NR. 5 - SEPTEMBER 2006. rb-stævne I odense

NR. 5 - SEPTEMBER 2006 rb-stævne I odense

Stærkt samarbejde Annoncebooking Annoncebookning udgives i samarbejde med Horisont Gruppen a/s, der tager sig af lay-out, produktion og udgives annoncesalg. i samarbejde sforbundet med Horisont Gruppen har valgt a/s, Horisont der tager Gruppen sig af lay-out, a/s som produktion og annoncesalg. på baggrund s-forbundet af virksomhedens har valgt store Horisont erfaring, med Gruppen at fremstille a/s som maga- samarbejds- samarbejdspartner siner partner herunder på baggrund også at sælge af virksomhedens annoncer til magasinerne. store erfaring, med at fremstille magasiner herunder Salget også giver at sælge mulighed annoncer for at til lave magasinerne. et bedre blad for færre penge, og derfor er det i høj grad også Salget i læsernes giver mulighed interesse, for at at annoncesalget lave et bedre varetages blad for færre professionelt. penge, og derfor er det i høj grad Ring også til Horisont i læsernes Gruppen interesse, a/s på at annoncesalget telefon nummer varetages 32 47 32 professionelt. 30 for nærmere information om annoncering Ring til Horisont i. Gruppen a/s på telefon nummer 32 47 32 30 for nærmere information om annoncering i. Horisont Gruppen a/s. Center Boulevard 5. 2300 S. Tlf: 32 47 32 30 www.horisontgruppen.dk

LEDER / INDHOLD Et stød i den rigtige retning Indhold Et godt og kammeratligt stævne. 4 Forliget lakker mod enden...... 6 Et af sforbundets vigtigste målsætninger er at skabe tryghed for alle. Derfor gør vi alt, hvad der står i vores magt for at være med til at skabe et sikkert samfund for alle. Vi har en omfattende kursusvirksomhed indenfor førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og brug af hjertestarter. Men det kræver økonomiske midler at gøre opmærksom på vores udbud, derfor søger vi løbende fonde for at kunne iværksætte større kampagner. I år er et samarbejde indledt med TrygFonden, hvor de har sponseret 1,6 millioner kroner til en hjertestarterkampagne. Via en fadderordning har de doneret 100 hjertestartere, som bliver ophængt forskellige steder i Danmark. Ophængningen er sat i gang og slutter i april 2007. Hjertestarterne kommer til at hænge, hvor der færdes mange mennesker, hvor der er langt til nærmeste hospital, og hvor der er en øget risiko for at opleve hjertestop. Det vil for en stor del sige i idrætsforeninger. TrygFonden uddanner personalet på de pågældende steder, og sideløbende med dette projekt skal sforbundet frem til juli 2007 stå for uddannelsen af den danske befolkning i brugen af hjertestarteren. Kurserne har en varighed af tre timer og koster kun kr. 100,- pr. person. Vi ved, at kun 4-5 procent af de omkring 3.500 danskere, der bliver ramt af hjertestop hvert år overlever. Med en hurtig indsats af livreddende førstehjælp og hjertestart vil over det dobbelte antal kunne overleve. Det er derfor vores ønske at sætte mere fokus på hjertestartere, der er en billig investering i forsøget på at skabe bedre overlevelseschancer for folk, der rammes af hjertestop. Hjertestartere vil kunne bruges af alle, da en stemme vil guide brugeren igennem proceduren. Fordelen ved en hjertestarter er, at alle kan bruge den, og det vil være med til at skabe trygge rammer, da det kan være med til at afhjælpe et hjertestop. Det essentielle er, at en hurtig indsats er livsvigtig. For hvert minut der går, fra hjertestoppet er indtruffet, og til genoplivningen iværksættes, mindskes chancerne for at overleve uden alvorlige mén med 6-10 %. Vi har oprettet hjemmesiden www.brughjertestarter.dk, hvor man kan se, om der er kurser i nærheden af ens egen bopæl Tilmelding og betaling sker via hjemmesiden. Inden udgangen af juli 2007 er det vores målsætning, at 5.000 danskere har gennemgået sforbundets uddannelse i anvendelse af hjertestartere. Vores mål med projektet er at styrke og fremme indsatsen og beredvilligheden i samfundet, så alle danskere kan føle sig trygge. Når hjælp er en æressag. BEREDSKAB Uddannelse gør en forskel - men hvilken?................... 7 Redningshunde dystede i DM... 8 Besøg fra Polen............ 10 Som søn, så fader........... 11 Hæderstegnmodtager........ 11 Fremtiden er lys............ 12 DGI landsstævne i Haderslev er forbi - tid til at puste ud...... 14 Øvelse i Frederikssund....... 15 Totalforsvaret - samfundets samlede......... 16 Forplejning ved verdensmesterskab......... 18 Land-live koncert........... 19 Brandmandskonkurrencer..... 19 Frivillig i Grenaa - så sker der noget................. 20 Regioner og kredse.......... 21 Deadline til næste nummer den 30. oktober 2006 - bladet udkommer den 22. november 2006. Nummer 5 - september 2006-26. årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Informationschef Charlotte Damsbo, DJ Informationsmedarbejder Mads Jakobsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 Fax 32 47 32 39 Oplag: 10.576 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005 ISSN 0908-9594 Dansk Fagpresse Abonnement: 2006, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, amter og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder. Forsidefoto: Charlotte Damsbo

RB-Stævne Et godt og kammeratligt stævne Af Charlotte Damsbo Solen skinnede ikke helt som lovet, da sforbundet påbegyndte RB-Stævne 2006 på Odense Dyrskueplads. Men de 367 deltagere lod sig ikke anfægte af den slags små detaljer, da der var opstilling og faneindmarch på pladsen. schef Peter Staunstrup bød velkommen til Odense, og understregede at RB-Stævnet både handler om kammeratligt samvær, men også om at kunne vise den faglige kunnen på en lang række vigtige discipliner inden for redningsberedskabet. - Glem nu ikke, at begge formål er lige meget værd, og at stævnets formål også tjener til fortsat motivation og inspiration i det kommende arbejde - så snak nu med hinanden, lær af hinanden og tag en masse gode ideer og inspiration med hjem, så jeres tjenesteområder kan videreudvikles. Og videreudvikling er nødvendig. Redningsberedskabets opgaver bliver hele tiden mere og mere komplicerede, og i takt med at udstyret også får flere og flere funktioner, kræver det dygtige, kompetente og veluddannede folk, der fleksibelt og hurtigt kan sættes ind mod de forskellige ulykkestyper. Der har vi i kommunerne brug for jeres ressourcer og jeres kunnen, men det indebærer, at I skal være veluddannede og kompetente og udgøre en særlig specialistressource, som ellers ikke er på markedet - arme og ben er ikke nok mere, nu er det specialister, som efterspørgslen retter sig imod. Nok om det - jeg ved, at sforbundet på bedste vis er engageret i at holde frivilligsagen højt - og det skal nok lykkes, for det er en god sag. Frivilligkredsen her i Odense har lagt et stort stykke arbejde i at få lavet nogle gode rammer om stævnet - og jeg håber, at det lykkes at få gennemført et godt stævne til alles tilfredshed, sagde Peter Staunstrup og gav ordet videre til regionsleder Else Højsager: - I år har vi oplevet flere frustrationer hos såvel de forskellige byer som hos stævnebyen. Der er kommet nye konkurrenceregler, der har indsneget et par nye discipliner, og hvordan får vi nu alt dette til at gå op i en højere enhed i løbet af weekenden? Det er jeg helt sikker på vil lykkes. Hvis I gør, som I plejer, så vil alle gå på med krum hals. Og dette gælder såvel stævnedeltagerne som dommergruppen, sagde Else Højsager og åbnede med disse ord stævnet. Nyt og gammelt Den første konkurrence var indkvartering/ forplejning, og holdene skulle kreere frokost til alle deltagerne. Der var desværre nogen forsinkelse på denne disciplin, og en kort overgang var der nogle frustrationer at spore på pladsen. Men med en times forsinkelse blev råvarerne udleveret, og der kom gang i snitteknivene, røreskålene og feltkomfurerne, så der kunne steges frikadeller og laves grønsagsretter. Ude på banerne var der også travlt. Der blev konkurreret på livet løs i både nye og gamle discipliner: Brand, Redning efter et nyt koncept, Redning den gamle konkurrence, Kommunikation/ABC, Kombi og endelig håndtering af tilskadekomne, også kaldet HAT. I brandkonkurrencen skulle deltagerne foretage en B/C-udlægning, indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave samt flaskeskifte. Konkurrencen var byg- Telefon 7010 6555 Fax 7010 6655 112@lmrradiosystemer.dk

RB-Stævne FAKTA Redningsberedskabsstævnet (RB-Stævnet) har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante discipliner under venskabelige former for herved at fremme interessen for og sammenholdet om redningsberedskabet i Danmark. RB-Stævnet afholdes i lige år og forsøges lagt skiftevis øst og vest for Lillebælt. Det er pt. ikke afklaret hvor det finder sted i 2008. get op som en ganske almindelig hverdagssituation. I redning kunne deltagerne vælge mellem den kendte konkurrence Rejsning af stige eller en handlingsbane, hvor 5 momenter skulle forceres. De 5 momenter omhandlede en murgennembrydningsopgave, en afstivningsopgave, en bjærgningsopgave, redning fra etage samt båretransport. En anden ny udfordring var Kombi, som var opbygget som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn Stands ulykken Hjulskifte Livreddende førstehjælp samt en afsøgningsopgave. Specielt denne sidste disciplin havde mange deltagere, ikke mindst fordi man kunne tilmelde sig i løbet af lørdag formiddag, og det gjorde, at flere turde prøve kræfter med disciplinen, når de havde set, hvad den reelt gik ud på. Gravide på banen Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Flere byer havde deres maskotter med i form af tøjdyr og udstoppede fugle, og der blev heppet højt og inderligt. Flere af deltagerne kunne måske nok have ønsket sig, at solen ikke var brudt frem og skabte en smuk sensommereftermiddag med høje temperaturer: Indsatsuniformerne er i sig selv varme nok! At RB-stævnet er et must blev tydeliggjort af to frivillige fra Helsingør, som aldeles ikke lod sig anfægte af, at den ene skal nedkomme i november, og den anden skal nedkomme i december. De ville ikke bare være med de ville vinde! Om aftenen var der stor fest på en nærliggende skole, og kredsleder Gert Møller, Odense, holdt tale for de fremmødte. I sin tale fremhævede han den regionale Infoassistent Irene B. Christensen og konsulent Benthe Petersen, som efter både hans og kredsens mening havde ydet en indsats ud over det sædvanlige for at få et godt stævne. Festen forløb i højt humør og i en rigtig god stemning. Fem-Kamp Stemningen fejlede heller ingenting, da man indledte Fem-Kampen søndag morgen. Måske kunne nogen godt have tænkt sig at sove lidt længere, men blandt deltagerne gav man sig selv 100 procent. Efter at Skanderborg havde gennemført banerne, havde de ikke en gang tid til at høre dommernes vurdering, men skyndte sig hen til konkurrenterne fra Kolding for at heppe på dem. I løbet af de to dage var der kun en enkelt frivillig, som kom til skade, og det skete under Fem-Kampen. Det var dog ikke værre, end at det kunne klares med en ispose og en armslynge efterfølgende. Der blev heller ikke indgivet nogen officielle klager, så derfor var det en særdeles glad dommerkomité, der kunne overrække pokaler til de respektive vindere. Pokalvindere var: Brand: Frederikssund Redning/Stige: Aalborg Ny Redning: Vejle KOM/ABC: Herning Forplejning: Skanderborg HAT: Frederikssund Kombi: Maribo Femkamp: Grenaa Ved sidste stævne blev der indført en ny pokal, som går til det hold, som har udvist mest goodwill det vil sige det hold, som har vist kammeratskab og gode samarbejdsevner. Vinder i 2006 blev Allerød. At der var tale om en velfortjent sejr, blev yderligere understreget af, at holdet havde tilmeldt sig som Allerød, men rent faktisk bestod af frivillige fra Allerød, Birkerød og Karlebo. Et enkelt team yderligere burde have haft en pokal: Nemlig de frivillige fra Odense, som ydede en stor og upåklagelig indsats for, at alle deltagerne kunne have et godt RB-Stævne. Der blev knoklet igennem, og da deltagerne vendte snuden hjemad, var der stadig mange timers arbejde til værterne med at rydde op.

sforlig Forliget lakker mo På FKB s årsmøde i august kunne forsvarsminister Søren Gade afsløre, at forhandlingerne om det kommer beredskabsforlig efter 2006 nærmer sig sin afsluttende fase. sforbundet venter spændt på resultatet. Vi har haft en række ønsker til forliget, som vi siden oktober 2005 har prøvet at få implementeret i det endelige forlig. Af gode grunde kan vi på nuværende tidspunkt ikke vide, hvor forbundet står efter forliget, men det er vigtigt for os, at vi kommer styrket ud af forliget. Hovedessensen med vores ønsker er at styrke frivilligelementet i beredskabet, da det er dokumenteret, at der er et øget behov for frivillige. En undersøgelse lavet i efteråret 2005 i samarbejde mellem sforbundet og Foreningen af Kommunale schefer viser, at det nuværende og fremtidige behov for frivillige vil være stort. Undersøgelsen viser, at der i halvdelen af landets kommuner pr. 01.01.2007 vil mangle minimum 1.500 frivillige. Hertil kommer, at kun ca. 50 % af kommunerne har svaret specifikt. Baggrunden for den manglende besvarelse fra andre kommuner skyldes indførelsen af risikobaseret dimensionering og arbejdet med det nye kommunale landkort. Vi må derfor antage, at det samlede behov er større end det nævnte tal og altså ligger over 1.500. Det ser dermed ud til, at redningsberedskabet vil kunne komme til at stå i en situation, som er uønskelig og uholdbar, hvis der ikke inden for den nærmeste fremtid tages hånd om at fokusere på det manglende antal frivillige. En styrkelse af sforbundet vil være en løsning på at tilgodese og styrke frivilligelementet. Forligsønsker sforbundet har sammenfattet en liste med otte ønsker til forliget, hvor målet udover at styrke vilkårene for de frivillige også er at styrke indsatsen over for befolkningen via informationskampagner og at styrke sforbundet organisatorisk. Et af vores hovedpunkter til beredskabsforliget er, at en repræsentant for redningsberedskabets frivillige sidder som en fast bestanddel af de kommunale beredskabskommissioner. Det vil være med til at sikre, at kommunerne i højere grad fokuserer på den frivillige ressource, som vil arbejde for et trygt lokalsamfund. En fast repræsentant vil kunne sikre, at de frivilliges sag høres, og dette skal gerne medføre, at der kan skabes et helstøbt kommunalt beredskab, hvor alle parter er i dialog. Dermed skabes der en intern forståelse for hinandens synspunkter, hvilket igen vil være til at skabe et styrket beredskab. Vores udgangspunkt for dette forligsønske er derfor at styrke de frivilliges vilkår ude i kommunerne. Desuden vil sforbundet arbejde for at gøre det obligatorisk, at frivillige fra redningsberedskabet indgår som et fast element af de kommunale beredskaber i det omfang,

Uddannelse gør en forskel men hvilken? d enden Fra og med i år vil sstyrelsen gennemføre årlige effektmålinger af de beredskabsfaglige uddannelser. Målingerne skal vise, hvilken nytte kurserne har både for den enkelte kursist, for redningsberedskabet og for samfundet som helhed. at det er muligt. I 2004 brugte frivillige 320.000 på ulønnet arbejde, hvilket bl.a. dækker over administration, uddannelse o. lign. Hertil skal lægges de timer, som de frivillige anvendte på egentlig indsats. Der findes ikke registreringer, der kan dokumentere dette, men et forsigtigt skøn ud fra indberetninger til forbundets landskontor lyder på minimum 200.000 timer. Frivillige har således brugt mere end 520.000 timer på ulønnet arbejde til gavn for samfundet i 2004. Vi er dermed i besiddelse af en ressource, der kan gøre et uegennyttigt stykke arbejde i enhver kommune, og derfor foreslår vi, at man bør arbejde for at indføre frivilligelementet i alle kommunale beredskaber. Som et tillæg hertil kan tilføjes, at vi samtidig ønsker at udvide ODIN-databasen, så det bliver muligt at registrere de frivilliges indsats. Dermed får vi et overblik den reelle indsats. Økonomisk er der også brug for en saltvandsindsprøjtning til sforbundet, hvis økonomiske råderum er stærkt begrænset. Ved at tilføje yderligere ca. 17 millioner kroner årligt til forbundet, vil vi være i stand til bl.a. at sætte større fokus på en række områder. Herunder kan nævnes: Befolkningsoplysning og informationskampagner omkring sikkerhed og forebyggelse, hvervning og uddannelse af frivillige, sikring af de frivilliges organisation, konsulentfunktioner over for frivillige og kommuner, gennemførelse af befolknings- og virksomhedsuddannelser (fx førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart) samt forbundets udvikling med henblik på at matche samfundets behov og fremme de frivilliges vilkår. Påvirkningsstrategi I forsøget på at komme igennem med vores forslag er en række påvirkningsstrategier iværksat. Essensen af ønskerne er at styrke frivilligelementet i redningsberedskabet, som efter vores opfattelse er en overset del af det daglige beredskab. Målet har derfor været at få gjort opmærksom på vores ønsker, hvor det væsentligste punkt har været at afholde en række møder med de politiske partiers forsvarsordførere, hvor vi har haft mulighed for at være i dialog med beslutningstagerne. Endvidere er der rettet henvendelse til forskellige samarbejdspartnere for at opnå tilslutning og opbakning til vores ønsker, hvilket er sket i vid udstrækning. Størstedelen af vores ambassadørkorps har også valgt at støtte vores forligsønsker, hvilket er sket i form af breve, som er blevet sendt både til forsvarsministeren og alle landets borgmestre. Effekten af vores anstrengelser bliver forhåbentligt, at alle eller en del af vores ønsker til beredskabsforliget bliver implementeret. Vi venter spændt på, at forhandlingerne afsluttes, så vi kan danne os et overblik over sforbundets muligheder de kommende år. Af Ane-Kirstine Bagger, fuldmægtig i sstyrelsen Hvert år afholdes der mere end 150.000 kursustimer ved sstyrelsens tre skoler. Uddannelsesaktiviteterne er en vigtig forudsætning for opretholdelsen af et kompetent og effektivt Redningsberedskab tilpasset samfundets behov. Inden årsskiftet vil sstyrelsen gennemføre den første effektmåling af de beredskabsfaglige uddannelser. Efterfølgende vil der blive foretaget én måling pr. år. Hensigten med effektmålingerne er at undersøge, hvordan de beredskabsfaglige uddannelser omsættes i praksis og anvendes i kursisternes arbejdsliv. Effektmålingen skal belyse, i hvilket omfang man som følge af et kursus føler sig bedre rustet til at varetage sit arbejde, og samtidig skal effektmålingen indgå i den løbende kvalitetsudvikling af sstyrelsens kursustilbud. Alle kursister inviteres til at deltage i effektmålingen. Mellem 6 og 12 måneder efter man har været på kursus, vil man modtage et brev med en personlig kode, der giver adgang til at besvare undersøgelsen på en hjemmeside. Den første måling vil omfatte alle kursister fra perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006. Det vil ikke tage lang tid at besvare undersøgelsen, og alle besvarelser behandles naturligvis fortroligt. sstyrelsen håber på kursisternes positive medvirken i undersøgelsen, således at vi kan arbejde for en fortsat styrkelse og målretning af vores uddannelsestilbud. Ginge-Kerr Danmark Argonite Minisystem Argonite Mini består af en trykflaske, som udløses manuelt eller automatisk fra et røgdetekteringssystem. Argonite Mini er et standardiseret system, designet til at beskytte rum fra 20 til 45 m 3. Minimum driftsstop efter brand Kan anvendes i bemandede områder Lave installations- og driftsomkostninger Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst ( 76 22 30 31 - Vest * ginge@ginge-kerr.dk www.ginge-kerr.dk Ginge-Kerr

DM for Redningshunde Redningshunde dystede i DM Af Carsten Bjerg Mikkelsen, infoassistent Ginge-Kerr Danmark Argonite Brandslukningssystem Miljøneutral Sikkert at anvende i bemandede rum Beskadiger ikke det beskyttede udstyr Særdeles velegnet til slukning af brande i elektronisk udstyr Minimum driftsstop efter en brand Lave genopfyldningsomkostninger Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst ( 76 22 30 31 - Vest * ginge@ginge-kerr.dk www.ginge-kerr.dk I mere end én måned har Bornholm været alt andet end Solskinsøen. Vand i stride strømme har skyllet ned næsten hver dag, og enkelte steder er der målt over 300 mm nedbør i løbet af august, men på Bornholm er en mand nu engang en mand, og et ord er et ord. Så når Det frivillige Redningsberedskab Bornholm havde lovet godt vejr til DM for Redningshunde, så måtte vi jo indfri løftet. Lørdag d. 2. september kunne 1. viceborgmester på vegne af Bornholms Regionskommune og Det frivillige Redningsberedskab Bornholm byde velkommen til redningshundeførere fra hele landet, mens solen kastede de første spæde stråler ned over øen. Scenen var sat til en spændende dag, hvor 31 danske redningshunde sammen med deres førere skulle dyste om DM titlerne i individuelle såvel som holdkonkurrencer. Konkurrencerne ved DM for Redningshunde er på flere måder markant anderledes, end hvad man ellers kan se, når hunde skal dyste mod hinanden. Her står den på eftersøgning efter forsvundne personer i skoven og andre, der er dybt begravet i ruiner. De skal også forfølge sporet af et menneske og undervejs finde et par Ginge-Kerr tabte ting. Og så står den på lydighedsprøve og noget, der minder om en agilitybane. Agilitybanen, der blev landskendt for nogle år siden i programmet Hund og Hund imellem, er blevet tilpasset lidt. Alting er her lidt højere og lidt stejlere, og nu gælder det ikke om at være hurtigst, men om at gøre det sikkert. Der er ikke noget med at springe de sidste trin ned ad stigen, nej, her må hunden pænt træde på alle trin på vejen ned. For næste gang kan det være, at stigen ikke står på Sydbornholm, men derimod i de ustabile ruiner af et højhus, der kollapsede under et jordskælv, og så er sikkerheden pludselig altafgørende. En kvæstet redningshund redder ingen. Det er imponerende at se dyrene færdes på forhindringerne. Der er ingen slinger i valsen, når de hurtig løber hen over en bro, hvor der set med os tobenedes øjne er alt for langt mellem plankerne, eller når de går ned ad den stejle stige. Små ting i skoven Dagen var ikke mange minutter gammel, før der blev uro på rygtebørsen. Første hund på kongedisciplinen ruinsøg havde lavet et meget fornemt resultat, og med 241 point ud af 250 mulige havde sidste års vinder af DM, Bjarne Nielsen med hunden Cindy, lavet et resultat, der gav genlyd. Selv banedommeren mumlede noget om, at hans bane blev afgjort allerede med første hund, og selvom undertegnede ganske lokalpatriotisk protesterede overfor mængden og fremhævede de bornholmske hunde, så hjalp det ikke. Imens var netop bornholmerne kørt ud på feltsøg, hvor de skulle finde tre små ting, der var smidt i en lavning på 200 x 80 meter inde i skoven. I en skøn blanding af store træer, små træer, græs og buske lå der en lille blikskål, et stykke reb og noget der vist var en bidepind, som hunde plejer at lege med. Hvordan en hund kan finde de tre ting på det sted på under 2 minutter fatter jeg stadig ikke, men med en tid på 1 min. 55 sek. og en score på 98 ud af 100 mulige point sendte hundefører Per Safft og hunden Åskov et kraftigt signal om, at de bestemt havde tænkt sig at vinde på hjemmebanen. Få minutter efter meldte Anne Mette Safft med hunden Essi sig også for alvor ind i kampen, da hun ligeledes tog 98 point. Essi brugte dog 32 sekunder

DM for Redningshunde mere end Åskov på opgaven. Der var lagt op til kamp. Danmarks bedste redningshundeførere og deres firbenede venner havde markeret territoriet. Mange havde brugt ekstra mange timer på træning forud for DM, og det kunne mærkes. Anne Mette blev fortrængt fra sin andenplads på feltsøg, da Kirsten Savnik og Kellogs med en tid på 2.05 også fik 98 point. Den absolutte elite begyndte at skille sig ud, mens mange måtte opgive at finde alle tre genstande inden for de ti minutter, der var sat af opgaven. Tårer i øjnene På Ruinsøg blev det stadig mere tydeligt, hvor flot en præstation Cindy havde ydet. Ingen kom i nærheden af den flotte score, og kun Carina Graversen og Claus Cutzmann fra Ålborg havde sammen med deres hunde, Tikki og Mike, været i nærheden af at vælte sidste års mester af tronen. Men så nåede Gundsø frem til øvelsen. Med de to erfarne redningshundeførere Kirsten Savnik og Nils Olsen på holdet var der lagt op til fornyet spænding. De fire efterskoleelever, der havde sagt ja til at tilbringe lørdagen i trækasser og kloaker kunne krybe ned i deres skjul igen, inden først Nils med hunden Wiskey og siden Kirsten og Kellogs med to imponerende opvisninger henviste sidste års mester til en foreløbig tredjeplads. Men endnu manglede de lokale opkomlinge fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm at melde deres ankomst på banen. Første bornholmske hund på ruinsøg blev Mog-ur, der sammen med sin fører Jimmi Poulmann havde haft en rimelig god dag. Mog-ur er en forholdsvis ny hund, der endnu mangler lidt i at være helt skarp, men med stort set samtlige placeringer i den bedste halvdel af feltet, kunne Jimmy være tilfreds med dette første DM for deres vedkommende. Men her sidst på dagen var Mog-ur tydeligvis ved at være træt, og det lykkedes ham kun at finde to af de fire figuranter inden for de ti minutter, der var til rådighed. Tilbage var nu ægteparret Safft, der sammen med Åskov og Essi skulle slå Kirsten og Kellogs s 244 point. På taget af en bygning i området stod TV2 Bornholm parate til at tage imod Per og Åskov. Ikke mindst kameramanden, der fuldstændig havde tabt sit hjerte til Åskov, da denne tidligere på dagen under nogle optagelser havde snuppet vindhætten på kameraets mikrofon som et passende honorar for de flotte modelfotos. 3 minutter og 3 sekunder senere var en enestående opvisning ovre. Per gav kommandoen, Åskov løb, snusede og gøede, og de fire figuranter var fundet på rekordtid i en så overbevisende stil, at det slet ikke var til at se for publikum, hvor der skulle kunne trækkes i pointene. Heller ikke dommer, Torben Gross, kunne sætte en finger på noget, og Per og Åskov kunne trække sig tilbage med samtlige 250 point i behold. En fremragende præstation, som næsten gav tårer i øjnene hos de lokale fans på tilskuerrækkerne. Ubetingede vindere Anne Mette og Essi lagde ud i samme stil, om end en lille smule langsommere. Når Essi havde fundet en figurant skulle Anne Mette løbe ind på banen til Essi, men Anne Mette er gravid i 7. måned, så det der med hurtigløb, er et relativt begreb lige i øjeblikket. Den havde ægtefællen Per jo fået planlagt helt rigtigt. Med 247 point kunne Anne Mette og Essi trække sig tilbage med en sikker andenplads på dagens sidste disciplin. DM for Redningshunde 2006 blev rundet af samme aften med en festmiddag på Nordbornholms Røgeri, inden det endelig var tid til offentliggørelsen af dagens vindere. Ingen af deltagerne havde det fulde overblik over resultatet, men det var klart, at det var indenfor en gruppe på 5-6 personer, at dagens individuelle vindere skulle findes. Og når det gjaldt holdkonkurrencerne, var det helt uoverskueligt. Endelig kom svarene. De tre bedste på hver disciplin blev kaldt frem, og sensationen begyndte hurtigt at lure. Per og Anne Mette Safft fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm blev gang på gang kaldt frem, så da man endelig nåede til kåringen af dagens bedste i samtlige discipliner stod det allerede klart for de fleste: Per Safft med Åskov stod tilbage som dagens ubetingede vindere. Herefter fulgte Anne Mette med Essi, mens Bjarne Nielsen og Cindy fra Frederikssund løb med tredjepladsen. I holdkonkurrencerne var det Ålborg, der tog titlen som Årets Redningshundeby 2006 ved at samle flest point i de tre discipliner, der talte med i denne konkurrence, mens det Bornholmske hold blev kåret som Bedste by i samtlige discipliner, hvor alle dagens seks discipliner var talt med. Det var Det frivillige Redningsberedskab Bornholm og Bornholms Regionskommune, der sammen med sstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene var arrangører af DM for Redningshunde 2006. At Bornholm havde fået æren af at være værter i år, var ikke nogen tilfældighed. Flere af deltagerne ved DM har et par gange før trænet på Bornholm, der bl.a. med sit varierede landskab kan tilbyde nogle særligt gode (læs vanskelige) forhold: Klipper, stenbrud og skove med varierede beplantninger kan tilbyde hundene nogle anderledes udfordringer, der er med til at forberede dem på nogle af de vanskelige vilkår de vil møde, den dag hvor det bliver alvor. Og så er det endda alt sammen samlet på et forholdsvis lille geografisk område, hvor der ikke er for meget spildtid med transport.

Projekt Østbørn Besøg fra Polen Denne sommer var ingen undtagelse. Projekt Østbørn blev afholdt for 14. gang, og endnu en gang blev 180 polske børnehjemsbørn inviteret til Danmark på en to ugers sommerferie. Børnene kommer fra kulminedistriktet Katowice, hvor de fleste lever under kummerlige forhold. Af Mads Jakobsen Solen skinner fra en skyfri himmel, og ind på parkeringspladsen foran Sommerland Syd uden for Tinglev ruller en busfuld polske børnehjemsbørn, der tilbringer denne sommer i Frydenholm-lejren, der ligger ved Kolding. Børnene er forventningsfulde og kan ikke vente med at komme ind i forlystelsesparken. Tidligere på ugen har de bl.a. været til modtagelse på Kolding Rådhus og i Givskud Løvepark, og senere skal de besøge Vadehavscenteret ved Mandø og Kolding Storcenter. Oplevelserne er mange, og man kan tydeligt mærke på børnene, at de nyder opholdet. Børnene blomstrer op Jan Fnug Andersen og Michael Pedersen har været hjælpere ved Frydenholm-lejren i henholdsvis 12 og 10 år. De tilbringer hellere end gerne deres ferie sammen med børnene, og de er begge enige om, at der vil være et fortsat behov for, at lejrene også eksisterer i de kommende år. For dem er der ingen tvivl om, at børnene har brug for at komme væk fra omgivelserne i Polen. Så snart børnene bliver hentet i Padborg, kan man mærke på dem, at deres humør stiger i takt med, at vi nærmer os Frydenholm-lejren. De blomstrer ganske enkelt op. De er spændte, og det er der bestemt ikke noget at sige til. Vi besøger hver påske børnene i Polen, og de lever under dårlige forhold i en slidt kulmineby, hvor alt nærmest er sort. Derfor er vi glade for, at vi kan invitere dem op til en anderledes ferie, hvor de kan få en masse oplevelser med hjem i bagagen, fortæller Michael Pedersen. Lokal opbakning Lejrleder Else Højsager har været utrolig positiv overrasket over den opbakning, som hun har fået fra de lokale virksomheder og den lokale presse. Pressen har været behjælpelige med at skrive om os i lokalaviserne, og det har heldigvis haft den effekt, at mange små og store virksomheder har henvendt sig med donationer i form af pengegaver eller naturalier. Vi har brug for at få midler udefra, så projektet fortsat kan bestå, og at børnene kan få et godt ophold. Sct. Georgs Gilderne i Kolding har stillet lejren til rådighed, så vi ingen udgifter har på dette punkt, og det er vi yderst taknemlige for. Ellers er alternativet at indlogere børnene på en skole i Kolding. Herude er der højt til himlen og udsigt til Lillebælt, så rammerne kan ikke være bedre, fortæller Else Højsager. I fremtiden vil der også blive afholdt sommerlejre for børn, der lever under dårlige forhold. I øjeblikket kommer børnene fra Katowice-regionen, men bliver forholdene forbedret, så skifter Projekt Østbørn fokus til andre regioner i Østeuropa, hvor børnene så trænger til at få oplevelser i Danmark, som de aldrig vil glemme. Tingenes tilstand i Katowice er ikke, som vi er vant til herhjemme. Selv om Polen er medlem af EU, vil det tage lang tid at gennemføre ændringer og udviklingsprojekter. Det sociale sikkerhedsnet er rustet til at håndtere de sociale problemer, som arbejdsløshed og følgesygdommene deraf medbringer. Vi ser derfor stadig et stort behov for, at vi hver sommer kan invitere børnene herop. Opbakningen fra hjælperne er i hvert fald til stede, så fundamentet for at afholde lejrene eksisterer i bedste velgående, forklarer Else Højsager. 10

Projekt Østbørn / Hæderstegn Som søn, så fader Af vicelandschef Nina Lindhardt, landskoordinator for Projekt Østbørn I ugerne 27 og 28 afholdt sforbundet for 14. gang sommerlejrene Projekt Østbørn for socialt vanskeligt stillede børn heraf mange fra børnehjem. Børnene kom også i år fra Katowice-området i Polen. Et område, der er kendt for at være meget forurenet. Som landskoordinator besøgte jeg sommerlejrene, der lå i Hjørring, Holstebro, Kolding, Tullebølle, Greve og Ishøj. Jeg benyttede bl.a. lejligheden til at spørge nogle af hjælperne, hvad der fik dem til at melde sig som hjælpere. Mange af dem har været med i flere år, og mange bruger ferie for at deltage. Svarene var stort set enslydende. De ville gerne hjælpe børn, der virkelig trænger til et pusterum fra en hverdag, som ikke byder på mange lyspunkter, og børnenes glæde over opholdet og den farve, de fik i kinderne af den friske luft her, var belønning nok for arbejdet. Dertil kommer det kammeratskab, der opstår på lejrene. De fleste hjælpere er blevet hvervet ved mund tiløre metoden. Normalt er det ældre, der får yngre til at melde sig. Men ingen regel uden undtagelse. I Kolding lejren havde et forældrepar meldt sig som hjælpere, efter at de i ca. 10 år havde hørt deres søn berømme sommerlejren! De blev så begejstrede, at de har meldt deres ankomst igen næste sommer. Så her må man sige: Som søn så fader. Ja men er det ikke herligt! Når jeg skriver, at det er et stort arbejde, er det ingen automatpilotbemærkning! Det er et stort arbejde. For at få syn for sagn har lejrlederne i år opgjort de anvendte mandetimer i forbindelse med afholdelsen af lejrene. Opgørelsen indeholder forbruget i forbindelse med forberedelsen (herunder ansøgninger om sponsorhjælp, planlægningsmøder m.v.), afholdelse og nedlukning af lejrene. Mandetimerne beløber sig for de seks lejre til i alt: 30.716 timer. Det må man tage hatten af for. Hæderstegnmodtager Hædertegnsmodtageren Peter Staunstrup kunne ikke deltage ved sforbundets landsrådsmøde i juni måned. Han fik derfor overrakt sit hæderstegn ved RB-stævnet i Odense. schef Peter Staunstrup, Odense, (t.v.) får overrakt hæderstegn af landschef Bent Mortensen. 11

FKB årsmøde Fremtiden er lys Af Charlotte Damsbo Forsvarsminister Søren Gade var dagens første taler på andendagen af FKBs årsmøde. Oprindeligt var det tanken, at han skulle have talt om beredskabsforliget, men der er endnu intet afklaret. - Jeg ville ønske, at jeg kunne tale om det nye beredskabsforlig, men vi har et hængeparti omkring radiokommunikation. Vi har haft første runde omkring forliget, og jeg har fået ønsker ind, og der er lavet et oplæg. Jeg regner ikke med lange og seje forhandlinger, og jeg er sikker på, at det er afklaret i løbet af efteråret, sagde forsvarsminister Søren Gade, der også understregede, at det ikke er for sent at påvirke forhandlingerne. - Der arbejdes på højtryk i kommunerne nu, og det kommunale landkort har stor afsmitning på det, som vi og I arbejder med i det daglige. Der er nok at tage fat på: Risikobaseret dimensionering, radiokommunikation, de nye kommuner. Tryghed er en fundamental grundsten i samfundet, det er beredskabet garant for. Alle deltagere i beredskabet står foran forandringer. Noget, der også optager os, er et landsdækkende radiokommunikationssystem, og derfor har Økonomistyrelsen fået ansvaret for at indhente tilbud. Der er også tale om en kommunal politireform, som vil få indflydelse på beredskabet der vil blive færre politikredse. - Terrorbekæmpelse er kommet meget op i debatten. Vi lever i den mest sikre tid nogensinde, men alligevel er folk mere bange end nogensinde. Truslerne i Europa gør danskerne usikre ikke mindst på grund af risikoen for flere samtidige angreb. Derfor vil det kommende beredskabsforlig omfatte fokus på øvelser i fuld skala. De skal indgå som en meget vigtig del, det skal være på tværs af alle grene, og alle myndigheder skal med, så vi bruger vores ressourcer bedst muligt for at sikre synergi, sagde Søren Gade, der også understregede, at samarbejdet generelt set er godt på det praktiske niveau. Brug for frivillige Tankerne om øget samarbejde gælder også internationalt. Danmark har især i de senere år haft flere udsendt til katastrofer i andre lande. Ved tsunamien sidste år var mange frivillige indsat i Indonesien, og ved evakueringen af 5000 danske statsborgere fra Libanon i år deltog 53 fastansatte og frivillige fra sstyrelsen. - Redningsberedskabets assistancer er i stigende grad blevet efterspurgt. Vores anseelse på de områder er steget betragteligt. Jeg har haft flere besøg fra udlandet, hvor man vil kopiere vores model blandt andet med frivillige. Så derfor kunne det tænkes, at de påtænkte fuld-skala-øvelser vil involvere udenlandske observatører. Der er sket meget på frivilligområdet siden det nuværende forlig blev indgået i 2002. På det statslige område har der været sat turbo på. I Hedehusene brugte man sidste år 6.000 timer. Både frivillige i beredskabet og i Hjemmeværnet bruger mange timer, og jeg håber, at de nye kommuner forsat vil bruge dem. Ikke som erstatning for de lønnede, men de frivillige er ambassadører ude i samfundet, og derfor er de et godt aktiv for os alle sammen. Det nuværende forlig udløber med udgangen af dette år. Jeg har indhentet ønsker både fra politikere, men sandelig også fra de involverede aktører. Man kan altid diskutere om et glas er halvt tomt eller halvt fyldt, og ingen vil få alle deres ønsker opfyldt. Men det er heller ikke for sent at komme med nye ønsker. Nu må tiden vise, om jeg kan leve op til jeres ønsker omkring beredskabsforliget, sagde forsvarsminister Søren Gade afslutningsvis. 12

FKB årsmøde Vi var forberedt på terror Af Charlotte Damsbo En af hovedtalerne på FKBs årsmøde var Sir Ken Knight, der er kommissionær for London Fire Brigade & Emergency Planning Authority. Han talte for en stuvende fuld sal om indsatsen, da fire eksplosioner ramte det centrale London den 7. juli 2005: 52 mennesker omkom, og 775 blev kvæstet. - Det var ikke et spørgsmål om, men snarere et spørgsmål om, hvornår London ville blive ramt af terrorhandlinger. Vi har gennem mange år været mål for terror fra IRA, men det var første gang, at vi stiftede bekendtskab med selvmordsbombere. Det betød dog, at London Fire Brigade havde en vis erfaring i at reagere på advarsler, iværksætte masseevakueringer, håndtere sammenstyrtede bygninger og minimere følgerne af terrorhandlinger. Vi havde etableret Londons Partnerskab for Styrkelse af Robustheden med et regeringsmedlem for bordenden. Medlemmer er repræsentanter fra redningsberedskabet, militær-, transport-, sundheds-, energi- og indenrigsministeriet samt et medlem fra London Fire Brigade, fortalte Sir Ken Knight. - Regeringen har sammensat et nyt program for redning og brand i hele Storbritannien rettet mod de nye terrortrusler, og som en del af programmet har London Fire Brigade anskaffet ti brand- og redningsenheder til indsættelse ved større brande, færdselsulykker, tog- og flyulykker, sammenstyrtede bygninger, kemiske udslip og undergrundsulykker. Desuden havde man for at sikre robustheden haft 300 brandfolk sendt på uddannelse i eftersøgning og redning i Texas, USA. Efterfølgende er der oprettet en tilsvarende træningsuddannelse i England. Londons Partnerskab for Styrkelse af Robustheden har også udarbejdet nogle faste kommandoprocedurer i forbindelse med større hændelser i Storbritannien. Det er delt op i forskellige ansvarsniveauer: Guld for strategisk, sølv for taktisk og bronze for operationelt ansvar. Det er med til at sikre en klar rollefordeling til alle. På denne baggrund var London Fire Brigade godt rustet med hensyn til træning og nyt udstyr, da bomberne ramte London, sagde Ken Knight. Han understregede, at selv større hændelser ikke må forhindre London Fire Brigade i at kunne udføre normale opgaver, så derfor var han og andre chefkolleger i andre af Londons nødberedskaber ikke med på guld-niveau, men deltog kun i de strategiske beslutninger via deres guld-officerer. I øvrigt blev bombningerne i London aldrig defineret som en katastrofehændelse, for det ville have givet helt andre retningslinjer. Der var tale om tre større samtidige hændelser i undergrundsbanen, der hver for sig krævede sin egen ledelse og opbygning, og mindre end en time efter skete der en eksplosion i en bus. Det krævede 200 indsatte brandmænd samt 40 køretøjer. Ydermere skulle der tages hånd om 480 andre nødopkald, men trods dette så var der, da indsatsen var på sit højeste, stadig 98 udrykningskøretøjer til rådighed. - Vi fik virkelig bevist, at vores mange øvelser med flere parter var værdifulde. Selvfølgelig kan man ikke være forberedt på alt, men vi havde flere gange planlagt, øvet og evalueret. Vi fungerede godt sammen, og vi fandt ud af, at vores øvelser svarede meget godt til den virkelighed, vi blev budt den 7. juli. Vi vil fortsætte med at træne og ruste os mod andre mulige terrorangreb i fremtiden. For vi er ikke i tvivl om, at der vil komme andre lignende hændelser, sagde Sir Ken Knight. 0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1 Ginge-Kerr Danmark Brandslukningssystem med Novec TM 1230 fra 3M TM Miljøvenlig Hurtig og effektiv slukning Velegnet til serverrum, hvor pladsen er minimal Minimum driftsstop efter en brand Lave installations- og vedligeholdelses omkostninger Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst ( 76 22 30 31 - Vest * ginge@ginge-kerr.dk www.ginge-kerr.dk Ginge-Kerr 13

DGI Landsstævne 325 frivillige løftede i de varme dage omkring Landsstævnet i Haderslev opgaven med at sørge for transport og udlevering af forplejning under landets største folkelige idrætsarrangement i 2006. Selve stævnet varede i fire dage, men mange frivillige, herunder de 45 af dem, der udgjorde basisgruppen, nåede op på både 8, 10 og 12 dage inkluderende forberedelser og afsluttende sammenpakning af materiel og returnering af samme. DGI Landsstævne i Haderslev er forbi tid til at puste ud Af konsulent Jesper L. Fløche Man kan pege på mange årsager til, at Landsstævnet i Haderslev bliver betragtet som en stor succes blandt medier, i DGI ledelsen og blandt deltagerne. Som en unavngiven kilde i DGI ledelsen smilende funderede over efter stævnet, så bliver det et godt stævne, hvis man spiser godt, hvis man sover godt og hvis vejret er godt! Alle tre betingelser var til stede, så succesen er i hus! Men livet er naturligvis mere kompliceret end som så. Efter et stævne, hvor omkring 26.000 deltagere delte 210.000 kvarte liter mælk, smurte madder med 280.000 pakker smør og spiste 326.640 måltider mad, er der naturligvis behov for en grundig evaluering på gode og mindre heldige sider af stævnet og tiden op til. Allerede kort tid efter stævnets afslutning er der afholdt flere evalueringsmøder i og med sforbundet, og flere ligger forude. Desuden samles alle evalueringer fra hjælpere, ledere og andre, som herefter kan bruges konstruktivt frem til det næste store arrangement, herunder Landsstævne 2009 i Holbæk. Der er brugt langt mere end 15.000 frivillige timer på opgaveløsningen, så der er god grund til en struktureret indsamling af erfaringer for en endnu bedre indsats næste gang. Evalueringseksempler På materielsiden viste det sig, at det var vanskeligt at få stumper nok. Således blev der trukket på alt, hvad der var adgang til, og man kunne godt have ønsket sig, at endnu flere kommuner ville stille materiel til rådighed. Det var nu også en overraskelse for alle, at der skulle transporteres varer rundt til udleveringsstederne i hidtil usete mængder. Der skal hermed lyde en tak til de kommuner, der gerne ville udlåne materiel til opgaveløsningen. Kommunikationen til hjælperne forud for stævnets afholdelse kunne også have været på et langt bedre niveau, hvilket naturligvis vil blive forbedret frem til næste store arrangement af den art. Allerede nu kan interesserede læse mere om DGI og landsstævnet på www.beredskab.dk, hvor der er oprettet en særlig afdeling om DGI. Denne side henvender sig til alle, men vil forhåbentlig især være interessant læsning for alle hjælperne i Haderslev og for dem, der kunne tænke sig at blive det i Holbæk i 2009. Der er også nyhedsbreve på vej, der målrettet henvender sig til hjælpere, både de garvede og de kommende. Interesserede opfordres derfor til at kigge en tur forbi siden og melde sig til nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet skal tilmeldes særskilt, idet det ikke er i sammenhæng med andre elektroniske udsendelser fra sforbundet. Bespisning af deltagere Selve forplejningsopgaven var overordnet betragtet en stor udfordring for alle, ikke mindst fordi det viste sig at være rigtig svært at få det rette antal frivillige til at melde sig til opgaven. Det betød, at man helt frem til de første store måltider stadig var i gang med at fremskaffe flere hjælpere. Kreativiteten for at skaffe flere hjælpere var stærkt stigende op til stævnets start, og heldigvis lykkedes det da også at få enderne til at nå sammen. Så frivilligskaren var en meget broget flok, lige fra den nytilkomne, Danmarks yngste frivillig, Lars Graabæk fra Frederikssund, til sforbundets vicelandschef Nina Lindhardt, de var der alle sammen, og ingen var bange for at smøge ærmerne op. Mere end 15.000 timer har de frivillige arbejdet for at løfte opgaven, hvilket for langt de flestes vedkommende betød, at der sjældent eller aldrig blev tid til at opleve de storslåede arrangementer, som stævnet var kendetegnet af. Derfor er der ekstra god grund til at tage hatten af for de frivillige, der gik til opgaverne med løftede hoveder, et smil på læberne og en tro på, at den opgave nok skulle blive løst ordentligt! Afslutningsfest I efteråret forventer sforbundet, at der vil blive sat et punktum for landsstævne 2006 i Haderslev. Der vil de mange hjælpere atter mødes, denne gang til hjælperfesten, som per tradition er et tak for indsatsen til alle de frivillige, der bidrog til at deltagerne under stævnet var tilfredse og mætte. Mon ikke der bliver lejlighed til at genopfriske minder fra en begivenhedsrig oplevelse, hvor - 75 mennesker delte to brusere og 4 toiletter! - der var søvnløse nætter på grund af et par tons meloner! - lastbilerne syntes mindre for hver dag, der gik! - databaserne brød sammen! - kølesystemet ikke kunne køle et glas vand! - vi løb tør for bestik! Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til alle hjælperne ved stævnet i Haderslev. Det er et imponerende arbejde, der blev ydet, som alle kan være meget tilfredse med. Stævnet var en opvisning i nogle af de kerneværdier, der er blandt frivillige i redningsberedskabet: Kvalitet, omsorg og vilje til at løse opgaven. Mange har desuden arbejdet intenst med forberedelserne i månederne op til stævnet, der sendes hermed også en tak til dem. På gensyn i Holbæk i 2009! 14

Katastrofeøvelse i Frederikssund Øvelse i Frederikssund Lørdag den 2. september blev der afholdt en stor katastrofeøvelse i Frederikssund. Øvelsen var tilrettelagt af Politihjemmeværnet i samarbejde med Frederikssund Brandvæsen og den præhospitale ledelse i Frederiksborg Amt. Af Mads Jakobsen En fuld skala øvelse blev afholdt i Frederikssund med det formål at teste sammenspillet med de forskellige indsatsenheder. Forberedelserne havde været mange, og målet var, at alt skulle virke så realistisk som muligt. Ilden var rigtig, og figuranterne samt skaderne virkede meget overbevisende i deres udtryk. Det lokale beredskab i Frederikssund kom derfor på arbejde, da der denne lørdag morgen skete en eksplosion i det gamle gasværk med mange hårdt sårede til følge. Frederikssund Brandvæsen ankom til den brændende bygning, og eksplosionen havde forårsaget materielle skader og mange tilskadekomne. Derfor blev det hurtigt klart, at der blev brug for assistance fra politi, det frivillige redningsberedskab, hjemmeværn og Falck. I øvelsen deltog således 185 mennesker fra de forskellige enheder, og formålet var netop at styrke disse menneskers samarbejdsevner under stress, når de forskellige enheder bliver nødt til at arbejde tæt sammen i tilfælde af katastrofer og ulykker. Frivillig indsats Frivillige fra sforbundet i Region VI deltog i øvelsen som figuranter, og Solrød Kreds stod for sminkningen af alle de tilskadekomnes kvæstelser. En meget livagtig udførelse, der var med til at give øvelsen et realistisk præg. Derudover assisterede frivillige fra beredskabet i Frederikssund med indsatspersonel, nødbehandlere og ventepladsassistenter på skadestedet. De frivillige har selv indkøbt sanitetstrailer og telt til venteplads, og dem blev der rigelig brug under øvelsen. Forplejningstjenesten blev også inddraget og sørgede for, at der kom drikkevand ud på skadestedet til brand- og redningsmandskabet. Hjemmeværnet hjalp politiet med at afspærre området og regulere trafikken, så ambulancerne kunne få fri passage. Over hele området blev der ydet en professionel indsats, hvor hver enhed kendte sin opgave og kunne gå til den med det samme. Øvelsen afspejlede et velkendt problem i beredskabet. Når så mange forskellige enheder skal arbejde sammen, så er kommunikation et nøgleord. Men problemet er, at de forskellige enheders radiosystemer ikke kan tale snakke sammen, så der bruges ekstra tid og ressourcer på fysisk at opsøge hinanden. Derfor venter mange i spænding på resultatet af beredskabsforliget og forhandlingerne om et nyt fælles radiosystem. Et fælles radiosystem vil kunne være med til sikre, at koordinationen af enhedernes indsats kan foregå hurtigt og effektivt. Det er klart! Axel Ketner A/S fører godkendte lysbroer såvel som enkeltlygter i blå. Både til permanent montering såvel som magnetmontering Mulighed for inviduel opbygning Lysbroer kan leveres i ønsket længde 12 eller 24V Mulighed for synkronisering af flere lygter Yderligere information RING 7080 7345 Anviser nærmeste afdeling 15

Totalforsvaret Totalforsvaret - samfundets samlede beredskab Af kontorchef Susan Nissen, Forsvarsministeriet I det seneste nummer af fremfører sforbundets landsformand Bent Mortensen en række betragtninger vedr. totalforsvaret i artiklen Totalforsvar, hvad er det?. Bent Mortensen fremfører bl.a. det synspunkt, at redningsberedskabet og politiet ikke længere er en del af totalforsvaret, og at Ginge-Kerr Danmark HART XL Aspirationssystem totalforsvaret i dag alene udgøres af forsvaret og hjemmeværnet. Bent Mortensen drager endvidere den konklusion, at redningsberedskabet og politiet ikke længere indgår i totalforsvaret. Da begrebet efterfølgende anvendes i forsvarsforliget fra 2004, må det ligeledes ifølge Bent Mortensen forstås således, at begrebet fremover alene omfatter institutionerne i forsvaret. Det vil være for omfattende her i detaljer at gennemgå Bent Mortensens argumentation, men det er efter min opfattelse nødvendigt at fastslå og præcisere en række overordnede forhold. Ginge-Kerr Den eneste på markedet der ikke kræver partikelfiltre Ca. 1000 gange mere følsom end konventionelle detektorer Ingen rekalibrering i detektorens levetid Minimerer blinde alarmer Kombineret med brandslukningssystemer fås en hurtig og effektiv detektering og brandslukning Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst ( 76 22 30 31 - Vest * ginge@ginge-kerr.dk www.ginge-kerr.dk Hvad er totalforsvaret? Det totalforsvarssamarbejde, som vi kendte under den kolde krig bestod af forsvaret herunder hjemmeværnet, redningsberedskabet, politiet og det civile beredskab, der på regionalt niveau blev repræsenteret af civilregionerne. Rammen omkring totalforsvarssamarbejdet var en række samarbejdsudvalg. I 1986 blev totalforsvaret beskrevet som den samlede og koordinerede indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge krig, at forsvare landet og at opretholde et organiseret og fungerende samfund, herunder beskytte befolkningens liv og ejendom. Dansk totalforsvar har således aldrig været en egentlig organisation, men derimod et begreb vedr. det koordinerede samarbejde mellem en række myndigheder. Sådan er det fortsat! Afskaffer beredskabsforliget fra 2002 totalforsvaret? Nej! Efter beredskabsforliget fra 2002 blev der iværksat en lang række initiativer for at leve op til de intentioner, der lå i forliget. Som en rød tråd gennem mange af forligets punkter gik ønsket om at forlade sondringen mellem krise/krig og fred samt behovet for en øget koordination mellem beredskabets mange forskellige aktører. sloven blev på den baggrund ændret i 2003, og bl.a. derfor fik totalforsvarssamarbejdet, som vi kendte det under den kolde krig, en anden sammensætning, idet civilregionerne blev nedlagt. Dette skete som en naturlig konsekvens af, at man forlod den hidtidige sondring mellem indsatser i krigstid og i fredstid. Civilforsvarsregionerne spillede reelt kun en rolle i krigstid. Dette betød imidlertid ikke, at samarbejdet mellem forsvaret, redningsberedskabet, politiet og den civile sektor ophørte. Dette samarbejde blev videreført og tillagt en øget betydning ved etablering af de regionale koordinerende stabe som det fremtidige forum for et samarbejde mellem alle beredskabsrelevante myndigheder med sigte på planlægning i forhold til alle de trusler, både freds- og krigsmæssige, som et moderne samfund kan stå overfor. Det blev samtidigt understreget, at sektoransvaret fastholdes. Intet er dog så godt som at prøve samarbejdet i praksis. Og samarbejdet i denne nye ramme har da også allerede ved forskellige lejligheder stået sin prøve. Dette så man f.eks. senest i forbindelse med udbruddet af fugleinfluenza, hvor repræsentanter fra fødevareregionerne mødtes med relevante samarbejdspartnere i de regionale koordinerende stabe. Behovet for en øget koordination og et styrket samarbejde er også grundlaget for en række af anbefalingerne i National Sårbarhedsudredning fra 2004. To af anbefalingerne i udredningen (anbefaling 5 og 6) omhandler direkte begrebet totalforsvar, forstået som 16

Totalforsvaret det nødvendige samarbejde mellem alle sektorer, både civile og militære, med henblik på at styrke samfundets robusthed. Der lægges op til at finde en mere beskrivende betegnelse for dette samarbejde, men der lægges på ingen måde op til at forlade det. Er totalforsvaret alene en del af for svaret? Nej tværtimod! Der er siden overflytningen af det statslige redningsberedskab til forsvarsministerens ressortområde talt og skrevet meget om totalforsvaret. I den forbindelse vil jeg gerne fastslå en række ting. Af forsvarsforliget fremgår bl.a., at de trusler, totalforsvaret skal imødegå, går på tværs af indenlandske administrative grænser mellem myndighedsudøverne. Imødegåelse af truslerne fordrer derfor tæt koordination mellem internationale og nationale ansvarlige myndigheder. Totalforsvaret er således samfundets samlede beredskab. Et beredskab, hvor alle beredskabets aktører både inden for forsvaret og i den civile sektor indgår i et gensidigt samarbejde med henblik på at kunne imødegå udfordringer i hele krisespektret. Der er tale om et samarbejdsbegreb og en samarbejdsform, som tager højde for de aktuelle trusler og risici, og som inddrager alle relevante myndigheder med henblik på en fleksibel og effektiv anvendelse af samfundets samlede ressourcer. Som led i ønsket om at styrke totalforsvaret er en række af det statslige redningsberedskabs og forsvarets opgaver blevet samlet i en struktur, der sikrer både synergieffekt og forenkling. Uanset indførelsen af begrebet totalforsvarsregioner i stedet for det tidligere begreb lokalforsvarsregioner, er der således ikke tale om, at totalforsvaret er en del af forsvaret. Tværtimod og omvendt fokuseres der på den støtte, som forsvaret herunder hjemmeværnet kan yde til andre myndigheder, som en del af samarbejdet inden for det samlede beredskab. Hjemmeværnets fokusering mod totalforsvaret Bent Mortensen skriver i sin artikel, at totalforsvaret er en del af forsvaret/hjemmeværnet. Videre hedder det bl.a. at det nye totalforsvar er den del af forsvaret, der har fokus på det civile samfunds beskyttelse. Lad mig slå fast, at totalforsvaret er samfundets samlede beredskab med deltagelse af alle beredskabets aktører, hvad enten de måtte komme fra forsvaret (herunder hjemmeværnet), politiet, kommunerne eller andre dele af den civile sektor. Hjemmeværnets opgaver fokuseres på at yde assistance til de øvrige aktører i totalfor- svaret og bidrage til beskyttelsen af det danske samfund. Hjemmeværnet yder støtte ved særlige hændelser, ulykker og katastrofer, herunder som følge af terror. Indsættelse af hjemmeværnet vil ske i tæt koordination med politiets, forsvarets og redningsberedskabets enheder. Det er mit klare indtryk, at samarbejdet mellem hjemmeværnet, forsvaret, redningsberedskabet og politiet fungerer godt, i god tone og ånd. Der vil altid være plads til forbedringer, herunder intensiveret øvelsessamarbejde. De myndigheder, som indgår i totalforsvaret, betragter hinanden som partnere med respekt for hver myndigheds særlige vilkår og opgaver. Under de seneste indsættelser er der opnået gode erfaringer om en fælles udnyttelse af de samlede ressourcer. Dette gælder i øvrigt også inden for frivilligområdet. Jeg synes, at de frivillige i både redningsberedskabet og i hjemmeværnet yder en indsats, som alle i hele samfundet nyder godt af, og kan lære af. Det er min forhåbning, at der også fremover vil blive gjort brug af den vigtige ressource, som de frivillige udgør. tid ikke flytte fokus fra det, der er sagens kerne, nemlig det tætte samarbejde mellem alle beredskabets aktører, både i planlægningsfasen og under en indsats. I forlængelse af sårbarhedsudredningens anbefalinger har Forsvarsministeriet iværksat et arbejde med henblik på at opdatere totalforsvarsbegrebet, således at dette begreb endeligt kan forlade den kolde krigs skygge, og i stedet kommer til at favne det samarbejde, der bl.a. i forbindelse med natur- og menneskeskabte ulykker er nødvendigt mellem alle relevante beredskabsaktører i et moderne, sårbart samfund. Samfundets samlede beredskab Bent Mortensens artikel kan tages som udtryk for, at det igangværende arbejde med at forny totalforsvarsbegrebet i høj grad er påkrævet. Det kan godt være, at det bliver under et nyt navn, men grundsubstansen et samarbejde mellem de relevante aktører på tværs af sektorer og henover skellet civil/militær er mere aktuelt end nogensinde. Det handler om samfundets samlede beredskab. Nyt begreb? Der er ingen, der har patent på brugen af ordet totalforsvar. Usikkerhed eller uenighed omkring terminologien må imidler- Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 14 meter. Amager Strandvej 124 2300 København S Tlf. 3258 1615 Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk 17 Patruljefartøj Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

Forplejning ved VM Forplejning ved verdensmesterskab Af Anders Enggaard, beredskabsinspektør sforbundet region II fik i foråret 2006 en henvendelse fra Dansk Orienterings-Forbund, om man kunne påtage sig opgaven at stå for den varme forplejning af løbere og officials ved verdensmesterskabet i orienteringsløb - World Orienteering Championships 2006 (WOC) - der skulle finde sted i skovene omkring Søhøjlandet i dagene 28. juli til og med 5. august 2006. Kredslederen i Skanderborg forespurgte de frivillige ved Brand & Redning, Skanderborg, om de kunne hjælpe et par dage, men efter at holdleder Jonna Lassen havde regnet lidt på opgaven og fået tilsagn fra tilstrækkeligt mange frivillige kunne holdlederen meddele, at Skanderborg kunne påtage sig hele opgaven alene. 45 deltagernationer Toptrænede løbere fra 45 nationer stiller krav til kokken og menukortet. Den går ikke med stegt flæsk og persillesovs til en ukrainsk topløber, ligesom Svensk Pølseret 10 dage i træk næppe heller trækker mange kokkehuer. Der blev regnet på kalorier, proteiner og kulhydrater, da menuerne skulle sammensættes og det lykkedes for de frivillige at sammensætte i alt 14 forskellige menuforslag, som WOC-folkene fandt tilfredsstillende for løbernes sarte maver. Fra menuen kan nævnes Brandmandens luksusgryde, Udrykningskrebinetter, Hollandsk biksemad og Gartnerens forårsgryde. Salattilbehør hver dag, bl.a. Marokkansk gulerodssalat, Rødkålssalat med æbler og Mormor salat. Ved sekstiden hver morgen i WOC-dagene mødte to frivillige ind for at tænde op i feltkomfuret, som var opstillet på garagepladsen bag Brandstationen i Skanderborg. Tidligt på formiddagen mødte de øvrige frivillige så ind for at snitte gulerødder og skrælle kartofler. Når komfuret op ad formiddagen var tilstrækkelig varmt, kom der gang i de store gryder, hvor der i WOC-dagene bl.a. blev kogt 55 kg ris, 115 kg pasta, 265 kg kartofler og 41 kg hamburgerryg. På de store bradepander blev der bl.a. stegt 350 stk. kyllingebryst, 255 koteletter og 275 karbonader. Der blev dagligt leveret varm forplejning til to destinationer, henholdsvis det skovområde, hvor dagens orienteringsløb fandt sted og den lokalitet, hvor løbets officials og VIP er var samlet. Brand & Rednings frivillige leverede dagens varme ret i termospande på de aktuelle spisesteder, mens WOC s egne hjælpere stod for udleveringen. De frivillige ved Brand & Redning, Skanderborg, brugte i alt 881 timer på arrangementet i løbet af de 9 dage, verdensmesterskabet varede. WOC Danmark har efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med den leverede forplejning. Royal deltagelse Antal portioner varierede fra dag til dag. Det største antal portioner blev kørt til Århus den 1. august, hvor 450 løbere, officials og VIP er skulle bespises i Mindeparken. Her var HKH Kronprinsen tilstede for at forrette medaljeoverrækkelsen for dagens løb. Om Kronprinsen fik serveret dagens ret fra Brand & Redning, Skanderborg, forlyder der intet om men måske vores forplejningstjeneste en dag modtager en royal anerkendelse som Kongelig Hofleverandør? 18

Land-Live koncert / Brandmandskonkurrencer Land-Live Koncert Af kredsleder Viga Sundahl Land-Live Koncert ja, hvad er det? Det er noget, som vi kun har her på Vestfyn. Der var nok nogen, som hørte om det på landsrådsmødet, for jeg snakker jo temmelig meget, og koncerten havde været dagen før og havde haft en meget stor succes. Sidste år fik jeg en henvendelse fra Landbo Fyn, om vi kunne hjælpe dem med at lave kaffe til gæsterne, og selvfølgelig kunne vi det, og samtidig blev jeg spurgt, om vi ville gøre det igen. Selvfølgelig svarede jeg. Land Live Koncerten er opstået på den måde, at en bonde et år gik og malkede sine køer, og samtidig kunne høre musikken fra Rock Under Broen. Så var ideen der: det kunne gøre og samtidig lave reklame for landbruget med rundvisninger i stalden og på gården. Nu er det jo ikke rockmusik, som køer og bønder er så meget for, men alsidig musik og samtidig møde ligesindede med madkurven og hygge sig. Land Live Koncerten i år blev afholdt på Ulvsbjerggård lige udenfor Middelfart i et stort telt med plads til 1200 1300 personer. 800 havde købt spisebillet og 450 personer koncertbillet uden mad. Der var lavet en flot buffet og under spisningen spillede og underholdt country-orkesteret RattleSnake. Derefter fik alle kaffe, som vi fra sforbundet i Middelfart lavede med god hjælp udefra 450 liter kaffe, vær så god, og mens den blev drukket underholdt Bedemanden fra Kerteminde med anekdoter. Hvis ikke teltdugen blafrede tidligere, da RattleSnake var på scenen, så gjorde den det, da Bedemanden underholdt: Det var lige før at teltdugen blæste af. Mens der blev ryddet på og af bordene, var der rundvisning i stalden og på gården. Initiativtageren fra første gang, Per Hasen var udnævnt til staldmester og viste rundt og fortalte, men ikke i overall og gummistøvler og kolort til anklerne. Nej en moderne gård er ren og pæn, så det var i kjolesæt og laksko. Så var der ellers klar til en ny gang optræden: På Slaget 12 med Ann-Mette Elten, og så skal jeg love for at der var gang i den med dans til klokken 01.00. Da alle gæsterne skulle hjem, var der lavet fakkelallé til p- pladsen, og rundt om denne var de store traktorer startet op og lyste så alle kunne finde deres bil. De gule roterende blink på traktorerne var startet og sagde farvel og på gensyn næste år. Det siger vi i Middelfart også. Selv om det var hårdt arbejde, så var det sjovt at få det til at køre. Jeg var begyndt klokken 10 om formiddagen og arbejdede til klokken 2 om natten, så havde vi ryddet op og kørt vores grej hjem. Det var dagen før landsrådsmødet, så jeg var godt nok lidt på hælene den dag, men det var oplevelsen værd! Brandmandskonkurrencer i Slagelse Den 2. weekend i juni 2006 blev de 17. Nationale Brandmandskonkurrencer holdt i Slagelse på Vestsjælland i et fantastisk godt vejr. Præcis som for 15 år siden, da Slagelse også var vært. Rammerne om konkurrencerne var rigtig gode, da alt - stadion, indkvartering forplejning, brandstation og ikke mindst byen lå indenfor en relativ kort gangafstand. Konkurrencegrupperne ankom i løbet af fredagen for at blive indkvarteret. Baner og materiel blev klargjort og stillet op fredag eftermiddag, så alt var på plads til træning og konkurrencer om lørdagen. Fredag aften var afsat til kammeratskabsaften og åbent hus på Slagelse Brandstation. Også i år havde vi besøg af et norsk mandskab fra Karmoy, som ligger mellem Haugesund og Stavanger i Sydvestnorge. Nordmændene deltog på lige fod med de øvrige hold, dog udenfor konkurrence. Lørdag formiddag var afsat til træning og tilvænning til materiel og baner, ligesom der også var indlagt en bymarch, hvor 4 hold deltog med et velspillende hjemmeværnsorkester i spidsen, afsluttende med en kortege af brandkøretøjer. Lørdag eftermiddag var afsat til konkurrencer, som borgmester Lis Tribler åbnede. Konkurrencerne blev gennemført i overensstemmelse med konkurrenceplanen og uden uheld. Om aftenen var der festmiddag for deltagere, dommerkorps og gæster på Østre skole, hvor der også blev uddelt diplomer, medaljer og pokaler. Følgende hold modtog medaljer: Frivillige uden alderspoint Herning Guld Tinglev Sølv Billund Grindsted Bronze Frivillige med alderspoint Hornslet Guld Skive Skive Frederikshavn Bronze Heltid med alderspoint Viborg Guld Slagelse Kommune, brandvæsenet og beredskabet i sin helhed skal have stor tak for et godt og veltilrettelagt stævne, hvor alt klappede, som det skulle. I 2007 afholdes konkurrencerne et eller andet sted i Jylland. Bestyrelsen for Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening skal hermed opfordre alle redningsberedskaber til at stille hold og deltage i næste års konkurrencer, der holdes i weekenden 8. 10. juni 2007. Foreningens bestyrelse hjælper gerne nye hold i gang med råd og vejledning. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Poul Laustsen pl@billundkommune.dk telefon 75 33 17 72. 19

Frivillig i Grenaa Frivillig i Grenaa så sker der noget Af frivillig Kirsten Woldiderich Det har været et begivenhedsrigt halvt år i Grenaa kredsen, hvor der rigtig har været gang i og bud efter de frivillige. Grenaa kredsen består af ca. 150 medlemmer, hvoraf de godt 40 er aktive i stor stil. Det er nogle tal vi er meget stolte af, Grenaas størrelse taget i betragtning. Året startede med parole d. 7. januar. Den blev i lighed med tidligere år afholdt sammen med de deltidsansatte brandmænd i Grenaa, Nørre Djurs og Midtdjurs. En begivenhed hvor ca. 150 mødte op og hørte om det forgangne år. Her blev der også overrakt blomster til to frivillige, der havde bestået holdlederuddannelsen i Tinglev. I uge 7 drog 6 medlemmer af kredsledelsen af sted til Bernstorff Slot. Vi har tidligere (oktober 2004) været på Bernstorff som en samlet kredsledelse og deltaget i lederkursus der. Nu var det tid igen. Denne gang var emnet grundlæggende ledelse og endnu engang var det en stor succes. Det kan kun anbefales øvrige kredse at tage af sted i samlet flok. Det giver stort sammenhold og fælles viden i kredsen. Og det var ikke den eneste gang dette forår Bernstorff Slot fik besøg af frivillige fra Grenaa. Hele 5 frivillige har været på hjælpe-instruktør kursus, og alle bestod. Grenaa kredsen blev inviteret til at deltage i prøvestævnet i Odense d. 26 marts med et indkvarterings- og forplejningshold. Vi takkede ja på trods af, at vi aldrig tidligere har prøvet at stille op i lige netop denne disciplin. Vi fik en lærerig, men også våd søndag i Odense. Samme dag som prøvestævnet blev afholdt, blev der kaldt på andre frivillige i kredsen. Som en følge af fugleinfluenzaen, skulle der opsamles døde fugle på det meste af Djurslands kyst. Enkelte fugle blev fundet, og heldigvis slap vi for smitten i denne omgang. Allerede 14 dage senere var de frivillige i gang igen. Denne gang havde Grenaa Kommune bedt os hjælpe med indvielsen af et nyt boligområde, Åbyen. Vi stod for forplejningen, der bestod af godt 1000 ristede pølser, øl/vand, kaffe og kage. Kun 14 dage efter dette arrangement blev der afholdt en stor weekendøvelse med deltagelse af flere kredse. Der var frivillige fra bl.a. Randers, Hobro, Rosenholm og så selvfølgelig Grenaa. Øvelsen foregik på det meste af Djursland og indeholdt bl.a. følgende momenter: Brand, redning, ledelse og kommunikation, indkvartering, forplejning, venteplads, højderedning og stormfald. Selve øvelsen blev en stor succes på trods af, at tre køretøjer blev ukampdygtige, og en figurant var så uheldig at brække hånden. Der deltog ca. 125 frivillige på den stort tilrettelagte øvelse. Øvelsen sluttede af i Randers, hvor alle styrker blev indsat på Thor bryggeriet, hvor der var udbrudt brand og adskillige var kommet til skade. Vi håber denne form for øvelse kan være årlig tilbagevendende. Weekenden 6. - 7. maj var vi med til kræmmermarked på Tirstrup lufthavn. En stor del af de frivillige tog venteplads-uddannelsen i efteråret 2005, og det var netop vores venteplads, vi var ude at vise frem. Interessen og nysgerrigheden var stor, og det var vores indtryk at lige netop denne del af redningsberedskabet var forholdsvis ukendt blandt publikum. Samme sted blev der den 20. maj afholdt en stor militærauktion. De solgte ud af deres overskudslagre. Vi var sammen med hjemmeværnet inviteret med. Vi kom med brandbil, feltkomfur og oplysningsmaterialer. Igen fik vi en god mulighed for at snakke med folk, mens de nød godt af de ca. 75 liter kaffe vi fik lavet på feltkomfuret. Det er efterhånden en fast tradition, at vi hjælper Grenaa Kommune med deres Ren Dag kampagne. Således også i år: Vi grillede pølser på stranden til de folk, der havde været ude at samle skidt samme sted. 18. maj var festaften i Grenaa. Endnu en frivillig, Per Ballegaard, skulle have overrakt Chr. IX s fortjenstmedalje. schefen inviterede de frivillige på smørrebrød og taler, og godt 30 frivillige tog imod invitationen. Per var den 6. der på kun godt 4 år fik overrakt denne flotte medalje. Det viser noget om sammenhold og engagement i kredsen! Vi har gennem flere år hjulpet Scleroseforeningen med deres store rap-om-kap arrangement. I år løb det af stablen den 28. maj, og vi havde gang i både båd og flydespærringer for at få hold på de godt 1200 gule ællinger. Gennem hele maj måned har 15 frivillige og deltidsansatte brandmænd deltaget på et speedbådkursus. De var af sted to aftener hver uge og sluttede af med en prøve, der gav certifikat til alle de frivillige. Dette er bare, hvad der skete i det første halve år af 2006. Lyder det som om der sker noget i Grenaa? Jamen det gør der også og så har vi ikke engang nævnt, at de frivillige mødes hver torsdag aften, at der er forskellige udvalgsmøder, at der er fester, at der er foredrag, at at at 20