P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi kender det i dag, på dinosaurernes tid lå under havets overflade. Kun Bornholm var oven Af Jesper Milàn vande og var del af en kystlinie der løb fra Skåne over Bornholm og ned til Polen. Senere gennem Jordens historie har talrige perioder med forkastningsaktivitet i undergrunden bragt aflejringerne fra dinosaurernes tid op til overfladen flere steder langs vestkysten af Bornholm og derved gjort det muligt at finde fossiler af dinosaurer og andre dyr fra den tidsalder. Selvom jordlag af den rette tidsalder findes på Bornholm, er det først inden for de seneste år at der er blevet fundet rester af dinosaurer på Bornholm. Det har længe været kendt at der skulle være chancer for at finde rester af dinosaurer på Bornholm, specielt da der i det sydlige Sverige, som Bornholm var landfast med på dinosaurernes tid, er fundet både forstenede fodspor fra rovdinosaurer og enkelte skeletdele. Derfor burde dinosaurerne også kunne findes på Bornholm. Det endelige bevis for at de virkeligt havde levet på Bornholm kom i år 2000 da der blev fundet tanden fra en lille rovdinosaur (fig. 1) i lag fra Kridttiden ved Robbedale på Bornholm, og igen i 2002 blev der fundet et stykke af en 1. Den første dinosaurtand der blev fundet på Bornholm stammer fra en lille rovdinosaur. Her ses hele dyret rekonstrueret i NaturBornholms udstilling. Den anden tand stammer fra en stor, planteædende sauropod dinosaur. (J. Milàn) 54 11/12/2004 PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER N AT U R E N S V E R D E N
tand, denne gang fra en sauropoddinosaur. Fundet af de to tænder har med sikkerhed fastslået at der virkelig har levet dinosaurer på Bornholm, og dermed må det også være muligt at finde de forstenede fodspor efter dem. Inden for de sidste 25 år er der rundt omkring i verden blevet gjort adskillige hundrede fund af forstenede dinosaurfodspor, og det står nu klart at det er langt mere almindeligt at finde forstenede fodspor efter fortidigt dyreliv, end man hidtil har troet. Desuden sætter et dyr flere millioner fodspor gennem sit liv, mens det kun efterlader sig ét skelet. Med den viden i baghånden gik jagten ind på egnede lokaliteter hvor det ville være muligt at finde forstenede fodspor. For at et fodspor kan forstene og genfindes millioner af år senere skal en række helt specielle forhold opfyldes. For det første skal jorden (sedimentet) dyrene har gået i, have haft en konsistens der har gjort det muligt at der i det hele taget har kunnet dannes et fodspor. Blødt mudder langs en flodbred eller på en flodslette er et ideelt sted at få dannet spor. Dernæst skal sporet dækkes af en anden type sediment før det bliver udvisket af vind og vejr eller trampet til ukendelighed af andre dyr. Denne hurtige begravelse af sporet kan sker på flere måder. Er sporet sat på en flodslette, kan det ske ved at floden går over sine bredder, og på den måde aflejrer et lag af sand eller mudder der tildækker og bevarer sporet. Når lagene efter millioner af år er forstenede, kan sporene genfindes, både som det oprindelige spor og den naturlige afstøbning af sporet (fig. 2). Det bedste sted at lede efter forstenede spor på Bornholm viste sig at være ved Hasle Klinkefabriks nedlagte lergrav mellem Hasle og Rønne. Sedimenterne i lergraven stammer fra midt i Juratiden for omkring 170 mio. år siden og består af skiftevise lag af ler, kul og sand. Lagene indeholder talrige fossile planter, som bregner, koglepalmer og nåletræer, hvilket vidner om at området på dinosaurernes tid var en frodig flodslette. Sedimentet dinosaurerne satte deres spor i, var det bløde mudder på flodsletten hvor periodevise oversvømmelser af flodsletten aflejrede lag af sand der udfyldte sporene, og derved bevarede dem for eftertiden da sandet hærdnede til sandsten. Under nutidens brydning af ler i lergraven er de hærdede sandstens lag blevet brudt op da de var i vejen for lergravningen. De opbrudte sandstens blokke blev bl.a. blevet tippet af på stranden ud for lergraven. Det var disse blokke der viste sig at være det rigtige sted at lede efter fossile fodspor. FUNDET AF SPORENE Blødt ler Sand Hærdnet ler Naturlig afstøbning Oprindeligt spor 2. Sådan forstener et fodspor. En række specielle betingelser skal opfyldes for at et fodspor kan blive bevaret for eftertiden. Først skal det sættes i et blødt sediment, fx ler eller mudder. Dernæst skal det dækkes at et andet sediment, i dette tilfælde sand, før sporet bliver udvisket at vind og vejr. Når lagene så efter millioner af år er hærdnede, kan man finde både det oprindelige spor og den naturlige afstøbning af sporet. De sidste to år blev lokaliteten besøgt flere gange, og adskillige sporlignende strukturer i sandstensblokkene på stranden blev undersøgt. Desværre var de alle lige akkurat så eroderede af havvandet at der aldrig blev fundet noget der med sikkerhed kunne identificeres som et fodspor, og da slet ikke noget der ville kunne overbevise andre skeptiske videnskabsmænd. Dertil skulle der meget tydeligere ting på bordet. Gennembruddet kom i maj 2004 på et feltkursus for geologistuderende fra Københavns Universitet. Her blev det første overbevisende dinosaurspor fundet. På en stor sandstensblok i vandkanten sad der et tydeligt 25 cm langt fodspor med aftryk af fem korte tæer (fig. 3). Desuden sad der på samme lagflade flere eroderede strukturer der sandsynligvis også er fodspor. De er blot for eroderede til at kunne genkendes. Sporet var bevaret som en sandstensudfyldning af det oprindelige spor. Det oprindelige flodslettemudder NATURENS VERDEN PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER 2004/11/12 55
A B 56 11/12/2004 3. A: sandstensblokken hvor Danmarks første dinosaur fodspor blev fundet. Sporet er bevaret som en naturlig afstøbning i sandsten af det oprindelige spor. På blokken ses ud over sporet en række andre spor der dog er for eroderede til at kunne identificeres med sikkerhed. B: nærbillede af sporet. Her ses de aflange mærker der er dannet ved at tæerne er sunket ned gennem det bløde mudder. Da sporet er bevaret som en naturlig afstøbning, er det så at sige vendt på hovedet, så det der ses som toppen af sporet i virkeligheden er bunden, og sandstensblokkens overflade repræsenterer den oprindelige overflade dyret gik på. Blokken er altså blevet vendt med bunden i vejret da den blev læsset af på stranden. Sml. iøvrigt fig. 7 (A: R.G. Bromley, B: J. Milàn) som dinosauren trådte i, er væk. Men på sandstensudfyldningen kan man se at det har været dybt og blødt, idet sporet er 13 cm dybt, og aftrykkene efter tæerne er bevaret som aflange strukturer der viser at de har været trukket op gennem mudderet. Senere samme dag blev en anden stor blok med fodspor fundet, desværre var den særdeles tung og lå med fodsporene nedad, så kun lidt af det ene kunne ses. Men ved hjælp fra en flok ivrige geologistuderende, blev blokken hurtigt vendt om så sporene bedre kunne ses (fig. 4). Sporene viste sig at være 70 cm lange, og på det ene var der bevaret aftryk af korte, brede tæer. Som i tilfældet med det lille spor viste også de store at mudderet som dinosauren havde trådt i, havde været blødt, idet sandstensudfyldningerne af sporene var 25 cm dybe. En vigtig detalje ved fundet af de store spor var at der PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER N AT U R E N S V E R D E N
mellem de to aftryk, var bevaret noget af det oprindelige flodsletteler dinosauren havde trådt i. Dette er vigtigt da man ved at undersøge leret for pollen og andre mikroskopiske fossiler kan give en mere præcis aldersbestemmelse af fodsporene, og måske på denne måde med sikkerhed fastslå fra hvilke lag i lergraven sporene kommer. H V E M S AT T E S P O R E N E? Efter at sporene var blevet fundet, og andre videnskabsfolk havde bekræftet at det virkelig var fossile fodspor og ikke bare tilfældige erosionsformer i stenene, begyndte det videnskabelige detektivarbejde med at identificere de dinosaurer der i sin tid satte sporene. De to dinosaurtænder, der tidligere var blevet fundet på Bornholm, kunne ikke direkte bruges til at sige hvem der kunne have sat sporene. Det skyldes at tænderne stammer fra dinosaurer der levede i starten af Kridttiden og dermed kun er omkring 140 mio. år gamle. Fodsporene er fundet i fra lag som stammer fra midt i Juratiden, og er omkring 170 mio. år gamle (fig. 5). Så de dinosaurer hvorfra der er fundet tænder fra på Bornholm, er altså 30 mio. år yngre end dem der satte fodsporene. Et hvert forsøg på at sammenligne faunaer over et sådant tidsspand er helt umuligt. Heller ikke sammenligning med fund fra det sydlige Sverige kunne hjælpe til med at identificere sporsætterne. Selv om der i Skåne er fundet flere skeletrester og adskillige velbevarede fodspor fra mellemstore rovdinosaurer, er aldersforskellen mellem de bornholmske og skånske fund igen for stor til at en direkte sammenligning kan foretages. De skånske dinon AT U R E N S V E R D E N 4. Den anden blok med dinosaurspor der blev fundet, lå med sporene nedad, men med hjælp fra en flok ivrige geologistuderende lykkedes det at få den vendt om. Blokken viste sig at indeholde to store, ovale dinosaurspor på hver 70 cm længde og 25 cm dybde, igen bevaret som naturlig afstøbning. Den ene studerende har hånden nede i mellemrummet mellem de to spor. Sml. iøvrigt fig. 6 (J. Milàn) saur fund er alle fra slutningen af Trias og starten af Jura, altså omkring 210 mio. år gamle, og derved 40 mio. år ældre end de bornholmske fodspor. Da de geografisk nærtliggende dinosaurfund ikke direkte kunne bruges til at identificere sporsætterne, måtte sporene sammenlignes med fund fra resten af verden. Det store spor på 70 cm længde, med en oval/pæreformet form og aftryk af korte, brede tæer, er en meget hyppigt forekommende sportype rundt omkring i verden. Det er sporet efter bagfoden hos en sauropod- PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER dinosaur (fig. 6). Sauropoderne er de største dyr der nogensinde har gået på land, og med deres lange halse og lange haler kunne de opnå længder på op mod 40 m og en vægt på 75 tons! Sauropoderne optrådte for første gang i begyndelsen af Juratiden, og op gennem Jura bliver de mere og mere talrige. Fra slutningen af Jura og helt frem til sidst i Kridttiden stortrivedes sauropoderne i hele verden. Sauropodernes for- og bagfødder er meget forskellige. Hånden eller forfodens fingre er indkapslet i en hovlignende struktur hvor 2004/11/12 57
Nutid 65 mio. 145mio. 210mio. 250mio. 290mio. 360mio. 410mio. 440mio. 510mio. 570mio. Tertiær og Kvartær Kridt Jura Trias Perm Karbon Devon Silur Ordovicium Kambrium Cenozoikum Mesozoikum Palæozoikum Prækambrium Kridt Jura Trias Tænder fra Bornholm 140 mio. år Fodspor fra Bornholm 170 mio. år Dinosaurfund fra Skåne 210 mio. år 5. Geologisk lagsøjle med Mesozoikum, dinosaurernes tidsalder, fremhævet. De nye fodspor fra Bornholm er sammen med de tidligere bornholmske fund af tænder og de skånske dinosaurfund blevet sat ind i efter deres geologiske aldre. tommelfingeren er den eneste der har haft en selvstændig klo. Til gengæld er tommelkloen hos mange af de tidlige grupper af sauropoder meget veludviklet, og den kan let erkendes i deres spor. Hos de avancerede sauropoder, titanosaurerne, fra Kridttiden er fingrene reduceret helt væk, og de har gået direkte på mellemhåndsknoglerne. Sauropodernes fødder er ovale til asymmetrisk pæreformede og har fem korte tæer med korte, afrundede kløer. De store, bornholmske spor er altså bagfoden fra en sauropod der med sin fodlængde på 70 cm har hørt til blandt de middelstore. Den har haft en anslået længde fra hoved til halespids på ca. 20 m. Sauropodspor på over en meters længde er kendt fra blandt andet Portugal hvor nogle af Europas mest imponerende dinosaursporserier er bevaret. Det lille spor skulle imidlertid vise sig at være betydeligt mere problematisk at bestemme. Umiddelbart ser det velbevaret ud, med tydelige aftryk at fem korte tæer med kløer (fig. 7). Når man ser det fra oven, er sporet nærmest symmetrisk omkring længde aksen hvilket er meget usædvanligt for bagfødder hos femtåede dinosaurer. Rovdinosaurerne og de planteædende andenæbsøgler har næsten symmetriske bagfødder, men de er tretåede med relativt lange og slanke tæer. Derfor kan det ikke være nogle fra de grupper der har sat dem. Sauropodernes bagfødder er asymmetriske, og deres hænder har ingen frie fingre, så den gruppe kan det heller ikke være. Desuden ville det også være en særdeles lille sauropod der skulle have lavet det spor, men selvfølgelig kan man ikke udelukke den mulighed at sporet var fra en unge. 58 11/12/2004 PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER NATURENS VERDEN
C B A 6. De to store spor stammer fra en sauropod-dinosaur (A) og er i begge tilfælde aftryk fra bagfødderne. B: en stiliseret sauropodsporserie, bemærk den store forskel i formen på for og bagfødder, pilen viser gangretningen. C: blokken med de to sauropodfodspor, aftrykkende af de korte, afrundede tæer er markeret med pile. (J. Milàn) Den mest sandsynlige sporsætter skal findes blandt de pansrede dinosaurer hvor Kridttidens Ankylosaurus med sin kæmpe kølle på halen og den imponerende Stegosaurus fra slutningen af Juratiden med de store trekantede plader på ryggen er de mest kendte. Foden hos de pansrede dinosaurer havde tre eller fire korte tæer, og derfor kan det lille spor ikke være et aftryk fra foden. Hånden derimod havde hos flere grupper af de pansrede dinosaurer fem korte fingre der var arrangeret i en symmetrisk halvmåneform. Dette passer fint med formen på den forreste del af sporet. Imidlertid er sporet noget mere langstrakt end hvad der kunne forventes af et håndaftryk fra en dinosaur. Håndaftryk er normalt ikke længere end de er brede. Den bagerste del af sporet skråner imidlertid nedad mod den oprindelige sedimentoverflade. Dette tyder på at det aflange spor er dannet ved at hånden er blevet sat skråt ned i det bløde mudder og derved har dannet den aflange form. De andre sporlignende strukturer på blokken er imidlertid for eroderede til at det er muligt at identificere dem som mulige spor fra det samme dyr. Dette er ærgerligt da det ville være langt nemmere at identificere dyret med sikkerhed hvis både sporene fra hænderne og fødderne var tilstede så man havde en del af en sammenhængende sporserie. TRANSPORTEN TIL KØBENHAVN Det næste store problem skulle blive at få blokkene med de forstenede fodspor NATURENS VERDEN PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER 2004/11/12 59
B C A 7. Det lille, men bedre bevarede spor, er efter hånden/forfoden hos en primitiv slægtning til de pansrede dinosaurer. A: silhuetten af en Huayangosaurus der er en tidlig slægtning til de kendte stegosaurer. B: sporet set i skrå vinkel og C: ovenfra. Pile markerer aftrykkene af de enkelte tæer. (J. Milàn) bragt til Geologisk Museum i København, så de kunne undersøges nærmere og blive registreret i museets samling. Dette skulle vise sig at blive lidt af en udfordring, da sandstens blokkene med sporene vejede over et ton og desuden lå ude i strandkanten. Ud over det var klinten ned til stranden 8. Selv med hjælp af en stor kran var det en besværlig proces at få løftet blokkene med de fossile fodspor i sikkerhed og transporteret dem til Geologisk Museum hvor de skulle studeres nærmere. (R.G. Bromley) 60 11/12/2004 PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER N AT U R E N S V E R D E N
9. Vel ankommet til Geologisk Museum, København, blev sporene udstillet i museets gård sammen med det imponerende sauropodskelet. (J. Milàn) hvor de lå, ca. fire meter høj. Heldigvis var der farbar vej på toppen af klinten da området blev brugt som parkeringsplads af turister så det var muligt at få kørt en kran derud. Løsningen på problemet blev at kontakte et lokalt vognmandsfirma der sendte en lastbil med en stor grabbe monteret på en udskydelig kran. Selv om den lange kran blev skudt ud til fuld længde, var det kun lige akkurat muligt for den at nå blokken med sauropodsporene (fig. 8). Blokken med det lille spor lå imidlertid uden for kranens rækkevidde. Selv med kranen fuldt udskudt var der stadig et par meter ud til vandkanten hvor blokken lå. Desuden var blokken så tung at kranen ikke ville kunne løfte den i udstrakt tilstand uden risiko for at lastbilen ville vælte ned på stranden. Problemet blev løst ved at vognmanden monterede en kraftig slynge rundt om blokken, og ved hjælp af kranen trak blokken ind til foden af skrænten. Først derefter kunne blokken tages med grabben og løftes op på lastvognen. Blokkene med fodsporene blev læsset på paller og dernæst transporteret til Geologisk Museum i København hvor de, under stor opmærksomhed fra pressen, blev midlertidigt udstillet i Museets gård. Belejligt nok var der på det tidspunkt opstillet skelettet af en 22 m lang sauropod, Mamenchisaurus i museets gård (fig. 9). Den passede fint i størrelse med de fundne fodspor. Når de videnskabelige undersøgelser af sporene er færdige, er det er planen at dinosaursporene skal bringes tilbage til Bornholm hvor de skal udstilles på NaturBornholm sammen med de andre danske dinosaurfund. LITTERATUR Christiansen, P., 2003: Rovdinosauren fra Bornholm. Forlaget Carlsen, København, 48 sider. Christiansen, P., 2003: Dinosaurerne i nyt lys. Gads Forlag, København, 279 sider. Milàn, J., 2001: Dinosaurspor. Naturens Verden. Årgang 84, nr. 11-12. side 22-31. NATURENS VERDEN PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER 2004/11/12 61