Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Transkript

1 Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Oktober 2008

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Hospitalserhvervede infektioner omkostninger...3 Formål med landsprævalensundersøgelse... 4 Metode fra norsk til dansk...5 Infektionstyper og specialer...5 Egen prævalensundersøgelse... 6 Planlægning...6 Forberedelser...7 Gennemførelse...7 Anvendelse af de epidemiologiske data...9 Perspektiv på registrering fremover... 9 Referencer

3 Baggrund Der blev sidst lavet en landsdækkende registrering af hospitalserhvervede (nosokomielle) infektioner i Danmark i Det var en prævalensundersøgelse, som blev foretaget af hygiejneorganisationerne på hospitalerne og rapportering skete til Statens Serum Institut (SSI), som også lavede de landsdækkende opgørelser (1). Siden har flere hospitaler lavet egne registreringer, primært også prævalensundersøgelser, som har varieret meget i forhold til valg af infektioner, afdelingsspecialer og hyppighed. Nogle steder arbejder man på at udvikle varige og fremtidssikrede incidensregistreringer, som baseres på koblinger i allerede eksisterende datamateriale, eksempelvis mikrobiologiske databaser, antibiotikaforbrug, elektroniske patientjournaler etc. (2, 3). Til sammenligning har vores nabolande i Norden på forskellig vis registreret nosokomielle infektioner, både i mange år, regelmæssigt og som et nødvendigt og naturligt led i det infektionshygiejniske arbejde (4). Hospitalserhvervede infektioner omkostninger Hospitalserhvervede infektioner har mange omkostninger for den enkelte patient. En af de mest alvorlige hospitalserhvervede infektioner er bakteriæmi/sepsis, som har en høj mortalitet. Patienterne ligger oftest på de dyreste højteknologiske hospitalsafdelinger. Prævalensundersøgelsen i 2003 viste, at denne hospitalsinfektion heldigvis er den, der rammer færrest patienter. Derimod udgør urinvejsinfektioner den største andel af de hospitalserhvervede infektioner. Se figur 1. Urinvejsinfektioner giver dog også anledning til øget morbiditet og mortalitet. Urinvejsinfektionerne forlænger patienternes indlæggelsestid og dermed øges hospitalernes udgifter, samtidig med at sengepladserne er optaget og ikke kan bruges til andre patienter. Forsigtige beregninger peger på at nosokomielle urinvejsinfektioner koster det danske sygehusvæsen mio. kr. årligt (5). Figur 1. Fordeling af nosokomielle infektioner i Danmark i Kilde: SSI 3

4 Undersøgelser og estimerede tal peger på, at samlet set svarer udgifterne til nosokomielle infektioner i det danske hospitalsvæsen til 2 % af de samlede hospitalsudgifter. Dertil kommer de øvrige samfundsøkonomiske udgifter dels i form af sygefravær, varige mèn etc., dels de nosokomielle infektioner, op til 60 %, som først opdages efter udskrivelse (6). Formål med landsprævalensundersøgelse Formålet med en landsprævalensundersøgelse i Danmark er, såvel lokalt som nationalt, at give et opdateret overblik over forekomsten af nosokomielle infektioner skabe opmærksomhed omkring sygehushygiejnen på sygehusene og dermed medvirke til en uddannelsesmæssig effekt i de deltagende afdelinger (7). Fra 2009 skal alle de offentlige hospitaler i Danmark akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). DDKM indeholder 5 hygiejnestandarder, bl.a. krav til overvågning af nosokomielle infektioner (8). For de hospitaler, som ikke har andre etablerede overvågningssystemer, vil dette registreringssystem bidrage til at opfylde standarden. Dertil kommer at Sundhedsstyrelsens tilslutning til WHO s Clean Care is Safer Care - kampagne forpligter Danmark i 2008 til: at anerkende, at nosokomielle infektioner er en risiko for patientsikkerheden at arbejde for at fremme initiativer, der forbedrer håndhygiejnen blandt sundhedspersoner at sørge for tilgængelig information om håndhygiejne og dele erfaringer med aktører i alliancen at fremme den højeste standard for at nedsætte antallet af infektioner inden for sundhedsvæsenet. (7, 9). Metode I Norge har man udviklet det webbaserede prævalensregistreringssystem til registrering af infektioner opstået i forbindelse med ophold, behandling og pleje i hele sundhedsvæsenet. Man har uddannet nogle brugere, som mindst 2 gange årligt registrerer 4 udvalgte infektioner. Nogle hospitalsafdelinger og plejehjem vælger at 4

5 registrere oftere, fordi systemet er nemt at bruge, de epidemiologiske data registreres og opgøres med det samme, dvs. man ser straks sine egne tal og kurver og kan sammenligne med tidligere registreringer. Derfor oplever brugerne, at resultaterne kan anvendes pædagogisk og forebyggende i det infektionshygiejniske arbejde. På Fagligt Forum i maj 2006 blev systemet præsenteret i Danmark og siden har SSI arbejdet på at udvikle systemet, så det passer til de danske behov. Samtidig er der blevet set på de danske definitioner for hospitalserhvervede infektioner, og de er blevet modificeret mere i retning af de amerikanske CDC-definitioner fra norsk til dansk I efteråret 2007 deltog bl.a. vores hospital i en pilotundersøgelse af det webbaserede registreringssystem, tilpasset danske forhold, og definitionerne på de fire udvalgte diagnoser for nosokomielle infektioner. Bl.a. har hygiejneorganisationer ønsket at inddrage indikatorer for håndhygiejne, som er essentielt i afbrydelse af smitteveje. Derfor registreres også antal liter hånddesinfektionsmiddel og håndsæbe pr sengedag. Erfaringerne fra pilotprojektet bidrog til en justering af både systemet og definitionerne, og hensigten var at lave en landsprævalensundersøgelse allerede i foråret Men flere årsager, primært en langvarig sygeplejerskekonflikt, gjorde at det blev udsat til efteråret Infektionstyper og specialer Der er udvalgt 4 infektionstyper til registrering og det vurderes om infektionerne er nosokomielle eller ej: urinvejsinfektioner nedre luftvejsinfektioner postoperativ sårinfektion (dybe og overfladiske) bakteriæmi/sepsis. Følgende specialer skal om muligt indgå i undersøgelsen: intern medicin organ/parenkymkirurgi dvs. o kirurgi o karkirurgi o urologi o gastroenterologi 1 CDC: Center for Disease Control and Prevention. Department of Health & Human Services. USA. 5

6 ortopædkirurgi intensivterapi (7). Egen prævalensundersøgelse Planlægning Hygiejneorganisationen har set på principper, omkostninger, fordele og det mulige udbytte af prævalensundersøgelsen indtil nu. I første omgang blev afdelingsledelserne orienteret og de har deltaget på frivillig basis i Selv om systemet er testet i en pilotundersøgelse, skal SSI sammen med de deltagende hygiejneorganisationer evaluere det efter prævalensundersøgelsen i efteråret Derfor har det været fornuftigt at starte med en overskuelig gruppe inden fuldstændig implementering af registreringsmetoden, som muligvis justeres lidt. Vi valgte at give alle afdelingsledelser mulighed for at deltage, også de som ikke indgår i SSI s primære målgrupper (f.eks. gynækologi og obstetrik). Det praktiske forløb og forbruget af personaleressourcerne blev beskrevet for afdelingsledelserne. Fem afdelingsledelser har deltaget med i alt syv afsnit, svarende til 210 sengepladser. Antallet svarer til 30 % af sengepladserne i vores hospitalsenhed. SSI anbefaler, at hver region deltager med minimum 20 % af de somatiske sengepladser. Der er dog ikke andre hospitalsenheder i Region Midtjylland, der har deltaget. Vi deltager med mindst et af hvert af de fire ovennævnte specialer, desuden deltager vi med et gynækologisk og to obstetriske afsnit. De syv afsnit er: Gynækologisk afsnit To obstetriske afsnit Medicinsk afsnit Ortopædkirurgisk afsnit Urologisk afsnit Intensiv afsnit. Det registreres i systemet hvor mange patienter, der har de 4 nosokomielle infektioner om infektionen er opstået i egen eller anden afdeling hvor mange patienter der får antibiotika hvor mange der er opereret 6

7 forbrug af hånddesinfektionsmiddel og håndsæbe. Desuden har vi valgt at registrere hvor mange patienter, der har blærekateter og intravenøs adgang. Forberedelser Sammen med en overlæge fra KMA har hygiejnesygeplejerskerne undervist hygiejnekontaktpersonerne en eftermiddag. Undervisningens indhold var: Hvad er en prævalensundersøgelse? Hvorfor registrere hospitalserhvervede infektioner? Definitionerne på de 4 udvalgte hospitalserhvervede infektioner. Den praktiske gennemførelse. Hvad kan vi bruge det til bagefter? Gennemførelse På undersøgelsesdagen i et afsnit lavede hygiejnekontaktpersonen en liste over alle indlagte patienter kl. 8. Listen blev faxet til KMA, som undersøgte for eventuelle mikrobiologiske prøver på disse patienter en uge tilbage. Hygiejnekontaktpersonen fandt alle patienter i afdelingen med infektioner, og deres journaler blev lagt frem til hygiejnesygeplejerskens besøg senere. Hygiejnekontaktpersonen registrerede alle patienter, som var opereret, alle som fik antibiotika, alle med blærekateter og intravenøs adgang. Hygiejnekontaktpersonen og hygiejnesygeplejersken gennemgik sammen de patientjournaler, hvor der var beskrevet infektion, tegn på infektion og prøvesvarene fra KMA og sammenholdt dem med definitionerne på nosokomielle infektioner. Herefter blev patienterne med nosokomielle infektioner registreret og talt op inden for de 4 infektionsdiagnoser. Hygiejnesygeplejersken havde forbrugsdata på hånddesinfektionsmiddel og håndsæbe i afsnittet i forhold til 1000 sengedage. Efter registrering og arbejde i afsnittet sammen med hygiejnekontaktpersonen tastede hygiejnesygeplejersken data ind på Straks efter indtastning kan ses flere grafiske fremstillinger af de indtastede data, i form af kurver og stolpediagrammer, se eksempler i figur 2 og 3. Kurverne vil vise udvikling ved de efterfølgende registreringer. 7

8 Infektionstype Prævalensperiode Antal patienter Antal infektioner Prævalensrate UVI NLVI SI BA/SE håndsprit sæbe antibiotika uge % 3.8% 0.0% 0.0% 0.0% Figur 2. Kurve (begyndelsen til en fremtidig kurve) over fordelingen af de 4 nosokomielle infektioner (opstået i egen afdeling) i afsnit M2, efterår Total præv./region uge Region Antal patienter Antal infektioner Prævalensrate Region Hovedstaden % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Region Sjælland % Region Syddanmark % Figur 3. Diagrammer over prævalensen på de 4 nosokomielle infektioner (opstået i egen afdeling) i de danske regioner, efterår

9 Anvendelse af de epidemiologiske data Først og fremmest bliver de epidemiologiske data nu anvendt i de pågældende afsnit til en dialog om resultaterne. Hygiejnekontaktpersonerne synes de deltog i en meget spændende opgave, som netop vedrørte deres afsnit og ikke noget generelt. Derfor kan de lokale prævalensregistreringer være indgangsvinklen til at finde og løse mange infektionshygiejniske problemstillinger i hospitalet. Perspektiv på registrering fremover Hygiejnekomiteen har d drøftet den igangværende prævalensregistrering. På baggrund af de erfaringer, der allerede der tegnede sig, anbefaler hygiejnekomiteen, at der fra 2009 laves prævalensregistrering i alle relevante afsnit. DDKM foreskriver håndhygiejneaudit 2 gange årligt. Hygiejnekomiteen anbefaler at prævalensregistrering planlægges sammen med den ene audit, således at der mindst en gang om året er en hel dag med fokus på infektionshygiejne. Rent praktisk er det også hensigtsmæssigt at slå det sammen. Den anden håndhygiejneaudit svarer til det der laves allerede nu. Personaleforbruget til prævalensregistrering i afsnittene fremover, primært for hygiejnekontaktpersoner: En undervisningseftermiddag i 2009 for hygiejnekontaktpersoner Èn hel dag for hygiejnekontaktpersonerne til registrering og audit Opfølgning i egen afdeling i relevante sammenhænge. For Infektionshygiejnisk Enhed skønnes tidsforbruget at blive 2-4 hele uger, incl. undervisning, registrering og opfølgning. Da vi ikke har sammenlignelige registreringer, kan vi ikke måle om indsatsen resulterer i færre nosokomielle infektioner. Men det må forventes at opmærksomheden på infektionshygiejne, nosokomielle infektioner og anvendeligheden af at se på egne data får betydning for antallet af nosokomielle infektioner. 9

10 Referencer Scheel, O; Blok, A og Koldbro, J. Regelmæssige prævalensundersøgelser af hospitalsinfektioner et led i akkrediteringsprocessen. Ugeskr Læger 2007; 169(48): Kjølseth Møller, J. Nye metoder til registrering af hospitalsinfektioner. Ugeskr Læger 2007; 169(48): statistikk - prevalens 5. Stab Jensen, C. og Walter, S. Urinvejsinfektioner forekomst, årsager og forebyggelse. Ugeskr Læger 2007; 169(49): Møller Pedersen, K og Kolmos, HJ. Ugeskr Læger 2007; 169(48): Statens Serum Institut. Afd. for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne. Landsprævalensundersøgelse af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel Sundhedsstyrelsen. - nyheder seneste nyheder april 2007 WHO-kampagne for bedre hygiejne på sygehuse. 10