Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Transkript

1 Indstilling Til Magistraten Fra Direktørgruppen Dato 18. august 2016 Afrapportering af flygtningehandleplan Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar Resume Magistraten besluttede 1. februar 2016 at igangsætte udarbejdelsen af en flygtningehandleplan. Flygtningehandleplanen har omfattet et serviceeftersyn af modtageapparatet. Udgangspunktet har været en brugerrejse som beskriver flygtningenes vej ind i det danske samfund i den tre-årige integrationsperiode i Aarhus. Der er også udarbejdet ny statistik over, hvem der kommer til Aarhus samt lavet en prognose for forventningerne til de kommende år. På baggrund af brugerrejsen er der identificeret en række udfordringer og potentialer. Målet er at imødegå disse, så flygtningene får: 1) Et sundt og aktivt liv 2) Velfungerende børn og unge i daginstitution og skole 3) Uddannelse og beskæftigelse til voksne Målsætningen for flygtningene bør være den samme som for alle andre borgere i Aarhus Kommune. Magistratsafdelingerne har allerede igangsat en række initiativer til at styrke indsatserne. Hertil er der som led i handleplanen udarbejdet 16 forslag til mulige nye initiativer. side 1 af 8

2 2. Beslutningspunkter At 1) Magistraten tager afrapporteringen til efterretning At 2) direktørgruppen igangsætter implementeringen som beskrevet At 3) de nye flygtningedata kobles med eksisterende mål (Aarhusmål og budgetmål) med henblik på at kunne følge flygtningenes udvikling over tid, og at Magistraten får en status på arbejdet med flygtningeindsatsen igen i 1. halvår Baggrund Opdrag Magistraten besluttede 1. februar 2016 at igangsætte udarbejdelsen af en flygtningehandleplan. Baggrunden var Magistratens drøftelse 18. januar 2016 af flygtningesituationen. I direktørgruppens opsamling fra drøftelsen fremgik det: at den øgede tilstrømning af flygtninge giver nye og større udfordringer på mange af kommunens områder. Det øgede pres på området kalder på en styrket fælleskommunal indsats og en nytænkning af den kommunale flygtninge- og integrationsindsats. Samtidig er der behov for at gentænke samarbejdsrelationer både internt og eksternt. For at løfte opgaven er direktørgruppen enige om, at magistratsafdelingerne er hinandens forudsætninger for, at det lykkes. Der er samtidig stor opmærksomhed på samarbejdet med aktører uden for den kommunale organisation, i civilsamfundet, blandt virksomheder, organisationer og borgere. 1 Arbejdet har omfattet, jf. opsamlingen til Magistraten, under følgende fire temaer: 1. Serviceeftersyn af modtageapparatet 2. Støtteaktiviteter kobles med andre indsatser 3. Civilsamfund og frivillighed 4. Overblik og fælles data 1 Fra direktørgruppens opsamling til Magistraten side 2 af 8

3 Fremgangsmåde Tema 1-3 har været forankret i Styregruppen for integration og udsatte boligområder, og Økonomistyregruppen har arbejdet med tema 4. Under Styregruppen for integration og udsatte boligområder har en tværmagistratslig arbejdsgruppe og et tværmagistratsligt projektteam arbejdet med at identificere udfordringer og potentialer og herefter udvikle fremadrettede forslag til at imødekomme disse. Center for Innovation i Aarhus (CFIA) har fungeret som konsulenter på opgaven. Brugerrejse Som udgangspunkt for det videre arbejde. Bruttoliste med udfordringer og potentialer Lavet på baggrund af møder, observationer, workshops, interviews med medarbejdere, flygtninge, frivillige, foreninger, virksomheder mv. Bruttoliste med ideer Udviklet på møder, i interviews og på workshops. Lavet med AaK medarbejdere, flygtninge, frivillige, foreninger, virksomheder mv. 16 udvalgte ideer Udvalgt på 5 workshops. Suppleret og kvalificeret af AaK projektteam, arbejdsgruppe og Styregruppe for integration og udsatte boligområder. Der er gennemført et serviceeftersyn af modtageapparatet. Serviceeftersynet har karakter af en temperaturmåling med afsæt i Aarhus Kommunes praksis. Udgangspunktet har været en brugerrejse som beskriver forløbet for flygtninges ankomst og den tre-årige integrationsperiode i Aarhus. Brugerrejsen er baseret på ca. 25 interviews, 5 workshops (i alt ca. 100 deltagere), observationer, desk research m.v. Brugerrejsen 2 og uddybende karakterprofiler ( personaer ) for de flygtningetyper, der ankommer til Aarhus vedlægges som bilag. 2 De udfordringer, som fremgår af brugerrejsen, er et sammendrag af de indsamlede data side 3 af 8

4 Aktuel status Som led i arbejdet med flygtningehandleplanen er der tilvejebragt ny ledelsesinformation om flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er tilgængeligt i den politiske ledelsesinformation til Byrådet (Targit). Der har i første omgang været arbejdet med demografiske data, og i løbet af efteråret 2016 vil dette blive suppleret med data om beskæftigelsesindsats og effekt samt økonomi. De demografiske data omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge 3, som er inden for integrationsperioden og bosat i Aarhus Kommune fra ultimo 2011 og frem. Flygtningene kan opdeles på opholdsgrundlag, oprindelsesland, køn, alder, bopæl m.v. Oplysningerne opdateres månedligt. I 2015 kom der 564 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Aarhus Kommune. I 2016 er der til og med juli 2016 ankommet 230 flygtninge og familiesammenførte flygtninge. 93 % af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er ankommet til Aarhus i 2015 og 2016 er fra Syrien. 43 % er under 18 år. Der er lige mange mænd og kvinder, når der ses på flygtninge og familiesammenførte i 2015 og 2016 under ét. Kigges der alene på flygtninge, er der overvægt af mænd (60 %). Der er også udarbejdet en prognose for antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 2016 og Prognosen viser, at der i 2016 forventes i alt 722 nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Aarhus Kommune og yderligere 985 i Herved vil det samlede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er inden for den 3-årige integrationsperiode, være ved udgangen af Data omfatter alle på nær familiesammenførte til andre end flygtninge side 4 af 8

5 Antalsprognosen opdateres løbende, når der foreligger nye oplysninger, og den gældende version vil til hver tid være tilgængelig i den politiske ledelsesinformation til Byrådet. 4. Effekt De identificerede udfordringer og potentialer er grupperet i tre overordnede kategorier: 1) Et sundt og aktivt liv 2) Velfungerende børn og unge i daginstitution og skole 3) Uddannelse og beskæftigelse til voksne Til hvert af disse knytter sig en række eksisterende politikker og mål (fx Aarhusmål og budgetmål). Målsætningen for flygtningene bør være den samme som for alle andre borgere på området. De nye flygtningedata skal derfor kobles med Aarhus Kommunes eksisterende målsætninger, så det bliver muligt at følge løbende, hvordan flygtningene klarer sig i forhold til fx selvforsørgelse, 95%-målsætning ift. ungdomsuddannelse osv. 5. Ydelse Magistratsafdelingernes eksisterende indsatser på området er blevet kortlagt som led i serviceeftersynet. Magistratsafdelingerne har allerede igangsat en række nye initiativer i relation til flygtninge. De nye initiativer modsvarer nogle af de udfordringer, som er identificeret i arbejdet med flygtningehandleplanen. Der er herudover udarbejdet 16 forslag til mulige nye initiativer. En sammenfatning af mål (Aarhusmål og budgetmål), udfordringer, eksisterende initiativer og nye initiativer fremgår af den vedlagte sammenfatning ( Sammenfatning af mål, udfordringer, eksisterende initiativer og nye initiativer ). De fremadrettede forslag er blevet til i en innovativ proces med afsæt i brugerrejse og i dialog med relevante aktører som fx civilsamfund, erhvervsliv, medarbejdere på tværs af Aarhus Kommune og flygtningene selv. Forslagene er side 5 af 8

6 forskellige i karakter fra mindre justeringer af den eksisterende indsats til større, nye initiativer. Der vedlægges beskrivelse af de 16 forslag. 6. Organisering Det foreslås, at direktørgruppen er ansvarlig for det videre arbejde. Nogle forslag kan forventeligt igangsættes umiddelbart. Andre forslag kræver en yderligere kvalificering og forberedelse og evt. også afklaring af økonomi inden igangsætning. Direktørgruppen igangsætter derfor en kvalificering og nærmere faglig og økonomisk vurdering af de fremadrettede forslag. Målet er at igangsætte de af forslagene, der giver den største effekt på målgruppen. Direktørgruppen er herefter ansvarlig for at implementere de udvalgte forslag, og direktørgruppen koordinerer i øvrigt den videre indsats. Det er afgørende, at det fælles, tværgående perspektiv fastholdes i det videre arbejde, og at der er blik for en fælles prioritering og overblik. Dette er en forudsætning for at skabe sammenhæng for borgerne. Magistraten får en status på arbejdet med flygtningeindsatsen igen i 1. halvår Civilsamfund og erhvervsliv indgår i en række af indsatserne og vil derfor blive involveret, hvor det er relevant. 7. Ressourcer Som led i arbejdet med flygtningehandleplanen er der udarbejdet en økonomisk prognose over de forventede merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 2016 og Prognosen er baseret på antagelser om henholdsvis antal flygtninge og en række enhedspriser. Den økonomiske prognose angiver merudgifter i forhold til, hvad udgifterne ville have været, hvis der var tale om almindelige nye aarhusianere. Prognosen er dynamisk og vil løbende blive revurderet, når der foreligger nye skøn. Den nuværende prognose er side 6 af 8

7 vedlagt som bilag og den gældende prognose vil til enhver tid være tilgængelig i den politiske ledelsesinformation til Byrådet (Targit). Det er forventningen, at initiativerne på længere sigt vil kunne modvirke noget af udgiftspresset. Forslagene skal således ses som investeringer med henblik på at opnå fx øget selvforsørgelse og dermed faldende udgifter til overførselsindkomster. Erik Kaastrup-Hansen Direktør Læsevejledning til bilag Bilag 1 er en læsevejledning. De primære produkter i afrapporteringen er: 2) brugerrejsen, som indeholder en grafisk oversigt over flygtningenes vej ind i det danske samfund; 3) karakterprofiler ( personaer en beskrivelse af, hvem de typiske flygtninge er); og 4) en sammenfatning som kobler eksisterende mål med de udfordringer der er identificeret, de initiativer der allerede er sat i gang samt en kort beskrivelse af mulige, nye initiativer. Indstillingen vedlægges herudover uddybende materiale: 5) 16 fremadrettede forslag; 6) Et overblik over Aarhus Kommunes flygtningeindsats i dag fordelt på magistratsafdelinger; 7) En kort beskrivelse af status på ny lovgivning vedtaget i Folketinget 3. juni 2016; ) Samt to prognoser dels en prognose for antal flygtninge og familiesammenførte, dels en økonomisk prognose. Sidstnævnte med uddybende bilag. Bilag Bilag 1: Læsevejledning Primære produkter Bilag 2: Brugerrejse side 7 af 8

8 Bilag 3: Karakterprofiler ( Personaer ) Bilag 4: Sammenfatning af mål, udfordringer, eksisterende initiativer og nye initiativer Supplerende bilag Bilag 5: Beskrivelse af 16 fremadrettede forslag Bilag 6: Hvem laver hvad? organisatorisk overblik over AAK s flygtningeindsatser Bilag 7: Notat med status på ny lovgivning på integrationsområdet Bilag 8: Prognose for antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Bilag 9: Prognose for merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ( ) Bilag 10: Appendix Baggrund og input til prognose for merudgifter Tidligere beslutninger Magistraten drøftede 18. januar 2016 flygtningesituationen Magistraten tiltrådte 1. februar 2016 direktørgruppens opsamling på temadrøftelsen og startede dermed arbejdet med en flygtningehandleplan Sagsnummer: 16/ Attraktive Bydele Tlf.: Antal tegn: Sagsbehandler: Anders Leth Nielsen Tlf.: E-post: adln@aarhus.dk side 8 af 8