Øko-fællesskaber skyder i vejret

Øko-fællesskaber skyder i vejret Det økologiske fællesskab er bestemt ikke gået af mode. Rød+Grøn har mødt nogle af pionererne og de mange nye initiativtagere. Side 8-11 Medlemsblad for Enhedslisten September 2012 nr 38

Kolofon Dette nummer Rød+Grøn i forandring s4-5 Nyt layout og nye artikelserier. Tema: Økologiske fællesskaber s8-11 Om gamle og nye øko-fællesskaber. Lørdag for Lighed s17 Slå på grydelåg for lighed hver lørdag. Enhedslisten i Europa s22-23 Sommeruniversitet i Grækenland. Hedt kampagne-efterår + s14-16 + Storstilede efterårskampagner skal skabe bedre forhold for de arbejdsløse og presse regeringen ind på det røde spor. + Arktis overlevelseskamp s6-7 Mens isen smelter i rekordfart, står olieselskaberne i kø for at bore efter olie i Arktis skrøbelige natur. + Gule fagforeninger s12-13 De har eksisteret i over 100 år og har vind i sejlene som aldrig før. Faste artikler Portræt s3 Merete Hornecker Sværvægter s18-19 Det hellige arbejdsudbud Rød Kultur s20-21 Rundt i Ø-landet s24-25 Nyt fra Hovedbestyrelsen s25 Debat s26-29 Kalender s30-31 Kammeratlig hilsen s32 Dennis Kristensen Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Lole Møller, Lene Rygaard, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Anja Barfod, Sonja Jacobi, Tobias Clausen, Sarah Glerup Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Næste deadline: 12. okt. kl. 9.00 Debatindlæg: må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Rød+Grøn Oplag: 10.500 Tryk: Scanprint RETNING Strejkeretten under angreb Et af vores vigtigste faglige redskaber er overenskomsten. Forhandling og faglig aktivitet har sikret aftaler med 37 timers arbejdsuge, mindsteløn, tillæg for skæve arbejdstider, løn under sygdom og meget andet. Intet er kommet af sig selv mange har ydet store ofre. I Vejle har restauratøren på Vejlegården opsagt sin overenskomst med 3F og tegnet en overenskomst med Krifa (Kristelig Fagforretning). Den er 6.680 kr. billigere per ansat per måned. 3F har svaret igen med konflikt. De borgerlige raser. Fagbevægelsen bruger mafia-agtige bøllemetoder, siger de, selvom der alene er anvendt lovlige og anerkendte faglige kampskridt. Anonyme kredse har i kølvandet på de borgerliges raseri lagt 3F s hjemmeside ned og truer faglige ledere på livet. De kalder det frihedskamp. Hvis frihedskamp kan foregå ved et bord med flæsk og persillesovs, ja så kan selv Venstre og Liberal Alliance være med. Deres frihedskamp handler om flere rettigheder til arbejdsgiverne på bekostning af de ansatte. 2 Rød+Grøn September 2012 De har stillet lovforslag om, at man ikke må strejke for at få en overenskomst, hvis der findes en i forvejen. De har ikke forstået, hvad det vil betyde for indsatsen mod fidusfirmaer fra bl.a. Østeuropa, der presser løn- og arbejdsforhold temmelig hårdt. Vi skal støtte kampen i Vejle og alle andre steder, hvor fagforeninger slås for ordentlige løn- og arbejdsforhold. Ingen skal få held til at fjerne eller forringe strejkevåbnet. Vi ønsker 3F Vejle, og alle andre fagforeninger, succes med arbejdet for overenskomst både på de arbejdspladser, der ingen overenskomst har, og de, der prøver at skyde genvej gennem discount-overenskomster med Krifa. Vi bakker jeres kamp op og kommer, når I har brug for det. Vores våben i den kamp er argumenter, udholdenhed, sammenhold og solidaritet. Sluttelig skal der lyde en tak til de fire Enhedslistefolk fra Billund, som stod bag støttedemonstrationen den 4. august. Det var flot arbejde!»hvis frihedskamp kan foregå ved et bord med flæsk og persillesovs, ja så kan selv Venstre og Liberal Alliance være med. Deres frihedskamp handler om flere rettigheder til arbejdsgiverne på bekostning af de ansatte«christian Juhl Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten

Fotos: R+G Fleksjobbernes politiske bedstemor Merete Hornecker var med til at stifte Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og knokler for, at den aktuelle reform ikke bliver fleksjobordningens ligkistesøm. Sarah Glerup, Rød+Grøn Der er to ting, Merete Hornecker gerne vil være sikker på, at jeg får med: At hun er et politisk menneske, som har haft politisk arbejde som rød tråd hele livet. Og at hun har fem børnebørn. Umiddelbart forekommer et hektisk arbejdsliv i København og bedstemoridyl langt ude på landet svære at forene, men for Merete fodrer de to ting hinanden. Når jeg kommer hjem fra arbejde og går en tur op til enden af min grund, som ligger ud til vandet, så kan jeg være nok så stresset; hvis jeg sætter mig dér, og mine to hunde løber omkring mig, så falder skuldrene ned. Det er sådan, jeg lader op. Landskontor i baglokalet At lade op er afgørende, når man ikke har så mange kræfter som andre at gøre godt med. På grund af en smadret ryg er Merete en af de danskere med nedsat arbejdsevne, som har stor glæde af den fleksjobordning, der nu skal reformeres. Eller nedlægges, som Merete tørt siger: Da jeg via LAFS var til foretræde for Folketinget i maj, var min slutreplik, at jeg ville blive rigtig, rigtig glad, hvis politikerne ville garantere, at det ikke var en udfasning af fleksjobordningen, der var i gang. Det fik jeg ikke noget svar på og det var jo sådan set svar nok. Merete har fulgt ordningen hele vejen. I dag er hun socialpolitisk konsulent i Dansk Fibromyalgiforening, hvor hun rådgiver om blandt andet fleksjob, og før det var hun sekretariatsleder og i fem år formand for LAFS, som hun selv var med til at stifte i 2001. Det første år foregik alt arbejdet fra min hjemmeadresse. Det gik fint, da vi kun var 100 medlemmer, men da vi blev 2.500 medlemmer..! Hun ryster på hovedet og griner ved mindet. Et kæmpe tab af en unik ordning Grinet falmer, da vores snak vender tilbage til den reform, der vil gøre det sværere at få og leve af fleksjob i fremtiden. Især via LAFS har Merete forsøgt at råbe politikerne op, men ud over Enhedslisten har de fleste vendt døve øren til. Politikerne har valgt at se bort fra al den dokumentation, vi er kommet med. For eksempel når vi modbeviste beskæftigelsesministerens påstand om, at en buschauffør ikke vil miste penge på reformen. De lytter slet ikke, og det er nyt. Kampen har haft personlige omkostninger. I maj måtte Merete lade sig indlægge akut, fordi hendes blodtryk var faretruende højt. Og jeg er endda så gammel, at for mit arbejdsliv betyder reformen ingenting! Men jeg oplever det her som et kæmpe tab for os alle sammen. Et tab af en unik ordning, der sikrer, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan fortsætte med at bruge den. Hun understreger dog, at det sidste ord i sagen endnu ikke er sagt. Nu kommer høringsfasen, hvor LAFS vil komme med bemærkninger til stort set det hele. Hvis fagbevægelsen, som har været så godt som usynlig, kommer mere på banen, og hvis Enhedslistens medlemmer også bakker op så kan det være, at vi trænger bedre igennem. Læs mere om fleksjobreformen på enhedslisten.dk/tema/fleksjob, hvor du også kan downloade en flyer til print og uddeling. Merete Hornecker Født 1950, er gift, har to børn og fem børnebørn. Bor i Klint nær Nykøbing Sjælland. Oprindeligt butiks- og kontoruddannet, men har brugt det meste af sit arbejdsliv på politik de sidste ti år især på fleksjobordningen. Rød+Grøn September 2012 3

rød+grøn Medlemsbladet skifter ham Som du måske allerede har lagt mærke til, ser medlemsbladet lidt anderledes ud end det plejer. Vi har bedt Enhedslistens art director Maria Hejl Prudholm forklare lidt om forandringerne. Simon Halskov, Rød+Grøn Som et led i en større revidering af vores medlemsblad, har Rød+Grøns grafiske udtryk også gennemgået nogle forandringer. Blandt andet er bladets forsidelogo lavet om og har flyttet placering. Det nye logo er et redesign af det gamle logo. Det er udarbejdet efter et ønske om at slippe for firkanten i venstre hjørne, som vi synes låser forsiden og tager for meget fokus fra billedet og bladets hovedhistorie eller tema, som forsiden henviser til, forklarer Maria Prudholm, der som Enhedslistens art director står for medlemsbladets grafiske design. Fremover løber logoet ned langs forsidens højre side. Den anderledes placering har jeg valgt, fordi jeg gerne vil videreføre den stolte tradition, der er i min branche at det er på venstrefløjen, de nye ideer og design bliver udviklet. Logoet er nu placeret, hvor det fungerer bedst og ikke bare der hvor det plejer. Ny indholdsfortegnelse Også på medlemsbladets side to er der sket markante forandringer. Vi ville gerne have en indholdsfortegnelse, der viste alt indholdet for at skabe er godt overblik. Indholdet er nu delt op i to kategorier: Faste artikler og Røde+grønne gengangere Foruden de mange artikler, der dækker et bredt spektrum af aktuelle politiske spørgsmål, har Rød+Grøn en række af faste artikelserier. Vi giver et overblik over dem her. Retning På side 2 finder man medlemsbladets første artikel under navnet Retning. Der er tale om en leder, som går på skift mellem medlemmer af partiets ledelse og folketingsgruppe. Her tager skribenten fat i et emne, der er særligt relevant og aktuelt for Enhedslisten. Portræt Side 3 rummer et portræt af et medlem af Enhedslisten, som har 4 Rød+Grøn September 2012 en eller flere gode historier at fortælle. Af og til en velkendt person, andre gange et mere ukendt medlem. Sværvægter Som titlen antyder er sværvægter-artiklerne lidt tungere end bladets øvrige indslag. Her kommer et specifikt og ikke nødvendigvis højaktuelt emne under behandling af en person, der har et særligt indgående kendskab til emnet. Tre små skarpe af nogen kaldet Duellen, opridser et væsentligt dilemma i Enhedslisten. To medlemmer, der har en afgørende forskellig tilgang til et politisk emne, besvarer de samme tre spørgsmål. Artiklen hjælper dermed Enhedslistens medlemmer med at forstå, hvor dilemmaet eller uenigheden ligger i den udvalgte sag. Sværvægter og Tre små skarpe skiftes til at være i bladet, som regel på midtersiderne 16-17. Rød kultur I sidste halvdel af bladet finder man et par siders kulturstof, som formodes især at interessere mennesker på venstrefløjen. Ingen kulturel disciplin er for snæver til at blive beskrevet, men ofte vil kultursiderne tage afsæt i storgenrer som litteratur, musik og film. Rundt i Ø-landet Her finder man nyheder, store som små, fra Enhedslistens afdelinger, udvalg og andre organer. Rundt i Ø-landet består typisk af tre små notitser og en længere historie. Rundturen deler ofte opslag med Nyt fra Hovedbestyrelsen, som skrives af skiftende hovedbestyrelsesmedlemmer. Kammeratlig hilsen På bagsiden finder man en Kammeratlig hilsen bestående af meninger om og opfordringer til Enhedslisten. Klummen skrives af velkendte personer, som har en relation til det politiske centrum-

Kort nyt fra Folketinget sådan da Dette nummer. Det giver et godt overblik at dele det op, og medlemmerne vil hurtig blive vant til det og kender det også fra andre blade. Desuden gør vi medlemmerne opmærksomme på, at vi har faste artikler, forklarer Maria. En mindre, om end væsentlig nyskabelse, er de emnetekster, der er placeret i oppe venstre hjørne på alle opslag. Emneteksterne vil gøre det lettere for læserne at orientere sig i bladet og få et hurtigt overblik over, hvad artiklerne handler om. Side 2 er nu forsynet med en komplet indholdsfortegnelse, som vil gøre det lettere at finde rundt i bladet. venstre, men som ikke er medlem af Enhedslisten. På bagsiden finder man også en Ny i Enhedslisten og Tre ting du kan gøre i den pågældende måned. Hvis du har en god idé til en eller flere artikler, som kan bruges til vores faste artikelserier, så send en kort beskrivelse af idéen til medlemsblad@enhedslisten.dk. Alle idéer vil blive drøftet på redaktionens månedlige møder (som holdes den første torsdag efter den 20. i måneden), og mange af dem vil blive realiseret. Hvis en idé er bundet op på en tidsbestemt begivenhed, opfordrer vi til, at man sender den i god tid (gerne en måned før). Kurser skal sikre transseksuelle Sagen om to transkønnede asylansøgere, der har været udsat for grove overgreb i Sandholmlejren, bør føre til ændringer i asylsystemet, mener Johanne Schmidt- Nielsen. Konkret foreslår Enhedslisten, at kurser skal klæde personalet i Udlændingeservice og i Røde Kors centre bedre på til at forholde sig til transkønnede. Det er helt afgørende at styrke personalets viden om og forståelse for transkønnedes situation for at undgå den form for krænkelser og grove mishandling, som vi har set i den aktuelle sag, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun foreslår, at Danmark lader sig inspirere af Sverige, der har undersøgt forholdene for homoseksuelle og transkønnede i asylsystemet og efterfølgende valgt at uddanne personalet bedre. Numre på politiuniformer Klager over politiet er i praksis umulige, så længe betjentene ikke kan identificeres. Derfor vil Enhedslisten have synlige numre på alle politiuniformer. Den aktuelle anledning til forslaget er en klagesag over en uberettiget anholdelse, der har kørt i to et halvt år uden resultater, fordi man ikke har kunnet identificere de ellers affotograferede betjente. Det er helt centralt for retssikkerheden og tilliden til politiet, at borgere kan klage. Det vil en nummerordning medvirke til, mener Christian Juhl. Hvis de enkelte betjente bærer klart synlige numre, vil det gøre det langt nemmere at klage over konkrete krænkelser. Og vi vil dermed undgå at havne i en så absurd situation igen, siger Christian Juhl og henviser til, at Norge med stor succes har indført numre på politiuniformerne. Rød+Grøn September 2012 5

klima Kamp for Arktis overlevelse Den arktiske is smelter i rekordfart. Imens står selskaber i kø for at bore efter olie i Arktis skrøbelige natur, hvor et udslip vil få katastrofen i Den Mexicanske Golf til at ligne det rene vand. Simon Halskov, Rød+Grøn Skal vi arbejde revolutionært eller reformistisk? Det spørgsmål deler vandene, når man spørger Verdens absolut største miljøorganisationer om, hvordan vi skal gribe den gigantiske klimaudfordring på Arktis an. En ting er de dog rørende enige om: Den globale opvarmning, der får isen til at smelte, skaber allerede store problemer for dyr, mennesker og natur i det arktiske område. Og der er desværre kun udsigt til, at problemerne vil blive meget værre. Arktis og Antarktis er blandt de områder, der bliver ramt hårdest og hurtigst af klimaforandringerne. De dyr, der lever der, er allerede under pres og mister deres naturlige jagtområder og fourageringsområder. Samtidig skaber den øgede CO 2 -udledning en forsuring af havene, som lægger Arktisk Råd et pres på fiskearterne, fortæller Jon Burgwald, Arktis-ekspert hos Greenpeace. Også i Verdensnaturfonden (WWF) ser man med stor alvor på klimaforandringernes indflydelse på Arktis. Hver gang man har forudset et eller andet helt forfærdeligt scenario inden for fem år, har det udviklet sig værre, end man har forudset. Og når temperaturen i havet stiger en halv eller en hel grad, påvirker det havets dyreliv i enorm grad og dermed også lokalbefolkningens muligheder for fiskeri og fangst, påpeger Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Danmark. Højrisikable olieboringer Arktis trues imidlertid ikke kun af den globale opvarmning. Også formodningen om, at området rummer enorme mængder olie, udgør en voldsom trussel for de dyr og mennesker, som lever nord Oprettet i 1996 som et mellemstatsligt forum for samarbejde på højt niveau om sager af fælles interesse for både lande og befolkninger i Arktis. Medlemsstaterne i Arktisk Råd er Canada, Danmark (inkl. Færøerne og Grønland), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Herudover deltager seks oprindelige folks organisationer i samarbejdet. I øjeblikket presser Kina voldsomt på for at få tildelt permanent observatørstatus i Arktisk Råd, hvilket skyldes en interesse i at få adgang til Arktis olie, gas, mineraler og jordarter samt interesse for de transportruter, der kan forbinde Stillehavet og Nordatlanten, hvis Arktis bliver isfrit. Jon Burgwald, Arktis-ekspert hos Greenpeace. for polarcirklen. Olieselskaberne øjner profit og rykker med rivende hast ind i Arktis for at bore efter olie. Olieboringerne er ekstremt risikable. Risikoen for olieudslip er meget, meget stor, blandt andet fordi man foretager dybhavsboringer i et område, som isbjerge driver gennem. Et olieudslip risikerer at dække flere gange Danmarks størrelse, og olien vil blive i miljøet i 30-40 år, fordi det kolde klima ikke muliggør en naturlig nedbrydning, og fordi vi ikke har teknologien til at fjerne den, fortæller Jon Burgwald. En særlig risiko ved olieboring i Arktis er desuden, at man ikke kan nå at stoppe et såkaldt blowout, hvor olien fosser ukontrollérbart ud, før vinteren kommer, og havisen dækker området igen. I så fald kan man intet gøre for at standse udslippet, og man må lade olien fosse ud i helt op til otte Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Danmark. måneder, før isen tør, siger Jon Burgwald. Alternativer til olie I WWF deler man til fulde Greenpeaces bekymring. Organisationen har dog den opfattelse, at et land som Grønland, hvis undergrund menes at rumme store mængder olie og sjældne jordarter, har ret til at udnytte deres ressourcer, ligesom alle andre lande. Vi synes ikke, man kan sige til grønlænderne, at de skal være det første folk i verden, som ikke udnytter deres ressourcer. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det sker på en bæredygtig, gennemtænkt og fornuftig måde, understreger Gitte Seeberg og uddyber: Det er vigtigt, at man får identificeret de områder, som er vigtigst for økosystemet, og holder sig ude af dem. Allerhelst så vi dog, at man undlod at bore efter olie, indtil vi er sikre på, at sikker- 6 Rød+Grøn September 2012

Greenpeace-aktivister ved Alaskas kyst, der er blandt de områder, hvor olieselskaber vil bore efter olie. heden er tilstrækkelig hvis den da nogensinde bliver det. Storpolitisk magtspil I Greenpeace arbejder man for, at offshore olieboringer skal forbydes i hele Arktis. Samtidig påpeger organisationen, at Grønland har mulighed for at grave sig til en rigelig indtægt, selv hvis man lader olien ligge. Der er et enormt potentiale i udvindingen af Grønlands sjældne jordarter. Jordarter, som vi vel at mærke kan bruge til fornuftige ting som de superledere, vindmøller og solceller, der skal opbygge den vedvarende energi, vi har brug for, mener Jon Burgwald. En helt central brik i spillet om Arktis er Arktisk Råd, hvori nationerne omkring det arktiske område sidder. Blandt de kun otte lande i rådet er Danmark, hvorfor Greenpeace mener, at chancen for at påvirke udviklingen også går gennem Danmarks repræsentation i Arktisk Råd. Denne vurdering deles af WWF. Vi anser Arktisk Råd for at være omdrejningspunktet for de politiske beslutninger, der skal træffes. Og som den eneste NGO, der har en observatørstatus i Arktis råstoffer Arktisk Råd, arbejder vi dermed også meget med det politiske lag i diskussionen om Arktis fremtid, fortæller Gitte Seeberg. Selvom Arktis er blevet offer for et storpolitisk magtspil, understreger Jon Burgwald, at der skal mere til end politisk indflydelse for at undgå den totale klimakatastrofe på Arktis. Vi mener, at vi har brug for den globale bevægelse for at forhindre, at det her område, som jo er helt unikt og som aldrig tidligere har været udsat for et sådant pres, ikke bliver ødelagt, siger Jon Burgwald og opfordrer alle til at skrive under på den globale underskriftindsamling, som Greenpeace har igangsat for at forbyde olieboringer i Arktis. Du kan skrive under på www.savethearctic.org. Amerikanske geologer vurderede i 2008, at der indenfor den nordlige polarcirkel findes 90 milliarder tønder olie og 44 milliarder tønder naturgas, svarende til 25 procent af Verdens tilbageværende olie og gas. Den arktiske undergrund er imidlertid vanskeligere at udvinde olie fra end noget andet sted på jorden, og risikoen for et olieudslip er overhængende, blandt andet på grund af drivende isbjerge. Samtidig vil et olieudslip i isfyldt farvand være umuligt at håndtere og have katastrofale følger for det arktiske miljø. Rød+Grøn September 2012 7

økologi Pionererne på det gamle gods På et ældgammelt gods i Hornsherred finder man et af Danmarks største og mest omtalte kollektiver, Svanholm. Siden 1978, hvor de første kollektivister rykkede ind, har Svanholm været udgangspunkt for økologisk landbrug, fælles økonomi og fælles beslutninger. Simon Halskov, Rød+Grøn Hvornår bliver et kollektiv så stort, at der nærmere er tale om en landsby end et bofællesskab? Det er det første spørgsmål, der falder mig ind, når jeg træder ind på Svanholms 415 hektar, hvor 50 børn og 80 voksne har deres hjem og mange af dem også deres arbejde. Der er ingen modsætning mellem de to; Svanholm er da både et bofællesskab og en landsby, lyder svaret fra Elsebeth, som var med til at starte storkollektivet i 1978 og har boet der lige siden. Økonomien er også en væsentlig faktor til, at det ikke føles som en landsby. Vi kan godt sidde og snakke om, hvad naboen gør, men vi er altså afhængige af naboen på en anden måde end i en landsby, supplerer Elsebeths Svanholm Storkollektivet Svanholm blev stiftet i 1978 ud fra et ønske om at skabe et mere helt liv. I dag bor der 85 voksne, 56 børn og et varierende antal gæster på godset, der menes at stamme fra midten af 1200-tallet. Fællesskabet rummer flere nationaliteter, faglærte, ufaglærte, mellemuddannede, akademikere og pensionister. Der er ingen formel leder på Svanholm, hvis øverste myndighed er det månedlige fællesmøde. Svanholm råder over 415 hektar jord, hvoraf 230 hektar går til agerbrug, 130 hektar er skov og 55 hektar består af søer, eng, bygninger og park. Ud over fællesøkonomien og fællesmøderne er økologien et kerneområde på Svanholm, hvor næsten al mad er økologisk dyrket og hjemmelavet. Kollektivet er selvforsynende med de fleste grønsager, mælkeprodukter, brød og oksekød. Svanholms store vindmølle producerer cirka lige så meget strøm, som kollektivet forbruger. Varmen får beboerne fra solceller og et fyr, der forsynes med træ fra egen skov. Mai. 38 år. Har boet på Svanholm siden 2003 sammen med sin søn. Har arbejdet i Svanholms egen børnehave i mange år og er arbejdssøgende i øjeblikket. Jeg flyttede fra Nørrebro efter længe at have haft en idé om, at jeg gerne ville leve i et fællesskab. Jeg havde også gjort mig overvejelser om, at fællesskabet skulle have nogle særlige værdier, og på den måde kom jeg på sporet af Svanholm. Jeg er generelt meget tilfreds og glad for at bo her. Og jeg er rigtig glad for fællesskabet og den model, vi har valgt at indrette os efter. Den bæredygtige levevis, det dér med at tænke på, at der er en generation efter os, passer mig rigtig godt. Elsebeth. 63 år. Har boet på Svanholm siden 1978 sammen med Bo og deres to børn. Har været læge i 34 år og arbejder i dag med bl.a. akupunktur i Svanholms egen klinik. Jeg har boet her siden starten, hvor jeg var i slutningen af 20 erne. På det tidspunkt var kollektiver meget oppe i tiden, og jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg skulle bo i kollektiv. Og så var det vigtigt for mig, at det var et rigtig stort kollektiv, og at det var på landet. Jeg er her stadig på grund af fællesskabet, fællesøkonomien og økologien. Og så er overgangen fra at være i fuldt arbejde til at være pensionist fremragende her! Man gør det fuldstændig glidende og, afhængig af din formåen, kan du altid et eller andet, som bidrager til fællesskabet. Det er utrolig tilfredsstillende. 8 Rød+Grøn September 2012

Storkollektivet Svanholm råder over 415 hektar odsherredsk jord. Siden 1978, hvor de første kollektivister rykkede indpå det gamle gods, har Svanholm drevet økologisk landbrug. I dag finder man også vindmøller, solceller og sågar egen spildevandsrensning på Svanholm. Fotos: R+G mand Bo og hentyder til, at 80 rummer Svanholm også alt fra Tit og ofte får jeg den der ma- procent af beboernes indkomst doktorer og professorer til ganske vefornemmelse af, at der er en går til fællesskabet. De resteren- almindelige lønmodtagere, der kraft, der binder os sammen. Man de 20 procent beholder man selv arbejder ude i det store samfund oplever den typisk ved fælles- som lommepenge. og bringer størstedelen af lønnen sarrangementer, hvor vi løfter Doktorer og landmænd hjem til fælleskassen. Vi er virkelig en meget blan- i flok og gør noget sammen. Der kan man blive helt grundglad og Den fælles økonomi har været én det forsamling. Generelt er vi lykkelig over at være her, siger af Svanholms tre grundpiller lige nok til venstre for midten politisk Mai, der i 2003 flyttede til Svan- fra start, mens de øvrige to er fæl- set, men vi har aldrig nogensinde holm med sin søn. Christina, som les arbejde og fælles beslutnin- kunnet blive enige om et klart po- har boet på Svanholm med sin ger. En stor del af det fælles arbej- litisk manifest eller partitilhørs- mand og to børn i seks år, supple- de går med kollektivets store øko- forhold, fortæller Elsebeth. rer: logiske landbrug, som gør beboerne stort set selvforsynende med kød, grønt, brød og mejeriproduk- Kraften, der binder os sammen For to år siden fik vi på en weekend bygget en legeplads og forskønnet området her. Hvis ter. Resten af landsbrugsvarerne Selvom svanholmerne er vidt for- man selv skulle gøre det, ville sælges til supermarkeder. skellige, er der en enorm samhø- man jo endnu ikke være færdig. Mens nogle beboere arbejder righed blandt de 130 mennesker Så kan man virkelig mærke, at det Du kan besøge Svanholm, når de professionelt med service- og på det gamle gods, som har eksi- giver mening at være 80 menne- holder høstmarked 2. september. produktionsarbejde i kollektivet, steret i ca. 800 år. sker i stedet for to. Læs mere på www.svanholm.dk. Bo. 67 år. Har boet på Svanholm siden 1978 sammen med Elsebeth og deres to børn. Har arbejdet som landmand i Svanholms økologiske landbrug hele sit arbejdsliv. Jeg er meget til det sociale liv, så da Svanholm dukkede op med idéen om mange forskellige mennesker med forskellige erhverv, lød det helt rigtigt. Jeg var overmodent klar til at komme i gang med at lave landbrug, og sammen med en kollega, der også havde landbrugseksamen, etablerede vi landbruget her og tog også initiativ til en økologisk forening. Nu, hvor jeg er kommet i pensionsalderen og ikke kan arbejde som landmand, beskæftiger jeg mig med naturpleje. Det er beslægtet med at være økolog, men jeg skal ikke hele tiden tænke på, om det, jeg laver, kan betale sig økonomisk. Christina. 38 år. Har boet på Svanholm siden 2006 sammen med sin mand og deres to børn. Har arbejdet som journalist i København og siden på Svanholm, hvor hun også har arbejdet i køkkenet. Vi havde boet på Nørrebro i mange år og ville give vores børn nogle friere og grønnere rammer. Samtidig ville vi gerne eksperimentere med det, der er blevet normalen egen økonomi, egen bolig og i stedet afprøve omfordelingsteorier, fælleseje og fælles ledelse i praksis. Jeg kan rigtig godt lide, at vi har fælles økonomi, at vi er med til at udvikle økologien og at vi er så mange forskellige slags mennesker. Og så er det også bare fedt, at vores to børn har en masse legekammerater og meget friere rammer her, end vi kan give dem andre steder. Rød+Grøn September 2012 9

Lokal fairtrade Ifølge Mette er det en udbredt skrøne, at Københavns Fødevarefællesskab bare handler om at købe så billige økologiske varer som muligt. Hvis det var målet, kunne vi jo bare gå i Fakta! Jeg vil hellere formulere det sådan, at med fødevarefællesskabet kan landmændene få flere penge for deres grøntsager, og vi kan få flere lokalt producerede økologiske grøntsager med velsmag og høj kvalitet til en fair pris, forklarer Mette. For at disse tanker skal udmønøkologi Økofællesskaber i hastig vækst Overalt i Verden trodser såkaldte fødevarefællesskaber supermarkedernes fokus på profit og manglende kvalitet ved selv at distribuere madvarerne. I København finder man et vellykket eksempel på et sådant fødevarefællesskab. Anja Barfod, Rød+Grøn Udviklingen er gået stærkt. Sidste år voksede Københavns Fødevarefællesskab (Kbhff) fra 500 til 3.500 medlemmer, og interessen er bestemt ikke aftagende. Det bevidner jeg, da jeg på en Nørrebro-café møder Mette og Andreas, som er aktive i Kbhff. For mens Mette fortæller, at hun dagen forinden er vendt hjem fra Warzawa, hvor hun holdt oplæg om det københavnske fødevarefællesskab, kommer pigen fra nabobordet høfligt hen og spørger, om hun må citere fra det, der bliver sagt. For hun er faktisk i gang med at skrive en opgave om Københavns Fødevarefællesskab. Sådan er det hele tiden, siger Mette. Interessen er enorm. Både fra medier, fra folk, der vil hjælpe til, og fra grupper, der selv vil starte noget tilsvarende. Og så er der rigtig mange studerende, der skriver om os. Det er jo fantastisk. Kbhff drives ud fra ti grundprincipper, som både handler om, hvordan udbuddet af fællesskabets fødevarer skal være, og hvordan fødevarerne skal distribueres. Alle større beslutninger tages på medlemsmøder, hvor man i fællesskab finder en løsning, som alle kan acceptere. Konsensusdemokrati Derfor er det vigtigt, at man ikke deltager på fællesmøderne bare for at overbevise andre om lige præcis sin egen forkromede løsning på det hele. Men at man i stedet lytter og prøver at forstå forskellige interesser, bekymringer og løsningsforslag, og at man har forståelse for og vilje til at finde en løsning, der tjener det fælles bedste, forklarer Mette og suppleres af Andreas: Selvom mange oplever det som en gentagelse, så indledes alle fællesmøder med en introduktion til disse konsensus-tanker. For vi tror på, at det virker. Jeg går tit fra møderne og er helt høj over, hvor meget vi får Københavns Fødevarefællesskab Er en medlemsdrevet, apolitisk indkøbsforening, der tilbyder økologiske, lokalt producerede fødevarer til sine medlemmer. Alle kan være med, det koster 100 kr. at blive medlem, og melder man sig ind, forpligter man sig til at arbejde tre timer om måneden. Målet er at gøre det muligt for alle at have råd til at kunne købe økologiske, velsmagende, lokalt producerede og bæredygtige fødevarer. Læs mere på kbhff.dk skabt, og hvordan vores beslutninger bliver truffet med stor opbakning, indskyder Mette. Naturligvis er der ikke enighed om alt i Københavns Fødevarefællesskab. For eksempel var det en diskussion om import af avocadoer fra Israel, der i sin tid førte til vedtagelsen af de ti grundprincipper. I Københavns Fødevarefællesskab bidrager alle medlemmer med mindst tre arbejdstimer om måneden. Fotos: R+G 10 Rød+Grøn August 2012