DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver. Vælger man således at lave forestillingen nævnt sidst i dette materiale, er der arbejde til væsentligt flere moduler. Opgaverne her er for det meste oplæg til praktiske dramaøvelser så ud på gulvet! Det er tænkt som inspirationsmateriale til læreren, og arbejdet er således noget lærerstyret. 1.modul: I vores arbejde på teatret med forestillingen MÅSKE og de mange en-aktere, har vi ladet os inspirere af forskellige gæste-instruktører, der alle havde deres specielle genre eller scenesprog: det kunne være mime, dans, noget uden sprog men fx med lyde i stedet, noget meget alvorligt, meget fysisk eller meget humoristisk. Det vil I kunne se, når I ser forestillingen. 1: Start med en lille øvelse om en lille dialog: A: Er der mere kaffe? B: Måske Spil først dialogen med betydningen måske, kig selv efter, så med betydningen måske, men jeg tvivler, så med betydningen måske, det håber jeg. Lad eleverne finde på andre betydninger til måske-replikken og spil dem. Der må KUN siges de to A+B replikker. 2: For at udfordre kropssproget og gestikken (og publikums opfattelse af disse) på en enkel måde, så lad eleverne lave forskellige ansigtsudtryk, der passer til forskellige måske er. 3: Lad eleverne i grupper give hinanden overskrifter til situationer, der skal improviseres frem og spilles fx Måske er han far til hendes barn? Eller Måske var det hende, der kørte den røde volvo? Side 1 af 5

4: Lad dem arbejde med enkle dialoger: Skriv en dialog ned den sidste replik skal være måske. Hvad er der sket inden? Skriv kun replikkerne. Hvad der sker mellem replikkerne skal spilles frem. A: Er du sikker på at det var Johnny? B: Ja! A: Men han er da i USA? B: Nej A: Skal de så ikke giftes? B: Måske. Arbejd med at spille dialogen i flere versioner; Prøv at arbejde med undertekster, altså den følelse/historie, der ligger bag ved, men som publikum ikke får fortalt direkte. Til eksempel kunne underteksten i eksempel-dialogen være: To piger ser Johnny på gaden. A er håbløst forelsket i Johnny, men han har været afsat til anden side i USA. Nu ser A en mulighed for at få Johnny som kæreste. eller A er B s chef. B vil helst ikke fyres. Lav evt om på scenesproget i dialogen hvad sker der, hvis man danser den, synger den, laver den til en farce, en tragedie, en musical? 2.modul: NULTEKSTER: For at udforske sproget på en dramatisk måde, eller ved hjælp af det dramatiske udtryk, kan man arbejde med nultekster. Det gør vi også selv på teatret som inspiration. En nultekst er en tekst, hvor betydningen ene og alene ligger i gestikken og i måden det bliver spillet...pauserne kan være yderst vigtige. Selve ordene, der siges, siger ikke noget om handlingen. 5: Ordet måske i en nultekst giver mange muligheder - prøv at arbejde med følgende nultekst, og lav selv flere: A: Kommer han i morgen? B: Måske Side 2 af 5

DILEMMAET: Måske kan indikere et dilemma, et måske så..eller også så.. Der skal måske tages et valg, der er forbundet med en vis usikkerhed? Måske får jeg jobbet, og så skal jeg flytte, eller også giver de det til min veninde - og kan hun så blive ved mad at være min veninde?? Dilemmaet er en meget dramatisk tilstand mange teaterstykker og film og andet fiktion handler om menneskers valg og de dilemmaer, vi nok alle render ind i i livets løb. Dilemmaet skaber dramatisk spænding slår helten skurken ihjel, fordi han i den grad har fortjent det (han har måske dræbt heltens mor).eller gør han ikke, fordi helten ellers skulle leve som morder resten af sit liv? 6: Prøv at lave en lille (eller større) situation, der handler om et dilemma, en af de medvirkende personer er i. I kan arbejde med at nedskrive replikker først, eller I kan improvisere dem frem. 3. modul: DRAMA SOM LITTERÆR GENRE: Når man læser et teaterstykke skrevet ned, altså et manuskript, så vil man måske opleve, at noget er udeladt. Det er jo kun replikkerne, der er skrevet. Forfatteren til manuskriptet, dramatikeren, kan have gjort sig tanker om underteksten til replikkerne eller om, hvordan skuespillerne skal bevæge sig på scenen. Det skrives i regibemærkningerne. Disse kan være meget udførlige eller de kan være udeladt. Er de udeladt, er det typisk instruktøren, der skal bestemme, hvordan replikkerne siges, og hvordan skuespillerne skal bevæge sig på scenen. 5: Prøv at se på www.asterionshus.dk i det, der hedder arbejdsrum. Her er nogle af Asterions Hus manuskripter. Se fx det for forestillingen 1864. Det starter med en rolleliste, så kommer en prolog, og så scene 1. lad eleverne forklare, hvad en prolog er, ud fra det de har læst 6: Der er forskellige roller med navne og en fortæller. Fortælleren kan bruges til at bringe historien videre, fortælle en vigtig baggrund for situationen, eller få historien til at springe i tid og sted. Læs prolog + scene 1 i 1864 og diskutér, hvilken stemning, man fornemmer i stykkets start. Hvilke ord i replikkerne skaber stemningen? 7: Der er nogle regibemærkninger. Fx i starten af scene 1: en skuespiller springer op. Diskutér hvordan eleverne forestiller sig, scenen ser ud, og hvad der sker. Lad eleverne skrive deres egne regibemærkninger ind altså det de forestiller sig, der sker mellem replikkerne. Er alle enige? Side 3 af 5

Ud over de tre moduler.. FORESTILLING: Brug nogle af de tanker og idéer, der er kommet frem i løbet af arbejdet med måske, og skriv et stykke, en én-akter, der kan spilles af tre mennesker. Det er de rammer, teatret har arbejdet med ved forestillingen MÅSKE. Der er selvfølgelig tusind måder at skrive en forestilling på, men her nogle idéer: - Bare skriv. Forestil dig det hele mens du skriver - langsom og sejt, mens du mærker, hvad du har lyst til at sige, hvis nu du forestiller dig at være den anden eller tredje person på scenen. Hvad er sjovt, hvad gør ondt, hvad laver dramatik? Det laver for eksempel ikke så meget dramatik at sige: Vil du have en kop kaffe?, men det giver dramatik at sige: Hold så op eller jeg slår dig ihjel! - Don t tell it show it. Når I skriver replikkerne så husk, at på scenen fortælles der også med kropssproget. Det hele skal ikke forklares i replikkerne, men skal spilles frem. A: Du skal ikke tage den der pistol og prøve at skyde mig! B: Og din jakke sidder fast i døren, så du kan ikke komme nogle vegne Det her er nogle meget forklarende og derfor lidt kedelige replikker at se på en scene, hvor man jo kan se det med pistolen og det med jakken. Historien om en tilspidset situation, hvor én har en pistol, og en anden sidder fast og ikke komme væk, kan gøres meget mere interessant at se på, hvis det hele vises i stedet for at siges. Hvordan det vises, kan man evt skrive i regibemærkningerne, og replikkerne kan være meget kortere og måske handle mere om, hvordan personerne har det i situationen: A sidder fast med sin jakke i døren hiver lidt desperat for at komme fri. B rejser sig og går hen mod bordet med pistolen: A: Det var dog..argh B: Se se og solen skinner udenfor - Et andet sted. Prøv at sætte scenen et andet sted end et veldefineret rum. Man kan skrive noget, der foregår på et toilet, eller i et køkken, men man kan også skrive noget der foregår på en slagmark, et uvejr, en kongeborg... - Væk fra det kendte. Arbejd med at trække jeres forestilling ud af dagligdagen. Markér evt det andet sted (slagmarken, toilettet) ved en enkelt rekvisit og afprøv forskellige steder. I kan også eksperimentere med at spille jeres lille forestilling forskellige steder ved dammen, i skolegården, hjemme på værelset? I kan filme det og vise det for klassen, og hvis I synes, det er rigtig godt, så send jeres film til teatret (gå til KONTROLRUMMET på www.asterionshus.dk, og find VIDEOKAMERAET). I så fald skal jeres film højest vare 3 minutter. Side 4 af 5

Hvis I er meget tilfreds med jeres lille forestilling, så send jeres manuskript til teatret (gå til KONTROLRUMMET på www.asterionshus.dk, og find SKRIVEMASKINEN). Her vil I også kunne se, at teatret har udskrevet en konkurrence med en præmie for Den Bedste Enakter skrevet af elever. Det må i så fald tage mellem 5 og 15 minutter dvs. det må allerhøjst være på ca 1000 ord. Se www.boerneteateravisen.dk under anmeldelser. Her kan man læse en anmeldelse af forestillingen MÅSKE, fra da forestillingen endnu var meget ny. Side 5 af 5