996: Livsstil og transportmielvalg. Oslo, Transportøkonomisk institutt. TØI-rapport 328/1996. Boolsen, M., Fra spørgeskema til Statistiks analyse: - genveje til pålielige og gylige analyser på et samfunsvienskabeligt grunlag. C.A. Reitzels forlag. ISBN: Brønum, B (re.), Mackie, M (re.). & Nielsen, K.E. (re.), år i tal Danmark sien 2. verenskrig. Danmarks Statistik, 2008, ecember. ISBN Christensen, L., 2001: Bystruktur og transportafær: Hva siger Transport-vaneunersøgelsen. Danmarks Miljøunersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr Cogita, 2004: Kollegakørsel: Markesføring af samkørsel på Oense Universitetshospital projektrapport. Danmarks Statistik, CO2-ulening fra vejtransport er steget. I: Nyt fra Danmarks Statistik nr november 2002 Danmarks Statistik, 2009a. Eneligt energiforbrug efter sektor (AFSLUTTET) ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 13. ecember 2009 Danmarks Statistik, 2009b. Uslip fra transportsektoren efter transportmåe og stoftype (AF- SLUTTET) ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 7. ecember 2009 Danmarks Statistik, 2009c. Bestan af køretøjer pr. 1. januar efter køretøjstype og aler ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 13. ecember 2009 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 75

76 Danmarks Statistik, Familiernes bilråighe (faktiske tal) efter områe og råighesmønster. Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 6. ecember 2009 Danmarks Statistik, 2009f. Folketal pr. 1. januar forelt på byer ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 6. ecember 2009 Danmarks Statistik, 2009g. Folketal pr. 1. januar forelt på øer ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 6. ecember 2009 Danmarks Tekniske Universitet, Uybene beskrivelse: Datainsamling. Moelcenter. Institut for Transport. Danmarks Tekniske Universitet 23. oktober Lokaliseret. 1. ecember 2009 på Worl Wie Web: Elektronisk Møeste for Unervisningsverenen, ukent år. Psykologiske unersøgelser/ reliabilitet og valiitet i kvalitative unersøgelser, ukent år. Lokaliseret. 10. ecember 2009 på Worl Wie Web: f Energistyrelsen, Transportens energiforbrug og CO2-emissioner. Energistyrelsen. Lokaliseret. 1. ecember 2009 på Worl Wie Web: DK/KlimaOgCO2/Transport/Genereltomtransportogenergiforbrug/Sier/ Forsie.aspx Fenger, J. & Hansen, O. S., 2001, 20. februar. CO 2 uslippet I Danmark og resten af veren. Danmarks Miljøunersøgelser. Lokaliseret. 27. ecember 2009 på Worl Wie Web: en_af_veren.htm Freuenal-Peersen, M., Mellem frihe og ufrihe: Strukturelle fortællinger om mobilitet i hveragslivet. Roskile Universitetscenter Harin, G., The Tragey of the Commons. Science. Vol ecember Helge Østbye et. Al., 1997: Metoebok for meiefag. Bergen: Fagbokforlaget. ISBN: Jørgensen et. al., Samsø - Vevarene Energi-Ø, 10 års Uvikling og Evaluering. Plan- Energi og Samsø Energiakaemi. ISBN Kristensen, L. M., Samsø kan få en ny færge. I: Aarhus.k 15. ecember Lokaliseret. 17. ecember 2009 på Worl Wie Web: 76 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

77 Krøyer, K., Ny Samsø-færge: Forsinkelser, tekniske fejl og svigtee løfter. I: Ingeniøren 27. august Lokaliseret. 10. ecember 2009 på Worl Wie Web: ny-samsoe-faerge-forsinkelser-tekniske-fejl-og-svigtee-loefter Kvale, S., InterView: En introuktion til et kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN: Miljø- og Energiministeriet Energi 21:Regeringens energihanlingsplan Miljø- & Energiministeriet, Energistyrelsen. ISBN Nielsen, S. & Hovgesen, H., Penling i Danmark, baggrun og uvikling. Geografisk Orientering. 37. Årgang. Nr. 5 Olrup, H. H. 2000, Mo en sociologisk forskning i transportafær. Dansk Sociologi, Vol 11, No 1. Pinholt, K., Kinesere køber flere og flere biler. I: DR Penge 9. juni Lokaliseret. 27. ecember 2009 på Worl Wie Web: Plejrup, M. (re.), Drivhusgasser: Kiler, opgørelsesmetoer og internationale forpligtelser. Danmarks Miljøunersøgelser, Aarhus Universitet. Hovelan. ISBN Realania, ukent år. Vevarene mevin over Samsø. Realania. Lokaliseret. 22. ecember 2009 på Worl Wie Web: 20mevin%20over%20Samsø.aspx Rosenberg, A. S., 2009: Buspassagerer sure på Samsø. I: P4 Østjyllan 14. januar Lokaliseret. 10. ecember 2009 på Worl Wie Web: tehttp%253ab.khttp Samsø Air Service, ukent år. Samsø Air Service. Lokaliseret. 6. ecember 2009 på Worl Wie Web: Samsø Energiakaemi, 2009, 26. oktober. Samsø Energiakaemi. I: Samsø Energiakaemi. Lokaliseret. 15. ecember 2009 på Worl Wie Web: Sloth, B, TRIP - Et forskningscenter om miljø og transport - præsentation. Nyhesbrev for Det Strategiske Milkøforskningsprogram. Nr. 44. ecember Århus: Zeuner Grafisk as. ISSN Smith, A., The Wealth of Nations (Viking Penguin, 2000), s ISBN: Økomuseum Samsø, ukent år. Økomuseum Samsø: Samsøs historie. Lokaliseret. 6. ecember 2009 på Worl Wie Web: Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 77

78 10 Figur- og tabelliste Figurliste Figur 2.1: Figur 2.2: Figur 2.3: Figur 2.4: Gallup Kompass (Ukent år). [tns gallup]. Lokaliseret. 15. ecember 2009 på Worl Wie Web: Christensen, L., 2001: Bystruktur og transportafær. Hva siger transportvaneunersøgelsen. Danmarks Miljøunersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 382 Christensen, L., 2001: Bystruktur og transportafær. Hva siger transportvaneunersøgelsen. Danmarks Miljøunersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 382 Christensen, L., 2001: Bystruktur og transportafær. Hva siger transportvaneunersøgelsen. Danmarks Miljøunersøgelser. Faglig rapport fra Danmarks Miljøunersøgelser nr. 382 Figur 3.1 Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 4.1: Danmarks Statistik, 2009g Folketal pr. 1. Januar forelt på øer ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 10. ecember 2009 Figur 4.2: Danmarks Statistik, 2009h. Folketal pr. 1. Januar efter kommune/region, køn, civilstan og aler (AFSLUTTET) ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 7. ecember 2009 Figur 4.3: Samsøkort (ukent år).[feriepartner Samsø]. Lokaliseret. 11. ecember 2009 på Worl Wie Web: Figur 4.4: Danmarks Statistik, 2009j. Beskæftigee efter arbejsstesområe, køn og penlingsafstan ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 8. ecember 2009 Figur 5.1: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur : Transportvaner Egen ata og genereret samkørselsmuligheer efter spørgeskemaunersøgelse på Samsø. 7. ecember 2009 Figur 5.3: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009

79 på Worl Wie Web: Figur 4.4: Danmarks Statistik, 2009j. Beskæftigee efter arbejsstesområe, køn og penlingsafstan ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 8. ecember 2009 Figur 5.1: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.2: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.3: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.4: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.5: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.6: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.7: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.8: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.9: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.10: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.11: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.12: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.13: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.14: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Figur 5.15: Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 79

80 Tabelliste Tabel 3.1: Danmarks Statistik, 2009e. Folketal pr. 1. januar efter kommune/region, køn, civilstan og aler (AFSLUTTET) ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 12. ecember Egen ata genereret efter spørgeskemaunersøgelse. 7. ecember 2009 Tabel 4.1: Danmarks Statistik, 2009i. Beskæftigee personer (DB03) efter områe, branche (9 grp.), penling og køn (AFSLUTTET) ( ). Opbygget u fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmesie. 7. ecember 2009 Tabel 4.2: Data genereret efter Transportvaneunersøgelsen fra perioen (på nær ). Leveret af Allan Steen Hansen, Danmarks Tekniske Universitet Tabel 4.3: Data genereret efter Transportvaneunersøgelsen fra perioen (på nær ). Leveret af Allan Steen Hansen, Danmarks Tekniske Universitet 80 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

81 Bilag 1 Hej! Vi er to 7.semesters stuerene på Geografi på Aalborg Universitet, som er ve at lave en unersøgelse om transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø. Vi håber at u vil ufyle spørgeskemaet, a et vil være til stor hjælp for os. Har u spørgsmål eller kommentarer er u velkommen til at klippe vores kontaktoplysninger af og kontakte os! Venlig hilsen Mette Christiansen, [email protected], tlf: Boil Porsbøl Jacobsen, [email protected], tlf: Aler 2. Man [ ] Kvine [ ] 3. Har u en samlever Ja [ ] Nej [ ] 4. Har u hjemmeboene børn Ja[ ] Nej [ ] 5. Job/stilling Nævn evt. virksomhe 6. Antal personbiler i husstanen 7. Hvor ofte bruger u følgene transportmiler? Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneen Et par gange i kvartalet Sjælnere Gang [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Cykel [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Bil (chauffør) [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Bil (passager) [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Samkørsel [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Bus [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Færge til Hou [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Færge til Kalunborg [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Anet 8. Når u vælger bilen, hva er så e vigtigste grune til ette valg (sæt gerne flere krys)? Det er hurtigere [ ] Det er nemmere [ ] Der er for langt at gå/cykle [ ] Vejret er årligt til at gå/cykle [ ] Jeg har meget bagage [ ] Jeg kan have flere me i bilen (kolleger, familie, venner mv.) [ ] Jeg føler mig usikker i trafikken (jeg er bange for at blive kørt ne) [ ] Jeg har behov for bilen i mit arbeje [ ] Det er besværligt at benytte offentlig transport [ ] Anet 9. Hvor ofte benytter u bilen til følgene formål: Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneen Sjælnere Alrig Arbeje/uannelse [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Fritisaktiviteter [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Æriner/inkøb [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Hente/bringe børn [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Anet [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] 1 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 81

82 10. Hvilket transportmiel benytter u oftest når u skal til/fra færgen på Samsøsien? Bil Bus Telebus Cykel Gang Anet [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Hvis anerlees en ovenståene, hvilket transportmiel benytter u oftest når u skal til/fra færgen: Bil Bus Tog Cykel Gang Anet i Jyllan [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Bil Bus Tog Cykel Gang Anet på Sjællan [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] 11. Har u interesse i samkørsel? Ja, jeg har interesse og praktiserer alleree samkørsel [ ] Ja, jeg har interesse i samkørsel, men praktiserer ikke samkørsel aktuelt [ ] Nej [ ] 12. Hvis u ikke alleree praktiserer samkørsel, hvilke årsager fraholer ig (sæt gerne flere krys)? Har alrig overvejet muligheen [ ] Jeg foretrækker at køre alene [ ] Planlægningen er for tiskrævene [ ] Jeg ve ikke, hvoran jeg kan planlægge samkørsel me anre [ ] Jeg har svært ve at planlægge min kørsel i go ti [ ] Anet 13. Hvilke forele ser u i samkørsel frem for at køre alene (sæt gerne flere krys)? Man slipper for selv at køre hver ag [ ] Økonomiske besparelser [ ] Minre miljøbelastene [ ] Samvær me anre uner transporten [ ] Ingen forele [ ] Anet 14. Har u hørt om samkørselsmuligheer på Samsø? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja, hvor (sæt gerne flere krys)?: På arbejsplasen [ ] Gennem venner/familie [ ] Annoncer i aviser [ ] TV- inslag [ ] Gennem fritisaktiviteter/foreninger [ ] På internettet [ ] På www. Anet Hvis vi må kontakte ig for at stille uybene spørgsmål, bees u ufyle neenståene. Mange tak for in hjælp! Navn E- mail og/eller telefon 82 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

83 Bilag 2 Pressemeelse fra Energilejrskolen (2009, 5. ecember). Samsø Posten [Samsø] Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 83

84 Bilag 3 Velagt er c-rom me råata fra spørgeskemaunersøgelsen. Råata er velagt som pf-fil, xlsx-fil og xls-fil. 84 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

85 Bilag 4 Composeato: Kl Norby - Tranebjerg - Kolby Kås Gylig fra 1/ til 26/ Hverage unt. lørage, ikke 5/6, 24/12 og 31/12 Rutenumre 66 Norby af 66 Mårup 67 Sælvig Camping 67 Besser 67 Torup 67 Østerby 68 Havvejen v/sælvig 68 Sælvig Havn an 68 Sælvig Havn af 68 Onsbjerg 68 Pillemark 68 Tranebjerg skole 68 Søtofte, Tranebjerg 68 Plejecenter Kilemosen 68 Tranebjerg Sygehus 68 Furen, Tranebjerg 68 Ballen 68 Brunby 69 Ørby 69 Permelille 69 Kolby Kås an Zone T05.10 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T06.37 T05.56 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T S Bemærk at er kan være ænringer i sejlplanen fra 1.januar 2010, samt afvigene sejltier i forbinelse me efterårsferie, jul og nytår. Kører ikke Juleag, Nytårsag og Påskeag S S S S13.45 a a S13.52 S Kun skoleage (10/8-9/10, 19/10-18/ , 4/1-12/2, 22/2-26/3, 6/4-29/4, 3/5-12/5, 17/5-21/5, 25/5-26/6 2010) F Kun freag. T Teletaxi. Køres kun ve henvenelse til Mittrafik, tlf senest 2 timer før afgang. Telefonen har åbent alle age fra S S T18.40 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T20.07 T19.46 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T21.13 T20.11 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T21.38 FT21.55 aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa FT23.22 Arriva A/S Århus, tlf Mittrafiks telekørsel, tlf Norby - Tranebjerg - Kolby Kås Gylig fra 1/ til 26/ Lørage samt 5/6, 24/12 og 31/12 Rutenumre 66 Norby af 66 Mårup 67 Sælvig Camping 67 Besser 67 Torup 67 Østerby 68 Havvejen v/sælvig 68 Sælvig Havn an 68 Sælvig Havn af 68 Onsbjerg 68 Pillemark 68 Søtofte, Tranebjerg 68 Plejecenter Kilemosen 68 Tranebjerg Sygehus 68 Furen, Tranebjerg 68 Ballen 68 Brunby 69 Ørby 69 Permelille 69 Kolby Kås an Zone Bemærk at er kan være ænringer i sejlplanen fra 1.januar 2010, samt afvigene sejltier i forbinelse me efterårsferie, jul og nytår. Kører ikke Juleag, Nytårsag og Påskeag J17.19 a a a a a a a a a a a a a a a a a a J18.44 JT18.39 aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa JT20.06 JT20.11 aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa JT21.38 J Kører ikke 24/12 og 31/12. T Teletaxi. Køres kun ve henvenelse til Mittrafik, tlf senest 2 timer før afgang. Telefonen har åbent alle age fra Arriva A/S Århus, tlf Mittrafiks telekørsel, tlf Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 85

86 131 Norby - Tranebjerg - Kolby Kås Gylig fra 1/ til 26/ Søn- og helligage Rutenumre 66 Norby af 66 Mårup 67 Sælvig Camping 67 Besser 67 Torup 67 Østerby 68 Havvejen v/sælvig 68 Sælvig Havn an 68 Sælvig Havn af 68 Onsbjerg 68 Pillemark 68 Søtofte, Tranebjerg 68 Plejecenter Kilemosen 68 Tranebjerg Sygehus 68 Furen, Tranebjerg 68 Ballen 68 Brunby 69 Ørby 69 Permelille 69 Kolby Kås an Zone T06.49 a a a a a a a a a a a a a a a a a a T Bemærk at er kan være ænringer i sejlplanen fra 1.januar 2010, samt afvigene sejltier i forbinelse me efterårsferie, jul og nytår. Kører ikke Juleag, Nytårsag og Påskeag B20.17 T20.11 a a a a a a a a a a a a a a a a a a T21.38 B Fortsætter til Brunby-Ballen i mosatte retning. T Teletaxi. Køres kun ve henvenelse til Mittrafik, tlf senest 2 timer før afgang. Telefonen har åbent alle age fra T21.56 a a a a a a a a a a a a a a a a a a T23.23 Arriva A/S Århus, tlf Mittrafiks telekørsel, tlf Kolby Kås - Tranebjerg - Norby Gylig fra 1/ til 26/ Hverage unt. lørage, ikke 5/6, 24/12 og 31/12 Rutenumre 69 Kolby Kås af 69 Permelille 69 Ørby 68 Brunby 68 Ballen 68 Furen, Tranebjerg 68 Tranebjerg Sygehus 68 Plejecenter Kilemosen 68 Søtofte, Tranebjerg 68 Pillemark 68 Tranebjerg skole 68 Onsbjerg 68 Sælvig Havn an 68 Sælvig Havn af 68 Havvejen v/sælvig 67 Østerby 67 Torup 67 Besser 67 Sælvig Camping 66 Mårup 66 Norby an Zone T05.00 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T06.25 T06.07 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T PS Bemærk at er kan være ænringer i sejlplanen fra 1.januar 2010, samt afvigene sejltier i forbinelse me efterårsferie, jul og nytår. Kører ikke Juleag, Nytårsag og Påskeag P Afventer bus fra mosatte retning me elever fra Pillemark til Samsø Friskole S S N S13.52 a S14.01 R R Kører ikke på skoleage. S Kun skoleage (10/8-9/10, 19/10-18/ , 4/1-12/2, 22/2-26/3, 6/4-29/4, 3/5-12/5, 17/5-21/5, 25/5-26/6 2010) N På skoleage kører bussen via Tranebjerg Skole. - se mosatte retning. F Kun freag. T Teletaxi. Køres kun ve henvenelse til Mittrafik, tlf senest 2 timer før afgang. Telefonen har åbent alle age fra R S S T18.54 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T20.19 T20.05 a a a a a a a a a a a a a a a a a a a T21.30 FT22.03 aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa FT23.28 Arriva A/S Århus, tlf Mittrafiks telekørsel, tlf Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

87 131 Kolby Kås - Tranebjerg - Norby Gylig fra 1/ til 26/ Lørage samt 5/6, 24/12 og 31/12 Rutenumre 69 Kolby Kås af 69 Permelille 69 Ørby 68 Brunby 68 Ballen 68 Furen, Tranebjerg 68 Tranebjerg Sygehus 68 Plejecenter Kilemosen 68 Søtofte, Tranebjerg 68 Onsbjerg 68 Pillemark 68 Sælvig Havn an 68 Sælvig Havn af 68 Havvejen v/sælvig 67 Østerby 67 Torup 67 Besser 67 Sælvig Camping 66 Mårup 66 Norby an Zone T07.02 a a a a a a a a a a a a a a a a a a T Bemærk at er kan være ænringer i sejlplanen fra 1.januar 2010, samt afvigene sejltier i forbinelse me efterårsferie, jul og nytår. Kører ikke Juleag, Nytårsag og Påskeag J17.07 a a a a a a a a a a a a a a a a a a J18.32 JT18.54 aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa JT20.19 JT20.05 aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa aa JT21.30 J Kører ikke 24/12 og 31/12. T Teletaxi. Køres kun ve henvenelse til Mittrafik, tlf senest 2 timer før afgang. Telefonen har åbent alle age fra Arriva A/S Århus, tlf Mittrafiks telekørsel, tlf Kolby Kås - Tranebjerg - Norby Gylig fra 1/ til 26/ Søn- og helligage Rutenumre 69 Kolby Kås af 69 Permelille 69 Ørby 68 Brunby 68 Ballen 68 Furen, Tranebjerg 68 Tranebjerg Sygehus 68 Plejecenter Kilemosen 68 Søtofte, Tranebjerg 68 Onsbjerg 68 Pillemark 68 Sælvig Havn an 68 Sælvig Havn af 68 Havvejen v/sælvig 67 Østerby 67 Torup 67 Besser 67 Sælvig Camping 66 Mårup 66 Norby an Zone Bemærk at er kan være ænringer i sejlplanen fra 1.januar 2010, samt afvigene sejltier i forbinelse me efterårsferie, jul og nytår. Kører ikke Juleag, Nytårsag og Påskeag T18.58 a a a a a a a a a a a a a a a a a a T T Teletaxi. Køres kun ve henvenelse til Mittrafik, tlf senest 2 timer før afgang. Telefonen har åbent alle age fra T22.00 a a a a a a a a a a a a a a a a a a T23.25 Arriva A/S Århus, tlf Mittrafiks telekørsel, tlf Mittrafik (2009) Busplan 131 Samsø - Norby - Tranebjerg - Kålby Kås ( ). Lokaliseret. 15. ecember 2009 på Worl Wie Web: taxa/2009%202010/lokalruter%20og%20teletaxa%20samsø%20kommune//131_samsø---norby--- Tranebjerg---Kolby-Kås-( )_ pf Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 87

88 Bilag 5 Samsøtrafikken, ukent år : Samsøtrafikken, ukent år: Lokaliseret. 5. ecember 2009 på Worl Wie Web: 88 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø

89 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 89

91 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 91

Vis mere