15. s. e. Trin. 2015 10.30 Græsted kirke 12:00 Ladegudstjeneste Salmer: 29 Spænd over os 13 Måne og sol Dåb 36 v. 1 og 6 fra Befal du dine veje - - - 41 Lille Guds barn 49 Ingen er så tryg i fare, u.n. 37 v. 5 (mel: O store Gud din kærlighed) Tekstlæsning: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (6,24-34) Bøn: I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Prædiken Kære menighed! Vær ikke bekymrede for jeres liv Ordene råber højlydt til os på tværs af årtusinder og rammer os på dage og uger, hvor bekymringer fylder så stor en del af horisonten, mens vi ser på bølge efter bølge af flygtninge, asylansøgere og migranter, som kommer til os sydfra. 1. Bekymringer i Jesu Kristi kirke Vær ikke bekymrede for jeres liv. Men vi er bekymrede. Selv blandt kristne har bekymringerne mange forskellige ansigter og udtryk. Nogle bekymrer sig for, om vi er på vej ind i en tid, som for altid vil forandre den kendte virkelighed. Vil vores del af verden ændre sig, og hvad vil det betyde for børn og børnebørn? Vil fremmede skikke og en anden religion tage over, hvis vi byder for mange velkomne her? Vil vi sammen med flygtninge åbne døren for ekstremisme og antidemokratiske kræfter, måske endda for terror? Og vil vi glemme vores egne, som måtte har brug for hjælp. Bekymringerne tårner sig op. Vær ikke bekymrede for jeres liv, hviskes det til os. Andre bekymrer sig for, hvad det vil sige om os, hvis vi ikke med åbne arme tager imod de flygtninge som indfinder sig på vores dørtrin, og viser dem næstekærlighed. Er ikke netop de vores næste, og er vi ikke deres barmhjertige samaritaner. Hvad pådrager vi os af skyld, hvis vi vender ryggen til en nødlidende og svigter i den time, hvor der kaldes på os? Hvad med de ord, som igen og igen siges i de bibelske skrifter om, at man skal tage imod den fremmede og give dem mad og husly? Hvad betyder det, når Jesus selv i dommedagsscenen siger: jeg var fremmed, men I tog jer ikke af mig? Også her hviskes til os i dag: Vær ikke bekymrede for jeres liv! Andre igen bekymrer sig for, hvad det på længere sigt vil gøre ved os som folk, at vi positionerer os så skarpt i forskellige lejre? Hvad betyder det, når man bruger voldsomme udtryk om dem som tænker anderledes eller bekymrer sig på en anden måde, end man selv bekymrer os? Hvad får vi sagt af uoprettelige ting, når
vi mistænker anderledestænkende for det værste, og når verden deles op i sort og hvidt? Igen lyder et stille ord på tværs af årtusinder: Vær ikke bekymrede. Søg Guds rige først For vi er bekymrede og har brug for at tage bekymringerne med ind i bønnen og med ind i en kristen tænkning, for at hente et perspektiv, som kunne ikke bare være supplerende, men måske være netop den glemte tone, som får os til at finde vej i svære tider. 2. At have sin forankring et andet sted Når Jesus så vedholdende insisterer på, at hans børn ikke skal bekymre sig for dagen i morgen, eller for om de får mad og drikke og tøj og klæder, så er det fordi bekymringer er så menneskelige. Vi kender dem. De virker reelle. Hver tid har sine store ting, som skaber uro og frygt. Hver dag har sin egen plage. Men det er her, midt i det hele, vi da kaldes til at være forankrede et andet sted, end i selve den situation, den konflikt eller den valgsituation, vi befinder os i. Vi kaldes til at kaste anker et sted, som er udenfor tid og rum og situation, så vi ikke kastes hid og did som en uforankret båd i et stormvejr. Og så vi har noget, der kan være som en kompasnål, der viser os retning, når vi føler vi kastes rundt. Vi kaldes da til at søge Guds Rige først, og midt i det hele og sidst. For det sted, vi får anvist at have vores forankring uden for os selv har et navn det kaldes Guds Rige. Og på det sted er både den Faderen som står bag alt liv og vedvarende giver os liv, og den Kristus, som gik ind i alle menneskelivets aspekter, som begyndte sit liv som en flygtning og som endte som forsoneren mellem menneske og Gud og mennesker indbyrdes. Her er Helligånden, som vedvarende taler med os om Guds perspektiv på tingene, og som kan findes i enhver situation og helt inde i hjertet og tanken hvor bekymringerne står i kø. Guds Rige er et sted, som ikke er af denne verden og som ikke kan trues af denne verdens omskiftelser eller bringes i fare af noget her i tiden og som vil stå når alt andet forgår. Søg Guds Rige først, så skal alt det andet gives jer i tilgift 3. Hvad er det da, som ændres ved vores perspektiv, når vi løfter blikket og søger Guds Rige først? At søge Guds Rige først midt i det som bekymrer os, er ikke et spørgsmål om at lukke øjnene for store problemstillinger eller glide af i konflikter. Men det slår mig vedvarende, hvor stor forskel perspektivet gør, for den måde vi anskuer en situation på. Når jeg i disse dage fx har set de billeder astronauten Andreas Mogensen sender hjem fra rummet, så ser man en blå planet med hvide skybælter og med Danmark i fugleperspektiv svæve med verdensrummet som horisont. Det er uendelig smukt, og det er næsten ikke til at forstå, at dernede på den blå jord bag skyerne et eller andet sted er der et øjebliks konflikt, en uenighed, en desperation, end lidelse, noget som skal løses noget som for dem der befinder sig midt i det fylder hele horisonten. To billeder af jorden, men helt forskellige. Ved at søge Guds Rige først løftes vores blikke ud over et øjebliks drama eller desperation, og giver os et andet perspektiv. Og det er disse perspektiver, dagens evangelium skænker os. A. Alting har en tid. For det første kan det være vi forstår, at et øjebliks bekymring fylder i et lille sekund blandt millioner af år. Ting går over. Ting
har sin tid. Sæson følger sæson, sådan som vi ser det med markens blomster. Det blomstre og visner og dør og blomstrer igen. Også det vi står i nu, vil en dag være fortid. Min lille bekymring er måske ikke så dramatisk endda, set fra evighedens perspektiv. Der skal nok findes en vej, ligesom alt andet før os har ledt os til, hvor vi er i dag. Enhver situation i livet er og bliver kun en mellemregning, en mellemstation i et langt større forløb. Min bekymring i dag kan være løst i morgen eller være ligegyldig om 14 dage. Alting har en tid, og kun én ting bærer evigheden i sig. Kun én har været før alt dette, og vil være der stadig, når selv fremtiden en dag er forbi. Det er den treenige Gud selv. Og ham bekender vi os til. Ham tilhører vi. Og ved at tilhøre ham får vi del i evighedens liv. Derfor klynger vi os til ham midt i det hele. Han er i den fremtid, vi frygter. Om så verden om 25 år ser fuldstændig anderledes ud, så er en ting sikker: også der er Gud. Også der går han med sin kirke. Også der kan et liv lægges i hans hænder. Derfor skal vi søge ham før alt andet. B. Man kan ikke tjene to herrer. For det andet forstår vi, at forbundetheden med Gud betyder, at alle andre herrer i denne verden, som vil gøre krav på os, ikke kan få vores loyalitet fuldtud. Ingen kan tjene to Herrer, siger Jesus og den anden magt, som Jesus selv nævner som en udfordrer til Guds magt, er pengenes magt, det materielles magt over os. Så stor en del af vores bekymringer er netop bundet til pengene og økonomien. Vi befinder os i en verden, hvor alt måles i kroner og ører, og hvor en stor del af de politiske spørgsmål koncentrerer sig om fordelingspolitik og om hvad vi har råd til. Sundhedsvæsenet vurderer den enkelte ud fra den økonomiske belastning, den syge udgør. En professor fra Århus var i denne uge ude efter New Public Management netop med kritikken af, at mennesket var blevet umyndiggjort ved at blive gjort op i de kroner og ører, det kostede samfundet. Flygtninge vurderes ud fra målestokken hvem skal betale? Hvis grundloyaliteten i os alene handler om penge, så vil bekymringerne være der. Ved at søge Guds Rige først, lyder samtidig et løfte om, at der vil blive taget hånd om, at andre ting, vil blive givet os i tilgift. Der vil være føde at få og tøj til kroppen. Det er ikke et løfte om, at vi altid i generationer vil kunne oppebære det luksusliv, vi lever lige nu. Det handler ikke om banaliteter som det at få den bedste parkeringsplads. Det er menneskets grundbehov, som nævnes. Og sandt er det, at vi ser billeder af mennesker som sulter, fordi ting i verden er så ulige fordelt, og at det kan sparke til tvivlen i os: Mon gud nu har sagt... Men samtidig er vores erfaring, at der er blevet taget sig af os indtil nu, og vi inviteres til at have tillid til, at det også vil ske i fremtiden. C. Ansvaret er Guds For det tredje giver det perspektiv til vores tendens til at tro, at fremtiden afhænger af os, og hvad vi får gjort lige nu. Vi skal naturligvis handle, der hvor Gud lægger gerninger over til os, som vi skal gå ind i. Guds rige rummer en retfærdighed, som ikke bare gælder for os, men som ønsker retfærdighed for alle. En kvinde Ruth Burrow havde en tendens til depression. Hun var ved at segne under alle verdens problemer indtil en klog præst
sagde til hende, at det kunne, måtte hun ikke. Mennesket er ikke skabt til at bære alle verdens problemer. Den opgave må vi overlade til Gud. Så vel skal vi handle i dag, men vi er ikke den almægtige Gud, og det sætter os fri til at gøre vores lille del, uden at skulle gøre alt. D. Kærligheden ikke frygten skal fylde os. For det fjerde, så rykkes vi ved at søge Guds Rige først, over på et sted, hvor det ikke er frygten, som skal være drivkraft. Guds Rige er et rige af fred, af retfærdighed, af glæde, af sandhed og af kærlighed. Når vi opdager, at frygten får lov til at styre os og bestemme over vores ord og handlinger, så inviteres vi ind på det sted, hvor den fuldkomne kærlighed kan møde os. Vi kaldes til at handle ud af kærlighed og ikke ud af frygt. 3. Den uhørt store kærlighedserklæring For når alt kommer til alt, hvad er Jesu ord til os i dag? Jeg hører dem, som udtryk for en uendelig stor og helt uhørt kærlighedserklæring. Jesus siger til os, at Gud har kontrollen. Han fortæller os, at der er en som tager sig af os. Ordene næsten ligner de ord, en forælder kan have lyst til at sige til sit lille barn, når det vågner en nat og er bange og kommer ind i sengen, eller når det ikke kan overskue situationen og søger op på skødet og i favnen og man der hvisker: du skal ikke være bange, jeg skal nok tage mig af det her. Far og mor tager sig af dig. Det skal nok gå også i morgen. Vi hører til hos en sådan himmelsk far, som siger: Vær ikke bekymrede for jeres liv, søg Guds Rige først. Og når de ord får lov til at lægge sig i vores sind, som den kærlighedserklæring de er, frigøres vi til at gå ud i verdens komplekse situationer og der gøre det, som Gud betror os at gøre. Lovprisning: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed Kirkebøn Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge, ensomme og sorgfulde, enten de er os fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser og tvivlens kampe, og stå os alle bi, når vi møder modgang eller fristes. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Lad dit ord med nåde og sandhed have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland, giv dem der har fået magt betroet i vort land at lede med retskaffenhed, og velsign og bevar vor dronning Margrethe II og hele kongehuset. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et liv i troen på dig den evige salighed. Det beder vi i Jesu navn. Kære himmelske far, Vi beder om, at vi må leve i din sandhed, og dagligt lade os præge af dig. Vi forsømmer ofte at skelne mellem det falske og sande, og beder dig hjælpe os med at prøve det ting vi møder. Hjælp os til ikke at blive blændet af noget falsk eller til at påvirke andre i
retninger, som leder væk fra det sande. Du er det sande lys, sandheden selv. Vi beder for dem, som kæmper med sygdom, for dem som går gennem lidelse og sidder med smerte. Vær nær hos dem, der har mistet, hos den ensomme, hos den som er bange. Hjælp os, når vi kæmper med tvivl og anfægtelse og giv os din styrke til at vælge ret i prøvelses øjeblikke. være med os alle! - - - Vi beder for din kirke her i Danmark og ud over hele jorden. Vær hos den forfulgte kirke. Giv mod, håb og kærlighed til din menighed, så vi med fred og frimodighed må være vidner om dig i vores tid og til vores verden. Vær med kirken i Danmark. Hold din beskyttende hånd over vores land. Giv dem som har fået magten betroet at lede med visdom, retskaffenhed og retfærdighed og giv os love, som har dit ord som rettesnor. Velsign vor dronning Margrete den 2. og hele kongehuset. Vi beder for vores jord og beder om din tilgivelse, når vi ikke har forvaltet din gave ret. Giv dem, vi her har bedt for og os selv din nåde, fred og velsignelse og efter et liv i troen på dig det evige liv hos dig. Det beder vi i Jesu navn Apostolsk Velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab