Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde

Relaterede dokumenter
Gode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre?

Ny takststruktur på Region Syddanmarks Socialområde

Ny takststruktur på Region Syddanmarks Socialområde

Ny Takststruktur. Orientering til Kommuner. 28. april og 8. maj 2014

Regionens takststruktur på det sociale område. 23. November 2015

Differentierede takster på Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Gladsaxe kommune økonomistyringspraksis. VIVE Gå hjem møde Økonomistyring på det specialiserede voksenområde 19. juni 2019

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Forskellige behov forskellige indsatser

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Velkommen til. Center for Senhjerneskade

Den nye takstmodel træder i kræft Formålet med takststrukturen er:

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH. Deloitte Consulting

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Servicedeklaration for. Botilbuddet Grønnebæk

Introduktion til kvalitetsstandarder

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Informationsmøde Marts 2011

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog Bocenter for Unge og Voksne med Særlige Behov Følstruphusene Lov om Social Service 85. Ydelseskatalog

Region Syddanmarks socialområde

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Ydelseskatalog Bocenter for Unge og Voksne med Særlige Behov Lov om Social Service 108. Ydelseskatalog

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Driftsaftale Socialområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER. December 2012 version 1.1

Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Servicedeklaration for. AutismeCenter Region Syddanmark

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Kvalitetsstandard 85

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Mission, vision og værdier i Specialsektoren

Lov om Social Service 85 /87

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

Kvalitetsstandard 107 og 108

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Hjemmeside:

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Handicapcenter Nordøstfyn

Servicedeklaration for AutismeCenter Region Syddanmark. Afdelingerne

Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Principper for nye takstmodeller på Ældre- og Handicapafdelingens døgn- og aflastningstilbud til børn og unge

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Region Syddanmarks socialcentre

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Økonomistyring af det specialiserede voksenområde

Ydelseskatalog Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Godkendelse af ændring af serviceniveauet på voksenhandicapområdet - 2. behandling

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Fælles serviceniveau for SEL 85 Bostøtte i egen bolig - 1. behandling - godkendelse af høringsgrundlag.

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Tildelingsmodel i Social & Tilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Kvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110

Kontrakt om døgnophold på 3Kløveren

Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

OK-CENTRET ENGHAVEN. et socialpsykiatrisk center. Livet skal leves hele livet

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud

Transkript:

Et socialområde, en fælles indgang, seks sociale centre Tekst Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde regionsyddanmark.dk April 2017

2

Indledning og formål med takststrukturen Region Syddanmark arbejder kontinuerligt på at skabe gennemskuelighed omkring sammenhængen mellem prisen for en plads og den faglige indsats borgeren modtager. Derfor har regionen siden 2014 arbejdet med en fleksibel takstmodel. Takstmodellen har følgende to formål: 1. At prisen er tilpasset borgerens støttebehov. Prisen på en plads skal nøje afspejle den indsats, borgeren får. Takststrukturen giver mulighed for at tilpasse prisen, hvis støttebehovet ændrer sig. 2. Gennemsigtighed for kommunerne. Med takstmodellen skabes gennemsigtighed for kommunen ved, at borgerens støttebehov og den faglige indsats bliver nøje beskrevet. Takststrukturen understøtter den rehabiliterende tilgang i de regionale centres indsats med borgeren. Region Syddanmark arbejder således på, at den enkelte borger opnår og vedligeholder den bedst mulige funktionsevne med henblik på et selvstændigt og meningsfuldt liv. Denne folder giver generel information omkring takstmodellen, samt gode råd og opmærksomhedspunkter i forhold til fastsættelse af prisen for den enkelte borger. SOCIALOMRÅDETS VISION Sammen skaber vi fremtidens rammer for borgeroplevet livskvalitet 3

Sådan er takststrukturen opbygget Takstmodellens to grundelementer Taksten er opbygget, så prisen for en plads består af to grundelementer: En basistakst og en ydelsespakketakst. Basistaksten De omkostninger, der indgår i basistaksten, er: Ledelse og administration Servicepersonale (pedel, køkken, rengøring) Natmedarbejdere på afdelinger, hvor natdækning indgår Specialpersonale (eksempelvis fysioterapeut) Anskaffelser af inventar mv. Afskrivninger og forrentning af biler, bygninger m.m. Drift og vedligehold af biler Ejendomsudgifter og ejendomsvedligehold Forsyning Kost samt tøj- og lommepenge ved børnetilbud Modregning af beboerbetalinger (vask, transport, rengøring og evt. kost) ved voksentilbud For hver matrikel er der én eller flere basistakster, f.eks. opdelt på dagtilbud og døgntilbud. Basistaksten er gældende for alle borgere på henholdsvis dagtilbuddet og døgntilbuddet. Ydelsespakketakst Ydelsespakketaksten dækker omkostninger til støttetimer og er afhængig af borgerens funktionsniveau, og det deraf afledte behov for støtte. Springene mellem ydelsespakker svarer til gennemsnitligt 7 timers personaleindsats pr. uge. Springene mellem ydelsespakkerne på dagtilbud er en tredjedel af springene på døgntilbud, svarende til gennemsnitligt 2,33 timers personaleindsats pr. uge. Timetallene skal betragtes som gennemsnit over en periode, da der kan være stor forskel på borgernes behov for indsatser fra dag til dag. Typisk beregnes gennemsnittet over et par måneder. Da regionen driver højt specialiserede tilbud, vil indplaceringen typisk begynde fra ydelsespakke 3 og opefter. Taksten for en ydelsespakke er den samme på tværs af tilbuddene i det enkelte sociale center, men der er en mindre variation i taksten fra center til center, bl.a. på grund af forskellig personalesammensætning. Alle takster er pr. døgn. Undtagelser fra takststrukturen Der er enkelte ydelser, der ikke er omfattet af takststrukturen i Region Syddanmark på grund af særlige forhold omkring finansiering - herunder objektiv finansiering. Det gælder ydelser på Center for Høretab, Egely sikret og særlig sikret, samt skoletilbud på Egely og Møllebakken. Der kan endvidere oprettes enkeltmandsprojekter. Enkeltmandsprojekter vedrører borgere, der er indskrevet på en plads, som ligger ud over det ordinære pladsantal. 4

Eksempel på takstoversigt Takststrukturen er bygget op efter samme principper for både døgn- og dagtilbud med en basistakst og et antal mulige ydelsespakker. Ydelsespakkeindplaceringen af den enkelte borger kan være forskellig fra dag- til døgntilbud. Nedenstående viser et eksempel på en takstoversigt fra 2017 fra Socialcenter Lillebælt. Takstoversigter for de enkelte centre kan ses på Region Syddanmarks hjemmeside. Socialcenter Lillebælt 2017 Basistakster Sted Syrenparken pr. døgn Kingstrup pr. døgn Kingstrup pr. dag Basistakst 705 kr. 1.317 kr. 335 kr. Ydelsespakketakst døgn- og dagtilbud 2017 Timeintervallet mellem ydelsespakkerne på døgntilbud er 7 timer pr. uge. Prisintervallet er 306 kr. pr. døgn. Timeintervallet mellem ydelsespakkerne på dagtilbud er 2,33 timer pr. uge. Prisintervallet er 102 kr. pr. døgn. Ydelsespakke- Nummer Døgntilbud Timer pr. uge. (til og med) Døgntilbud Takst pr. døgn Dagtilbud Timer pr. uge (til og med) Dagtilbud Takst pr. døgn 1 7 153 kr. 2,3 51 kr. 2 14 459 kr. 4,7 153 kr. 3 21 765 kr. 7,0 255 kr. 4 28 1.071 kr. 9,3 357 kr. 5 35 1.377 kr. 11,7 459 kr. 6 42 1.683 kr. 14,0 561 kr. 7 49 1.989 kr. 16,3 663 kr. 8 56 2.295 kr. 18,7 765 kr. 9 63 2.601 kr. 21,0 867 kr. 10 70 2.907 kr. 23,3 969 kr. 11 77 3.213 kr. 25,7 1.071 kr. 12 84 3.519 kr 28,0 1.173 kr. 13* * Der udbydes også ydelsespakker efter pakke 12 afhængig af borgerens individuelle støttebehov. Pakkerne er stigende med samme time- og prisinterval som de øvrige ydelsespakker. 5

Hvordan indplaceres en borger i en ydelsespakke Dialog om indplacering af borgeren Takstindplaceringen i den rette ydelsespakke sker med udgangspunkt i den individuelle faglige udredning af borgeren, og i en tæt dialog mellem kommunen og tilbuddet. Kommunens opgave: Kommunen udarbejder en 140 eller 141 handleplan og evt. udredning af borgeren, eventuelt suppleret med andre oplysninger om borgeren, såsom funktionsbeskrivelse eller psykologbeskrivelse. Når borgeren er velbeskrevet af kommunen, har det sociale center den relevante viden om borgeren som afsæt for en vurdering af den støtte, der er behov for. Det giver et godt afsæt for dialog om indplacering i den relevante ydelsespakke og dermed fastsættelse af den samlede pris for borgeren. Centrets opgave: Centret udarbejder en faglig beskrivelse af borgerens støttebehov og personalets indsats, der er kendetegnet ved, at den giver et konkret indblik i indsatsen, som myndighed/kommunen har mulighed for at tage stilling til. Hvis borgeren er udredt af kommunen, tager de sociale centre afsæt i denne udredning i oplægget til indplacering i ydelsespakke på det sociale center. Den optimale bestilling fra myndighed/kommunen i form af 140 eller 141 handleplanen mm. indeholder således tydelige beskrivelser af den indsats, kommunen vurderer, at borgeren har behov for, herunder konkrete mål for indsatsen. 6

Borgerskema til faglig vurdering af borgeren For at centeret kan beskrive sammenhæng mellem borgerens behov, personalets indsats og ressourcebehovet i personaletimer, anvender centrene et borgerskema. Skemaet anvendes både som løbende dokumentationsredskab og som værktøj i vurdering af støttebehov. Skemaet er tilpasset til henholdsvis voksenområdet og børneområdet, så det tager udgangspunkt i de temaer og kategorier, der anvendes i VUM og ICS. Timetallet fastsættes ud fra en konkret vurdering. Skema til voksenområdet Tema Praktiske opgaver i hjemmet (Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, Socialt problem) Egenomsorg (Fysisk, psykisk og socialt) Socialt liv (inkl. pårørendesamarbejde) Sundhed Kommunikation Mobilitet Samfundsliv Dokumentation og møder med eksterne samarbejdsparter* Total Borgerens behov og personalets indsats Beskrivelse af borgerens vanskeligheder, behov og mål. Kilder er bl.a. den kommunale udredning, handleplan for borgeren samt borgerens individuelle plan. Beskrivelse af personalets indsats. Timer pr. uge Samlet timebehov * Dette felt er en tilføjelse til temaerne i VUM. Skema til børneområdet Tema Sundhedsforhold (Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, socialt problem) Udvikling og adfærd (Fysisk, psykisk og socialt) Fritidsforhold og venskaber Familieforhold familierelationer Skoleforhold og læring Dokumentation og møder med eksterne samarbejdsparter* Total * Dette felt er en tilføjelse til temaerne i ICS. Barnets behov og personalets indsats Beskrivelse af barnets vanskeligheder, behov og mål. Kilder er bl.a. den kommunale udredning, handleplan for barnet samt barnets individuelle plan. Beskrivelse af personalets indsats. Timer pr. uge Samlet timebehov

Opmærksomhedspunkter i dialogen om takstindplacering I dialogen om indplacering i den rette ydelsespakke er det vigtigt, at center og kommune skaber en fælles forståelse af, hvad der indgår i den indsats, som centret skal levere. F.eks. kan det være vigtigt at få afstemt: Hvad indeholder borgerrelateret tid for borgeren Hvad indeholder de forskellige temaer i dokumentationsskemaet Hvor meget tid afsættes til dokumentation Borgerens mulighed for fritidsaktiviteter Borgerens mulighed for ledsagelse ved udflugter og ferie Hvor meget tid afsættes til samarbejde med pårørende Borgerens visitation til kostordning Det er en forudsætning, at takstindplacering og betalingsaftale er godkendt inden indflytning. 8

Justering af takstindplacering Takstindplaceringen er ikke permanent, da borgerens funktionsniveau og støttebehov kan ændre sig. Der vil derfor ske en løbende revurdering af støttebehovet hos den enkelte borger og dermed en vurdering af, om ydelsespakken bør ændres. Endelig kan kommunen også ønske en ændring i borgerens serviceniveau, som kan medføre en ændring i takstindplaceringen. Ved nyindskrivning aftales der ofte en opfølgning efter tre eller seks måneder. Til statusmøder/individuelle planmøder evalueres indsatsen med borger/pårørende og sagsbehandler, og der tages stilling til fremadrettede indsatser. Dialog om evt. ændring af ydelsespakke på baggrund af ovenstående involverer ikke borgeren/pårørende. Hvis det vurderes, at borgerens støttebehov bør ændres, indkaldes der til et statusmøde/individuelt planmøde udover det planlagte. 9

Centrale begreber Rehabiliterende indsatser Region Syddanmarks socialområde arbejder ud fra en systematisk rehabiliterende tilgang. Rehabiliterende indsatser kan både have til formål: at borgeren kan vende tilbage til noget, borgeren har kunnet tidligere at der udvikles på de evner og potentialer borgeren har at borgerens funktionsniveau fastholdes længst muligt. Indsatser og mål i forhold til rehabilitering sker i dialog med kommunen og med afsæt i borgerens ønsker og perspektiv. Borgeren er med til at vælge, hvilke aspekter af borgerens liv, der sættes mål og delmål for i det rehabiliterende arbejde. Serviceniveau Et serviceniveau beskriver indholdet og omfanget af de tilbud og ydelser, som kommunen som udgangspunkt tilbyder. Det handler f.eks. om hyppighed i forhold til bad og individuelle gåture. En borger, der har et højt antal støttetimer har ikke automatisk et højere serviceniveau, end en borger med et lavere antal støttetimer, idet antal af støttetimer i vid udstrækning også afspejler borgerens funktionsniveau (f.eks.: En borger der skal have hjælp til bad og derfor modtager et antal støttetimer til dette, har ikke et højere serviceniveau end den borger, der selv kan gå i bad). 10

Borgerskema Borgerens støttebehov, og den indsats som borgeren derfor har behov for, beskrives i et borgerskema, der anvender de samme livsområder som anvendes i Voksenudredningsmetoden eller ICS. Dertil kommer en ekstra kategori Samarbejde og dokumentation. Denne ekstra kategori dækker over tid anvendt på det faglige dokumentationsarbejde medarbejderne udfører, samt desuden samarbejde med eksterne myndigheder og samarbejdspartnere, herunder f.eks.: Arbejde med den individuelle plan Dags- og ugeplaner Resultatdokumentation og effektmåling Gensidig orientering mellem medarbejderne m.h.p. at sikre en sammenhængende indsats for borgeren, fx. ved teammøder og overlap Samarbejde og kontakt med eksterne parter og myndigheder, f.eks. handleplansmøder Borgerrelateret tid I borgerskemaet anføres den borgerrelaterede tid, som er den andel af personalets tid, der bruges direkte sammen med borgeren eller på opgaver, der kan relateres direkte til en borger (f.eks. kontakt til pårørende, dokumentation om borgeren m.m.). Den borgerrelaterede tid er således den andel af personalets tid, der svarer til de støtte/plejetimer, som indgår i ydelsespakkerne. Timetallet fastsættes ud fra en konkret vurdering, og centret synliggør, hvad der ligger til grund for beregningen af det konkrete timetal. Den borgerrelaterede tid er aktuelt fastlagt til 68 % på tværs af det regionale socialområde. I den borgerrelaterede tid indgår ikke personalets ferie, sygdom, helligdage, frokostpause, generel supervision, efteruddannelse, MED arbejde m.m. Centret udfylder borgerskemaet. 11

Tekst Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 14872 - Grafisk Service - Region Syddanmark - 03.2017 Yderligere oplysninger: Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte: Det sociale område, Region Syddanmark, tlf. 2920 1067 Endvidere henvises til rammeaftalen for Region Syddanmark