Undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale"

Transkript

1 Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Vilhelm Lundstrøm og den gode smag 15/ /2 2018

2 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag. Selve udstillingen er centeret om den danske kunstner Vilhelm Lundstrøm ( ). Udstillingen vises på Kunsten i perioden fra den 15. september 2017 til den 25. februar Undervisningsmaterialet kan bruges før, under og efter et besøg i udstillingen, og indeholder: En introduktion til underviseren En kunstnerbiografi En introduktion til udstillingen Øvelser til eleverne før, under og efter besøget Kunstnerbiografien og introduktionen til udstillingen kan eleverne læse på egen hånd som forberedelse til besøget eller som forberedelse til undervisning. Derudover er der fire øvelser til før, under og efter museumsbesøget. På kunstens hjemmeside kan du finde to diashows: Lundstrøms opstillinger og Lundstrøm og farven blå. De kan indgå som inspiration til, eller som en del af undervisningen. God fornøjelse! Undervisningsmaterialet er lavet af Kunstens formidlingsafdeling. Vi anbefaler altid, at du og dine elever forbereder jer på udstillingen inden besøget. Har du spørgsmål til materialet eller brug for inspiration til arbejdet med Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, kan du kontakte Peter Juul, pjj@kunsten.dk Book en omvisning, et dialogbaseret forløb eller et værkstedsbesøg til din klasse på

3 Til underviseren Med udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, som primært indeholder malerier med klassiske opstillinger og modelbilleder fra 1920erne og 30erne, er det tydeligt, hvorfor Lundstrøm i dag står som en ikonisk inspiration, der i farve og form spejler en skandinavisk designtraditions favorisering af det enkle og funktionsbårne. Udstillingen indeholder desuden interiør elementer af Poul Henningsen og Finn Juhl. Med afsæt i en modernistisk nyfortolkning af en klassisk, forenklet form bliver Lundstrøm, i følgeskab med Poul Henningsen og i forlængelse af blandt andre Le Corbusier og Amédée Ozenfant i Paris en visuel eksponent for tidens længsel efter en bedre, renere, sundere og mere ideal verden og levevis. Og det er netop i denne dyrkelse af utopien og søgen efter formel essens, at vi finder Lundstrøms ikoniske status. Eleverne kan derved introduceres for dansk design, kunst og hvorledes samfundsmæssige udviklinger og tanker afspejler sig i visuelt. Du og din klasse kan besøge Kunsten på egen hånd eller med dette materiale i hånden, men du kan også booke en omvisning, et dialogbaseret forløb eller en workshop i Kunstens eksperimenterende værksted, Kunst-lab, hvor eleverne vil blive introduceret til udstillingen af en kunstformidler og en professionel kunstner og arbejde procesorienteret og eksperimenterende. Formidlingsmateriale til udstillingen Til udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag har Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg i samarbejde med BRANDTS Museum for kunst & visuel kultur udgivet et komplet udstillingskatalog. Kataloget kan købes i Kunstens museumsbutik. Eleverne kan med fordel hente Kunstens app, som kan forberede dem til turen rundt på museet. Læs mere om Vilhelm Lundstrøm: Lundstrøm og den gode smag, redaktører Ellen Egemose, Gitte Ørskou, Caroline Nymark Zachariassen, udgivet 2017 Vilhelm Lundstrøm: 100 år af Mette Thelle, udgivet 1993 Lundstrøm af Preben Wilman og Marianne Brøns, udgivet 1977

4 Til eleverne Om Vilhelm Lundstrøm A: De første år: collage og pakkassebilleder Vilhelm Lundstrøm levede fra , og anses i dag som en af de største og mest elskede danske kunstnere i det 20. århundrede. Lundstrøm var dog ikke en vellidt kunstner fra start. Efter hans debut fra Det Kongelige Kunstakademi i 1915 og årene frem blev hans kunst mødt med forargelse, da han stilistisk ikke malede det samme som andre kunstnere i Danmark. Tidligere havde Lundstrøm, ligesom de fleste danske kunstnere i deres samtid, været fokuseret på at skabe naturtro gengivelser af virkeligheden. I stedet for at fortsætte i den retning, fandt Lundstrøm inspiration i de nye, store, udenlandske kunstnere Pablo Picasso ( ) og Georges Braque ( ). For disse kunstnere handlede det ikke om at gengive virkeligheden, men om at fokusere på selve formen, fladen og kompositionen i malerierne. Lundstrøm var den første kunstner i Danmark, der udstillede kunstformen collage. Hans stil og collager blev dog ikke modtaget positivt blandt anmeldere eller publikum, og endnu værre var dommen, da han senere fik udstillet sine såkaldte pakkassebilleder i Vilhelm Lundstrøm, Pakkassebillede, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

5 B: Den krøllede periode I 1919 udstillede Lundstrøm de første såkaldte krøllede billeder. Disse var en ny stil fra Lundstrøm, der viste hans frie malerstil. Værkerne fra denne periode er karakteriserede ved krøllede og brede penselstrøg og en ofte mørk og dunkel farvebrug. Lundstrøm arbejdede nu igen med det genkendelige motiv, hvilket havde været ikke eksisterende i perioden med collage. Det genkendelige motiv handlede dog mere om form end gengivelse af virkeligheden. Det skulle vise sig, at Lundstrøm aldrig igen i sin karriere kom til at male naturtro gengivelser af virkeligheden, hvilket gjorde ham til en af de første modernistiske kunstnere i Danmark. Vilhelm Lundstrøm, Frokost i det grønne, 1920 Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk

6 C: Formen og det stilrene Det blev særligt værkerne, som Lundstrøm malede fra 1924 og frem, der skulle forme og kendetegne hans store succes som kunstner, og som kan italesættes som den mest Lundstrømske. I den periode malede han forsimplede opstillinger af hverdagsgenstande og monumentale modelbilleder. Stilen var inspireret af den franske purisme, hvis billedsprog blandt andet er kendetegnet ved stramme, rene former og linjer. Lundstrøms værker er særligt præget af farven blå og den grålige farveskala, og ofte består hans opstillinger af køkkenredskaber, hvilket er med til at gøre hans motiver let genkendelige. Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med kander, efter 1930 Brandts Museum for kunst og visuel kultur

7 D: En hård start Vilhelm Lundstrøm havde derved ikke en let start på sin karriere som kunstner. Det skyldtes, at den moderne kunst endnu ikke var slået igennem eller var anderkendt som kunstform i Danmark. En del år opholder Lundstrøm sig i udlandet, hvor han stadig arbejder med sin kunst og årligt udstiller i Danmark, og langsomt bliver den moderne kunst mere og mere accepteret og udbredt. Da han vendte hjem til Danmark med sin familie i 1932, var den kendte designer Poul Henningsen ( ) i fuld gang med at formidle Lundstrøm som kulturradikalismens fortrukne billedkunstner. Dette blev starten på en tæt relation mellem Lundstrøm og PH, både kunstnerisk og venskabeligt. E: De sidste år I de senere værker, som Lundstrøm malede, blev billedsproget nyt igen. Sidst i 1930erne begyndte Lundstrøm at bevæge sig væk fra sit tidligere helt simple, stramme og stilrene maleri. Han begyndte i stedet at male med flere farver, og opblødte både form samt billedrum. Denne malerstil og udtryksform blev i 1940erne en stor inspiration for blandet andet den danske møbelarkitekt Finn Juhl ( ). Denne malerstil blev også den sidste Lundstrøm udførte. I 1944 udnævntes Lundstrøm til professor ved Kunstakademiet i København, en stilling han beholdte frem til sin død den 9. Maj Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med gul kande, ca Kunsten Museum of Mordern Art Aalborg

8 Til eleverne Om udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag Med udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, fortæller Kunsten historien om Vilhelm Lundstrøm, dansk design og den gode smag. Udstillingen er en kombination af Lundstrøms malerier samt møbler og lamper af blandt andre Finn Juhl og Poul Henningsen. Således indsætter udstillingen Lundstrøm i en større sammenhæng og viser, hvordan Finn Juhl lod sig inspirere og medvirkede til at promovere Lundstrøm i relation til dansk møbeldesign, og hvordan Poul Henningsen talte for Lundstrøm som det modernes visuelle formidler i en dansk sammenhæng. I udstillingen har Kunsten forsøgt at genskabe og visualisere en række markante og perspektivrige interiører, rum og sammenhænge, som Lundstrøms værker igennem de sidste 100 år har befundet sig i. Det er særligt det simple udtryk, der understreger den minimalistiske foretrukne nordiske design- og levestil, som hævdes at repræsentere den gode stil, og som Lundstrøm var forløber for i Danmark. For at vise, hvorledes Lundstrøm har indvirkning på kunsten i dag og stadig fungerer som en visuel inspiration for nulevende kunstnere og designere, er der blevet produceret fire korte film. De indgår som en del af udstillingen under konceptet Mig og min Lundstrøm. I filmene beskriver fire nulevende danske kunstnere, designere og indretningseksperter om deres personlige blik på Lundstrøm, og hvorledes de i deres arbejde anvender ham som inspirationskilde på forskellig vis. Keld Helmer-Petersen Interiør fra Anders Hostrup Pedersens sommerhus i Rågeleje tegnet af Finn Juhl. Designmuseum Danmarks Bibliotek

9 Opgaver Øvelse 1 Lundstrøms opstillinger En vigtig del af Lundstrøms motivverden er hans opstillinger med hverdagsobjekter. I alle Lundstrøms perioder er opstillingerne et gennemgående motiv. Lundstrøm er på ingen måde den første kunstner til at arbejde med opstillinger, da det er en gammel kunsthistorisk tradition. I Danmark er Lundstrøm dog muligvis den første kunstner, der ikke direkte forsøgte at kopiere disse opstillinger 1:1. Før besøget: Før besøget på museet skal eleverne præsenteres for Vilhelm Lundstrøm som kunstner. Her kan afsnittene Om Vilhelm Lundstrøm og Om udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag passende læses. Under besøget: Under besøget i udstillingen skal dine elever finde det Lundstrøm værk med en opstilling, som de hver især bedst kan lide. De skal kunne begrunde, hvorfor de har valgt det pågældende værk. Er det farverne, motivet eller objekterne, der taler til dem? Du kan vælge 5 elever, som skal fortælle om det pågældende maleri. Efter besøget: Find diashowet Lundstrøms opstillinger på Kunstens hjemmeside med undervisningsmaterialer. Diashowet er koncentreret om konceptet opstillinger og Lundstrøms fire kunstneriske perioder. Derudover indeholder det en praktisk øvelse for eleverne. Øvelsen varer cirka en time. Vilhelm Lundstrøm Nature morte, efter Brandts, Museum for kunst og visuel kultur

10 Opgaver Øvelse 2 Lundstrøms og farven blå Farver i malerier bruges generelt til at skabe en stemning, fortælle en historie, til at fremhæve detaljer eller til at vise et objekt, og derfor har farverne i et maleri altid en form for betydning. Betydningen behøver ikke være symbolsk, men farver kan være med til at fortælle en historie. En del af Lundstrøms malerier er karakteristiske ved brugen af farven blå - det er en uundgåelig farve, når man taler om hans kunst. Lundstrøm er dog ikke unik i sin brug af farven, for farven blå har i kunsthistorien altid haft en særlig plads. Før besøget: Inden besøget præsenterer du diashowet Lundstrøm og farven blå, som du finder på Kunstens hjemmeside med undervisningsmaterialer. Diasshowet indeholder en introduktion til farven blås betydning i kunsthistorien. Derudover indeholder det en praktisk øvelse for eleverne. Øvelsen kan også laves efter besøget på museet. Under besøget: Med fokus på farven blå undersøger dine elever udstillingen og Lundstrøms brug af blå, når de ser malerierne i virkeligheden. Dine elever skal forberede sig på en billedanalyse. De skal finde et maleri, de ønsker at arbejde med. Når maleriet er fundet skal de skrive stikord om det, tage et billede og påbegynde analysen. Efter besøget: Efter besøget skal eleverne lave en billedanalyse af deres valgte værk. I analysen skal de have fokus på farvesymbolik, og hvilken stemning farverne skaber i det valgte maleri. Vilhelm Lundstrøm Figurgruppe omkring et bord, 1927 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

11 Opgaver Øvelse 3 Lundstrøms og den gode smag Udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag viser forholdet mellem Lundstrøms maleri og enkelte designikoner. Den skandinaviske stil, - og særligt dansk design, er kendt for sin stilrenhed og funktionalisme, og gennem tiden er denne stil blevet kendt for at være god smag. -Men når den gode smag omtales, hvad betyder det så? Før besøget: Diskuter termen god smag. Det kan være svært for eleverne at have en subjektiv holdning til god smag inden for kunst, men de fleste unge har en idé om god smag inden for mode, musik og mad. Diskuter også hvem der bestemmer, hvad der er god smag. Diskuter om god smag forstås ens. Diskuter om der er noget fælles, der repræsenterer god smag på jeres skole, og om andre skoler mon har samme opfattelse. Under besøget: Lundstrøm malerier repræsenterer den danske gode smag. Find eksempler på, hvordan man kan se det i udstillingen. Hvis der findes god smag, findes der også god dårlig smag. Find i udstillingen et eksempel på dårlig smag, eller bevæg jer ud på museet og find en helt anden kunstner og værk. Eleverne skal kort fremlægge, hvorfor værket for dem repræsenterer den dårlige smag. Efter besøget: Efter Lundstrøm blev færdig på kunstakademiet, arbejdede han en periode med collage som kunstnerisk udtryk. Eleverne skal nu lave deres egen digitale collage. Eleverne finder fotos af, hvad de synes er god smag og sætter det sammen i en digital collage. I collagen skal der indgå minimum et kunstværk. Derudover kan collagen bestå af designgenstande, tøj, møbler, huse, indretning mm. Programmer til collagen: PC - eksempelvis Word eller InDesign Smartphone - eksempelvis appen Layout

12 Opgaver Øvelse 4 Dansk design En vigtig del af udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag er designelementerne. Danmark er verdenskendt for dansk interiørdesign med navne som Arne Jacobsen, Hans Wegner, Børge Mogensen og de to designere repræsenteret på udstillingen, Poul Henningsen (PH) og Finn Juhl. Før besøget: Før besøget skal eleverne være orienteret om dansk design fra 1900tallet, dets fremkomst og vigtighed. Tal om, hvorledes de danske designere kan ses at være inspireret af den tyske Bauhausskole med ideerne om simpelhed og funktionalisme. Tal også om de danske designeres bevidsthed om kvalitet og godt håndværk, og om det stadig er en grundsten for dansk design. Under besøget: I udstillingen undersøger eleverne forholdet mellem design og kunst. Eleverne kan arbejde sammen i små grupper og diskutere følgende spørgsmål: 1. Hvilken af Lundstrøms perioder minder i udtrykket mest om ideen om dansk design? 2. Hvordan er der dannet rum med design klassikere og malerier? Find tegninger, der viser hvordan Finn Juhl har anvendt Vilhelm Lundstrøms malerier i indretningen. Diskuter hvorfor de forskellige møbler og værker er sat sammen? 3. Hvordan bliver design til ikoner? Undersøg designgenstandene. Diskuter, hvorfor de er blevet så kendte og betydningsfulde, at de udstilles på museet. Efter besøget: Med inspiration i udstillingen og forholdet mellem design møbler og kunst, skal hver elev bygge en model af et rum. Eleven skal vælge kunst, møbler og andet at placere i rummet. Det vigtige i denne opgave er, at eleverne selv reflekterer over forholdet mellem design og kunst og vælger de elementer, de selv kan lide. Byg en model af et rum med tre vægge og et gulv og bestem farver. Find møbler, lamper og kunstværker mm. på nettet. Print og klip dem ud. Indret rummet. Forsøg at finde en måde hvorpå møblerne kan stå ude i rummet. Skab stemning og bring liv til rummet ved at tilføre et stykke musik, der passer til rummet. Dette gøres med telefoner. Fremlæg Materialer: Tykke papplader Karton Limpistol Lim og saks PC og printer Mobiltelefon

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Mellemtrin Vilhelm Lundstrøm og den gode smag 15/9 2017-25/2 2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain

Læs mere

Undervisnings- materiale

Undervisnings- materiale Undervisnings- materiale Mellemtrin og udskoling Arkitektur og design på Kunsten Foto af Niels Fabæk Kunsten Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om arkitektur og design på Kunsten.

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Grundskolen Kurt Trampedach - Møder i mørket 12/09/2018-06/01/2019 Kunsten Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kurt Trampedach Møder

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser Maria Lassnig At male med kroppen 18/11 2016 26/2 2017 Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om særudstillingen

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

PICASSO KERAMIK. Kontakt. Undervisningsmaterialet består af:

PICASSO KERAMIK. Kontakt. Undervisningsmaterialet består af: PICASSO KERAMIK Pablo Picasso: Tête de chèvre. 1956. Private Collection Succession Picasso/ VISDA 2018. Photo: Maurice Aeschimann Kontakt Kontakt Louisianas booking for at bestille 1 eller 2-timers forløb

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019 Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb 2019-5. maj 2019 Om udstillingen Udstillingen SOLO: Rita Kernn-Larsen kan ses på Kunsten i Aalborg fra den 7. februar til 5.

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

DRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM

DRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM DRAPERING OG NATUR DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM Fag: Billedkunst Målgruppe: 7.-9. klasse Sted: Ribe Kunstmuseum (udstillingssale) Omfang: 4 lektioner inkl. pause Fokus: Dialog, materialefærdigheder

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014 En lærerguide KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling 4. oktober - 9. november 2014 Manuel Canu: From Wall to Floor, 2013 Introduktion Kære underviser I perioden 4. oktober til 9. november kan du og din

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT ÅRSOVERBLIK 2018 TRAPHOLT er et museum for moderne dansk kunst og design beliggende i smukke omgivelser i udkanten af Kolding. Åbningstider: Museum: Tirs-søn 10.00-17.00. Onsdag:

Læs mere

poul kjærholm pk1 pk52 pk52a

poul kjærholm pk1 pk52 pk52a poul kjærholm pk1 pk52 pk52a PK1 poul kjærholms første stol PK1 en eviggyldig klassiker Poul Kjærholm havde en unik evne til at forene stålet med organiske materialer en evne han demonstrerede i starten

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet.

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet. 1 Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab Vejledningen giver mulighed for, at læreren/underviseren sammen med klassen kan få en introduktion til de trin og de elementer, som det praktiske forløb

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V SÆSON 2018-2019 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V - Har du lyst til at skabe dig!!!! Formål med undervisningen at udvikle elevernes billedsprog gennem dialog baseret undervisning at stimulere elevernes

Læs mere

LOUISIANA LEJRSKOLE

LOUISIANA LEJRSKOLE LOUISIANA LEJRSKOLE 28.8 1.9.2017 FIRE DAGE PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR MED FOKUS PÅ KUNST, ARKITEKTUR OG KREATIVITET VIND ET GRATIS LEJRSKOLEOPHOLD MED LOUISIANA LEARNING Louisiana Lejrskole er Tid til

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT ÅRSOVERBLIK 2017 TRAPHOLT er et museum for moderne dansk kunst og design beliggende i smukke omgivelser i udkanten af Kolding. Åbningstider: Museum: Tirs-søn 10.00-17.00. Onsdag:

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse 10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med

Læs mere

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT ÅRSOVERBLIK 2017/18 TRAPHOLT er et museum for moderne dansk kunst og design beliggende i smukke omgivelser i udkanten af Kolding. Åbningstider: Museum: Tirs-søn 10.00-17.00.

Læs mere

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk Øjnene der ser Dette undervisningsmateriale er udviklet af Louisiana Børnehus til projektet Afrika for børn. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.dk Skulpturer set med forskellige

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Kommunens personalekunstforening KunstVejen er nu klar med nye udstillinger og de er åbne for alle.

Kommunens personalekunstforening KunstVejen er nu klar med nye udstillinger og de er åbne for alle. PRESSEMEDDELELSE Kunstforeningen KunstVejen er nu klar med nye udstillinger Kommunens personalekunstforening KunstVejen er nu klar med nye udstillinger og de er åbne for alle. Vejen På det midlertidige

Læs mere

Lav flotte mosaikker

Lav flotte mosaikker Månestenen #10 Opgaveark Billedkunst, 1-5. klasse Omfang: 2-6 lektioner Lav flotte mosaikker I denne opgave skal eleverne arbejde med mosaik. De introduceres til mosaikkunsten ved at se billeder af mosaik,

Læs mere

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling 30. november 2013-5. januar 2014 Introduktion Kære underviser Dette undervisningsmateriale er specifikt udviklet til at aktivere elevernes kritiske sans og sanseapparat

Læs mere

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. KULTURBUS tilbud Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART (2 aktiviteter) Fællesaktiviteter

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Idéen med en foldetaburet var bestemt ikke ny - konceptet går helt tilbage til bronzealderen.

Idéen med en foldetaburet var bestemt ikke ny - konceptet går helt tilbage til bronzealderen. KK87830 Propeltaburet Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Selvom propeldesignet fra 1930 oprindeligt var for komplekst til at blive sat i produktion, tiltrak det sig hurtigt opmærksomhed, og konceptet blev

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere

Måned Emne Materialer Fælles mål

Måned Emne Materialer Fælles mål Måned Emne Materialer Fælles mål Perspektivtegning August Repetition og fortsættelse af perspektivtegning(frontperspektiv) fra 4. klasse og de teknikker der bruges dertil. Vi arbejder med et eller flere

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

ELSE ALFELT FØRSTE UDSTILLING

ELSE ALFELT FØRSTE UDSTILLING ELSE ALFELT FØRSTE UDSTILLING Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen Målgruppe: MELLEMTRINNET Inspirationsmateriale til undervisning i grundskolen Nærværende inspirationsmateriale er rettet

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Mus eum. spas. Lærervejledning

Mus eum. spas. Lærervejledning Mus eum spas Lærervejledning Før Kære lærer Dette museumspas danner rammen om jeres besøg på et af de lokale museer i Varde Kommune. Gennem arbejdet med pas og besøg får eleverne et nyt kendskab til et

Læs mere

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Tekst og redaktion ved Lasse Kaae og Majbritt Løland, Randers Kunstmuseum, oktober 2016. 1 Lærervejledning Lærervejledningen giver en introduktion til

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Billedanalyse og portrættering

Billedanalyse og portrættering Billedanalyse og portrættering Titel: Billedanalyse og portrættering et undervisningsforløb med værkstedsarbejde Kort beskrivelse af emnet: I danskfaget indgår billedanalyse på flere klassetrin. I dette

Læs mere

EN UGE MED KUNST, KROP OG NATUR PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR

EN UGE MED KUNST, KROP OG NATUR PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR LOUISIANA LEJRSKOLE EN UGE MED KUNST, KROP OG NATUR PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR 19.8-23.8.2019 VIND ET GRATIS LEJRSKOLEOPHOLD MED LOUISIANA LEARNING Foto: Frederik Højfeldt Nielsen Med Louisiana Lejrskole

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

PÅ BAGSIDEN. Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen MELLEMTRINNET

PÅ BAGSIDEN. Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen MELLEMTRINNET PÅ BAGSIDEN Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen MELLEMTRINNET Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen Nærværende inspirationskatalog er rettet mod grundskolens mellemtrin. Kataloget

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G

L Æ R E R V E J L E D N I N G L Æ R E R V E J L E D N I N G F O R B E R E D E L S E S M A T E R I A L E T I L B I L L E D K U N S T E N S D A G 2 0 1 8 I dette materiale og på Billedkunstens Dag tager vi udgangspunkt i den aktuelle

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

- for trivsel og velvære i virksomheden...

- for trivsel og velvære i virksomheden... - for trivsel og velvære i virksomheden... - EN OPLEVELSE I Få et spændende kreativt indspark i dagligdagen - få nye sjove oplevelser og ryst kollegaerne sammen på en anderledes måde. Hyr én, to eller

Læs mere

Kursusprogram Kurser Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen

Kursusprogram Kurser Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen Kursusprogram 2017 Kurser 2017 Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen Være med til et spændende weekendkursus hvor vi vil eksperimentere med foto som kunstnerisk udtryksform

Læs mere

KulTUR for alle efterår 2016

KulTUR for alle efterår 2016 KulTUR for alle efterår 2016 Undervisningstilbud ifm. KulTUR for alle, efteråret 2016 Bussen kører tirsdage, onsdage og torsdage i ugerne 45-48. HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum tilbyder

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

metropolitan stolen ejner larsen & aksel bender madsen

metropolitan stolen ejner larsen & aksel bender madsen metropolitan stolen ejner larsen & aksel bender madsen METROPOLITAN STOLEN I NY KOMPOSITION Naturens stærke og ædle materialer - træ og læder finder hinanden i fin balance i en ny udgave af den klassiske

Læs mere

KulTUR for alle efterår 2017

KulTUR for alle efterår 2017 KulTUR for alle efterår 2017 UNDERVISNINGSTILBUD PÅ HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART OG CARL-HENNING PEDERSEN & ELSE ALFELTS MUSEUM Bussen kører på følgende tirsdage og torsdage Formiddag kl. 9.00-13.00:

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

MOON SKIN LUCID WALK

MOON SKIN LUCID WALK EN LÆRERGUIDE MOON SKIN LUCID WALK 10. januar 2015-1. marts 2015 Evren Tekinoktay: Neon Relieffer - Egg, Bunny, Harlowe, Elektra, Crystal & Bambi, 2014. Introduktion Kære underviser I perioden 10. januar

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

LOUISIANA LEJRSKOLE

LOUISIANA LEJRSKOLE LOUISIANA LEJRSKOLE 24.9 28.9.2018 FIRE DAGE PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR MED FOKUS PÅ KUNST, ARKITEKTUR OG KREATIVITET VIND ET GRATIS LEJRSKOLEOPHOLD MED LOUISIANA LEARNING Foto: Louisiana Learning Louisiana

Læs mere

Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen

Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol.

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl

Læs mere

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Fagets identitet og rolle I faget billedkunst skal eleverne lære at producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer

Læs mere

Aktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne.

Aktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne. Aktiviteter I den store udgave af undervisningsmaterialet; den der rummer nøjere introduktioner til de enkelte salmer, vil der med tiden være aktiviteter og øvelser, specifikt til de enkelte salmer. Her

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Afrapportering pædagogisk læreplan : Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Billedkunst C-niveau

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen

Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen Nærværende inspirationskatalog er rettet mod grundskolernes mellemtrin og udskoling. Katalogen henvender

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2013 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt

Læs mere