Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014

Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i Københavns Kommune 31 4. Udvalgsvarer i Københavns Kommune 39 5. Særligt pladskrævende varer i Københavns Kommune 49 Bydelsrapporter: 1. Indre By 51 2. Østerbro 67 3. Nørrebro 83 4. Vesterbro 97 5. Valby 111 6. Vanløse 125 7. Brønshøj-Husum 137 8. Bispebjerg 149 9. Sundbyerne 163 10. Vestamager 179 Arealudlæg: 191 Bilag 1: Branchefortegnelse over detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse over kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt

Indledning 5

Indledning Detailhandelsstruktur i Københavns Kommuneplan 2011 Bymidte Bydelscenter Lokalcenter Område til butikker med særlig pladskrævende varer Område med særlige bestemmelser for detailhandel 6

Baggrund Indledning Københavns Kommune har i forbindelse med kommuneplanarbejdet bedt ICP A/S om at gennemføre en analyse af detailhandelen i kommunen, hvilket er sket i et samarbejde mellem Center for Byudvikling og Institut for Center-Planlægning (ICP A/S). Ifølge Lov om planlægning skal udlæg af nye detailhandelsarealer baseres på en analyse og vurdering af den nuværende detailhandel samt en beregning og vurdering af behovet for yderligere arealer til detailhandel. Formålet med analysen er at tilvejebringe et aktuelt grundlag for retningslinjer og rammer om detailhandel i Kommuneplan 2015 og for udarbejdelse af lokalplaner med bestemmelser om detailhandel. Analysen, som er baseret på centerstrukturen i Kommuneplan 2011, omfatter en: kortlægning af den eksisterende butiksforsyning, beregning af borgernes nuværende og fremtidige forbrug, opgørelse af butiksomsætning i kommunen som helhed og i de enkelte bydele, vurdering af den nuværende fremtidige og balance i detailhandelen, samt en vurdering af behovet for yderligere butiksarealer i kommunen som helhed. Analysens resultater er sammenholdt med analyser ICP tidligere har udarbejdet om detailhandelen i Københavns Kommune i 2008. Rapporten omfatter en beskrivelse af detailhandelen og detailhandelsudviklingen i hele kommunen samt en mere detaljeret beskrivelse af detailhandelen i de enkelte bydele og bymidter. Rapporten er opbygget som et opslagsværk, således at beskrivelsen af de enkelte bydele/områder kan læses selvstændigt. Butikkerne i bymidten omkring Amagerbrogade betjener et opland, der både omfatter bydelene Amager Øst og Amager Vest. For sikre en hensigtsmæssig beskrivelse af detailhandelen på Amager er det i analysen valgt, at opdele Amager i 2 andre områder: Sundbyerne (de tidligere bydele Sundbyøster og Sundbyvester) og Vestamager (den tidligere bydel Vestamager) Metoder, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Periodisering Alle oplysninger omkring antallet af butikker og øvrige servicefunktioner samt arealer henføres til henholdsvis 2008 og 2014. Alle forhold, der drejer sig om forbrug, befolkningstal (ultimo året), omsætning og handelsbalance henføres til henholdsvis 2007 og 2013. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at Københavns Kommunes befolkningstal afrapporteres som primo året. I rapporten svarer befolkningstallene 7

Indledning for 2013 således til tallene fra Københavns Kommune primo 2014. Ligeledes varer befolkningstallet for henholdsvis 2007 og 2027 til tallet fra Københavns Kommune i 1.1. 2008 og 2028. Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i december 2013 og januar 2014. Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Hvor der er fundet fejl i registreringer fra analysen i 2008 er disse rettet både for så vidt angår antal butikker og bruttoareal. Dette betyder, at de tal der refereres for året 2008 ikke altid stemmer overens med rapporten fra 2008. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er supermarkeder (Irma, SuperBrugsen, SuperBest m.fl.), discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.) og varehuse (Kvickly, Føtex) samt hypermarked (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer, og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som parfumerier, Matas og videoudlejning. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko og andet fodtøj, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, optik, legetøj mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse, alene enheder, der har et egentligt, større salgslokale, der medtaget med deres bruttoareal i denne opgørelse. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. Dette var også tilfældet i rapporten fra 2008. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal Butikkernes bruttoareal er i forbindelse med en rekognoscering vurderet i forhold til de oplysninger, der foreligger i detailhandelsanalysen fra 2008. Hvor der er tale om nye butikker eller udvidede butikker, er der foretaget en ny vurdering af bruttoarealet, samt i mange tilfælde foretaget en kontrol i forhold til tilgængelige BBR-oplysninger. Bruttoarealet defineres, som det er defineret i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. 8

Indledning Planloven blev ændret i 2009, hvilket bl.a. betød, at f.eks. fællesarealer i butikscentre ikke længere skulle medregnes i butikkernes bruttoarealer. ICP har, hvor det har været muligt, ændret på arealerne for så vidt angår tallene for 2008, så de følger de nugældende regler og direkte kan sammenlignes med de nuværende tal for bruttoarealerne. Dette betyder, at der kan være tal for arealerne og omsætning pr. m 2, der ikke stemmer overens med oplysningerne i rapporten fra 2008. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på bydelsniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med 3.000 husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring 1.200 grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte bydele. Borgere uden fast bopæl er ikke medregnet, hvorfor det samlede befolkningstal primo 2014 i denne rapport (565.794 indbyggere) er under 1 % mindre end det samlede befolkningstal for Københavns Kommune i alt (570.172 indbyggere). Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2007 og 2013. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2013 er for hver enkelt butiks vedkommende skønnet under ICP s rekognoscering af butikkerne i december 2013 og januar 2014. For at sikre, at materialet er så validt som muligt, er oplysningerne om butikkernes omsætning indhentet fra Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for 2011 på bydelsniveau og disse tal er derefter fremskrevet med den pris- og mængdemæssige stigning i detailhandelsomsætningen i perioden 2011 2013. ICP har skønsmæssigt fordelt stormagasinernes og de større dagligvarebutikkers omsætning (discountbutikker, supermarkeder og varehuse) mellem daglig- og udvalgsvarer. I forbindelse med tankstationer er det alene deres salg af kioskvarer der indgår i detailhandelsomsætningen. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er vurderet. For så vidt angår byggemarkeders omsætning, har ICP skønnet deres omsætning til private, da der normalt ellers vil indgå et betydeligt engrossalg til håndværkere og andre professionelle aktører. Generelt har ICP tillagt egne skøn større vægt end oplysningerne fra Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik 2011. I forbindelse med løsning af andre opgaver har der været store påviselige afvigelser i tallene hentet fra Regnskabsstatistikken. Derfor er ICP s skønnede tal anvendt i de tilfælde, hvor der har været væsentlige afvigelser. Omsætningstallene er behæftet med en vis usikkerhed, men skønnes tilstrækkeligt gode til bl.a. at beskrive de strukturelle forhold omkring forbrugernes indkøbsmønster. På trods af usikkerheden er denne metode valgt, da 9

Indledning det som nævnt erfaringsmæssigt giver et mere retvisende billede af de faktiske forhold, end hvis man alene havde anvendt f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik, som det primært var tilfældet ved analysen i 2008. Tomgang I forbindelse med rekognosceringen, er antallet af tomme, kommercielle lejemål i stueetagerne i de københavnske bymidter registreret. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner Der er foretaget en kortlægning af, hvilke servicefunktioner i øvrigt, herunder offentlige institutioner eller tilbud i øvrigt, der ligger i stueplan i bymidterne i hver bydel. Der er tale om f.eks. restauranter, caféer, take aways og andre former for bespisning, funktioner inden for finansielle ydelser som f.eks. banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, forskellige former for behandlere som frisører, skønhedsklinikker, massører, læger, tandlæger etc. Ligeledes de der tale om biografer og andre former for forlystelser og endelig er der tale om en lang række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt som turistbureauer, advokatvirksomheder, køreskoler, bedemænd etc. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 2. 10

Sammenfatning 11

Sammenfatning Detailhandelen i København 2008 til 2014 I perioden 2008 til 2014 har detailhandelen i Københavns Kommune generelt klaret sig godt i forhold til den samlede danske detailhandel, når det gælder butiksudbuddet. Det samlede bruttoareal til dagligvarebutikker steget med godt 25.000 m 2 til ca. 362.700 m 2, mens arealet til udvalgsvarebutikker er faldet med ca. 37.000 m 2 til 628.000 m 2. I dag er der således knap 1 mio. m 2 til rådighed for detailhandelen i kommunen. I perioden 2008 til 2014 er antallet af butikker faldet med 7 % i Københavns Kommune, hvor der ifølge Danmarks Statistik på landsplan alene i perioden 2008 til 2011 er forsvundet 10 %. Figur 2.1 Udviklingen i antallet af butikker på landsplan 170 150 130 110 90 70 50 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Danmarks Statistik Dagligvarebutikker Udvalgsvarer Internetbutikker Primo 2014 var der i alt næsten 4.100 butikker i Københavns Kommune fordelt på ca. 1.330 dagligvarebutikker og knap 2.760 udvalgsvarebutikker. Siden 2008 er det samlede antal af butikker i Københavns Kommune faldet med 7 % fra ca. 4.400 til ca. 4.100. I perioden 2008 til 2014 er der forsvundet ca. 66 dagligvarebutikker, svarende til 5 % og ca. 226 udvalgsvarebutikker, svarende til ca. 8 %. På landsplan er antallet af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker i perioden 2008 til 2011 faldet med 11 %. Det vurderes, at antallet af butikker på landsplan har været fortsat faldende i perioden 2011-2014. Således er der langt fra forsvundet så mange butikker i Københavns Kommune som på landsplan. Den samlede detailhandelsomsætning i Københavns Kommune lå i 2013 stort set uændret i forhold til 2007 og lå på godt 36 mia. kr. incl. moms. Trods den betydelige befolkningsstigning i Københavns Kommune har faktorer som især e-handel, men også den øgede udbredelse af måltidskasser, den forbedrede lokale dagligvareforsyning uden for Københavns Kommune, den øgede udespisning især i storbyområder som København og den øgede regionale konkurrence betydet, at dagligvareomsætningen i kommunen ikke er steget med mere end landsgennemsnittet. Omvendt er udvalgsvareomsætningen faldet væsentlig mindre i Københavns Kommune end på landsplan. 12

Sammenfatning Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Københavns Kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i 2013. Den samlede handelsbalance var i 2013 128 % i København i alt, hvor den i 2007 var 137 %. Omsætningen i kommunens butikker er altså 28 % højere end det samlede detailhandelsforbrug hos kommunens borgere. Handelsbalancen for dagligvarer er 104 %, mens handelsbalancen for udvalgsvarer er 159 %. Detailhandelen og centerstrukturen Ser man på hvorledes butiksarealerne og antallet af butikker fordeler sig på centerstrukturen, er der ikke sket afgørende ændringer i perioden 2008 til 2014. Antal butikker Figur 2.2 Arealer og antal butikker fordelt på centerstrukturen i Københavns Kommune i 2014 Bruttoareal 617 15% 91.400 9% 605 15% 173.600 18% 2.867 70% 725.700 73% Bymidter Øvrige centerområder Udenfor centerstrukturen Bymidter Øvrige centerområder Udenfor centerstrukturen Omkring 70 % af butikkerne ligger i 2014 i kommunens bymidter, hvilket også var tilfældet i 2008. De øvrige centerområder har i dag 15 % af butikkerne, hvor det i 2008 var 16 % og endelig ligger 15 % af butikker i dag uden for centerstrukturen, hvor det i 2008 var 14 %. Ser man på bruttoarealerne til detailhandel, ligger 73 % af arealerne nu i bymidterne, hvor det i 2008 var 75 %. I dag ligger 18 % af bruttoarealerne til detailhandel i de øvrige centerområder, hvilket er det samme som i 2008. 9 % af arealerne ligger uden for centerstrukturen, hvor det i 2008 var 8 %. 13

Sammenfatning Tabel 2.1 Antal butikker og bruttoarealer i Københavns Kommune 2008 og 2014 Bymidter Antal butikker Butiksarealer (m 2 ) I alt Dagligvarer Udvalgsvarer Dagligvarer Udvalgsvarer 2008 718 2.350 3.068 198.200 557.200 755.400 2014 727 2.140 2.867 206.500 519.200 725.700 % ændring + 1 % - 9 % - 7 % + 4 % - 7 % - 4 % Øvrige centerområder 2008 371 345 716 99.300 68.100 167.400 2014 310 295 605 108.900 64.700 173.600 % ændring - 16 % - 14 % - 14 % + 10 % - 5 % + 4 % Uden for centerstrukturen 2008 312 287 599 40.000 40.700 80.700 2014 296 321 617 47.300 44.100 91.400 % ændring - 5 % + 14 % + 3 % + 19 % + 8 % + 13 % I alt 2008 1.401 2.982 4.383 337.500 666.000 1.003.500 2014 1.333 2.756 4.089 362.700 628.000 990.300 % ændring - 5 % - 8 % - 7 % + 7 % - 6 % - 1 % Note: I forhold til rapporten fra 2008 er der foretaget korrektioner i forhold til fundne fejl og ændringer, der er sket som følge af ændringer i Planloven. I alt Helt overordnet er grunden til, at bymidterne arealmæssigt er gået tilbage og de øvrige centerområder frem, at der har været en tilvækst i dagligvarearealer, der i vid udstrækning ligger decentralt i bydelscentre og lokalcentre og en tilbagegang i udvalgsarealerne, der primært ligger i bymidterne. Ser man på bruttoarealet til dagligvarer, har stigningen været størst i bydelscentrene og lokalcentrene med 9 % stigning i bruttoarealet, hvor bruttoarealet til dagligvarer er steget 3 % i bymidterne. Det hænger sammen med den generelle strukturudvikling med etablering af større discountbutikker lokalt i boligområderne på bekostning af mindre dagligvarebutikker samt med Københavns Kommunes generelle politik om alene at tillade etablering af større dagligvarebutikker i centerområderne. Grunden til den store stigning i bruttoarealet udenfor centerstrukturen er Metro er medtaget som detailhandel i 2014, men ikke i 2008. Metro, som er en engros virksomhed, henvender sig i højere grad til private end tidligere. Generelt har bydelscentrene og lokalcentrene både inden for dagligvarer og udvalgsvarer klaret sig relativt godt i perioden 2008 til 2014, ligesom det er tilfældet med områderne uden for centerstrukturen. Generelt er både antallet og arealet til udvalgsvarer stegt uden for centerstrukturen, om end det i den store sammenhæng kun er marginale ændringer. Stigningen i arealet antallet til udvalgsvarer uden for centerområderne skyldes i vid udstrækning etablering af enkelte større butikker som f.eks. GUBI på Klubiensvej i Nordhavnen samt større genbrugsbutikker og endelig etablering af en række mindre udvalgsvarebutikker i f.eks. Jægersborggade. 14

Dagligvarehandelen Sammenfatning Det samlede antal dagligvarebutikker er steget 1 % i bymidterne, faldet 17 % i de øvrige centerområder (bydelscentre og lokalcentre), mens antallet af dagligvarebutikker uden for centerstrukturen er faldet med 5 %. Generelt har discount-segmentet med kæder som Rema 1000, Lidl, Netto og Fakta været kraftigt voksende på landsplan. I dag omsættes således omkring 40 % af den samlede dagligvareomsætning i Danmark i discountbutikkerne. I Københavns Kommune står discountbutikkerne for ca. 35 % af omsætningen inden for dagligvarer, hvilket formentlig skyldes at en lidt større andel af omsætningen ligger inden for kiosk og kolonialsektoren. I Københavns Kommune er der i dag 30 discountbutikker som Fakta, Netto Lidl og KIWI flere end i 2008. Der er både tale om nyetableringer og om konverteringer fra eksempelvis mindre supermarkeder til discountbutikker. Dette svarer til, at antallet af discountbutikker i perioden 2008 til 2014 er steget med 28 %. I 2008 var KIWI ikke repræsenteret i København, hvor der i dag er 4 butikker, bl.a. er der etableret en KIWI i det gamle posthus på Jagtvej. Lidl havde i 2008 kun en butik, hvor der i dag er 6 butikker i kommunen. Det er dog stadig Dansk Supermarked med kæderne Netto og Døgn Netto samt COOP med kæderne Fakta og Fakta Quick (Q), der er de betydeligste discountoperatører med tilsammen mere end 100 butikker i Københavns Kommune. De nye discountbutikker er bl.a. etableret i byudviklingsområderne langs Amager Strand og omkring KU i Ørestad Nord, men også i en bydel som Bispebjerg er der etableret en række discountbutikker i perioden 2008 til 2014. Inden for varehussegmentet Føtex og Kvickly, er der siden 2008 kun etableret et varehus Kvickly på Strandlodsvej, således at der i dag er 14 varehuse i Københavns Kommune. Supermarkederne har generelt på landsplan haft vanskelige driftsvilkår i perioden. I Københavns Kommune har Irma trods dette etableret 4 nye butikker i perioden, mens kæderne SuperBrugsen og Super Best har lukket i alt 9 butikker. Den relativt vidtgående liberalisering af lukkeloven i 2012 har betydet, at de større dagligvarebutikker i dag typisk har åbent fra 9 til 21 hver dag. Dette har betydet væsentligt forringede driftsvilkår for kiosker, herunder også kiosker på tankstationerne samt mindre supermarkeder og minimarkeder. Men også fødevarespecialbutikker som bagere, grønthandlere og slagtere er ramt af de større dagligvarebutikkers udvidelser af sortimentet samt den øgede fokus fra forbrugerne på discount. Således er det især mindre dagligvarebutikker som minimarkeder og kiosker samt dagligvarespecialbutikker som slagtere, grønthandlere og bagere, der er forsvundet fra gadebilledet i perioden. Der er dog også undtagelser. Således har kæderne Emmery s og Lagkagehuset i dag tilsammen mere end 20 butikker i kommunen, mens de i 2008 tilsammen havde 5 butikker. F.eks. har Lagkagehuset overtaget den lukkede Mc Donalds på Nørrebros Runddel. I 2011 åbnede Torvehallerne på det gamle Grønttorv på Israels Plads. I dag ligger der her mere end 40 dagligvarespecialbutikker og Torvehallerne er blevet et af de mest markante københavnske mødesteder. 15

Sammenfatning E-handel inden for dagligvarer har generelt endnu ikke et omfang, så det for alvor har betydning for omsætningen i den fysiske detailhandel. På landsplan vurderes det, at 1-2 % af den samlede dagligvareomsætning foregår via virtuelle kanaler. Der er relativt stor usikkerhed forbundet med at vurdere det fremtidige omfang af e-handel med dagligvarer. På den ene side har en virksomhed som nemlig.com fået en væsentlig kapitalindsprøjtning inden for den seneste måned. På den anden side er ingen af de to store konkurrenter på dagligvaremarkedet: COOP og Dansk Supermarked for alvor trådt ind med en slagkraftig satsning på e-handel med dagligvarer. Det vurderes, at salg af dagligvarer på nettet først for alvor vil stige, når de to store operatører kaster sig helhjertet ind i en massiv satsning på området. Hvorvidt dette sker, vil i høj grad være styret af, om nemlig.com, SuperBest og Irma formår at øge deres volumen betragteligt og på den måde i langt højere grad vil presse de to store aktører. En væsentlig grund til, at de to store aktører ikke i nævneværdigt omfang har kastet sig ind i e-handel med dagligvarer, er formentlig, at de begge har et meget stort butiksnet, der med en markant e-handelssatsning vil miste en betydelig del af sin værdi. Endelig kan det ikke udelukkes, at en udenlandsk e-handelsoperatør kan vise interesse for det danske marked eventuelt gennem et strategisk samarbejde med en dansk butikskæde. Det kan derfor ikke udelukkes, at situationen på dagligvareområdet kan ændres på relativt kort tid og det er derfor ikke usandsynligt, at e-handel med dagligvarer i 2025 mindst vil udgøre 8 % af det samlede dagligvareforbrug. Udvalgsvarehandelen Inden for udvalgsvarer er antallet af butikker som nævnt faldet med ca. 230 svarende til 8 % i hele kommunen. Dette ligger markant under niveauet for hele Danmark, hvor faldet alene i perioden 2008 til 2011 var 11 %. Generelt har perioden 2008 til 2013 på landsplan været præget af meget vanskelige forhold for især udvalgsvaredetailhandelen. Der har både været tale om et generelt fald i forbruget af udvalgsvarer samtidig med, at e-handelen for alvor har fået fodfæste. Det vurderes at den andel af udvalgsvareforbruget, der går gennem e-handelskanaler i perioden er steget fra omkring 5 % til at udgøre ca. 15 % i dag. Generelt er antallet af udvalgsvarebutikker faldet i alle bymidter og centerområder i øvrigt, mens antallet er steget uden for af centerstrukturen. Uden for centerstrukturen er udviklingen ikke entydig. Samlet er der sket en stigning, men også her er faldet butikker væk. Områder som Rørholmsgade og Jægersborggade er områder, hvor der er kommet flere butikker. Desuden er der enkelte større butikker som f.eks. GUBI på Klubiensvej i Nordhavnen. Ser man på bymidterne, er det især i bymidterne Det centrale Valby og Amagerbrogade, at antallet af udvalgsvarebutikker er faldet. Dette viser sig også ved, at det er netop i disse bymidter, at tomgangen er højst. I de svageste bymidter: Det centrale Vanløse og Frederikssundsvej i Brønshøj-Husum bydel er tilbagegangen i butiksbestanden inden for udvalgsvarer også markant. I City i Indre by vurderes det, at udvalgsvareforsyningen står stærkt og styrket relativt set på trods af, at antallet af og arealet til udvalgsvarebutikker er vigende i forhold til 2008. Der er områder i City, hvor antallet af butikker er 16

Sammenfatning steget, f.eks. i Frederiksstaden, hvor en lang række gallerier er skudt op og i kvarteret omkring Berlingske-karréen, hvor en række relativt eksklusive butikker er etableret siden 2008. Siden 2008 har en lang række internationale etableret butikker i City. Som eksempler kan nævnes Abercrombie & Fitch, Emporio Armani, Stella McCartyhy, Mariana Rinaldi, Moncler, Zadig & Voltaire, Chr. Laboutain, Camper, &other Stories, Weekdays, Vipp, Tasschen, Disney og Hotel Chocolat. Det er omvendt bemærkelsesværdigt, at udenlandske koncepter som Hollister, Mango, Apple, American Apparel, Ralph Lauren, Bottega Veneta er gået uden om København, men omvendt har etableret sig i Stockholm, Oslo og Malmö. Trods dette er priserne på de bedste lejemål angiveligt steget, så toplejeniveauet i dag ligger omkring 25.000 kr./m 2 på de bedste placeringer på Strøget. På Vesterbro og på Nørrebro er der en tendens til, at den mest specialiserede detailhandel beklædningsbutikkerne er faldet væk i de primære strøg og flyttet til områderne på og omkring henholdsvis Istedgade og Elmegade. Butikkernes størrelse Trods en rivende udvikling i befolkningstal og byudvikling, er København på detailhandelsområdet stadig præget af at være en by, hvor hovedparten af butiksstrukturen er grundlagt for mere end 100 år siden. Således har 45 % af butikkerne i Københavns Kommune et bruttoareal på under 100 m 2 og ca. 70 % af butikkerne et bruttoareal under 200 m 2. Figur 2.3 Antal butikker fordelt på butiksstørrelser i Københavns Kommune 2.500 2.000 2008 2014 Antal butikker 1.500 1.000 500 - Under 100 100-199 200-499 500-999 1.000-1.999 2.000-3.500 Over 3.500 Antallet af butikker med et bruttoareal på under 100 m 2 er faldet 5 % siden 2008. Der er faldet en del mindre kiosker og udvalgsvarebutikker væk. En- 17

Sammenfatning kelte steder har man dog omvendt oplevet en stigning i antallet af hel små butikker. Det er især med etableringen af Torvehallerne ligesom, der er etableret en række små butikker i f.eks. Jægersborggade og Rørholmsgade. Ligeledes er forsvundet 10 % af butikkerne mellem 100 og 500 m 2. Generelt har udviklingen fra 2008 til 2014 dog resulteret i, at der er markant færre mindre butikker og lidt flere store butikker, herunder bl.a. Kvickly på Strandlodsvej. Figur 2.4 Bruttoareal fordelt på butiksstørrelser i Københavns Kommune 250.000 200.000 2008 2014 150.000 100.000 50.000 - Under 100 100-199 200-499 500-999 Butiksbruttoareal m2 1.000-1.999 2.000-3.500 Over 3.500 Arealet til de mindre butikker er faldet markant, mens der har været en mindre stigning i arealet til store butikker. Det er især etableringen af en række nye discountbutikker der har påvirket det samlede areal i kategorien 500 1.999 m 2. Ser man på butikker over 3.500 m 2 er der ikke etableret nye butikker siden 2008. Det vurderes, at ovenstående udvikling vil fortsætte. Tilpasninger, udvidelser og sanering af butiksnettet især inden for supermarkeder og discountbutikker kan betyde, at også butikker på 500 999 m 2 fremover vil lukke. Bruttoareal pr. indbygger Bruttoarealet pr. indbygger er en af måderne, hvorpå det kan vurderes, om der generelt er en tilfredsstillende forsyning. I 2008 var der ca. 2 m 2 bruttoareal pr. indbygger i Københavns Kommune, mens der i 2014 er 1,7 m 2 bruttoareal pr. indbygger. Faldet skal til dels ses i lyset af det reelle fald, der har været i bruttoarealerne, men primært at befolkningstallet er steget med 12 %. Overordnet er butiksforsyningen tilfredsstillende. Især på dagligvareområdet kan et meget lavt antal m 2 / 1.000 indbyggere være tegn på en utilfredsstillende forsyning. Inden for udvalgsvarer er der langt større spænd mellem bu- 18

Sammenfatning tikker med meget lav arealeffektivitet og butikker med meget høj arealeffektivitet. Tendensen mod stadigt færre, men større, betydende koncentrationer vil betyde, at dette spænd måske vil blive mere markant. Skal man fokusere på en bydel, hvor m 2 /1.000 indbygger er særligt lav, er det Bispebjerg. Her ligger der en lang række discountbutikker, men der er ingen større supermarkeder og varehuse. Sidstnævnte finder man dog relativt tæt på uden for bydelen ved Nørrebro Station, på Frederikssundsvej og ved Lyngbyvej på Østerbro. Kædetilknytning Kædebutikkerne har stor betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Kædebutikker giver dog ikke alene en attraktiv bymidte. Det er ligeledes vigtigt fortsat at have et rigt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner de kædebutikker, som findes alle andre steder. De er med til at gøre butikslivet specielt og dermed distancere et udbudspunkt. Nedenstående vises kædeandelen i de enkelte bymidter i Københavns kommune, samt kædeandel i de forskellige centerstrukturer. Figur 2.5 Kædeandel i bymidterne i Københavns kommune I alt Bymidter i alt Øvrige centerområder i alt Uden for centerstrukturen i alt 20% 35% 39% 35% 80% 65% 61% 65% City Middelalderbyen (del af City) Fisketorvet Østerbrogade Nørrebrogade Vesterbrogade/Istedgade Det centrale Valby Det centrale Vanløse Frederikssundsvej Indre Frederikssundsvej Amagerbrogade Ørestad City 38% 39% 34% 24% 32% 52% 43% 34% 38% 43% 93% 91% 62% 61% 66% 76% 68% 48% 57% 66% 63% 57% 7% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Medlem af kæde Uafhængig 19

Sammenfatning I alt er 35 % af butikkerne i Københavns kommune medlem af en kæde. I bymidterne generelt er kædeandelen højere på 39 %, mens kædeandelen er lavest i de butikker der ligger udenfor centerstrukturen. Kædeandelen er højest i de bymidterne med shoppingcentre. På Fisketorvet og i Fields er over 90 % af butikkerne medlem af en kæde. I Det centrale Valby er kædeandelen 52 % på grund af shoppingcentret Spinderierne, mens kædeandelen er 43 % på Amagerbrogade på grund af Amager Centret. I City er kædeandelen 38 %. Dette dækker dog over, at City rummer en meget højt antal kendte specielle unikke butikker, som kun findes her så som f.eks. Stig P, Nørregaard på Strøget, Perchs Thehandel, Hertz, Pede & Stoffer og Rue Verte. Ligeledes er tilfældet på Østerbrogade med de kendte unikke butikker som f.eks. OZ, Moshi Moshi, Pour Qui, Shoots og Symbiose. Funktioner i bymidterne Sammen med butikkerne udgør de øvrige kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af øvrige kundeorienterede servicefunktioner. De typiske serviceorienterede funktioner er for eksempel bank, læge og frisør, som i høj grad opfylder et behov, men ofte ikke er den store oplevelse. Omvendt er funktioner som biograf, teater og museum i høj grad oplevelsesorienterede. Generelt er disse servicefunktioner med til at gøre bybilledet mere varieret, og nogle steder er de bymidternes primære attraktion. Servicefunktioner som pengeinstitutter og frisører og andre behandlere m.v. har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til en bymidte. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion, herunder også for shoppingcentrenes attraktion. Specielt cafeer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. Omvendt har mange restauranter åbningstider, der ikke matcher de omkringliggende butikker. Restauranter åbner ofte først omkring kl. 17 og især de mindre butikker lukker ofte 17:30. Således er restauranternes facader døde i butikkernes åbningstid og er ikke med til at trække kunder til butikkerne. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidterne i Københavns Kommune. Nedenstående figur viser fordelingen af funktioner i de enkelte bymidter i Københavns Kommune. 20

Sammenfatning Figur 2.6 Andel af funktioner i de enkelte bymidter City 10% 47% 27% 16% Middelalderbyen (del af City) 7% 53% 26% 14% Fisketorvet 10% 67% 16% 7% Østerbrogade 17% 38% 19% 26% Nørrebrogade 16% 39% 25% 20% Vesterbrogade/Istedgade 12% 31% 34% 23% Dagligvarer Det centrale Valby Det centrale Vanløse Frederikssundsvej 18% 20% 20% 34% 29% 30% 24% 15% 19% 24% 36% 31% Udvalgsvarer Spisesteder Anden service Indre Frederikssundsvej 19% 36% 18% 27% Amagerbrogade 18% 31% 19% 32% Ørestad City 9% 70% 16% 5% I alt 12% 43% 25% 20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sammensætningen i de enkelte bymidter er relativ forskellige. Generelt er de bymidter, hvor andelen af dagligvarebutikker er højest, de bymidter, der er relativt små og svage: Det centrale Vanløse samt Frederikssundsvej i både Bispebjerg og Brønshøj-Husum bydele. De bymidter hvor antallet af udvalgsvarebutikker er højest, er de mest regionale bymidter City incl. Middelalderbyen, Fisketorvet samt Ørestad City (Field s). Andelen af servicefunktioner, herunder i en vis udstrækning spisesteder, er ikke helt på samme måde generelt kendetegnende for en bymidtes styrke eller svaghed. På den ene side kan mange spisesteder, caféer etc. være tegn på regionalitet som f.eks. i City og Middelalderbyen, men i andre sammenhænge kan det være tegn på, at lysten og behovet for udespisning er stor, f.eks. fordi husstandene er relativt små eller at der er relativt mange unge mennesker i bydelen. Dette kan være årsagen til de mange spisesteder på Vesterbro og Nørrebro. Endelig kan en stor andel af servicefunktioner i øvrigt herunder også spisesteder være tegn på, at huslejen i den pågældende bymidte er relativt lav. Gennemsnitligt udgør dagligvarebutikkerne 12 % af bymidterne, udvalgsvarebutikkerne udgør 43 %, spisesteder 25 %, mens øvrige kundeorienterede servicefunktioner udgør 20 %. Andelen af udvalgsvarebutikker er væsentlig højere i Ørestad City og Fisketorvet end i de øvrige bymidter, primært fordi der stort set alene er tale om to shoppingcentre. Derfor er 70 % af funktionerne udvalgsvarebutikker, mens andre servicefunktioner, der generelt er de mest huslejesvage funktioner, kun udgør 5 %. 21

Sammenfatning Generelt er tomgangen i de enkelt bymidter ikke væsentlig. Gennemsnittet er ca. 5 %. Dette skal sammenlignes med, at tomgangen på landsplan vurderes at være op mod 8 % af arealet for detailhandelsejendomme. Figur 2.7 Tomgang i de enkelte bymidter Middelalderbyen City Østerbrogade 4% 5% 5% Andel tomme butikslejemål Nørrebrogade 5% Vesterbrogade/Istedgade 5% Det centrale Valby 7% Det centrale Vanløse 3% Frederikssundsvej Indre Frederikssundsvej 6% 6% Amagerbrogade 8% Ørestad City I alt 6% 5% 0% 2% 4% 6% 8% 10% I de fleste bymidter er de tomme lokaler spredt ud over hele bymidten og i mange tilfælde midlertidigt tomme. Ikke alle steder bliver de tomme butikslokaler erstattet med detailhandel, men oftest med kundeorienterede servicefunktioner, som ligeledes giver liv i bybilledet. Undtagelsen er den sydlige ende af Amagerbrogade, som på nuværende tidspunkt er præget af, at en række større detailhandelsaktører er flyttet. Her er en væsentlig koncentration af tomme lokaler, som endnu ikke er genanvendt. 22

Forbrug Sammenfatning Københavnernes samlede forbrug af detailhandelsvarer på årsbasis er steget med ca. 1,75 mia. kr. i perioden året 2007 til året 2013. Det svarer til en samlet stigning på 7 %. Stigningen skyldes især en vækst i antallet af indbyggere i Københavns Kommune på ca. 12 %. I perioden 2008-2014 har der været befolkningstilvækst i alle bydele, men især i 2 bydele har der været en markant vækst i befolkningstallet. På Vesterbro/Kgs. Enghave er befolkningstallet steget med 17 % og på Vestamager har væksten været 46 %. Figur 2.8 Befolkningen i bydelene 1.1. 2008 og 2014 Indre By 51.424 45.700 Østerbro Nørrebro Vesterbro Valby Vanløse Brønshøj- Husum Bispebjerg 74.521 68.000 77.807 71.600 60.328 51.500 50.143 45.500 39.214 35.900 43.056 39.400 52.499 46.400 2014 2008 Sundbyerne 93.741 86.500 Vestamager 23.061 15.700 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 Antal indbyggere Der har ikke været en væsentlig mængdemæssig ændring i forbruget af dagligvarer i perioden 2007 til 2013, mens forbruget målt i mængder har været markant faldende inden for udvalgsvarer. Samlet set er forbruget af detailhandelsvarer 28,3 mia. kr. i 2013 i Københavns Kommune. 23

Sammenfatning Tabel 2.2 Københavnernes samlede forbrug 2007 og 2013 fordelt på bydele (mio. kr. inkl. moms, løbende priser) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Ændring 2007 2013 2007 2013 2007 2013 % Indre By 1.450 1.622 1.400 1.261 2.850 2.883 +1 % Østerbro 2.000 2.245 1.890 1.778 3.890 4.023 +3 % Nørrebro 1.745 1.938 1.655 1.589 3.400 3.524 +4 % Vesterbro 1.305 1.738 1.245 1.376 2.540 3.114 +22 % Valby 1.190 1.390 1.140 1.106 2.330 2.496 +7 % Vanløse 1.040 1.154 1.000 959 2.040 2.113 +4 % Brønshøj- Husum 1.000 1.093 960 921 1.960 2.014 +3 % Bispebjerg 1.215 1.370 1.150 1.067 2.365 2.437 +3 % Sundbyerne 2.285 2.609 2.110 2.011 4.395 4.620 +5 % Vestamager 435 642 400 495 835 1.137 +36 % I alt 13.665 15.798 12.950 12.563 26.615 28.361 +7 % Der har i perioden 2007 til 2013 været en stigning i det samlede forbrug af detailhandelsvarer i samtlige bydele. Der er dog 2 bydele, der skiller sig markant ud Vesterbro og Vestamager, hvor stigningen i befolkningstallet er den primære årsag til, at forbruget er steget med henholdsvis 22 % og 36 %. Figur 2.9 Samlet forbrug i Københavns Kommune 2007 og 2013 18.000 Mio. kr. lncl. moms 16.000 14.000 12.000 10.000 15.798 13.665 12.950 12.563 Dagligvarer Udvalgsvarer 2007 2013 24

Omsætning Sammenfatning Især udvalgsvaredetailhandelen har generelt haft svære kår i perioden 2007 til 2013. Finanskrisen, kreditklemme og generel usikkerhed omkring arbejdsløshed m.m. har betydet, at forbrugerne har været meget tilbageholdende. Til dette er kommet, at e-handelen især inden for udvalgsvarer er vokset kraftigt i denne periode. Denne udvikling har også påvirket omsætningen i detailhandelen i Københavns Kommune. Figur 2.10 Udvikling i omsætning i dagligvarer og udvalgsvarer i løbende priser 2003 til 2013 på landsplan 140% 130% 120% 110% 100% 90% 80% Dagligvarer Udvalgvarer 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik Den samlede detailhandelsomsætning i Københavns Kommune var 36,3 mia. kr. i 2013, heraf udgjorde Indre By bydel 37 %. Dagligvareomsætningen var 16,4 mia. kr. i kommunen, mens udvalgsvareomsætningen var 19,9 mia. kr. i 2013. Den samlede detailhandelsomsætning i Københavns Kommune er stort set uændret i perioden 2007 til 2013. Dagligvareomsætningen er steget ca. 8 %, mens udvalgsvareomsætningen samlet set er faldet 4 %. Der er dog forskel på udviklingen i de enkelte bydele. Den samlede omsætning er f.eks. steget 15 % i Vesterbro bydel, hvor man har oplevet en markant befolkningstilvækst. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. For de mindre udbudspunkter vil det betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man 12-13 år frem i tiden opleve, at der mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. 25

Sammenfatning Tabel 2.3 Omsætning i detailhandelen 2007 og 2013 (mio. kr. inkl. moms, løbende priser) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Ændring 2007 2013 2007 2013 2007 2013 % Indre By 3.200 3.257 10.550 10.287 13.750 13.544-2 % Østerbro 1.885 2.065 1.380 1.307 3.265 3.372 +3 % Nørrebro 1.660 1.782 1.405 1.082 3.065 2.864-7 % Vesterbro 1.430 1.782 1.165 1.197 2.595 2.979 +15 % Valby 1.140 1.274 1.310 1.143 2.450 2.417-1 % Vanløse 865 881 385 296 1.250 1.177-6 % Brønshøj- Husum 965 988 475 376 1.440 1.364-5 % Bispebjerg 855 950 540 517 1.395 1.467 +5 % Sundbyerne 2.220 2.370 1.895 1.539 4.115 3.909-5 % Vestamager 1.000 1.055 2.050 2.178 3.050 3.233 +6 % I alt 15.220 16.404 21.155 19.922 36.375 36.326 +0 % Figur 2.11 Samlet omsætning i Københavns Kommune 2007 og 2013 22.000 21.155 20.000 19.922 Mio. kr. incl. moms 18.000 16.000 14.000 15.220 16.404 12.000 Dagligvarer Udvalgsvarer 10.000 2007 2013 Den samlede udvalgsvareomsætning på ca. 19,9 mia. kr. incl. moms fordeler sig med en omsætning inden for beklædning på ca. 7,4 mia. kr., inden for boligudstyr på ca. 8,6 mia. kr. og inden for øvrige udvalgsvarer på ca. 3,9 mia. kr. 26

Handelsbalance og indkøbsmønster Sammenfatning Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Københavns Kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i 2013. Handelsbalancen afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. Den samlede handelsbalance er 128 % i København i alt. Det vil sige, at omsætningen i kommunens butikker er 28 % højere end det samlede detailhandelsforbrug hos kommunens borgere. Hvor dagligvarer oftest købes så tæt på bopælen som muligt, er forbrugerne i højere grad villige til at køre længere for et bredt og dybt udbud af udvalgsvarer. Handelsbalancen for dagligvarer er 104 %, mens handelsbalancen for udvalgsvarer er 159 %. Det store butiksudbud især i City, Fisketorvet og Field s tiltrækker forbrugere ikke kun fra det øvrige Hovedstadsområde, men også turister har betydning for omsætningen især i Middelalderbyen. Figur 2.12 Handelsbalance detailhandelsvarer i alt Indre By 470% 482% Østerbro Nørrebro Vesterbro Valby Vanløse Brønshøj- Husum Bispebjerg Sundbyerne 84% 84% 81% 90% 96% 102% 97% 105% 56% 61% 68% 73% 60% 59% 85% 94% Vestamager 284% 365% I alt 128% 137% 0% 100% 200% 300% 400% 500% 600% Handelsbalance 2013 Handelsbalance 2007 27

Sammenfatning Figur 2.13 Handelsbalance for Københavns Kommune i alt 1997 2007 2013 200% 180% 160% 140% 120% 145% 123% 163% 137% 159% 128% Dagligvarer Udvalgsvarer I alt 100% 107% 111% 104% 80% 60% 1997 2007 2013 Det samlede fald i handelsbalancen skyldes primært befolkningsvæksten på 12 % siden 2007 og den stigende e-handel især inden for udvalgsvarer. Forbruget er dog også steget en smule mere end landsgennemsnittet, da den gennemsnitlige husstandsindkomst i Københavns Kommune i perioden er stegt med ca. 50 % over landsgennemsnittet. Dette har betydet, at omsætningen i forholdet til forbruget kommer yderligere under pres. Indkøbsmønstrene er ikke undersøgt i detailhandelsanalysen, men det vurderes, at: Københavnerne dækker 1-2 % af deres forbrug af dagligvarer og 14-16 % af deres forbrug af udvalgsvarer ved køb på nettet svarende til et samlet forbrug til e-handel på 2,1 mia. kr. i 2013. Københavnerne dækker omkring 8 % af forbruget ved køb udenfor kommunen, bl.a. i storbutikker i omegnskommunerne og på ferier i 2013. Det vurderes, at et stigende antal køb foretages i forbindelse med rejser og weekendture. 28

Sammenfatning Forbrugerne fra det øvrige hovedstadsområde bruger i størrelsesordnen 5,6 mia. kr. til indkøb af detailhandelsvarer i Københavns Kommune. Det svarer til, at 15 % af den samlede omsætning i København kan henføres til forbrugere fra det øvrige hovedstadsområde. Siden 2007 er konkurrencen fra de omkringliggende regionale centre blevet skærpet samtidig med en øget konkurrence fra e- handel. På baggrund heraf er det ICP s vurdering, at den samlede andel af omsætning fra forbrugere fra det øvrige hovedstadsområde er faldet marginalt i forhold til 2007. Forbrugerne fra det øvrige Sjælland og Skåne samt turister og forretningsrejsende vurderes at bruge omkring 7,3 mia. kr. til indkøb af detailhandelsvarer i Københavns Kommune svarende til omkring 20 % af den samlede omsætning i Københavns Kommune. Det er ICP s vurdering, at andelen af omsætning fra turister dermed er øget siden 2007, hvilket især har afspejlet sig i udviklingen i omsætningen af udvalgsvarer i Indre By. Figur 2.14 Andel af omsætning fordelt på forbrugere 2007 2013 16% 20% 16% 15% 68% 65% Københavnerne Øvrige Hovedstadsområde Øvrige (turister etc) Københavnerne Øvrige Hovedstadsområde Øvrige (turister etc) 29

Sammenfatning 30

Dagligvarer 31

Dagligvarer Butikker Primo 2014 var der godt 1.300 dagligvarebutikker i Københavns Kommune. Dette er knap 100 færre end i 2008. I den foregående 10 års periode fra 1998 til 2008 faldt antallet af dagligvarebutikker med ca. 200. I de seneste ca. 20 år er der etableret en lang række nye store dagligvarebutikker, herunder et hypermarked samt en lang række discountbutikker. På Østerbro og på Vestamager er antallet af butikker øget marginalt. I de øvrige bydele kan man konstatere fald på 1 til 12 %. Størst er faldet i antallet af butikker på Vesterbro og Nørrebro. Faldet i antallet af butikker er helt overvejende sket i dels mindre kolonialbutikker og kiosker, dels i dagligvarespecialbutikker som slagtere og mindre bagere i bydelscentre, lokalcentre og udenfor centerstrukturen. I 2011 blev Torvehallerne etableret. Her ligger omkring 60 enheder indenfor primært dagligvarespecialbutikker og spisesteder. Ca. 40 af disse enheder er dagligvarebutikker. Tabel 3.1 Dagligvarer Antal butikker og bruttoarealer Antal butikker Bruttoarealer (m 2 ) 2008 2014 2008-2014 2008 2014 2008-2014 Indre By 261 273 +5 % 55.000 53.700-2 % Østerbro 168 170 +1 % 40.500 46.300 +14 % Nørrebro 200 176-12 % 39.900 39.400-1 % Vesterbro 175 154-12 % 38.000 43.600 +14 % Valby 113 103-9 % 28.200 30.300 +7 % Vanløse 79 72-9 % 19.200 18.700-3 % Brønshøj-Husum 73 72-1 % 24.200 26.700 +10 % Bispebjerg 104 103-1 % 18.000 22.400 +24 % Sundbyerne 188 170-10 % 53.800 57.300 +7 % Vestamager 38 40 +5 % 20.700 24.300 +17 % I alt 1.399 1.333-5 % 337.500 362.700 +7 % Note: I forhold til rapporten fra 2008 er der foretaget korrektioner i forhold til fundne fejl og ændringer, der er sket som følge af ændringer i Planloven. 32

Bruttoarealer Dagligvarer Samtidig med at der er sket et fald i antallet af butikker, er der sket en markant stigning i antallet af især discountbutikker, ligesom der er etableret et varehus i Sundbyerne. Stigningen i antallet af discountbutikker er primært sket som nybyggeri, men der er også konverteret en række supermarkeder. Etableringen af de nye discountbutikker har bevirket, at dagligvarearealet er steget med ca. 25.200 m 2 svarende til 7 % i perioden 2008 til 2014. Der har været mindre fald i dagligvarearealet i Vanløse, Indre By og Nørrebro, mens de største stigninger kan konstateres i Bispebjerg, Vestamager og Østerbro, hvor der er etableret en række discountbutikker. På Vesterbro skyldes stigning i bruttoarealet til dagligvarer, at Metro er medtaget i detailhandelsanalysen 2014. Metro er en engros virksomhed, men da den i højere grad end tidligere henvender sig til private er butikken inkluderet. Det øvrige bruttoareal til dagligvarer har oplevet et mindre fald i Vesterbro bydel. På Vestamager og i Indre By er dagligvareforsyningen målt som antal m 2 pr. 1.000 indbyggere markant højere end i de øvrige bydele. Dette hænger sammen med, at bymidterne Københavns City og Ørestad City (Field s) - i disse to bydele er kommunens eneste regionale udbudspunkter, hvor kunder fra meget store oplande bidrager væsentligt til butikslivet. Bilka i Ørestad City er en betydende butik i væsentlige dele af den indre del af Hovedstadsregionen. I Indre By bidrager de mere end 100.000 beskæftigede på arbejdspladserne samt de mange turister til butikslivet. I de øvrige bydele er der kun mindre variationer i forsyningen; især skal man dog bemærke stigningen i Bispebjerg og Østerbro. Figur 3.1 Dagligvarer Butiksareal pr. 1.000 indbyggere i 2008 og 2014 Bruttoareal dagligvarer pr. indbygger m 2 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Indre By Østerbro 2008 2014 Nørrebro Vesterbro Valby Vanløse Trods den relativ markante stigning i arealet til dagligvarer, er dagligvarearealet pr. 1.000 indbyggere faldet fra omkring 670 m 2 /1.000 indbyggere til 640 m 2 /1.000 indbyggere. Dette hænger primært sammen med den kraftige stigning i befolkningstallet på ca. 10 % i perioden 2007 til 2013. Især ses faldet på Vestamager. I Indre by hænger faldet primært sammen med en ændret opgørelsesmetode for så vidt angår dagligvarearealerne i stormagasinerne. Brønshøj- Husum Bispebjerg Sundbyerne Vestamager 33

Dagligvarer Forbrug Borgernes dagligvareforbrug i 2007 og 2013 er beregnet på grundlagt af ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser. Københavns Kommune har bidraget med oplysninger om bl.a. befolkningstallet fordelt på bydele. Fra 2007 til 2013 er københavnernes samlede dagligvareforbrug steget med knap 2 mia. kr. incl. moms i løbende priser. Dette svarer til en stigning på 16 %. Der har været vækst i forbruget i alle bydele, men kraftigst i Vestamager og Vesterbro forårsaget af den markante stigning i indbyggertallet i de to bydele. Tabel 3.2 Dagligvareforbruget 2007 og 2013 (mio. kr. Tilvækst inkl. moms, Forbrug 2007 Forbrug 2013 2007-2013 løbende priser) Indre By 1.450 1.622 +12 % Østerbro 2.000 2.245 +12 % Nørrebro 1.745 1.935 +11 % Vesterbro 1.305 1.738 +33 % Valby 1.190 1.390 + 17 % I perioden 2007-2013 har der stort set ikke kunnet ses en mængdemæssig ændring i forbruget. Stigningen skyldes således alene prisudviklingen og befolkningsudviklingen. Vanløse 1.040 1.154 +11 % Brønshøj- Husum 1.000 1.093 +9 % Bispebjerg 1.215 1.370 +13 % Sundbyerne 2.285 2.609 +14 % Vestamager 435 642 +48 % I alt 13.665 15.798 +16 % 34

Omsætning Dagligvarer Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2013 er for hver enkelt butiks vedkommende skønnet under ICP s rekognoscering af butikkerne i december 2013 og januar 2014. For at sikre, at materialet er så validt som muligt, er oplysningerne om butikkernes omsætning indhentet fra Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for 2011 og disse tal er derefter fremskrevet med den pris- og mængdemæssige stigning i detailhandelsomsætningen i perioden 2011 2013. Tabel 3.3 Omsætning indenfor dagligvarer 2007 og 2013 Omsætning/bruttoareal (kr./m 2 ) 2007 2013 2007-2013 2007 2013 2007-2013 Indre By 3.200 3.257 +2 % 58.200 60.700 +4 % Østerbro 1.885 2.065 +10 % 46.500 44.600-4 % Nørrebro 1.660 1.782 +7 % 41.600 45.200 +9 % Vesterbro 1.430 1.782 +25 % 37.600 40.900 +9 % Valby 1.140 1.274 +12 % 40.400 42.000 +4 % Omsætning (Mio. kr. løbende priser) Vanløse 865 881 +2 % 45.100 47.100 +5 % Brønshøj- Husum 965 988 +2 % 39.900 37.000-7 % Bispebjerg 855 950 +11 % 47.500 42.400-11 % Sundbyerne 2.220 2.370 +7 % 41.300 41.400 - Vestamager 1.000 1.055 +6 % 43.300 43.400-10 % I alt 15.220 16.404 +8 % 45.100 45.200 Samlet set er omsætningen i kommunens dagligvarebutikker steget med ca. 1,2 mia. kr. incl. moms, svarende til en stigning på ca. 8 %. Stigningen har været mest markant på Vesterbro samt i Valby, på Bispebjerg og på Østerbro. På Vesterbro er omsætning primært steget fordi også Metro i Sydhavnen nu indgår i omsætningen. 35