Hejrevangens Boligselskab



Relaterede dokumenter
Hejrevangens Boligselskab

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen

Fjernvarme fra SK Varme A/S

FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Distributionsnet Projekt nr Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Gram Fjernvarme. Projektforslag m² solvarmeanlæg September Udarbejdet af:

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Projektgodkendelse til Skårup Fjernvarme a.m.b.a. Solfangeranlæg

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken

PROJEKTFORSLAG. Distributionsnet. Projekt nr Udv. Søtofte og Søkærvej, Sdr. Onsild. Mariagerfjord Kommune

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S. Anlæg til levering af fjernvarme DATO 28/ /16

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

Projektforslag - Egedal

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

Skjern Fjernvarme A.m.b.a.

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk

Varmeforsyningsplanlægning

Projektforslag dateret Rambøll sagsnr

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG. Distributionsnet. Projekt nr Vikingeparken, Hobro. Mariagerfjord kommune

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Projektforslag Metso m.fl.

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Transkript:

Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009

HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral Sag: Hejrevangens Boligselskab afd. 5 og 6 v. Boligkontoret Danmark Sag nr. Dato: Rev.B: 1137 31.03.2009 13.05.2009 Nærværende projektforslag for ændring af blokvarmecentral er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 1295 af 13. december 2005. Indhold af projektforslag er som angivet i bekendtgørelsens kapitel 4, 21. 21, 1) Ansvarlige for projektet Bygherre: Hejrevangens Boligselskab afd. 5 og 6 Administrator: Boligkontoret Danmark Fabriksvej 8C 3000 Helsingør Kontaktperson Jan Larsen Rådgiver : Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Godthåbsvænget 4 2000 Frederiksberg Kontaktperson Mark Anderson og Søren Knudsen 21, 2 og 3) Forhold til varmeplanlægning, elforsyning og naturgasforsyning Bebyggelsen er udlagt til naturgasforsyning fra fælles varmecentral med 2 kedler. Med den forslåede løsning vil den ældste af kedlerne blive udskiftet med en biobrændselskedel med fyring af flis, hvor gaskedlen tidligere var placeret. Gaskedler. Ældste kedel til højre.

21, 4) Forsyningsområder, varmebehov, tekniske anlæg m.m. Varmeforsyningen til boligerne vil fremover blive dækket 100% af biobrændselskedlen, mens den eksisterende gaskedel fungerer som back-up. Bebyggelsen vil således fortsat være tilkoblet naturgasforsyningen. Jordledningsnet renoveres, hvor der er målt høje temperaturer på jordoverfladen. Eksisterende liggende varmtvandsbeholdere i boligerne udskiftes til stående beholdere med god afkøling. Vekslere placeret for enden af hver blok fjernes og boliger forsynes i stedet direkte fra varmecentralen. Vandmængder til blokke indreguleres. 21, 5) Tidsplan Der er aftalt følgende foreløbige tidsplan: Projektering, udbud og licitation maj august 2009 Udførelse september 2009 februar 2010 21, 6) Arealafståelser Biobrændselskedlen placeres i eksisterende varmecentral, hvor den ældre gaskedel stod. Ved siden af bygningen til varmecentralen opføres en bygning i samme arkitektur, materialer og størrelse som den eksisterende til aflæsning og opbevaring af flis. Fra offentlige vej og til den nye bygning etableres der grusvej se foto. En mindre del af arealet, hvor den nye bygning planlægges etableret tilhører Fredensborg Kommune, og er udlagt til skov/rekreative formål. Der ansøges om tinglysning af brugsret til dette areal.

Eksisterende varmecentral med skorsten i venstre side af foto. Areal, hvor bygning til aflæsning og opbevaring af flis planlægges placeret. Areal for fremtidig grusvej fra Boserupvej til bygning med opbevaring af flis. 21, 7) Forhandling med forsyningsselskaber Fredensborg Kommune har på vegne af bygherre indledt forhandlinger med HNG. 21, 8) Økonomi for brugere Varme- og varmtvandsanlæg er opbygget med fælles varmecentral og varmeledninger i jord frem til gavlbolig i hver rækkehusblok, hvor der er placeret varmeveksler. Fra varmeveksler er der for hver blok fremført varmeledninger i gulv, der forsyner de enkelte radiatorer i blokken samt en varmtvandsbeholder i hver bolig.

Denne opbygning indebærer, at der året igennem må køres med en høj fremløbstemperatur, og der er ringe afkøling grundet dårlig afkøling i varmtvandsbeholdere og tab af afkøling i varmevekslere. Desuden medfører dette stort varmetab fra kedelinstallation, varmeledninger i jord og ventilbrønde og varmeledninger i blokke. Bebyggelsen energiforbrug er ca. 215 kwh/m2, hvilket er væsentlig højere end tilsvarende ejendomme. Afdeling har derfor vedtaget at varmeforsyning skal renoveres. Den foreslåede løsning vurderes at være den bedste, såvel energimæssigt som ud fra et brugerøkonomisk synspunkt. I forhold til alternativ løsning (se nedenfor under samfundsøkonomisk analyse) vil der være følgende økonomiske fordele: Udgift til brændsel er kr. ca. 450.000 mindre årligt. Anlægsinvestering er betalt tilbage på ca. 6 år. 21, 9) Energi- og miljømæssige vurderinger Miljømæssige vurderinger Valget af flis som fremtidigt brændsel, er foruden god brugerøkonomi, også motiveret af et ønske om at reducere forbruget af fossile brændsler samt sikre forsyningssikkerhed. Produktionen af naturgas i Danmark forventes allerede at blive reduceret fra 2010, og vil efter få år betyde, at Danmark vil blive afhængig af import af naturgas fra andre lande. Rambøll A/S og Ålborg Universitet har udarbejdet rapporten Varmeplan Danmark. I rapporten skitseres hvordan Danmark på sigt kan erstatte gas med fjernvarme, biobrændsler og bl.a. varmepumper. Klima- og energiministeren, Connie Hedegaard, henviser til denne rapport i et brev til landets 92 kommuner, hvori hun opfordrer kommunerne til at se på mulighederne for at konvertere fra gas til andre energiformer. Som svar på Varmeplan Danmark tilkendegiver bl.a. HNG, at de ikke ønsker at opretholde en forsyningsstruktur som det danske samfund ikke længere prioriterer. HNG s net er afskrevet i 2014. Ved en rundringning til omkringliggende fjernvarmeudbydere (Helsingør Fjernvarme og Nordforbrænding) viste det sig, at der indenfor en rum fremtid ikke er planer om udbygning af fjernvarmen i området. Fjernvarmeforsyning af Hejrevangens Boligselskab er således ikke et muligt alternativ. Energimæssige vurderinger Afdelingens samlede gasforbrug til opvarmning og varmt vand udgør ca. 140.000 m3 naturgas årligt svarende til ca. 1.540 MWh. Nuværende forsyning fra fælles varmecentral er i øjeblikket 100% fra den nyere kedel med en estimeret årsvirkningsgrad på 80%. Den forslåede løsning, vil som beskrevet i det ovenstående indebærer, at den ældre kedel udskiftes til en ny biobrændselskedel med fyring af flis med en årsvirkningsgrad på 92%. Dette giver en årlig varmebesparelse på ca. 230 MWh.

Den foreslåede løsning, såvel som den alternative løsning, vil desuden omfatte følgende: renovering af dårligt isolerede jordledninger. nedlæggelse af varmevekslere i blokke. udskiftning af varmtvandsbeholdere i boliger. indregulering af vandmængder i blokke. Disse arbejder vil samlet set medføre en årlig varmebesparelse på ca. 90 MWh samt en årlig el-besparelse på ca. 10 MWh. 21, 10) Samfundsøkonomisk analyse Relevant alternativt løsning til den ansøgte løsning består i fortsat varmeforsyning med eksisterende gaskedel med moderniseret automatik samt øvrige arbejder som angivet ovenfor. I henhold til forudsætningerne skal der beregnes en samfundsøkonomisk nutidsværdi med kalkulationsrenten 6 %. Heri er inkluderet de samfundsøkonomiske miljøomkostninger af CO2, N2O, CH4, NOx og SO2 emissioner i projektet og i den alternative løsning, ligesom der er taget højde for de afledte samfundsøkonomiske virkninger. I den samfundsøkonomiske vurdering er der anvendt følgende anlægsudgift og levetider for den ansøgte og den alternative løsning: Relevante scenarier: Udgift ekskl. moms Kr. 49.000 Kr. 554.000 Levetid 10 år* 20 år Ansøgte løsning Biobrændselskedel med fyring af flis energipil) Udgift ekskl. moms Levetid 1.294.000 20 år Kr. 554.000 20 år Kr. 246.000 10 år Kr. 246.000 Alternativ løsning Eksisterende gaskedel Varmecentral Varmtvandsbeholdere Fjernelse af vekslere og indregulering 10 år * Der regnes med en udgift på kr. 493.000 inkl. moms til ny kedel og brænder efter 10 år. Der er vedlagt samfundsøkonomisk analyse, hvor den ansøgte løsning er sammenlignet med den alternative løsning. Analysen er foretaget med regneark udarbejdet af Bjarne Mortensen, HNG 2009 (udarbejdet udfra energistyrelsens Vejledning for samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet ). Det fremgår af analysen (se vedlagte inddata- og resultatark fra analysen), at den ansøgte løsning samlet set over en 20 års periode er kr. 1.773.300 eller 18% bedre end den alternative løsning. Det fremgår desuden at prisen for CO2 fortrængning er kr. -113,- pr. ton. Til sammenligning har Energistyrelsen fastlagt en maximal pris på CO2 fortrængning på kr. 180,- for projekter med skift af varmeforsyning. Der er en række andre forhold som vil indvirke gunstigt i samfundsøkonomien for den ansøgte løsning: En biobrændselskedel er alsidig m.h.t. brændselstype. Der kan i samme kedel også anvendes energiafgrøder som pil, elefantgræs og energikorn.

De anvendte emissionerne gælder for villaanlæg. Emissioner vil være mindre for større anlæg som dette. Der er i beregningerne ikke taget højde for skattekommissionens udspil, hvor bl.a. højere energiafgifter og afgift på biobrændsler, må formodes at forbedre samfundsøkonomien for biobrændselsanlæg. Mark Askegren Anderson & Søren Knudsen