Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH. Deloitte Consulting

Transkript

1 Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH Deloitte Consulting

2 Disposition Indledning Voksenudredningsmetoden Projektet på voksenhandicapområdet Principper for serviceniveaubeskrivelser Udvikling af den ny budgetmodel Principper for pakkestruktur Pakkestruktur Forudsætninger for budgetmodellen Timepris Afrunding - 2 -

3 Indledning Efter kommunalreformen: Øget fokus på udgiftsudviklingen indenfor det specialiserede socialområde December 2011: KL og regeringen indgår aftale om bedre og sammenhængende dokumentation på handicapområdet Fra 2013 skal kommunerne anvende et fælles begrebsapparat i den løbende dokumentation og ledelsesinformation af indsatsen på handicapområdet Betyder at kvaliteten og validiteten af den nationale dokumentation og den lokale ledelsesinformation styrkes via opgørelser på individniveau - 3 -

4 Indledning Over hele landet arbejdes der i kommunalt regi med forskellige modeller for, hvordan der kan skabes øget sammenhæng mellem borgerens behov, kommunens serviceniveau og betalingen for ophold i sociale tilbud Der foreligger endnu ikke en fælles model Et bud på en sådan model er voksenudredningsmetoden (VUM) - 4 -

5 Voksenudredningsmetoden (VUM) Voksenudredningsmetoden er et metoderedskab til brug i den kommunale myndighedsopgave En sag kan deles op som følger: Sagsåbning Sagsoplysning Sagsvurdering Afgørelse Bestilling af social indsats Sagsopfølgning Selve udredningsmetoden benyttes i forbindelse med gennemgang af punktet sagsoplysning og sagsvurdering Under den samlede vurdering udarbejdes indstilling og handleplan - 5 -

6 VUM Temaerne i udredning ganske overordnet er: Borgerens udfordringer Borgerens hverdag Borgerens omgivelser Ovenstående er yderligere uddybet og der henvises til Voksenudredningsmetoden metodehåndbog, som kan downloades gratis på Socialstyrelsens hjemmeside Ved funktionsvurderingen af borgeren vil man nå frem til et bestemt støttebehov, som udledes af den samlede sagsvurdering Den samlede sagsvurdering og det dertil hørende støttebehov danner baggrund for bestillingen af den sociale indsats hos en leverandør/udfører I Aalborg Kommunes voksenhandicaptilbud ønsker vi, at den samlede sagsvurdering skal danne baggrund for den tilhørende budgettildelingsmodel for botilbuddene - 6 -

7 Projektet på voksenhandicapområdet i Aalborg Kommune Projektet indeholder 3 overordnede spor, som er: 1.Kortlægning af borgernes funktionsevne jf. voksenudredningsmetoden (VUM) 2.Udvikling af ny budgetmodel for botilbuddene 3.Udvikling af serviceniveaubeskrivelser - 7 -

8 Principper for serviceniveaubeskrivelserne Serviceniveaubeskrivelserne skal balancere mellem, at politikerne på en ene side kan tage stilling til serviceniveauet og på den anden side, at der er fagligt råderum for myndighed og leverandører. Myndigheden konkretiserer formålet med indsatsen over for beboerne gennem indsatsmål. Leverandørerne har derved råderum (metodefrihed) til at prioritere mellem metoderne i forhold til, hvordan de ud fra en faglig vurdering mener, at indsatsmålene bedst muligt kan nås

9 Udvikling af ny budgetmodel Overordnet principper i budgetmodellen Hver borger bliver tildelt en ydelsespakke på baggrund af borgerens behov. Hvis beboeren funktionsevne ændrer sig, kan det medføre ændringer i den tildelte pakke. Pakkerne indeholder i princippet de samme ydelser omfanget varierer. Pakkerne indeholder en grundydelse som er budgetstyret (fx husleje) og en aktivitetsbaseret andel. Den aktivitetsbaserede andel vil som udgangspunkt udgøre hovedparten. Pakkestrukturen skal være et dynamisk redskab mellem myndighed og leverandør og bør opdateres jævnligt

10 Udvikling af ny budgetmodel Konsekvens Den nye model kan medføre en omfordeling af budgetmidler mellem de enkelte tilbud, da budgetlægningen hidtil har båret præg af en vis grad af historiske forhold. Den nye model og et mere klart serviceniveau øger kravet til myndighedens og leverandørernes styring. Modellen giver også en øget styrbarhed og et tydeligt prioriteringsrum

11 Overordnet princip for pakkestruktur Overvejelser Antallet af pakker er endnu ikke endeligt fastlagt afhængigt af spændet i behovet. Alle borgere skal som udgangspunkt kunne indeholdes (enkeltmandsprojekter?). For hver lokation eller botilbud beregnes en grundudgift. Grundudgift er budgetstyret indhold ikke endeligt fastlagt. Pakke 1 Støtte inden for temaerne praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet, kommunikation samfundsliv, socialt liv og sundhed Pakke 2 Støtte inden for temaerne praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet, kommunikation samfundsliv, socialt liv og sundhed Pakke 3 Støtte inden for temaerne praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet, kommunikation samfundsliv, socialt liv og sundhed Pakke 4 Støtte inden for temaerne praktiske opgaver, Pakke egenomsorg, 4 Støtte mobilitet, inden for temaerne kommunikation praktiske samfundsliv, opgaver, socialt liv egenomsorg, og sundhed mobilitet, kommunikation samfundsliv, socialt liv og sundhed Pakke 5 Støtte inden for temaerne praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet, kommunikation samfundsliv, socialt liv og sundhed Grundudgifter Grundudgifter Grundudgifter Faste Grundudgifter udgifter Grundudgifter

12 Grundudgifter Budgetstyret Tildeles hver enhed Aktivitetsafhængig pakke Tildeles hver borger Pakkestruktur Pakke x Hvad skal kendetegne budgetmodel og pakkestruktur? Eksempel ses i boksen til højre! Støtte i dagtimer Dagtilbud Pladser til pensionister Hvilke ønsker er der til pakkestruktur? Hvad skal snitfladen mellem det aktivitetsstyrede og det budgetstyrede være? Øvrige driftsomkostninger Materialer Lederløn Inventar It Aktiviteter med borgere Er der særlige forhold der skal kompenseres for via tekniske korrektioner? Husleje Vedligehold og drift Nattevagt Deloitte

13 Forudsætninger for budgetmodellen Beregning af timepris som grundlag for fordeling af budget jf. pakkestrukturen. Der skal opgøres en fælles BTP (ATA) i til at beregne en timetakst Ensartede forudsætninger for sygefravær på tværs af fagcentre? Skal der tages udgangspunkt i en ensartet gennemsnitsløn? Fastlæggelse af belægningsprocent i budgetmodel Betydning for andel midler/timer til pleje og budgetusikkerhed for botilbud hvad skal belægningsprocenten være, før man har dækket sine grundudgifter? Der kan fx tages udgangspunkt i aktuel belægning, gns. belægning eller gns. belægning minus (xx) procent. Der er ligger allerede holdninger til fastlæggelses af belægningsprocenten i den ny Styringsaftale

14 Timepris Løn Den gennemsnitlige løn bestemmes af: Medarbejdersammensætning Anciennitet Overvejelser Skal løntildelingen i pakkerne være den samme på tværs af tilbud? Har tilbuddene den rigtige medarbejdersammensætning? Hvad er forudsætningerne for lønnen? Hvad skal være budgetmodellens udgangspunkt?

15 Timepris Hvad er en ATA? Illustration af tidsanvendelse på et botilbud. Brugertidsprocentsmodellen dækker over tidsforbruget i botilbuddet og opererer med 5 kategorier af tid: Ansigts til ansigts tid, hvor man er sammen med beboeren ansigt til ansigt. Indirekte ansigts til ansigts tid, hvor man udfører for beboeren uden at være ansigt til ansigt med beboeren fx dokumentation. Kvalifikationstid som omfatter uddannelse, supervision, planlægning, disponering, møder, TRarbejde mv. som ikke er relateret til en beboer men mere for at sikrer arbejdspladsens udvikling og planlægning. Fravær som betalt ferie (ca. 15,5 pct.) og sygdom. Beredskabstid er tid, hvor man står til rådighed for arbejdspladsen men ikke udfører arbejde. Dette kan fx være sovende nattevagter eller vågne nattevagter som sidder i beredskab. Direkte brugertid ca. 60 til 70 pct. Inddirekte brugertid ca. 10 til 20 pct. Kvalifikationstid ca. 10 til 20 pct. Fravær ca. 18 til 23 pct. Beredskabstid ca. 2 til 6 pct timer svarende til et årsværk