Den 15. marts 2004 6WDWXVSnDUEHMGVPLOM UHIRUPHQ Regeringens arbejdsmiljøreform har afledt i alt 9 regeludvalg. Arbejdet i de sidste 6 regeludvalg er nu afsluttet som led i implementeringen af reformen. *HQHUHOWRPDUEHMGHWLGHDIVOXWWHGHUHJHOXGYDOJ Der var nedsat 6 regeludvalg i efteråret 2004: 1. Regeludvalg om bekendtgørelse om begrænsning af AT s kontrolbeføjelser (aftaler) 2. Regeludvalg om bekendtgørelsesændringer i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelsen mv. som følge af reformen 3. Regeludvalg om bindende forhåndsbesked 4. Regeludvalg om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø (smileyordning) 5. Regeludvalg om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 som dokumentation for et godt arbejdsmiljø 6. Regeludvalg om forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats.rqnuhwrpuhvxowdwhwdighwdivoxwwhqghuhjhoxgydojvduehmgh 1. %HNHQGWJ UHOVH RPEHJU QVQLQJ DI$UEHMGVWLOV\QHWVWLOV\QPHGRYHUKROGHOVHQ DIYLVVHDUEHMGVPLOM UHJOHU Parterne i Arbejdsmiljørådets Strukturudvalg anbefalede i 2003 generelt at fremme aftalemuligheden i reguleringen af arbejdsmiljøområdet. Ønsket er efterfølgende søgt imødekommet som en del af arbejdsmiljøreformen. Forligspartierne omkring reformen har i loven fastslået, at aftaler kun kan begrænse Arbejdstilsynets tilsynskompetence på følgende 4 emneområde: Ensidigt Gentaget Arbejde Psykisk arbejdsmiljø Brug af personlige værnemidler Etablering af velfærdsforanstaltninger I den hidtidige lov var der kun denne aftalemulighed inden for psykisk arbejdsmiljø, og kun angående mobning og seksuel chikane. Et enigt (bortset fra FTF) regeludvalg og Arbejdsmiljørådet har anbefalet en bekendtgørelse til ministeren, hvor de 4 nævnte emneområder er yderligere afgrænset. Denne nærmere afgrænsning er sket på konkrete delområder, hvor Arbejdstilsynet ikke har ønsket at afgive sin tilsynskompetence. Følgende er eksempler på sådanne delområder, hvor der fortsat vil være obligatorisk myndighedstilsyn, uanset om der måtte være indgået aftaler på selve emneområdet: Eksempel på området psykisk arbejdsmiljø med risiko for vold og eksempel på området om brug af alle typer af åndedrætsværn.

Arbejdstilsynet udarbejder i samarbejde med parterne i Arbejdsmiljørådet en fyldig vejledning. Vejledningen vil blandt andet beskrive de (fagretlige mv.) procedurer, som træder i stedet for myndighedstilsynet, når aftaler er indgået og anerkendt af arbejdstilsynet. 2. 5HJHOXGYDOJRPEHNHQGWJ UHOVHV QGULQJHULIRUELQGHOVHPHGDUEHMGVPLOM XG GDQQHOVHQPYVRPI OJHDIUHIRUPHQ Regeludvalget har drøftet bekendtgørelser vedr. regler om arbejdsmiljøuddannelserne for sikkerhedsgruppen, arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne mv. I Bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelserne oprettes som noget nyt en godkendelses- og evalueringsordning for de tre arbejdsmiljøuddannelser: sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse for kontor og administrationsområdet, samt arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer for sundheds- og sikkerhedsarbejde inden for bygge- og anlægsområdet. Herudover er der tilføjet præciseringer i bekendtgørelsen i forhold til, hvor lang tid en uddannelse må sprede sig over fra start til slut. For de almindelige uddannelser skal afviklingen ske inden for 15 uger, mens de netbaserede uddannelser skal gennemføres fra 6 til 15 uger. I Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde har LO haft en principiel indvending imod, at der indføres en 30-timers arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor- og administrationsområdet, idet arbejdsmiljøuddannelsen er en generel metodeuddannelse. LO har fremført, at der etableres en 7 timers supplerende uddannelse for personer med en 30 timers uddannelse, som skifter til en branche dækket af en 37 timers uddannelse. LO har dog måttet tage til efterretning, at der i regeludvalget ikke kunne opnås enighed herom. I stedet er regeludvalget blevet enige om en formulering der kræver, at sikkerhedsrepræsentanter, der skifter branche fra kontor- og administrationsområdet til en branche dækket af en 37 timers uddannelse skal have praksiserfaring fra mindst et halvt års sikkerhedsarbejde, lige som den ny arbejdsgiver er forpligtet til at sørge for, at sikkerhedsrepræsentanten får det nødvendige branchekendskab. Endelig har LO til denne bekendtgørelse haft det synspunkt, at medlemmer af sikkerhedsorganisationen på midlertidige arbejdsarbejdspladser, herunder bygge- og anlægsområdet, skal have gennemført arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter at de er valgt. Dette skyldes, at mange midlertidige arbejdspladser vil være nedlagt igen efter de 8 måneder, som i dag er kravet for, hvor hurtigt uddannelsen skal være gennemført. Men heller ikke dette forslag kunne der opnås enighed om i regeludvalget, og i bekendtgørelsen holdes der derfor fast i de 8 måneder. 3. 5HJHOXGYDOJRPELQGHQGHIRUKnQGVEHVNHG Med arbejdsmiljøreformen fik beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at etablere en ordning, hvor Arbejdstilsynet mod gebyr kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt til projekterende og rådgivere til udførelsen af et planlagt, konkret arbejde inden dette påbegyndes. Regeludvalget indstillede et enigt forslag til bekendtgørelse til Arbejdsmiljørådet. 2

Formålet med bekendtgørelsen er, at det skal blive lettere for virksomhederne at indtænke arbejdsmiljøet i planlægningen af et nybyggeri og dermed have forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer i fokus. Efter LO's opfattelse er det et af de få områder, hvor der er tænkt i forebyggelse i denne reform. Når en virksomhed skal foretage en investering, der har betydning for arbejdsmiljøet på virksomheden, skal det være muligt for virksomheden at få Arbejdstilsynets afgørelse af, om den planlagte udførelse af arbejdet vil opfylde arbejdsmiljøloven. Virksomhederne kan spare ressourcer ved på forhånd at få afklaret eventuelle risici og kan foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer og medarbejderne får forhåbentlig et bedre arbejdsmiljø. Bindende forhåndsbesked vil i første omgang omfatte: - Substitution i forbindelse med produktvalg til overfladebehandling af bygninger og konstruktioner. Der vil alene kunne gives bindende forhåndsbesked for en 2-årig periode. - Arbejde, der indebærer kontakt med asbest, fx ind- og udvendig asbestsanering af bygninger og konstruktioner. - Nedbrydning af bygninger og konstruktioner, dog ikke delnedbrydning fx i forbindelse med ombygning. - Transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder. - Daglig løftemængde. - Opstilling af og arbejdets udførelse omkring maskiner, herunder den indbyrdes placering af maskiner, når dette ikke kræver sammenbygning og ikke indebærer indgreb i indretningen af maskinerne. - Transport af stilladsdele til vanskeligt tilgængelige opstillingssteder. - Sikkerhedsforanstaltninger i fællesarealer i forbindelse med renovering af bygninger. Ordningen skal evalueres om 3 år og her tages stilling til om flere områder skal inddrages, fx indsamling og transport af dagrenovation, arbejdsstedets indretning og ensidigt gentaget arbejde. Regeludvalget drøftede muligheden for at offentliggøre de bindende forhåndsbeskeder, Arbejdstilsynet giver. Der er imidlertid ikke den fornødne hjemmel til dette, men Arbejdstilsynet vil én gang om året oplyse, hvor mange ansøgninger, der har været og hvor mange forhåndsbeskeder, der er givet og inden for hvilke områder. 4. 5HJHOXGYDOJ RP RIIHQWOLJJ UHOVH DI YLUNVRPKHGHUQHV DUEHMGVPLOM VPLOH\ RUGQLQJ Som en del af arbejdsmiljøreformen er det besluttet at oprette en smiley-ordning, hvor virksomheder tildeles en grøn, gul eller rød smiley. Formålet med smiley-ordningen er at synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø, for på denne måde at skabe incitamenter til en styrket arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne. 3

Det er LO s vurdering, at ordningen langt fra lever op til sin ambitiøse målsætning om at synliggøre, hvilke virksomheder der har et godt henholdsvis dårligt arbejdsmiljø, idet langt hovedparten af virksomhederne slet ikke vil være omfattet af ordningen. Der er i Danmark knap 200.000 virksomheder med ansatte. Indtil videre er det mindre end 200 virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifikat og dermed ret til at skilte med den grønne smiley. Gul smiley gives til virksomheder, der har modtaget en afgørelse med frist, hvilket vil sige enten et påbud og/eller en rapport om væsentlige problemer. I 2001 var det mindre end 10.000 virksomheder, der fik en afgørelse med frist. Den røde smiley gives til virksomheder, der har fået et påbud om brug af arbejdsmiljørådgivning for en periode. Da rådgivningspåbud er et helt nyt værktøj, er der endnu ingen præcise opgørelser af, hvor mange virksomheder der vil blive tildelt et perioderådgivningspåbud. Det fremgår dog af bekendtgørelsen, at der skal være konstateret mange forskellige arbejdsmiljøproblemer før man som virksomhed risikerer et periodepåbud. Det skønnes derfor, at der maksimalt vil blive givet 2000-3000 periodepåbud årligt. Alt i alt vil smiley-ordningen i sin nuværende udformning omfatte cirka 10 procent af de danske virksomheder, hvilket slet ikke stemmer overens med den formulerede målsætning om at synliggøre danske virksomheders arbejdsmiljø. LO finder derfor, at der er behov for at udvikle smiley-ordningen. Dette gælder ikke mindst i relation til den grønne smiley, således at virksomheder der har orden i arbejdsmiljøet, men aktuelt ikke ønsker at tilegne sig et arbejdsmiljøcertifikat, også får mulighed for at reklamere med en grøn smiley. LO støtter dog bekendtgørelsen. Modsat DA og de øvrige arbejdsgiverorganisationer i regeludvalget, er LO meget tilfredse med, at man med bekendtgørelsen indfører som princip, at virksomheder der ønsker en grøn smiley, skal indgå aftale med det udstedende certificeringsorgan om, at certificeringsorganet orienterer Arbejdstilsynet om eventuelle ændringer i grundlaget for en smiley. LO har i lang tid arbejdet for at styrke dialogen mellem myndigheder og certificeringsorganer, således at certificeringsorganerne forpligtes til at orientere Arbejdstilsynet, hvis de midlertidigt eller permanent fratager certificerede virksomheder deres arbejdsmiljøcertifikat. LO har med dette regeludvalgsarbejde for første gang vundet gehør for sine synspunkter. 5. 5HJHOXGYDOJRPDQHUNHQGHOVHDI'62+6$6VRPGRNXPHQWDWLRQIRUHW JRGWDUEHMGVPLOM Som en del af arbejdsmiljøreformen og som opfølgning på strukturudvalgsarbejdet er det besluttet at igangsætte et regeludvalgsarbejde med henblik på at sidestille OHSAS-certificerede virksomheder med virksomheder, der har erhvervet et arbejdsmiljøcertifikat, således at OHSAS-certificerede virksomheder også kan undtages fra BST-pligt og screeningsbesøg. LO støtter bekendtgørelsen og regeludvalgsarbejdet, og er helt enige i, at virksomheder der er certificeret efter OHSAS 18001 kan undtages fra BST-pligt og screeningsbesøg, hvis de opfylder supplerende krav om ikke at have væsentlige uløste arbejdsmiljøproblemer, der kan udløse en afgørelse fra Arbejdstilsynet, og hvis de 4

inddrager medarbejderne svarende til kravene i arbejdsmiljøcertifikatet. DA finder ikke, at der er behov for at stille supplerende krav til den internationalt kendte OHSAS-standard. LO må med beklagelse konstatere, at det ikke var muligt, som i regeludvalget vedrørende offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, at få indføjet krav om, at OHSAS-certificerede virksomheder skal indgå aftale med det udstedende certificeringsorgan om at orientere Arbejdstilsynet om eventuelle ændringer i grundlaget for et OHSAS-certifikat. Konsekvensen vil herefter være, at Arbejdstilsynet fremover selv skal henvende sig til virksomhederne for at høre om de fortsat lever op til bekendtgørelseskravene, og som sådan fortsat er berettiget til undtagelse fra BSTpligt og screeningsbesøg. Med bekendtgørelsen skabes der desværre tvivl om, hvorvidt Arbejdstilsynet får de nødvendige oplysninger om ændringer i certificeringsgrundlaget, hvilket vil skade hele ordningens troværdighed. LO finder det afgørende at minimere risikoen for mistillid til systemet, ikke mindst af hensyn til de virksomheder, der har brugt mange ressourcer på at tilegne sig og vedligeholde et certifikat. 6. 5HJHOXGYDOJRPIRUHQNOLQJRJHIIHNWLYLVHULQJDISDUWHUQHVDUEHMGVPLOM LQGVDWV I regeludvalget om parternes arbejdsmiljøindsats blev henholdsvis Bekendtgørelse om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats og Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet behandlet. Et enigt regeludvalg har rejst en generel kritik af lovforslaget gående på, at lovforslaget ikke giver den ønskede forenkling af planproceduren, og at der ikke etableres det uafhængige rådssekretariat, som Arbejdsmiljørådet har anbefalet. I forhold til Bekendtgørelse om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådets arbejdsmiljøindsats har et enigt regeludvalg påpeget, at rådet i 2005 skal drøfte de hidtidige fordelingskriterier for BAR enes tilskudsramme. Endvidere har regeludvalget tilkendegivet, at der ikke er behov for, at Arbejdstilsynet kvalitetsvurderer de enkelte BAR-ansøgninger. Baggrunden er, at det enkelte BAR ved, hvilke arbejdsmiljøproblemer der er væsentlige inden for den enkelte branche, og dermed hvad BAR-aktiviteterne skal have af arbejdsmiljøfagligt indhold. I forhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet er der enighed om, at rådet kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af en del af rådets medlemmer. Der har endvidere været enighed om, at bekendtgørelsen skal præcisere, at det er Arbejdsmiljørådet, der træffer beslutning om organisering af udvalg og arbejdsudvalg, herunder regeludvalg. Ligeledes er det rådet, der træffer beslutning om organisering af sekretariatsbetjeningen af disse udvalg. 5