Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852
Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle postbud besørge et brev, 1858, SMK
Side 3 af 7 Christen Dalsgaard Figur 1 Dalsgaards liv Christen Dalsgaard (1824-1907) var født på herregården Krabbesholm. Hans opvækst på Skiveegnen ved Limfjorden fik afgørende betydning for den motivverden, han som maler senere dyrkede. I årene 1841-47 blev han uddannet på Kunstakademiet i København og fik tillige privat undervisning hos maleren Martinus Rørbye. Selvportræt. 1882 1847 udstillede han første gang på Charlottenborg, og i 1850'erne udviklede Dalsgaard sig til den måske betydeligste af vore folkelivsmalere. Ligesom genremalerne Julius Exner og Frederik Vermehren var han påvirket af kunsthistorikeren N.L. Høyens nationalromantiske program og af de grundtvigske tanker. 1862 fik han ansættelse som tegnelærer ved Akademiet i Sorø, hvor han slog sig ned for resten af livet. Figur 2Ung pige pynter en grav. 1858 Historiemaleriet og det nye genremaleri Historiemaleriet med de figurrige kompositioner havde hidtil været betragtet som den fornemste disciplin indenfor malerkunstens forskellige kategorier. Historiemaleriet beskæftigede sig med mytologiske, historiske eller religiøse motiver, som kunne berette om monumentale gerninger eller stærke og ædle følelser. I sine psykologiske skildringer af bønder, fiskere og håndværkeres liv lagde Dalsgaard vægt på at vise dramatiske eller stærkt følelsesladede situationer, der kunne være af afgørende betydning for det enkelte menneskes liv. Hermed satte han så at sige den jyske bondepige ind i den klassiske heltindes rolle og løftede således det nye genremaleri op på historiemaleriets niveau.
Figur 4 Landsbysnedkeren bringer kisten til det døde barn. 1857 Side 4 af 7 Dalsgaards motivverden Mange af Dalsgaards ungdomsbilleder handler om død og kærlighed, om sorg og længsler - og om de stærke religiøse bevægelser, der prægede midten af 1800-tallet. Hans mål var - med hans egne ord - at skildre det enkelte menneskes "Sjæleliv med Kraft og Klarhed". Udover den maleriske kunnen er selve fortællingen en væsentlig side af billedets kunstneriske værdi. Dalsgaard forsynede derfor ofte sine billeder med lange titler, så budskabet blev klart for publikum. Livet på landet var midt i 1800-tallet under kraftig forandring, og flere gamle traditioner såsom anvendelsen af folkedragter var ved at forsvinde. Med sine billeder af almuens liv søgte Dalsgaard at fastholde de livsformer og skikke, som var under opbrud. Figur 3 Interiør fra et udhus. 1856 Figur 5 Tømrerværksted. 1855 Dalsgaards olieskitser og forstudier til de store kompositioner Som samtidens øvrige kunstnere samlede Dalsgaard tegninger og små olieskitser udført under sommerophold på landet med henblik på senere anvendelse i større malerier. Iblandt disse er flere interiører fra lofter og udhuse. Dalsgaard var fascineret af den særlige stemning på disse "ubemærkede" steder, som man mindst af alt forventede anvendt i kunstens høje tjeneste.
Side 5 af 7 Når han skulle i gang med et større billede komponerede han først det mennesketomme rum på baggrund af sine studier. Med anvendelse af perspektiv, lys og skygge placerede han møbler og genstande, som han fandt i sine skitsebøger. Der findes således en række af små interiørbilleder, der har tjent som forstudier for større kompositioner. De står som den tomme kulisse før aktørerne indfinder sig. Først når han satte billedet op i format, blev figurerne placeret i kompositionen. Figur 6 Mormoner på besøg hos en tømrer på landet. 1856 Glæden ved detaljen Uanset hvor beskedent motivet var, har Dalsgaards studier ofte en meget færdig karakter. De er malet med stor kærlighed - og undertiden med en dristig "fotografisk" beskæring. De virker derfor som selvstændige små billeder. Detaljen bliver et motiv i sig selv; den får lov at leve sit eget liv og fortæller sin egen historie. Dalsgaard betragtede ikke olieskitserne som officielle kunstværker; de forblev i hans atelier, og først i slutningen af 1800-tallet, da man med naturalismens og impressionismens synsvinkel begyndte at værdsætte skitsens umiddelbare malemåde, udstilledes nogle af hans interiørkompositioner. Heinrich Hirschsprung købte flere af disse til sin samling i 1901-02.
Side 6 af 7 Figur 7 En pige, der skriver. 1871 De unge piger I sine senere år malede Dalsgaard en række billeder, hvor den forelskede unge pige er hovedpersonen. De har ofte et anekdotisk, idyllisk indhold, helt uden de dystre undertoner, der ellers kendetegner hans opfattelse af kærligheden. De for os i dag sentimentale motiver nød stor popularitet i tiden og blev med reproduktioner i illustrerede tidsskrifter til danskernes fælleseje. Figur 8 En rekonvalescent. 1870 Dalsgaards dragtsamling Med sin interesse for bøndernes og fiskernes liv havde Dalsgaard i sin ungdom under ophold på Krabbesholm skabt en stor samling af de smukke gamle dragter og klædningsstykker, som stammede fra Salling og Mors. Traditionen for anvendelsen af de gamle dragter var på dette tidspunkt ved at gå af brug. Dalsgaards dragtsamling fik overordentlig stor betydning for hans genremaleri. Han kombinerede dragterne i de enkelte figurer og skildrede med stor kærlighed og omhu mønstre og farver. Dragterne er således let genkendelige i Dalsgaards malerier. Dragtsamlingen overgik efter hans hustrus og datters død i begyndelsen af 1900-tallet til Nationalmuseet, hvorfra Den Hirschsprungske Samling har lånt flere dragtdele til udstillingen.
Side 7 af 7 Udviklingen af det danske genremaleri I museets samling kan man følge udviklingen af det danske genremaleri i det 19. århundrede. C.W. Eckersberg interesserede sig allerede tidligt i 1800-tallet for den realistiske skildring af det samtidige folkeliv. De tidlige genremalere som f.eks. Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen og Albert Küchler beskæftigede sig hovedsageligt med skildringen af det pittoreske italienske folkeliv. Under stærk påvirkning af kunsthistorikeren N.L. Høyens programerklæring om at gøre de nationale motiver, herunder den danske bondebefolkning, til genstand for maleriet opstod en generation af danske genremalere, som bl.a. talte Christen Dalsgaard, Jørgen Sonne, Frederik Vermehren og Julius Exner. Malere som H. Siegumfeldt, Carl Bloch og Anton Dorph fortsatte det stærkt følelsesladede genremaleri, medens Hans Smidth var nøgtern i sin skildring. I slutningen af 1870erne og i 1880erne udvikledes genremaleriet med vægt på den stærke realisme, og i motiverne blev der bl.a. lagt vægt på skildringen af sociale forhold. Som eksempler kan nævnes Erik Henningsen, L.A. Ring, P.S. Krøyer og Michael Ancher. Kilde: http://www.hirschsprung.dk/