Midt i statistikken Ringkøbing-Skjern Kommune 2017 Lemvig Ringkøbing Skjern Struer Skive Holstebro Herning Viborg Silkeborg Ikast Brande Favrskov Skanderborg Horsens Randers Aarhus Odder Norddjurs Syddjurs S Hedensted Region Midtjylland Regional Udvikling
Indhold Befolkningen Befolkning 5 Uddannelse 9 Indkomst 12 Flyttemønstre 15 Beskæftigelse 20 Pendling 25 Arbejdsløshed 28 Erhvervslivet Erhvervsstruktur 31 Iværksætteri 33 Fokuserede vækstområder 37 Kontakt: Regional-udvikling@ru.rm.dk Fotos: Niels Aage Skovbo og Region Midtjylland 2
RingkøbingRanders Skjern 3
57.022 Indbyggere Arbejdspladser 29.388 Ringkøbing- Skjern i tal Areal 1470 kvadratkilometer Nettotilflytning -447 personer Arbejdsstyrken 30.696 4 Antal indbyggere er opgjort 1. januar 2017. Det gælder ligeledes arbejdsstyrken, som er opgjort for 20-64 årige. Antal arbejdspladser omfatter både offentlige og private og er opgjort ultimo november 2015. Nettotilflytningen er opgjort i 2016 og indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er opgjort efter bopælsområde ultimo november 2015. Kommunens areal er opgjort i 2017. Kilde: Region Midtjylland, Danmarks Statistik og CRT (SAM-K) Gennemsnitlig pendlingsafstand 20,5 km
Befolkningen 5
Befolkning Befolkningsudvikling fra 2010-2017 Samsø Lemvig Struer Skive Ringkøbing-Skjern Norddjurs Hedensted Syddjurs Ikast-Brande Holstebro Odder Favrskov Silkeborg Herning Viborg Randers Skanderborg Horsens Aarhus Region Midtjylland Hele landet -7% -7% -5% -3% -2% 0% 1% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 3% 3% 4% 4% 4% 5% Figuren viser den procentvise befolkningsudvikling i kommunerne, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2010-2017. Befolkningen er opgjort i 1. kvartal i 2010 og 2017. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 9% 9% Andel 20-64 årige i 2017 6 Samsø Struer Syddjurs Odder Lemvig Ringkøbing-Skjern Favrskov Skanderborg Skive Hedensted Ikast-Brande Norddjurs Silkeborg Viborg Holstebro Herning Randers Horsens Aarhus Region Midtjylland Hele landet 50,5% 52,9% 53,1% 53,4% 53,6% 53,8% 54,5% 54,7% 55,0% 55,1% 55,3% 55,5% 55,8% 56,0% 56,1% 56,9% 57,2% 58,2% 64,6% 58,0% 58,1% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 20 og 64 år i kommunerne, i Region Midtjylland og i hele landet i 1. kvartal 2017. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik
Befolkning Befolkningspyramide med fremskrivning til 2027 80+ år 2.971 4.265 70-79 år 5.498 6.330 60-69 år 7.406 7.943 50-59 år 8.378 7.472 40-49 år 7.503 6.022 30-39 år 20-29 år 5.816 5.248 5.036 5.884 10-19 år 8.069 6.559 0-9 år 6.133 6.103 Figuren viser befolkningen 1. januar 2017 og 2027 fordelt på 10 års aldersgrupper. 2017 2027 Befolkningsfremskrivning 2017-2027 fordelt på aldersgrupper Udvikling i antal 2017-2027 Ringkøbing- Skjern Ringkøbing- Skjern Udvikling i procent 2017-2027 Region Midtjylland Hele landet 0-15 år -1.160-11% 2% 3% 16-24 år -550-9% -5% -4% 25-69 år -1.824-6% 2% 2% 70-79 år 832 15% 19% 13% 80+ år 1.294 44% 56% 55% I alt -1.408-2% 5% 5% Tabellen viser den fremskrevne befolkningsudvikling fra 2017 til 2027, opgjort på fem aldersgrupper for kommunen, Region Midtjylland og hele landet. 7
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2017-2040 110 105 100 95 90 85 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039 Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den fremskrevne befolkningsudvikling i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2017til 2040. Indeks 2017 = 100. 8
Uddannelse Antal studerende opgjort efter bopæl i 2016 Ringkøbing-Skjern Grundskole 8.024 Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Professionsbachelor 108 348 1.249 1.772 Figuren viser antallet af studerende opgjort efter bopælskommune i 2016 og den igangværende uddannelsesaktivitet pr. 1. oktober. Akademisk Bachelor 41 Lange videregående uddannelser 44 Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Professionsbachelor Akademisk Bachelor Lange videregående uddannelser 15% 12% 11% 9% 1% 2% 3% 8% 0% 6% 0% 4% 58% 69% Figuren viser fordelingen af studerende i kommunen og i Region Midtjylland opgjort efter bopælskommune i 2016 og den igangværende uddannelsesaktivitet pr. 1. oktober. Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i 2017 Grundskolen Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Gymnasial Ringkøbing-Skjern 23% 4% 49% 5% 16% 4% Region Midtjylland 19% 6% 39% 6% 21% 10% Hele landet 19% 6% 37% 6% 20% 12% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højeste fuldførte uddannelse i 2017. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). 9
Uddannelse Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2017 Figuren viser, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse). Profilmodellen 5 og 25 år efter 9. klasse i 2015 14% 11% 24% 22% 4% 4% 0% 0% 20% 26% 78% 74% 62% 62% 94% 93% 65% 66% 66% 67% 68% 68% 68% 68% 69% 69% 69% 71% 71% 72% 74% 74% 75% 75% 78% 71% 70% 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Med mindst en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 5 og 25 år hos de unge, der påbegyndte 9. klasse i 2015. Tallene er baseret på den såkaldte profilmodel fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Se appendiks side 40, for en kort beskrivelse af profilmodellens vigtigste antagelser. Kilde: Region Midtjylland og Undervisningsministeriet 10 Nationalt har man en række målsætninger for uddannelsesniveauet. 2015-målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal opnå mindst en ungdomsuddannelse. 2020-målsætningen er, at 60 procent skal opnå en videregående uddannelse, og 25 procent skal opnå en lang videregående uddannelse. Ydermere skal målsætningen om, at 30 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, være opfyldt i 2025. Kilde: Undervisningsministeriet
Uddannelse Frafaldsprocent for gymnasiale uddannelser i 2015 Skive Randers Lemvig Viborg Struer Holstebro Favrskov Herning Norddjurs Syddjurs Silkeborg Aarhus Skanderborg RingkøbingSkjern Ikast-Brande Odder Horsens Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2015, der påregnes at frafalde i løbet af uddannelsen. Tallene er modelberegnet. Der er ingen hovedinstitutioner Legend for gymnasiale uddannelser på Samsø. 1.10 Kilde: Undervisningsministeriet Frafald_gym_2014 0-8% Samsø 9-12 % 13-16 % Hedensted 17-19 % Frafaldsprocent for erhvervsfaglige uddannelser i 2015 Skive Randers Lemvig Viborg Struer Holstebro Favrskov Herning Norddjurs Syddjurs Silkeborg Aarhus Skanderborg RingkøbingSkjern Ikast-Brande Horsens Odder Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse i 2015, der påregnes at frafalde i løbet af uddannelsen. Tallene er modelberegnet. Der er ingen hovedinstitutioner for erhvervsuddannelser ilegend Ikast-Brande Kommune og på Samsø. 1.11 Kilde: Undervisningsministeriet Afbrudspct_erh_2014 0-15 % Samsø Hedensted 16-30 % 31-45 % 46-63 % 11
Indkomst Indkomstfordeling i kommunen i 2015 6% 8% 9% 12% 15% 16% 16% 14% 15% 12% 13% 15% 26% 23% 22% 28% 25% 24% 0-99.999 kr. 100.000-199.999 kr. 200.000-299.999 kr. 300.000-399.999 kr. 400.000-499.999 kr. 500.000+ kr. Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Hele landet Figuren viser befolkningens fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 20-64 år i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i 2015. Se appendiks side 40, for en definition af samlet indkomst. Indkomst pr. indbygger i 2015 Lemvig Struer Holstebro Skive Herning Viborg Silkeborg Randers Favrskov Aarhus Norddjurs Syddjurs Kortet viser den gennemsnitlige samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne i Region Midtjylland i 2015. Se appendiks side 40, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Ringkøbing- Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Odder 268.000-275.000 kr. 275.001-295.000 kr. 12 Hedensted Samsø 295.001-315.000 kr. 315.001-334.000 kr.
Indkomst Gennemsnitlig indkomst pr. indbygger i 2015 Figuren viser den samlede indkomst i kroner pr. indbygger i kommunerne, i Region Midtjylland og hele landet i 2015. Se appendiks side 40, for en definition af samlet indkomst. Gennemsnitlig personlig indkomst efter højeste fuldførte uddannelse i 2015 199.126 187.730 190.688 233.389 219.555 237.322 333.398 324.616 323.519 385.346 388.890 393.755 394.361 378.269 395.933 547.899 557.256 603.937 268.649 273.793 276.057 276.127 280.907 288.390 289.490 290.905 291.084 291.755 293.193 293.476 295.206 301.469 303.066 305.408 306.948 309.921 333.338 293.115 308.144 Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser inkl. bachelor Lange videregående uddannelser Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige indkomst i kroner (samlet indkomst) fordelt på uddannelsesniveau for borgere i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i 2015. Se appendiks side 40, for en definition af samlet indkomst. 13
Indkomst Andel af befolkningen i lavindkomstgruppen i 2015 Skive Lemvig Struer Viborg Randers Norddjurs Holstebro Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing- Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Odder 2,8-3,5 % Hedensted Samsø 3,6-4,5 % 4,6-5,1 % Kortet viser andelen af kommunernes befolkning i alderen 30-64 årige, som tilhører lavindkomstgruppen i 2015. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet indkomst på under 100.000 kroner. Se appendiks side 40, for en definition af lavindkomstgruppen. 14
Flyttemønstre Antal flytninger 2007-2016 Ringkøbing-Skjern 2007 2016 Pct. udvikling Tilflytninger 2.262 2.155-5% Indvandring 759 772 2% Samlet tilflytning 3.021 2.927-3% Fraflytninger 2.514 2.602 4% Udvandring 262 404 54% Samlet fraflytning 2.776 3.006 8% Nettotilflytning 245-79 -132% Tabellen viser antal flytninger til og fra øvrige kommuner samt indvandring fra og udvandring til udlandet i 2007 og 2016. Nettotilflytning beregnes som tilflytning og indvandring minus fraflytning og udvandring. Udviklingen i antal flytninger 2007-2016 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2007 til 2016. Udviklingen viser antal flytninger mellem kommuner og medregner ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 15
Flyttemønstre Hvor kom tilflytterne fra i 2016? 356 207 201 167 112 Herning Holstebro Aarhus Varde Esbjerg Figuren viser de kommuner i landet, som kommunen fik flest tilflyttere fra i 2016. Figuren indeholder ikke indvandring fra udlandet. Nettotilflytning i 2016 Aarhus 859 Skanderborg 401 Horsens 278 Randers 200 Odder 36 Herning 33 Silkeborg -9 Samsø -10 Viborg -19 Holstebro -30 Hedensted -35 Syddjurs -74 Favrskov -100 Norddjurs -108 Lemvig -189 Struer -228 Ikast-Brande -230 Skive -245 Ringkøbing-Skjern -447 Region Midtjylland 83 Tabellen viser kommunerne og Region Midtjyllands nettotilflytning i 2016. Tabellen indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 16
Flyttemønstre Hvor flyttede fraflytterne typisk hen i 2016? 439 355 244 185 107 Herning Aarhus Holstebro Varde Esbjerg Figuren viser de kommuner i landet, som kommunen afgiver flest fraflyttere til i 2016. Figuren indeholder ikke udvandring til udlandet. Flytninger fordelt på aldersintervaller i 2016 Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning 0-9 år 162 158 4 10-19 år 294 377-83 20-29 år 931 1.303-372 30-39 år 292 271 21 40-49 år 158 158-50-59 år 156 169-13 60-69 år 102 106-4 70-79 år 44 40 4 80+ år 16 20-4 Tabellen viser antal til- og fraflytninger i kommunen, samt nettotilflytningen i 2016 fordelt på aldersintervaller. Tabellen indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 17
Flyttemønstre Flytninger fordelt på alder i 2016 200 150 100 50 0-50 -100-150 -200-250 -300 Nettotilflytning Tilflytning Fraflytning Figuren viser antal til- og fraflytninger i kommunen, samt nettotilflytningen i 2016 fordelt på alder. Figuren indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Kommunernes nettotilflytning for 16-24 årige i 2016 Kortet viser nettotilflytningen til kommunerne for de 16-24 årige i 2016. Nettotilflytningen defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning mellem kommuner. Indvandring fra og udvandring til udlandet er ikke medtaget. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik (-510) - (-340) (-339) - (-170) (-169) - 0 18 1-10.310
Flyttemønstre Kommunernes nettotilflytning for over 25 årige i 2016 Kortet viser nettotilflytningen til kommunerne for personer over 25 år i 2016. Nettotilflytningen defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning mellem kommuner. Indvandring fra og udvandring til udlandet er ikke medtaget. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik (-5.970) - (-313) (-312) - 0 1-312 313-625 19
Beskæftigelse Antal arbejdspladser i 2015 Antal arbejdspladser Heraf private Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere (20-64 årige) Heraf private Favrskov 18.259 13.001 70 50 Hedensted 20.265 15.838 80 62 Horsens 41.604 29.165 82 57 Norddjurs 15.228 10.145 72 48 Odder 7.519 5.451 63 45 Randers 40.113 26.515 72 48 Samsø 1.615 1.065 85 56 Silkeborg 38.858 27.948 77 55 Skanderborg 25.329 18.505 78 57 Syddjurs 14.129 10.213 63 46 Aarhus 187.872 125.627 88 59 Herning 45.014 32.668 90 66 Holstebro 29.945 19.555 92 60 Ikast-Brande 22.913 18.566 101 82 Lemvig 9.437 7.045 87 65 Ringkøbing-Skjern 29.388 23.247 95 75 Skive 21.456 14.679 84 57 Struer 8.371 5.927 73 52 Viborg 48.478 30.741 90 57 Region Midtjylland 625.793 435.901 83 58 Hele landet 2.759.407 1.884.266 83 57 Tabellen viser antal arbejdspladser og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 20-64 år i 2015 i kommunerne, Region Midtjylland og hele landet. Opgørelsen vises også for de private arbejdspladser alene. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Andel beskæftigede 20-64 årige i kommunerne i 2015 70% 72% 73% 73% 74% 74% 75% 76% 76% 76% 76% 77% 77% 77% 77% 78% 75% 74% 81% 81% 81% 20 Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen i alderen 20-64 år, der er i beskæftigelse opgjort ultimo november 2015.
Beskæftigelse Arbejdspladser pr. 100 indbyggere i 2015 36-56 Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 20-64 årige i 2015. 57-66 67-76 77-149 21
Beskæftigelse Udviklingen i antal arbejdspladser 2013-2015 Struer Lemvig Skive Silkeborg Syddjurs Viborg Randers Norddjurs Holstebro Horsens Odder Favrskov Herning Samsø Ikast-Brande Skanderborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Hedensted Region Midtjylland Hele landet -5,3% -1,6% -1,2% -0,6% -0,1% 0,0% 0,3% 0,7% 0,9% 1,1% 1,1% 1,7% 2,5% 3,1% 3,5% 3,9% 4,0% 4,4% 5,1% 2,0% 2,4% Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2013 til 2015. Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Beskæftigede med MVU og LVU 2015 Privat sektor Offentlig sektor 22 8% 9% 9% 9% 9% 10% 10% 11% 11% 11% 12% 12% 13% 13% 14% 14% 15% 16% 21% 14% 16% Norddjurs Skive Ringkøbing-Skjern Holstebro Herning Lemvig Hedensted Randers Samsø Favrskov Struer Viborg Horsens Syddjurs Ikast-Brande Odder Silkeborg Skanderborg Aarhus Region Midtjylland Hele landet 43% 40% 45% 51% 55% 48% 46% 53% 44% 58% 44% 57% 53% 50% 46% 50% 54% 54% 62% 55% 56% Figuren viser, hvor stor en andel af de beskæftigede i de midtjyske kommuner i hhv. den private og den offentlige sektor i 2015, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den offentlige sektor omfatter staten, kommuner, regioner samt offentligt ejede selskaber. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K)
Beskæftigelse Arbejdspladser i privat og offentlig sektor i 2015 Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland 16% 18% 0% 4% 5% 6% 80% 71% Private Staten Regionen Kommuner Private Staten Regionen Kommuner Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2015. De offentlige arbejdspladser er fordelt på stat, region og kommuner. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 2008-2015 86% 84% Andel af 20-64 årige 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Ringkøbing-Skjern arbejdsstyrke Ringkøbing-Skjern beskæftigelse Hele landet arbejdsstyrke Hele landet beskæftigelse Figuren viser udviklingen i andelen af 20-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige) fra 2008-2015. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen er opgjort efter bopæl. 23
Beskæftigelse Indbyggernes socioøkonomiske status i 2015 3% 4% 10% 8% 2% 5% 6% 2% 6% 3% 77% 74% Andre udenfor arbejdsstyrken Tilbagetrækning Under uddannelse Midlertidigt udenfor arbejdsstyrken Arbejdsløse Beskæftigede Ringkøbing-Skjern Hele landet Figuren viser de 20-64 åriges tilknytning til arbejdsmarkedet i 2015. Kategorien andre udenfor arbejdsstyrken dækker over personer, der ikke er i arbejde og ikke modtager nogen ydelse. Tilbagetrækning dækker folk på førtidspension, efterløn, fleksydelse og anden pension. Udviklingen i beskæftigede 2015-2025 -433 Ufaglært, studenter mv. 148 Erhvervsfaglig uddannelse 264 Kort videregående uddannelse 96 Mellemlang videregående uddannelse 293 Lang videregående uddannelse 410 Uoplyste 779 Alle uddannelser 24 Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højeste fuldførte uddannelse fra 2015 til 2025. Figuren viser udviklingen for beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K og LINE)
Pendling Pendlingsmønstre i kommunen i 2008 og 2015 2008 2015 Vækst 2008-2015 Antal 7.085 7.132 1% Indpendling I procent af antal 21% 24% 3,0 pct.point arbejdspladser Antal 5.594 6.034 8% Udpendling I procent af antal 18% 21% 3,7 pct.point beskæftigede Nettoindpendling Totalt antal 1.491 1.098 - Tabellen viser antallet af indpendlere til kommunen, antallet af udpendlere fra kommunen samt nettoindpendlingen i 2008 og 2015. Desuden vises indpendlingen i procent af alle arbejdspladser i kommunen og udpendlingen i procent af alle beskæftigede med bopæl i kommunen. Indpendlere, der bor uden for landet, og udpendlere til udlandet indgår ikke. Indpendling til kommunen i 2008 og 2015 1.921 2.007 1.361 1.329 1.018 1.102 467 337 266 292 Herning Holstebro Varde Lemvig Esbjerg 2008 2015 Figuren viser antal indpendlere i 2008 og i 2015 fra de kommuner, hvorfra indpendlingen er størst i 2015. Indpendlere fra udlandet indgår ikke. 25
Pendling Udpendling fra kommunen i 2008 og 2015 2.155 2.125 916 745 762 724 369 240 241 284 Herning Holstebro Varde Ikast-Brande Esbjerg 2008 2015 Figuren viser antal udpendlere i 2008 og i 2015 til de fem kommuner, hvortil udpendlingen er størst i 2015. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår ikke. Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde i 2008 og 2015 19 18 18 21 18 21 18 21 19 21 19 22 18 22 20 22 20 22 19 22 20 23 19 23 20 23 21 23 22 24 22 24 23 24 21 24 20 22 19 21 26 29 2008 2015 26 Figuren viser den gennemsnitlige pendlingsafstand i kilometer i 2008 og i 2015 opgjort efter bopælsområde.
Pendling Antal personer og pendlingsafstand til arbejdspladsstedsområde i 2008 og 2015 2.772 2.535 3.542 3.046 6.459 5.298 3.834 3.985 1.799 1.818 1.457 1.554 2.720 2.705 8.447 10.703 Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km 10-20 km 20-30 km 30-40 km 40-50 km Over 50 km Ringkøbing-Skjern 2008 Ringkøbing-Skjern 2015 Figuren viser, hvor mange personer der pendler for at komme på arbejde i kommunen og hvor mange kilometer, de i givet fald pendler i 2008 og 2015. Pendling fordelt på uddannelsesniveau i 2015 42% 36% 21% 19% 24% 21% 29% 29% 28% 32% 24% 21% Uden erhv. komp. udd Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle uddannelser Andel af kommunens arbejdspladser, der varetages af indpendlere Andel af kommunens beskæftigede borgere, der er udpendlere Figuren viser, hvor stor en andel af kommunernes arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt, hvor stor en andel af de beskæftigede med bopæl i kommunen (fordelt på uddannelsesniveau), der pendler ud af kommunen i 2015. Uddannelseskategorierne består af uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som dækker grundskole, ufaglærte, studenter mv., erhvervsfaglige uddannelser, KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) inkluderer akademisk bachelor og Ph.D, samt alle uddannelser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 27
Arbejdsløshed Udviklingen i fuldtidsledige fra 2007-2017 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ringkøbing-Skjern Grafen viser udviklingen i fuldtidsledige fra 1. måned 2007 til 4. måned i 2017 i kommunen. Udviklingen er sæsonkorrigeret. Danmarks Statistik bruger begrebet fuldtidsledige, der beregnes ved at omregne samtlige ledighedsberørtes ledighed til den tilsvarende fuldtidsvolumen (altså hvor mange fuldtidsledige de berørte lediges volumen svarer til). Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fra 2007-2016 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Ringkøbing-Skjern Hele landet 28 Grafen viser udviklingen i fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken fra 1. måned 2007 til 10. måned i 2016 i kommunen og i hele landet.
Arbejdsløshed Andel fuldtidsledige fordelt efter a-kasse i 2017 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Figuren viser antal fuldtidsledige fordelt efter a-kasse i 4. måned i 2017 i kommunen og i Region Midtjylland. Tallene er foreløbige. Langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fra 2009-2016 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Grafen viser antal landtidsledige i procent af arbejdsstyrken fra 2. måned 2009 til 11. måned 2016 i kommunen og i Region Midtjylland. Langtidsledige defineres som ledighedsberørte personer, der vurderes at have været ledige i mindst 12 sammenhængende måneder. 29
Erhvervslivet 30
Erhvervsstruktur Kommunens erhvervsstruktur i 2015 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3% 3% 8% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 12% 14% 27% Bygge og anlæg 5% 6% 6% Handel og transport mv. 19% 24% 24% Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed 1% 3% 4% 2% 2% 3% 3% 2% 2% 7% 10% 11% 24% Figuren viser de offentlige og private arbejdspladser i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet, fordelt på brancher i 2015. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 31% 32% Kultur, fritid og anden service 3% 4% 5% Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Hele landet Udviklingen i erhvervsstruktur fra 2012-2015 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Alle erhverv -9% -1% -5% -2% -3% -2% 0% 1% 5% 3% 7% 5% 4% 4% 1% 5% 4% 2% 3% 10% 13% 23% Ringkøbing-Skjern Hele landet Figuren viser udviklingen i antal offentlige og private arbejdspladser i kommunen og i hele landet fordelt på brancher i 2012-2015. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 31
Erhvervsstruktur Erhvervsspecialisering 2015 Erhvervsspecialisering Arbejdspladser grundet specialisering Arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.491 328 1.731 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 8.065 238 4.674 Bygge og anlæg 1.604 93-113 Handel og transport mv. 5.650 79-1.476 Information og kommunikation 277 25-851 Finansiering og forsikring 593 72-230 Ejendomshandel og udlejning 749 154 262 Erhvervsservice 2.041 62-1.229 Offentlig administration, undervisning og sundhed 6.910 74-2.390 Kultur, fritid og anden service 982 73-364 Tabellen viser kommunens antal arbejdspladser, specialiseringsgrad og specialiseringsgradens betydning for antal arbejdspladser i 2015. Kommunen er specialiseret indenfor en branche, når specialiseringsgraden er over 100. Kolonnen længst til højre viser, hvor mange flere eller færre arbejdspladser, der er i branchen som følge af, at kommunen har en større eller mindre specialisering i branchen i forhold til landsgennemsnittet. Figuren omfatter både offentlige og private arbejdspladser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Produktivitet i 2015 kr 471.026 kr 490.592 kr 495.987 kr 496.185 kr 496.328 kr 503.481 kr 505.046 kr 515.101 kr 517.740 kr 521.505 kr 527.478 kr 529.972 kr 536.280 kr 545.781 kr 549.994 kr 550.911 kr 606.541 kr 666.339 kr 675.366 kr 531.715 kr 591.170 32 Figuren viser produktivitetsniveauet i både den offentlige og private sektor i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet i 2015. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk. For en definition af værditilvækst se appendiks side 40. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K)
Iværksætteri Antal nye virksomheder med ansatte og eksport i 2011 og 2014 Antal nye virksomheder Pct. udvikling fra 2011 2014 Antal nye virksomheder med ansatte Pct. udvikling fra 2011 2014 Antal nye virksomheder med eksport Pct. udvikling fra 2011 2014 Horsens 251 2% 54-18% 18-10% Herning 240-9% 65 7% 16-11% Holstebro 140 7% 28-7% 10 11% Lemvig 50 28% 8 14% 8 700% Struer 46-25% 9 13% 5-17% Syddjurs 119-9% 24-29% 6-45% Norddjurs 89-11% 14-22% 6-40% Favrskov 144-11% 18-47% 7-30% Odder 66 12% 11 22% 10 150% Randers 250-9% 47-13% 9-50% Silkeborg 261-18% 53-4% 22 57% Samsø 15-17% 3 50% - -100% Skanderborg 194 0% 46 24% 24 71% Aarhus 1.176-1% 258 5% 99 27% Ikast-Brande 145 26% 36 100% 14 27% Ringkøbing-Skjern 134-21% 20-35% 12 71% Hedensted 131-18% 27-33% 9-18% Skive 114-1% 26-4% 7 250% Viborg 251-12% 58-24% 21-19% Hele landet 19.355-1% 4.134 5% 1.542 15% Region Midtjylland 3.816-5% 805-6% 303 11% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder, samt nyetablerede virksomheder med ansatte og eksport i de midtjyske kommuner, i regionerne og i hele landet i 2011 og i 2014. 33
Iværksætteri Etableringsrate 2014 og overlevelsesgrad 2012-2014 90% 85% Etableringsrate under og overlevelsesgrad over landsgennemsnittet Etableringsrate og overlevelsesgrad over landsgennemsnittet Overlevelsesgrad 80% 75% 70% 65% 60% Ikast-Brande Struer Herning Skive Ringkøbing-Skjern Odder Silkeborg Randers Lemvig Hedensted Horsens Viborg Skanderborg Norddjurs Holstebro Favrskov Samsø Syddjurs Etableringsrate Aarhus 55% Etableringsrate og Etableringsrate over og overlevelsesgrad under overlevelsesgrad under landsgennemsnittet landsgennemsnittet 50% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% Figuren viser etableringsraten på X-aksen og overlevelsesraten på Y-aksen. Etableringsraten er antallet af nye virksomheder i 2014 i procent af det samlede antal virksomheder i 2014. Overlevelsesgraden angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2012, der stadig eksisterer i 2014. De grå linjer viser landsgennemsnittet. Etableringsraten på brancher i 2012 og 2014 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forskning Videnservice Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Undervisning og sundhed Total 1% 0% 3% 2% 3% 6% 6% 5% 5% 4% 6% 6% 6% 5% 6% 6% 10% 12% 11% 9% 12% 10% 8% 11% 12% 8% 34 Ringkøbing-Skjern 2012 Ringkøbing-Skjern 2014 Figuren viser etableringsraten fordelt på brancher i kommunen i 2012 og 2014. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Iværksætteri Overlevelsesgraden på brancher 2012-2014 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 89% Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forskning Videnservice Kultur, fritid og anden service 40% 38% 63% 62% 71% 86% 86% 100% Figuren viser overlevelsesgraden i kommunen. Overlevelsesgraden defineres som antal virksomheder etableret i 2012, som stadig eksisterer i 2014. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Ejendomshandel og udlejning Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Undervisning og sundhed Total 78% 73% 75% 72% Ringkøbing-Skjern Andel nye virksomheder med henholdsvis beskæftigelse og eksport i 2014 Andel nye virksomheder med eksport 18% Andel med beskæftigelse Andel med beskæftigelse 16% under og eksport over Lemvig og eksportover landsgennemsnittet Odder landsgennemsnittet 14% Skanderborg 12% Struer 10% Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Aarhus Silkeborg 8% Viborg 6% Holstebro Horsens Norddjurs Hedensted Skive Favrskov Syddjurs Herning 4% Randers 2% Andel med beskæftigelse Andel med beskæftigelse og eksport under over og eksport under 0% landsgennemsnittet Samsø landsgennemsnittet 10% 12% 14% 16% 18% 20% 22% 24% 26% 28% Andel nye virksomheder med beskæftigelse Figuren viser andelen af nyetablerede virksomheder, der har henholdsvis ansatte (X-aksen) og eksport (Y-aksen) i 2014. De grå linjer viser landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og Region Midtjylland 35
Iværksætteri Nye virksomheders jobskabelse i 2012 og 2014 8 27 73 66 70 73 67 80 126 115 213 153 214 168 189 169 219 170 189 174 173 196 159 215 236 275 339 311 448 311 346 313 394 421 336 447 1.721 1.783 2012 2014 Figuren viser antallet af beskæftigede i kommunernes nyetablerede virksomheder i 2012 og i 2014. 36
Fokuserede vækstområder Region Midtjylland har i forbindelse med vækst- og udviklingsstrategien udvalgt fire styrkepositioner, regionen vil have ekstra fokus på i de kommende år. Disse fire områder kaldes de fokuserede vækstområder og indeholder; Fødevarer, Smart industri, Energi og klima, samt Kreative erhverv, IKT og Turisme. Se appendiks side 40, for en nærmere beskrivelse af de fokuserede vækstområder. Erhvervsspecialisering og produktivitet i 2014 10% Industri Gns. årlig produktivitetsstigning 2011-2014 5% 0% -5% -10% -15% Kreative erhverv IKT Turisme Energi og klima Fødevarer -20% Ingen specialisering Neutral Høj specialisering Gns. årlig produktivitetsudvikling på landsplan 2011-2014 Høj Mellem Negativ Antal beskæftigede i kommunen i 2014 Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen i 2014 og den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling fra 2011-2014 i den private sektor i kommunen, fordelt på fokuserede vækstområder. Inflationen er fratrukket den gennemsnitlige årlige produktivitet ved at bruge en generel deflator. Deflatoren er udregnet ved at dividere bruttoværditilvæksten for 2014 i løbende priser med bruttoværditilvæksten for 2014 i faste 2010-priser. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte fokuserede vækstområder. Ligger området til højre for neutral på aksen, er vækstområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet på landsplan fra 2011-2014. På den lodrette akse vises den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet fra 2011-2014 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. årsværk). Størrelsen af boblerne viser vækstområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. Jo længere mod højre på X-aksen, des mere specialiseret er fokusområdet. Jo højere oppe på Y-aksen, des større årlig produktivitetsstigning i fokusområdet. Jo større boble, des flere arbejdspladser i fokusområdet. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 37
Erhvervsstruktur Energi og klima i 2014 Fødevarer i 2014 Antal virksomheder Værditilvækst (Tusinde kr.) Eksport (Tusinde kr.) Ringkøbing-Skjern 6.044 127 1.435.495 2.683.506 37% Industri i 2014 IKT i 2014 Antal virksomheder Værditilvækst (Tusinde kr.) Eksport (Tusinde kr.) Ringkøbing-Skjern 136 38 - - - Kreative erhverv i 2014 Arbejdspladser Antal Værditilvækst Eksport Eksport- virksomheder (Tusinde kr.) (Tusinde kr.) andel Ringkøbing-Skjern 4.137 58 572.925 845.302 44% Arbejdspladser Eksportandel Arbejdspladser Antal Værditilvækst Eksport Eksport- virksomheder (Tusinde kr.) (Tusinde kr.) andel Ringkøbing-Skjern 7.884 200 2.849.325 4.315.039 41% Arbejdspladser Eksportandel Arbejdspladser Antal virksomheder Værditilvækst (Tusinde kr.) Eksport (Tusinde kr.) Eksportandel Ringkøbing-Skjern 1.076 120 231.934 - - 38 Tabellerne viser antal arbejdspladser, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunen for forskellige erhverv i 2014. For en definition af værditilvækst se appendiks side 40. Kilde: Region Midtjylland og CRT
Turismeforbruget i 2014 Tabellen viser turismeforbruget i kommunen og hele landet i 2014, fordelt på kommerciel og ikke-kommerciel overnatning. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2014 Værditilvækst og antal årsværk skabt af turismen i 2014 Ringkøbing- Skjern Hele landet I alt (mio. kr.) 2.538 94.723 Kommerciel overnatning (mio. kr.) 2.036 48.386 Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende (mio. kr.) 502 46.337 Samlet udbud (mio. kr.) 85.842 4.862.979 Turismeandel af samlet udbud 3% 2% Ringkøbing- Skjern Hele landet Turismeskabt værditilvækst (mio. kr.) 1.584 55.146 Samlet værditilvækst i kommunen (mio. kr.) 19.839 1.680.251 Turismeandel af samlet værditilvækst (pct.) 8% 3% Turismeskabte årsværk 2.886 114.900 Samlet antal beskæftigede (Årsværk) 29.620 2.765.137 Turismeandel af samlet beskæftigelse (pct.) 10% 4% Tabellen viser værditilvækst og antal årsværk skabt af turismen i kommunen og hele landet i 2014. For en definition af værditilvækst se appendiks side 40. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2014 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner i 2015 2011 2012 2013 2014 2015 Udvikling 2011-2015 Ringkøbing-Skjern 3.155 3.182 3.096 3.301 3.446 9,2% Hele landet 44.656 44.468 44.549 46.790 49.098 9,9% Tabellen viser udviklingen i antal overnatninger opgjort i tusinder i kommunen og hele landet fra 2011 til 2015. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2014 39
Appendiks Definition af de fokuserede vækstområder Vækstforum og regionsrådet har udarbejdet en vækst- og udviklingsstrategi, der skal sætte retning for den regionale indsats for at blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Vækst- og udviklingsstrategien indeholder en række højt prioriterede vækstområder, som i de kommende år vil nyde særlig opmærksomhed i Region Midtjylland. Det gælder Fødevarer, Energi og klima, Smart industri samt Kreative erhverv, IKT og Turisme. De fokuserede vækstområder indeholder en række delområder, som er udspecificeret i det nedenstående. Nogle virksomheder kan indgå under flere fokuserede vækstområder. Virksomhedsdata stammer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv fra Danmarks Statistik, og er opgjort på virksomhedsniveau fremfor arbejdsstedsniveau. Fødevarer Det fokuserede vækstområde Fødevarer omfatter virksomheder indenfor forarbejdning, salg og distribution af fødevarer, samt restauration. Datagrundlaget indeholder ikke primære erhverv, derfor er produktion af fødevarer ikke medtaget. Smart industri Det fokuserede vækstområde Smart industri omfatter hele fremstillingssektoren dvs. føde-, drikke- og tobaksvareindustri, tekstil- og læderindustri, træ- og papirindustri, trykkerier, kemisk industri, medicinalindustri, plast-, glasog betonindustri, metalindustri, elektronikindustri, fremstilling af elektronisk udstyr, maskinindustri, transportmiddelindustri, møbel- og anden industri. Energi og klima Det fokuserede vækstområde Energi og klima omfatter virksomheder indenfor indvinding af råstoffer, håndtering og behandling af affald, samt produktion af udstyr og rådgivning hertil. Datagrundlaget indeholder ikke områderne el-, gas-, fjernvarme-, og vandforsyning. Kreative erhverv I Region Midtjyllands vækst- og udviklingsstrategi behandles Kreative erhverv, IKT og Turisme som et samlet fokuseret vækstområde, men i denne publikation beskrives de som tre individuelle områder, da det giver mulighed for at vise antal arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport som hvert område bidrager med. Kreative erhverv omfatter delområderne mode, digitale visuelle industrier, design, arkitektur samt øvrige kreative erhverv. Denne inddeling af de kreative erhverv er i overensstemmelse med rapporten»analyse af potentialer og vækstbarrierer for kreative erhverv i Region Midtjylland«, der kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside. Datagrundlaget for de kreative erhverv er ligeledes fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Det betyder, at kreative aktiviteter, kulturel virksomhed, sport og forlystelser ikke indgår i tallene. IKT Det fokuserede vækstområde IKT omfatter udvikling, produktion, salg og distribution af it og telekommunikation. 40
Turisme Det fokuserede vækstområde Turisme er beskrevet med data fra VisitDenmarks rapport»turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2014«. Analysen af turismens økonomiske betydning er baseret på en beregning af turisternes forbrug. Det beregnede forbrug omregnes til turismeafledte arbejdspladser og omsætning, både direkte i turismeerhverv, detailhandel og andre. Den forbrugsbaserede beregning har isoleret fokus på»turismeproduktet«dvs. i form af overnatninger, restaurantbesøg og dagligvarekøb mv. og den afledte økonomiske aktivitet som den turistspecifikke efterspørgsel skaber. Samlet indkomst Samlet indkomst består af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, brutto formueindkomst og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en disponibel indkomst på under 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. Profilmodellens antagelser Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Profilmodellen kan anvendes til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan man også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Værditilvækst Værditilvækst er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte, profit og kapitalomkostninger mv.
42
43
Midt i statistikken Ringkøbing-Skjern Kommune 2017 Norddjurs Lemvig Ringkøbing Skjern Struer Holstebro Herning Skive Viborg Silkeborg Ikast Brande Favrskov Skanderborg Horsens Randers Aarhus Odder Syddjurs Samsø Hedensted Region Midtjylland Regional Udvikling