Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende fra I første gang indfanger dens unger kaldet muslingelarver til I selv bliver en del af livet i havnen ved at spise de voksne dyr. Første gang man åbner en blåmusling er der ikke meget der afslører, at det er et levende dyr og dem der ikke ved bedre sammenligner den ofte med snot. Ved man derimod hvad man skal kigge efter vil man opdage, at den lille gulbrune klat i skallen er en avanceret organisme med hjerte, mavesæk, mund, muskler og æg - den har endda en lille fod som den bruger til at krybe omkring på havbunden med. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. En muslinge- fødsel foregår i stedet ved at hunner og hanner frigiver æg og sædceller til vandet. Når et æg og en sædcelle mødes smelter de sammen og danner en muslingelarve. Herefter svømmer muslingelarven frit rundt i vandet eller fæstner sig midlertidigt til alger eller andet der flyder med strømmen. Først når den finder det helt rigtige sted at slå sig ned fæstner den sig og bliver til en voksen musling. Dette tager typisk et par uger, men kan også vare måneder og føre den flere hundrede kilometer væk fra sin far og mor. En larve med fod og skal. Foden bruges på dette stadie til at fæstne sig til små alger eller andet der kan bære muslingen omkring.
Filterspiser Blåmuslingen lever af plankton - små dyr og planter der flyder frit rundt i vandet. Disse dyr og planter er mange millioner gange mindre end blåmuslingen, og det ville kræve alt for meget energi, hvis den skulle fange dem enkeltvis. I stedet har den udviklet et system, hvor den suger store mængder vand ind igennem skallen. Vandet passerer igennem gællerne der fungerer som et filter, hvor plankton bliver sorteret fra og ført ned til munden. Muslingen er så god til at filtrere vandet, at den på en time renser omkring seks liter vand. Det svarer til at der hver time skulle løbe 9.000 liter vand igennem din krop eller 70 fyldte badekar. Flere steder i verden eksperimenterer man med at anvende denne evne til at rense forurenede vandområder. Den skæggede fod Hvis man kigger på en musling længe nok kan man af og til være heldig at se en lille brun pølse stikke frem. Dette er muslingens fod som den bruger til at krybe hen over havbunden med. Foden udskiller også en væske som størkner når den kommer i kontakt med saltvand. Dette er muslingernes skæg som den bruger til at sætte sig fast på sten med, så bølger og strøm ikke tager den. Mange forskere har forsøgt at kopiere muslingens skæg der ville kunne bruges som biologisk nedbrydelig sytråd, fx til operationer, eller som superlim under vandet. Muslingedissektion Når I besøger Bølgemarken har I mulighed for at opleve en muslingedissektion - ordet dissekere kommer fra latin og betyder at skære i stykker. Vi skal med andre ord åbne muslingen med en kniv og gå på jagt efter de forskellige organer. På den næste side kan I se hvordan muslingen ser ud indeni og læse om de forskellige organer:
Sådan dyrker vi muslinger på Bølgemarken Forår og gydning I Maritime Nyttehaver starter året i maj, når de vilde blåmuslinger gyder. Det er ikke til at vide præcist hvornår muslingerne gyder, så vi må ofte tage vandprøver som vi undersøger med mikroskop efter tegn på muslingelarver. Når vi kan se at vandet er fyldt med larver skynder vi os at sætte bændeler i vandet som er en speciel slags bånd som muslingelarvene kan sætte sig fast på. Den hvide strimmel på billedet til venstre er et muslingebændel imellem to muslingestrømper Sommer og vedligeholdelse Imens vi venter på at muslingerne vokser sig store har vi travlt med at vedligeholde vores mark og udstyr. Hen over sommeren vokser der så mange rurer, muslinger og alger frem at hvis vi ikke holder dem i skak bliver alt vores udstyr fuldstændig overbegroet. Fx mistede vi et år alle vores østers fordi vilde muslinger havde overbegroet deres bakker og lukket for vandgennemstrømningen så vores østers blev kvalt! Efterår og strømpning Om efteråret hiver vi muslingebændelet op af vandet for at se hvor store muslingerne er blevet. Har de nået en størrelse på 1,5-2cm overfører vi dem til såkaldte muslinestrømper, hvor muslingerne har bedre plads til at vokse sig store. En muslingestrømpe der er godt fyldt har omkring 600-800 muslinger per meter. Vinter og høst Når muslingerne er blevet 1-2 år gamle er de klar til at høste. I princippet kan muslinger høstes året rundt, men da der er større sandsynlighed for algeopblomstring om sommeren kan det være en god idé at gøre i de kolde måneder. En anden fordel ved at høste om vinteren er at muslingerne er ekstra kødfulde inden de gyder.
Blåmusling mod ko Når I åbner en levende blåmusling vil i opdage, at den er utrolig blød, nærmest flydende, hvorimod en kogt musling er mere fast i kødet. Dette skyldes at muslingen indeholder proteiner der koagulerer (stivner) når man koger dem ligesom et æg. Proteiner er en vigtig del af vores kost som vi bla. bruger til at opbygge muskler. Meget af den protein vi spiser idag kommer fra kød som er meget skadeligt for planeten at producere - man siger at det har et stort økologisk fodaftryk. I fremtiden kan det derfor blive nødvendigt at spise meget mindre ko og mange flere muslinger! Hvis et kvæghold skal være stort nok til at man kan slagte et dyr om året skal man bruge omkring 40000 kvadratmeter til at opdyrke fodder. Dette svarer til ca. fire fodboldbaner. Denne plads finder man ofte ved at fælde regnskov, fx i Brasilien. Til sammenlingning kan man på den samme plads have en muslingefarm der giver op til 120 tons muslinger om året altså svarende til 240 køer! 1 ko (0.5 ton) 120 tons muslinger En anden vigtig fordel ved muslinger er at de er én af de proteinkilder som udleder færrest drivhusgasser (CO2) at producere. Dette skyldes bla. at de ikke skal fodres, men bare spiser den plankton der flyder forbi og man derfor ikke skal bruge energi på at producere fodder til dem, men også at deres affaldsstoffer (prutter) ikke er drivhusgasser som eksempelvis køers er.
Mad, økosystemer og lokalforsyning Når en gruppe dyr og planter lever i det samme område og udveksler energi og næringsstoffer (spiser hinanden) kalder man det et økosystem. Københavns Havn er et eksempel på et økosystem - plankton optager energi fra solen, muslinger spiser plankton - krabber, fisk og mennesker spiser muslinger osv. At indgå i sit lokale økosystem og anvende fødevarer som er dyrket tæt på dér hvor man bor kaldes lokalforsyning. Havnens økosystem Havnen er et af byens største naturområder og både over og under overfladen lever et mylder af dyr og planter som allesammen er dybt afhængige af hinanden og os samt vi af dem. Når du bader i havnen kan du bla. takke de millioner af vilde muslinger for det rene vand, da de er med til at holde bestanden af alger nede om sommeren. Hvis vi vil begynde at bruge havnen til at dyrke fødevarer i er vi nødt til at passe endnu bedre på den, da den forurening vi lukker ud optages i de planter og dyr som bor i havnen og ultimativt i os selv. Dette er en stor fordel ved lokalforsyning da man i modsætning til fødevarer der kommer langt væk fra bliver bevidst om sit ansvar for hvordan de bliver produceret og hvad der puttes i dem. Selvom den mad vi spiser ofte kommer langt væk fra og er forarbejdet så den ikke længere ligner dyr eller planter er det alt sammen en del af et komplekst økosystem - når du spiser en burger spiser du med andre ord sollys der er faldet på soyabønner i Sydamerika og tomater i Spanien - og det er bare to af ingrendienserne! Paradoksalt nok bruger vi altså store mængder energi på at fragte solenergi i form af mad rundt på Jordens overflade.