Sådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!!

Transkript

1 Sådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!! v. Ulrik Simonsen Driftsøkonomikonsulent Kolding Herreds Landbrugsforening / uls@khl.dk Dansk Holstein-Aftenmøde Mandag den 28. februar 2011, Herning Kongrescenter

2 Mål for i aften Sætte tanker i gang! At I gør noget / tænker anderledes på et område af jeres bedrift i morgen Landmænd og ejendomme er forskellige Men i samme konkurrence den der er mest effektiv vinder - trædemøllen så det at kunne lægge sig i selen er afgørende

3 Landbrugets trædemølle landbrugsøkonomi (Verificeret) Indholdsfortegnelse landbrugsøkonomi, disciplin, som omfatter landbrugets driftsøkonomi og landbrugets sektorøkonomi, der også betegnes landbrugspolitik. Denne artikel beskæftiger sig primært med økonomiske teorier om den markedsintegrerede landbrugsproduktion, det vil først og fremmest sige landbruget i de vestlige markedsøkonomier siden industrialiseringen. Landbrugsøkonomien har udviklet sig til en særskilt disciplin pga. landbrugsproduktionens særlige karakteristika. Jorden er den centrale produktionsfaktor, og landbrugsproduktionen er derfor geografisk spredt; produktionsprocesserne er biologiske og klimaafhængige og derfor tidskrævende og usikre; endvidere leveres arbejdsindsatsen overvejende af brugerfamiliens medlemmer. Hverken landbrugsjorden eller familiearbejdskraften har relevante alternative anvendelser på kortere sigt. Udbuddet af landbrugsprodukter har derfor lav priselasticitet ved faldende prisniveau, hvilket betyder, at landmændene vil forsøge at opretholde produktionen, selvom priser og indtjening falder kraftigt. På afsætningssiden er landbrugets økonomi præget af, at produktionen hovedsagelig består af basale forbrugsgoder (fødevarer). Efterspørgslen efter disse varer er prisuelastisk, dvs. at selv kraftige prisændringer ikke får det samlede forbrug af fødevarer til at ændre sig ret meget. Sammen med de biologisk- og klimabestemte svingninger i produktionen bevirker de lave priselasticiteter, at landbruget historisk set har været udsat for større pris- og indkomstsvingninger end de fleste andre erhverv. Landbruget har yderligere det problem, at fødevareefterspørgslens indkomstelasticitet er lav. Det betyder, at stigende velstand kun i beskedent omfang fører til et øget fødevareforbrug. Derfor falder fødevarernes andel af de samlede forbrugsudgifter i de rige lande (se fødevareefterspørgsel). Når produktiviteten i landbruget samtidig stiger stærkt, vil der være en tendens til, at udbuddet af landbrugsvarer vokser hurtigere end efterspørgslen. Det vil på længere sigt give faldende priser på landbrugsprodukter (i forhold til det generelle prisniveau) og en tendens til lavere aflønning af arbejdskraft og lavere kapitalafkast end i resten af økonomien. Forløbet er blevet kaldt landbrugets trædemølle: Ny teknologi øger produktiviteten i landbruget, dette får priserne til at falde til et lavere niveau end i udgangssituationen, indtjeningen i landbruget forringes, forringet rentabilitet øger bestræbelserne på at skabe nye produktivitetsforøgelser, og trædemøllen kører endnu en omgang. Den enkelte producent kan ikke bremse processen, men er tvunget til at effektivisere som konkurrenterne for at klare sig økonomisk. For samfundet som helhed har effektiviseringen af landbruget ydet et væsentligt bidrag til den økonomiske vækst og stigningen i levestandarden.

4 Nye / gamle tider landmandens vigtigste fokus: Hvordan effektiviserer jeg min produktion? Mest muligt udbytte med mindst indsats Hvordan sikrer jeg en positiv Bundlinje i min virksomhed? På kort sigt: positiv likviditet!

5 Det handler om at skabe positive forandringer Positive forandringer - du selv har indflydelse på kræver: 1.Du ved, hvad du går efter 2.Du investerer tid og ressourcer i forandringsprocessen. Nye vaner/ rutiner tager tid og kommer ikke af sig selv 3.Du har viden, vilje og fokus med dig på vejen mod målet. Kort sagt: Positive forandringer kræver noget af dig! Du skal tilbage til bordenden

6 Så hvordan i selen?? 1. Retning - Strategi 1. Hvorfor gør du det du gør? 2. Værktøj 1. Hvad er du god til? hvordan udnytter du det? skab tiden!! 3. Fokus 1. Hvor i bedriften og hvordan sætter du ind?

7 Strategi i en foranderlig verden Værdi vision Ny stald /udvidelser / kvote 2008 Fremtid Finanskrise økonomisk krise

8 Strategi - opsamling Vision / målet afgørende Hvorfor er jeg landmand?? Hvordan vil vi leve? Hvad giver mig værdi? Verden er foranderlig Fremtiden er uvist Lav et lille skriv til skrivebordet. Klar tale til andre om retning Antal køer / ha / produktionssystem kan aldrig blive andet end et middel til målet.

9 Hvad er du god til? Hvordan udnytter du det? Forestil Forstå Hvordan bruges dette på andre dele af bedriften? Frigør Værktøjet Til at blive den bedste Hvor er jeg god? Hvad er det så jeg gør, når der rettes fokus på områder der kan forbedres?

10 Skab tiden!! Skab overblik på tiden Hvad går arbejdstiden til?? Skriv dine ugentlige arbejdsopgaver op Fra start til slut Prioriter dine opgaver. Vigtige opgaver skaber værdi Tidsspilde sorteres fra Tænk merværdi & nytteværdi

11 Prioriteringsmetode Vigtighed / kompetence Alle vigtige arbejdsopgaver på en liste Opgaver m. store konsekvenser er vigtige!! Marker dem efter følgende prioritering: Grønne opgaver 1. prioritet: Direktør/leder opgaver: vigtige og kan kun løses af dig Gule opgaver 2. prioritet: Vigtige opgaver kan løses af flere i virksomheden Røde opgaver: 3. prioritet Vigtige opgaver kan løses af alle i virksomheden

12 Fokus individuelt Hvor kan du flytte noget på dit kvægbrug? Har det økonomisk betydning? Stykomkostninger (foder) Produktion i stald Kapacitetsomkostninger Løn / arbejdskraft. Prioriter hvad kan du gøre noget ved!!

13 Værktøj til Fokus -prioritering Driftsleder effekt Foderforsyning Arbejdsfordeling Stykomkost. mark DB pr. ko / pr. kg EKM Arbejdskraft Omkostninger Fokus!!! Energipriser jordskatter Afsætning Mælkepris Renter Økonomisk effekt

14 Identificer-udpeg Hvordan gøre noget! Kend dine tal! Vurder niveauer hvad kan andre? Planlæg sæt mål Hvad vil du gøre? Hvornår vil du gøre det? Hvordan vil du gøre det? Eksekver / implementer gør det du siger du gør!! Skab handling på tingene Accepter ikke at det ikke lykkedes måske en anden metode? Hvordan måler du anstrengelserne? Hvordan vedligeholdes det fejr succes nye mål

15 De bedste 1.De ved hvad de vil de har retningen 2.De ved hvad de er gode til og hvorfor og de formår at udbrede dette til hele virksomheden. 3.De fokuser på det der betyder noget i deres butik og gør noget ved det!! 4.men vigtigst af alt så har de viljen til hele tiden at være den bedste og dette giver en forandrings evne.

16 Tak for ordet Så endnu engang er det ikke den største og den stærkeste der vinder men den mælkeproducent der formår at tilpasse sig hurtigst til de krav der kommer i fremtiden, hvad end det måtte være.