NY SVØMMEHAL I ROSKILDE KOMMUNE

NY SVØMMEHAL I ROSKILDE KOMMUNE By, Kultur og Miljø, august 2013 1

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Analyse og dialogproces om ny svømmehal... 3 2. Anlægsøkonomi... 9 3. Driftsøkonomi... 12 4. Andre funktioner/synergier... 14 5. Placering... 16 6. Mulige modeller... 24 7. Den videre proces... 27 Bilag 1: Faktaark 1. Nuværende faciliteter... 28 2. Statitik om brugerne i kommunens eksisterende faciliteter... 30 3. Brugerbehov og tendenser... 35 Bilag 2: Materiale fra dialogprocessen 1. Dialogmøde den 15. april... 45 2. Dialogmøde den 21. maj... 72 3. Dialogmøde den 25. juni... 99 2

1. ANALYSE OG DIALOGPROCES OM NY SVØMMEHAL I forbindelse med budgetforliget 2013 er det besluttet at reservere 75 mio. kr. til en ny svømmehal. På den baggrund har Kultur- og Idrætsudvalget i første halvdel af 2013 gennemført en dialogproces om, hvad en ny svømmehal skal indeholde og hvor den skal ligge. Der er således gennemført tre dialogmøder med repræsentanter fra kommunens mange foreninger og organisationer, som bruger kommunens svømmehaller i dag. Som en del af dialogprocessen er der afholdt et fokusgruppeinterview med repræsentanter fra sundheds-, senior-, 0-6 års- og skoleområdet ligesom, foreningerne i dialogforummet er interviewet om deres ønsker til en ny svømmehal. 1.1. Mange forskellige brugergrupper Roskilde Badene benyttes i dag af mange forskellige brugergrupper. Den største gruppe er de offentlige svømmere. Med ca. 177.000 besøg i 2012 udgjorde de 55 % af alle besøg. Skoler og institutioner udgør 18 % af alle besøg, svarende til ca. 51.000 elever. En anden stor brugergruppe er foreningerne, som havde ca. 86.000 besøgende. De står dermed for 27 % af alle besøgende. Foreningerne er primært aktive fra 1. september til 30. april. For at få et billede af fordelingen af besøgende i vinter-/foreningssæsonen, kan man beregne besøgstallet som en gennemsnitsuge i løbet af denne sæson. Hvor foreningerne over hele året som nævnt udgør 27 % af de besøgende, udgør de i vintersæsonen 38 % af alle besøgende. Fordelingen af besøgende i Roskilde Badende 2012. I gruppen af de offentlige besøgende finder man også brugere, som deltager i undervisning, Roskilde Festival, events mv. De mange forskellige målgrupper har mange forskellige behov, fx i form af undervisning, banesvømning, baby- /gravidsvømning, behandling, velvære osv. 3

1.2. En god både- og løsning Afsættet for dialogen har været et ønske om at skabe en god både- og løsning. Ikke en enten- eller løsning, som kun er til glæde for en enkelt målgruppe. Med andre ord at få skabt en ny svømmehal, som er til glæde for flest mulige. Det gælder både svømmeklubberne og de øvrige mange brugergrupper. Ønsket er dermed at bygge en svømmehal, som både skaber flere og forbedrede muligheder for foreningerne og mulighed for mere vandaktivitet både for de ikke-organiserede brugere og for de potentielle brugere, som ikke bruger svømmehallen i dag. Elementerne kan hver især, men navnlig samlet, skabe en optimering og bred imødekommenhed ift. de alsidige behov, som muliggør et højt besøgstal. Der er derfor behov for en ny svømmehal, som gør dette muligt. Visionen er at skabe en ny svømmehal i Roskilde Kommune der fordrer og frister til såvel banesvømning som banebrydende vandaktivitet. 1.3. Centrale temaer fra dialogprocessen Fra dialogprocessen trækker forvaltningen følgende punkter frem, der har betydning for programmeringen af en ny svømmehal: Et af de centrale budskaber fra dialogmøderne er helt enkelt, at der er et stort ønske om mere vandkapacitet i Roskilde Kommune for foreninger og øvrige brugere. Kapaciteten i de eksisterende svømme- og varmtvandsbassiner er i dag udnyttet fuldt ud, og der er interesse, ideer og vilje til at skabe mange flere og mere differentierede tilbud, hvis rammerne bliver etableret. En voksende gruppe stiller krav om selvorganiserede, individuelle og fleksible tilbud. Idrætsfaciliteten er ikke længere blot rammen om aktiviteten, men er også med til at facilitere udviklingen af aktiviteterne og i sig selv skabe interessen for aktiviteterne. Der er i de seneste årtier sket ændringer i idrætsbilledet. Hvor foreningsidrætten tidligere var det naturlige afsæt for idrætsdeltagelsen, tegner der sig i dag et mere nuanceret billede. Stadig flere borgere er aktive og dyrker idræt; særligt i de ældre aldersgrupper og blandt kvinder er der set markant stigning i aktiviteten. Blandt børn og unge ses en polarisering i deltagelsen, mens der under ét er en klar tendens til, at en stadig større del af idrætten sker med afsæt i den selvorganiserede idræt. Idrætten skal kunne dyrkes individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende fællesskaber. Hvor kommunens foreninger tidligere var den klart væsentligste indgang til idræt og aktivitet, er foreningerne i dag én af flere væsentlige veje til aktivitet. Svømmeklubberne har en central rolle for at børn kan tilegne sig svømmefærdigheder. Foreningsaktiviteterne er på svømmeområdet i stadig vækst. Dansk Svømmeunion har fået ca. 30.000 flere medlemmer siden 2009. Inden for svømning er der generelt meget stor tilslutning til foreningernes tilbud til børnene, men der sker dog også et tidligt og meget markant fald i foreningsdeltagelsen. For svømning gælder det, at der er tale om en idræt, der kræver helt særlige forudsætninger. Svømmeindlæringen er derfor essentiel for at borgerne senere i livet føler tilskyndelse til at benytte sig af kommunens vandtilbud. Derfor er det væsentligt at skabe bedre vilkår for kommunens svømmeklubber. Nye faciliteter kan give mulighed for udvikling af nye aktiviteter til målgrupper, der i dag ikke har et tilbud. Andelen af befolkningen der svømmer regelmæssig ligger stabilt omkring de 15 %. Det betyder også, at der eksisterer et stort potentiale for yderligere vandaktivitet. 4

Der er store gevinster ved at andelen af vandaktive borgere øges. Svømning er som idræt og motionsform blandt andet kendetegnet ved at kunne inkludere flere livsfaser og særlige behov bredt. Hvad enten der er fokus på sundhed, præstation, behandling, oplevelse eller velvære, tilbyder aktivitet i vand nogle unikke muligheder. Det fordrer imidlertid en skarp opmærksomhed på de differentierede behov, når der skal bygges en ny svømmehal. Der skal ikke kun tænkes i nye mursten, men også i nye aktiviteter. Der er behov for nytænkning, såfremt der skal skabes størst mulig aktivitet for flest mulige. Grundlæggende skal svømmehallen i høj grad nytænkes som facilitet og ses i sammenhæng med aktivitet og organisering. Mursten alene skaber ikke aktivitet, men sammentænkning af fysiske rammer og blik for udviklingen i idrætsbilledet indebærer et væsentligt potentiale. Roskildes Kommunes nye svømmehal skal og kan udvikles og planlægges, så den giver lyst til aktivitet. Det er ikke muligt at lave et multifunktionelt bassin, der kan benyttes af alle målgrupper samtidigt. Dermed er der behov for, at vi er innovative, når vi skal have skabt en ny svømmehal. Vi har bl.a. brug for traditionelle svømmebaner og samtidig fleksible løsninger, der giver mulighed for varieret anvendelse af rammerne. Der skal træffes en samlet beslutning om, at en fremtidig anvendelse af alle svømmefaciliteter sker så optimalt som muligt. Den nye svømmehal skal dermed ses i sammenhæng med de eksisterende svømmehaller i kommunen. Der kan med fordel ses på mulighed for at etablere funktioner i tilknytning til en ny svømmehal, som kan give nye synergimuligheder, fx i forhold til andre idrætter eller andre private og offenlige aktører. 1.4. Fire alternative modeller Roskilde Kommunes svømmehaller er i dag pressede på kapaciteten. Det gælder både varmtvandsbassinerne i Roskilde Badet, som ofte er fyldte, men også de almindelige svømmebassiner. Der er derfor dels et stort behov for træningsbassiner, der er indrettet på svømmerens præmisser, dvs. banesvømning, undervisning og konkurrencer - og hvor der ikke foregår forstyrrende aktiviteter i øvrigt. Dels er der et stort behov for tilbud, hvor fx de vand-uvante i trygge og tilpassede rammer kan tilvænnes. Ligeledes kan flere varmtvandsbassiner skabe bedre mulighed for babysvømning, genoptræning, velvære, oplevelse osv. Et sådan bassin vil facilitere mange livsfasers behov og i sig selv kunne skabe flere vandaktive borgere. Et velværeområde i svømmehallen kan være med fokus på det eksklusive. I notatet bliver der præsenteret fire svømmehalsmodeller, som i varierende grad lever op til formålet om at være en både- og løsning: 1) Sportssvømmehallen, som primært er målrettet banesvømning og udspring. 2) Vandkulturhuset, som primært er målrettet wellness og ikke indeholder mulighed for traditionel banesvømning. Disse to løsninger er efter forvaltningens vurdering i højere grad enten- eller løsninger ikke både- og løsninger. De to øvrige modeller lever i høj grad op til formålet: 5

3) En model med udbygning af Roskilde Badet til et vandmekka, der tilgodeser og skaber forbedrede vilkår for mange brugergrupper. Dermed vil Roskilde Badet blive en stor central svømmehal i kommunen, som vil rumme både foreningssvømning og offentlig adgang. Med et ekstra 25- eller 50-meterbassin vil kapaciteten desuden kunne udnyttes fleksibelt. Som eksempel kan det ene bassin i et tidsrum reserveres til offentlige besøgende, mens det andet bassin vil kunne reserveres til foreninger. I andre tidsrum kan begge svømmebassiner fx reserveres til konkurrencer: Det ene bassin til opvarmning og det andet bassin til selve konkurrencen. I normale weekender vil hele svømmehallen kunne anvendes til offentlig svømning, hvor det ene bassin bruges til banesvømning mens det andet bassin fx kan udstyres med udfordrende legeredskaber til de store børn. Der vil med en udbygning af Roskilde Badet desuden kunne skabes synergi ift. de eksisterende faciliteter, bl.a. i forhold til personale og til driftsanlæggene. Herudover er denne model den billigste i anlæg. 4) Alternativt en model med et helt nyt svømmeland, som både rummer wellnessfaciliteter og giver mulighed for banesvømning. Fordelen ved et nybygget svømmeland er, at det kan fungere som et fyrtårn i kommunen. Fordelen er ydermere, at man kan designe og udvikle den bedst mulige svømmehal fra bunden med optimalt fungerende faciliteter. I denne model overgår Roskilde Badet til at være foreningssvømmehal, og der opnås dermed en betydelig kapacitetsforøgelse til klubtræning. Nedenfor fremgår en skematisk oversigt over de fire modeller: 6

Indhold i modellen Model 1: Sportssvømmehal * Omklædning, 50 m. bassin, Udspringsbassin, Tribune, Café. Model 2: Vandkulturhus Omklædning, Badebassin Varmtvandsbassin, Baby- og småbørnsbassin, Rutsjebane, Sauna og wellnessområde, Café. Model 3: Roskilde Badet som vandmekka Omklædning, 25 m. bassin ** Sauna og wellnessområde, Større vandlegeområde, Café. Model 4: Svømmeland Omklædning, 25 m bassin, Varmtvandsbassin, Baby- og småbørnsbassin, Rutsjebane, Sauna og wellnessområde, Café. Banesvømning og wellness Målrettet Banesvømning Wellness Banesvømning og wellness Anlægsøkonomi Pris for modellen 148 mio. kr. 141 mio. kr. 110 mio. kr. 142 mio. kr. Hvad kan vi få for 75 mio.? Omklædning, Omklædning, Omklædning, 25 m. bassin, 25 m. bassin, 25 m. bassin. Tribune. Rutsjebane. (I alt 76 mio. kr.) (I alt 75 mio. kr.) (I alt 72 mio. kr.) Omklædning, 25 m. bassin, Rutsjebane. (I alt 75 mio. kr.) Driftsudgifter (stor model) Bygninger og teknik 8,8 mio. kr. 9,5 mio. kr. 7,2 mio. kr. 8,5 mio. kr. Lønudgifter, netto *** 2,5 mio. kr. 2,5 mio. kr. 2,1 mio. kr. 2,5 mio. kr. Indtægter Som i dag Som i dag / evt. højere Højere end i dag Højere end i dag Benyttelse målgrupper (optimering) Ny svømmehal Roskilde Badet Maglegårdsbadet Lysholmbadet Foreningssvømmehal: Morgenbadning Skoler Foreninger Offentlig svømmehal: Morgenbadning Offentligt Som i dag: Morgenbadning Skoler Foreninger Som i dag: Skoler Foreninger Offentligt Offentlig svømmehal: Offentligt Foreningssvømmehal: Morgenbadning Skoler Foreninger Som i dag: Morgenbadning Skoler Foreninger Som i dag: Skoler Foreninger Offentligt Kombinationsvømmehal: Morgenbadning Skoler Foreninger Offentligt Som i dag: Morgenbadning Skoler Foreninger Som i dag: Skoler Foreninger Offentligt Offentlig svømmehal: Morgenbadning Offentligt Foreningssvømmehal: Morgenbadning Skoler Foreninger Som i dag: Morgenbadning Skoler Foreninger Som i dag: Skoler Foreninger Offentligt Kapacitet til målgruppen Morgenbadning (offentlig) Individuel banesvømning (offentlig) Familie/unge/oplevelse (offentlig) Behandling/velvære (offentlig) Gravid-/babysvømning (offentlig) Foreningssvømning Konkurrencesvømning Udspring Skolesvømning *I modellen er det forudsat, at den udelukkende er målrettet, morgenbadning, skoler og foreninger. I det omfang svømmehallen skal holde åbent for offentligheden, fx i weekenden, vil der være flere udgifter til bemanding og kommunen vil skulle holde to svømmehaller 7

bemandet til offentlig svømning. ** Modellen kan ligeledes indeholde et 50 m. bassin i stedet for 25 m. bassin. Anlægsudgifterne i denne model er på 161 mio. kr., mens driftsudgifterne er på 10,1 mio. kr. *** Udgiften er forudsat ændret/optimeret brug af øvrige bassiner. I de følgende afsnit beskrives de forskellige elementer I forbindelse med anlæg af en ny svømmehal. 8

2. ANLÆGSØKONOMI 2.1. Elementer i en svømmehal Svømmehaller består af en række forskellige elementer, som tilsammen udgør selve svømmehallen. Primært er der bassinerne med forskellige krav til bl.a. temperatur, vandkvalitet og udformning. Hovedelementerne er 25/50 meterbassin, varmtvandsbassin, udspringsbassin med vipper, baby og småbørnsbassin og morskabsbassiner. Bassinerne kan suppleres med rutsjebane, klatrevæg, mammutbrusere, bølgefunktioner eller lignende. Svømmehallen kan, udover selve bassinerne, også tilføres elementer som fx et sauna og wellnessområde, en café eller et tilskuer-/tribuneområde. Herudover består svømmehallen af omklædningsfaciliteter og tilhørende administrations- og personalefunktioner. Udover disse synlige elementer, består svømmehaller af en række komplicerede tilhørende tekniske anlæg: Ventilationsanlæg, der skal styre såvel luftskifte som varme og luftfugtighed, og vandbehandlingsanlæg til hvert bassin, der sikre vandkvaliteten. Byggeri af svømmehaller er en af de mest komplicerede former for byggeri man kan tænke sig, og det kan derfor være svært at angive sikre budgetter i en indledende programmeringsfase. Det har da også vist sig, at flere svømmehalsbyggerier rundt omkring i landet, som ikke har kunnet overholde de forventede budgetter. Samtidigt er det vigtigt, at svømmehaller bygges i en kvalitet der sikrer, at de har en lang levetid og ikke skal gennem lange og kostbare renoveringer, fordi der er blevet slækket på den udførselsmæssige kvalitet. Et svømmehalsbyggeri, der er opført i den rigtige kvalitet og planlagt med fokus på den efterfølgende drift, vil samlet være den økonomisk optimale løsning. Ingeniørfirmaet Rambøll har udarbejdet et budgetkatalog over de forskellige elementer i et svømmehalsbyggeri, ud fra erfaringer med en række svømmehalsbyggerier. De anførte priser i budgetkataloget er rene entrepriseudgifter. Udover selve entreprisedelen (bygningen), er der udgifter til ingeniør- og arkitektrådgivning, midler afsat til uforudsigelige udgifter, indeksering af budgettet og en buffer omkring usikkerhed, da prisniveauet for svømmehaller er usikkert. Følgende elementer er således justeret, så de indeholder alle udgifter, der er nødvendige for at kunne samle et realistisk budget for en samlet svømmehal: 9

Element Pris Omklædningsfaciliteter, dimensioneret efter 240.000 gæster årligt 27.000.000 kr. 25 m. x 20 m. bassin 45.000.000 kr. 50 m. x 20 m. bassin (kan deles i to, og med regulerbar bund) 96.000.000 kr. Varmtvandsbassin (i separat afdeling med mulighed for omklædning) 17.000.000 kr. Baby- og småbørnsbassin (samlet 600m², som i Ringsted) 31.000.000 kr. Vipper, udspringsbassin 10 m. x 10 m. 17.000.000 kr. Tribune til gæster og til stævner til ca. 90 personer 4.000.000 kr. Rutsjebane (60 m. og højdeforskel på 7 m.) 3.000.000 kr. Klatrevæg 130.000 kr. Sauna og Wellnessområde (omklædning, dampbad, 3 saunaer, spa mm.) 15.500.000 kr. Café (som Køge svømmeland) 3.250.000 kr. 2.2. Eksterne finansieringsmuligheder Som en del af processen omkring etablering af ny svømmehal foreslår forvaltningen, at mulighederne for ekstern finansiering hos fonde o.l. afdækkes. I afsnit 4.1 og 4.2. gennemgås eksempler på hvordan en svømmehal kan samtænkes med andre idrætter og aktører, hvilket kan være afsæt for en dialog om medfinansiering med de pågældende aktører. En mulig medfinansieringskilde til anlægget af en ny svømmehal er Lokale og Anlægsfonden (LOA). Fonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræt, kultur og fritid. For at kunne komme i betragtning til støtte skal en svømmehal tage form af et vandkulturhus, der rummer mulighed for: Svømning på alle niveauer Vandboldspil og andre pladskrævende lege Instruktion og undervisning Vandgymnastik/aerobics Udfordringer i luftrummet over vandet Undervandsoplevelser Afslapning og renselse i kurbadets tradition Aktivitets- og opholdsområder i tilknytning til vandet De arkitektoniske overvejelser bør ved fornyelse og om- og udbygning af en eksisterende svømmehal synliggøre mulighederne i at omdanne en gammel svømmehal med traditionel bassinopbygning til et moderne og mere righoldigt indrettet vandkulturhus med plads til flere slags vandaktiviteter. Ved nybyggeri af en svømmehal med plads til et 25- og/eller 50-meter bassin skal der skabes en bred vifte af forskelligartede svømme- og bademuligheder, der faciliterer aktiviteter for såvel klubsvømmeren som den selvorganiserede svømmehalsbruger. LOA har desuden følgende seks krav til fornyelse og om- og udbygning af eksisterende svømmehaller: 1. Den store vandflade skal gennem bassinudformningen kunne kombinere reelle muligheder for træning og motion, vandlege, boldspil og undervisning. 2. Placering og forløb af aktivitetsmuligheder fra udspring og leg til wellness og terapi skal afstemmes i forhold til lys, akustik, stemning og kropsudfoldelsens karakter. 10

3. Der skal arbejdes med muligheder for afskærmning og nicher. 4. Udbuddet af bassinudformninger skal tilgodese behovene også hos små børn, ældre og fysisk handicappede. 5. Den vertikale dimension, dvs. rummet over og under vandspejlet, skal udfordres i forhold til arealudnyttelse og facilitering af udfoldelsesmuligheder. 6. Aktivitets- og opholdsarealerne skal prioriteres som en vigtig del af svømmehalsoplevelsen. Ved nybyggeri af vandkulturhuse med plads til 25- og/eller 50-meter bassin har LOA disse seks krav: 1. Anlægget bør gennem bassinudformninger kunne kombinere reelle muligheder for vandlege, boldspil og selvorganiseret aktivitet, ligesom der bør kunne finde undervisning og træning sted. 2. Placering og forløb af aktivitetsmuligheder fra banesvømning over udspring og leg til wellness og terapi skal afstemmes i forhold til lys, akustik, stemning og kropsudfoldelsens karakter. Det er afgørende, at andre aktiviteter end banesvømning, får gode udfoldelsesvilkår. 3. Under overvejelser af både funktionel og æstetisk art skal der arbejdes med mulighed for afskærmning, nicher og mulige opdelinger af svømmehallen. 4. Udbuddet af bassinudformninger skal tilgodese behovene også hos små børn, ældre og fysisk handicappede. 5. Den vertikale dimension, dvs. rummet over og under vandspejlet, skal udfordres i forhold til arealudnyttelse og facilitering af udfoldelsesmuligheder. 6. Det store anlæg skal tilgodese aktivitets- og opholdsarealer, der prioriteres som en vigtig del af svømmehalsoplevelsen. Når funktionaliteten for den nye svømmehal er besluttet, vil forvaltningen indgå i en fornyet dialog med LOA. 11

3. DRIFTSØKONOMI 3.1. Bygninger og tekniske anlæg Udover at det er kostbart at etablere en svømmehal, er den også dyr at drive. Ingeniørfirmaet Rambøll har, på baggrund af erfaringstal, lavet en vurdering over driftsudgifterne. Udgangspunktet er en svømmehal lig Ringsted Svømmehal på 3.300 m², med 765 m² bassinoverflader, der har åbent 4.200 timer årligt og har et besøgstal på 260.000 personer. Den årlige driftsudgift til bygninger, tekniske anlæg, rengøring, inventar og administration mv. er i denne model på 6,5 mio. kr. I skemaet i afsnit 1.3 er driftsøkonomien for de forskellige svømmehalstyper beregnet med udgangspunkt i dette erfaringstal. 3.2 Lønudgifter Lønudgifterne i en ny svømmehal afhænger bl.a. af hvor mange bassiner, der skal betjenes af livreddere og af hvilken gruppe, som bruger svømmehallen. Praksis i dag er således, at foreninger selv stiller med livreddere, mens det er Roskilde Badet, som står for livreddere i forbindelse med den offentlige svømning og skolesvømningen. Bygger man en svømmehal i tilknytning til Roskilde Badet, vil der være en synergi i forhold til personalebehovet. Modsat vil en selvstændig enhed betyde, at udgiftsniveauet til lønninger vil være noget højere. Dog vil der være en vis grad af synergi i forhold til de eksisterende faciliteter, da der allerede i dag er ansat personale til at stå for administrativt arbejde, vandmålinger mv. Forvaltningen vurderer, at personalebehovet vil være ca. 5 medarbejdere ved en udbygning af Roskilde Badet, svarende til en udgift på 2,1 mio. kr. En ny, selvstændig svømmehal, der primært er målrettet offentligheden, kombineret med at Roskilde Badet ændres til foreningssvømmehal, vil samlet set kræve en bemanding på ca. 6 7 medarbejdere ekstra. Det svarer til en lønudgift på ca. 2,5 mio. kr. 3.3 Indtægter Der er en række faktorer, som gør det svært præcis at vurdere, hvor mange ekstra indtægter en ny svømmehal vil skabe. Dels afhænger det af, at besøgstallet samlet set stiger, dels har det betydning hvilken grupper, der får glæde af de ekstra faciliteter. Roskilde Badene får i dag ikke indtægter fra skole- og foreningssvømningen. En svømmehal, som primært er målrettet skoler og foreninger og i mindre grad betalende brugere i den offentlige åbningstid vil således give færre indtægter end en svømmehal, hvor de offentlige betalende brugere er den primære målgruppe. Roskilde Badenes samlede indtægter var i 2012 på 4,2 mio. kr. Der kan være muligheder i at reducere de løbende driftsudgifter, ved at bygge svømmehallen med faciliteter, der giver mulighed for at tilbyde arrangementer, som giver indtægter. Der er eksempler på, at veludstyrede wellnessafdelinger med saunaer giver mulighed for indtægter. Det kan ligeledes tænkes, at andre former for samdrift med andre idrætsfunktioner vil kunne give en samlet reduceret driftsudgift. 12

Forvaltningen vil vurdere indtægtsmulighederne i forbindelse med fastsættelsen af driftsbudgettet i den svømmehalsmodel, der besluttes. 3.4 Optimeringsmuligheder af svømmehalsdrift En forudsætning for optimal svømmehalsdrift er muligheden for at tilrettelægge differentierede tilbud til flest mulige livsfaser. Forestillingen om, at man i ét og samme bassin kan favne alle grupper er svær at realisere. Differentieringen kan ske indenfor faciliteten i form af flere bassiner og/eller faciliteter, der fleksibelt kan tilpasses livsfasernes behov. Tilsvarende kan differentieringen ske på tværs af svømmefaciliteter, så der funktionsdifferentieres mellem anlæggene og således opnås den ønskede grad af specialisering ift. gruppernes behov. Det skal i den forbindelse pointeres, at det i lyset af det aktuelle og fremtidige idrætsbillede er af væsentlig værdi og betydning, at flere aktiviteter kan dyrkes indenfor fælles rammer. Det giver den ønskede fleksibilitet, inspiration og motivation til at prøve nyt ligesom det vil tiltrække og aktivere flest mulige. Samtidig gør det en tur i svømmehallen til en attraktion for hele familien, såfremt familiemedlemmernes behov kan favnes, så de er sammen, hver for sig. Mursten, klinker og bassiner alene gør det imidlertid ikke. Driftstilgangen og de konkrete aktivitetstilbud er tillige væsentlige. Roskilde Badene har i dag gode erfaringer med nye aktivitetstilbud, fx i form af kurbadsaftener, som har stor efterspørgsel. Aktivitetstilbud med afsæt i den enkeltes (livsfases) behov har et stort potentiale. Tilpassede tilbud der møder borgeren dér hvor hun er og som gør det muligt at realisere egne mål og behov, sammen med andre. Dette kan ske gennem specialiserede medarbejdere, samarbejder med foreninger, andre kommunale eller kommercielle aktører. 13

4. ANDRE FUNKTIONER/SYNERGIER 4.1. Samspil med andre idrætter En svømmehal kan betragtes som en enkeltstående facilitet eller sammentænkes med andre idrætsfaciliteter og tilbud. Hvis flere idrætter og aktiviteter kan dyrkes med udgangspunkt i samme facilitet, har det potentialet til at tiltrække flere brugere. Samtidig åbnes der derved op for en reel synergi mellem idrætterne, idet vandaktiviteter ift. såvel (genop)træning som restitution, understøtter præstationer og færdigheder i andre idrætsgrene. I det hele taget kan en sammentænkning af flere idrætsgrene være med til at skabe et innovativt miljø, hvor også den enkelte idræt og forening udvikles med afsæt i fremtidssvarende behov, frem for fortidige traditioner, samtidig med at borgernes efterspørgsel efter reelt fleksible motions- og idrætstilbud kan imødekommes. Eksemplerne på succesfuldt samspil mellem idrætter er fx: DGI huset i Aarhus: Hvor samspillet har været en overvældende succes for de enkelte foreninger. Medlemstallene er steget markant efter foreningerne er rykket fra solitære placeringer og sammen har opnået en eksponering, som har gjort små foreninger store. Klatring og fægtning er de bedste eksempler herpå. DGI huset i Vejle: Hvor svømmehallens (og det samlede) besøgstal er steget markant, efter man har ændret driften og tilrettet fokus mod fleksible motionstilbud og synliggørelse af de alsidige muligheder på tværs af idrætter. Vejen idrætscenter: Hvor man har skabt et alsidigt idrætscenter, der favner svømmehal og en bred vifte af øvrige idrætter og oplever en massiv og bredtfavnende tilstrømning på tværs af livsfaser. Der er skabt et hus, hvor familien kommer samlet, dyrker egne interesser og efterfølgende mødes i cafeen til hvilepuls og sund mad. Hvilke muligheder, der kan være relevante i Roskilde Kommune afhænger af den valgte svømmehalsmodel. Ligeledes skal der være en dialogproces, hvis man fra politisk side ønsker, at der bliver arbejdet videre med dette spor. 4.2. Samspil med andre aktører I forhold til andre aktører, kommunale såvel som kommercielle, kan der være fordele ved en sammentænkning og sondering af muligheder for konkret samspil. Når ambitionen er at skabe et hus, der fordrer og fremmer aktivitet generelt, kan netop de alsidige indgange være af stor betydning. Vejen fra sofa til idrætsudøvelse kan være lang, og erfaringen fra eksempelvis DGI Huset i Nordkraft i Aalborg viser, at der ved at placere helt andre (kultur-)aktiviteter sammen med idrætten, kan skabes interesse for idrætsaktivitet også hos de idrætsuvante. I DGI Huset i Vejle har man placeret byens sundhedscenter i DGI huset, så fokus her ændres fra behandling til handling for borgeren. Tilsvarende gør man sig i Haraldslund svømmehal i Aalborg i disse år spændende erfaringer med at sammentænke kommunalt bibliotek og svømmehal under fælles tag. DGI Midt- og Vestsjælland har udtrykt interesse for at etablere deres nye administrative domicil på Musicon, da de ser væsentlige muligheder for synergi med de øvrige aktører i området. DGI har desuden givet udtryk for, at etablering af domicilet på Musicon ikke nødvendigvis afhænger af, at den nye svømmehal etableres dér. Dog ser DGI 14

gode perspektiver, såfremt der bliver mulighed for at etablere domicilet i forbindelse med et svømmehalsbyggeri, hvorfor de har besluttet at afvente byrådets beslutning om placering af svømmehal i efteråret 2013. Ud over samspillet med andre aktører inden for idræts- og foreningsområdet samt kommunale funktioner er det også muligt at skabe samspil med komercielle aktører. Her kan nævnes flere succesfulde erfaringer. Flere steder (fx Frederiksberg Svømmehal og Badeanstalten Spanien) har med stor succes partnerskaber med kommercielle aktører i form af fitnesscentre samt behandlings- og velværetilbud. Her oplever begge parter stor gevinst ved samarbejdet i form af gensidig mulighed for at optimere besøgstal og omsætning ved at kunne tiltrække nye målgrupper og sammensætte tilsvarende nye, fleksible tilbud. Tilsvarende er der flere steder succesfulde erfaringer med hotel og domicil-samarbejde (DGI Huset i Herning). Væsentligt for at der bliver tale om synergi, er det imidlertid, at der bliver tale om reelt samspil og ikke blot fælles tag og matrikel. Alle parter skal således kunne se konkrete fordele i samspil, såfremt synergier skal opstå. Vigtigt er det at der tænkes konkrete berøringsflader og fælles arealer. Samspillet med andre aktører kan således muliggøre rentable arealer og funktioner, der ellers ikke kunne etableres, såsom reception, foyer, café og fleksible møde- og aktivitetsrum. 4.3. Foreningslokaler Roskilde Kommune yder i 2013 ca. 2,1 mio. kr. i lokaletilskud til foreninger, som har til huse i lejede lokaler. Hertil kommer, at foreningerne selv betaler ca. 2,6 mio. kr. i leje i disse lejemål. I tilknytning til den kommende svømmehal kan der derfor overvejes, om kommunen selv kan bygge lokaler i tilknytning til den kommende svømmehal, finansieret over en årrække af frigjorte lokaletilskudsmidler. Formålet er dels at skabe synergi mellem svømmehal og idrætsforeninger, dels at kunne tilbyde faciliteter, som er bedre end foreningernes nuværende lokaler. Hertil kommer, at foreninger selv vil opnå en besparelse. Foreningerne får i dag lokaletilskud efter reglerne i Folkeoplysningsloven og er derfor som udgangspunkt berettigede til at få stillet lignende faciliteter til rådighed, såfremt kommunen vil bruge lokaletilskuddet til at finansiere nybyggeri til foreningerne. Såfremt forvaltningen skal arbejde videre med at analysere mulighederne for en foreningstilbygning, vil det derfor kræve en dialog med og involvering af interesserede foreninger. Ud over erstatning af eksisterende lokaler er det naturligvis muligt at koble nye funktioner til et stort, samlet byggeri, forudsat at der er økonomi til det. Hér kan eksempelvis nævnes, at fire gymnastikforeninger i kommunen i fællesskab har præsenteret kommunen for ønsket om etablering af et nyt samlet gymnastikcenter i Roskilde. Såfremt disse planer realiseres, hvilket kræver en selvstændig beslutning, kunne det være interessant at etablere centeret sammen med den nye svømmehal. 15

5. PLACERING I det følgende gennemgås en række placeringsmuligheder for en ny svømmehal i Roskilde. Roskilde by er valgt, da det er hér, der største befolkningsgrundlag er og er stedet, hvor man naturligt kan placere faciliteter til alle kommunens borgere. På baggrund af en samlet vurdering af mulighederne peger forvaltningen på Roskilde Badet, Musicon, Trekroner og Hyrdehøj som de mest oplagte placeringer. Sidst i afsnittet redegøres kort for de øvrige muligheder, der på forskellig måde har været nævnt i processen. Det endelige valg af placering vil afhænge af, hvilke funktioner den nye svømmehal skal rumme. Oversigt over de undersøgte placeringsmuligheder. De anbefalede placeringer er vist med dobbeltcirkel. 5.1. Generelle planmæssige overvejelser I vurderingen af placeringsmulighederne har følgende kriterier spillet ind: God adgang for alle, dvs. at der skal være gode muligheder for at komme til svømmehallen med kollektiv trafik og på cykel. Generelt skal kultur- og fritidsanlæg med mange brugere eller et opland, der rækker ud 16

over kommunen, placeres inden for de stationsnære områder (ca. 1,5 km fra Roskilde station eller Trekroner station). Samspillet med omgivelserne. Er der andre funktioner i nærområdet, som svømmehallen kan spille sammen med? Hvordan åbnes svømmehallen mod omgivelserne? Kan placeringen og samspillet med andre funktioner trække nye brugere til? Svømmehallens synlighed. En ny arkitektonisk spændende svømmehal kan være med til at profilere Roskilde Kommunes fokus på sundhed. Løft af lokalområdet. Kan svømmehallen være med til at løfte det lokale område f.eks. ved at trække nye brugere til området og dermed styrke livet i bydelen. Der er gode internationale erfaringer med at bruge store kulturbyggerier som løftestang for positiv udvikling af socialt belastede områder. Mulighed for at indpasse et stort byggeri. Dette afhænger naturligvis af arealets størrelse, men også af den omgivende bebyggelses følsomhed over for trafik, støj, skygge mv. Ejerforhold. Ejer Roskilde Kommune arealet, eller er det muligt at erhverve området? 5.2 Krav til svømmehallens udformning set i byplanperspektiv Et vigtigt kriterium i vurderingen af placeringen er mulighederne for, at svømmehallen kan spille sammen med andre funktioner i nærområdet, både for at tiltrække nye brugere og for at skabe mere værdi ved at svare på flere behov samtidigt. For at dette kan komme til at fungere i praksis er det vigtigt, at svømmehallen får et udseende, der indbyder til at komme inden for. Det kan være et åbent foyerområde med en café, hvor man er velkommen, også selvom man ikke løser billet til svømmehallen. Eller det kan fx være vinduespartier, der udefra giver mulighed for at se nogle af aktiviteterne i svømmehallen. En anden mulighed kan være at tænke svømmehallen ind i et fælles grønt område med mulighed for idræt, leg og bevægelse for en større kreds af brugere. Hvis der laves en direkte adgang fra bassinerne til det grønne område (gennem et bruse- og sluseområde), kan et sådant udendørs legeområde også bidrage med nye aktiviteter til svømmehallen. 5.3. Ved Roskilde Badet Roskilde Badet ligger relativt centralt i Roskilde, tæt på RO s Torv og med busforbindelse til Roskilde Station. Placeringen under vandtårnet giver Roskilde Badet en helt særlig synlighed. Med en placering ved Roskilde Badet vil fokus naturligt være på at udbygge badet med nye faciliteter, der kan tiltrække flere målgrupper. En placering ved Roskilde Badet vil også kunne give fordele i form af fælles drift, omklædning mv. En tilbygning på størrelse med svømmehallen i Ringsted vil kunne placeres på plænen syd for den nuværende svømmehal. Dette giver et afskærmet areal bag den eksisterende svømmehal, hvor der eventuelt vil kunne anlægges udendørs bassin og sauna i lighed med de udendørs aktiviteter ved Nørresundby Idrætscenter. 17

En alternativ løsning, hvor vandtårnet indtænkes til svømmehalsaktiviteter, vil kunne udvikle Roskilde Badet til et unikt kultur- og idrætsprojekt. Umiddelbart vurderes dette dog ikke muligt inden for de givne økonomiske rammer, da anvendelse af vandtårnet sandsynligvis vil kræve blandt andet omfattende renovering af betonen. Muligheder: Udfordringer: Supplerende faciliteter, der kan øge tiltræningskraften. Fælles drift med eksisterende svømmehal. Hvis vandtårnet kan inddrages vil det kunne blive spektakulært element (mulighederne skal undersøges nærmere). En lidt anonym placering. En udbygning vil lægge beslag en del af de grønne arealer. Fakta Grundareal: 19.114 m 2. Eksisterende bebyggelse: 2.011 m 2. Ejer: Adgang: Roskilde Kommune Stationsnært (ca. 1,2 km fra Roskilde Station). Bus fra Roskilde Station til svømmehallen. 5.4. Musicon Musicon ligger relativt centralt i Roskilde. Området betjenes af A-buslinje og med den planlagte opgradering af cykel- og gangstiforbindelserne, har Musicon høj tilgængelighed. På Musicon vil en svømmehal/et vandkulturhus kunne spille sammen med bydelens øvrige fritids- og kulturaktiviteter, og nærheden til erhvervsskolerne giver desuden mulighed for kontakt med andre typer af brugere, end der måske traditionelt kommer i en svømmehal. Med den planlagte stibro over motorvejen vil en svømmehal samtidig kunne understøtte Åben Arena som nyt idrætsområde syd for motorvejen. En svømmehal vil kunne tiltrække nye brugere til Musicon og dermed være med til at styrke livet i bydelen. Samtidig vil svømmehallen øge attraktionsværdien i bydelen og derfor på længere sigt kunne give ekstra indtægter ved salg af jord. På Musicon er der gode muligheder for, at en svømmehal vil kunne tænkes sammen med andre aktører, f.eks har DGI Midt- og Vestsjælland udtrykt stor interesse for at placere deres nye administration i tilknytning til en evt. kommende svømmehal på Musicon. Konkret vil svømmehallen kunne placeres ved Rabalder Parken eller ved Hal 12 med Roskilde Skate og Event. Rabalder Parken besøges allerede af mange familier, børn og unge, som også vil være oplagte brugere af svømmehallen. En placering ved Hal 12 vil kunne skabe et inspirerende miljø med forskellige former for idræt, bevægelse og leg. Muligheder: Samarbejde med øvrige aktører med fokus på leg og bevægelse. Overlap med andre funktioner. Mulighed for at inspirere andre bygherre med godt eksempel på kreativt byggeri i tæt bydel. Synlig for et stort publikum. 18

Udfordringer: Vigtigt at svømmehal sammentænkes med andre aktiviteter, og at udformning understøtter udvikling af kreativ og tæt bydel. Omkostningstung håndtering af jordforurening Fakta: Grundareal: Ejer: Adgang: Kan udstykkes efter behov Roskilde Kommune Tæt på motorvejen. A-buslinje og cykelsti. Relativt stationsnært (ca. 1,5 km fra Roskilde Station). 5.5. Trekroner Trekroner har gode tog- og busforbindelser til Roskilde og er let at komme til fra den øvrige del af kommunen. I Trekroner vil svømmehallen kunne få en markant placering ved søen. Svømmehallen vil dermed komme til at ligge meget synligt for de studerende til RUC og Campus og vil dermed måske kunne tiltrække andre typer af brugere, end der traditionelt kommer i en svømmehal. I Trekroner vil en svømmehal kunne tænkes sammen med f.eks. DGI Midt og Vestsjællands nye administration og dermed skabe mere værdi ved at svare på flere behov samtidigt. Trekroner er i dag underforsynet med idrætsfaciliteter. En svømmehal/et vandkulturhus vil derfor kunne bidrage til at styrke idrætslivet i bydelen og dermed muligvis også få nye familier til at flytte til Trekroner. Med en placering ved søen vil svømmehallen desuden kunne tænkes sammen med bedre opholdsmuligheder omkring søen, så der skabes et samlet, attraktivt område, der indbyder til ophold, samvær og fysisk aktivitet for hele området. Muligheder: Udfordringer: Tilføje idrætsfaciliteter til Trekroner-området. Tiltrække nye familier. Markant placering ned til søen. Kan bidrage til et samlet opholdsområde ved søen med fokus på leg og bevægelse. Med en placering i Trekroner kan svømmehallen måske opfattes som en lokal svømmehal for Trekroner-bydelen. Fakta: Grundareal: Ca. 25.000 m 2. Ejer: Adgang: Roskilde Kommune Stationsnært (ca. 500 meter fra Trekroner Station). A-buslinje. Biladgang fra Lys alléen via Nordens Parkvej. 5.6. Hyrdehøj, vest for centeret Hyrdehøj har gode busforbindelser til Roskilde og er dermed relativ let at komme til fra den øvrige del af kommunen. 19

I Hyrdehøj vil svømmehallen kunne få en markant placering ved centeret og ud til Holbækvej. En svømmehal/et vandkulturhus vil kunne bidrage til at styrke idrætslivet i bydelen og dermed muligvis også få nye familier til at flytte til Hyrdehøj. I Hyrdehøj vil en svømmehal kunne indgå i et sammenhængende grønt strøg med forbindelse til Hyrdehøj Skov, så der skabes et nyt attraktivt område, der indbyder til forskellige former for idræt, bevægelse og leg. Placeringen vil også give mulighed for at fx omklædningsfaciliteter kan anvendes af brugerne af løberuter og fitnessruter i Hyrdehøj Skov. Muligheder: Udfordringer: Tilføje idrætsfaciliteter til Hyrdehøj. Tiltrække nye familier. Sammenhæng med grønne områder. Med en placering i Hyrdehøj kan svømmehallen måske opfattes som en lokal svømmehal for Hyrdehøj-bydelen. Fakta Grundareal: Ca. 50.000 m 2. Ejer: Adgang: Roskilde Kommune Uden for det stationsnære område. Umiddelbart op til Holbækvej, A-buslinje og cykelsti. 5.7. Sammenfatning Placering Tilgængelighed Samspil med omgivelserne Synlighed Ved Roskilde Badet God Eksisterende bad Afhængig af om vandtårnet kan indgå Musicon God Musicon Åben Arena Erhvervsskolerne Trekroner Sø God RUC, Campus, Bydelscenter Hyrdehøj Mellem Bydelscenter Hyrdehøj Skov Løft til lokalområdet Nej Praktiske forhold Nem Stor Ja Evt. jordforurening Stor Ja Nem Mellem Ja Nem 5.8. Undersøgte alternativer 5.8.1. Ny Østergade (Røde Port) Grundareal: Ejer: Kan udstykkes efter behov. Banedanmark, DSB og Roskilde Kommune. 20

Planforhold: Udpeget som et af 8 fortætningsområder i bymidten. Roskilde Byråds vision er, at Ny Østergade-området skal udvikles til et levende og attraktivt byområde, der kan danne bro mellem den nordlige og sydlige del af Roskilde By og bidrage til en dynamisk bymidte. En anvendelse til svømmehal forudsætter en samlet planlægning af hele området på baggrund af en konkurrence. Adgang: Muligheder: Udfordringer: Stationsnært. Knudepunkt for A-buslinjer. Let at komme til fra den øvrige del af kommunen. En meget central placering, som alle kommunens borgere kan have glæde af. Synlig for et stort publikum. En svømmehal kan blive løftestang for byudviklingen i området, tilføre området liv og bidrage til at skabe en dynamisk bymidte i Roskilde. Endnu ikke afklaret, om DSB og Banedanmark vil medvirke i byudviklingen. Høje initialomkostninger til flytning af rangerspor, arbejdsareal og pendlerparkering (skal deles med andre bygherrer). Forurening (V1-kortlagt). En realisering vil sandsynligvis tidligst kunne ske om 3-4 år. 5.8.2. Skoleslagteriet, Køgevej 6 Grundareal: 10.768 m² Ejer: Planforhold: Adgang: Muligheder: Udfordringer: Uddannelsescentret i Roskilde Udpeget som et af 8 fortætningsområder i bymidten. Kommuneplanen udlægger ejendommen til et bredt spekter af centerformål. Stationsnært. Knudepunkt for A-buslinjer. Adgang for biltrafik vil primært skulle ske fra Skovbogade. En meget central placering, som alle kommunens borgere kan have glæde af. Synlig for et stort publikum. En svømmehal kan tilføre området liv og bidrage til at skabe en dynamisk bymidte i Roskilde. Adgangsforhold for biltrafikken er problematisk. Vil forudsætte at en del af parkeringen sker på fx Bønnelyckes Plads. 5.8.3. Tømmergrunden, Frederiksborgvej Grundareal: 5.274 m² Ejer: Planforhold: Adgang: Muligheder: Roskilde Kommune Kommuneplanen udlægger ejendommen til rekreativt grønt område og museum. Uden for det stationsnære område. Umiddelbart op til Frederiksborgvej, A-buslinje og cykelsti. Markant placering ned til fjorden. Evt. mulighed for kombination med udendørs aktiviteter/ fjordbad? 21

Udfordringer: Ikke plads til tilstrækkelig parkering. Forurening (V2-kortlagt). Lavtliggende område, kan kræve særlige foranstaltninger i forhold til oversvømmelsesrisiko. 5.8.4. Sct. Hans Vest Grundareal: - Ejer: Planforhold: Adgang: Muligheder: Udfordringer: Region Hovedstaden Kommuneplanen udlægger området til hospital og andre offentlige formål. I forbindelse med at Psykiatrisk Center Sankt Hans samles på Sankt Hans Øst vil området skule overgå til anden anvendelse. En anvendelse til svømmehal forudsætter en samlet planlægning af hele området. Langt fra stationen. Biladgang fra Bistrup Allé og Boserupvej. Markant placering ved fjorden og grønne områder. Evt. mulighed for kombination med udendørs aktiviteter/ fjordbad. Svært tilgængeligt. Ikke afklaret om Region Hovedstaden vil sælge. 5.8.5. Dyrskuepladsen Den urbane zone Grundareal: Ejer: Planforhold: Kan udstykkes efter behov Roskilde Kommune Visionen er, at området skal udvikles til et unikt bynært fritids-, kultur- og friluftslandskab. Kommune- og lokalplan udlægger området til klubfaciliteter, offentlige toiletter, idrætshaller, cafeteria, kontorer mv., som kan understøtte aktiviteterne i området. Adgang: Muligheder: Udfordringer: Tæt på motorvejen. A-bus på Køgevej og gennem Musiconområdet. Den urbane zone er placeret, så der via den kommende stibro over motorvejen bliver tæt kobling til Musicon og det øvrige Roskilde. Mulighed for samarbejde med områdets øvrige aktører med fokus på idræt, leg og bevægelse. Synlig for et stort publikum. En svømmehal vil være med til at understøtte og profilere det nye idrætsområde. Ikke stationsnært. Der er ikke mulighed for kontor erhverv og dermed heller ikke mulighed for samspil med DGI s administration, hvis de vælger Roskilde. 5.8.6. Ved Himmelevhallen Grundareal: ca. 8.500 m² Ejer: Planforhold: Roskilde Kommune Lokalplan 122 udlægger arealet til svømmehal og udendørs bassin 22

Adgang: Muligheder: Udfordringer: Uden for det stationsnære område. Tæt på Herregårdsvej og Østre Ringvej. A-buslinje og cykelsti. Mulighed for kombination med de øvrige idrætsfaciliteter i området. Ikke stationsnært. 5.8.7. Roskilde Vest Grundareal: - Ejer: Privat person Planforhold: Området ligger i landzone og er udpeget som råstofinteresseområde i Råstofplan 2012. Kommuneplanen peger på knudepunktet Ringstedvej/Holbækmotorvejen som velegnet til en pendlerstation med parkér og rejs-anlæg, der gør det muligt at foretage et hurtigt skift mellem bil og tog. Der er anlagt en midlertidig station (til september 2013) på grund af sporarbejde på Holbækbanen. Adgang: Muligheder: Udfordringer: Svært tilgængeligt uden station. Hvis der bliver en permanent station i området, vil en ny svømmehal kunne være med til at løfte en byudvikling i området. Stor usikkerhed om en permanent station. 23

6. MULIGE MODELLER I dette afsnit præsenteres fire modeller for svømmehaller: Sportssvømmehal, vandkulturhus, udvidelse af Roskilde Badet og et svømmeland. I afsnittet beskrives endvidere forslag til fremtidig anvendelse af de eksisterende svømmehaller under Roskilde Badene. Det er hér forudsat, at Sct. Jørgensbadet bliver lukket. 6.1. Model 1: Sportssvømmehal En sportssvømmehal er målrettet idrætsudøvere og svømmeklubber og rummer typisk et 50-meterbassin og et udspringsbassin. Der er mulighed for at afvikle (internationale) konkurrencer, så både bassiner og udenomsfaciliteter er tilpasset dette formål. Bellahøj Svømmestadion er et eksempel på en sportssvømmehal. En sportssvømmehal i Roskilde vil estimeret rumme følgende faciliteter: Omklædning, 50 m. bassin, Udspringsbassin, Tribune, Café. Modellen indeholder i alt 1.000 m² svømmebassin og 156 m² udspringsbassin. Ved etablering af en sportssvømmehal vil denne fortrinsvist blive tilbudt kommunens svømmeklubber og skoler, men det kan ligeledes overvejes, om der i en begrænset del af åbningstiden mandag til fredag og evt. hele weekenden kunne være åbent for offentligheden. Ligeledes vil der kunne være tid til morgensvømning. Roskilde Badet vil blive fastholdt som offentlig svømmehal for de selvorganiserede svømmere. Maglegårdsbadet vil som i dag primært blive brugt til skole- og foreningssvømning, ligesom Lysholmbadet fortsætter med samme grupper som i dag. Samlet set skaber denne model forbedrede tilbud til morgenbadere, foreninger og skoler. Den tilgodeser ikke brugere af varmtvandsbassiner, legeområder mv. 6.2. Model 2: Vandkulturhus Et vandkulturhus er primært målrettet de ikke organiserede brugere. Det rummer typisk en masse wellnessfaciliteter, fx i form af familie- og varmtvandsbassiner, morskabsbassiner med modstrømskanaler, vandfald samt dampbad, saunafaciliteter, kurafdeling osv. Egentlig svømning er ikke i fokus. DGI-byen og Valby Vandkulturhus er eksempler på et vandkulturhus. Et vandkulturhus i Roskilde vil estimeret rumme følgende faciliteter: Omklædning, Badebassin 24

Varmtvandsbassin, Baby- og småbørnsbassin, Rutsjebane, Sauna og wellnessområde, Café. Modellen indeholder 500 m² badebassin og 401 m² varmtvandsbassin/baby- og småbørnsbassin. Vandkulturhuset vil blive Roskilde Kommunes store offentlige svømmehal. Roskilde Badet vil derefter blive prioriteret til foreningssvømningen og ophøre med at være svømmehal med offentlig adgang. Maglegårdsbadet vil som i dag primært blive brugt til skole- og foreningssvømning, ligesom Lysholmbadet fortsætter med samme grupper som i dag. Samlet set tilgodeser modellen primært de offentlige badere og brugere af varmtvandsbassiner. Mulighederne for selvorganiseret banesvømning reduceres. Ved ændring af Roskilde Badet til en foreningssvømmehal skaber den dog forbedrede muligheder for svømmeklubberne. 6.3. Model 3: Roskilde Badet som vandmekka Roskilde Badet rummer i dag både et egentlig svømmebassin og varmtvandsfaciliteter. Men kapaciteten er generelt for lille, både for svømmerne og for brugerne af varmtvandsbassinerne. Roskilde Badet kan med fordel udbygges med én eller flere faciliteter, så den bliver kommunens tiltrækningsplaster / vandmekka for mange målgrupper, fx i form af mere kapacitet til svømmeren (25- eller 50-meterbassiner), flere varmtvandsfaciliteter, dybe bassiner til udspring og dykning, spændende udenomsfaciliteter osv. Der vil med en udbygning af Roskilde Badet kunne skabes synergi ift. de eksisterende faciliteter, bl.a. i forhold til personale og til driftsanlæggene. En udbygning vil desuden betyde, at omklædnings- og personalefaciliteter mv. skal tilpasses den øgede kapacitet. Ved udbygning af Roskilde Badet skal der estimeret etableres følgende faciliteter: Omklædning, 25 m. eller 50 m. bassin, Sauna og wellnessområde, Større legeområde, Café. Modellen indeholder 500/1.000 m² svømmebassin og 256 m² varmtvandsbassin. En udbygning af Roskilde Badet vil skabe en stor central svømmehal i kommunen, som vil rumme både foreningssvømning og offentlig adgang. Med et ekstra 25- eller 50-meterbassin vil kapaciteten kunne udnyttes fleksibelt. Som eksempel kan det ene bassin i et tidsrum reserveres til offentlige besøgende, mens det andet bassin vil kunne reserveres til foreninger. I andre tidsrum kan begge svømmebassiner fx reserveres til konkurrencer: Det ene bassin til opvarmning og det andet bassin til selve konkurrencen. I normale weekender vil hele svømmehallen 25

kunne anvendes til offentlig svømning, hvor det ene bassin bruges til banesvømning, mens det andet bassin fx kan udstyres med udfordrende legeredskaber til de store børn. Samlet set er denne model optimal, da den skaber forbedrede tilbud til alle målgrupper: Morgenbadere, offentlige badere, foreninger, skoler og brugere af varmtvandsbassiner. 6.4. Model 4: Svømmeland Denne model bygger på model 2 - vandkulturhus - og er rettet mod en bredere målgruppe: Dem der ønsker wellness og dem, der ønsker at svømme. Den indeholder samme faciliteter som vandkulturhuset, men i tilknytning hertil er der ligeledes egentlige svømmefaciliteter i form af et 25-meterbassin. Sport og Eventpark Esbjerg er en svømmehal, som både rummer wellness og svømmefaciliteter. Fordelen med ved et nybygget svømmeland er, at det kan fungere som et fyrtårn i kommunen. Fordelen er ydermere, at man kan designe og udvikle den bedst mulige svømmehal fra bunden med optimalt fungerende faciliteter. Et svømmeland i Roskilde vil estimeret rumme følgende faciliteter: Omklædning, 25-meterbassin, Varmtvandsbassin, Baby- og småbørnsbassin, Rutsjebane, Sauna og wellnessområde. Café. Modellen indeholder 500 m² svømmebassin og 401 m² varmtvandsbassin/baby- og småbørnsbassin. Svømmelandet vil kunne erstatte Roskilde Badet som kommunens offentlige svømmehal. Roskilde Badet kan derefter blive prioriteret til forenings- og skolesvømningen samt morgensvømning. De øvrige svømmehaller vil have uændret funktion. Modellen tilgodeser primært morgenbadere, offentlige badere og brugere af varmtvandsbassiner. Ved ændring af Roskilde Badet til en foreningssvømmehal skaber den samtidig forbedrede muligheder for svømmeklubberne. 26

7. DEN VIDERE PROCES 7.1. Tidsplan Forvaltningen har vurderet tidsplanen for forarbejde og byggeri af den nye svømmehal. Tidsplanen er følgende: 2013 : Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for beslutning om placering og indhold. Beslutning om indhold og placering. 2014 : Lokalplanarbejde. Beskrivelse og konkurrenceprogram. Afholdelse af konkurrence. 2015 : Projektering og planlægning. Byggeri. 2016 : Byggeri. 2017 : Ibrugtagning (primo 2017). 7.2. Inddragelse af brugerne Ifølge kommunens bygherrevejledning skal der i forbindelse med byggeriet af den nye svømmehal nedsættes et byggeudvalg. Byggeudvalg består af en repræsentant fra Ejendomme, som er formand for byggeudvalget, en repræsentant fra fagforvaltningen og 1-2 repræsentanter fra bruger- og interessegrupperne omkring kommunens svømmehaller, herunder Roskilde Idræts Union. Det er desuden fagforvaltningens rolle sammen med brugerne at videregive erfaringer og visioner til byggeudvalget og at stå inde for og at sikre at brugernes ønsker efterkommes, indenfor de økonomiske rammer og de formelle krav. Fagforvaltningen skal desuden sørge for tilbagemeldinger til brugerne. 27

BILAG 1: FAKTAARK 1. NUVÆRENDE FACILITETER Der er seks svømmefaciliteter i Roskilde Kommune: Roskilde Badene: Roskilde Badet Sct. Jørgensbadet Maglegårdsbadet Lysholmbadet (varmtvandsbassin) Jyllinge Svømmehal (selvejende) Herudover er der varmtvandsbassiner på Bernadottegården og på Roskilde Sygehus, som ikke begge ikke er offentligt tilgængelige. 1.1 Roskilde Badet Roskilde Badet på Bymarken i Roskilde har følgende faciliteter: 25 m. bassin, 5 baner Soppebassin, 44 m² Børne-/babybassin, 52 m² Øvrige faciliteter: Rutchebane, klatrevæg, familieafdeling og saunaer Roskilde Badet har i sin åbningstid overvejende offentlig adgang for borgerne. I et mindre antal timer har Roskilde Badet også skolesvømning og foreningssvømning når skolerne holder ferielukket. I alt har svømmehallen åbent 82 timer ugentligt. Der er dog en begrænset åbningstid i sommerperioden på 8 timer færre end om vinteren. 1.2 Maglegårdsbadet Maglegårdsbadet ved Roskilde Handelsskole har følgende faciliteter: 25 x 12,5 m. bassin, 6 baner Vipper, 1 og 3 meter Sauna Maglegårdsbadet har kommunens største undervisningsbassin. Det benyttes til skolesvømning, foreningssvømning og offentlig morgensvømning. Maglegårdsbadet har åbent 94 timer om ugen om sommeren. Der er en begrænset åbningstid i sommerperioden på 8 timer færre end om vinteren. 1.3 Sct. Jørgensbadet Sct. Jørgensbadet på Sct. Jørgens Skole har følgende faciliteter: 16,67 x 8 m. bassin, 3 baner Sauna Sct. Jørgensbadet benyttes til skolesvømning og foreningssvømning og er desuden åbent for offentlig morgensvømning. Åbningstiden er på 77 timer om ugen om vinteren og 36 timer færre om sommeren. Roskilde Badene betjener Sct. Jørgensbadet med personale, mens Lysholmskolen selv står for den øvrige drift. Det er besluttet, at Sct. Jørgensbadet lukkes sommeren 2014. 28

1.4. Lysholmbadet Lysholmbadet på Fjordskolens Lysholmafdeling ved Tjørnegårdsskolen har et varmtvandsbassin på 8 x 4 meter. Roskilde Badene betjener Lysholmbadet med personale, mens Lysholmskolen selv står for den øvrige drift. Det har åbent 59 timer om ugen om vinteren og 10 timer færre om sommeren. I 2003 blev der indgået en 12-årig rammeaftale mellem Roskilde Kommune Roskilde Amt/Region Sjælland. Roskilde Badene betjener Lysholmbadet med personale, mens Lysholmskolen selv står for den øvrige drift. 1.5. Jyllinge Svømmehal Jyllinge Svømmehal ved Jyllinge Hallerne har disse faciliteter: 25 m. bassin, 6 baner Vipper, 1 og 3 m. Varmtvandsbassin, 10 x 15 m. Sauna Svømmehallen har åbent 99 timer om ugen om vinteren og 60 timer færre om sommeren. 1.6. Samlet oversigt over faciliteter I tabellen nedenfor fremgår en oversigt over de enkelte svømmehaller med angivelse af bassintyper, kapacitet, antal besøgende og åbningstid. Anlæg Bassiner Kapacitet Antal besøgende Ugentlig åbningstid (vinter) Ugentlig åbningstid (sommer) * Roskilde Badet - 25 x 11 m bassin, 5 baner. - Soppebassin (varmtvand), 44 m² - Babybassin, 52 m² Sct. Jørgensbadet 16,67 x 8 m. bassin, 3-4 baner Maglegårdsbadet 25 x 12,5 m. bassin, 6 baner 80 personer 32 personer 45 personer 175.000 83 timer 75 timer 50 personer 48.000 77 timer 41 timer 70 personer 80.000 94 timer 62 timer Lysholmbadet 8 x 4 m. bassin (varmtvand) 8 personer pr. ½ time 17.000 60 timer 49 timer Jyllinge Svømmehal - 25 x 12,5 m bassin, 6 baner - Varmtvandsbassin, 10 x 15 m. 80 personer 30 personer Ca. 100.000 99 timer 39 timer I alt 395 pers. 420.000 413 timer 266 (147 timer færre end vinter) *Eksklusive skolernes sommerferie. 29

2. STATITIK OM BRUGERNE I KOMMUNENS EKSISTERENDE FACILITETER 2.1. Antal besøgende I Roskilde Badene var der i 2012 i alt ca. 320.000 besøg i 2012. Med ca. 177.000 besøgende er svømmerne i den offentlige åbningstid langt den største gruppe. De står for 55 % af alle besøg. Den næststørste gruppe er foreningerne med 27 % af alle besøg. Skolesvømningen er den tredjestørste gruppe med ca. 18 % af de besøgende. Jyllinge Svømmehal har ca. 100.000 besøgende om året. De samlede antal besøg i 2012 fremgår af tabellen nedenfor. Gruppe Antal personer Offentlig svømning 176.593 Foreninger 86.268 Skoler 51.114 Institutioner/SFO 6.015 Offentlig morgensvømning (32.200) Undervisning (6.772) Festivaldeltagere (3.327) Enkeltarrangementer (1.500) Events (1.000) I alt 319.990 I figuren nedenfor fremgår andelen af besøgende i Roskilde Badene, fordelt på overordnede målgrupper. Fordelingen af besøgende i Roskilde Badene, 2012. Den største gruppe er de offentlige svømmere. Med ca. 177.000 besøg i 2012 udgjorde de 55 % af alle besøg. Som nævnt i indledningen er der forskel på brugen af de enkelte bade. I Maglegårdsbadet står foreningerne for 63 % af alle besøg. I Sct. Jørgensbadet udgør samme gruppe nogenlunde sammen andel, nemlig 61 % af de besøgende. I 30

Lysholmbadet er den største gruppe de offentlige besøgende, idet de udgør 40 %. Hertil kommer Neptun Babysvømning, som udgør 35 % af de besøgende. Der er grundlæggende to sæsoner i Roskilde Badene: Foreningssæsonen, som er fra 1. september til 30. april. Sommersæsonen fra 1. maj til 31. august er primært for de offentlige svømmere, idet foreningerne kun i begrænset omfang er aktive hér. Af samme årsag er åbningstiden i sommersæsonen reduceret med 87 timer om ugen i forhold til vintersæsonen, hovedsagligt i aftentimerne. Åbningstiden er primært reduceret i Maglegårdsbadet og Sct. Jørgensbadet. I det primært offentlige bad Roskilde Badet, er åbningstiden reduceret 8 timer om ugen, på grund af lavt besøgstal i aftentimerne. For at få et billede af fordelingen af besøgende i vinter-/foreningssæsonen, kan man beregne besøgstallet som en gennemsnitsuge i løbet af denne sæson. Hvor foreningerne over hele året som nævnt udgør 27 % af de besøgende, udgør de i vintersæsonen 38 % af alle besøgende, jf. figuren nedenfor. Fordelingen af besøgende i Roskilde Badende 2012, beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen. Roskilde Badet Roskilde Badet er primært målrettet kommunens borgere. 90 % er brugerne - herunder morgensvømmerne - kommer således i den offentlige åbningstid. Skoler og institutioner står for 10 % af de besøgende. Foreningerne har ikke tildelt tider i badet. 31

Fordelingen af besøgende i Roskilde Badet 2012. Sct. Jørgensbadet Sct. Jørgensbadet er i høj grad foreningernes og skolernes svømmehal. Foreningerne står således for 66 % af alle besøg mens skoler/sfo står for 28 % af de besøgende. Fordelingen af besøgende i Sct. Jørgensbadet 2012, beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen. Maglegårdsbadet Ligesom Sct. Jørgensbadet er Maglegårdsbadet i høj grad pt. kommunens foreningsbassin, idet 70 % af brugerne i vintersæsonen er foreninger. Den anden store brugergruppe er skolerne. De står for 22 % af brugerne. 32

Fordelingen af besøgende i Maglegårdsbadet 2012, beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen. Lysholmbadet Selv om Lysholmbadets egentlig målgruppe er Lysholmskolens elever, er det brugerne i den offentlige åbningstid og Neptuns babysvømning, som står for størstedelen af de besøgende. Fordelingen af besøgende i Lysholmbadet 2012, beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen. 33

2.2 Belægning I tabellen nedenfor kan man se hvor stor andel af åbningstiden de enkelte grupper har til rådighed sat over for gruppens andel af det samlede antal besøg. Andel af åbningstiden til rådighed (vinter) Andel af åbningstiden til rådighed (sommer*) Andel af samlede antal besøgende Roskilde Badet Morgenbadere 10 % (8 timer) (8 timer) 12 % Skoler 30 % (23 timer) (23 timer) 10 % Åben adgang 60 % (52 timer) (44 timer) 78 % Sct. Jørgensbadet Morgenbadere 10 % (8 timer) (8 timer) 6 % Skoler / SFO 39 % (30 timer) (30 timer) 28 % Foreninger 51 % (39 timer) (4 timer) 66 % Maglegårdsbadet Morgenbadere 8 % (8 timer) (8 timer) 6 % Skoler 37 % (35 timer) (35 timer) 22 % Foreninger 50 % (47 timer) (19 timer) 70 % Enkeltarr. 4 % (4 timer) - 2 % Lysholmbadet Skoler 57 % (34 timer) (34 timer) 22 % Åben adgang 29 % (17 timer) (15 timer) 35 % Neptun babysvøm 14 % (9 timer) - 43 % *Eksklusive skolernes sommerferie. Det fremgår af skemaet, at skolerne er den gruppe, som har laveste belægning i forhold til den åbningstid, de har til rådighed. I Roskilde Badet har de i vintersæsonen således 30 % af åbningstiden til rådighed, men står kun for 9 % af alle besøg i badet. Dette kan forklares med at kommunens specialskoler/-klasser typisk har meget få elever i vandet. Herudover er der en generel politik om, at der af logistiske årsager ikke er to skoler i samme bad samtidigt. For morgenbadernes vedkommende er der generelt god overensstemmelse mellem antallet af besøg og andelen af åbningstid til rådighed. Foreninger og offentlige besøgende har typisk flest svømmere i vandet i den åbningstid, der er til rådighed i forhold til de øvrige målgrupper. Som eksempel er der åben adgang i 60 % af Roskilde Badets åbningstid. De offentlige svømmere udgør 78 % af alle besøgende. 34

3. BRUGERBEHOV OG TENDENSER 3.1. Borgerpanelundersøgelsen I december 2012 gennemførte Roskilde Kommune en spørgeskemaundersøgelse i Borgerpanelet med henblik på at afdække borgernes brug af eksisterende svømmehaler og ønsker til en kommende ny svømmehal. Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er følgende: Undersøgelsen viser, at en større andel af borgerne har brugt Roskilde Kommunes svømmehaller som min. månedligt (1 ud af 3 borgere) frem for svømmehaller udenfor kommunen (1 ud af 5 borgere). Det ses, at borgere (35-49 år) benytter svømmehaller i og udenfor kommunen i højere grad end ældre borgere (65 år eller ældre) samt borgere uden hjemmeboende børn. Det handler primært om at hygge med familien samt motionssvømning, når man besøger svømmehaller i og/eller udenfor Roskilde Kommune. Disse formål udtrykkes ligeledes som de primære grunde til at kunne ønske at bruge den nye svømmehal i Roskilde Kommune. På trods af at hygge med familien er anset som den primære grund til man besøger svømmehaller i og/eller udenfor Roskilde Kommune, er motionssvømning i stedet anset som den primære grund til kunne ønske at benytte den nye svømmehal i Roskilde Kommune. De ældre borgere samt par uden hjemmeboende børn ønsker i højere grad motionssvømning, hvorimod yngre borgere samt par med hjemmeboende børn ønsker hygge med familien. Hvad er dit nuværende formål med at besøge svømmehaller i og/eller udenfor Roskilde Kommune? (Vælg 3) Knap 1 ud af 2 borgere ønsker sauna og dampbad i den nye svømmehal. Ligeledes ønskes en café af 6 ud af 10 borgere, når der spørges indtil andre faciliteter, udover badefaciliteter, som ønskes. Det ses, at særligt den yngre del af borgerne og par med hjemmeboende børn ønsker faciliteter, som omfatter børn, her tænkes primært på spændende legemuligheder strøm- og bølgebassiner, samt plads til ophold og spisning af madpakker. 35

Hvad synes du der skal være i den nye svømmehal? (Vælg 4) Knap 1 ud af 3 borgere mener der skal flere timer til offentligt badning, hvor det primært er borgere (50-64 år), som ønsker dette, hvorimod den yngre del af borgerne (35-49 år) samt par med hjemmeboende børn ønsker flere timer til skolesvømning. De foretrukne tidspunkter for benyttelse af den kommende svømmehal er i hverdage (mandag-fredag) kl. 16-22, hvor det i weekenden (lørdag-søndag) er kl. 10-14. Generelt ses en tendens mod at kvinder, ældre borgere og par uden hjemmeboende børn ønsker at benytte den kommende svømmehal tidligere i hverdage, hvor borgere (35-49 år) samt par med hjemmeboende børn i højere grad ønsker at benytte svømmehallen tidligt i weekenden. Det er vigtigst for borgerne at placeringen af den kommende svømmehal omfatter mange parkeringspladser samt har gode busforbindelser og cykelstier. Især de ældre borgere samt par med/uden hjemmeboende børn vægter gode busforbindelser højt. 36

Hvad er vigtigt i forhold til placeringen af den kommende svømmehal? (Vælg max. 3 muligheder) 3.2 Svømmeklubberne Kommunens svømmeklubber Neptun Svømmeklub, JGI Svømning, Roskilde Svømmeklub og Roskilde Svømning - havde i 2011 i ca. 3.400 medlemmer og er dermed en stor brugergruppe. Heraf var langt størstedelen - ca. 2.800 - børn og unge under 25 år. Hertil kommer svømmeafdelingerne i kommunens øvrige foreninger. Svømmeklubberne har potentiale til at tiltrække flere medlemmer. Som eksempel på dette angiver Roskilde Svømning, at den havde en venteliste i 2011 på 450 personer. Klubbernes behov er beskrevet i afsnit 3.6. 3.3. Tiltrækning af borgere, der i dag ikke er vandaktive For at skabe indblik i, hvordan en ny svømmefacilitet gøres attraktiv for borgere der i dag ikke er (vand)aktive, har rådgivningsvirksomheden DGI Huse og Haller i maj måned 2013 afviklet proces og dialog med udvalgte repræsentanter fra følgende områder: 0-6 års området/institutioner/børnefamilier Skoler/unge 15-25 år Sundhedsområdet/udsatte borgere/særlige behov Seniorområdet Inputs er givet fra nøglepersoner der repræsenterer områderne bredt. Dialogen er gennemført med afsæt i, hvordan den konkrete borgergruppes særlige behov kunne indtænkes i processen. Samtidig har der i tværgående dialog været stor fokus på ligheder og perspektiver der med fordel kunne sammentænkes. 37

Generelt set er processen tilrettelagt, så der gennem fokusgruppeinterview og -proces er rettet fokus på såvel konkrete specifikke fordringer/udfordringer som generelle karakteristika knyttet til livfasen. Gennemgående er der i dialogen fastholdt et fokus på aktivitetsbehov og deraf afledte facilitetsbehov, ikke omvendt. Der tegner sig en række fællestræk på tværs af borgergrupper og livsfaser; fællestræk der kunne fremme aktivitet og attraktivitet for flere borgere: Tilgængelighed I alle ordets betydninger; indretning, geografisk placering, transport, fleksible tilbud og prissætning. Mange peger på at en tur i svømmehallen ofte bliver et stort projekt, hvorfor mange alternativer let frister. Samtidig er svømning en færdighed som det ofte kan virke svært at tilegne sig i ungdoms/voksenlivet. Her savnes tilbud om indlæring gerne let tilgængelige og fleksible, uden unødig eksponering. Mange giver direkte udtryk for, at det er svært at få lov at lære at svømme. Ydermere peges der på, at facilitetens udformning og konkrete indhold har stor betydning, ift. hvorvidt man som vand-uvant skal motiveres til aktivitet. En traditionel 50 m svømmehal ses således som ekskluderende i sig selv og giver ikke lyst til aktivitet, medmindre man allerede er svømmer eller står på venteliste.. Af samme grund peges der på betydningen af at der arbejdes med bassindifferentieringer. Sig selv, sammen med andre Klar aktivitets- tids- og funktionsdifferentiering. Bassiner med forskellige dybder og temperaturer, omklædningszoner der tilgodeser særlige behov, intime og overskuelige rum. Der peges blandt andet på muligheden for at der laves bassiner med så lave dybder, at 0-6 års området/institutionsområdet reelt fik mulighed og rolle ift. introduktion til vandtilvænning. Tilsvarende peges der på et stort behov for varmtvandsbassiner dog vigtigt at disse ikke udformes som behandlingstilbud, men derimod giver mulighed for at alle uanset udfordringer kan benytte samme facilitet og ad den vej tilskyndes til at tage nye skridt i retning af nye udfordringer. Svømmehallen som det 3. sted Hænge ud-sted ; cafemiljø, indsigt og udsigt til aktiviteter. Hvad enten der er tale om de unge, uorganiserede eller de ældre seniorer peges der på et behov for at fokusere på det fælles omdrejningspunkt, på hjertet hvorfra pulsen udgår. Med andre ord er det vigtigt at der skabes et miljø, der gør det attraktivt at hænge ud uanset alder. Spændende hvis der i tillæg til svømmefaciliteter. Vand med mere Vigtigt at svømmehallen bliver kombineret med andre aktivitets/facilitetstilbud. Fitness har stor interesse for mange borgere. I det hele taget er der en stor optagethed af at der tænkes sundhed frem for svømning for flest mulige. Samtidig peges på, at koblingen til udeområder/løberuter og i det hele taget blik for den selvorganiserede idrætsudøvers behov er vigtigt. Vigtigt er det, at svømmehallen ikke blot bliver et sted hvor man kommer for at dyrke idræt, men derimod også at man inspireres til at dyrke idræt, fordi man kommer i huset. Huset skal således være ramme for at attraktivt miljø, hvor høj puls ikke er et krav. Samtidig peges der på det spændende perspektiv i, at svømmehallen giver et nyt, offensivt bud på, hvordan svømning som idræt, motions og oplevelsesform kan udvikles. Eksempelvis peges der fra 0-6 års, over senior og sundhedsområdet på, hvordan man kunne arbejde målrettet med sanseoplevelser, det at skabe i vand, forhindrings- og andre kreative oplevelsesdimensioner. 38

3.4. De selvorganiserede brugere af kommunens svømmehaller Antallet af besøgende i Roskilde Badene i den offentlige åbningstid var i 2012 på i alt 177.000. Heraf var antallet af børn ca. 45.000. Der er i alt ca. 320.000 besøgende i badene om året. Særligt i Roskilde Badet er det svært at blande de mange brugergrupper i 25 meter-bassinet og i varmtvandsbassinerne, da de ikke nødvendigvis har de samme ønsker og behov. Herudover er der generelt for lidt kapacitet i saunaerne. Særligt i weekenderne er der et højt besøgstal i Roskilde Badet, hvorfor mange går forgæves. Herudover holder Roskilde Badet i løbet af året en række arrangementer, som hurtigt bliver udsolgt. Med andre ord ser kapaciteten i badet ud til at være for lille. Ud over mere kapacitet i det almindelige basin og i varmtvandsbassinerne får Roskilde Badets personale løbende tilbagemeldinger om følgende ønsker fra de selvorganiserede brugere: Udendørsfaciliteter, som er åbne hele året Større saunaer Kurbadsafdeling Flere udfordringer målrettet børn, fx. modstrøm, bølger, vipper, større klatrevæg, mere udfordrende rutchebaner, legeredskaber, større/aflukket babybassin og legeområder Bedre handicapfaciliteter Flere spændende events/arrangementer 39

3.5. Kommunens folkeskoler Den aktuelle fordeling og brug af svømmehallerne har de seneste år opfyldt skolernes behov og ønsker. Af tabellen nedenfor fremgår antallet af lektioner til svømning på de enkelte skoler i skoleåret 2013/2014. Skole Klassetrin Antal lektioner om ugen * Absalons Skole 4. 2 Baunehøjskolen 4. 2 Dåstrup Skole 4. 2 Gadstrup Skole 4. 2 Hedegårdenes Skole 4. 5. Specialklasse Himmelev Skole 4. 5. Jyllinge Skole 4. 2 Klostermarksskolen 4. 5. 2 2 Lindebjergskolen 4. 2 Lynghøjskolen 4. 1 Margretheskolen 4. 2 Peder Syv Skolen 4. 2 Sankt Jørgens Skole 3. 4. 5. 1 1 2 Tjørnegårdsskolen 4. 5. Specialklasse Trekronerskolen 4. 5. Vindinge Skole 4. 1 Vor Frue Skole 4. 1 Østervangsskolen 3. 4. 5. 1 1 1 Tiendeklassecenter Roskilde (TCR) 10. 1 *Beregnet som et gennemsnit over hele skoleåret. 1 1 1 1 2 ½ ½ 1 1 1 Det fremgår af tabellen, at alle kommunens folkeskoler (TCR undtaget) tilbyder skolesvømning på 4. klassetrin, 1 2 lektioner om ugen. 7 skoler tilbyder også svømning på andre klassetrin. I den nye skolereform er der et krav om mere og daglig bevægelse. Alle elever får således i gennemsnit dagligt én lektion med motion og bevægelse. Da undervisning i svømning er dyre timer set i forhold til lærertid der skal anvendes en svømmelærer pr. 15 elever skal der nok ikke umiddelbart forventes en øget efterspørgsel fra skolernes side. Dette kan dog ændres såfremt, der kommer et øget lokalt politisk ønske/krav om mere svømning, eller der åbnes for muligheden af at anvende andre og billigere medarbejdergrupper til at forestå svømmeundervisningen, fx instruktører fra svømmeklubberne. 40

3.6. Øvrige interessenter I juni måned 2013 gennemførte DGI Huse og Haller på vegne af Roskilde Kommune en interviewrunde blandt foreningerne i dialogforummet. Foreningerne er bl.a. blevet spurgt om deres konkrete behov ift. en ny svømmehal og om hvordan en ny svømmehal kan styrke deres foreningsaktiviteter. Hovedtrækkene i foreningernes tilbagemeldinger er følgende: Neptun Svømmeklub Klubben ønsker mere vandtid til deres mange svømmehold og ventelistepladser. Neptun Svømmeklub er en familieklub med stor succes på baby, småbørns- og begynderområdet. De ønsker et rigtigt godt undervisningsbassin samt et adskilt stort varmvandsbassin til babysvømning, småbørn (2-4 år) med ledsager samt handicaphold. Endvidere har de helsehold for ældre svømmere og voksne begynderhold. Klubben udtrykker ønske om en 50 x 25 m hal evt. med hæve-/sænkebund og opdelt af bro. Dette for at alle bedst muligt kan få opfyldt deres behov og for videreudviklingen af svømmesporten for kommunens borgere og klubbernes medlemmer. Alternativt ville Neptun Svømmeklub være godt stillet med en 25 x 25 m svømmehal (mange baner), hvilket også kunne give gode muligheder og ideer for klubben. Klubben ønsker ligeledes et separat varmvandsbassin der evt. er i direkte tilknytning med svømmehallen, opdelt med glas eller i en sidebygning. Klubben bruger pt. Sct. Jørgensbadet til over 350 medlemmer. Klubben udtrykker ønske om at badet ikke bliver lukket. Roskilde Svømmeklub Roskilde Svømmeklub underviser 650 børn og unge hver uge i Maglegårdsbadet og i Sct. Jørgensbadet. Klubben er glade for de to svømmehaller og vil nødigt forlade dem. Klubben har held med at fastholde mange af de vandglade unge på deres hold: Spækhuggerholdet med børn/unge fra 12 år skal kunne svømme 300 m uden pause - med 1 times svømmetid. Klubben har desuden et livredderhold onsdage aftener i Maglegårdsbadet. Klubben lægger vægt på at tænke nyt for børn og unge under 25 år i Roskildes svømmehaller. Klubben starter således i den kommende sæson et initiativ onsdag aften i Maglegårdsbadet for de 16-25 årige: Swim & Fun. Hér kommer det ikke kommer an på at lære at svømme, men på at have det sjovt med forskellige aktiviteter i vand, forskelligt fra uge til uge. De unge skal være med til at bestemme, hvad der skal foregå fra gang til gang. Klubben ønsker, at det gerne fortsat i Roskildes svømmehaller er gode og trygge for alle dem, der ikke er unge, trimmede, selvbevidste osv. Det er betydeligt nemmere i en mindre svømmehal, eller i adskilte dele af en større svømmehal. Roskilde Svømning Klubben ønsker en stor svømmehal med et bassin på 50 x 25 meter hvor der kan svømmes på 25 meter på tværs og hvor der kan foregå mange aktiviteter på en gang, faciliterede som ufaciliterede. Ligeledes vil der være plads og rum til nye idrætsgrene. En stor svømmehal kan desuden løse opgaven med at få markant flere i svømmehallen. Klubben har en venteliste på 450 personer sidste år. Klubben mener ikke, at der skal specielle faciliteter til at få flere brugere, men det er aktiviteterne i de faciliteter, der er til rådighed, der bestemmer antallet af brugere. 41

Klubben fremhæver en anden pointe i forhold til det nye svømmehalsbyggeri: Indtil nu er satset på en model hvor foreningerne er isoleret i enkelte haller uden rengøring i løbet af dagen, dårlig vedligeholdelse, uden personale efter endt skolesvømning og dårligt indeklima. (30 grader og 60 procent luftfugtighed). Dette betyder at der mangler service. Foreningerne betaler alt udstyr som så udlånes til skolesvømning, hvis foreningerne ikke låser alt i bure da de ikke har mulighed for at aflåse lokaler til foreningsbrug. Med udstyr menes banetove, banetovsvogne, bensparksplader, svømmebælter og svømmefødder. Klubben nævner desuden, at det ikke er muligt at få adgang til toiletpapir i løbet af dagen hvis dette bruges op. Al sikkerhed, glemte sager og aflukning af hallen er overladt til foreningerne der tillige betaler 32 kr. pr time til opvarmning af sauna. Klubben mener ikke, at dette vil give en øget frihed for foreningerne og mulighed for fleksibilitet, da alle låse er sat til at fungere indtil 30 minutter efter at bassinet forlades. Herefter fungerer de udleverede nøgler ikke længere. Muligheden for at bruge bassinet udenfor den angivne tid afvises med udgifter til pumper og ventilation kan ikkeholdes inden for budgettet, hvis der ønskes ekstra timer i vandet. Alle disse faktorer gør at Roskilde Svømning ønsker et stort bassin hvor de som forening også får adgang. I en svømmehal på 50 x 25 meter vil der være mulighed for at skabe en svømmeskole hvor alle børn kan lære at svømme uanset hvor sent de kommer i gang. Derved mener foreningen, at antallet af aktive i alle vandsportsklubber i Roskilde vil stige kraftigt og det vil være muligt at lave tilbud der er målrettet til de unge over 13 år og alternative sportstilbud i vand til de 95 procent der ikke svømmer konkurrencesvømning. Klubben har desuden oplevet en massiv interesse fra voksne der vil lære at svømme og undervises med høj kvalitet og ikke bare bademotion, men seriøs udvikling på alle niveauer, hvilket de finder meget interessant. Klubben har gennemført brugerundersøgelser, som viser et stort behov for at tilskuere/forældre kan arbejde og få et glas vand og evt. en sandwich. Hertil kommer ønsker om at kunne udnytte ventetiden med egen motion ved motionsrum eller mulighed for at svømme selv. Klubben udtrykker ligeledes behov for klubfaciliteter med mulighed for arrangementer og holdhygge for alle aldersgrupper for at styrke det sociale miljø på alle hold og skabe et endnu stærkere miljø med mange end de 1.200 medlemmer de har i dag. Dansk Handicap Idræts-Forbund Personer med handicap har mange forskellige behov, afhængig af hvor de er i livet og hvilket handicap de har. Forbundet synes, at de i dag har adgang til de bassintyper som de har behov for. Derfor er deres ønske, at der bliver bygget et 50 meter bassin. Det skyldes at alle mesterskaber fra de Paralympiske Lege til de danske mesterskaber bliver afholdt på 50 meter. Forbundet nævner, at der er tre 25 meter bassiner i kommunen og mener ikke at et fjerde 25 meter bassin vil bringe meget nyt til. Derudover ønsker de, at en ny svømmehal er indrettet på en måde så svømmere med funktionsnedsættelse ikke oplever det som et handicap. Forbundet mener at det er godt, er der er fokus på Sankt Jørgensbadet. De bemærker i øvrigt, at Ringsted svømmehal har et bassin med 8 baner á 25 meter, men bassinet har fast bund. Og der er dybt på det lave, i hvert fald for en 7-8 årige der skal lære at blive glad for vandet og lære at svømme. I en undervisningssituation vil et 50 meter bassin med hæve/sænke bund og bro være mere optimalt end forholdene er i Ringsted. 42

Ældrerådet I Ældrerådet mener man, at det er vigtigt at den nye svømmehal bliver offentlig tilgængelig. Rådet foreslår, at man ser nærmere på den fremtidige demografiske udvikling, når man skal forholde sig til udformningen af den nye svømmehal. Det kan fx have betydning i forhold til børnefaciliteter. Det er væsentligt at den nye svømmehal også indeholder behandlings- og genoptræningsbassiner til ældre som ikke er visiterede til behandling, men som har behovet. Et eksempel herpå er gigtramte. Ældrerådet ønsker mulighed for tilbud til de ældre til reduceret pris i tidsrum med lav belastning. Schleroseforeningen Foreningen mener, at der vil være godt med mere varmtvandskapacitet for voksne, både til genoptræning og vedligeholdelsestræning. De eksisterende bassiner er ikke dybe nok til dette. For at et bassin skal kunne bruges til vedligeholdelsestræning for eksempelvis kørestolsbrugere, skal vandtemperatur være +35 grader og bassinet skal samtidigt være relativt dybt (+1,40m). Dette for at for at man kan opnå tilstrækkelig opdrift til at kunne bevæge sig. Det vil desuden være ønskeligt med lifte og rampe. Bliver der bedre og mere åbne muligheder for brug af varmtvandsbassiner, vil det tiltrække nye grupper. Tidligere er varmtvandstilbud blevet oplevet som værende udelukkende for en lukket gruppe. Roskilde Ældremotion Foreningen ønsker mere vandoverflade og flere tider, da der er lange ventelister. En ny svømmehal bør desuden indeholde saunaer og varmtvandsbassiner, bl.a. af hensyn til eksempelvis gigt- og schlerosepatienter, men også til almindelig velvære. Bassinerne behøver ikke nødvendigvis at være præcis 25 eller 50 meter, men det skal være muligt at svømme motionssvømning. Foreningen mener, at et 50-meter bassin med vipper i den ene ende er en god løsning. Det giver plads til flest i bassinet. Roskilde Ældremotion foreslår, at den nye svømmehal kommer til at ligge foran Roskilde Hallerne, da der i forvejen er P-pladser og omklædningsfaciliteter. Alternativt kan den ligge i Hyrdehøj ved Kvickly, der er også hér er P-pladser i forvejen. Foreningen udtrykker bekymring for hvad der sker, når Sct. Jørgen badet lukker. Endelig foreslås det, at svømmehallen gennemføres som et faseopdelt projekt, hvis ikke der er penge nok. Roskilde firma og familieidræt Foreningen har stort fokus på at ny svømmehal rammesætter gode oplevelser på tværs af livsfaser. Svømmehallen skal være hyggelig, omklædningsrummene funktionelle og der skal være store saunaer. I det hele taget er det vigtigt at der skabes et miljø frem for blot et træningssted. Rammerne for sociale aktiviteter er vigtige, tilsvarende er placeringen. Foreningen mener at det vil være godt med samspil med andre aktiviteter og idrætter. Det er vigtigt med foreningszoner, gerne til deling, hvor der kan skabes socialt klubliv og yderligere aktivitet. Det er helt centralt med ekstra vandkapacitet, men det skal ikke kun være til banesvømning. 43

Foreningen mener, at det er spændende, hvis en ny svømmehal kunne nytænke svømning og vandaktiviteter; vandtilvænningsbassiner og sanseoplevelser. Det kan ligeledes være spændende hvis der kunne skabes synergi med andre svømmehaller med henblik på at sammentænke tværgående arrangementer. Tilsvarende ville en kobling til andre idrætter kunne skabe nye muligheder for tværgående aktiviteter. Ligeledes vurderer foreningen, at der med svømning er et uopdyrket potentiale, der kan realiseres med den nye svømmehal. Roskilde Tri Klubben har aktuelle udfordringer med at finde træningsfaciliteter og træningssted. Den har et stort kapacitetsbehov og ønsker mulighed for at kunne træne fleksibelt. Klubben træner i dag kun i meget begrænset omfang i Roskilde Kommune, idet der ikke kan tilbydes træningstider der reelt dækker behovet. Der er tale om idræt i fremdrift men det skal understøttes af træningstider udover tidligt lørdag morgen og sent fredag aften. Klubben ser et stort potentiale med ekstra kapacitet, gerne i form af et 50 meterbassin. Det vil dog kræve, at klubben rent faktisk kan tilbydes tider. Den nye svømmehal skal have gode forhold for træning, herunder banesvømning, men klubben giver også udtryk for, at anden vandtræning kan være ideelt. 44

BILAG 2: MATERIALE FRA DIALOGMØDER 1. DIALOGMØDE DEN 15. APRIL By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 219330 Brevid. 1647414 Ref. MKE Dir. tlf. 46 31 40 59 madspeterke@roskilde.dk NOTAT: Program for møde i dialogforum vedr. ny svømmefacilitet, 15. april 12. april 2013 Program: Kl. 17.00: Velkomst (Birgit Pedersen, formand for Kultur og Idrætsudvalget) Præsentation af formålet og foreløbig plan for møderne (Direktør for By, Kultur og Miljø, Martin Holgaard) Kl. 17.15: Kl. 17.45: Kl. 18.20: Kl. 18.30: Oplæg: Danskernes motions- og svømmevaner (Anders Seneca, rådgivningsvirksomheden DGI Huse og Haller) Dialog i grupper: Hvilke muligheder/tilbud har vi i dag hvilke muligheder/tilbud skal vi have i morgen? Kort opsamling i plenum Pause og sandwich Kl. 18.50: Oplæg: Hvad er en svømmehal anno 2013? (Anders Seneca) Kl. 19.05: Dialog i grupper: Hvordan ser I jer selv som en del af en ny svømmefacilitet? Kl. 19.35: Opsamling og input til den videre proces 45

Dialog om ny svømmefacilitet i Roskilde Kommune Møde i dialogforum den 15. april 2013 Kultur- og Idrætsudvalget Program Kl. 17.00:Velkomst (Birgit Pedersen, formand for Kultur og Idrætsudvalget) Præsentation af formålet og foreløbig plan for møderne (Direktør for By, Kultur og Miljø, Martin Holgaard) Kl. 17.15:Oplæg: Danskernes motions- og svømmevaner (Anders Seneca, rådgivningsvirksomheden DGI Huse og Haller) Kl. 17.45:Dialog i grupper: Hvilke muligheder/tilbud har vi i dag hvilke muligheder/tilbud skal vi have i morgen? Kl. 18.20:Kort opsamling i plenum Kl. 18.30:Pause og sandwich Kl. 18.50:Oplæg: Hvad er en svømmehal anno 2013? (Anders Seneca) Kl. 19.05:Dialog i grupper: Hvordan ser I jer selv som en del af en ny svømmefacilitet i Roskilde Kommune? Kl. 19.35:Opsamling og inputs til den videre proces 46

Analyseemner Forskellige målgruppers behov Den fremtidssvarende svømmehal i Roskilde Kommune - hvad er det for en størrelse? Programmering/indhold Anlægsøkonomi Driftsscenarier og krav til rationel drift Svømmehal og synergi med andre funktioner Placering og samspil med omgivelserne Andet? 47

Ny Svømmehal i Roskilde Kommune Danskernes idræts- og svømmevaner Hvorfor en ny svømmehal i Roskilde Kommune? Mest mulig vandaktivitet for flest mulige borgere! 48

HVORFOR en ny svømmehal? o Mest mulig aktivitet for flest mulige borgere o Banesvømning eller banebrydende svømning i Roskilde Kommune ambitionen er vigtig! o Tradition, viden, holdning og ambition Hvad er svømning? Selvredning Motion Træning Sport Oplevelse Forlystelse Behandling Sundhed Færdigheder Rehabilitering Fællesskaber Leg Velvære 49

Danskernes motions- og idrætsvaner Aktive som aldrig før.. Men ikke i svømmehallen Nye tendenser 50

Nye tendenser Nye tendenser 51

Nye tendenser Borgerpanelundersøgelsen Gennemført i perioden medio december til primo januar Der er i alt 941 Roskilde Kommuneborgere i borgerpanelet 505 har svaret på spørgeskema om den kommende svømmefacilitet 52

Hvad er dit nuværende formål med at besøge svømmehaller i og/eller udenfor Roskilde Kommune? Hygge med familien 62% Motionssvømning 53% Wellness, fx massage, kurbad 17% Svømmeundervisning/svømmetræning i en forening 15% Andre foreningsaktiviteter, fx vandgymnastik 5% Andet 10% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hvad er den/de primære grund(e) til at du kunne ønske at bruge den nye svømmehal? Motionssvømning 63% Hygge med familien 53% Wellness, fx massage, kurbad 35% Svømmeundervisning/svømmetræning i en forening 22% Andre foreningsaktiviteter, fx vandgymnastik 13% Andet 8% Ved ikke 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 12 53

Roskilde Kommune et billede på nationale tendenser! Svømning tradtioner og trends Udvikling som i øvrige traditionelle idrætter Væsentlige forskelle ift andre idrætter Individuelle, fleksible tilbud efterspørges Fald i organiseret aktivitet Fra motion til træning Fra forudsætning til forlystelse 15% svømmer 85% svømmer aldrig! Udfordring ift livsfaser Al vandaktivitet kræver forudsætninger Faciliteterne afgør aktiviteten 54

Svømnings særtræk Egalitær idræt favner befolkningen bredt En enten/eller-idræt Høj foreningsandel Ingen begynder at svømme spontant Stort potentiale forløses kun gennem svømmefærdigheder HVEM svømmer? o Hvem svømmer? o Hvem vil vi gerne have til at svømme i Roskilde Kommune? o Personas introduktion til værktøjet 55

Personas i svømmehallen Amalie 17 år Konkurrencesvømmer Svømmer 6 gange ugentligt Prioritet: Bassin i konkurrencemål, vandet ikke for varmt. Amalie synes det kunne være fedt med et foyerområde med netadgang og mulighed for socialt samvær med holdkammeraterne efter skole. Hun er træt af at personale og andre badegæster behandler hende som forstyrrende element. Personas i svømmehallen Birk 8 mdr. Babysvømmer sammen med mor Pernille 1 gang pr uge Prioritet: God café med latte til mor og mikroovn til sutteflaske, varmtvandsbassin med undervisning om formiddagen, indbydende omklædningsfaciliteter. Forstyrres ofte af det høje lydniveau i svømmehal og omklædning. Vil gerne betale for kvalitet. 56

Personas i svømmehallen Familien Faber Hansen Familieudflugt i weekends Kommer ca 1 gang pr måned Prioritet: Svømmehalsturen er alternativ til tur i Zoo eller biografen. Børnene på 6 og 9 år får lov at bestemme, dels om man skal i svømmehallen og hvilken hal man kører til. Lege- og udfordringsmomenter vægtes højt af børnene, mens far Thomas gerne vil have muligehd for at banesvømme 1000 m, når de nu er der. Mor Tine synes det er rart med lidt wellness og snupper gerne en tur i dampbadet, hvis muligheden byder sig. Prisen er underordnet kvaliteten. Åbningstiderne er vigtige. Personas i svømmehallen Jytte 71 år Genoptræner hoften Genoptræner 2 gange pr uge Prioritet: Jytte gæster svømmehallens fast hver tirsdag og torsdag for efter lægens råd at genoptræne hoften, der blev opereret sidste efterår. Jytte laver sit individuelle træningsprogram og sætter stor pris på muligheden for vandmassage i varmtvandsbassinet. Jytte sætter stor pris på at der er ro i hallen, synes det ville være skønt med mulighed for at kunne kombinere turen i bassinerne med fysioterapi hos uddannet personale. Muligheden for en billig kop kaffe og en ostemad efter svømmeturen betyder meget for Jytte. 57

Personas i svømmehallen Lasse 35 år Træner til ironman Svømmer 3-4 gange pr uge. Prioritet: Lasse har sat sig et mål, sammen med tre kammerater fra kontoret. Næste år skal de gennemføre en ironman. Lasse træner og er afhængig af sene åbningstider, og at der er banetove I bassinet. Lasse kunne godt tænke sig en fleksibel mulighed for undervisning men har fravalgt klubben pga faste træningstider. Istedet har han og kammeraterne hyret en personlig træner. Personas i svømmehallen Birgitte 41 år Mor til Jonathan der går på begynderholdet Sidder på tribunen 2 gange om ugen Prioritet: Birgitte kunne egentlig godt tænke sig at bruge ventetiden effektivt på sig selv ville gerne benytte mulighed for velvære og en rask svømmetur, mens drengen svømmer. Desværre er der ikke plads I bassinet til dette. Jonathan går til svømning, fordi familiens ferier foregår på sejlbåden. Udover svømmeundervisningen kommer de aldrig i svømmehallen, da Birgitte synes det er bøvlet. Birgitte sætter stor pris på den fri netadgang og muligheden for god kafffe og smoothie I cafeen. 58

Personas i svømmehallen Carl 55 år Morgensvømmer Er der hver dag, altid! Prioritet: Carl sætter pris på det gode og faste selskab i saunaen hver morgen. Det er efterhånden ikke meget han får svømmet, men til gengæld er det rart at få diskuteret tingenes tilstand med de øvrige morgensvømmere. Kredsen er lille og fast de fleste har svømmet de sidste 20 år. Ofte går snakken om klubsvømmerne der ikke vasker sig ordentligt, om de stadig højere billetpriser og hvorfor man skal bruge så mange penge på en vandrutchebane. Personas i svømmehallen Margit 47 år Motionssvømmer Svømmer 2 gange om ugen Prioritet: Margit svømmer for motionens skyld. Hun sætter pris på den halve times motion, selvom hun efterhånden synes at de ligger mange offentlige svømmere på banerne. Ville egentlig gerne dyrke fritidsaktivteten sammen med hendes mand Gert, men Gert har aldrig fået lært at svømme og er derfor istedet begyndt at løbe. Margit drømmer om et helt bassin, bare til motionssvømning fra kl 16-19 allerhelst med en crawl-bane til de hurtige og sprøjtende, så hun kan svømme i fred. 59

Personas i svømmehallen Alexander og Jonas, 15 år Tilbringer meget tid på skaterrampen uden for svømmehallen. Prioritet: Drengene ville egentlig gerne benytte svømmehallen, men synes ikke rigtig at der er tilbud til dem. De har haft svømning i skolen, men ved godt at det ikke er her de har deres styrke. Har tidligere benyttet svømmehallen i weekends, primært til udspring, bomber og sjov og ballade men alt for ofte endte det med sure bademestere og exit. Drengene vil gerne udfordres, men kan ikke umiddelbart finde tilbud der henvender sig til dem. Grupperefleksion 1 Diskuter med afsæt i personas, hvorfor Roskilde Kommune har brug for en ny svømmehal? 60

Grupperefleksion 1 Personas Personas 1: Amalie 17 år. Konkurrencesvømmer. Svømmer 6 gange om ugen. Personas 2: Birk 8 mdr. Babysvømmer sammen med mor Pernille. Svømmer: 1 gang om ugen. Personas 3: Familien Faber Hansen. Familieudflugt i weekends. Kommer ca. 1 gang pr. måned. Personas 4: Jytte 71 år. Genoptræner hoften. Svømmer 2 gange om ugen. Personas 5: Lasse 35 år. Træner til ironman. Svømmer 3-4 gange om ugen. Hvilke muligheder har vi i dag? Hvilke muligheder skal vi have i morgen? Grupperefleksion 1 Personas Personas 6: Birgitte 41 år. Mor til Jonathan der går på begynderholdet. Sidder på tribunen 2 gange om ugen. Personas 7: Carl 55 år. Morgensvømmer. Er der hver dag, altid! Personas 8: Margit 47 år. Motionssvømmer. Svømmer 2 gange om ugen. Personas 9: Alexander og Jonas 15 år. Tilbringer meget tid på skaterrampen udenfor svømmehallen. Hvilke muligheder har vi i dag? Hvilke muligheder skal vi have i morgen? 61

Hvad er en svømmehal anno 2013? HVAD er en svømmehal anno 2013? o Multihal o Træningshal o Vandkultur o Familiesvømmehal o Wellness o SuperSvømmehal (kombi) o Der findes ingen trylleformular! o Klar differentiering af funktionerne er nødvendig 62

Det største ønske? Hal 2! Mere af det samme eller mere for det samme? Them Svømmecenter Aqua Disco, Funballs, fredagshygge, morgen- og motionsvømning m.v. 63

DGI-huset Vejle Aqua fitness, Konkurrencesvømning, aqua jogging, wellness m.v. Svømmehallens faciliteter 25-meter sportsbassin - opvarmet til 27 grader Varmtvandsbassin - opvarmet til 33 grader Varmtvands-soppebassin - opvarmet til 33 grader Rutsjebane (35 m) Dampbad 1 og 3 meter vipper Sauna Masser af små legeredskaber Ringkøbing Svømmehal Lille svømmehal, manges svømmehal 64

Valby Vandkulturhus vandkultur er mange ting Slotsøbadet Bassiner: Konkurrence, varmtvand, øve, morskab, baby/plaske, spa og træning 65

Nørresundby Svømmeland Faciliteter: 50 m bassin, vipper, 8 forskellige bassiner med temperaturer fra 12 35 grader, 5 forskellige saunaer, motionscenter, café, udeområde med boblebade og saunaer m.m. Roskildebadene I har allerede en på mange måder fremtidssvarende svømmehal Roskildebadene er godt billede på, hvordan funktioner kan differentieres under samme tag. 66

HVORDAN får vi skabt mest mulig vandaktivitet? Anlægsdisponering OG drift Valg og fravalg; sammentænkning med eksisterende facilitetsbillede i Roskilde Ofte skal man bygge noget helt andet, for at få hvad man gerne vil have! SuperSvømmehal i Roskilde Kommune Innovativ tilgang: Vi skal ikke blot købe et standardprodukt Kan behov og forventninger kombineres meningsfuldt? Hvordan kan vi skabe en både-og situation? 67

Grupperefleksion 2 Hvordan kan I se jer som del af en SuperSvømmehal, hvor vi har mange døre til forskellige målgrupper? Muligheder? Udfordringer? 68

By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 219330 Brevid. 1658877 Ref. MKE Dir. tlf. 46 31 40 59 madspeterke@roskilde.dk NOTAT: Opsamling på dialogmøde den 15. april Deltagende interessenter: Folkeoplysningsudvalget Frømandsklubben Atlantic Handicaprådet Jyllinge Gundsømagle Idrætsforening Jyllinge Svømmehal Neptun Svømmeklub Roskilde Firma og Familieidræt Roskilde Frømandsklub Roskilde Handicap Idrætsforening Roskilde Idræts Union Roskilde Roklub Roskilde Svømmeklub Roskilde Svømning Roskilde TRI Roskilde Ældre Motion Sundhedscenteret John Jacobsen Erik Vogeley Peter Vonsild Thomas Mårtensson Ole G. Hansen Sanne Skov Mads Jensen Søren Arnvig Jens Winther Jørgen Aufeldt Ove Pedersen Katrine Bak Jeppe Palmqvist og Henrik Paaske Henrik Brandt Anna-Lise Christensen Anne Mikkelsen 13. august 2013 På dialogmødet blev der gennemført to gruppedrøftelser om hhv. svømmetilbud/muligheder i dag og i morgen og om hvordan interessenterne ser sig selv som en del af en ny svømmefacilitet. Overordnet om drøftelserne kan siges, at der er et stort ønske om mere vandkapacitet i Roskilde Kommune. Der er desuden et generelt ønske om udenomsfaciliteter, som rummer tilbud, der kan supplere svømmehallen. Ligeledes skal svømmehallen kunne tilgodese brugere med særlige behov. Gruppedrøftelse 1: Hvilke muligheder/tilbud har vi i dag hvilke muligheder/tilbud skal vi have i morgen? Udgangspunktet for drøftelserne var ni forskellige personas, som repræsenterer forskellige målgrupper: Konkurrencesvømmeren, babysvømmeren, familiensvømmerne, den ældre svømmer, som genoptræner hoften, ironmantræneren, moderen til begyndersvømmeren, morgensvømmeren, motionssvømmeren og drengene, som ikke bruger svømmehallen i dag. 69

Hvilke muligheder/tilbud har vi i dag? De forskellige målgrupper i svømmehallerne risikerer at forstyrre hinanden pga. manglende kapacitet. Ok tilbud, men de er ikke i superligaen. Derfor kører mange til andre svømmehaller uden for kommunen. Varmtvandsbassiner i Roskilde Badet og Lysholmbadet. Men der er generelt for lidt kapacitet i kommunen. Der mangler hold/aktiviteter til de unge. De er kedeligt bare at svømme frem og tilbage. Hvilke muligheder/tilbud skal vi have i morgen? Fysiske faciliteter Mere kapacitet! Svømmehallen skal indeholde mange baner. Mere fleksible vilkår til de forskellige målgrupper. 50 m bassin. Bassin med regulerbar bund. Flere varmtvandsbassiner, herunder bassin målrettet babysvømning, ca. 1,3 m. dybt. Dybe bassiner. Modstrømsbassin/træningsbassin med bølger. Sauna. Kurbade. Handicaprampe. Udfordrende installationer, fx klatrevæg, tovbaner og lignende. Udenomsarealer Flere udenomsaktiviteter, fx café, adgang til trådløst internet, fitnessrum med cykler til spinning mv. Øvelokale til musik, målrettet unge. Et velfungerende socialt rum omkring svømmehallen. Klublokaler i tilknytning til svømmehallen til fælles brug. Fysioterapi, evt. som tilknyttet lejemål til svømmehallen. Der skal være faciliteter til ammende. Aktiviteter Gode tilbud til familier i weekender. Åbent søndag eftermiddag. Baby-hold. Flere oplevelser og tilbud i vandet, fx vandpolo, kajakpolo og undervandsrugby. Begynderhold for voksne. Gruppedrøftelse 2: Hvordan ser I jer selv som en del af en ny svømmefacilitet? Følgende blev drøftet i grupperne: 70

Der er generelt for lidt svømmekapacitet i kommunen. Bl.a. står børn i kø for at lære at svømme. Der bør udarbejdes en behovsanalyse, som skal vise hvilken type svømmehal, vi skal have. Desuden bør der laves en analyse, der viser hvordan faciliteterne bliver udnyttet i dag og om der er behov for bedre koordination af tider. Svømmehallen skal skabe nogle rammer for dem, som ikke bruger svømmehaller i dag. Der er brug for et regulært basin, gerne 50 m. og gerne med differentieret/regulerbar dybde, hæve/sænkebro og med mulighed for at opdele børn og voksne. Det skal være muligt at afskærme handicap- og børnesvømning. Svømmehallen skal indeholde et saunaområde. Svømmehallen skal indeholde et saltvandsbassin. Der skal være 1, 3 og 5 metervipper. En handicapvenlig svømmehal bør indeholde både trænings- og varmtvandsbassiner. En dykkervenlig svømmehal indeholder dybe bassiner (4 m. eller derover) og det skal være muligt at anvende gummibåde. Svømmehallen skal indeholde både kolde og varme bassiner. Der bør være fokus på hvilke andre typer tilbud en svømmehal kan rumme, fx bibliotek og sundhedscenter. Herudover vil det være ønskeligt, hvis den den kan indeholde undervisningslokaler og klublokaler. Det vil være ønskeligt, hvis den nye svømmehal kan anvendes til at afvikle stævner, selv om det kan være en dyr løsning. Herunder bør der bygges tribunepladser. Den nye svømmehal bør være miljø-/energivenlig og meget gerne vedligeholdelsesfri. Det bør overvejes, om svømmehallen kan ligge ved havnen/fjorden og dermed også være til glæde fx for vinterbaderne. Svømmehallen bør ligge i Roskilde by. Afsluttende opsamling samt input til den videre proces Roskilde Svømning foreslog, at Dansk Svømmeunion inviteres til at holde oplæg på næste møde i dialogforummet eller på anden måde inddrages i processen. Roskilde Roklub foreslog, at Team Danmark inviteres til at holde oplæg eller på anden måde inddrages i processen. Forvaltningen overvejer disse forslag til næste dialogmøde. Som opfølgning på Anders Senecas oplæg om danskernes motions- og svømmevaner bemærkede Roskilde Svømning, at svømningen i Danmark er i fremgang. Roskilde Svømning bemærker ligeledes at Roskilde Kommunes Borgerpanel ikke er repræsentativt. 71

2. DIALOGMØDE DEN 21. MAJ By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 219330 Brevid. 1666175 Ref. MKE Dir. tlf. 46 31 40 59 madspeterke@roskilde.dk Program for møde i dialogforum den 21. maj 14. maj 2013 På dialogmødet den 15. april blev der gennemført to gruppedrøftelser om hhv. svømmetilbud/muligheder i dag og i morgen og om hvordan interessenterne ser sig selv som en del af en ny svømmefacilitet. Afsættet for drøftelserne var bl.a. en række forskellige personas, som repræsenterer forskellige målgrupper i svømmehallen. Overordnet om drøftelserne kan siges, at der er et stort ønske om mere vandkapacitet i Roskilde Kommune for foreninger og øvrige brugere. Herunder skal en ny svømmehal kunne tilgodese brugere med særlige behov. Der er desuden et generelt ønske om udenomsfaciliteter, som rummer tilbud, der kan supplere svømmehallen. Som opfølgning på dialogen på første møde, tager vi denne gang afsæt i en i arbejdshypotese om, at en ny svømmehal skal være en god både- og løsning. Det vil sige en løsning, som både skaber flere og forbedrede muligheder for foreningerne og mulighed for mere vandaktivitet både for de ikkeorganiserede brugere og for de potentielle brugere, som ikke bruger svømmehallen i dag. Et af de centrale budskaber fra dialogmødet i april var, at en optimal både- og løsning dog ikke bliver skabt ved at lave faciliteter, der skal rumme alle behov samtidigt i samme bassin. Dermed er der behov for, at vi er innovative ud fra en særlig Roskilde Kommune-vinkel, når vi skal have skabt en ny svømmehal. På dialogmødet vil der være oplæg og dialog om hvordan vi udnytter kommunens eksisterende svømmebassiner i dag og om hvordan vi tiltrækker nye brugere og fastholder de eksisterende svømmere. Herudover har Roskilde Svømning lavet en række fokusgruppeinterviews, som de vil præsentere resultatet af. Programmet til dialogmødet fremgår af næste side. Dialogmødet er tirsdag den 21. maj kl. 17.00 ca. 20.00. Det bliver denne gang holdt på Roskilde Kommunes Rådhus, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde. 72

Program: Kl. 17.00: Velkomst og opfølgning på mødet i dialogforummet den 15. april Kl. 17.15: Oplæg: Overblik over Roskilde Kommunes eksisterende svømmefaciliteter De ikke-organiserede brugere (Anette Larsen, Roskilde Badene) Kl. 17.30: Oplæg: Klub, undervisning og sport ønsker og analyser (Henrik Paaske, Roskilde Svømning) Kl. 17.55: Oplæg: Klub, undervisning og sport hvordan fastholder vi brugerne? (Morten Hinnerup, Dansk Svømmeunion) Kl. 18.10: Kommentarer og dialog Kl. 18.45: Pause og sandwich Kl. 19.00: Oplæg: Hvordan tiltrækker vi nye brugere i svømmehallen? Mulige synergier med andre aktiviteter (Anders Seneca, rådgivningsvirksomheden DGI Huse og Haller) Kl. 19.25: Kommentarer og dialog Kl. 19.50: Opsamling og input til den videre proces 73

Dialog om ny svømmefacilitet i Roskilde Kommune Møde i dialogforum den 21. maj 2013 Kultur- og Idrætsudvalget Program Kl. 17.00: Velkomst og opfølgning på mødet i dialogforummet den 15. april Kl. 17.15: Oplæg: Overblik over Roskilde Kommunes eksisterende svømmefaciliteter De ikke-organiserede brugere (Anette Larsen, Roskilde Badene) Kl. 17.30: Oplæg: Klub, undervisning og sport ønsker og analyser (Henrik Paaske, Roskilde Svømning) Kl. 17.55: Oplæg: Klub, undervisning og sport hvordan fastholder vi brugerne? (Morten Hinnerup, Dansk Svømmeunion) Kl. 18.10: Kommentarer og dialog Kl. 18.45: Pause og sandwich Kl. 19.00: Oplæg: Hvordan tiltrækker vi nye brugere i svømmehallen? Mulige synergier med andre aktiviteter (Anders Seneca, rådgivningsvirksomheden DGI Huse og Haller) Kl. 19.25: Kommentarer og dialog Kl. 19.50: Opsamling og input til den videre proces 74

Svømning tradtioner og trends Udvikling som i øvrige traditionelle idrætter Væsentlige forskelle ift andre idrætter Individuelle, fleksible tilbud efterspørges Fra motion til træning Fra forudsætning til forlystelse 15 % svømmer 85 % svømmer aldrig! Udfordring ift livsfaser Al vandaktivitet kræver forudsætninger Faciliteterne afgør aktiviteten Svømnings særtræk Egalitær idræt favner befolkningen bredt En enten/eller-idræt Høj foreningsandel Ingen begynder at svømme spontant Stort potentiale forløses kun gennem svømmefærdigheder 75

Opsamling på dialogmøde den 15. april Ønsker til ny svømmehal: Mere vandkapacitet Skal tilgodese svømmeklubberne Skal tilgodese øvrige brugere Skal tilgodese brugere med særlige behov Skal ikke rumme alle behov samtidigt i samme bassin Skal kombineres med andre faciliteter En innovativ både- og løsning Foreningernes behov Andre behov og målgrupper Ny svømmehal Øvrige brugeres behov Ekstra funktioner og faciliteter Placering Roskilde Badene - besøgsstatistik Gruppe Antal personer Offentlig svømning 187.280 Foreninger 86.268 Skoler 51.114 Offentlig morgensvømning 32.200 Undervisning 6.772 Institutioner/SFO 6.015 Festivaldeltagere 3.327 Enkeltarrangementer 1.500 Events 1.000 I alt 375.476 76

Alle svømmehaller* fordeling af besøgende - Samlet antal besøgende i 2012 15% 23% 9% 2% Offentlig svømning 51% Foreninger Skoler og institutioner Offentlig morgensvømning Øvrige * Ikke Jyllinge Svømmehal, Bernadottegården og sygehuset Alle svømmehaller* fordeling af besøgende - Beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen 15% 32% 7% 2% Offentlig svømning 44% Foreninger Skoler og institutioner Offentlig morgensvømning Øvrige * Ikke Jyllinge Svømmehal, Bernadottegården og sygehuset 77

Overblik over Roskilde Kommunes eksisterende faciliteter De uorganiserede brugere Møde i dialogforum den 21. maj 2013 Kultur- og Idrætsudvalget Svømmehaller i Roskilde Kommune Roskilde Badene Roskilde Badet Sct. Jørgensbadet Maglegårdsbadet Lysholmbadet (varmtvandsbassin) Jyllinge svømmehal Herudover varmtvandsbassiner på Bernadottegården og Roskilde Sygehus Alle svømmehaller* Anlæg Bassiner Kapacitet Antal besøgende Roskilde Badet 25 x 11 m bassin, 5 baner. Soppebassin (varmtvand), 44 m² Ugentlig åbningstid (vinter) 80 personer 230.000 83 timer 75 timer 32 personer Ugentlig åbningstid (sommer) ** Babybassin, 52 m² 45 personer Sct. Jørgensbadet Maglegårdsbadet Lysholmbadet 16,67 x 8 m. bassin, 3-4 baner 25 x 12,5 m. bassin, 6 baner 8 x 4 m. bassin (varmtvand) 50 personer 48.000 77 timer 41 timer 70 personer 81.000 94 timer 62 timer 8 personer pr. ½ time 16.500 60 timer 49 timer Jyllinge Svømmehal 25 x 12,5 m bassin, 80 personer Ca. 99 timer 39 timer 6 baner 100.000 Varmtvandsbassin, 30 personer 10 x 15 m. I alt 395 pers. 475.500 413 timer 266 (147 timer mindre end vinter) * Ekskl. Bernadottegården og sygehuset ** Ekskl. skolernes sommerferie 78

Roskilde Badet Faciliteter 25 m. bassin, 5 baner Soppebassin, 44 m² Børne-/babybassing, 52 m² Øvrige faciliteter: Rutchebane, klatrevæg, familieafdeling og saunaer Åbningstider (vinter) Mandag torsdag: 6.30 20.30 Fredag: 6.30 18.30 Lørdag: 7.00 14.00 Søndag: 7.30 14.30 I alt: 82 timer ugentligt Begrænset åbningstid om sommeren: Minus 8 timer om ugen Roskilde Badet fordeling af besøgende - Beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen 3% 10% 8% Offentlig svømning/aktiviteter Offentlig morgensvømning 80% Baby- og gravidsvømning Skoler og instutioner Antal besøgende i 2012: Ca. 230.000 Sct. Jørgensbadet Faciliteter 16,67 x 8 m. bassin, 3 baner Sauna Åbningstider (vinter) Mandag: 6.30 21.00 Tirsdag: 6.30-20.00 Onsdag: 6.30-20.30 Torsdag fredag: 6:30 20.00 Lørdag: 8.00 16.00 Søndag: Lukket I alt: 77 timer om ugen Begrænset åbningstid om sommeren: Minus 36 timer om ugen 79

Sct. Jørgensbadet fordeling af besøgende - Beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen 6% 16% 12% 66% Foreninger Offentlig morgensvømning Skoler SFO Antal besøgende i 2012: Ca. 48.000 Maglegårdsbadet Faciliteter 25 x 12,5 m. bassin, 6 baner Vipper, 1 og 3 meter Sauna Åbningstider (vinter) Mandag fredag: 6.30 22.00 Lørdag: 8.00 17.00 Søndag: 10.00 13.00 I alt: 94 timer om ugen Begrænset åbningstid om sommeren: Minus 32 timer Maglegårdsbadet fordeling af antal besøgende - Beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen 2% 22% Foreninger 6% 70% Offentlig morgensvømning Skoler Enkeltarrangementer Antal besøgende i 2012: Ca. 81.000 80

Lysholmbadet Faciliteter Varmtvandsbassin 8 x 4 m. Åbningstider (vinter) Mandag: 8.00 20.00 Tirsdag - onsdag: 8.00 19:30 Torsdag: 8.00 18.30 Fredag: 8.00 17:30 Lørdag: 8.45 11.15 Søndag: Lukket I alt: 59 timer om ugen Begrænset åbningstid om sommeren: Minus 10 timer om ugen Lysholmbadet fordeling af besøgende - Beregnet som en gennemsnitsuge i foreningssæsonen 15% 2% 4% 1% 43% Neptun babysvømning Offentlig svømning Fjordskolen 35% Tjørnegårdsskolen Sprogsk. Hyrdehøj Himmelev behandlc. Antal besøgende i 2012: Ca. 16.500 Jyllinge Svømmehal Faciliteter 25 m. bassin, 6 baner Vipper, 1 og 3 m. Varmtvandsbassin, 10 x 15 m. Sauna Åbningstider (vinter) Mandag: 5.15 22.00 Tirsdag: 6.15 21.00 Onsdag: 5.15 22.00 Torsdag: 6.15 22.00 Fredag: 5.15 20.00 Lørdag: 6:15 17.00 Søndag: 8.00 17.30 I alt 99 timer ugentligt. Begrænset åbningstid om sommeren: Minus 60 timer om ugen 81

De ikke-organiserede brugere Antallet af besøgende i den offentlige åbningstid var i 2012 i alt 246.000 Heraf var antallet af børn 53.200 Der er i alt ca. 375.500 besøgene i badene om året Tilbud til de ikke-organiserede brugere 25 meter-bassin Varmtvandsbassin i Roskilde Badet Mammutbrusere, boblebænk og massagedyser Varmvandsbassin i Lysholmbadet (terapibad) Klatrevæg, 4 meter høj Rutchebane, 55 meter lang Familieafdeling Alm. sauna, 12 personer IR-Sauna, 12 personer Forskellige arrangementer året rundt: Aquatræning, aquapunkt, aquafitness, aquajogging, pensionistsvømning, én-til-én-instruktion, saunagus, kurbadsaftener, babysvømning, gravidsvømning, morgensvømning, alm. svømning mv. 82

Udfordringer for de uorganiserede brugere Svært med mange forskellige brugergrupper i 25 m. bassin Svært med mange forskellige brugergrupper i varmtvandsbassinerne. Sætter også pres på omklædningsrummene For lidt kapacitet i saunaerne Mange går forgæves i weekenderne Lange køer Kurbadsaftener bliver hurtigt udsolgte Ønsker - de ikke-organiserede brugere Mere vand (alm. bassin og varmtvandsbassiner) Udendørsfaciliteter (hele året) Større saunaer Kurbadsafdeling Flere udfordringer målrettet børn, fx. modstrøm, bølger, vipper, større klatrevæg, mere udfordrende rutchebaner, legeredskaber, større/aflukket babybassin og legeområder Bedre handicapfaciliteter Events/arrangementer 83

Velkommen Roskilde svømning Ca. 30% tilmeldes inden for den første time efter åbning Medlemskab ophører efter hver sæson 450 på venteliste Sct jørgensbadet 35 pr time Konkurrence 60 Motion voksen Ca. 80 Maglegårdsbadet 70 pr time Svømmeskolen ca. 1000 Børn Tilmelding lukkes efter 4 på venteliste 84

Svømmekapacitet til foreningsssvømning i Roskilde Kapacitet pr.time Nom. 7312 Børn/uge Nom. 2250 børn/uge Hvorfor svømmer dine børn? Kundeadfærd kvalitativ analyse Mine venners og egne børn? Fordi det er sjovt Succesoplevelser Legetid Venner (andre end skolen) Jeg lærer at svømme Hvis de falder i vandet Når vi er på ferie Når de er i svømmehallen, alene ( sammen med vennerne) Rører/mærker kroppen Det er sundt (kredsløb) Leger med andre, knytter venskaber/relationer 85

I sidder og venter, mangler i noget? Kundeadfærd kvalitativ analyse Cafe (simpel) Lokale, men stadig kigge ¾ vil gerne hoppe i og gå foran med et godt eksempel Internetadgang + Træning Vand, (vandhane) Arbejdsrum (slappe af når man kommer hjem) Noget for søskene at se på/lege med! Ulrika 8 år Går til svømning 1 gang om ugen i 30 min. (ind og ud) Kan lide at svømme og lege i vandet Har ikke mulighed for at lege efter svømning fordi der ikke er et klublokale. Forældrene skynder på, men ville gerne planlægge at handle ind eller lave noget andet. Anne Jørgensen 60 + Går til svømning 1 gang om ugen på et hold for vandtilvænning og let svømning. Svømmer for motionens skyld. Vil gerne svømme i en forening, Kontigentet må ikke være højt. Går i sauna og hygger sig med veninderne efter svømning. Ville gerne have en fast dag, men føler sig en smule nedprioriteret, når man får tildelt ydertider. 2011-2012, 60 69 år er på 10 år steget fra 43 % til 65 %. Jørn Hansen, idrætsprofessor ved Syddansk Universitet (SDU) 86

Ny perfekt idrætssvømmehal Bassin 50 X 25 m Udspring 25 X 16 m Varmvandsbassin Sensitive Siddepladser 850 Klublokale Kontor arbejdsrum Trænnings-/ deponeringrum Café/ Undervisningslokale Placering Musicon Prisen for 50 meter bassin kr. 73.5 million Hvorfor 50 meter? 1 Det inkluderer, andre bassiner ekskluderer 2 Broer gør det fleksibelt 3 Øger svømmekapaciteten væsentligt med 25 meter tværsvømning 4 Mulighed for yderligere tilbud til de unge (12+) 5 En løsning der favner bredt, både elite og breddeidræt 6 Hæve/sænkebund, en fordel for mange aldersgrupper, de ældre, aquagym, aquacykling etc. 7 Mulighed for stævner 87

Kapacitet og plads til nye idrætsgrene 88

89

Vi takker for jeres tid 90

Hvem er Dansk Svømmeunion? Dansk Svømme og Livrednings Forbund stiftes i 1907 Dansk Svømme og Livrednings Forbund (DSLF) stiftes den 6. april 1907 på initiativ af overretssagfører J. L. Nathansen. Til at begynde med består forbundet kun af tre københavnske klubber: Hermes, Go-on og Hellerup Idrætsklub. Medlemstallet var på cirka 300 og i 2012 på cirka 155.000 Et hav af aktiviteter Hvem er Dansk Svømmeunion? - Det tredje største specialforbund under DIF. - Landsdækkende kystlivredningstjeneste i samarbejde med TrygFonden. - Verdensklasse/satsningsforbund i Team Danmark. 91

Udvikling i dansk svømning Medlemsfremgang, men ikke plads til alle! År Klubber Medlemmer 2012 247 155.930 2011 232 146.103 2010 214 136.588 2009 217 127.341 Mange nye klubber Nye grupper f.eks. Åbent vand svømmere Forsat ventelister i mange klubber År Venteliste 2011 7.616 2010 7.782 Hvorfor er svømning vigtigt? Svømning er en forudsætning for at kunne redde liv. (Duelighedsundersøgelsen, 2007) Hver tredje dansker og hvert femte barn kan dog ikke betegnes som svømmeduelig idet de ikke kan svømme 200 meter, som er den nordiske definition på duelighed. Både blandt befolkningen og blandt børnene er der en stor andel der ikke mestrer livredningsfærdighederne. Hver anden dansker kan ikke bjærge et andet menneske eller foretage en neddykning på 2-3 meter. Masser af kunder, hvad er problemet? Alle skal lære at svømme (112.500 under 12 år) Effektive klubber/stor udnyttelse af deres tid. Forældre som kunder i klubben. Mange må deles om få faciliteter. Mange forskellige typer af interesser offentlige brugere/klubber. Har klubberne brug for fastholdelse? 92

Masser af kunder, hvad er problemet? Fastholdelse kræver overskud (af plads) Se bare på eliteidræt Vil de unge? Ja! Men det skal være sjovt Og man skal blive bedre til sin sport (Søren Østergård, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ) Motivation hos træner/klub Fastholdelse kræver et varieret tilbud. Kommunale regler kan blive en barriere for aktiviteter for voksne Vi svømmer fordi http://www.provector.dk/showsingle.asp?epid= 11453&iid=49&startstate=hd 93

Hvordan tiltrækker vi nye brugere? Synergi med andre aktiviteter.. Nye vandaktive Hvordan? Proces med fokus på følgende: 0-6 års området Skoleområdet Ungeområdet 15-25år Sundhedsområdet/udsatte borgere Seniorområdet Aktivitet eller facilitetsfokus Der er forskel på kapacitet og kvalitet! Vandkultur-hus er ikke abrakadabrah, ej heller 50m Svømning OG (vand)aktivitet! 94

Hvad vil fremme vandaktivitet? Tilgængelighed Sig selv, sammen med andre Det 3. sted Vand med mere Tilgængelighed I alle ordets betydninger: indretning, geografi, infrastruktur, fleksible tilbud og prissætning Det er svært at få lov at lære at svømme Facilitetens udformning har stor betydning for om man som uvant motiveres til vandaktivitet. Sig selv, sammen med andre Klar aktivitets-, tids- og funktionsdifferentiering Varmtvandsbassiner, ikke genoptrænings/behandlingsbassiner Gerne moderne soppebassiner til brug for 0-6 års området 95

Det 3. sted Hænge ud sted Cafemiljø Indsigt og udsigt til aktiviteter Fælles omdrejningspunkt/hjerte er vigtigt Vand med mere Gerne andre aktivitetstilbud Fitness har stor interesse som kombinationsmulighed Kobling til udearealerne Inspirerende hus Attraktivt miljø en grund til at komme der.. Nytænkning af svømning som sundhed og oplevelse Synergi, samspil - Fine ord, men virker det? Kan vi lære af andre? 96

Svømmehal mm Differentierede svømme- og badetilbud Samspil med andre idrætter Samspil med andre (kommunale) aktører Samspil med kommercielle aktører Samspil med omgivelserne Differentierede svømme- og badetilbud Samspil med andre idrætter 97

Samspil med andre aktører Samspil med kommercielle Samspil med omgivelserne 98