Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil autisme, Aspergers syndrom og relationer side 5 Delkonklusion side 8 Ligheder og/eller modsætninger side 8 Sociale kompetencer i forhold til at kunne indgå i sociale relationer side 9 Konklusion side 10 Perspektivering side 10 Handleforslag side 11 Litteraturliste side 12 Bilag 1 side 14 1

Indledning: Autisme Center Vestsjælland 1 er et amtskommunalt specialcenter oprettet efter 19, 51 og 92 i Lov om social service samt 20.2 i Folkeskoleloven for børn, unge og voksne med diagnoser indenfor autismespektret. Udover problemer i forhold til socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne, er der en del af beboerne der er karakteriseret ved et varigt omfang af adfærdsproblemer, herunder også udadrettet adfærd. Centeret er organiseret i 16 teams samt administration. Den samlede personalenormering udgør ca. 135 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 185 ansatte. Team 9 er et socialt tilbud, som er oprettet efter Lov om social service 71-77 og 79 i henhold til 81, samt 82, 83, 86, 92 og 111. 2 I løbet af mit praktikophold, på ACV, har jeg lavet en del observationer på de unge i Team 9. Teamet består af 6 unge mennesker i teamet findes der både unge med diagnosen Infantil autisme og med diagnosen Aspergers syndrom. Det, jeg har observeret, har overrasket mig. Inden jeg startede på ACV, havde jeg en lille smule kendskab til autisme og jeg har efterfølgende undret mig over, at de unge udadtil virker meget sociale og derfor vil jeg i følgende opgave belyse Infantil autisme samt Aspergers syndrom, for at se om der eventuelt kunne være en forskel på det sociale felt. Dette leder mig hen til følgende problemformulering. Problemformulering: Hvor vidt er det muligt at indgå i sociale sammenhænge når man har Infantil autisme eller Aspergers syndrom? Emneafgrænsning: Ud fra min problemformulering vil jeg tage udgangspunkt i den problematik, der er forbundet med det, at have diagnosen Infantil autisme eller Aspergers syndrom og indgå i sociale relationer. Jeg ved, at der er forskellige kategorier af autisme men jeg har valgt, at holde fokus på Infantil autisme samt Aspergers syndrom, da børnene i teamet er diagnosticeret med disse. 1 Autisme Center Vestsjælland vil blive forkortet til ACV i resten af opgaven 2 Se ACV s hjemmeside, www.a-c-v.dk 2

Jeg tager udgangspunkt i 2 beboere fra teamet - en beboer med diagnosen Infantil autisme samt en beboer med diagnosen Aspergers syndrom, for at holde diagnoserne op mod hinanden og sammenligne mulighederne for at indgå i sociale relationer både med hinanden og med andre. Metode: Jeg har valgt, kort, at belyse selve diagnosen autisme og hvad de karakteristiske symptomer på autisme er. Dette er for at gøre læseren bevidst om forskellen på diagnoserne samt at gøre læseren opmærksom på, hvad der kendetegner en person med diagnosen Infantil autisme og hvad der kendetegner en person med diagnosen Aspergers syndrom? Jeg vil ydermere, kort, belyse hvad en social relation er, og hvordan man som mennesker indgår i den. Jeg vil i opgaven tage udgangspunkt i 2 beboere fra Team 9 en med diagnosen Infantil autisme og en med diagnosen Aspergers syndrom. Jeg ønsker at holde deres sociale adfærd op mod det teorien fortæller. Jeg har, ud fra det jeg ser i teamet, en hypotese om, at mennesker med Aspergers syndrom er mere sociale end mennesker med Infantil autisme jeg vil derfor undersøge om teorien passer med min hypotese. Autisme og Aspergers syndrom: Autisme er en udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at personer med autisme er hæmmet i deres udvikling i forhold til normaludviklingen. De karakteristiske symptomer på autisme er: - Mangelfuld udvikling af normalt socialt sammenspil. - Forstyrret og ofte forsinket sprog. - Ritualpræget, tvangspræget adfærd. Der er forskellige kategorier indenfor autisme, der er bl.a.: - Infantil Autisme: Det er den kategori, der er bedst beskrevet ud fra de tre karakteristiske symptomer, som nævnt ovenfor. - Aspergers syndrom: Det er oftest en betegnelse, der bruges om normalt begavede personer og som umiddelbart virker meget velfungerende. 3

- Atypisk autisme: Det er en fællesbetegnelse for alle autismelignende tilstande, der ikke omfattes af de ovenstående diagnoser. 3 Aspergers syndrom er i nogle tilfælde en vanskeligere diagnose at skulle stille end fx Infantil autisme pga. mildere symptomer og glidende overgang til normale variationer i personligheden. Aspergers syndrom kan forklares ved at sige, at det er en neurologisk 4 tilstand der indebærer, at personer med Aspergers syndrom skal lære at være sociale samt forstå andre menneskers følelser og tanker. 5 Aspergers syndrom med relevans til social adfærd: 6 - Manglende evne til at have samvær med jævnaldrende - Ingen trang til samvær med jævnaldrende - Manglende evne til at opfatte sociale signaler - Social og følelsesmæssig upassende adfærd Delkonklusion: Infantil autisme og Aspergers syndrom kan opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at personen har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. 7 Relationer: Begrebet relation betegner forholdet eller kontakten mellem to mennesker, man kan sige, at der er relationer tilstede, i det øjeblik to mennesker er sammen. Relationer eksistere i en kontekst 8, de både formes af konteksten og er med til at forme selve konteksten. 3 ACV s Introduktions mappe, rev. D.2/11-04, side 5 4 Neurologisk = nervesystemets opbygning og reaktionsmåde. Psykologisk pædagogisk ordbog, 14. udgave, af: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Nordisk forlag A.S., Copenhagen 2003 5 En fod ude en fod inde, aspergers syndrom, af: Tony Attwood, Dansk psykologisk forlag, udarbejdet maj 2002 6 En fod ude en fod inde, aspergers syndrom, af: Tony Attwood, Dansk psykologisk forlag, udarbejdet maj 2002 7 Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1. udgave, 2. oplag 2001, af bl.a.: Per Hove Thomsen, Psykiatrifondens Forlag 1999 8 Kontekst = den sammenhæng i hvilken hændelse finder sted omgivelserne. Psykologisk pædagogisk ordbog, 14. udgave, af: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Nordisk forlag A.S., Copenhagen 2003 4

Når vi indgår i relationer, vil vi uundgåeligt interagere 9, også selvom vi ikke har til hensigt at gøre det. Vi er selv medskabere af de relationer, vi indgår i. Det er selvfølgelig ikke alle disse sociale relationer, der er lige vigtige for os. Der er to typer af relationer man, som barn/ung, kan indgå i: - Den vertikale relation: Den relation der er mellem voksen og barn. Denne form for relation er oftest præget af asymmetri og ulighed, fordi den almindeligvis er baseret på, at barnet søger en form for hjælp hos den voksne, og som denne voksne yder. - Den horisontale relation: Den relation, der er mellem barn/barn. Denne relation er præget af symmetri og jævnbyrdighed, da parterne i princippet er lige kompetente. 10 Børns/de unges indbyrdes position er lige/symmetrisk og relationen mellem dem skal opnås og vedligeholdes. Kontakten mellem dem skulle gerne være præget af sammenligninger og afprøvninger. De sociale relationer mellem jævnaldrende er først og fremmest påvirket af, hvor børnene/de unge befinder sig i deres udvikling, altså fx hvilke former for sociale kompetencer, de kan gøre brug af. Delkonklusion: Man er nødt til at besidde visse former for sociale kompetencer, hvis man skal kunne indgå i relation med andre. Der er umiddelbart mange kompetencer man kan gøre brug af, men jeg mener, at nogle af de vigtigste kompetencer for at kunne indgå i relationer er, at man kan tage initiativ for at kunne opbygge en relation, at man kan kommunikere for at vedligeholde en relation. Det, at kunne kommunikere, indebærer mange ting, man skal blandt andet kunne indgå i en dialog, man skal kunne afgrænse sig i forhold til den anden, man skal kunne tackle egne samt andres følelser. Infantil autisme, Aspergers syndrom og relationer: For at kunne indgå i en betydningsfuld relation, er det vigtigt, at være i stand til at indleve sig i den anden, aflæse den andens signaler og kunne reagere på dem. 9 Interagere = indvirke på hinanden, påvirke hinanden. Psykologisk pædagogisk ordbog, 14. udgave, af: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Nordisk forlag A.S., Copenhagen 2003 10 Psykologiske grundtemaer, Tema: Relationer sociale relationer mellem børn, af: Ole Løw, 2002 5

Kan det lade sig gøre, når man har diagnosen Infantil autisme eller diagnosen Aspergers syndrom? Teorien fortæller, at disse mennesker ikke har denne sociale forståelse og mangler evnen til at kunne indleve sig i andre. Vil det så sige, at de ikke er i stand til at tage initiativ til noget socialt? Eller ikke kan vedligeholde en social relation? Jeg tager hermed udgangspunkt i 2 beboere fra teamet - en beboer med diagnosen Aspergers syndrom, han vil følgende blive beskrevet som NN-1, samt en beboer med diagnosen Infantil autisme, han vil blive beskrevet som NN-2. Efterfølgende vil jeg sammenligne NN-1 og NN-2 s måde at indgå i sociale relationer på. NN-1 er 15 år gammel og har diagnosen Aspergers syndrom. NN-1 går, som andre unge, i skole 11. Min oplevelse af NN-1 er, at han er meget social - allerede fra dag et, har han været meget opsøgende, imødekommende og meget snaksalig overfor mig. Mine første tanker omkring ham var, at han ikke kunne have Aspergers syndrom, fordi han fungerede så godt socialt som han gjorde. Jeg undrede mig blandt andet over, at NN-1 havde interesse i at spille computer med de andre unge i teamet. De spiller ofte spil sammen, hvor man kæmper mod hinanden. Det er sjældent de spiller spil, hvor de spiller for dem selv. De har, i teamet, arrangeret en netværksdag, hvilket vil sige, at de unge holder en form for netcafe for andre jævnaldrende unge. Det er meningen, at de skal sidde og spille computer på kryds og på tværs af hinanden i en weekend. Det er både for unge i centeret på ACV, men også andre unge er inviteret. NN-1 går til rollespil. Han spiller blandt andet i Slagelse lystskov, hvor der plejer at være mellem 100 og 200 mennesker. Han går meget op i rollespillet, figurernes kostumer samt våben og andet der hører sig til for at kunne spille spillet. Udover rollespillet går NN-1 til vandpolo og fodbold han dyrker ydermere en masse interesser/aktiviteter med ungdomsskolen, hvor han indgår i sociale sammenhænge og ofte med mange mennesker på en gang. 11 NN-1 går på ACV s egen skole. Se www.a-c-v.dk 6

NN-2 er 18 år gammel og har diagnosen Infantil autisme. Min oplevelse af NN-2 er, at han er meget asocial. Han udviste, i starten af min praktikperiode, en meget negativ adfærd overfor mig grundet, at han havde det svært med nye mennesker og, at der var ændringer i dagligdagen. Min første tanke omkring ham var, at han var lige efter bogen, fordi han opførte sig som han gjorde. Han holdt sig meget for sig selv inde på sit værelse og havde ikke lyst til at være sammen med nogen eller snakke med nogen om noget som helst. Han kom faktisk kun frem, når det var tid til at spise eller hvis han selv ville opnå noget, som fx at han skulle bruge en kode til et computerspil for at kunne gennemføre banen. NN-2 har et arbejde som han er glad for, han arbejder på skov og land 12 og hans arbejde foregår for det meste udenfor. Han er meget glad for livet udenfor men kun om sommeren. Han holder fx meget af sin havetraktor, han holder af, at komme ud om sommeren og slå plænen. Han laver stort set ikke andet i sommerperioden. Vinter halvåret er straks værre, for der kan han ikke foretage sig noget i haven og slet ikke på traktoren, så der kniber det med at få tiden til at gå. Det er her, han bruger meget af sin tid på at spille play-station. Min tanke omkring NN-1 og NN-2 er, at de er to vidt forskellige mennesker. Her tænker jeg ikke på deres personlighed, men jeg tænker, at det udadtil virker som om, at deres diagnoser ligger meget langt fra hinanden. NN-1 formår at indgå i sociale sammenhænge, mens NN-2 ikke gør. Jeg oplever, at NN-1 uden problemer kan indgå i sociale relationer, selvom han har Aspergers syndrom og selvom en del af hans handicap er, at han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Det til trods, har jeg oplevelsen af, at han har en social forståelse og at han er i stand til at indleve sig i andre mennesker. Anderledes tænker jeg det i forhold til NN-2. Her oplever jeg at NN-2 s adfærd passer efter teorien, om at have Infantil autisme og det at indgå i sociale relationer. NN-2 er, til forskel fra NN-1, ikke meget for at lave noget som helst med de andre unge i teamet. Han vil fx hellere sidde for sig selv inde på værelset og spille computer spil i fred. 12 Skov og land hører under vasac center 3. Se www.vasac.dk 7

Der er dog nogle gange, hvor han vælger at lade døren stå åben når han sidder på sit værelse og spiller dette kan umiddelbart godt være hans måde at være social på. Delkonklusion: Infantil autisme og Aspergers syndrom kan, som tidligere nævnt, opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at personen har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. 13 Jeg er klar over, at mennesker med Aspergers syndrom har en bedre social kontakt end mennesker med fx Infantil autisme, men derfor er deres kontakt stadig afvigende, især i forholdet til børn/jævnaldrene. 14 Umiddelbart ser det ud som om, at NN-1 og NN-2 s diagnoser ligger meget langt fra hinanden. Jeg oplever, at NN-1 uden problemer kan indgå i sociale relationer, mens NN-2 har problemer med dette. Ligheder og/eller modsætninger: De steder, hvor det ser ud som om, at NN-1 og NN-2 er hinandens modsætninger, er ikke svære at få øje på. Derimod kan det måske være sværere, at finde de ligheder, der måtte være. Det kan godt være, at det udadtil, ser ud som om, at der ingen ligheder er mellem NN-1 og NN-2, men det må der være, eftersom de begge har den samme udviklingsforstyrrelse dog ikke i samme grad eftersom deres diagnoser ikke er enslydende. Som tidligere nævnt i opgaven har man blandt andet afvigelser i den sociale udvikling, når man har denne form for udviklingsforstyrrelse samt kommunikationsproblemer. Dette er nogle, af de ligheder jeg bemærker, at der kan være mellem NN-1 og NN-2. Derfor er der nogle ting jeg kan stille mig undrende overfor, blandt andet om det burde kunne lade sig gøre, at NN-1 spiller rollespil? Burde det være muligt, at kunne spille en eller anden fantasi figur, samt at kunne indleve sig i den rolle, når man er diagnosticeret Aspergers syndrom? 13 Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1. udgave, 2. oplag 2001, af bl.a.: Per Hove Thomsen, Psykiatrifondens Forlag 1999 14 Se bilag 1 8

Når man har Aspergers syndrom har man problemer med at indgå i en dialog og ikke mindst problemer med at aflæse mimik. 15 Men man er vel nødt til, at kunne gøre sig en forestilling om, hvordan det væsen ser ud samt hvad det kan, for at kunne spille det? Min tanke omkring dette er, at rollespillet kan være en særinteresse. Jeg er opmærksom på, at der er mange ting man kan indlære når man har Aspergers syndrom og at det også kommer an på hvilken grad af Aspergers syndrom man har. Jo mildere grad af syndromet man har, jo tættere på det normale kan man komme. Men man må stadig ikke glemme, at mennesker med Aspergers syndrom har det svært i kontakten med andre og har vanskeligheder i det sociale samspil. Jeg kunne forestille mig, at rollespillet kunne være en tilflugt til en fantasiverden altså en måde for NN-1 at koble af på. Sociale kompetencer i forhold til at kunne indgå i sociale relationer: Jeg er klar over, at der er mange former for sociale kompetencer forbundet med det, at skulle indgå i sociale relationer. Jeg vil, som nævnt tidligere, tage udgangspunkt i de kompetencer jeg mener, er de vigtigste, nemlig det at kunne tage initiativ samt at kunne kommunikere. Jeg mener, at man skal kunne tage initiativ for at kunne opbygge en relation. Hvis jeg starter med, at tage udgangspunkt i NN-1, har jeg fået et lidt andet syn på hans måde at indgå i sociale relationer på. Jeg oplever stadig NN-1 indgå i sociale relationer, både i den vertikale og i den horisontale, men jeg tror bare ikke, at det er den hensigt, han selv har for øje når han fx deltager i aktiviteter, hvor han indgår i sociale relationer. Jeg oplever ikke at NN-2 tager initiativ til at opbygge en social relation han tager dog initiativ til en vertikal relation, men det er, fordi han ønsker at opnå noget. Det kan enten være, at han har brug for nøglen, så han kan få låst sin traktor ud, eller han kan opsøge relationen, fordi han søger, at få dækket sit tryghedsbehov. Dernæst mener jeg, at man skal kommunikere for at vedligeholde en relation. Umiddelbart vil jeg mene, at NN-1 er god til at indgå i en dialog hvis det vel at mærke er en dialog omkring en ting der interesserer ham. Han er ikke god til at small-talke. 15 Se bilag 1 9

Han besidder evnen til at kunne lave sjov og til dels også forstå det. Han har problemer med at aflæse andres mimik og kropssprog og derved svært ved at finde ud af samt forstå hvornår, grænsen hos andre er nået. NN-2 kan ikke indgå i dialog på samme måde som NN-1, men NN-2 formår at føre en dialog i korte og begrænsede sætninger, hvis det er om noget der interesserer ham, ellers svarer han for det meste bare ja, nej eller det ved jeg ikke. NN-2 virker ikke som om, at han har nogen form for empati for andre mennesker alt hvad han foretager sig, set med mine øjne, er kun for egen vindings skyld. Konklusion: Efter afsnittet, sociale kompetencer i forhold til at kunne indgå i sociale relationer, kan jeg nu konkludere på følgende: Hvor vidt er det muligt at indgå i sociale sammenhænge når man har Infantil autisme eller Aspergers syndrom? Ud fra den viden jeg har fået, efter at have beskæftiget mig med denne opgave, vil jeg mene, at man til dels godt kan indgå i sociale relationer, når man er diagnosticeret Infantil autisme eller Aspergers syndrom. Jeg mener derimod ikke, at det kommer til at være en social relation, hvor man er i direkte samspil med hinanden, forstået på den måde, at relationen vil være behovsstyret. For at kunne indgå i en relation, set ud fra teorien samt ud fra mine kriterier for sociale kompetencer, er det vigtigt, at være i stand til at indleve sig i den anden, aflæse den andens signaler og kunne reagere på dem dette er der nok ingen af dem der i realiteten kan, da de begge har afvigelser på det sociale felt samt kommunikationsproblemer. Jeg vil dertil tilføje, at jeg er af den overbevisning, at de mennesker der er diagnosticeret Infantil autisme samt Aspergers syndrom hele tiden er i læring i de situationer de befinder sig i de imitere os andre, bevidst eller ubevidst alt efter graden af diagnosen. Perspektivering: NN-2 var lige præcis, som jeg havde forventet at resten af teamets unge mennesker også ville være, men set i bakspejlet er jeg blevet klogere. Jeg lod mig snyde af, at der udadtil var så stor en forskel på NN-1 og NN-2, til trods for at de har den samme udviklingsforstyrrelse. 10

Jeg har været af den overbevisning, at NN-1 kunne langt mere, end hvad han reelt set var i stand til. For mig at se, var NN-1 meget social, og der var mange ting han gerne ville. Det virkede på mig, som om han tog initiativ til disse forskellige begivenheder, fordi han ønskede at opbygge et fællesskab med de mennesker der var deltagende i disse arrangementer som blandt andet hans rollespil eller de arrangementer han meldte sig til via ungdomsskolen. Nu er jeg derimod af en anden overbevisning, - nemlig at NN-1 og NN-2 er meget ens i forhold til deres udviklingsforstyrrelser. Det, der især snød mig, har nok været deres måde, hvorpå de gik op i deres særinteresser jeg tror, at NN-1 har været gået så meget op i særinteresserne, samt været god til, at imitere de mennesker, der beskæftiger sig med ham, at jeg har set tingene i en helt forkert kontekst. Jeg forbandt umiddelbart hans særinteresser med sociale relationer. Handleforslag: Jeg mener ikke, at der umiddelbart kan ændres på NN-1 og NN-2 s måde at indgå i sociale relationer på, grundet deres udviklingsforstyrrelser. Det er dermed ikke sagt, at man ikke skal opfordre dem til det sociale, for det mener jeg bestemt at man skal. Man skal bare have for øje, at de er diagnosticeret forskelligt og dermed skal mødes forskelligt. NN-1 tager initiativ til forskellige sociale begivenheder, hvilket jeg synes vi fortsat skal være anerkendende overfor. Det kan godt være, at han som udgangspunkt kun opsøger dette, fordi det er særinteresser. Men han vil - bevidst eller ubevidst imitere de mennesker der er omkring ham og fortsat være i læring i de sociale situationer, hvilket jeg mener, vil komme ham til gavn på et senere tidspunkt i hans liv. NN-2 skal opfordres og hjælpes til at indgå i sociale relationer. Her mener jeg, at man som indgangsvinkel, til en relation, bør tage udgangspunkt i det fælles tredje. Efterfølgende mener jeg, at man bør være anerkendende i relationen for at fastholde hans interesse. Alt i alt kan man sige, at det på længere sigt, må være brugbart at arbejde intenst og fremadrettet med dem begge. Dermed vil der måske være mulighed for, at forøge deres sociale kompetencer. Det kan nytte det lønner sig til sidst. 11

Litteraturliste: Primær litteratur: ACV s Introduktionsmappe, rev. D. 2/11-04 Attwood, Tony En for ude en fod inde, Aspergers syndrom Dansk psykologisk forlag, udarbejdet maj 2002 Hansen, Mogens, Thomsen, Poul og Varming, Ole Psykologisk pædagogisk ordbog Nordisk forlag A.S., Copenhagen 2003 Løw, Ole Psykologiske grundtemaer, Tema: Relationer Sociale relationer mellem børn Børge Møllers grafiske hus, Århus, 2002 Thomsen, Per Hove Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1 udgave, 2 oplag 2001 Psykiatrifondens forlag 1999 Hjemmesider: www.a-c-v.dk www.vasac.dk 12

Sekundær litteratur: Happé, Francesca En introduktion til autisme: Psykologisk teori Hans Reitzels forlag 1995 Kap 8.: Aspergers syndrom Jørgensen, Ole Sylvester og Trillingsgaard, Anegen Autisme skriftserie om autisme 1 Forlaget skolepsykologi i samarbejde med foreningen af specialskoler mm for autistiske børn 1993 Mesibov, Gary B. og Shea, Viktoria Autismens kultur: Fra teoretisk forståelse til praktisk undervisning skriftserie om autisme 5 Forlaget skolepsykologi 1994 National autisme plan Ungdom, 1. oplag, 1. udgave Udgivet af: Videnscenter for autisme, april 2006 Wing, Lorna Diagnosticering af forstyrrelser på det autistiske kontinum skriftserie om autisme 2 Forlaget skolepsykologi 1993 13

Bilag 1 Skematisk oversigt over vigtige forskelle på og ligheder mellem Infantil Autisme og Aspergers Syndrom: 16 Socialt samspil Sprog og kommunikation Handlinger og interesser Infantil Autisme Fra middel til svært forstyrret kontakt til børn og voksne Svær forstyrrelse, fra sprogløshed til begrænset, stereotypt sprog Præget af ritualer og tvangshandlinger. Bevægelsesstereotypier. Stereotyp, fantasifattig brug af legetøj Aspergers Syndrom Bedre social kontakt, men afvigende, især i forholdet til børn/jævnaldrene Normalt ordforråd og sætningsbygning. Problemer med dialog og med at aflæse mimik og gestus Hyppighed 0,1 % 0,3 % Køn Tre gange så mange drenge som piger Dyrker særinteresser, fx køreplaner, fortidsuhyrer eller computerspil, i ekstrem grad Fem gange så mange drenge som piger Alder ved diagnose Under 3 år Typisk 5-10 år Intelligens ¾ mentalt retarderede Normal begavelse Årsager En biologisk sygdom, men hjernedefekt ikke lokaliseret. Arv spiller en afgørende rolle Som ved Autisme Forløb Livslangt handicap Særpræget varer hele livet, men Behandling Sociale forhold som voksne Rådgivning og specialpædagogisk træning. Medicin og psykoterapi påvirker ikke grundlidelsen Alle får førtidspension. De fleste bor i institution eller under lignende beskyttede forhold stor variation i tilpasning og livskvalitet Som ved Autisme. Gruppe- og samtalebehandling oftere aktuel De fleste får førtidspension og beskyttet bolig. Nogle kan bo for sig selv og være i job 16 Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1. udgave, 2. oplag 2001, af bl.a.: Per Hove Thomsen, Psykiatrifondens Forlag 1999, side 72 14