Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011
Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 2. RISIKOPROFIL AF RINGSTED KOMMUNE...4 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RINGSTED BRANDVÆSEN...8 FIGUR 1: ORGANISATIONSDIAGRAM FOR RINGSTED BRANDVÆSEN...12 TABEL 9: FOKUSOMRÅDER FOR FOREBYGGELSESTILTAG...21 4. STYRING OG OPFØLGNING PÅ RISIKOBASERET REDNINGSBEREDSKAB...23 Vedlagt: 1) Bilag A: Udrykningssammensætninger 2) Oplæg til serviceniveau 3) Delrapport 1: Risikoidentifikation 4) Delrapport 2: Risikoanalyse 2
1. Formål og baggrund Denne plan har til formål at beskrive redningsberedskabet i Ringsted Kommune, som det kommer til at se ud baseret på det politisk fastlagte serviceniveau for Ringsted Brandvæsen fra 2012 og frem. Planen tager udgangspunkt i arbejdet med risikobaseret dimensionering af Ringsted Brandvæsen, som blev påbegyndt i januar 2010. Konkret blev arbejdet gennemført i følgende faser: 1. Risikoidentifikation (januar juni 2010) 2. Risikoanalyse (juni december 2010) 3. Udarbejdelse af oplæg til serviceniveau (december 2010 februar 2011) 4. Beredskabskommissions behandling af forslag til opbygning af det fremtidige beredskab (maj 2011) 5. Udarbejdelse af nærværende planudkast (maj juni 2011) Herefter sendes planudkastet til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter planudkastet behandles i byrådet og der udarbejdes den endelige plan, som indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Forarbejdet og processen, der har ført til dette planudkast har været omfattende og er dokumenteret i de vedlagte delrapporter og tilhørende bilag, hvor interesserede kan få yderligere indblik i den bagvedliggende proces. 1.1 Opbygning af oplæg til serviceniveau Planudkastet er opbygget af følgende overordnede afsnit: 1) Ringsted Kommunes risikoprofil 2) Opbygning af Ringsted Brandvæsen i form af: a. Overordnet organisation b. Operativt beredskab c. Forebyggende aktiviteter d. Serviceopgaver, som skal løses af redningsberedskabet. 3) Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 3
2. Risikoprofil af Ringsted Kommune Ringsted Kommune har ca. 32.903 indbyggere fordelt på Ringsted 295 km 2. 2.1 Risikoobjekter De største risikoobjekter i Ringsted Kommune er: Kort 1: Kort over Ringsted Kommune Indsæt oplistede risikoobjekter fra oplæg til serviceniveau. Kan være som f.eks. Virksomheder i form af Danish Crown (ammoniakoplag), Supergros (højlager), Ringsted Halmvarmeværk Uddannelsesinstitutioner i form af ZBC Ringsted (fagskole med skolehjem). Kulturelle værdier i form af Sporvejsmuseet, Skjoldenæsholm, Ringsted Museum, Sct. Bendts kirke. Større forsamlingssteder i form af Ringsted hallerne, Ringsted Kongrescenter, Sørup Herregård. Trafikinfrastruktur i form af Vestmotorvejen, Indfaldsvejene til Ringsted, Jernbanen. Steder med mange dyr i form af Havrebjergvej 53, - Svinehold > 500 søer & 5000 slagtesvin og smågrise. Særlige arrangementer i form af Ringsted Festival og Ringsted Natten, Ringsted Byfest. Oversvømmelsestruede trafikale knudepunkter og boligområder, som bliver oversvømmet ved store mængder af regn. Derudover er der parcelhusområder, etagebyggeri, heri blandt bygninger på over 3. sal samt landområder med stråtækte ejendomme. Det påregnes samtidigt, at der vil ske ændring i benyttelse 4
af kommunens 3 store søer, der betyder en øget risiko for ulykker ved aktiviteter på søerne. Desuden dukker der flere mindre søer op i nye boligområder, hvor uheld også kan ske. 2.2 Omfang og typen af udrykninger i Ringsted Kommune Der har i perioden 2007-2010 været 181 udrykninger pr. år i snit i Ringsted Brandvæsens område svarende til 0,49 udrykning pr. døgn. Ringsteds område ligger på niveau med landsgennemsnittet. Fordeling på reelle, blinde og falske Udrykningerne i Ringsted Kommune fordeler sig med 67 % som reelle alarmer og 33 % som blinde og falske. Det adskiller sig ikke fra landsgennemsnittet for samme periode, hvor der ligeledes er 67 % er reelle alarmer og 33 % blinde og falske alarmer. RINGSTEDs område Landplan Region Alarmtype 2007 2008 2009 2010 I alt % % % I alt 160 206 221 137 724 100 100 100 Reelle 107 151 141 89 488 67 67 74 Blinde 53 55 80 46 234 32 31 24 Falske 0 0 0 2 2 1 2 2 Tabel 1: Udrykninger 2007-2010 fordelt på alarmtype Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype 2007 2008 2009 2010 2007-2010 Brand 74 118 110 62 364 73 Redning 15 13 12 22 62 13 Miljø 23 20 16 10 69 14 Reelle i alt 112 151 138 94 495 100 Tabel 2: Udrykninger 2007-2010 fordelt på opgavetype Det svarer til, at der er en reel brandopgave 7,6 gange om måneden, en miljøopgave 1,3 gange om måneden og en redningsopgave 1,4 gange om måneden. 5
Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: ABA-alarmer: 27,8 % af udrykningerne i Ringsted Kommune mod landsgennemsnit på 32,08 %. Bygningsbrande 21,9 %, hvoraf den største gruppe er villa/rækkehus (5,6 %), etageejendom (3,4 %) og mindre brand (2,7 %), mens resten ligger jævnt fordelt på underkategorierne. Fordeling på måneder Antal udrykninger svinger fra 7 op til 27 udrykninger pr. måned og topper i januar, juni og august måneder. Dette passer generelt med sæsonen for nytårs- og skorstensbrande i januar og henholdsvis starten og slutningen på ferietrafikken i juni og august måneder. Fordeling på ugedage Der er i snit 103,4 udrykninger pr. ugedag på de fire år svarende til 25,9 udrykninger pr. ugedag pr. år. Udrykninger ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog generelt højere på fredage, formentlig på grund af kombinationen af myldretidstrafik og weekendtrafikken mod Fyn og Jylland. Fordeling på tid på døgnet Der er i snit 30 udrykninger pr. døgntime på de fire år. Antallet af udrykninger er højest fra kl. 14 til kl. 22 med et lille dyk kl. 18. Jul og nytår I julen (23/12 kl. 18 til 27/12 kl. 18, 4 døgn) har der i den fireårige periode været 5 udrykninger, hvilket er godt 1 udrykning i snit pr. døgn. Omkring nytår (31/12 kl. 12 til 1/1 kl. 12, 1 døgn) har der i den fireårige periode været 7 udrykninger, hvilket er knap 2 udrykninger i snit pr. døgn, hvilket er 4 gange så højt som niveauet for et normaldøgn. Samtidige hændelser Der er i alt 13 gange svarende til 3 gange pr. år i snit, hvor der har været samtidige udrykninger. Tilkaldte assistancer Der har i perioden 2007-2010 været 8 hændelser, hvortil der er kaldt assistance. Af disse hændelser har der været tilkaldt assistance fra henholdsvis niveau 1 (andre kommuners redningsberedskaber) 5 gange og niveau 3 (det statslige redningsberedskab) 5 gange. Et par af assistancerne fra niveau 1 og 3 har været til samme opgave. Assistancerne har været i forbindelse med 7 brande og 1 miljøopgave. 6
2.2 Geografisk placering af udrykninger i RINGSTED Kommune Kort 1 viser udrykninger i 2007-2010, i alt 724, kategoriseret i følgende alarmtyper: Rød = brand Orange = Redning Grøn = Miljø Grå = blinde og falske alarmer Blå = diverse Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Kort 1: Udrykninger 2007-2010 1) Brandopgaver forekommer mest i Ringsted by. 2) Miljøopgaver forekommer mest i Ringsted by og på motorvejen. 3) Redningsopgaver forekommer mest i den sydlige del af byen. 4) Blinde alarmer forekommer i Ringsted by. 7
3. Fremtidigt serviceniveau for Ringsted Brandvæsen 3.1 Processen bag fastlæggelse af serviceniveau På basis af risikoidentifikationen og risikoanalysen fik Ringsted Kommunes beredskabskommission og direktion forelagt en række modeller for det fremtidige beredskab i Ringsted Kommune inden for hvert af følgende elementer 1. 1. Opbygning af det operative beredskab 1. Stationsplacering og udrykningstider 2. Indsatslederfunktionen 3. Bemandingsniveau 4. Køretøjer og materiel 5. Vandforsyning 6. Uddannelse og øvelse 7. Frivillige 8. Indkvartering og forplejning 9. Ledelse og administration af det operative beredskab 2. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter 1. Forebyggende myndighedsopgaver 2. Risikobaserede forebyggelsestiltag 3. Samlede administrative ressourcer 4. Serviceopgaver Efter drøftelser indstiller beredskabskommissionen følgende: 1. Opbygning af det operative beredskab a. Stationsplacering og udrykningstider: Det indstilles, at brandstationen forbliver lokalt i den sydlige del af Ringsted bymidte. Afgangstiderne må ikke overstige 5 minutter jf. lovkrav, men det anbefales, at afgangstiderne nedsættes med 4 minutter, for tilsvarende at kunne dække hele kommunen 4 minutter hurtigere. Det indstilles at kravet til udrykningstiderne er følgende: 10 minutter = Ringsted by 15 minutter = Ringsted/Benløse samt de større landsbyer 20 minutter = Resten af dækningsområdet Der lægges op til, at min. 95 % af udrykningerne overholder ovennævnte udrykningstider, hvilket svarer til, at der maks. er 10 udrykninger pr. år der ligger over disse tider. 1 Interesserede kan se de forskellige modeller i Oplæg til serviceniveau. 8
b. Indsatslederfunktionen: Det indstilles at der er 3 indsatsledere i Ringsted Brandvæsen, som alle er fuldtidsansatte i brandvæsnet. Samtidig indstilles det, at der er mindst en uddannet indsatsleder, ud over de tre faste, som kan indgå som afløser. c. Bemandingsniveau: I hverdage mellem 6-18, køres der indenfor 1 minut med et mandskab på 1+3, der er fast på stationen. Samtidigt tilkaldes deltidsmandskab, der skal kunne køre med 1+5 indenfor 5 minutter. Efter kl. 18 på hverdage og hele døgnet i weekender og helligdage, dækkes udrykningen alene med deltidsmandskab, der kan køre med 1+7, altså som den nuværende bemanding. Modellen tager højde for at det er svært at få deltidsbrandfolk. De 4 personer der er fast på stationen, løser diverse stationsopgaver 2 og kan med fordel løse en del andre kommunale opgaver og dermed vil prisen for det faste mandskab spares andre steder i kommunen. d. Køretøjer og materiel: Det indstilles, at der vælges model A. Det indstilles ligeledes, at ingen primære udrykningskøretøjer(sprøjter, tankvogne, stiger, pionervogne) overskrider 25 års alderen. Modellen er nærmere beskrevet på side 14. 2 Se bilag 3: Opgaveportefølje for dag-beredskab. 9
e. Vandforsyning: Det indstilles at vandforsyningen fortsat er baseret på vandkapaciteten på udrykningskøretøjerne, samt udvalgte centralt placerede kraftfulde brandhaner (vandydelse på 800 l/min eller mere). f. Uddannelse og øvelse: Det indstilles, at der udover de 12 årlige lovpligtige øvelser (24 timer pr. mand), indlægges yderligere 36 timer årligt pr. mand, svarende til 12 ekstra øvelser pr. år, til vedligehold af mandskabets kendskab til redning i højder, arbejde på vand og kemikalieøvelser. g. Frivillige: Det indstilles at Ringsted Brandvæsen bibeholder en frivilligstyrke på 30 m/k, der uddannes til at indgå som et supplement til det daglige beredskab og derfor uddannes til at løse de opgaver, der følger de forpligtelser. Ligeledes bibeholdes deres kompetence indenfor nødbehandling, så Ringsted Brandvæsen er repræsenteret ved festivaler og andre arrangementer hvor synlighed er en fordel også i forbindelse med hvervning af flere brandfolk til beredskabet. h. Indkvartering og forplejning: Det indstilles at Ringsted Kommune kan indkvartere og forpleje 300 personer, svarende til antallet af passagerer i en togstamme. i. Ledelse og administration af det operative beredskab: Se under punkt 3. 2. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter a. Forebyggende myndighedsopgaver : Se under punkt 3. 10
b. Risikobaserede forebyggelsestiltag : Det indstilles at der udføres forebyggelsestiltag ud fra følgende prioritering: Kurser på kommunale institutioner i brand- og førstehjælp Kurser på virksomheder og i større indkøbscentre i brand- og førstehjælp Foredrag for personale og brugere, de steder hvor der er ABA-anlæg Målrettede informationskampagner for private, både i brandforebyggelse og i forhold i trafikken. Det indebærer at der afsættes ressourcer, der svarer til 0,5 årsværk. I dag er der aktuelt 5½ årsværk ansat. Se også side 20. 3. Samlede administrative ressourcer: Det nuværende behov er: Ressourcer til drift, administration og ledelse af det operative beredskab Ressourcer til varetagelse af de forebyggende myndighedsopgaver Ressourcer til varetagelse af de risikobaserede forebyggelsestiltag Ressourcer i alt 3,25 årsværk 3,25 årsværk 0,5 årsværk 7 årsværk Tabel 3: Opdeling af opgaver i årsværk 4. Serviceopgaver: Udover organisering af det operative og forebyggende beredskab, skal serviceopgaver, som løses og som kunne løses af redningsberedskabet, tænkes ind i valget af model for beredskabet. Det operative beredskab løser, udover de akutte udrykninger til brand, miljø og redning, øvelser mv., i dag en række serviceopgaver, som er: Fyldning af trykflasker, vedligeholdelse af masker og vask af slanger Eftersyn af brandmateriel på kommunale institutioner Besøg på brandstation af kommunale institutioner og private virksomheder Vagtcentralfunktioner (udkald af brandfolk, ABA, AVA, AIA) Varetagelse af miljøberedskab, mindre spild af kendt stof Udlån af beredskabsmateriel Kørsel til tyverialarmer 11
De valgte modeller beskrives i detaljer i det følgende, da de udgør rammerne for det fremtidige brandvæsen i Ringsted Kommune. Det understreges, at serviceniveauet først ligger endeligt fast, når planen har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og efterfølgende godkendt i byrådet. 3.2 Opbygning af Ringsted Brandvæsen Modellen for serviceniveau udmøntes i praksis i følgende elementer, som beskrives hver for sig i det følgende: a. Overordnet organisation b. Operativt beredskab, herunder station, udrykningstider, indsatsledelse, bemandingsniveau, udrykningssammensætninger, køretøjer og materiel, vandforsyning, øvelse og uddannelse, frivillige, indkvartering og forplejning og ledelse og administration af det operative beredskab c. Forebyggende aktiviteter, herunder myndighedsopgaver og risikobaserede forebyggelsestiltag d. Serviceopgaver 3.2.1 Overordnet organisation Ringsted Brandvæsen organisation ser således ud: Beredskabskommissionen Ledelse og stab Forebyggende beredskab Brandsyn, byggesagsbehandling, kursusvirksomhed m.v. Operativt Beredskab Brandslukning, redning, Brandmandskab og frivillige Figur 1: Organisationsdiagram for Ringsted Brandvæsen 12
3.2.2 Operativt beredskab 1. Stationsplacering og udrykningstider Der er et fokusområde omkring Skjoldenæsholm, der ligger udenfor 20 minutters zonen. Ud fra en brandstations placering på Køgevej eller syd derfor, i centrum af Ringsted by, er Ringsted by dækket indenfor 8 minutter og nærmeste omegn indenfor 10 minutter (grøn zone). Størstedelen af Ringsted Kommune udenfor bymidten, dækkes med en udrykningstid indenfor 15 minutter fra alarm er modtaget (gul zone). Resten af Ringsted Kommune dækkes indenfor 20 minutter (rød zone) dog med undtagelse af Skjoldenæsholm hvor udrykningstiden kan være højere end 20 minutter ved ufarbar veje (sne og meget trafik). Kort 2: Udrykningstider i Ringsted Kommune Der er specielt et område, hvor udrykningstiden er i fokus. Det er Skjoldenæsholm pga. sporvejsmuseet og kursuscenter. Der er en høj udrykningstid pga. smalle køreveje og at det ligger i det nordlige yderområde af kommunen. En mulighed for at mindske udrykningstiden, er at nedsætte afgangstiden til et 1-minutsberedskab. 2. Indsatsledelse Indsatslederen er Ringsted Kommunes repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Gennem varetagelse af indsatslederfunktionen opnås en viden og kendskab til risikoobjekter og hændelser i kommunen, som er vigtig viden i forhold til at varetagelse af kommunens forebyggende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. På den anden side opbygges der viden om disse risikoobjekter gennem varetagelsen af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. 13
Det tilrådes derfor, at der er overlap mellem dem, der varetager indsatslederfunktionen og dem, der varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i kommunen med henblik på at sikre videnoverførsel mellem og styrke begge områder. Det opnås ved at lade medarbejdere, som varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i Ringsted Brandvæsens område indgå i indsatsledervagten. For at opretholde en faglig kvalitet, skal alle indsatsledere uddannes og efteruddannes i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens anbefalinger og retningslinier. Udover at køre med på 112 og ABA-udkald, kører indsatslederen til tyverialarmer, overfaldsalarmer samt besvarer telefonopkald fra kommunen, borgere, politiet, specielt udenfor kommunens normale telefontid. I dag er der 2 fastansatte indsatsledere. 3. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger Ringsted Brandvæsens områdes operative beredskab er hovedsageligt baseret på 5-minutsberedskab 3, dvs. brandfolk på tilkald, som skal kunne møde på station og afgå derfra i brandkøretøjerne inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget. Det indebærer, at brandfolkene skal rekrutteres blandt folk, der bor eller arbejder tæt på stationen. Det er generelt sværere og sværere at rekruttere brandfolk på tilkald i Danmark som helhed, især brandfolk, som kan være på tilkald i dagtimerne på hverdage og det gør sig også gældende for Ringsted Brandvæsens område. Alternative løsninger til at håndtere denne problemstilling er f.eks.: Målrettede rekrutteringstiltag: Blivbrandmand.nu kampagnen, Ringsted Natten etc. Brandfolk på fuldtid, dvs. brandfolk, som opholder sig på stationen eller på en kommunal arbejdsplads og som kan afgå straks alarmen er modtaget, dvs. udgøre en del af 1-minutsberedskabet. Jo flere brandfolk, der indgår i 1-minutsberedskabet, jo færre brandfolk på tilkald er der behov for. (Mandskabsmodel 3, 4 og 5) Risikoanalysen peger på at, at følgende modeller for opbygning af det daglige beredskab kan udgøre et forsvarligt og effektivt dagligt beredskab. Konkrete udrykningssammensætninger ud fra 112-picklistens meldingskoder vedlægges som bilag A. Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Udover Ringsted Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, 3 Se yderligere om sammensætning af bemanding under punkt C. Bemandingsniveau. 14
stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærvedliggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Overordnet set har Ringsted Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Niveau 1: Det Det daglige beredskab i Ringsted, Nærmeste kommuner: 15-20 minutter daglige beredskab evt. suppleret med assistance fra nabokommuner og andre nærvedliggende kommuner Sorø Næstved Køge Fakse/Haslev Niveau 2: Assisterer ved større brand-, Lejre Syd Nærmeste støttepunkt: Støttepunkter rednings- og forureningsopgaver end hvad det daglige beredskab kan Beredskabsstyrelsen Næstved 30 55 min. håndtere. Assistance ydes vederlagsfrit. Støttepunkt Greve 1 time Niveau 3: De statslige beredskabscentre Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Nærmeste: Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved og Frivilligcenter 30 55 min. Assistance ydes vederlagsfrit. i Hedehusene Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Ringsted Kommune. 15
4. Køretøjer og materiel Tabel 5 viser de køretøjer og materiel, som Ringsted Brandvæsen råder over pt. og med det nye serviceniveau. Ændringer i forhold til pt. er markeret med grønt. Køretøjer Pt. Model A Autosprøjter 2 1 m/let frigørelse Tanksprøjter 1 Tankvogne 2 2 Pionervogne 1 m/let og tung frigørelse 1 m/let og tung frigørelse Slangetendere 1 Udgår Multivogne 1 1 1 ekstra Stige/lift 32 meter 1 18 meter påhængsstige 1 Udgår Indsatsledervogne 1 1 ISL/bagvagt Miljøvogn Båd Skiltetrailer 1 1 ISL/KOM 1 ISL/bagvagt 1 Miljøvogn Servicevagt bil 1 Udgår Mandskabsvogn 1 1 Ladvogn 1 1 1 redningsbåd Påhængspumper 3 1 2 Fox-pumper Dykpumper 3 50-200 l/min 3 50-200 l/min 2 400 l/min Renseplads 1 1 Springpude 1 1 Samlet vandkapacitet 22.000 liter 25.000 liter Tabel 5: Køretøjer og materiel i det operative beredskab 16
Der indsættes tanksprøjte, en drejestige/lift, en automobilsprøjte der opgraderes med let frigørelsesværktøj, slangetenderen og 18 meter påhængsstigen udfases. Der indsættes en skiltetrailer til egen sikkerhed, samt opbygges en specifik miljøvogn, der kan løse alle miljøindsatser i forhold til afspærring, afdækning, stopning af udstrømning samt opsamling. Den ene udfasede tankvogn placeres som supplerende vandforsyning og kan ved behov frembringes af vagtfrit mandskab eller frivillige. Dette giver en forøgelse af vandkapaciteten på 3.000 liter i forhold til den nuværende kapacitet. Den ene indsatsledervogn opgraderes, så den kan benyttes som kommunikationsvogn, til større opgaver, hvor der er behov for ekstra kommunikationspersonale. Opgaven til kommunikation kan løses ved tilkald af frivillige. Vagtbilen udskiftes til en ekstra multivogn, så vognen kan benyttes til flere opgaver også i en udrykningssituation, da ikke-akut materiel bliver placeret i pakninger, der kan placeres i multivognene, afhængig af opgaven. Denne model giver rationaliseringsgevinster og mulighed for at køre med en differentieret udrykningssammensætning. Der er ekstra vand med i 1. udrykningen, hvilket betyder at man fremadrettet prioriterer færre brandhaner i Ringsted Kommune, men med en strategisk placering. 5. Vandforsyning Vandforsyningen i Ringsted Kommune er baseret på dels vandkapacitet på udrykningskøretøjer og dels på enkelte kraftfulde brandhaner (vandydelse på 800 l/min eller mere), placeret centralt, rundt omkring i kommunen. Det indebærer, at brandhaner der ikke har den fornødne ydelse udfases. 6. Uddannelse og øvelser Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængig af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En brandmand skal have gennemgået: 1. Grundkursus i førstehjælp (12 timer) 2. Grunduddannelse Indsats (74 timer) og Funktionsuddannelse Indsats (148 timer) I alt 234 timer svarende til 6 uger og 2 dages kursus Udover disse kurser skal en holdleder have gennemgået: 1. Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer) 2. Holdlederuddannelse Brand (185 timer) 17
I alt udover brandmandsuddannelsen 222 timer svarende til 6 uger, dvs. sammenlagt er det 12 uger og 2 dage. For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får, vedligeholdt deres brandmandsuddannelsen henover en periode på fem år. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Det foreslås, at de lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et gennemgående tema for disse øvelser. Det kan f.eks. være temaer som kommunikation, særlige virksomheder, særlige aspekter ved ulykker som f.eks. jording i forbindelse med togulykker mv. Der lægges timer ind til rutinering og vedligehold af det specialiseret udstyr og de køretøjer, som i fremtiden bliver en større del af brandvæsnet. 7. Frivillige Ringsted Brandvæsen har i dag ca. 30 frivillige tilknyttet beredskabet. De frivillige er primært uddannet til at kunne indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte i Ringsted Kommune, men modtager også undervisning indenfor redning, kommunikation og nødbehandling, således at de kan indgå som et supplement til det daglige beredskab. Frivilligdelen af Ringsted Brandvæsen gennemfører primært uddannelse og øvelser i hverdagen, som for en vis procentdel, bliver dækket af Beredskabsstyrelsen. Frivillige vil fremover blive benyttet til entreprenøropgaver som mindre forureninger af kendt stof, stormskader, samarittervagter, supplerende vandforsyning, belysningsopgaver, eftersøgninger, kommunikationsopgaver og supplerende mandskab til brandfolkene ved større og længerevarende indsatser. Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ringsted Brandvæsen håndterer dette gennem aftaler med bl.a. plejecenteret KLC mht. lokalitet og mulighed for madlavning, samt de frivillige, som tidligere beskrevet. 8. Drift, ledelse og administration af det operative beredskab Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab er beskrevet i tabel 6. 18
Opgaver relateret til det operative beredskab Ledelse af operativt personale Kontrol af dataregistrering i ODIN Indsatsledervagt og deltagelse i indsatsledermøder Administration af brandhaner, kontrol, bestilling m.v. Drift af SINE-kontrolrum samt procedurer Kompetenceudvikling Administration af det frivillige beredskab Drift af bygninger, køretøjer og materiel Undervisningsaktiviteter Forbrug i alt Ressourceforbrug pr. år 0,5 mandår 0,1 mandår 0,25 mandår 0,15 mandår 0,05 mandår 0,15 mandår 0,05 mandår 0,8 mandeår 1,2 mandeår 3,25 mandår Tabel 6: Ressourcebehov forbundet med ledelse og administration af det operative beredskab 3.2.3 Forebyggende aktiviteter 1. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Ringsted Brandvæsen gennem følgende aktiviteter: Ressourcebehovet forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver er beskrevet i tabel 7 og de administrative opgaver i tabel 8. 19
Forebyggende Opgave Brandsyn i alt ca. 173 stk. samt opfølgning Brandteknisk byggesagsbehandling Sagsbehandling iht. Byggeloven Fyrværkeritilladelser/anmeldelser Anmeldelser (overnatninger osv.) ca. 100 stk. Myndighedstilladelser af arrangementer Revision af den risikobaserede dimensionering Forbrug i alt Ressourceforbrug i årsværk 0,5 mandår 0,35 mandår 0,5 mandår 0,2 mandår 0,1 mandår 0,2 mandår 0,05 mandår 1,90 mandår Tabel 7: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver Administrativ Opgave Ressourceforbrug i årsværk Kommunal beredskabsplan 0,1 mandår Løbende opdatering af hjemmeside (billeder og tekst) 0,1 mandår Beredskabskommissionsmøder/forberedelse m.v. 0,05 mandår Administration (budget, økonomistyring, regninger, mails mv.) 1,0 mandår Afholdelse af interne møder i forvaltningen 0,1 mandår Forbrug i alt 1,35 mandår Tabel 8: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de administrative opgaver 2. Risikobaserede forebyggelsestiltag Blandt de risikokategorier, som risikoanalysen viste, at det kan være relevant at sætte yderligere fokus på forebyggelse indenfor, er det følgende kategorier, som skal prioriteres højest grundet den risiko, som kategorien udgør (forebyggelsestiltag med højeste prioritet markeret med fed): 20
Risikokategori Omfang af hændelser (antal og % 2007-2010) Underkategori i fokus Nuværende forebyggelsestiltag Forslag til yderligere forebyggelsestiltag 1. Privat beboelse 84 stk. = 12,1 % 1. og 3. Etagebyggeri, villaer og rækkehuse Normal information til borgere Yderligere information via foldere Foredrag Åbent hus arrangementer 1. Privat beboelse 38 stk. = 5,2 % Skorstens-bran de 1. og 3. Etagebyggeri, villaer og rækkehuse Normal information til borgere Information via skorstensfejere Samarbejde med skorstensfejere Sæson præget information via hjemmeside, kommunens information via aviser. 1. Privat beboelse 10 stk. = 1,4 % 4. Kolonihavehuse Normal information til borgere Specielle henvendelser til kolonihave-foreninger, opslag, foredrag m.v. 2. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 204 stk. = 27,8 % ABA-alarmer 5. Indkøbscentre og butikker Information til ejere og brugere Brandsyn Vejledende besøg Brandkurser Foredrag 3. Steder med mange mennesker med natophold 10 stk. = 1,4 % 1. Plejeinstitutioner Brandsyn Beredskabsplanlægning Brandkurser Foredrag 6. Steder med mange dyr 17 stk. = 2,3 % 1. Rideskoler 2. Landbrug med dyrehold Normal information til borgere Information målrettet til rideskoler Foldere, brochurer Vejledende besøg 12. Trafikinfra-struktu r 142 stk. = 19,4 % 2. Privattrafik Samarbejde med politiet og vejdirektoratet Landsdækkende og lokale kampagner Samarbejde med køreskoler om foredrag Tabel 9: Fokusområder for forebyggelsestiltag 21
Siden den oprindelige plan blev godkendt i 2008, er der ikke sket yderligere skridt på det forebyggelsesmæssige område, hvorfor hovedparten af de tiltag der var lagt op til dengang, umiddelbart kan overføres til det ny plan. Forebyggelse er sund fornuft sat i system. Målet med kommunens risikostyring og forsikringspolitik er: at sikre kommunens ansatte og borgere mod skader, som kan undgås ved omtanke og hensigtsmæssig udførelse og tilrettelæggelse af arbejdet at sikre kommunen med uundgåelige tag og driftsforstyrrelser i relation til bygninger, anlæg, driftsudstyr, inventar og økonomiske midler. Indenfor brandvæsenets sikres dette ved at opprioritere indsatsen i forbindelse med undervisning i brand og førstehjælp. Der er derfor lavet en plan for øget gennemførelse af forebyggelseskurser på såvel kommunale institutioner som lokale virksomheder. Succeskriterierne er at samtlige kommunens institutioners personale har gennemført brand- og førstehjælpskurser indenfor en 4-årig periode. 3.2.4 Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet Det operative beredskab kan løse en række opgaver i dagtimerne, som ville understøtte, at man ansatte brandfolk i tilknytning til stationen i dagtimerne på hverdage. Der er således tale om opgaver, som brandfolkene ville kunne løse, når de ikke var på udrykning. Det skulle være opgaver, som Ringsted Kommune løste i samarbejde med den øvrige kommunale organisation i de tilfælde, hvor en sådan opgaveløsning skaber synergier og hvor der er kommunal interesse herfor. Det kunne være opgaver som: Driftsopgaver i forbindelse med personbefordring. Siddende personbefordring af kommunens ansatte samt børn i skoler og daginstitutioner i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst i arbejdstiden. Assistance til fjernelse af træer mv. fra kommunale veje ifm. stormskader, oversvømmelser etc. Hjælp med løft for hjemmeplejen Vagtrundering i kommunale bygninger Medvirken ved forskellige kørselsarrangementer Driftsopgaver i forbindelse med vandforsyning Driftsopgaver i forbindelse med andre forvaltningers materiel, køretøjer og bygninger 22