Luther med liv og lyst

Relaterede dokumenter
Gudstjenestens forløb

Tro og ritualer i Folkekirken

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Juledag d Luk.2,1-14.

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

De syv dødssynder - Elevmateriale

GLÆDELIG JUL. Indholdsfortegnelse: Julen har bragt velsignet bud 1. Glade jul dejlige jul Det kimer nu til julefest

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

2. påskedag 28. marts 2016

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng Mel: Flemming H. Meng 2004

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

9. Det kimer nu til julefest

Morgensang i Vejen Kirke,

Julesange. Sange. Glade jul, dejlige jul. Dejlig er jorden. Julen har bragt velsignet bud. Et barn er født i Betlehem. Det kimer nu til julefest

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Onsdag, den 17 oktober 2012

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Tidebønner påskelørdag. Morgensang

KØLSTRUP OG MUNKEBO FOLKEKIRKEN

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl og 11.30

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

KONFIRMANDER OG LUTHER

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Fra årsplan til emneudtrækning

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

Pinsedag 4. juni 2017

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Transkript:

Luther med liv og lyst Salmesang i Vejen kirke 2017-18 - LÆRERHÆFTE Martin Luther Levede i Tyskland fra 1483-1546 og er kendt som munken, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. Og i år fejrer vi 500 års jubilæum for reformationen. Det er 500 år siden, at Luther skrev 95 teser eller synspunkter, som blev slået op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland. Teser og synspunkter, som for alvor satte gang i reformationen. Reformationen fik ikke kun betydning for kirke og tro men også for skolen, samfundet, familieliv, forståelse af fælles ansvar. Tanker som stadig præger os i dag. 1

2

UNDERVISNINGSMATERIALE Indhold UNDERVISNINGSMATERIALE... 3 Introduktion... 5 Materialets opbygning... 5 Mål for arbejdet med "Luther - liv og lyst" 2017"... 7 Nu fryde sig hver kristen mand... 8 Luther og forventninger... 8 Om salmen... 8 Tips, opgaver og aktivitet... 8 Gud er en stærk og sikker borg... 10 Luther, skolen og sproget... 10 Om salmen... 10 Opgaver og info... 10 På en dør i Wittenberg... 11 Luther, bøger og internettet... 11 Om sangen... 11 Opgaver... 11 Menneske din egen magt... 12 Luther og samvittigheden... 12 Om salmen... 12 Opgaver, aktivitet og info... 12 Det kimer nu til julefest... 14 Luther, musikken og fællesskabet... 14 Om salmen... 14 Tips, samtale og opgaver... 14 Du som har tændt millioner af stjerner... 15 Luther: Så syng da!... 15 Om salmen... 15 Opgave... 15 SALMERNE... 16 Nu fryde sig hver kristen mand... 16 På en dør i Wittenberg... 18 Gud er en stærk og sikker borg... 20 Menneske din egen magt... 21 Det kimer nu til julefest... 22 Du som har tændt millioner af stjerner... 24 TILLÆG... 25 Vor Gud han er så fast en borg Luthers tekst... 25 Fra himlen højt - alternativ melodi til Det kimer nu til julefest... 26 Himlene Herre - oprindelig melodi til Du som har tændt millioner af stjerner... 26 3

4

Introduktion Ønsket med dette materiale er at være med til at pege på, hvordan Luther og reformationen ikke blot er en historisk person og en historisk begivenhed, men at såvel Luther som reformationen stadig har sin indvirkning i dag, på vores LIV. Men det er også ønsket om, at materialet kan være med til at holde fast ved og styrke sangglæden og LYSTen til at synge i fællesskab. For Luther var det afgørende at meget kirkelatin blev erstattet af salmer på modersmålet. Kirkelatin var for munke og øvede kor salmer på modersmålet for alle. Forståeligheden er afgørende. Derfor er det ikke kun Luther-salmer vi skal synge, men salmerne (og en enkelt sang), som på den ene eller anden måde har med Luther at gøre også helt nye sange/salmer. Materialets opbygning I forbindelse med hver salme/sang er der en kort tekst, der beskriver hvordan Luther og reformationen stadig har indvirkning og indflydelse på vores liv og samfund. Dernæst er der forklaringer til evt. svære ord, tips til hvordan en salme kan øves, forslag til aktiviteter, forslag til opgaver/spørgsmål og endelig henvisning til mere info. Små film I forbindelse med opgaverne er der link til små film med A) Pigen Alvilda og den danske reformator Hans Tausen (Sigurd Barrett) B) YouTube-fænomenet og rapperen Mathias Obdrup, som på sin helt egen måde formidler Luther og reformationen og trækker linjer til i dag. Film, salmemelodier til fællessang, salmer på PowerPoint, undervisningsmat., elevhæfter m.v. På Vejen Kirkes hjemmeside, www.vejenkirke.dk/det-sker-i-kirken/skole-kirkesamarbejde/ kan I finde: - Undervisningsmateriale og elevhæfter - Filmene med Sigurd Barrett og Mathias Obdrup - Salmemelodier til fællessang - Salmetekster på PowerPoint - Alternative salmemelodier samt supplerende lydfiler. Mere info Der er ganske mange materialer, hvori man kan læse om Luther og reformationen. Vi vil her blot referere til enkelte: Martin Luther, Sara Brandhøj Sørensen, (Serien Tjek på historien), Forlaget Meloni 2013. På Grønvangskolen er den i klassesæt. Martin Luther, Lisette Agerbo Holm, (Jeg læser-serien), Turbine 2016 Sigurd fortæller om Luther, (God til oplæsning), Politikens forlag 2016 Vi lytter til Luther, online materiale fra Danmarks Kirkelige Mediecenter 2017 Salmesang i Vejen Kirke 22. november Når vi mødes i Vejen Kirke d. 22. november håber vi at børnene kan salmerne og sangene, så vi kan få kirken fyldt med liv og lyst. Imellem salmerne vil børnene høre om Luther som person og om nogle af de indvirkninger, der stadig er her 500 år efter reformationen! Vi glæder os til at se jer alle! Marie Ulsdal, menighedsrådsmedlem Henriette Spengler, organist Henrik Skov-Pedersen, sognepræst 5

6

Mål Mål for arbejdet med "Luther - liv og lyst" 2017" Kompetenceområder og mål Færdighedsog vidensmål Læringsmål VLF: kriterier i fokus: Evaluering Kristendom: Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder i kristendommens historie. Eleven har viden om kristendommens opståen og udvikling. Eleven har viden om gudsog trosopfattelser. Eleven har viden om enkle fagord og begreber. Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer. Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser. Eleven har viden om grundlæggende etiske problemstillinger. Eleven kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker. At eleverne får kendskab til Luthers liv i Wittenberg: - hans liv som munk i klosteret - hans fokus på dåb og nadver - de 95 teser - Luther bliver gjort fredløs - Luther skriver katekismus - Luther gifter sig At eleverne får kendskab til Luthers betydning for kirken og troen: - det enkelte menneske kan selv læse i Biblen på sit modersmål - salmernes betydning i gudstjenesten - fællessangen At eleverne får kendskab til Hans Tausens betydning for reformationen i Danmark. At eleverne får kendskab til reformationens betydning for skolen, samfundet, familielivet. At eleverne får kendskab til vigtige ord og symboler med tilknytning til de salmer, der arbejdes med. Jeg kan kort fortælle om Luthers liv. Jeg kender Luthers betydning for vores kirke, skole og liv. Jeg har kendskab til hvornår reformationen kom til Danmark og dens betydning for os i dag. Jeg kender og kan synge med på følgende salmer: Nu fryde sig hver kristen mand Gud er en stærk og sikker borg På en dør i Wittenberg Menneske din egen magt Det kimer nu til julefest Du som har tændt millioner af stjerner Jeg kender følgende ord og begreber i tilknytning til Luther: teser aflad tilgivelse sakramenter protestantisme Jeg kan diskutere: hvornår er man et godt menneske? Hvor kommer forventninger fra? Hvad er samvittighed? Salmesang i Vejen Kirke At eleverne får kendskab til billeder og film i tilknytning til fejring af Luther og reformationen. Jeg har set filmen "Pigen Alvilda" og har kendskab til Alvildas problem i klassen 7

Nu fryde sig hver kristen mand Luther og forventninger Nu fryde sig hver kristen mand Luther havde lært, at han altid skulle præstere og være perfekt og der var så mange forventninger, han skulle leve op til. Det kunne han ikke, og det var kun, hvis man var perfekt og altid gjorde gode gerninger, at Gud ville være en god Gud. Var man nu ikke perfekt, så var der dog en anden vej til Gud. Man kunne f.eks. betale penge til kirken og købe et afladsbrev dvs. købe sig til at have en god Gud. Men Luther opdagede ved at læse i Bibelen, at i forhold til Gud handler det ikke om at være perfekt, leve op til alle forventninger og altid præstere. Men det er helt forkert at tro, at man kan eller skal købe sig til en god Gud. Det eneste, der er nødvendigt, er at tro. Ud af troen springer så lysten til at gøre gode gerninger. Ikke for at please Gud, men fordi det er godt for mennesker. Om salmen Salmen beskriver i jeg-form, hvordan Luther selv oplevede ikke at være god nok. Ligesom den beskriver hans oplevelse af, at det heller ikke handler om at præstere og forsøge at være perfekt. Gud er god og kræver ikke, at vi er perfekte. Det eneste, der er nødvendigt, er at tro. Og det kunne få Luther til at springe højt af glæde. Salmen har to melodier. Vi skal synge den oprindelige af Johann Walter, som måske oprindeligt var en folkemelodi. Men der findes også en ny melodi af Lasse Lunderskov. Tips, opgaver og aktivitet Tips til salmedans Salmen kan også læres gennem en enkel dans. Start evt. med at sige/ rappe teksten rytmisk uden musik. Og herefter med musik/på salmens melodi. Nu fryde sig hver kristen mand (to skridt til højre) og springe højt af glæde! (to skridt til venstre eller to hop til venstre) Ja, lad os alle trindt om land (to skridt til højre) med liv og lyst nu kvæde! (to skridt til venstre eller to hop til venstre) For Gud, så god som han er stærk, (fire skridt frem/mod midten) har gjort et herligt underværk,(fire skridt tilbage) betalt i dyre domme. (drejer rundt om os selv) Tekst: Martin Luther 1523 Mel.: Johann Walter 1524 Forslag til opgaver 1) Snak om hvad et afladsbrev er? Køber vi i dag os lidt på samme måde nogen gange til noget? 2) Se LutherLike 2/3, Mathias Obdrup - LINK ( (Vurdér selv om Mathias Obdrup er mest velegnet til de større klasser) a. Hvor kommer forventninger fra? Hvad føler du, at du skal leve op til og hvorfor? b. Hvad gør vi, når vi ikke kan leve op til forventninger, der stilles os? c. Hvad er vigtigst den person vi er eller det vi gør? 3) Se Luther og forventninger (Sigurd Barrett) - LINK a. Hvorfor synes pigen Alvilda, at hun har det hårdt? 8

Nu fryde sig hver kristen mand b. Hvor kommer forventninger fra? Hvad føler du, at du skal leve op til og hvorfor? c. Kan andre lide os på grund af det vi gør eller på grund af den vi er? d. Er det vigtigt at gøre gode ting for andre? Hvorfor? Hvorfor ikke? Aktivitet og bevægelse Forventnings-frugtsalat: En aktivitet, som gerne skal give eleverne en ide om, at ingen er perfekte, og at de ikke er de eneste, der tumler med egne og andres forventninger i en ramme hvor den fysiske aktivitet med tilhørende grin og tumult giver mulighed for at sætte tanker i gang om nogle ting der ellers kan være svære at snakke om. Aktiviteten findes på side 12 i materialet Vi lytter til Luther Mere info: http://www.clioonline.dk/religionsfaget/mellemtrin/emner/kristendom/reformationen/martinluther/ - hvor der bl.a. er en film Reformationen 1517-2017 hvad skete der lige, som beskriver reformationens hovedtræk. 1 9

Gud er en stærk og sikker borg Gud er en stærk og sikker borg Luther, skolen og sproget På Luthers tid var der ikke mange børn, der fik mulighed Tekst: M. Luther 1528/S. Barrett 2017 Melodi: Joseph Klug 1533 for at gå i skole. De, der gjorde, var enten rige folks børn eller dem, der skulle arbejde for kirken. Skolerne lå derfor mest i byerne ved de store kirker. Men for Luther var det vigtigt at skolen var for alle ikke kun for de riges børn i byen. Skolen skulle heller ikke kun være for drenge, men også piger skulle gå i skole. Det var helt nye tanker. En af de vigtige grunde til, at alle skulle gå i skole, var, at alle skulle have mulighed for at læse Bibelen og blive en god kristen, der kunne blive til glæde for andre mennesker. I kirken talte man latin, som kun få kendte. Luther ville at alle kan forstå, hvad der siges i kirken. Derfor skulle præsten tale det sprog, som folk taler. I Tyskland tysk. I Danmark dansk. Også det, man synger skal man kunne forstå. Derfor måtte der nye salmer til. For salmesang er fællessang. Fællessang skaber fællesskab. Om salmen En af de mest berømte salmer, Luther skrev, var Vor Gud han er så fast en borg. Den er oversat til mere end 200 sprog, men den er skrevet med gamle ord fra en tid, som kan være svære at forstå. Derfor har Sigurd Barrett frit gendigtet salmen, så børn bedre kan forstå den i dag. Salmen beskriver, hvordan vi mennesker står imellem godt og ondt. Mellem Gud og Guds søn, Kristus og ondskaben. Ondskaben, som man på Luthers tid havde en meget konkret forestilling om havde sit ophav i Djævelen. Men ondskaben vinder ikke. Det gør Gud. Selvom vi i Danmark normalt tilskriver melodien Joseph Klug, så er der generel enighed om at Luther rent faktisk også skrev melodien til denne salme. Opgaver og info Forslag til opgaver 1) Sammenlign den kendte tekst fra salmebogen med Sigurd Barretts gendigtning. Hvordan er sproget anderledes? Er der forskel på indhold i de to udgaver? 2) Se Luther, skolen og sproget (Sigurd Barrett). - LINK a. Hvad var problemet ved, at der blev talt latin i kirken før reformationen? b. Hvad lavede Luther mens han gemte sig på Wartburg? c. Hvorfor var det vigtigt for Luther, at folk selv kunne læse? d. Hvorfor er det en fordel, at du selv kan læse en tekst frem for at nogen skal fortælle dig, hvad der står? 3) Lyt til J.S. Bachs Ein feste Burg ist unser Gott (BWV 80) - LINK a. Hvad er det for en genre/slags musik? b. Hvilke instrumenter kan I høre? Mere info RAMS, 2007: Gud og hver mand s. 62-68 10

På en dør i Wittenberg Luther, bøger og internettet På en dør i Wittenberg Tekst og melodi: Sigurd Barrett 2016 Den 31. oktober 1517 gik Luther hen til den lokale kirke i Wittenberg. Han havde i løbet af natten skrevet 95 sætninger om kirke og tro, og ikke mindst om afladshandlen. Dvs. tanken om, at man kunne købe sig til frelse. Købe sig til at have en god Gud. Kirken havde brug for pengene, fordi de var i gang med at bygge en stor kirke i Rom. Men det var misbrug af folks penge og en forkert tro. Datoen for opslaget på kirkedøren var slet ikke tilfældigt. For om aftenen, Alle Helgens Aften, var der en stor festaften i kirken Alle og den aften var kirken fyldt. Dvs. hans sætninger vil hurtigt blive læste af rigtig mange og spredt hurtigt. Luthers budskab nåede pludselig hurtigt ud til mange. For han benyttede sig af den nyeste teknologi, bogtrykkerkunsten. Tidligere afskrev man med hånd og pen hele bøger og det tog lang tid. Nu begyndte man at trykke teksterne i tusindvis. Og én af de bøger, som spredtes hurtigt var Bibelen, som Luther oversatte fra latin og til tysk. Om sangen Sangen handler om, hvordan Luther forandrede næsten hele verden, da han satte sine 95 sætninger op på kirkedøren i Wittenberg. Sangen indgår sammen med andre sange af samme forfatter (og komponist) i bogen (god til oplæsning) Sigurd fortæller om Luther, Politikken 2016. Opgaver 1. Se Luther like 3/3 (Mathias Obdrup) - LINK a. Hvilke muligheder har vi i dag for at få et budskab spredt? 2. Se filmen Reformationen 1517-2017- hvad skete der lige - - LINK a. Lav en tegneserie om reformationen hvad skete der? 3. Hvad skete der i kirken ved Alle Helgen på Luthers tid? (Det var en af de helt store festdage, hvor man i den katolske kirke fejrede en stribe af helgener. I Wittenberg var den aftenen/dagen, hvor man kunne se og bede til ganske mange relikvier, der blev stillet frem til skue. (Den lokale fyrste havde en stor samling af relikvier, som man mente var knogler fra helgener, splinter af Jesu kors, dråber af Marias mælk. Og man tilbad disse relikvier og troede ofte at der skete mirakler ved dem. Men også det gjorde Luther stærkt op med og samlede man de splinter af Jesu kors, som man mente, man havde, så ville man have nok til at bygge en ny Noas ark med splinterne!) 11

Menneske din egen magt Luther og samvittigheden Menneske din egen magt Da Luther var for rigsdagen i Worms, blev det krævet, at han skulle tilbagekalde alt, hvad han havde sagt og skrevet altså sige at det ikke var sandt. Men Luther nægtede. Stod fast på sin tro og samvittighed og sagde Her står jeg og jeg kan ikke andet. At argumentere med sin samvittighed overfor overmagten var noget helt nyt. Man siger, at Luther her i særlig grad var med til at sætte samvittigheden fri. Gøre det enkelte menneske fri til selv at tage stilling. Luther blev erklæret fredløs, da han valgte at følge samvittigheden. Sammen med andre faktorer så er denne begivenhed med til, at vi i dag selv har frihed og ret til at tænke over hvem, der bestemmer, og hvad der er rigtigt og forkert. Om salmen Salmen af Lars Busk Sørensen beskriver, hvordan vi som mennesker har ansvar for vores eget og andres liv. Vi må forsøge at skelne ml. ondt og godt (v. 1). Det er vores opgave at værne om jorden om vores og andres liv. Når vi således tager ansvar og viser medmenneskelighed, så er Gud midt i alt det, sker. Gud er til stede mellem mennesker i kærligheden. Men det går jo også galt for os vi vælger ikke altid det gode, og vi værner ikke altid om livet derfor bliver tavlen visket ren hver aften og giver os en ny chance hver dag. Melodien til Menneske din egen magt er komponeret af den blinde organist og jazz-musiker, Willy Egmose. Opgaver, aktivitet og info Tekst: Lars Busk Sørensen 1986 Mel.: Willy Egmose 1987 Forslag til opgaver 1. Se: Luther og samvittigheden (Sigurd Barrett) - LINK a. Hvad er det for et problem, Alvilda har i sin klasse? b. Hvad skete der med Luther efter retssagen? 2. Hvem bestemmer hvad der er rigtigt og forkert? 3. Fortæl om en situation, hvor du har været i tvivl om, hvad der var rigtigt at gøre. Hvad gjorde du? 4. Hvad er samvittighed? 5. Hvad er vigtigst? Samvittighed eller regler? 6. I vers 1-3 af salmen Menneske din egen magt får mennesket at vide, hvad det skal. Skriv disse ting op på en liste. Er det svære eller lette ting at skulle? Begrund. 7. I vers 3 bruges udtrykket dine varme hænder. Hvad menes der mon med det? Hvad er det modsatte? Aktivitet Hvornår er det okay at bryde reglerne? På side 15 i materialet Vi lytter til Luther er der en række udsagn med Er det okay at bryde reglerne, hvis. og så nævnes forskellige situationer. Lav i klassen en ja-side og en nej-side. Eleverne skal flytte sig fysisk alt efter, om de synes påstanden er rigtig eller forkert. 12

Menneske din egen magt Lad eleverne sætte ord på deres valg. Enten ved at lade en elev fra henholdsvis ja- og nej-siden forklare sit ståsted, eller ved at lade eleverne på hver side af ja/nej-stregen snakke sammen om begrundelserne for, at de har valgt, som de har, og efterfølgende lade de to grupper argumenter mod hinanden. Understøt det filosofiske i spørgsmålene, hvor intet er sort/hvidt, og man kan argumentere for og imod. Mere info RAMS 2014, Som vinden blæser, 44-47 13

Det kimer nu til julefest Luther, musikken og fællesskabet Det kimer nu til julefest Luther blev selv kaldt for Nattergalen fra Wittenberg. Han satte musikken højt. Allerede som elev i latinskolen lære han at synge til gudstjenesten og ved folks døre, så de kunne belønne ham med lidt mad og mønt. Han kunne selv spille både fløjte og lut. Han mente, at musikken kunne glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen. Luther var ikke i tvivl musikken fortjener at fejres. Før Luther blev munk, festede han med sine venner med musik og sang. Men det aller mest velgørende var nu, når der var sang til musikken og alle sang med, at sangen var fællesskabs-skabende. At synge med var - på Luthers tid - revolutionerende. Munkesangen skulle ud af kirkerne og ind skulle fællessangen. Om salmen Luther elskede musik og fest. Og er der ét tidspunkt på året, hvor danskere forbinder kirken med musik og fest, så er det julen. Luther skrev også julesalmer som f.eks. Fra himlen højt kom budskab her. Men da man fejrede 300 året for reformationen, skrev N.F.S. Grundtvig en gendigtning af den salme. Gendigtningen er Det kimer nu til julefest. Mens Luthers egen tekst ikke er så meget kendt i dag, så er Grundtvigs salme én af de mest kendte og elskede julesalmer. Oprindeligt havde salmen 24 vers, men i dag nøjes vi med 9 vers. Grundtvig skrev salmen så den kunne synges på melodien til Fra himlen højt kom budskab er. Men 33 år senere fik den en ny melodi skrevet af Carl Balle, og det er den melodi, som vi kender i dag. Tips, samtale og opgaver Tekst: N.F.S. Grundtvig 1817 Mel.: C. Balle 1850 Tips 1 Prøv at lytte til melodien Fra himlen højt - LINK - og syng evt. en vers på den måde. Forslag til samtale og opgaver: 1. Prøv at synge salmen på Den lille frække Frederik. Hvad gør det ved salmen? Er salmen stadig festlig? Eller kan en melodi ødelægge en salme ligesom en melodi også kan bære en salme? 2. I dag forbinder vi at kime med noget negativt og vedvarende. Hvad betyder at kime i salmen? (Kirkeklokken enten ringer eller kimer. Den ringer bl.a. morgen og aften og til gudstjeneste. Men juleaften og f.eks. også til bryllup, kimer klokken. Slår hurtige slag efter hinanden. Lyt evt. her. 14

Du som har tændt millioner af stjerner Du som har tændt millioner af stjerner Luther: Så syng da! Tekst: Johannes Johansen, 1981 Mel.: Erik Sommer 1981 Luther holdt selv af traditioner og rent faktisk også af latin. Samtidig med at han altså sagde, at skal alle kunne synge, så skal vi også have salmer og sange på modersmålet - ens eget sprog. Da også modersmålet ændrer sig hele tiden, så er det helt i en luthersk tradition, at der til stadighed skrives nye salmer, som bruger tidens sprog. Dette giver os mulighed for at forstå det, vi synger. Én af de nyere salmer, som mange i dag synger med stor glæde til "Stafet for Livet", som afslutning på en konfirmation, til bryllup, til begravelse er salmen: Du som har tændt millioner af stjerner. Ligesom Luther skrev en katekismus en lille kristendomsbog, som gerne skulle udbredes til enhver sådan er denne salme blevet en salme, der er blevet udbredt til nærmest enhver i dag. En salme, som rummer mange af de tanker, som Luther stod for. Om salmen Salmens forfatter, Johannes Johansen, skrev salmen til en FDF-landslejr i 1981. I salmen henvender forfatteren sig til Gud i første vers. Gud som står bag livet, og som er som et lys i livet (Guds søn) og som værner om mennesket. Salmen rummer herefter en tak for dagen og en bøn om tilgivelse. Den tilgivelse, som vi altså ikke skal købe med afladsbreve men som gives os gratis, sagde Luther. Dernæst takkes der for de mennesker, vi kender og holder af som støtter og hjælper os i livet. Igen en bøn om at også vi må kunne hjælpe andre. I sidste vers henvender forfatterne sig igen direkte til Gud om at tage vare på os i natten. Både den nat, der følger enhver dag. Men også natten - forstået som det mørke - vi selv laver, når vi ikke vælger det gode. Salmen blev skrevet til melodien Himlene herre. Og det var meningen at den skulle synges på den melodi. Men i sidste øjeblik lige inden den blev trykt kom man i tanke om at spørge Erik Sommer om at skrive en ny melodi. Erik Sommer arbejdede på en højskole i Silkeborg og FDF-lejren skulle være i nærheden af Silkeborg. Erik sommer har skrevet flere melodier bl.a. også melodien til Jorden er flad det er os, der er runde. Opgave 1. Prøv evt. at synge salmen på melodien til Himlene Herre - LINK - og snak om, hvad det gør ved salmen. 7 15

SALMERNE Nu fryde sig hver kristen ma nd Nu fryde sig hver kristen mand 1 Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. 2 I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. 3 Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde; den stærke Djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine. 4 Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde. 5 Han talte til sin kære Søn: Nu vil jeg mig forbarme; drag ud, mit hjertes krone skøn, vær frelser for den arme; gå, hjælp ham ud af syndens nød, og dræb for ham den bitre død, og lad med dig ham leve! 6 Guds Søn sin Fader lydig var, han kom til os på jorden, født af en jomfru ren og klar, han er min broder vorden; så lønlig førte han sin magt, bar alskens nød og liden pragt for Djævelen at fange. 7 Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej Fjenden skille. Bemærkning til salmen: Salmen er her i sin fulde længde for sammenhængens skyld. Men i kirken vil vi korte salmen lidt ned og således springe over vers 2 og 6. I PowerPoint filen er der således kun 5 vers 16

Nu fryde sig hver kristen mand Ordforklaring Vers 1: Mand; menneske Trindt om; rundt om Kvæde; synge Betalt i dyre domme; viser hen til, at Jesus døde på korset. Vers 2: Møde; besvær, modgang. Vers 3: Dyd; gode gerninger Fjenden; djævelen Sydens sold; evig død. Vers 4: Ynked; fik ondt af Elende; elendighed Kosted; ofrede eller betalte med Vers 5: Den arme; betyder her mennesket Mit hjertes krone skøn; Det mest kostbare jeg Vers 6: Vorden: Blevet Lønlig; skjult Førte han sin magt; satte han sin magt igennem Alskens; al slags. Vers 7: Hid; her Min bolig; himlen 17

På en dør i Wittenberg På en dør i Wittenberg 18

1 På en dør i Wittenberg satte Luther sine teser op. Dem, der så det, følte hver i sær nye tider spire frem i sjæl og krop. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! På en dør i Wittenberg 2 Middelaldermessen var på latin, som kun var for de få. Tal til alle folk! var Luthers svar, på et sprog, som alle men sker kan forstå! For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! 3 Afladsbreve gik som smurt, fyldte kirkekassen op i Rom. Luther fik det stoppet, det var surt, nu var Pavens pengekasse pluds lig tom. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! 4 På en dør i Wittenberg blev vor fælles fremtid skudt i gang. Lyt, så kan I høre, hver i sær: englekor og Guddomsord og salmesang. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! 19

Gud er en stærk og sikker borg Gud er en stærk og sikker borg 1 Gud er en stærk og sikker borg, han passer på os alle. I ondskabs tid, i nød og sorg vi trygt på ham kan kalde. Men Djævlen han er led, og modstand gør ham vred. Hans værste had er vakt, han vil ha verdens magt. Hvad kan vi mod ham gøre? 2 Står vi alene, har vi tabt, han er for stærk en fjende. Han knuser alt, hvad vi har skabt, kun én kan slaget vende, og det er Jesus Krist, han kender Djævlens list. Han er vor frelsermand, han ved, hvordan man kan besejre alt det onde. 3 Hvis tusind djævle myldred frem for alle folk at æde, selv da ku Jesus knuse dem og vende frygt til glæde. På trods af mord og skrig og løgn og frygt og krig kan Djævlen aldrig få den magt, han håber på, for Gud er sejrherren. 4 Guds ord kan ingen rokke ved, selv Djævlen han må vige. Det rummer evig kærlighed og vejen til Guds rige. Selv om vi mister alt, har Jesus selv fortalt, at når vi tror på Gud, kan intet slå os ud; Gud venter os i himlen. 20

Menneske din ege n magt Menneske din egen magt 1 Menneske, din egen magt gør dig svimmel og forsagt, du skal selv på denne klode skelne ondskab fra det gode, dybt ansvarlig for din jord. 2 Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. 3 Du skal værne det, der gror overalt på denne jord. Gennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til sine børn. 5 Menneske, dit liv er stort, uden dig blir intet gjort, synker du til bunds i sorgen, rejser Gud dig op i morgen med din næstes milde hånd. 6 I det blanke morgengry skaber Gud dit liv på ny. Dag er optakt, muligheder for at hjælpe dem, der beder om et værdigt liv på jord. 7 Og når du har brugt din dag til det sidste åndedrag, standser Gud din gråd og klage, tar en misbrugt dag tilbage, nådig skjult i evighed. 4 Ingen træffer livets Gud mellem fjerne stjerneskud. Han er Gud blandt mænd og kvinder, der hvor han hver morgen finder redskab for sin kærlighed. 21

Det kimer nu til julefest Det kimer nu til julefest 1 Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred. 2 O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud! 3 Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud! 4 O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt. 6 Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad, ja, pris din Gud i allen stund med liflig sang af hjertens grund! 7 Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol. 8 Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. 9 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang dig takke højt vor nytårssang. 5 Men verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld; i krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt. 22

Det kimer nu til julefest Ordforklaring: Vers 1: Nytårsgaver: På Grundtvigs tid var det mere almindeligt at give gaver ved nytårstid end ved juletid. Vers 2: Kommer med ganger med..; bydemåder: kom med! Gå med! Davids by; Betlehem, hvorfra kong David i Det gamle Testamente stammede. Vers 3: Miskundhed; Barmhjertighed (At have hjertet på rette sted i Barmen. Nådebud; Budskab om Guds nåde. (Og nåde betyder gratis alt det Gud giver os gratis uden at kræve noget af os) Vers 4: for ringe. silkebredt (linje 3-4); selvom om Jesu vugge (krybben) havde været forarbejdet med guld, silke og perler, så ville den stadig være ganske ussel ift. ham, der blev lagt i vuggen (Jesus) 5 Vers 5: ikkun; kun et himmelsk liv du har mit købt; Jesus med sin død for menneskers skyld har givet os tilgivelsen og evigt liv. NETOP derfor måtte Luther FULDSTÆNDIG gøre op med afladshandelen - det, at vi kan købe os noget som helst ift. Gud. Vers 6: Velan; nuvel, altså Liflig; Dejlig Vers 7: Sjunge hver; opfordring til enhver, der kan synge: Syng! Gol; galede. Ret som midnatshanen gol; poetisk udtryk for det tidspunkt hvor Jesu blev født, julenat. Jakobs Stjerne; Betegnelsen for den skikkelse, som det i Det gamle Testamente blev forudsagt der skulle komme og frelse Israel. Blev Jakobs stjerne til en sol; Ligesom solen overgår stjernerne, sådan overgår Jesus profetien om Jakobs stjerne Vers 8: Patriarkers håb; ham som jødernes forfædre håbede og ventede på. Flammeord; Jesu ord satte hjerterne i brand. Himmel-dåb; den dåb, der fører til himlen og som er fra himlen. og barnet tyder. så og sang (line 3-4); Jesus gør nu tydeligt det, som allerede David anede nemlig at der ikke er grænse for Guds trofasthed og vilje til at frelse. Vers 9: Davids-harpen; Kong David var også musiker og spillede harpe for bl.a. kong Saul, når han var deprimeret. Meningen er, at den samme glade og muntre tone skal lyde fra vores julesang. Vor nytårssang; vores takkesang til Gud, fordi vi med Jesus har fået et nyt liv. 23

Tillæg Du som har tændt millioner af stjerner l Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro. 2 Tak for den lysende dag, der er gået, gaven til os, dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt! 3 Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, du ved alene, hvad tjener os bedst. 4 Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små! 5 Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os. 24

Tillæg TILLÆ G Vor Gud han er så fast en borg Luthers tekst 1 Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige. 3 Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville, vi frygter dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få't sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde. 2 Vor egen magt ej hjælpe kan, let kan os fjenden fælde; men med os står den rette mand, omgjordet med Guds vælde. Det er den Herre Krist, og sejer får han vist, hærskarers Herre prud, der er ej anden Gud, han marken skal beholde. 4 Guds Ord de nok skal lade stå og dertil utak have, thi Herren selv vil med os gå alt med sin Ånd og gave; og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder. Sl 46 Martin Luther 1528. Dansk 1533. Bearbejdet 1798. P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845 25

Tillæg Fra himlen højt - alternativ melodi til Det kimer nu til julefest Himlene Herre - oprindelig melodi til Du som har tændt millioner af stjerner 26