Skade på forreste korsbånd Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken
Information vedrørende forreste korsbåndsskade (ACL) En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut idrætsskade. Årligt diagnosticeres cirka 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf cirka 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet: et forreste og et bagerste. Disse er sammen med menisker, sideledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet. Løsheden i knæleddet kan i nogle tilfælde kompenseres ved en god eller forbedret muskelfunktion, så det ikke altid er nødvendigt at operere. Dette er meget afhængigt af ens aktivitetsniveau, job, alder, løshed og hvor store gener, man har. Hvis der er betydelig løshed i knæleddet, kan det som hovedregel bedres med en rekonstruktion af forreste korsbånd, selvom det ikke er muligt at genskabe et normalt korsbånd. En korsbåndsskade kan være ledsaget af skader på sideledbånd eller menisk, som eventuelt kan give aflåsning af knæleddet. I dette tilfælde vil man samtidig operere menisken enten ved fjernelse af skaden eller ved at sy den ødelagte menisk. Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå cirka 1 år, før man føler, at knæet fungerer optimalt. Korsbåndsrekonstruktion er ikke en smertelindrende operation, men en stabiliserende operation. Efter en korsbåndsskade er der øget risiko for at få slidgigt.
Forventninger Vi kan ikke gøre knæleddet normalt igen med en korsbåndsoperation. Der vil altid være lettere varige mén efter skaden. Derfor skal du altid huske at anmelde skaden til ulykkesforsikringen. Vi har erfaret, at 8 ud af 10 patienter har et ukompliceret forløb, hvor leddet bliver tilfredsstillende stabilt igen, og mange kan genoptage fysiske aktiviteter inklusiv kontaktsport som fodbold og håndbold. Nedsat bevægelighed, stramning i leddet, løshed og smerter ved gang er de hyppigste problemer, der kan være til stede efter operationen (se afsnit under risici). Andre skader i knæleddet har desuden stor betydning for, om der kommer blivende smerter. Ved udtagning af midterste tredjedel af knæskalssenen kan der i efterforløbet opstå smerter foran i knæet. Ved anvendelse af senerne fra lårets inderside mindskes bøjestyrken i knæet med cirka 5 procent. Er der større slidskader på brusken i knæleddet, frarådes kontaktsport og længere løbebelastninger i fremtiden. Styrken af det nye korsbånd falder i den første tid efter operationen. Styrken vender langsomt tilbage, og efter cirka 1 år er korsbåndet så stærkt, som det kan blive.
Risici Alle operationer er forbundet med forskellige risici. Det gælder også denne operation. Den alvorligste komplikation er infektion. Det sker yderst sjældent (0,2-0,4 procent). Symptomerne er stigende smerter, feber, rødme og tiltagende hævelse af leddet nogle dage efter operationen. Opstår dette, skal du straks kontakte os eller vagtlæge. En anden alvorlig komplikation er blodprop i benet (<1 procent). Symptomerne er pludseligt indsættende smerter og hævelse af underbenet nogle dage efter operationen. Kontakt snarest os eller vagtlæge. Blodprop i benet behandles oftest med blodfortyndende medicin. Endelig er der efter korsbåndsoperation risiko for nedsat evne til at strække knæleddet. Det kan enten skyldes arvævsdannelse, stramning i ledkapslen eller et for stramt nyt korsbånd. 10-20 procent føler efter operationen ikke, at knæet er tilstrækkeligt stabilt til at genoptage sport på samme niveau som før skaden. Næsten alle patienter får en ændret følesans i huden nedenfor arret. Efter operation med hasesenerne oplever 5-10 procent af patienterne muskelfibersprængninger på lårets inderside eller bagside. Disse gener fortager sig i løbet af et par uger. Generne er oftest af lettere karakter. Enkelte patienter oplever flere tilfælde med fibersprængninger. Dette kan hæmme optræningen, men generne forsvinder altid igen, og det har ingen indflydelse på slutresultatet.
Før operationen Noget medicin skal du holde pause med inden operationen - spørg lægen eller sygeplejersken i ambulatoriet. Når du bliver gjort klar til operationen, må der ikke forekomme sår på knæet, da det øger risikoen for infektion. Det anbefales, at du ikke ryger 8 uger inden operationen og 4 8 uger efter operationen. Rygning forsinker indhelingen af det nye korsbånd og øger risikoen for infektion i såret. Operationen Korsbåndsoperationen foretages som en ambulant, kikkertvejledt operation. Operationen kan foretages, når hævelsen og væskeophobningen i knæleddet er væk, og leddet bevæges normalt. Operationen foregår oftest i fuld bedøvelse og før operationen, vil der blive lagt en blokade i lysken som efterfølgende smertebehandling. Ved operationen udføres en kikkertundersøgelse af knæleddet og eventuelt menisk eller bruskskader udbedres, hvis det er muligt. En eventuel syning af menisken vil betyde nogle ændringer i optræningsprogrammet, som du i så fald vil høre nærmere om. Til erstatning for korsbåndet udtages der et senestykke fra samme ben. Der udtages et stykke af senen enten over eller under knæskallen eller to bøjesener fra bagsiden af låret. Hvilken sene, der anvendes til korsbåndet, afgør kirurgen i samråd med dig inden operationen, da det afhænger af dit erhverv, tidligere skader på knæet og din kropsbygning m.m.
Senen, som udgør det nye korsbånd, indsættes i knæleddet gennem borekanaler i skinnebenet og lårbenet præcist der, hvor det gamle korsbånd sad. Senestykket fastgøres i begge ender med skruer af ikke opløseligt materiale. Ved afslutning af operationen sys huden sammen, og der bliver lagt lokalbedøvelse under huden og i knæleddet. Efter operationen Oftest kan du komme hjem cirka 4 timer efter operationen, hvis der ikke er gener efter bedøvelsen, og du i øvrigt er rask. Du skal anvende den anbefalede smertestillende håndkøbsmedicin. Ved behov kan du derudover anvende den medgivne receptpligtige smertestillende medicin. Det er vigtigt, du tager den smertestillende medicin for at være smertedækket, så du kan træne. Du skal skåne/aflaste benet, så den naturlige hævelse ikke forværres. Lad derfor være med at gå eller stå for længe i starten. Hold benet i ro og over hjertehøjde de første 4-6 dage efter operationen. Lav hyppige vip med fodleddet (venepumpeøvelser) for at bedre blodomløbet og forebygge årebetændelse/ blodprop i benet. Når du hviler dig, er det mest hensigtsmæssigt, at knæet er strakt. Hvis knæet er hævet, kan du de første dage anvende et elastikbind, når du går omkring. Tag det af, når du hviler, laver øvelser og om natten.
Kølebandage Efter operationen vil man med fordel kunne reducere smerte/hævelse med en kølebandage. Vi anbefaler, at du har is eller kølepose klar i fryseren, til du kommer hjem. Kølebandagen kan være en pose frosne ærter, en stor, dobbelt frysepose med fast brun krystalsæbe, eller du kan købe en specifik kølebandage. Kølebandagen kan anvendes i op til 20 minutter og kan gentages ved behov dog skal der være min. 2 timers mellemrum mellem behandlingerne. Læg altid et tyndt håndklæde eller lignende mellem kølebandage og hud. Forbinding Ved afslutning af operationen bliver sårene dækket af plastre og et elastikbind. Elastikbindet skal du fjerne om aftenen. Efter det 1. døgn må du gå i brusebad. Har plastrene løsnet sig, skifter du til de medgivne plastre, inden du går i bad. Efter 3 dage fjernes plastrene, medmindre det siver fra sårene. Hvis du har sommerfugle/steristrips på såret, falder de ofte selv af, ellers kan du fjerne dem efter 10-12 dage. Herefter anbefales du at påsætte micropore (englehud). Microporen skiftes én gang om ugen og bruges i tre måneder, dette for at få pænere ar. Ligeledes anbefales du at bruge en høj solfaktor på arrene det første år. Stokkegang Efter operationen vil du få udleveret stokke, som du skal forvente at bruge i cirka 2-3 uger. Som følge af den smertestillende blokade vil benet føles slapt og mangle kraft i ca. 1 døgn efter operationen. I den periode må du ikke støtte på
benet. Når blokadens virkning er ophørt, og benet kan kontrolleres, er det vigtigt, at du begynder at støtte på benet. Du skal fortsat aflaste med stokke, men gradvist lægge mere og mere vægt på benet efterhånden som du kan, uden det provokerer smerte eller hævelse i knæet. Forsøg at gå så naturligt som muligt ved at sætte hælen i gulvet og rulle henover foden. Ved trappegang skal stokkene altid følge det opererede ben. Når du går op ad trapper, skal du sætte det ikke-opererede ben op først. Når du går ned ad trapper, skal du sætte det opererede ben ned først. Du må undvære stokkene, når du kan gå uden smerter, hævelse eller halten. Du kan evt. starte med at undvære én stok. I så fald skal du have stokken i modsatte hånd af det opererede ben. Ambulante kontroller Du skal ses til kontrol i Idrætsklinikken efter ca. 14 dage. Her vil knæet blive vurderet, sårene tilset og trådene fjernet. Målet er, at du på dette tidspunkt kan bøje knæet til en ret vinkel (90 grader) og strække helt. Derudover skal du til kontrol 6 uger samt 1 år efter operationen. Genoptræning Målet for genoptræningen er, at du genvinder normal bevægelighed, styrke, stabilitet, balance og koordination. Der vil for de fleste gå ét år, før dette er opnået. Det vil være nødvendigt med livslang vedligeholdelsestræning.
Før operationen informeres du af en fysioterapeut om genoptræningsforløbet og instrueres i det øvelsesprogram, du skal lave de første 2-3 uger efter operationen. Herefter vil du blive indkaldt til genoptræning i din hjemkommune. Sygemelding Du skal regne med en sygemelding efter operationen. Sygemeldingen er dog meget afhængig af dit arbejdes fysiske krav, samt din mulighed for at komme frem og tilbage til arbejdspladsen. Personer, der har et stillesiddende job, bør regne med 6 ugers sygemelding. Ved knæbelastende arbejde bør man regne med 3 måneders sygemelding. Bilkørsel Bilkørsel må påbegyndes, når funktionen af det opererede knæ er så normal, at kørslen kan foregå på fuldt betryggende vis (jf. færdselsloven). Dette er typisk efter 2 uger for venstresidig rekonstruktion og 6 uger for højresidig.
Sport Det er vigtigt, at du ikke starter med sport for tidligt. Vi anbefaler, at genoptagelse af idræt sker i samråd med din fysioterapeut ud fra en vurdering af knæets formåen. Vær opmærksom på, at tidligste tidspunkt for tilladelse af en aktivitet ikke er ensbetydende med, at det forventes, at du skal kunne udføre den på pågældende tidspunkt. Tidligste tidspunkt for opstart af aktivitet 2 uger: Cykle på kondicykel med lav belastning 4 uger: Almindelig cykling og crawlsvømning 12 uger: Indendørs løb (jævnt underlag, langsomt tempo, korte ture) 12 uger: Brystsvømning 16 uger: Udendørs løb 6 mdr.: Lettere belastende sport uden drejemomenter 9 mdr.: Deltage i delelementer af træning med drejemomenter, gradvis deltage i fuld træning. Det anbefales, at der trænes 100 procent i en måned før deltagelse i kamp. Vi anbefaler, at kamp tidligst genoptages efter 1 år. Forsikring En akut korsbåndsbristning kan være en invaliderende lidelse og vil derfor ofte være dækket af din private fritids- og ulykkesforsikring. Du tilrådes derfor at anmelde skaden til dit forsikringsselskab. Søg yderligere information hos din forsikringsrådgiver eller på www.forsikringsoplysning.dk
Dansk ACL database Alle korsbåndsoperationer registreres i en landsdækkende database, og alle patienter bliver bedt om at gå ind på hjemmesiden www.korsbaand.dk, hvor et skema skal udfyldes med oplysninger om, hvordan dit knæled fungerer før operationen. Der bliver udleveret et skema om dette ved informationsmødet. Desuden vil du blive bedt om at indtaste oplysninger 1, 5 og 10 år efter operationen. Kontakt efter operationen Opstår der problemer efter operationen, kan du i det første døgn henvende dig i Dagkirurgisk Afsnit. Herefter skal du henvende dig til din kontaktperson i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, jævnfør kontaktkort. Uden for ovennævnte afdelingers åbningstid skal du henvende dig til vagtlægen. Dagkirurgisk Afsnit: 7841 6718 Idrætsklinikken/Ortopædkirurgisk Ambulatorium: 7841 6200
Øvelsesprogram Generelle retningslinjer Programmet er vejledende med hensyn til øvelser og antal gentagelser. Ved forværring af smerter eller hævelse under eller efter gennemgang af øvelserne, skal du reducere antallet af gentagelser eller nøjes med at lave de øvelser, der ikke provokerer symptomerne. Hvis knæet generelt irriteret eller hævet, skal du ikke gå for meget, men stadig udføre øvelser som beskrevet nedenfor. Afslut evt. træningen med at lægge noget koldt på knæet (se afsnittet Kølebandage ) Øvelse 1 startes umiddelbart efter operationen. 1. Venepumpeøvelse Lig med benet over hjertehøjde. Bevæg fødderne op og ned mange gange efter hinanden. Udføres mange gange dagligt. Øvelse 2 påbegyndes dagen efter operationen. 2. Passiv udspænding Hvil benet ca. 30 sekunder kun med støtte under hælen. Udføres flere gange dagligt.
Øvelse 3-5 påbegyndes ligeledes dagen efter operationen og udføres 3-5 gange om dagen cirka 10 gentagelser af hver. 3. Bevægeøvelse Sid på en stol. Bøj og stræk knæet med foden glidende langs underlaget. Brug gerne en klud eller plasticpose under foden. Du kan evt. gøre bevægelsen lettere ved at hjælpe til med hænderne. 4. Udspænding Sid på et fast underlag. Pres knæet mod underlaget med hænderne. Hold presset i cirka 3 sekunder og slap dernæst af. 5. Træning af lårmusklen Spænd lårmusklen så knæhasen presses mod underlaget. Bøj evt. foden opad samtidig. Hold spændingen i ca. 3 sekunder og slap dernæst af.
Cirka 1 uge efter operationen skal du supplere dit træningsprogram med følgende nye øvelser. De nye øvelser udføres cirka 3 gange om dagen cirka 10 gentagelser af hver. 6. Træning af hoftemusklen Lig på siden med træningsbenet øverst. Nederste ben er lidt bøjet. Løft øverste ben strakt opad og bagud, sænk det langsomt igen. Benets retning skal være i lige forlængelse af kroppen og storetåen skal pege fremad. 7. Vægtoverførsel Bøj lidt ned i knæene. Overfør vægten skiftevist fra det ene til det andet ben. Sørg for at knæet hele tiden peger lige frem mod tæerne. 8. Træning af lårmusklen Placer en bold bag låret. Pres bolden mod væggen, så lårmusklen spændes og knæet strækkes lidt. Overkroppen skal have kontakt til væggen under hele øvelsen.
2 3 uger efter operationen Du skal fortsætte med træningen som de første 2 uger. Derudover skal du supplere med følgende nye øvelser, som laves én gang dagligt. 9. Balancetræning Stå på træningsbenet. Hold balancen i ca. 30 sekunder laves 5 gange med kort pause mellem hver gang. Brug eventuelt støtte i starten, så øvelsen ikke bliver usikker. 10. Træning af balde- og hasemuskler Udføres når knæet kan bøjes 90 Løft bækkenet fra underlaget. Der laves 2 sæt á 10 gentagelser. 11. Træning af lårmusklen Stå med lige meget vægt på begge ben. Bøj lidt ned i knæ og stræk derefter igen. Sørg for at knæene hele tiden peger lige frem mod tæerne.
Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf. +45 7841 6200 (Ambulatoriet) Tlf. +45 7841 7600 (Fysioterapien) regionshospitalet.silkeborg@rm.dk www.idraetsklinikken-silkeborg.dk Version: Juli 2014 Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf.: 7841 5000