MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsberetning 2013 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit
Indholdsfortegnelse MRSA-enheden... 3 Udvidelse af MRSA-enheden... 3 Revideret MRSA vejledning... 4 Indledende om data... 5 Demografiske data... 5 Tabel 1. Incidente MRSA i Region Midt 2009-13 opgjort efter diagnosticerende KMA... 5 Figur 1. Alders- og kønsfordeling... 6 Detektion... 6 Figur 2. Incidente MRSA i Region Midt 2013 opgjort efter primært detektionssted... 6 MRSA typer... 7 Tabel 2. Fordeling af de hyppigste spa-typer samt sammenlignelige tal fra 2012... 7 Figur 3. Fordeling af patienter med MRSA af svinetype og patienter med andre typer...8 Figur 4. MRSA af svinetype fordelt på køn og alder...8 Tabel 3. Frekvens af resistens for udvalgte antibiotika i relation til spa-type... 9 Erhvervelse (smittevej) af MRSA... 9 Tabel 4. Definitioner vedrørende klassificering af formodet erhvervelse af MRSA... 9 Tabel 5. Formodet smittested for MRSA... 10 Figur 5. Fordeling af patienter med henholdsvis samfundserhvervede og hospitalserhvervede MRSA... 10 Specielle MRSA-typer... 11 PVL1-genet... 11 Familiær ophobning... 12 Tabel 6. Familiær ophobning af MRSA i Region Midt 2013 i relation til spa-type... 12 Status pr. 31. december 2013... 13 Tabel 7. Status pr. 31.12.2013 for personer med MRSA fra 2010-2012... 13 Tabel 8. Status pr. 31.12.2013 for nye personer med MRSA i 2013... 14 Konklusion... 14
MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midt blev etableret pr. 1. januar 2010. Der blev dannet en fælles database for MRSA oplysninger fra de tre diagnosticerende klinisk mikrobiologiske afdelinger i Region Midt (Viborg, Herning og Aarhus). MRSA-enheden består af 1 koordinationsgruppe, 1 følgegruppe og et antal MRSAteams og er organiseret på følgende måde: Koordinationsgruppen består af ledende overlæge, professor Svend Ellermann- Eriksen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), Aarhus Universitetshospital (AUH), afdelingslæge Mona Kjærsgaard og overvågningskoordinator Rita Andersen Leth, KMA, AUH (dataansvarlig). Koordinationsgruppen refererer til MRSA-følgegruppen som består af: 1 embedslæge (Anne Hempel-Jørgensen) 1 speciallæge i Infektionsmedicin (Eskild Petersen) 1 speciallæge i Klinisk Mikrobiologi, som ikke er tilknyttet KMA, AUH (Steen Lomborg) 1 hygiejnesygeplejerske som ikke er tilknyttet KMA, AUH (Alice Løvendahl Sørensen) 1 praksiskonsulent (Per Olav Eidner) Desuden samarbejder koordinationsgruppen med MRSA-teams, hvert bestående af en mikrobiologisk speciallæge samt en hygiejnesygeplejerske fra de enkelte mikrobiologiske afdelinger/kvalitetsafdelinger i regionen. Grupperne samt medlemmerne i MRSA-teams har sammen haft 2 møder i 2013. Udvidelse af MRSA-enheden MRSA-enheden bliver udvidet med to hygiejnesygeplejersker primo 2014. Hovedopgaver for disse hygiejnesygeplejersker bliver: 1) At koordinere MRSAindsatsen på tværs af sektorgrænser i Region Midtjylland og rådgive om MRSA på alle niveauer i primærsektoren. 2) At understøtte koordinering og udvikling af den infektionshygiejniske indsats i alle Region Midtjyllands 19 kommuner. Redigeret af Rita Andersen Leth Ansvarshavende: Koordinationsgruppen Layout: Jannie Berg Silva 3
Revideret MRSA vejledning I december 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en revideret udgave af MRSA retningslinjerne fra 2006. Den nye udgave indeholder væsentlige ændringer set i forhold til 2006-udgaven, hvilket betyder, at det er svært at sammenligne tallene fra og med 2013 med de tidligere MRSA tal. I forbindelse med 2. udgave af vejledningen er de regionale retningslinjer vedrørende MRSA blevet revideret. De infektionshygiejniske enheder i Region Midt har på alle hospitalsmatrikler holdt informationsmøder om den nye vejledning. Der er derudover i Holstebro og Aarhus blevet afholdt fyraftensmøder for de praktiserende læger i Region Midt. Dette kan have givet en øget opmærksomhed på udspørgen om MRSA risikosituationer ved indlæggelse på hospital. I den nye udgave af vejledningen har MRSA af svinetype () fået sit eget afsnit, og jævnlig direkte og indirekte kontakt med levende svin er nu en risikosituation, som patienter skal screenes for i forbindelse med indlæggelse (se nedenstående billede). Der har som følge heraf i 2013 været en betydelig stigning i antallet af podninger for MRSA fra personer, som indenfor de sidste 6 måneder har haft direkte eller indirekte kontakt med levende svin og dermed også forventeligt en stigning i antallet af personer, som findes positive for MRSA af svinetype. "Lommekort" med spørgsmål til brug ved indlæggelse på hospitaler i Region Midt. 4
Indledende om data Antallet af nyfundne tilfælde af MRSA i Region Midt er steget væsentlig fra 2012 til 2013. Som nævnt ovenfor kræver den nye MRSA vejledning et intensiveret fokus på MRSA ved indlæggelser på hospitaler. Dette gør det svært at se størrelsen af den reelle stigning af nye MRSA tilfælde i 2013, da 2013-tallene inkluderer en ny risikogruppe (svinekontakt). På KMA i Aarhus blev der i 2013 foretaget dyrkning for MRSA på i alt 1854 personer, hvilket er væsentlig højere end det tilsvarende antal i 2012 (1287). Heraf var dyrkninger fra henholdsvis 884 personer (2013) og 565 personer (2012) indsendt fra praksissektoren. På KMA i Viborg og Herning blev der tilsvarende foretaget dyrkning for MRSA på i alt 1573 personer i 2013 imod 833 personer i 2012. Dyrkninger fra 712 personer blev i 2013 indsendt fra praksissektoren imod dyrkninger fra 432 personer i 2012. Demografiske data I 2013 blev der registreret 437 nye personer med MRSA i Region Midt. Elleve af disse personer var tidligere fundet MRSA-positive i andre regioner, men blev registreret første gang i Region Midt i 2013. I forhold til 2012 (225 nye personer med MRSA) er antallet af MRSA næsten fordoblet, steget med 94%, hvilket er væsentlig mere end stigningen fra 2011 til 2012 på 24%. Denne voldsomme stigning må fortrinsvis tilskrives den reviderede MRSA vejledning, da antallet af personer med MRSA af svinetypen i 2013 udgjorde 2½ gang flere (229 personer) end i 2012 (65 personer), hvorimod antallet af personer med MRSA, som ikke var af svinetypen, kun er steget med 30% i forhold til 2012. Tabel 1. Incidente MRSA i Region Midt 2009-2013 opgjort efter diagnosticerende KMA Heraf mænd År Herning Aarhus Viborg I alt Antal % 2009 21 72 17 110 51 46,4 2010 44 82 23 149 90 60,4 2011 39 104 38 181 91 50,3 2012 52 129 44 225 110 48,9 2013 136 207 94 437 218 49,9 De 437 nye personer med MRSA fordelte sig med 136 personer diagnosticeret på Herning KMA (70 kvinder, 66 mænd), 94 personer på Viborg KMA (42 kvinder, 52 mænd) og 207 personer på Aarhus KMA (107 kvinder, 100 mænd). Køn- og aldersfordeling er vist i Figur 1. 5
80 70 60 50 Personer med MRSA 2013 fordelt på køn og alder Antal 40 30 20 10 Mænd Kvinder 0 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90-99 Alder i år Figur 1. Nye personer med MRSA i Region Midt 2013. Alders- og kønsfordeling Detektion Figur 2 viser nye MRSA i 2013 fordelt på detektionssted og om rekvirenten er hospitalsafdeling/ambulatorium eller praktiserende læge/speciallæge. I alt blev 156 personer (36%) fundet via hospitalsafdeling/ambulatorium, mens 281 personer (64%) blev podet hos praktiserende læge eller speciallæge. I forhold til foregående år ses et øget antal personer, der er fundet positive via hospitalsafdelinger og ambulatorier. Detektionssted for MRSA positive dyrkninger 2013 140 120 Antal MRSA patienter 100 80 60 40 20 0 KMA Herning KMA Aarhus KMA Viborg Hospital/Ambulatorium Lægepraksis/Speciallæge Figur 2. Incidente MRSA i Region Midt 2013 opgjort efter primært detektionssted 6
De nykonstaterede MRSA tilfælde i 2013 fordelte sig som følgende: 178 personer (41% ) havde infektion og 259 personer (59%) blev fundet ved screening. De tilsvarende tal for 2012 var 141 personer (63%) med infektion og 84 personer (37%) fundet ved screening. MRSA typer I løbet af 2013 blev i alt 74 forskellige spa-typer fundet hos 437 personer. Fire personer fik påvist to forskellige spa-typer i løbet af 2013. I 2012 blev der fundet 67 forskellige spa-typer hos 225 personer. Fordelingen af de hyppigste spa-typer er angivet i Tabel 2. Tabel 2. Incidente MRSA diagnosticeret i KMA`er i Region Midt 2013. Fordeling af de hyppigste spa-typer samt tilsvarende tal fra 2012 spa-type /CC type Herning Aarhus Viborg I alt 2013 I alt 2012 t034/ 75 72 50 197 55 t002/cc5 11 27 6 44 41 t011/ 10 5 5 20 6 t019/cc30 0 15 2 17 12 t008/cc8 5 7 1 13 12 t311/cc5 1 2 7 10 2 t032/cc22 1 3 6 10 3 t127/cc1 3 4 1 8 3 Der er set en væsentlig stigning i 2013 indenfor for spa-typerne t034/ og t011/ i forhold til 2012. er den MRSA-type som almindeligvis bliver opfattet som svine-mrsa. Udover de to nævnte spa-typer har vi i 2013 også set andre MRSA spa-typer associerede til svin: t1108/ (1 person), t571/ (4 personer) og t1793/ (1 person), t3933/ (1 person), t2582/ (2 personer), t1255/ (1 person), t1451/ (1 person) og t4208/ (1 person). Dermed udgør svinerelaterede MRSA-typer 52,4% af alle incidente MRSA diagnosticeret i Region Midt i 2013, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2012. Der blev desuden fundet fem personer med MRSA af en type, som er positiv overfor mecalga251 (mecc) og meca negativ. Alle af typen CC130. Denne type antages at være relateret til kvæg. 7
Nye personer med MRSA i RegionMidt Antal 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2009 2010 2011 2012 2013 År Øvrige MRSA Figur 3. Fordeling af personer med MRSA af svinetype,, og personer med andre typer af MRSA i årene 2009-2013 MRSA af typen fordelt på køn og alder 80 70 60 Antal 50 40 30 0-19 20-39 40-59 >59 20 10 0 M K M K M K M K 2010 2011 2012 2013 År og køn Figur 4. MRSA af svinetype fordelt på køn og alder Resistensmønstret varierer noget i forhold til de forskellige MRSA typer (Tabel 3). 8
Tabel 3. Incidente MRSA 2013 i Region Midt. Frekvens af resistens for udvalgte antibiotika i relation til spa-type Antibiotikum t034/ (%) t002/cc5 (%) t008/cc8 (%) t019/cc30 (%) Andre (%) Makrolid 84/197 (43%) 20/44 (45%) 12/13 (92%) 0/17 (0%) 55/170 (32%) Clindamycin 189/197 (96%) 17/44 (39%) 4/13 (31%) 0/17 (0%) 58/168 (35%) Rifampicin 0/197 (0%) 0/44 (0%) 0/13 (0%) 0/17 (0%) 2/169 (1%) Fucidin 2/197 (1%) 8/44 (18%) 0/13 (0%) 0/17 (0%) 22/170 (13%) Gentamycin 4/197 (2%) 2/43 (5%) 0/13 (0%) 0/17 (0%) 20/168 (12%) Moxifloxacin 30/197 (15%) 2/44 (5%) 2/13 (15%) 0/17 (0%) 29/170 (17%) Mupirocin 0/197 (0%) 0/44 (0%) 0/10 (0%) 0/17 (0%) 0/170 (0%) Tetracyclin 197/197 (100%) 0/44 (0%) 2/13 (15%) 0/17 (0%) 71*/170 (42%) I alt 197 44 13 17 170 * Heraf 32 Clonal Complex af andre svineassocierede spatyper end t034/. Mupirocin næsesalve er en hjørnesten i behandlingen af bærertilstand. Resistens for mupirocin ses heldigvis kun yderst sjældent, og er således ikke set i Region Midt i 2013. Alle MRSA af svinetypen er helt resistente overfor tetracyclin, hvorimod dette kun gælder for 28% af de øvrige stammer. Derudover er 96% af t034/ resistente overfor clindamycin, hvilket gør resistens overfor tetracyclin og clindamycin til en god markør for (Positiv - og negativ prædiktiv værdi på henholdsvis 94,7% og 93,8%). Erhvervelse (smittevej) af MRSA Kriterierne for klassificering af formodet erhvervelse (smittevej) af MRSA er angivet i Tabel 4. Kriterierne er modificeret efter de af Statens Serum Institut benyttede kriterier. I de tilfælde, hvor flere kriterier er opfyldt, er patienten klassificeret efter den risikofaktor som betragtes som den mest betydningsfulde (angivet ved rækkefølgen i tabellen), med mindre andet er klarlagt. Klassificeringen er foretaget ud fra de journalførte oplysninger. Tabel 4. Definitioner vedrørende klassificering af formodet erhvervelse af MRSA Udenlandsk hospital Dansk hospital HACO (Health Care Associated Community-onset) Ferie uden for Skandinavien Samfundserhvervet med kendt eksposition Samfundserhvervet uden kendt eksposition Indlagt eller arbejdet på udenlandsk hospital, klinik eller flygtningelejr inden for 12 mdr. Er indlagt på dansk hospital eller har været indlagt inden for 2 dage Detektion i praksis, men har været indlagt, behandlet eller arbejdet på dansk hospital inden for 12 mdr. Har været på ferie eller haft bopæl uden for Skandinavien inden for 12 mdr. Detektion i praksis eller på skadestue, og opfylder mindst én af følgende ekspositioner: 1) er en del af husstand med MRSA; 2) eller har kontakt med svinebesætninger Detektion i praksis eller på skadestue, og er ikke en del af husstand med MRSA; og har ingen kontakt med svinebesætninger 9
Tabel 5. Incidente MRSA i Region Midt, 2013 og 2012. Formodet smittested for MRSA 2013 2012 Total Heraf med infektion Total Heraf med infektion Antal % Antal % Udenlandsk hospital 13 2 15.4 5 1 20,0 Dansk hospital 12 12 100,0 14 14 100,0 HACO (Health Care Associated Community-onset) 29 22 75,9 27 25 92,6 Ferie uden for Skandinavien 20 17 85,0 19 18 94,7 Samfundserhvervet med kendt eksposition 269 52 19,3 110 38 34,5 Samfundserhvervet uden kendt eksposition 19 18 94,7 21 19 90,5 Uoplyst 75 55 73,3 29 26 89,7 Total 437 178 40,7 225 141 62,7 Hovedparten betragtes som smittet uden for sundhedsvæsenet. Den store stigning ses i forhold til personer med kendt MRSA eksposition. En af årsagerne er screening af husstandsmedlemmer i forbindelse med familieudbrud. Hovedårsagen er dog det øgede fokus på risikosituationen "direkte eller indirekte kontakt med svin" i forbindelse med indlæggelse. Dette forklarer også det væsentlige fald i andelen af patienter med infektion i denne gruppe i forhold til 2012 (se Tabel 5). I 2013 blev der registreret seks tilfælde af bakteriæmi forårsaget af MRSA. Antal patienter 350 300 250 200 150 100 50 Indlagt på udenlandsk Hospital Indlagt på dansk Hospital Samfundserhvervet Samfundserhvervet ikke 0 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 5. Fordeling af personer med henholdsvis kendte samfundserhvervede og hospitalserhvervede MRSA År Sundhedspersonale (f.eks. læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter/hjælpere, plejeassistenter/hjælpere eller medicinstuderende) med MRSA udgjorde i 2013 26 tilfælde, heraf 17 påvist ved KMA Aarhus, 6 fra KMA Herning og 3 fra KMA Viborg. 10
I 2012 var der i alt registreret 10 tilfælde. Af de 10 MRSA positive sundhedspersonaler fra 2012, er tre fundet MRSA negative ved dyrkning ½ år efter formodet behandling. Hos fem af de 10 sundhedspersonaler har der været ufuldstændig opfølgning, hos en har der ikke været nogen opfølgning overhovedet og en er fulgt op i anden region. Specielle MRSA-typer I Årsberetning for MRSA 2012 skrev vi (kursiv): Der har været registreret en ophobning af en anden sjælden MRSA-type (t3702/cc5) i Vestjylland. I 2010 blev nævnte MRSA-type fundet hos to personer (en far som fortsat var positiv med samme stamme i 2012) og dennes søn. I 2011 blev stammen fundet hos tre personer, heraf en mor og datter; og i 2012 blev stammen fundet hos yderligere to personer. Stammen er i alt kun registreret hos disse syv patienter i Statens Serum Instituts Nationale MRSA-database og er altså tilsyneladende en Region Midt klon. Der har ikke kunnet påvises nogen sammenhæng mellem episoderne, bortset fra at flere af patienterne har haft kontakt til plejehjemssektoren i Vestjylland. Denne problemstilling er konfereret med embedslægeinstitutionen. Som opfølgning til denne beretning skal nævnes at omtalte MRSA type t3702/cc5 i 2013 blev fundet hos to personer, begge fra samme by i Vestjylland. Den ene person havde bopæl på et plejehjem, hvor også en af personerne med denne MRSA type fra tidligere år boede. Vi fandt i 2013 ti tilfælde af MRSA af typen t032/cc22, som kun er blevet fundet ganske sporadisk i de tidligere år, f.eks. tre tilfælde i 2012. Denne stamme er kendt fra et større udbrud i Region Syd i sommeren 2012. Fire af de ti personer fra 2013 var hjemmehørende i Region Syd eller i det sydlige af Region Midt. Seks af bakteriestammerne blev fundet i KMA Viborg, og syv af de i alt ti tilfælde var hospitalsassocierede. Stammen er kendt som en af de hyppigste hospitalsassocierede MRSA typer i de øvrige europæiske lande (EMRSA-15). Den blev i 2013 fundet i 69 tilfælde i Danmark, heraf 47 tilfælde i Region Syd, 12 tilfælde i Region Sjælland + Region Hovedstaden og altså 10 tilfælde i Region Midt (kilde: Statens Serum Institut). Skønt MRSA t032/cc22 er kendt som hospitalsassocieret, har vi ikke set udbrud med denne stamme på hospitaler i Region Midt. Hos to af tilfældene var der formodet familiær smitteoverførsel. PVL-genet Panton-Velentine leucocidin (PVL-genet), som findes i visse S. aureus-stammer, koder for et enzym, der ødelægger menneskets hvide blodlegemer, hvorfor S. aureusstammer, der er positive for dette gen forventes at være mere virulente end PVLnegative stammer. Patienter med PVL-positive MRSA er således ofte plaget af gentagne bylder. På KMA i Aarhus er der i sidste halvår af 2013 undersøgt nye MRSAstammer for PVL-genet. Der blev undersøgt i alt 117 stammer, heraf blev 44 fundet 11
positive for PVL. Enkelte MRSA-typer er fundet homogene i forhold til om stammerne er PVL-positive eller PVL-negative. Således er de undersøgte stammer af typerne t019/cc30, t008/cc8, t437/cc59, og t044/cc80 alle fundet at være PVL-positive. Ligeledes er de undersøgte stammer af typen t445/cc45 samt alle af svinetypen fundet at være PVL-negative. Her er kun beskrevet typer, hvoraf der er fundet mere end to tilfælde. Familiær ophobning Der blev i perioden registreret 55 familieudbrud, heraf 10 i KMA Viborg, 15 i KMA Herning og 30 i KMA Aarhus. Desuden fem udbrud der gik på tværs i regionen (se Tabel 6). Familieudbruddene har i alt omfattet 149 personer fra Region Midt i 2013. Personerne fordelte sig med følgende spa-type og Clonal-Complex: Tabel 6. Familiær ophobning af MRSA i Region Midt i 2013; relation til spa-type Diagnosticerende KMA spa-type Clonal Complex Antal personer pr. udbrud Viborg t034 Herning Viborg/Herning Aarhus Aarhus/Viborg Aarhus/Herning t067 t002 t034+t1451 t034+t011 t034 t267 t355 t2649 t488 t690 t011 t3933+t4208 t311 t034 t008 t002 t034 t019 t304 t008 t445 t852 t127 t657 t032 t223 t437 t891 t022 t250 t002+t105+t2264 t311 t002 CC5 CC5 CC97 ST152/377 CC88 CC509 CC88 CC5 CC5 CC5 CC30 CC8 CC8 CC45 CC22 CC1 CC97 CC22 CC22 CC59 CC22 CC22 CCukendt CC5+CCukendt CC5 CC5 3 pers. + + + + + 3 pers. + 3 pers. + + + + + 4 pers. 3 pers. 3 pers. 3 pers. + 2 pers 3 pers. (2 Vib, 1 Her) (1 Vib, 1 Her) (1 Vib, 1 Her) 4 pers. + 4 pers. + 4 pers. + + + 3 pers. + + + + + + 3 pers. + 3 pers. + + 4 pers. 3 pers. 3 pers. 5 pers. 6 pers. (1 Aar, 5 Vib) (1 Aar, 1 Her) 12
Desuden havde to personer relationer til personer med MRSA fra tidligere år. Antallet af registrerede familiære ophobninger er stærkt afhængig af, dels hvorvidt husstandsmedlemmer bliver podet, og dels hvilke oplysninger der er tilgængelige. Ifølge 2. udgave af Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning skal husstandsmedlemmer ikke undersøges initialt, men gennemgå bærertilstandsbehandling sammen med index-personen og undersøges for MRSA en måned efter endt behandling. Clonal Complex ses overvejende hos personer, der arbejder med levende svin. Personer som har daglig eller jævnlig kontakt med levende svin skal kun gennemgå behandling af bærertilstanden, hvis ekspositionen fra svin ophører. Forekomsten af t002 er stadig et iøjnefaldende problem i Region Midt, men på det foreliggende er der ikke grund til at tro, at der er en direkte sammenhæng imellem tilfældene. MRSA t002 betragtes overvejende som en type, der er relateret til Sydøstasien. Status pr. 31. december 2013 Som det ses i Tabel 7 var der pr. 31. december 2013 henholdsvis 16% og 22% af personer med MRSA fra 2010 og 2011, hvor sidste dyrkning var positiv eller hvor der overhovedet ikke havde været opfølgning på behandling. I MRSA-vejledningen fra 2006 blev personer med tre sæt negative kontroldyrkninger betragtet som værende MRSA fri. Sådanne patienter er inkluderet i tallene for "Sidste dyrkning negativ - mangler dyrkning efter ½ år." I 2012 begyndte den nye MRSA-vejledning fra Sundhedsstyrelsen at få indflydelse, således at personer med kontakt til levende svin ikke længere anbefaledes at forsøge bærertilstandsbehandling. Dette er formentlig årsagen til den store andel af personer fra 2012 uden kontroldyrkning. Ligeledes kan særlige forhold gøre sig gældende, således at nogle personer ikke forsøges behandlet f.eks. på grund af permanente katetre eller sonder. Disse personer vil ofte vedblive at have sidste dyrkning positiv. Børn mindre end 2 år forsøges ligeledes ikke behandlet. Tabel 7. Status pr. 31.12.2013 for personer med MRSA fra 2010-2012 År Antal Flyttet fra regionen eller død Negativ dyrkning efter ½ år Sidste dyrkning negativ - mangler dyrkning efter ½ år Sidste dyrkning positiv Ingen kontroldyrkning 2010 149 30 (20,1%) 17 (11,4%) 78 (52,3%) 8 (5,4%) 16 (10,7%) 2011 181 33 (18,2%) 16 (8,8%) 92 (50,8%) 21 (11,6%) 19 (10,5%) 2012 225 27 (12,0%) 25 (11,1%) 80 (35,6%) 48 (21,3%) 45 (20,0%) (heraf 18 + 2 børn <2 år) I forhold til status for nye MRSA positive personer fra 2013 er det væsentligt at bemærke at hovedparten af personerne med MRSA blev detekteret i sidste halvdel af året (60%). Disse vil derfor stadig være under udredning pr. 31.12.2013. 13
Tabel 8. Status pr. 31.12.2013 for nye personer med MRSA i 2013 MRSA Type Antal Flyttet fra regionen eller død Negativ dyrkning efter ½ år Sidste dyrkning negativ - mangler dyrkning efter ½ år Sidste dyrkning positiv Ingen kontroldyrkning 229 7 2 41 30 149* Andre MRSA 208 9 6 83 64 46** * Heraf 28 positive 1. gang i dec. 2013 samt 5 børn <2 år ** Heraf 7 positive 1. gang i dec. 2013 samt 2 børn <2 år Ovenstående data er givet ud fra den viden MRSA-enheden har været i besiddelse af. MRSA-enheden har ikke haft adgang til data fra de lovpligtige MRSA-anmeldelser, hvorfor data udelukkende stammer fra laboratorieinformationssystemets patientjournaler. Konklusion MRSA findes fortsat i stigende grad uden for hospitaler og er således i højere grad end tidligere et problem i primærsektoren. Der ses et problem med personer, der ikke får fulgt op på deres MRSA-bærer-status. Ligeledes ses en stigning i antallet af personer ansat i sundhedsvæsnet, som får påvist MRSA. For nogle af disse personer synes der at være ufuldstændig eller ingen opfølgning. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning fra 2012 med en ekstra risikogruppe og et øget fokus på MRSA-risikosituationer hos patienter i forbindelse med indlæggelse, har været medvirkende til, at antallet af personer, der får påvist MRSA, er steget. Det stigende antal MRSA-positive personer, der er påvist i 2013, skønnes at stamme fra en reelt stigende hyppighed af MRSA kombineret med en forbedret screening og overvågning, så flere detekteres. Til trods for dette har vi i 2013 ikke set nogen kendt smitteoverførsel af MRSA på hospitalerne i Region Midt. Den dominerende smitteoverførsel foregår fortsat ude i samfundet, hvorfor den fremtidige indsats overfor MRSA i højere grad bør tage udgangspunkt i forholdene uden for hospitalerne. Derfor imødeses ansættelsen af to nye MRSA hygiejnesygeplejersker med virke i primærsektoren med stor forventning. 14