1 KOMBIT. Økonomi i Rammearkitekturen. ØiR Klassifikation. En del af støttesystemet STS Klassifikation. Version 1.0

1 KOMBIT Økonomi i Rammearkitekturen ØiR Klassifikation En del af støttesystemet STS Klassifikation Version 1.0

2 KOMBIT

3 KOMBIT 1 Introduktion 1.1 Målgruppe for dokumentet og læsevejledning Dette dokument er en introduktion og en dokumentation af ØiR Klassifikationen. ØiR står for Økonomi i Rammearkitekturen. ØiR fastlægger den spillebane og de spilleregler, der gælder, når der sendes data om økonomi mellem fag- og økonomiløsninger i kommunerne. ØiR omfatter samlet ØiR servicene på Serviceplatformen og ØiR Klassifikation. Formålet med dokumentet er at give en grundlæggende indføring i ØiR Klassifikationen og en dokumentation af de principper og den struktur, som ØiR Klassifikationen er opbygget omkring. Dokumentet henvender sig til systemansvarlige i kommunerne, hos leverandører af økonomi- og fagløsninger og i KOMBIT samt beslutningstagere, som har behov for at vide, hvordan økonomiske data sendes mellem fagløsningerne og kommunens økonomisystemer. Som beslutningstager har du typisk en stilling som økonomi- eller it-chef i en kommune, hvor du skal tage beslutninger om roller- og ansvar ifm. om opsætningen af den økonomisk styring i kommunens systemer. Du kan også have en stilling som projektleder eller central systemejer i KOMBIT eller hos en leverandør af fagløsninger, hvor du har et ansvar for, at fagløsningerne kan anvende ØiR og/eller, at der i implementeringsplanerne for fagløsningerne tages højde for anvendelsen af ØiR. Når du har læst dokumentet, har du opnået en grundlæggende forståelse for, hvorfor ØiR findes og hvilken rolle ØiR indtager i Rammearkitekturen. Forståelsen skal give dig et grundlag for, at du efterfølgende kan vurdere, hvordan ØiR påvirker styring og arbejdsgange omkring fag- og økonomiløsningerne. Dokumentet har ikke til formål at anvise, hvordan ØiR implementeres og anvendes i fag- og økonomiløsningerne eller hvad ØiR betyder for roller og ansvar samt arbejdsgange i implementeringen af løsningerne eller i dagligdagen efter implementeringen. Denne viden formidles i andre dokumenter bl.a. i snitfladebeskrivelser, vejledninger og implementeringshåndbøger. Dokumentet er opdelt i to dele. Del 1, som dækker kapitel 1-5, har til formål at give en bred introduktion til ØiR Klassifikationen. Der gives i kapitlerne et indblik i ØiR Klassifikationens opbygning, behovet for klassifikationen. De primære principper og styringslogikker bag ØiR. Hvordan ØiR overordnet anvendes samt hvilke gevinster, der er ved anvendelsen af ØiR herunder ØiR Klassifikation. Når du har læst del 1, har du opnået en grundlæggende viden om, hvorfor ØiR Klassifikationen findes, og hvorfor den er vigtigt som led i håndteringen af økonomiske data. Dokumentets del 2 dækker kapitel 6. Kapitlet har til formål at give en dybere dokumentation af ØIR Klassifikation. I kapitlet får du indsigt i, hvordan ØiR Klassifikation hænger sammen med OiO-standarden for Klassifikationer herunder de begreber, der opereres med. Du får endvidere en indsigt i ØiR Klassifikationens opbygning, de enkelte niveauer i ØiR Klassifikationen, deres formål og anvendelse, samt hvem der er ejer og ansvarlig. Når du har læse del 2, har du opnået en grundlæggende viden om, hvordan ØiR Klassifikationen er opbygget, fungerer og styres. 1.2 Introduktion til ØiR Klassifikationen ØiR Klassifikationen er et dataregister, som indeholder lister med de værdier, som det er tilladt at anvende, når der overføres data mellem fag- og økonomisystemer i kommunerne. Værdierne er klassifikationsdata, som understøtter en sikker og valideret overdragelse af økonomidata.

4 KOMBIT ØiR understøtter dataudveksling mellem fag- og økonomisystemer på forskellige forretningsområder også kaldet domæner. Der er for nuværende oprettet ØIR Klassifikationer for to forretningsdomæner: - Finansdomænet - Debitordomænet Lidt forenklet så vedrører finansdomænet opgaver med bogføring, mens debitordomænet vedrører kommunens økonomiske krav og opkrævning samt indbetaling i forbindelse med opgørelse af debitorforhold. Antallet af forretningsdomæner i ØiR bliver udbygget i takt med at nye behov opstår, f.eks. kreditorområdet. ØiR Klassifikation gør det muligt for hvert forretningsdomæne at opsætte regler og styringsegenskaber fælles for domænet og i forholde den enkelte fagløsnings anvendelsesbehov. ØIR Klassifikationsystem Niveau 1 ØIR Klassifikation Niveau 2 Finans 1590_A Debitor 1590_B Niveau 3 Finans KY Finans KSD Debitor KY Debitor KSD Kommune Specifik Kommune Specifik Kommune Specifik Kommune Specifik Figur 1-1 - Overblik over ØiR Klassifikationssystem Med ØiR har kommunerne således fået en samlet løsning, der sikrer en ensartet struktur for udveksling af økonomidata mellem kommunens fagsystemer og kommunens økonomisystemer. Der er samtidig skabt en stuktur for validering af data, hvor fejl i data i fremtiden skal rettes ved kilden dvs. i fagsystemet. 1.3 Behovet for en klassifikation for økonomi Der er behov for ét fælles sprog til overførsel af økonomidata. Ensartet håndtering af økonomidata på tværs af kommunens organisation og it-systemer er en forudsætning for helhedsorienteret sagsbehandling, sikker økonomistyring og troværdig ledelses-rapportering. De fleste kommuner vedligeholder i dag økonomidata på forskellige måder og i forskellige it-systemer, eksempelvis lønsystem, økonomisystem, fagsystemer mm. Derfor kan det være svært at skabe overblik og vedligeholde data.

5 KOMBIT Fraværet af ét autoritativt klassifikationssystem for økonomidata øger ikke bare risikoen for datafejl, men også omfanget af opgaven ved udskiftning af systemer og ændringer i systemerne. Derfor er ØiR etableret med et fælles sprog for overførsel af økonomidata. 1.4 Sammenhæng til den fælleskommunale infrastruktur Rammearkitekturen udspringer af et fælleskommunalt samarbejde og angiver de fremtidige rammer for itunderstøttelse af kommunale forretningsprocesser. De rammer er udgangspunktet for den fælleskommunale infrastruktur realiseret af KOMBIT. Du kan læse mere om den fælles kommunale rammearkitektur i informationsfolderen Det er tid til støttesystemerne på KOMBITs hjemmeside. Økonomi i Rammearkitekturen er den del af den fælleskommunale it-infrastruktur, der vedrører it-processer om økonomi i kommunerne, og dette illustreres i Figur 1-2. Figur 1-2 - Økonomi i rammearkitekturen 1.4.1 Serviceplatformen De kommunale forretningsprocesser understøttes typisk af flere it-systemer, hvilket giver flere snitflader mellem de forskellige it-systemer. For at skabe en høj grad af uafhængighed mellem it-systemer og genbrug af data/integrationer er der etableret den fælleskommunale Serviceplatform. Figur 1-3 illustrerer snitflader vedrørende overførsler af data fra et fagsystem til et økonomisystem. Et kommunalt fagsystem har snitflader til Serviceplatformen. Når fagsystemet sender datagrundlag for en bogføring, eller datagrundlag for en fordring, så sendes det til kommunens økonomi-system via Serviceplatformen.

6 KOMBIT Serviceplatformen fungerer dermed som et postkontor, der distribuerer og dirigerer data hen til den adresserede kommunes aktuelle økonomisystem. Herved opnås en forenkling, hvor et fagsystem kun skal forholde sig til én snitfladespecifikation. Dette gælder også, når en kommune skifter fra et økonomisystem til en andet. Et økonomisystem forholder sig ligeledes kun til Serviceplatformen herunder den fælles snitfladespecifikation. Tilsvarende gælder, når kommunen udskifter et af sine fagsystemer med et andet, f.eks. et institutionssystem. Eksterne myndigheder UDK UDK Kommunen Eksterne fagsystemer (Kantinesystem) Kombit Kombit fagsystemer Debitor- og Finanssystemer Serviceplatformen KY Debitor ØIR KSD Finans Figur 1-3 - Snitflader for overførsel af data mellem fagsystemer, serviceplatformen og kommunen Du kan læse mere om Serviceplatformen på www.serviceplatformen.dk

7 KOMBIT 2 Grundvilkår for ØiR 2.1 Ensartet struktur, værdier og validering ved dataudveksling For at opnå en forenkling og en ensretning, så er der følgende fire grundvilkår forbundet med dataudveksling: Ensartet struktur for dataudveksling Et dataregister, der styrer dataudvekslingen En omsætningstabel i kommunes økonomisystem pr. domæne for hvert fagsystem Validering af data i et økonomisystem og rettelse ved kilden i et fagsystem 2.1.1 Ensartet struktur for dataudveksling KOMBIT har fastlagt en fælles standard i form af en fælles begrebsmodel for udveksling af data om økonomi. Format og struktur for dataudvekslingen er teknisk specificeret i en snitfladebeskrivelse. 2.1.2 Et dataregister der styrer dataudveksling De enkelte fagsystemer fastlægger de værdier, som fagsystemet anvender i dataoverførslen inden for et af forretningsdomænerne, fx finans. Dertil kommer nogle få værdier, som er fælles på tværs af fagsystemer inden for et forretningsdomæne. Værdierne findes i et dataregister. ØiR Klassifikation er navnet for dette dataregister, som bliver uddybende beskrevet senere i dokumentet. 2.1.3 En omsætningstabel i kommunens økonomisystem pr. domæne for hvert fagsystem I kommunerne anvendes flere forskellige økonomisystemer og de forskellige økonomisystemer anvendes på lokalt tilpassede måder, efter den enkelte kommunes behov. Alt i alt giver det en mangfoldighed i forskellige opsætninger og opbygninger af data (f.eks. kontoplaner) i kommunernes økonomisystemer. Dette ændres ikke. Det understøttes blot mere effektivt med en fælles tilgang. Integrationerne for Økonomi i Rammearkitekturen fastlægger, at det er økonomisystemets ansvar og opgave at oversætte de fremsendte data om økonomi, så data kan anvendes i kommunens økonomisystem. Når økonomisystemet oversætter de data, der modtages fra et fagsystem, så kaldes det for mapning. Denne mapning foretages med brug af en omsætningstabel. For at sikre en korrekt modtagelse af data skal kommunernes økonomisystemer fremover mappe data bl.a. med udgangspunkt i dataregisteret i ØiR Klassifikation. Det er hver kommunes eget ansvar og opgave at vedligeholde omsætningstabellen i kommunens økonomisystem, så data altid kan modtages og registreres korrekt i kommunens økonomisystem. Figur 2-1 er en illustration af dataflowet mellem fagsystemet og økonomisystemet. En del af de data der findes i fagsystemet, vil blive klassificeret dvs. blive en del af de data, der overføres fra fagsystemet til økonomisystemet. Det er de data i fagsystemet, der i figuren er markeret som ØiR data. Data overføres til økonomisystemet gennem serviceplatformen. Data modtages herefter i økonomisystemet, hvor systemet vurderer, om de opfylder kravene for at kunne blive overført til bogføring eller debitorkontering i økonomisystemet. Dette sker bl.a. gennem omsætningstabellen, der søger for at de modtagne ØIR-data kan matches med kommunens kontoplan, så der kan gennemføres en bogføring eller debitorkontering af de økonomiske data i økonomisystemet.

8 KOMBIT Figur 2-1 - Sammenhæng mellem et fagsystem ØIR Kommunens ERP/omsætningstabellen 2.1.4 Validering af data i et økonomisystem og rettelse ved kilden i et fagsystem ØiR Klassifikation spiller en central rolle i validering af de data, der overføres mellem et fagsystem og kommunens økonomisystem. Validering vil sige, at økonomisystemet undersøger om de modtagne data er gyldige og dermed egnet til bogføring eller debitorkontering. Økonomisystemet accepterer kun data, der direkte kan anvendes. Dermed undgår kommunen, at der skal foretages fejlretninger i økonomisystemet af fejl, der er opstået i fagsystemet. Ved eventuelle fejl i de fremsendte data, så afvises data. Fejlene logges i økonomisystemet, som sender både accept og afvisninger via forretningskvittering til fagsystemet. Er data afvist pga. fejl, så angiver forretningskvitteringen dette på et detailniveau, som gør det muligt for fagsystemet, der er kilden til data, at fejlrette data ved kilden og genfremsende data på ny til økonomisystemet. Når der implementeres et ny fælleskommunalt fagsystem er det den centrale administrator af fagsystemet i KOMBIT, der har ansvaret for at beslutte proceduren for fordeling af ansvar og opgaver med fejlretning ved kilden. Fagsystemets centrale administrator formidler dette i forbindelse med implementering af fagsystemet. Fagsystemets centrale administrator vil håndtere alle fejl af teknisk og fælles karakter. Der kan derudover være opgaver, som skal håndteres af fagsystemets lokale administrator i kommunen. Nogle fejl kan blive løst i en dialog med kommunens lokale administrator for økonomisystemet. Herigennem identificeres, hvorfor fejlen er opstået og det sikres, at fejlen rettes, så data enten afsendes korrekt fra fagsystemet eller modtages korrekt i økonomisystemet dvs. at økonomisystemets omsætningstabel skal opdateres. Validering er uddybende beskrevet i Øir Integrationsbeskrivelserne samt i fagsystemets procedure for fejlretning ved kilden formidles i fagsystemets løsningsbeskrivelse og fagsystemets implementeringsopgaver. 2.2 Styringslogikker i ØiR ØiR er opbygget af en styringslogik, hvor der er flere typer af kilder til den styringsinformation, som anvendes ved dataoverdragelse af en bogføring. Det er: Styringslogikker på tværs af flere forskellige fagsystemer Styringslogikker gældende for et fagsystem under et forretningsdomæne

9 KOMBIT 2.2.1 Styringslogikker på tværs af flere fagsystemer På tværs af fagsystemer i et forretningsdomæne er der dataværdier, som skal anvendes i flere fagsystemer. Et eksempel er de forskellige hovedfinanskonti (fx ATP, SKAT, Udbetaling), hvor kommunerne har behov for at genanvende de samme værdisæt i flere fagsystemer. Dataværdierne fra dette eksempel er registreret i finansdomænets ØiR Klassifikation. KOMBIT er ejer og ansvarlig for den fælles klassifikation, der er for finansdomænet, og den fælles klassifikation der er for debitordomænet. Begge domæneklassifikationer tilhører det samlede klassifikationssystem ØiR Klassifikation. I de næste kapitler beskrives opbygningen af begge disse domæneklassifikationer mere indgående herunder hvem, der har ansvaret for hvad. 2.2.2 Styringslogikker gældende for et fagsystem, på et forretningsdomæne På tværs af kommuner er der opgaver, som it-understøttes af fælleskommunale fagsystemer. Et fælleskommunalt fagsystem er eksempelvis Kommunernes Ydelsessystem (KY). I dette fagsystem anvendes ØiR Klassifikation på to forretningsdomæner: Finansdomænet og debitordomænet. Der er styringslogikker inden for fagsystemet KY på finansdomænet, og der er styringslogikker inden for fagsystemet KY på debitordomænet. Fagsystemet KY er dermed ejer og ansvarlig for de to anvenderklassifikationer i det samlede system af ØiR Klassifikation. De to anvenderklassifikationer er: En Finans-KY Klassifikation og en Debitor-KY Klassifikation. Som ejer og ansvarlig af en anvenderklassifikation, så har fagsystemet KY rettigheden til at beslutte, hvilke typer af informationer, der skal og kan medtages i dataoverførslerne. ØiR Klassifikation er opbygget fleksibelt og er dermed åbent for mange muligheder. ØiR Klassifikationen understøtter således standarder, der er ens for alle kommuner. Der er samtidig mulighed for at supplere standarderne således, at særlige lokale behov kan imødekommes. ØiR Klassifikationer er derfor opbygget, så det er muligt for kommunerne at supplere med individuelle værdisæt, der kan understøtte kommunens lokale styringsbehov. Når et fagsystem tager stilling til fagsystemets forretningsbehov, så foretager fagsystemet en afvejning af behovene for hhv. standardisering og for lokal tilpasning. For eksempel har fagsystemet KY valgt, for at opnå effektive it-understøttelse, at gøre de mange konteringsdimensioner til en fælles standard for alle kommuner. Fagsystemet KY har endvidere valgt at give kommunerne mulighed for at lave lokale konteringsdimensioner for en række bevillinger. I modsætning hertil, så har fagsystemet KSD en langt smallere mængde af konteringsdimensioner, der alle udgør en fælles standard for alle kommuner, og der er kun et minimum af lokale konteringsdimensioner, der kan anvendes af kommunen til særlige lokale styringsbehov. Opgaven med at oprette og vedligeholde et givet fagsystems klassifikation defineres i det projekt, der udvikler fagsystemet. Det er fagsystemets central administrator, der har ansvaret for at vedligeholde fagsystemets anvenderklassifikationer for hhv. Finans og Debitor. Afhængig af den fleksibilitet, som fagsystemet har valgt ift. kommunale tilpasninger, vil der være en opgave i kommunen med at supplere og vedligeholde de kommunale del af fagsystemet anvenderklassifikationer. Ansvaret for opgaven kan være tildelt den lokale administrator i fagsystemet, og opgaven kan udføres som et samarbejde mellem den lokale administrator i fagsystemet og den lokale administrator af STS Klassifikation. STS Klassifikationen forklares kort i et senere afsnit.

10 KOMBIT 3 Hvordan bruger man ØIR Der er en række forhold, som en lokal administrator af et økonomi- eller fagsystem skal være opmærksom på, når der skal indføres et ny fagsystem eller økonomisystem i kommunen, som benytter ØiR integrationerne. Disse forhold adresseres kort neden for. 3.1 I kommunen Som lokal administrator af et økonomi- eller fagsystem i en kommune anvendes ØiR Klassifikation i flere sammenhænge, blandt andet ved: Ibrugtagning af et nyt fælleskommunalt fagsystem Et fagsystem hos Udbetaling Danmark (i forbindelse med kommunal medfinansiering) Kommune Forvaltning Økonomiafdeling Forvaltning Sagsbehandling Lokal administrator på økonomiløsning for Finans & evt. en kontoplan ansvarlig Lokal administrator på økonomiløsning for Debitor og evt. en kontoplan ansvarlig Lokal administrator på fagløsning & evt. en kontoplan ansvarlig Figur 3-1 - Administratorer af hhv. fag- og økonomiløsninger, der skal arbejde sammen 3.1.1 Et nyt fælleskommunalt fagsystem Når en kommune forbereder indførelsen af et nyt fagsystem, så er der opgaver forbundet til ØiR Klassifikation. Som et led i udrulningsplanen har kommunen opgaver, der formidles i en implementeringsplan samt i opgave- og opfølgningsværktøjet KIGO. En del af disse opgaver vil omhandle ØiR Klassifikationen. Dette er særligt vigtigt for de ansatte i kommunen, som har ansvar for kontoplanen samt de systemansvarlige for økonomisystemet og fagsystemer. Der er typisk to typer af opgaver forbundet til ØiR Klassifikation. Den ene opgave omhandler opsætning af kommunale supplerende værdier i dataregisteret ØiR Klassifikation fx de lokale kontoplandimensioner, som kommunen ønsker at anvende. Den anden opgave omhandler opsætning af omsætningstabellen i økonomisystemet. 3.1.1.1 Kommunale supplerende værdier Opgaven med opsætning af kommunale supplerende værdier i dataregisteret ØiR Klassifikation indebærer, at der dels skal tages stilling til, om der skal udarbejdes et lokalt supplement til de kontoværdier, som er fælles på tværs af kommunerne for fagsystemet. Dels skal der angives lokale værdier ift. kommunens organisering, fx omkostningssteder. Der er ikke i alle fagsystemer, at der er muligt/tilladt at angive kommunalt supplerende værdier til de fælles kontoværdier. Dette vil i givet fald fremgå af ØiR Klassifikation. I de tilfælde, hvor en supplering til de fælles kontoværdier er tilladt, vil der være en opgave for den lokale administrator af fagsystemet i kommunen og

11 KOMBIT den kontoplanansvarlige i kommunens økonomiafdeling. De skal fastlægge de supplerende kontoværdier, som afspejler de styringsinformationer, som kommunen ønsker skal medtages i fx bogføringsgrundlaget. 3.1.1.2 Omsætningstabel i økonomisystemet Opgaven med opsætning af en omsætningstabel i økonomisystemet indebærer, at der skal tages stilling til, hvordan der oversættes fra den fagsystemspecifikke ØiR Klassifikation til kontoplandimensionerne i kommunens økonomisystem. Denne opgave skal altid gennemføres. Når et nyt fagsystem implementeres, vil der i ØiR Klassifikation være angivet hvilke værdier, der er tilladte at anvende. Kommunens økonomisystem skal opsættes således, at der sker en oversættelse af de modtagne værdier til de dimensioner, som er sat op i kommunens økonomisystem, fx kommunens kontoplan. 3.1.2 Indførelse af et fagsystem hos Udbetaling Danmark I kommunen er der en opgave i forbindelse med indførelse af et nyt fagsystem hos Udbetaling Danmark. Der skal ske en opsætning af omsætningstabellen i kommunens økonomisystem, således at kommunen kan modtage de økonomiske transaktioner fra Udbetaling Danmark, der modsvares af Udbetaling Danmarks træk på kommunens bankkonti i forbindelse med kommunal medfinansiering 3.1.3 Hos en leverandører Leverandører, der kan have behov for at sætte sig ind i ØiR Klassifikation, kan opdeles i leverandører som leverer: Et nyt fælleskommunalt fagsystem Et økonomisystem 3.1.3.1 Et nyt fælleskommunalt fagsystem Når leverandører udvikler et nyt fælleskommunalt fagsystem, så skal de indrette fagsystemet, så det benytter ØiR Klassifikation for relevante forretningsdomæner, fx finansdomænet eller debitordomænet. I uddybes informationerne om opbygningen af ØiR Klassifikation og den underliggende datastruktur. 3.1.3.2 Økonomisystemer Den ansvarlige for forvaltning af fagsystemet fastlægger, hvordan fagsystemet anvender ØiR Klassifikation. Leverandører af økonomisystemet har i den forbindelse en opgave bl.a. i forhold til, at forberede modtagelsen af økonomidata fra fagsystemet, og udvikle en brugergrænseflade til et mapningsmodul, så de lokale administratorer i kommunerne kan opsætte værdier i omsætningstabellen. Når den kommunale leverandør af et økonomisystem første gang forbereder integrationen med et nyt fagsystem, skal der således ske en tilpasning af systemet, så det kan anvende serviceplatformen og dermed modtage ØiR Klassifikationen. Økonomisystemet kan herefter hente ØIR klassifikationen. Når der senere sker ændringer i et eksisterende fagsystems økonomiske konteringer, sker der en automatisk overførsel af klassifikationsdata fra ØiR klassifikationen for det pågældende fagsystem. Herefter kan kommunen ajourføre omsætningstabellen, så de ændrede konteringsdata kan anvendes.

12 KOMBIT 4 Gevinster for både kommunen og leverandøren af systemer 4.1 Bedre udnyttelse af ressourcer og løft af datakvalitet Med ØIR Klassifikationen kan kommunen reducere den administrative byrde og udnytte sine ressourcer bedre samtidig med, at kvaliteten af stamdata løftes. 4.1.1 Effektiv administration af sniflader mellem fagsystemer og økonomisystemer Med ØIR klassifikationen og serviceplatformen er det blevet lettere for kommunen at tilslutte nye fagsystemer og lettere at tilpasse økonomisystemet til de ændringer, der løbende sker i fagsystemerne. Serviceplatformen understøtter, at der kan sendes data fra fagsystemet til økonomisystemet og omvendt. Den understøtter samtidig, at ændringer til ØiR Klassifikationen kan hentes ind i kommunens økonomisystem og kommunen derved på enkelt vis får besked om, hvilke dele af omsætningstabellem, der skal ajourføres. 4.1.2 Ens og effektiv håndtering af fejl Med den automatiske validering af fejl, hvor fejl afvises af økonomisystemet, er der implementeret et princip om, at fejl rettes i det it-system, der har født data dvs. fagsystemet. Det betyder, at data i både fagsystemet og i økonomisystemet altid vil være korrekte og ens. Det betyder samtidig, at der er skabt et tydeligt transaktionsspor mellem fag- og økonomisystemet. Dermed løftes datakvaliteten væsentligt, da kommunen altid kan stole på de data, der er i fagsystemet om økonomi, og kommunen ligeledes altid på tilsvarende vis kan stole på data i økonomisystemet, da de er et spejl af fagsystemets økonomidata. 4.1.3 Simplificere implementering af nye systemer Leverandører af nye systemer skal ikke længere bruge udviklingstid på at designe og kode egne formater for fremsendelse af økonomiske transaktionsdata til økonomisystemerne. Formater er fastsat af ØIR og støttesystemerne indeholder en funktionalitet, der letter kommunikationen. Det giver slankere og billigere it-systemer i kommunerne.

13 KOMBIT 5 Sammenhæng til det fælles kommunale støttesystem, STS Klassifikation ØiR Klassifikation er placeret i det fælleskommunale Støttesystem, STS Klassifikation, eller bare Klassifikation. Klassifikation anvendes som en servicefunktion til udstilling af kommunale klassifikationer. Med lidt andre ord så betyder det, at dataregisteret ØiR Klassifikation bor i støttesystemet Klassifikation. ØiR Klassifikationerne anvender alle de primære funktioner i STS Klassifikation, som er: Opbygning og administration af Klassifikationer Udstilling af fælles Klassifikationer til fagsystemer Automatiseret ajourføring af Klassifikationer Der kan læses mere om STS Klassifikation på KOMBITs hjemmeside, hvor der er publiceret produktark, introduktionsbeskrivelse og integrationsvilkår for anvendelse af det fælleskommunale Støttesystem Klassifikation. I de næste kapitler kan du læse mere uddybende om ØiR Klassifikationer, herunder de integrationer som ØiR understøtter.

14 KOMBIT 6 Grundstrukturen af ØiR Klassifikation 6.1 Læsevejledning I dette kapitel kan du læse om opbygningen af ØiR Klassifikationen. Kapitlet beskriver først opbygningen af klassifikationssystemer, ordnings- og styringslogikker samt sammenhængen mellem ØiR Klassifikationssytemet og STS Klassifikation. Herefter beskrives opbygningen af ØIR Klassifikationssystemets grundstruktur og de enkelte niveauer i systemet samt opdelingen i forretningsdomæner. Forretningsdomænernes klassificerede elementer beskrives derefter mere indgående opdelt for finansdomænet henholdsvis debitordomænet med et eksempel på hvordan de anvendes i niveau 3. Da de klassificerede elementer er tæt koblet til begrebsmodellen i integrationsbeskrivelserne for ØiR integrationerne. Her finder du den fulde beskrivelse. Nærværende dokument giver indeholder en kort introduktion af disse. Kapitlet sluttes af med en beskrivelse af anvendelse af entydige identifikationer, som er et nyt tiltag i denne sammenhæng for blandt at undgå fejl ved tolkning. Sidst i kapitlet omtales hvor der kan findes yderligere information. 6.2 OIO-standarden & STS Klassifikation ØiR Klassifikation er opbygget efter OIO-standarden for klassifikation. I dette kapitel berøres kort standardens definition af de grundlæggende objekter. De grundlæggende objekter er: Klassifikation, facet og klasse. Definitionen af disse objekter er formidlet i Tabel 6-1. Begreb Definition Klassifikation Klassifikation er en ordning af genstande, begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur. Strukturen giver udtryk for relationerne mellem grupperne. Facet Facet er en gruppe af begreber tilhørende samme kategori. er en mængde hvori de indgående objekter har en eller flere egenskaber til fælles. Et klassifikationssystem udgøres af klasser. Begreberne er gengivet fra den standard, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet. Standarden er publiceret i Specifikation af serviceinterface for klassifikation. Version 1.1 og udgivet af IT- & Telestyrelsen (2011). Publikationen kan hentes på www.itst.dk Tabel 6-1 - OIO Standardens definitioner 6.2.1 Klassifikation 6.2.1.1 Definition jf. OIO En klassifikation angiver en bestemt systematik. Her ordnes emner i grupper, således at det udgør en struktur. Standarden omtaler klassifikationer som alle typer af systemer, der kan anvendes til emnemæssig opmærkning. 6.2.1.2 Formål Formålet med en klassifikation er, at der kan refereres til dén bestemte systematik, som klassifikationen er udtryk for. En klassifikation i ØiR samler en systematik bestående af en eller flere facetter dvs. en gruppe af begreber, der tilkører samme kategori.

15 KOMBIT 6.2.2 Facet 6.2.2.1 Definition jf. OIO En diamant har facetter og en bog har kapitler. En klassifikation kan forstås som en bog, som er opdelt i facetter. En facet er en specifikation af et ordningsprincip. Der kan være en eller flere facetter i en ØiR Klassifikation. Et ordningsprincip er en struktureret opstilling af elementer i eks. kronologisk, prioriteret rækkefølge eller anden form for struktureret opbygning. 6.2.2.2 Formål Formålet med en facet er at angive det ordningsprincip, som gælder for de klasser, der tilhører facettens klasser. En gruppe af klasser har et bestemt formål, indhold, gyldighedsområde og opbygning. Det er disse ordningsprincipper, der er angivet i en facet. 6.2.3 6.2.3.1 Definition jf. OIO Et klassifikationssystem udgøres af klasser, og deraf følger, at der ikke er nogen meningsfuld klassifikation uden klasser. En klasse er en tilladt værdi i ØiR Klassifikation. 6.2.3.2 Formål Formålet med klasser er at oprette de tilladte værdier i klassifikation. r er med andre ord lig med de tilladte værdier. En tilladt værdi er oprettet som en klasse, og formålet hermed er, at værdierne kan genanvendes. 6.2.4 Objekt OIO standardens objekter: Klassifikation, facet og klasse har det til fælles, at der er knyttet en informationsmodel til hvert af objekterne. Senere i dette kapitel vender vi tilbage med eksempler på, hvilke typer af informationer, der er tilgængelige for de forskellige typer af objekter. Herunder den måde som ØiR Klassifikationen anvender informationsmodellerne på. 6.2.5 Sammenhæng mellem objekter i en klassifikation Der er sammenhæng mellem objekter i klassifikation jf. OIO standarden. Den ene sammenhæng er, at en klassifikation udgøres af klasser, og at klasser er systematiseret og ordnet efter ordningsprincipper beskrevet i en facet. En klassifikation er opdelt i en eller flere facetter, og hver facet indeholder en eller flere klasser. Det er illustreret nedenfor i Figur 6-1- En klassifikation opdelt i fem facetter med klasser, hvor en klassifikation er opdelt i fem facetter. Hver af de fem facetter indeholder nogle klasser. Klassifikation Facet Facet Facet Facet Facet Figur 6-1- En klassifikation opdelt i fem facetter med klasser

16 KOMBIT 6.2.6 Sammenhæng mellem objekter i forskellige klassifikationer (forskellige typer af facetter) Der er også mulighed for, at der er sammenhæng mellem objekter i forskellige klassifikationer, og det kan læses i de forskellige typer af facetter. I en facet kan klasserne være originale i form af, at det er klassifikationens egne klasser med egne dataværdier. I andre facetter er der hentet dataværdier fra andre klassifikationer, og det kan ske gennem en reference til klasser i en anden klassifikation. Denne reference kalder vi i ØiR Klassifikationen for sortimentsreference. n, som referer til en original klasse, er en sortimentsklasse, og den facet, som indeholder sortimentsklasser, er en sortimentsfacet. Sortimentsreferencen opfylder to formål med klassifikationer. Det første formål er at understøtte en øget datakvalitet ved genanvendelse af dataværdier på tværs af it-systemer. Det andet formål er, at gøre det muligt for et it-system at erklære den delmængde af en større klassifikation, som it-system vil benytte. Sortimentet giver it-systemet mulighed for at vise den lovlige delmængde af en klassifikation i sine brugerdialoger. Sortimentet giver it-systemet mulighed for i klassifikationssystemet at knytte regler til sine sortimentsklasser, regler som alene gælder for it-systemet. Sortimentet giver endelig andre it-systemer en mulighed for på forhånd at vide, hvilke lovlige værdisæt det førnævnte it-system vil benytte i sine registreringer. Det er vigtig i integrationen mellem it-systemer ifm. den tilhørende datavalidering og dataviderebearbejdning, som det fx ses i ØiR integrationerne. I ØiR er der skabt denne sammenhæng. Dette er sket gennem anvendelsen af begrebet sortiment reference. Der anvendes to sortiment referencer for at skabe sammenhæng: Facet af typen med egne originale klasser Facet af typen sortiment Facet af typen 100 procent sortiment 6.2.6.1 Facet af typen med egne originale klasser Facet af typen med egne originale klasser er udtryk for, at klassifikationen har dannet sine egne klasser. Her er der ikke en autoritativ pegepind til klasser i en anden klassifikation. Niveau 2 klassifikationerne i ØiR har for eksempel facetten fejlkoder, der understøtter fejlmeddelelser. Dette er et eksempel på klasser, der er dannet i ØiR. Egne originale klasser vil indeholde de værdier, som it-systemets benytter i sine registreringer. 6.2.6.2 Facet af typen sortiment Facet af typen sortiment anvendes, når en klasse i en klassifikation henviser til dataværdien i en klasse i en anden klassifikation. Et helt centralt eksempel er klasser i facetten konto, der er et klassificeret element i finansdomænet. Mange fagsystemer vil have behov for at anvende et udsnit af IMs kontoplan. I dette eksempel vil en klasse i facetten konto i ØiR klassifikationen pege på den autoritative dataværdi i klassifikationen for IMs kontoplan, som det er tilladt at anvende. It-systemet skal benytte den autoritative dataværdi i sin registrering og ikke identifikationen af sortimentsklassen. Dvs. den dataværdi, der sendes fra en fagløsning til en økonomiløsning via ØiR snitfladen, er dataværdien fra IMs kontoplan. 6.2.6.3 Facet af typen 100 procent sortiment Facet af typen 100 procent sortiment anvendes, når en sortimentsfacet i en klassifikation peger på en facet i en anden klassifikation uden at angive en delmængde. Her oprettes ikke nogle klasser i sortimentsfacetten, og dermed er facetten af 100 procent sortiment. Sortimentsfacetten er en undtagelse for reglen om, at alle facetter for at give forretningsmæssig betydning skal indeholde klasser. En 100 procent sortimentsfacet indeholder kun indirekte er klasser

17 KOMBIT I facetten af typen 100 procent sortiment beskrives den systematik og det ordningsprincip, at facetten anvender klasserne i den anden klassifikation. Et helt centralt eksempel er facetten personfølsomhed. Mange fagsystemer i ØiR vil have behov for at anvende alle klasserne i STS følsomhed. Her anvendes en 100 procents sortiment reference dvs. at alle følsomhedstyper kan anvendes. 6.2.7 Ejere og ansvarlige Et objekt i en Klassifikation har en ejer og en ansvarlig. Et objekt er en klassifikation, en facet eller en klasse. Ejeren af et objekt i en klassifikation er typisk en myndighed eller en juridisk ansvarlig enhed. Der er eksempler på klassifikationer, hvor KOMBIT er ejer, og der er klassifikationer hvor en forvaltning af en fagløsning eller en kommune er ejer. Den ansvarlige for et objekt i en klassifikation er den udførende funktion i administrationen af objektet. I nogle af de eksempler på klassifikationer, hvor KOMBIT er ejer, så er det et udførende projekt i KOMBIT, der er ansvarlig. Det udførende KOMBIT projekt kan for eksempel hedde KDI, der er en forkortelse for Kommunernes Data og Infrastruktur. I ØiR er ejeren for klassifikationen også ejer for facetterne i klassifikationen. Og tilsvarende er den ansvarlige for klassifikationen også ansvarlig for facetterne i klassifikationen. For de enkelte klasser kan der være forskellige ejere og ansvarlige. Det fremgår af de enkelte klasser, hvem der er ejer og ansvarlig. Ejere og ansvarlige beskrives mere indgående i kapitel 6.7. 6.2.8 STS Klassifikation Det fælleskommunale støttesystem STS Klassifikation er en servicefunktion, som udstiller ØiR Klassifikationen og mange andre fællesoffentlige og kommunale klassifikationer. Eksempler på andre klassifikationer, som også bor i STS Klassifikation, er IMs kontoplan og KLs emnesystematik (KLE). IMs kontoplan registrerer dataværdier for Social- og Indenrigsministeriets autoriserede konti for kommunerne, og KLs emnesystematik er ligeledes en lovbaseret kommunal taksonomi eller journaliseringsnøgle, der bruges til at registrere de kommunale opgaver på de enkelte sager. ØiR Klassifikationen bor i STS Klassifikation. STS Klassifikation er bygget op til at udstille klassifikationer efter OIO standarden for objekterne: Klassifikation, Facet og. I produktark og integrationsvilkår for STS Klassifikation er det muligt at læse mere om, hvordan man anvender og får adgang til STS Klassifikation. 6.3 ØiR Klassifikationens definition, formål og funktion 6.3.1 Definition ØiR Klassifikationen er et dataregister, som indeholder lister med de værdier, som det er tilladt at anvende, når der overføres økonomidata mellem fagsystemer og økonomisystemer i kommunerne. Klassificerede økonomidata overføres på finans- og debitordomænet. Antallet af domæner kan senere blive udvidet med nye forretningsdomæner. 6.3.2 Formål Formålet med ØiR Klassifikationen er, at give en standardiseret og ensartet struktur for udveksling af data mellem it-systemer. Data bliver via ØiR Klassifikationen klassificeret. Klassifikationen af data understøtter en sikker og valideret overdragelse af økonomdata, der samtidig øger datakvaliteten og minimerer risikoen

18 KOMBIT for datafejl. ØiR Klassifikationen bidrager samtidig til at simplificere implementering af nye it-systemer, der har behov for at anvende ØiR integrationerne. 6.3.3 Funktion ØiR Klassifikationens funktion er at genanvende autoriserede og tilladte dataværdier samt at understøtte forretningens behov for styring og systematik. Lidt forenklet har vi tidligere opdelt styringslogikkerne efter de logikker, der går på tværs af flere forskellige fagsystemer, og de styringslogikker som er gældende for et fagsystem på et domæne. Næste afsnit præsenterer et overblik over ØiR Klassifikationen, som hjælper med at holde struktur på formidlingen af styring, systematik og forretningsområder. 6.4 Overblik over ØiR Klassifikationen 6.4.1 6Træstrukturen I dette afsnit formidles et overblik over ØiR Klassifikationen. ØiR er opbygget som en træstruktur med tre niveauer. Træstrukturen er på Figur 6-2 illustreret med roden ØiR som øverste niveau 1, det niveau forgrener sig ud i forretningsdomænerne Finans og Debitor på niveau 2, og niveau 2 forgrener sig igen videre ud i fagsystemer på niveau 3. ØIR Klassifikationsystem Niveau 1 ØIR Klassifikation Niveau 2 Finans 1590_A Debitor 1590_B Niveau 3 Finans KY Finans KSD Debitor KY Debitor KSD Kommune Specifik Kommune Specifik Kommune Specifik Kommune Specifik Figur 6-2 - Overblik over ØiR Klassifikationen 6.4.2 Niveauer og klassifikationstyper Hvert niveau i træstrukturen indeholder en bestemt type af klassifikationer, og det er følgende tre typer: Niveau 1 ØiR Klassifikationssystemet Niveau 2 Domæneklassifikationer Niveau 3 Fagsystem-domæneklassifikationer På niveau 1 er der én Klassifikation af typen ØiR Klassifikationssystemet.

19 KOMBIT På niveau 2 er der domæneklassifikationer. Domæner henviser til forretningsområder. I daglig tale vil der ofte blive talt om finans og debitor: Finans, når der refereres til den systematik, der er i finansdomæneklassifikationen, og tilsvarende med debitor for den systematik, der er i debitordomæneklassifikationen. Domæneniveauet indeholder alene det, som er fælles for alle kommuner og alle fagløsninger. På niveau 3 er fagsystem-domæneklassifikationer. Det er den klassifikation, som specificeres og anvendes af fagsystemerne. Jævnfør tegningen er Finans KY (Kommunernes Ydelsessystem) og Finans KSD (Kommunernes Sygedagpengesystem) eksempler på, at KY og KSD anvender finansdomænet. I niveau 3 klassifikationerne er der endvidere kommunespecifikke dataværdier. 6.4.3 Niveau 1 - ØiR Klassifikationssystemet 6.4.3.1 Formål & anvendelse ØiR Klassifikationssystemet er en klassifikation, der er oprettet med det primære formål at registrere alle tilgængelige domæneklassifikationer i ØiR, og derved give et overblik over ØiR Klassifikationen for bl.a. leverandører af økonomi- og fagsystemer. Figur 6-3 - Niveau 1 - ØiR Klassifikationssystemets med sine fem facetter 6.4.3.2 Systematikker og ordningsprincipper Formålet opfyldes gennem et ordningsprincip, som udtrykkes i form af facetten domæneklassifikationer. Der er herudover en række andre facetter i niveau 1 klassifikationen, der anvendes til at registrere og systematisere de dataværdier, der anvendes i flere domæner. Tabel 6-2 illustrerer at klassifikationen har facetten domæneklassifikationer, og fire andre facetter. Facetten = Type af værdi registreret her Domæne Klassifikationer Part ID typer Beskrivelse, formål, indhold, gyldighedsområde Registrering af entydige ID for Domæne Klassifikationer i ØiR. Formålet er at formidle overblik over oprettede Domæne Klassifikationer. Identificere typen af Part ID. Kan være CPR, CVR. Formålet er at specificere om parten er af typen en person registreret med et CPR eller parten er af typen en virksomhed registreret med et CVR.

20 KOMBIT Filtyper Enheder Bilag sendes fra nogle fagløsninger som vedhæftede bilag, og i de tilfælde skal det angives hvilke filtyper det er tilladt at anvende. Facetten filtyper udfylder det formål at angiver en liste med de til enhver tid publicerede værdier for filtyper. Registrere de enheder, som der er mulighed for at en eller flere fagløsninger anvender i forbindelse med angivelse af enheder. Eksempel på enheder er: Liter, meter og gram. Reference nøgletyper Tabel 6-2 - Oversigt over facetter på niveau 1 Referencenøgler kan være referencer til bilag som har en sammenhæng med posteringen. Referencenøgletyper angiver typen på det der refereres. Det kan for eksempel være "udbetalingsreference". Formålet med Facetten Referencenøgletyper er at angive listen med de til enhver tid publicerede referencenøgletyper. Hver facet definerer systematikken og ordningsprincippet for de klasser, der bor i facetten. 6.4.4 Niveau 2 - Domæneklassifikationer 6.4.4.1 Formål & anvendelse Domæneklassifikationerne er oprettet med det primære formål at understøtte dataudvekslingen mellem itsystemer i domænet. Finansdomæneklassifikationen understøtter ØiR integrationen i finanssnitfladen mellem fagsystem og økonomisystemets bogholderimodul, og debitordomæneklassifikationen understøtter ØiR integrationen i debitorsnitfladen mellem fagsystem og økonomisystemets debitormodul. I hver snitflade er der en begrebsmodel med klassificerede elementer. 6.4.4.2 Systematikker og ordningsprincipper Som beskrevet ovenfor er et primært formål i niveau 2 at give de mange anvendere, i form af både fagsystemer og økonomisystemer, et overblik over klassificerede elementer. Det håndteres gennem et ordningsprincip i form af: facetten klassificerede elementer, der beskrives mere indgående senere i kapitlet To andre ordningsprincipper er gennemgående i niveau 2, og det er: facetten fejlkoder facetten fagsystem-domæneklassifikationer Facetten fejlkoder understøtter de fejlmeddelelser, der fremsendes fra økonomisystemer til fagsystemer. Sættet med værdier for fejlkoder i finansdomænet er forskelligt fra sættet med værdier for fejlkoder i debitordomænet. Facetten fagsystem-domæneklassifikationer understøtter leveringen af overblik over id for fagsystemernes klassifikationer. Det betyder, at fagsystemet her kan se, hvilken fagsystemklassifikationer, som de skal anvende i forbindelse med deres registrering. Tilsvarende kan økonomiløsningen hente de fagsystemklassifikationer for de fagsystemer, som de skal modtage data fra. På samme vis gælder at sættet med værdier for finansdomænet er forskelligt fra sættet med værdier for debitordomænet.

21 KOMBIT Niveau 2 Domæneklassifikationer Facetten klassificerede elementer Facetten fejlkoder Facetten fagsystemdomæneklassifikationer Facet Facet Figur 6-4 - Niveau 2 - domæneklassifikationer. Der kan være flere eller færre end fem facetter De facetter, der derudover oprettes på niveau 2, registrerer og systematiserer de dataværdier, der anvendes i flere fagsystemer indenfor et domæne. På finansdomænet er der for eksempel facetten afstemningskonti, som er af denne type. På debitordomænet er der for eksempel facetten debitorforholdstyper, som er af denne type. 6.4.5 Niveau 3 - Fagsystem-domæneklassifikationer 6.4.5.1 Formål & anvendelse Fagsystem-domæneklassifikationer er oprettet med det primære formål at angive de tilladte værdier for fagsystemets anvendelse af domænet. Et fagsystems tilladte værdier i for eksempel finansdomænet er systematiseret efter finanssnitfladens klassificerede elementer. De klassificerede elementer præsenteres senere i dette kapitel, og her vil vi ligeledes præsentere et eksempel på en fagsystem-finansdomæne-klassifikation. Tilsvarende er et fagsystems tilladte værdier i for eksempel debitordomænet systematiseret efter debitorsnitfladens klassificerede elementer. 6.4.5.2 Systematikker og ordningsprincipper Hver facet definerer systematikken og ordningsprincippet for de klasser, der bor i facetten. I selve ØiR Klassifikationen kan der læses yderligere om de enkelte facetters systematik og ordningsprincip, idet der for hver facet er angivet formål, indhold, gyldighedsområde og opbygning for klasserne i en facet. ØiR Klassifikationen er midlertidig publiceret som et regneark og indgår som bilag til ØiR integrationsbeskrivelser (se mere under afsnittet om ØiR integrationer). I dette afsnit beskrives ikke alle facetter i en niveau 3 klassifikation, men kun nogle centrale eksempler, som repræsenterer forskellige typer af ordningsprincipper på niveau 3: Facetten Konto (Sortiment) Facetten Organisatorisk reference (Originale klasser, her kommunespecifik værdi) Facetten af typen Sekundær dimension (Originale klasser, her kommunespecifik værdi ) Facetten Personfølsomhed (100 procent sortiment ) 6.4.5.2.1 Facetten Konto (Sortiment) Facetten konto i finans vil ofte være et sortiment med en delmængde af værdierne i IMs kontoplan. Facetten konto er eksemplificeret i forbindelse med afsnittet klassificerede elementer i finans, som kommer senere i dette kapitel.

22 KOMBIT 6.4.5.2.2 Facetten omkostningssted (Originale klasser, her kommunespecifik værdi) Facetten omkostningssted i finans angiver de kommunespecifikke værdier for de enheder, der bærer omkostningen for finansposteringen i kommunen. Facetten omkostningssted er eksemplificeret i forbindelse med afsnittet klassificerede elementer i finans, som kommer senere i dette kapitel. 6.4.5.2.3 Facetten af typen sekundær dimension (Originale klasser, her kommunespecifik værdi ) Facetten af typen sekundær dimension i finans anvendes, når en fagløsning har brug for at give kommunerne tilladelse til at detaljere en kontering fx i en projektdimension eller yderligere ydelsesdetaljering. Facetten af typen sekundær dimension eksemplificeres i forbindelse med afsnittet klassificerede elementer i finans, som kommer senere i dette kapitel. 6.4.5.2.4 Facetten personfølsomhed (100 procent sortiment) Facetten personfølsomhed i finans eller i debitor anvendes til at angive graden af personfølsomhed for de overførte data. I denne facet oprettes ikke klasser. Her angives blot en 100 procent sortiment reference til klasserne i en facet i den eksterne klassifikation STS Følsomhed. 6.5 Klassificerede elementer Dette afsnit fastlægger brugen af klassificerede elementer samt beskriver de konkrete klassificerede elementer i henholdsvis finans- og debitordomænet. 6.5.1 Definition Dataudveksling mellem to systemer, kan beskrives ved den integration, der overdrager et datasæt fra afsendersystemet til modtagersystemet. Datasættet består af en struktur af dataelementer (fx navn, titel, alder). Dataelementerne kan opdeles ud fra deres format (f.eks. talværdi) og baggrund. I ØiR integrationer kan hovedparten af dataelementerne beskrives ud fra flg. opdeling: Tekstfelt (fx Posteringstekst). Fastlagt i snitfladen. Indholdet valideres ikke af snitfladen. Formateret felt (fx Bilagsdato har formatet Dato ). Fastlagt i snitfladen. Formatet valideres af snitfladen. Felt med fast værdisæt (fx status debet eller kredit på en posteringslinje). Værdisættet er fastlagt i snitfladen og valideres af snitfladen. Felt med et klassificeret indhold (fx kontonummer). Formatet er fastlagt og valideres i snitfladen (fx UUID). Indholdet valideres ikke af snitfladen. Tekniske felter (fx tidstempel for selve dataudvekslingen). ØiR Klassifikationen indeholder de mulige værdier for, som kan benyttes i felterne med et klassificeret indhold. Denne type af felter kaldes i ØiR sammenhæng klassificerede elementer. Det enkelte klassificerede element er en klasse under den facet i ØIR Klassifikationen, som har navnet Klassificerede elementer. 6.5.2 Finansdomænets klassificerede elementer Begrebsmodellen i finansdomænets snitfladebeskrivelse indeholder 11 klassificerede elementer. Der findes en definition af alle de klassificerede elementer i snitfladebeskrivelsen for finansdomænet. Nedenfor i Figur

23 KOMBIT 6-5 for præsenteres listen med klassificerede elementer sammen med en beskrivelse, og et eksempel på facetter i niveau 3 klassifikation. Klassificerede elementer Beskrivelse 001 Konto (primær dimension) I dette felt angives værdien for Konto. Kontoværdien vil som hovedregel være opbygget som en sammensat struktur af hovedkonto, hovedfunktion, funktion, dranst samt eventuelt gruppe. Værdier som de kendes i IMs kontoplan. Fagsystemerne skal oprette et sortiment på sin anvendelse. 002 Art (primær dimension) I dette felt angives værdien for Art. Værdier vil som hovedregel være opbygget som en sammensat struktur af hovedart og eventuelt art, underarter. Værdier som de kendes i IMs kontoplan. Fagsystemerne skal oprette et sortiment på sin anvendelse. 003 Ejer (primær dimension) I dette felt angives ejerforhold. Værdier vil som hovedregel være opbygget som de kendes i IMs kontoplan. Fagsystemerne skal oprette et sortiment på sin anvendelse. 004 Firma (primær dimension) I dette felt angives værdier for Firma. Firma anvendes, hvis en kommune ønsker at opdele sit regnskab. Regnskaber, som igen kan konsolideres i et koncernregnskab for hele kommunen. Kommunen skal have mindst et firma. Eksempel for KY Finans - en niveau 3 klassifikation Facetten er af typen sortiment. Facetten vil referere til det klassificerede element 001 Konto. Her er oprettet mange klasser, og hver eneste klasse har sortimentsreference til værdien/klassen i IMs kontoplan. Fx: 5.46.61.1.001 - Kontanthjælp til udlændinge. integrationsloven Facetten er af typen sortiment. Facetten vil referere til det klassificerede element 002 Art. Her er oprettet to klasser, og hver klasse har sortiment reference til værdien/klassen i IMs kontoplan. - 5.2 - Overførsler til personer - 5.9 - Øvrige tilskud og overførsler Facetten er af typen sortiment. Facetten vil referere til det klassificerede element 003 Ejer. Her er oprettet en klasse, og klassen har sortiment reference til værdien/klassen i IM's kontoplan. - 1 - Ejerforholdet Egne dækker. Facetten er af typen egne originale klasser. Facetten vil referere til det klassificerede element 004 Firma. Kommunen vil være ansvarlig og ejer af sine klasser. 005 Omkostningssted (primær dimension) 006 Organisatorisk Reference (primær dimension) Fagsystemerne skal oprette egne originale klasser. Værdien er kommunespecifik. I dette felt angives værdier for omkostningssted. Omkostningssted kan relateres til en Organisatorisk Enhed i STS Organisation. Fagsystemerne skal oprette egne originale klasser. Værdien er kommunespecifik. I dette felt angives værdier for organisatorisk reference. Værdier angiver placering af budgetansvar i organisationen. Omkostningssted kan relateres til en Organisatorisk Enhed i STS Organisation. Fagsystemerne skal oprette egne originale klasser. Værdien er kommunespecifik. Facetten er af typen egne originale klasser. Facetten vil referere til det klassificerede element 005 Omkostningssted. Fx 01 for center øst og 02 for center vest i Østerkøbning kommune. Kommunen vil være ansvarlig og ejer af sine klasser. Facetten er af typen egne originale klasser. Facetten vil referere til det klassificerede element 006 Organisatorisk Reference. Fx Ydelsescenteret i Østerkøbning (dækkende både center øst og center vest). Kommunen vil være ansvarlig og ejer af sine klasser. 007 Sekundære dimensioner Sekundære dimensioner er et felt, der kan anvendes til flere formål: - Yderligere dimension ift. de primære dimensioner Der kan være flere facetter, som alle referere til det klassificerede element 007 Sekundære dimensioner. Facetterne kan være af alle tre typer.