Moderne mælkeproduktion: a revolution! www.lely.com innovators in agriculture
Moderne mælkeproduktion: en revolution! Dette essay er specielt målrettet elever i real- og gymnasieskoler. Essayet Moderne mælkeproduktion: en revolution! giver indsigt i mælkeproduktionens historie samt i dagens arbejde med mælkeproduktion. Efter det historiske afsnit i dette essay beskrives den store revolution inden for arbejdet med mælkeproduktion. Efterfølgende bevæger dette essay sig også ind på emnet om afgræsning: hvad vil det sige, og hvad forstår man ved moderne afgræsning? Afslutningen på dette essay er en konklusion vedrørende automatisering af mælkeproduktionserhvervet. 2
Indholdsfortegnelse Om Lely 4 Virksomhedens historie 5 Den gennemgribende forandring 6-9 Afgræsning 1 0 Konklusion 11 Disse udtalelser er blot nogle få af de reaktioner, man kan forvente at høre, når man taler om robotmalkning. Du mister kontakten med besætningen, hvis du ikke selv foretager malkningen Du er bare en doven landmand, hvis du går over til robotmalkning Robotmalkning er en trist affære for køerne Robotmalkning betyder: aldrig mere køer på græs 3
Om Lely Da Cornelis og Arij van der Lely var børn i begyndelsen af sidste århundrede, var de begge travlt beskæftigede med en Meccano boks og med at skabe deres forestilling om at lette det fysisk tunge arbejde i landbruget. Med opfindelsen af fingerhjuls-høriven i 1948 var Lely lige pludselig på listen over landbrugsvirksomheder. Inden for en tidsperiode på 60 år har Lely udviklet sig til en større international virksomhed med en mission, man ikke kan tage fejl af: at være en virksomhed, der er foran med tilbud om avancerede løsninger for kvægbrugere, og som er engageret i at forbedre sine kunders sociale og økonomiske velfærd. Lely tilbyder 2 forskellige slags produkter: Udstyr til mælkeproduktion: Lely tilbyder alle arter af produkter til mælkeproducenter for at gøre deres daglige arbejde lettere. Lely tilbyder følgende produkter: En malkerobot til at malke køer. Lely kalder den Lely Astronaut A3 Next En robot-foderskubber til at skubbe foderet ind på fodergangen. Lely kalder den Lely Juno En automatisk maskine, der holder stalden ren. Lely kalder den Lely Discovery Høstmaskiner til grønne afgrøder Udstyr til mælkeproduktion. Lelys udvalg af høstmaskiner til grønne afgrøder inkluderer: Skårlæggere, der hedder Lely Splendimo Spredere, der hedder Lely Lotus River, der hedder Lely Hibiscus Ballepressere, der hedder Lely Welger Snittevogne, der hedder Lely Tigo 4
Historie Alle er bekendte med billedet af en mælkeproducent, der sidder på en skammel ude på græsmarken med en spand nede under koen. Mælken blev hældt i mælkejunger, som så blev afhentet af mejeriet. Forudsat landmanden var en effektiv malker, kunne han malke mellem 10 og 12 køer på en time. Det ville tage ham ca. 3 timer at malke 30 køer, og denne præstation var påkrævet 2 gange hver dag. Da malkemaskinerne blev introduceret, blev tingene langt lettere for mælkeproducenten. Nu kunne der malkes flere køer samtidigt. Det medførte også, at landmanden nu kunne forøge størrelsen på sin besætning. Pattekopperne, der blev påsat patterne, sugede mælken ud, og mælken blev indsamlet i mælkeudskillere for at blive pumpet derfra og ind i en mælketank. Naturligvis betød dette en enorm arbejdslettelse, men på den anden side, med en malkerutine 2 gange om dagen, betød det også, at du stadig skulle være i malkestalden 2 gange om dagen (afhængig af antallet af køer). Derfor var du nødt til at stå op kl. 05:30 om morgenen for at begynde at malke, og du var også nødt til at spise tidligt til aften, for kl. 6 om aftenen var der endnu en malkerunde at forrette. I den resterende tid af dagen havde mælkeproducenten en masse andet arbejde, der skulle udføres: fodring, rengøring i båsene og arbejdet ude på marken såsom at sprede gødning samt høste og lave ensilage. Denne rutine fortsatte og fortsatte, hver ny dag samme arbejde, hele året igennem. Det kan alt sammen koges ned til travle arbejdsdage og kun ganske lidt fritid. I tidens løb ændrede teknologien sig, og fordelene ved stordrift fandt også anvendelse inden for mælkeproduktionen. Mange mælkeproducenter havde ikke nogen efterfølger til deres gård, og de var tvunget til at sælge gården til måske en nabomælkeproducent. Sådan en anskaffelse var ensbetydende med udvidelser for den købende landmand, og for at kunne klare det, blev automatisering uundgåelig. Men også selv om der var en efterfølger til gården, ville mælkeproducenten ikke kunne komme udenom at udvide sin bedrift. Faldende mælkepriser og afskaffelse af tilskudsordninger medførte reduceret indkomst eller sågar fallit. Hvis en landmand moderniserer sine faciliteter, kan han holde flere køer med samme arbejdsstyrke. Det medførte en forøget mælkeproduktion og dermed en mere acceptabel indtjening. Livet for køerne i stalden. Indtil 1991 var malkning ensbetydende med, at alle køerne blev gennet ind i et forholdsvist lille rum af mælkeproducenten 2 gange om dagen. Denne fremgangsmåde havde sine ulemper, både for køerne og for mælkeproducenten. I enhver besætning er der et hierarki, i hvilket hver enkelt ko har sin plads. Dominerende køer har højere rang, hvilket vil sige, at de altid kommer først, når der skal ædes, drikkes, hviles og malkes. Til at sikre sig deres førerposition er de dominerende køer aldrig venlige i deres fremfærd. Jo lavere indplacering i besætningshierarkiet en ko har, jo mere stress vil den være udsat for, når dyrene drives sammen med resten af besætningen på et sted, der er trangt for dyrene. De stærkeste køer tager altid føringen, og derfor kan lavere rangerende køer ofte komme til at vente længe, inden de kan blive malket, hvilket har en dårlig påvirkning af deres yversundhed. 5
Den gennemgribende forandring Lige siden Lely i 1992 introducerede et revolutionerende system til fuldautomatisk malkning af køer Lelys Astronaut-robotmalkesystem har tingene udviklet sig ganske meget anderledes i malkestalden. Køerne bevæger sig nu frit omkring i stalden, og de beslutter selv, hvornår de vil malkes. Ikke kun 2 gange om dagen, men så ofte som de vil. Og jo oftere en ko bliver malket, jo mere mælk producerer den. Hvordan fungerer malkerobotten? Malkerobotten er en slags boks, der er aflukket med låger. Den første låge står altid åben, når der ikke er nogen ko i boksen. Hvis en ko ønsker at blive malket, går den hen til robotten af egen fri vilje. Koen er udstyret med en halsrem rundt om halsen med en såkaldt transponder påsat halsremmen. Når koen træder ind i robotten, vil transponderen være foran en sensor ved foderkrybben, så computeren kan identificere koen. Computeren registrerer præcist koens seneste malkning samt det antal gange, koen er blevet malket. Hvis koen er moden til malkning, lukker robotlågen, og koen får tildelt en portion kraftfoder. Samtidig svinger en speciel robotarm med et lasersystem ind under koen. Allerførst rengøres og forbehandles patterne, hvorefter laserens elektroniske øje søger patternes placering for at muliggøre og forberede påsætningen af pattekopperne. Så snart en kirtel* er malket færdig, bliver pattekoppen fjernet. Denne fremgangsmåde sikrer, at malkningen ikke kan fortsætte, efter den pågældende kirtel allerede er tømt. Så snart malkningen er afsluttet, bliver patterne efterbehandlet, hvorefter lågen går op, og koen kan igen træde ud i stalden. Mælken opsamles i en køletank, der tømmes hver 2. eller 3. dag af mejeriet, som mælken leveres til. Al mælk, der nødvendigvis skal separeres uanset årsagen, kan opsamles i beholdere til samme formål. Disse kan derefter tømmes manuelt. Malkerobotten rengør sig selv 2 gange om dagen, så vedligeholdelse fra mælkeproducentens side er minimal. Malkerobotten standser aldrig med at arbejde: 24 timer om dagen, 7 dage om ugen. Yversundhed Køernes sundhed er af altafgørende betydning for mælkeproducenterne. En ko, der lider af mastitis, skal for eksempel behandles med antibiotika. Rester af disse antibiotika kan findes i mælken. Derfor er sådan mælk ikke egnet til menneskeføde og skal separeres. Separation betyder: ingen indtægt. Med konventionelle malkesystemer, såsom paralleltyper eller karusel-malkeanlæg, opstår der ganske hyppigt problemer med yversundheden. Når alt kommer til alt, skal landmanden rengøre køernes yvere, påsætte og aftage pattekopperne samt give spray på yveret, alt sammen på flere køer af gangen. Desuden rummer alle fire kirtler på yveret ikke samme mængde mælk. Hvis der forbliver mælkerester tilbage i kirtlen, kan dette medføre sundhedsproblemer for koen. Den modsatte situation er heller ikke god. Det er trods alt ikke særligt behageligt for en ko, hvis malkningen fortsætter på en kirtel, der har været tømt i nogen tid. Med den moderne malkerobotteknologi er mælkeproducenten nu i stand til at kontrollere hver enkelt kos sundhedstilstand ganske præcist. Lelys malkerobotter er udstyret med et sensorsystem, der hele tiden giver informationer om hver yverkirtel. Dette system kaldes MQC, hvilket er en forkortelse af Milk Quality Control. MQC er udstyret med en farvesensor, der øjeblikkeligt afslører uren mælk, f. eks. mælk med blod, råmælk (den mælk, køerne giver i en kort periode, efter de har kælvet) eller enhver anden mælk af underlødig standard, der så bliver automatisk separeret. Ved hjælp af forskellige andre sensorer i MQC bliver mælken også målt med hensyn til: konduktivitet, døde malketider, malkehastighed, farve, mængde og ydelse samt nogle andre vitale sundhedsmæssige aspekter for køerne. * Yveret på en ko består af 4 afdelinger, de såkaldte kirtler. Hver kirtel producerer sin egen mælk og hver kirtel har sin egen patte. 6
Konduktivitetsmåling Hvis en ko lider af en infektion, vil både klor- og natriumindholdet i mælken forøges. Som følge heraf bliver mælken mere saltholdig. Tidligere smagte landmændene selv på mælken for at checke muligheden for en eventuel mastitis. Saltindholdet bruges nu til at måle mælkens konduktivitet. Et højere saltindhold i mælken forbedrer den elektriske ledeevne, hvilket angiver muligheden for mastitis. Farve Mælk med et højt fedtindhold (f. eks. råmælk) har en gullig farve. Mælken kan også have et rødligt skær, hvis den indeholder blod. Disse symptomer fører til den konklusion, at den pågældende ko lider af mastitis. Farvemålingen er mere effektiv til at bestemme mælkekvaliteten, end det menneskelige øje er. Den sørger for både større præcision og er mere pålidelig. Døde malketider Det er den tid, der går fra det øjeblik, hvor pattekoppen er påsat, og det øjeblik, hvor koen lægger mælken ned. Jo længere de døde malketider er, desto langsommere er koen at malke. Hvis en mælkeproducent har mange langsomme køer i sin besætning, kan dette have en negativ påvirkning på robottens samlede mælkeproduktion. I sidste ende tager malkningen mere tid, og derfor kan robotten samlet set ikke betjene så mange køer. En langsomt malkende ko er ikke ensbetydende med, at den giver mindre mælk. Det er kun malkningen, der varer lidt længere. Det er ikke ret længe siden, at Lelys Astronaut-malkerobot også tilbød at måle kimtallet (Somatic Cell Count SCC). En forøgelse af en bestemt kos kimtal antyder, at der er noget galt, og det er en tidlig advarsel til mælkeproducenten om at gribe ind så tidligt som muligt. Det fungerer således: hvis bakterier trænger ind i yveret gennem patterne, vil disse bakterier nødvendigvis blive angrebet af forsvarsceller. Hvis der er mange bakterier i mælken, vil mælken indeholde ganske mange døde celler, efter de patogene kim er gjort uskadelige af forsvarsceller. Det er disse døde celler, der er afgørende for kimtallet i mælken. I normal mælk vil kimtallet forblive under 500.000 pr. ml. Så hvis en mælkeproducent på et tidligt stadie kan se, at en bestemt ko viser en tiltagende tendens, kan han hurtigt gribe ind og forhindre, at koen får (mere alvorlig) betændelse. Arbejdsdagen for en mælkeproducent med en malkerobot. Hvordan ser en gennemsnitsarbejdsdag ud for en mælkeproducent, der malker med en malkerobot? Allerførst, er han en doven landmand, fordi han ikke udfører malkningen selv? Nej, absolut ikke. Lad os ikke glemme, at han nu kan tilbringe den ekstra tid på køerne, (fordi han nu ikke skal bruge 2 gange 3 timer med malkning). Han har langt større fleksibilitet til at tilrettelægge sit arbejde. Han kan nyde sin morgenmad i fred og ro med sin familie, inden han går over i stalden. Det første, mælkeproducenten gør, er at printe den såkaldte advarselsliste ud. Hele natten har robotten indsamlet data om køerne, der er blevet malket. Landmanden kan se, hvilke køer der skulle have været malket, men som rent faktisk ikke blev det. Landmanden kan så hente disse køer, så de endeligt bliver malket. Hvis en ko ikke er blevet malket i mere end 8 timer, vil mælkeproduktionen aftage som følge af trykket i yveret. Hvis en ko ikke er blevet malket i mere end 16 timer, kan det tage nogle få dage, inden mælkeproduktionen igen er genoprettet til det oprindelige niveau. 7
Desuden viser robottens data, hvilke køer der ikke er sunde og raske. Landmanden kan så undersøge disse køer, og eventuelt foretage de nødvendige indgreb. Alt i alt har en mælkeproducent med en malkerobot langt mere tid til at udvise opmærksomhed på det enkelte dyr i besætningen. Når der er sørget for alle køerne, er der stadig en hel del arbejde tilbage for mælkeproducenten. Rengøring af malkerobotten er et af de gøremål, der melder sig hver dag. Som en standardprocedure udfører robotten selv en række rengøringsprocesser. Rengøringsbørsterne rengøres for hver ny ko i boksen for at undgå smitte fra den ene ko til den næste, der besøger malkerobotten. Også pattekopperne bliver rengjort undertiden med damp efter hvert kobesøg. Naturligvis får mælkerester ikke lov til at stå tilbage i pattekopperne. Efter besøg af en ko, hvor MQC-sensorsystemet angiver, at mælken ikke er god, efterfulgt af separering af mælken, bliver malkerobotten grundigt rengjort. Derfor er risikoen for smitte via robotten absolut minimal. Mælkeproducenten spuler desuden gulvet og det Men, hvad mener så koen om alt dette? Fremtidsvisionen, som den er udtrykt af den hollandske landbrugsminister, om en socialt ansvarlig mælkeproduktionssektor skal være karakteriseret af bæredygtighed, hvor dyrevelfærd skal være et nøgleelement. Denne vision antyder, at bedriftsledelsen skal struktureres med dyrene i centrum. Kovelfærd udspringer fra livsvilkår, der optimalt er skræddersyet til det enkelte dyres behov samtidig med rettidig konstatering af eventuelle sundhedsrisici. I udviklingsarbejdet med malkerobotten er der gjort alle mulige anstrengelser for at sikre, at køerne ofte besøger robotten, og at det sker af deres egen frie vilje. Dette tiltag kan konstateres i praksis hver eneste dag. Køerne vænner sig meget hurtigt til malkerobotten og kan i virkeligheden godt lide at være der. De får trods alt en portion kraftfoder, medens de opholder sig i robotten. Mælkeproducenten indstiller størrelsen af kraftfoder- udvendige af robotten et par gange om dagen. Desuden skal han checke alle slanger og tilslutninger og udskifte dem om nødvendigt. Rørfiltrene, der filtrerer mælken, inden den kommer ud i køletanken, skal udskiftes hver dag. Alt i alt bruger mælkeproducenten en halv time på arbejdet med robotten hver dag. Hvis vi sammenligner dette med at malke 60 køer i en malkestald, (som han gjorde tidligere), så har landmanden 3 til 4 timer til overs hver dag! Det er kostbar tid, som mælkeproducenten meget vel kan bruge på alt det andet arbejde: passe kalvene og goldkøerne, sikre permanent forsyning af grovfoder ved foderbordet, rengøre sengebåsene, udføre markarbejde, have møde med dyrlægen, lave sit administrationsarbejde osv. En mælkeproducent skal selv kunne udføre næsten alle arbejdsprocesserne. Teknologien er hans vigtigste medhjælper. Den aflaster det fysiske arbejde og sætter landmanden i stand til at disponere over sin tid på en mere fleksibel måde. Klik her for at se en film, der viser en Lely Astronaut-malkerobot i funktion! 8
rationen til hver enkelt ko, og så sørger robotten automatisk for resten. Før og efter malkningen bliver alle kirtler rengjort og desinficeret, så koen har færre sundhedsproblemer. Med kombinationen af fri kotrafik og robotmalkning oplever du fred og ro blandt køerne i stalden. Det er slut med at have højtrangerende køer til at skubbe til de andre for at blive malket først. Det er slut med at have mælkeproducenter til at jage køerne ind i malkestalden 2 gange om dagen. Køerne bestemmer selv i ro og mag, hvor og hvornår de vil lægge sig ned, hvornår de ønsker at æde grovfoder ved foderbordet, og hvornår de gerne vil malkes. Ikke mere stress. Det, vi ser, er velernærede og sunde dyr. Robotmalkning og forbrugerne Som forbruger er du næppe klar over, hvordan køerne lever. De fleste forbrugere ved end ikke, at en ko ikke giver mælk, før den har født en kalv og derefter kun i nogle få måneder. Forbrugeren går ind i en butik og forventer der at finde tilstrækkelige forsyninger af mælkeprodukter på hylderne, mælk af en ensartet, høj kvalitet, fri for urenheder og dårlig lugt og samtidig til en acceptabel pris. Robotmalkning passer perfekt ind i billedet med disse forventninger. Med Lelys MQC-system i robotten (se overskriften yversundhed ) kan mælkekvaliteten kontrolleres helt præcist og således også garanteres. Hertil kommer, at Lelys Astronaut-malkerobot er udstyret med et automatisk rengøringssystem, der rengør hele robotten 3 gange om dagen. Køerne selv er i en langt bedre kondition sammenlignet med køer, der malkes med så mange andre malkemetoder. Ved hjælp af robottens omfattende for- og efterbehandlingsprogrammer, møder køerne færre sundhedsproblemer, og tilmed producerer de mælk af en bedre kvalitet. 9
På græs Et stadigt større antal børn, der vokser op i byerne, kommer næsten ikke i kontakt med naturen. Køer synes at være noget, der kun forekommer i TV-reklamer, hvor de pludseligt er blevet violette og hedder Milka. Men alt, hvad man skal gøre, er ganske enkelt at forlade byen og kaste blikket på de rigtige sort/hvide køer, der går på græs. Også med robotmalkning kan køerne nemlig gå på græs og have det herligt. Robotmalkning og afgræsning går fint hånd i hånd. Men der er dog en forskel mellem at gå på græs og så bare komme udenfor. Vi taler om egentlig afgræsning, hvis køerne virkelig skal afgræsse for at få deres daglige føde. At komme udenfor vil sige, at køerne får størsteparten af deres kraftfoder og grovfoder i stalden, og at de ellers kan have det dejligt ude i folden. Robotten spiller også en rolle i forholdet mellem at gå på græs og bare komme udenfor. Køerne går ud af stalden gennem et lågesystem (Lelys Grazeway), hvorpå der sidder en sensor, som er forbundet med robotten. Hvis en bestemt ko stadig mangler at blive malket, informerer robotten lågen, at denne ko ikke skal have lov til at forlade stalden. I så tilfælde vil lågen kun åbne tilbage til stalden og ikke ud mod folden. Køerne bliver vant til dette, og de accepterer Grazeway-systemet i deres private rutelægning. Når de først er ude i folden, vender de frivilligt tilbage til stalden for at blive malket. Undertiden skal du hente en ko ind fra folden, men det er jo det samme uanset, hvilken malkemetode man anvender. som køerne så kan afgræsse. Du kan også arbejde modsat. Voyager laver så folden mindre og mindre, så køerne til sidst vender tilbage til udgangspunktet. Således behøver landmanden ikke drive sine køer tilbage i stalden. Atter engang er køernes velfærd i centrum, og hertil kommer, at teknologien aflaster det fysiske arbejde for landmanden samt giver ham større fleksibilitet, så han kan tilrettelægge sin tid på den måde, han ønsker. Moderne afgræsning Ja og hvis du gerne vil være en moderne mælkeproducent, bruger du naturligvis Lelys Voyager. Dette er en innovativ og intelligent robotanordning, der afstikker grænserne for den græsstribe, der skal afgræsses. For eksempel: du kan indstille Lelys Voyager, så den flytter sig et lille stykke hver time. På den måde frigives der striber af frisk græs, 10
Konklusion Automatiseret malkning er fremtiden inden for mælkeproduktionserhvervet. Den påstand bliver bekræftet af en stadig stigende interesse for malkerobotter, både i ind- og udland. Takket være en avanceret teknologi er mælkeproducenten mere fleksibel i sin virksomhed, han tilbringer mere tid med at kontrollere sin besætning, hans hårde fysiske arbejde er afhjulpet og han kan malke et langt større antal køer end tidligere. Alt dette sætter ham i stand til at udvide sin bedrift og tackle de faldende mælkepriser og afskaffelser af støtteordninger. For køerne betyder malkerobotten et sundere liv i besætningen uden stressfaktorer, der relaterer til hierarkiet. Køerne kan selv i fuldt omfang bestemme deres egen rytme med at æde, tygge drøv og blive malket. Robotmalkning skal ikke bare ses som en ny malkemetode, men snarere som en helt anden måde at drive mælkeproduktionsbedriften på, en bedriftsform, der fuldstændigt afhænger af mælkeproducentens skarpe øje og af køerne, der hyppigt kommer hen til robotten, og som gør det af egen fri vilje. 11
Vi her i Lely gør os alle mulige anstrengelser for at betjene kvægbrugerne og gøre deres tilværelse så behagelig, som det er muligt. Fra høstmaskiner og op til og med automatiske malkesystemer tænker Lely sammen med den moderne kvægbruger. I 60 år har virksomheden nu stået som garant for innovative løsninger. Lely sørger for, at kvægbrugere altid er på forkant med markedsudviklingen Lely leverer konstant de mest innovative produkter til kvægbrugere og maskinstationer Lely yder optimal service til sine kunder Alle Lelys opfindelser gør tilværelsen lettere for mennesker og dyr. Tilmed har virksomhedens ansatte stor fornøjelse af at arbejde med dem. Live Life Lely www.lely.com Lely Holding S.à r.l Weverskade 110 3147 PA Maassluis The Netherlands Tel. 010 59 96 500 Fax. 010 59 96 555 communications@lely.com Live Life Lely