Plan over temamøder i 2016

Relaterede dokumenter
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Aarhusfortælling og Aarhusmål

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk

Temperaturmåling og proces for Aarhusmål

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.:

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Indstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Aarhus Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Vækst- og udviklingsstrategi

BESKÆFTIGELSESPLAN

Til: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Til Byrådet Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Temaplan for psykisk sundhed

Sundhed på tværs. 27. februar 2014

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Indstilling. Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS)

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Temaplan for psykisk sundhed

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Temaplan for psykisk sundhed

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling. Status på den sundhedspolitiske indsats og anbefalinger til ny sundhedspolitik Resume

BESKÆFTIGELSESPLAN

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Strategi og FN s 17 verdensmål

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 1. september Aarhus Kommune

Indstilling. Til Byrådet via Magistraten. Den 12. oktober 2012

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

BESKÆFTIGELSESPLAN

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Visioner for Sundhedsaftalen

Aarhusmål og Aarhusfortællingen Maj 2018

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

UDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

2018 UDDANNELSES POLITIK

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Beskæftigelsesplan for Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Inddragelse af etniske minoriteter

Vores sundhedsaftale. 1. udkast

Til Socialudvalget. Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

I indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

Uddannelses- strategi

Den nære psykiatri i Midtjylland

Borgernær Service. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg. Fagsekretariat/Stab ( )

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Virksomhedsplan for Ledelsessekretariatet i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 2017

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

Transkript:

Plan over temamøder i 2016 Magistraten: Mag.møde Ansvarlig afd. Emne Kobling til Aarhusmål 18. januar MSO (og MBU, MTM) Demens også noget vi forebygger Demens er en lidelse, der påvirker bredt i vores samfund. Ved at lave en samlet forebyggelsesindsats mod demens, kan vi både få det afmystificeret og forebygget til gavn for både mennesket med demens, pårørende, medarbejdere med borgerkontakt og mange flere. 29. februar MTM (og BA) Letbanen og dens strategiske betydning for byens udvikling Det foreslås, at Magistraten drøfter letbanen og dens strategiske betydning for byens udvikling. Konkret arbejdes der pt. med følgende deltemaer : - Letbanens strategiske betydning for byens udvikling - Interessevaretagelse i relation til letbanen - Konkret opfølgning på idéfasen for letbanens næste etaper 14. marts Direktørgruppen Ledelse og kvalitet i en organisation under effektivisering Netop i effektiviserings- og sparetider er det afgørende at fokusere på, hvordan kommunen som virksomhed og Mennesker med demens er sjældent selvforsørgende og efterhånden som lidelsen udvikler sig, bliver det i mindre og mindre grad. En stærk forebyggende indsats vil direkte medvirke til, at flere borgere er selvforsørgende længere. En stærk indsats overfor demens vil pege i retning af intentionen om Aarhus som en god by for alle uanset alder eller livssituation, en by med sammenhængskraft, en by der værdsætter og bygger på medborgerskab - kort sagt en by, hvor alle kan føle sig hjemme. 1

Mag.møde Ansvarlig afd. Emne Kobling til Aarhusmål arbejdsplads håndterer flere opgaver for færre ressourcer og fastholder en attraktiv arbejdsplads at gå på arbejde på. Temaet kunne forberedes af direktørgruppen i fællesskab og derfor også inddrages på strategisk lederforums seminar i november. 4. april MTM Ny klimaplan Teknik og Miljø er i gang med at udarbejde forslag til ny klimaplan. Heri indgår bl.a., hvad vi kan gøre på tværs af magistratsafdelingerne ( kommunen som virksomhed ). Der var en temadrøftelse i Magistraten i foråret 2015, hvor der blev udtrykt ønske om en fornyet drøftelse. Dette foreslås at ske, når grundlaget for elementerne i forslaget til ny klimaplan er blevet bearbejdet i diverse processer med forskellige aktører. 2. maj MTM (og BA) Planstrategi og Kommuneplan Forslag til planstrategi sendes i offentlig høring i vinteren 2015-2016. Sideløbende arbejdes der med forslag til kommuneplan, hvor strategien omsættes i konkret kommuneplanlægning. Det foreslås, at Magistraten drøfter resultatet af høringen om planstrategien og forarbejdet til forslag til kommuneplan 2017. 6. juni MKB (og MTM + evt. flere) Kulturpolitik er også byudvikling I 2016 skal der udformes og vedtages en ny Kulturpolitik. I den gældende Kulturpolitik har brug af tomme bygninger, tomme arealer, kunst i det offentlige rum m.m. været væsentlige indsatsområder. Erfaringen er god ift. at få sat Kulturen i spil som et positivt element i byens udvikling. Det kan bl.a. ses på Godsbanen og Aarhus Ø. Aarhus står overfor en massiv udvikling, bl.a. overtages området ved Amtssygehuset i 2017, og Slagtehusområdet er i spil til udviklingen af et nyt Downtown. De hidtidige positive erfaringer kan eventuelt udmønte sig i en strategisk satsning om en kobling af Kultur og Byudvikling. Dette vil naturligt kunne ses i forlængelse af Aarhus 2017. Samspillet mellem byudvikling og kultur er væsentlige elementer i at gøre Aarhus til en god by for alle. Byudvikling og Kultur i kombination har også vist sig, at bidrage positivt til iværksætteri, skabelse af arbejdspladser og økonomisk vækst. Det kan gøres til et strategisk element i udvikling af områder og bygninger, og gerne i samspil med private aktører, som det eksempelvis er sket på havnen. Kreative kulturaktører og iværksættere, der arbejder med byudvikling og midlertidighed, har også vist 2

Mag.møde Ansvarlig afd. Emne Kobling til Aarhusmål sig at kunne tiltrække unge, der ikke har fundet deres rette udannelse endnu. På tilsvarende vis har det vist sig, at kultur og byudvikling kan aktivere befolkningen, og dermed støtter op om ønsket om en høj grad af 22. august BA (og MSB, MSO, MBU) 10. oktober MSO (og potentielt alle andre mag.afd.) Styrket borgerinddragelse (herunder borgerkontakt) På baggrund af byrådsdebatten i december om styrket dialog med borgerne kan en temadrøftelse fortsætte overvejelserne. Erfaringerne fra tiltagene kan være en mulighed for at samle op på de behov der er efter byrådsdebatten. Byrådet kan med udgangspunkt i en række eksempler/tiltage drøfte hvordan Aarhus Kommune kan styrke borgerinddragelsen. Drøftelsen kan både relatere sig til de konkrete initiativer og til praksis på tværs af magistratsafdelingerne. Det kan være emner som borgerbudgetter, deltagerbudgetter, 24 timer, koordinerende sagsbehandler, dialogmøder på handicapområdet mv. Der kan være fokus på de klassiske spørgsmål om borgerinddragelse. Fx. om mere borgerinddragelse altid er godt. Sundhed og Medborgerskab Der er behov for, at vi i samarbejde med erhvervslivet, frivillige foreninger og udannelsesinstitutioner skaber en mere kreativ tilgang til sundhed. Det handler om at engagere civilsamfundet og andre parter i sundhedsfremme. Det handler om at skabe nogle rammer for byen som helhed for, at man kan deltage, interagere med og blive inspireret til det gode liv. Det gælder om at skabe en fællesskabsfølelse Medborgerskab. medborgerskab. Aarhus en god by for alle Folk er selvhjulpne og selvforsørgede længere Unge med en god fysisk og mental sundhed fastholdes hyppigere i ungdomsuddannelser. Igennem sundere motionsformer vil det bidrage til mindre CO2 udledning (og mindre kø og trængsel på vejene). Medborgerskab og tankerne 3

Mag.møde Ansvarlig afd. Emne Kobling til Aarhusmål Byen skal engageres til at skabe fællesskaber på tværs af både magistratsafdelinger, bydele, alder og lokalområder. 14. november Ledigt 12. december MBU (og MSO, MSB) På vej mod næste sundhedsaftale Den nuværende sundhedsaftale 2015-2018 er i gang med at blive implementeret. Formålet med drøftelsen er at afklare Aarhus Kommunes politiske ønsker til fokusområder, økonomi m.v. i næste sundhedsaftale, således at der via klyngesamarbejdet og øvrige forberedende fora kan dagsordenforberedes og sættes retning på den næste sundhedsaftale (2019-2022). Fokus kunne f.eks. være øget fokus på forebyggelse i nære sundhedstilbud og en større grad af værdibasering i aftalen, således at det kommunale råderum ift. prioritering af lokale indsatser styrkes. Til overvejelse:? MSO (og MSB) Sundhed og Beskæftigelse Fysisk og mental sundhed spiller en central rolle i fastholdelse af folk på arbejdsmarkedet og når det kommer til at få folk ind på arbejdsmarkedet. En samlet politisk indsats mellem MSB og MSO, med fokus på fastholdelse og især (gen)indførelse på arbejdsmarkedet, vil kunne skabe og styrke de stærke synergieffekter der er imellem sundhedsindsatser og beskæftigelsesindsatser. bag en god by for alle er essentielt for løsningen af opgaven. Sundhedstilstand er essentiel for selvforsørgelse og ét af de vigtigste skridt i retning af selvforsørgelse er beskæftigelse. Væksten i arbejdspladser er, i et vidst omfang afhængig af, at borgere i den arbejdsduelige alder reelt er arbejdsduelige. Beskæftigelse og følelse af sundhed er essentielt for, at folk har et liv, der lever op til mottoet en god by for alle. 4

Byrådet: Byr.møde Ansvarlig afd. Emne Kobling til Aarhusmål 20. januar MSO (og MSB, MBU) Ulighed i sundhed Da Sundhedspolitikken blev drøftet i Direktørgruppen, blev det besluttet, at der skulle være en temadrøftelse omkring ulighed i sundhed og gerne med fokus på udvikling af fælles mål på området for Aarhus Kommune. Herudover skal Aarhus Kommune være vært på et temamøde om forebyggelse i Sundhedskoordinationsudvalget (på tværs af AAK, RM og almen praksis). Aarhus er en god by for alle. Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet. Det kan evt. kobles med en fælles drøftelse med forretningsudvalget i Region Midtjylland. Drøftelsen kan f.eks. tage udgangspunkt i sundhedsaftalen 2015-2018 mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner. Fx. med fokus på: - Hvordan kan indsatserne differentieres, så sårbare brugere af sundhedsvæsenet tilbydes et tættere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde? - Hvordan kan vi i samarbejde styrke sundhedsfremme og forebyggelse overfor børn og unge? - Hvordan sikrer vi i fællesskab bedre sundhed for borgere med psykisk og somatisk sygdom? 24. februar MBU (og MSB) Tidlig indsats og styrket tværgående/tværfagligt samarbejde Tidlig indsats er allerede et centralt omdrejningspunkt i tilgangen til arbejdet med børn og unge. Drøftelsens tema er, hvordan Aarhus Kommune kan arbejde med tidlig indsats som et tværgående tema. Hvilke incitamenter skal der til for at investere i tidlig indsats i én del af kommunen og samtidig reducere budgetterne til opfølgende indsatser i en anden del af kommunen? Hvilke krav stiller det til organisering og tværfagligt samarbejde? 9. marts MBU Fællesmøde mellem byrådet og Børn og Unge- Byrådet 25. maj BA Temamøde/byrådsmøde væk fra rådhuset 5

Byr.møde Ansvarlig afd. Emne Kobling til Aarhusmål 12. oktober BA Drøftelse af Styringsudvalgets udspil Til overvejelse:? MSB (og MBU) Erhvervsuddannelse og praktik Erhvervsuddannelsesreformen indeholder blandt andet en landsdækkende målsætning om, at 25 % af en årgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen (voksende til 30 % i 2025). De seneste tal fra UU-vejledningen for Aarhus og Samsø viser, at ca. 10 % i 2015 valgte en erhvervsuddannelse. Endvidere ses der aktuelt begyndende arbejdskraftmangel inden for flere brancher. Forventningen er også, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft på mange områder vil være markant stigende i de kommende år. Der er med andre ord brug for at vi arbejder målrettet for at flere tager en erhvervsuddannelse. Dette er motivationen for temadrøftelsen. Primært: 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Sekundært (på sigt): Andelen af borgere i selvforsørgelse skal op på landsgennemsnittet (bl.a. ved, at de kommende årgange vælger uddannelser, der er efterspørgsel efter) 6