Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue



Relaterede dokumenter
Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 17. december Meldahls Rådhus Byrådssalen. Mødetidspunkt: Kl.

Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 22. oktober Meldahls Rådhus Byrådssalen. Mødetidspunkt: Kl.

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Tillægsdagsorden til mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i By- og Planudvalget

Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i By- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i By- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Beskæftigelsesudvalg

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Referat af møde i Økonomiudvalget

Kommissorium for Lokalplan nr. 329 Vestcentret, center- og erhvervsområde ved Vejlevej

Det lokale beskæftigelsesråd

Tillægsdagsorden til mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Hedensted Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 12. september Mødelokale 5 Hedensted Rådhus

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd godkender dagsordenen.

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til møde i Kommunalbestyrelsen

Referat. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Budgetprocedure for budget

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Patientinddragelsesudvalget

Dagsorden. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Dagsorden. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den 30. maj 2007 kl , lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Dagsorden til møde i Kommunalbestyrelsen

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00

Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den kl. 14:00 i mødelokale 1 på Munkebo Rådhus

REFERAT. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Mandag 7. april kl på Frederikssund Rådhus i lokale nr. F 7 (lokale E103) Mødedeltagere:

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Teknik og Miljø INDSIGELSESNOTAT

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Byrådet. Referat. Dato: Torsdag den 13. oktober Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Referat. Dato: Torsdag den 11. oktober Mødetid: 18:00-19:30

Referat fra mødet i By- og Planudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat af Integrationsrådets møde den kl. 18:15 i Mødelokale 3

Opmærksomhedspunkter ved udarbejdelse af beskæftigelsesplaner for 2011

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Referat fra mødet i By- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked tirsdag den 4. juni Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

EKSTRAORDINÆRT REFERAT

Mødedato: 26. januar 2017 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat Lokalt Beskæftigelses Råd

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 8. november 2010 kl i Udvalgsværelset

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

1. Godkendelse af dagsorden /13296 Den kirkelige ligning / behandling af budget Orientering...

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for

Referat - Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018

May 28, Beskæftigelsesplan 2016

Dagsorden Ældrerådet

Følgende sager behandles på mødet

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse)

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag kl Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

REFERAT. Voksenudvalget. Mødedato: Tirsdag den Starttidspunkt: Kl. 16:45 Sluttidspunkt: Kl. 17:45 Afbud: Fraværende: Bemærkninger:

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

GLOSTRUP KOMMUNE. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Referat. Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 22. oktober Meldahls Rådhus Herredets Tingstue. Mødetidspunkt: Kl.

Arbejdsmarkedsudvalget

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat af møde i Handicaprådet for Solrød Kommune Mandag den 11. september Åben dagsorden

Orienteringsbrev. Orientering om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 03 og lokalplan L06 Bofællesskab ved Rosenvænget i Ølgod.

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den 4. april 2007 kl , lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Transkript:

Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 30. september 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Formand: Jacob Bjerregaard (A) Christian Jørgensen (V) Henning Due Lorentzen (A) Jane Findahl (F) Jean Brahe (C) Kenny Bruun Olsen (V) Lars Ejby Pedersen (A) Ole Steen Hansen (A) Susanne Eilersen (O) Side 1

Indholdsfortegnelse 151 Godkendelse af dagsorden...3 152 Budgetforslag til 2. behandling...4 153 HR Redegørelse...6 154 Status Fredericia Former Fremtiden...7 155 Forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej...9 156 Beskæftigelsesplan 2015...13 157 Høring af sundhedsaftalen 2015-2018...17 158 Lukket - Køb og salg af ejendom...18 159 Lukket - Salg af ejendom...19 160 Lukket - Genforhandling - Reklamefinancieret byudstyr - koncessionsaftale...20 161 Ny organisering pr. 1.1.2015...21 Side 2

151 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Godkendt inkl. tillægsdagsordenen Side 3

152 Budgetforslag til 2. behandling Sagsnr.:14/9780 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Status på budgetlægningen Byrådet havde 1. behandling af budgettet 8. september 2014. Forslaget blev videresendt til 2. behandlingen, og har i perioden 3. september til 16. september været i høring. Budgetforslaget var fremsendt af et samlet Byråd. I skrivende stund er der ikke indgået forlig om budgettet. Hvis dette indgås inden den politiske behandling, vil forliget blive udsendt til det samlede Byråd. Selvbudgettering/statsgaranti Budgetforslaget bygger på den forudsætning, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien for udskrivningsgrundlaget i 2015. Forudsætningen er indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet. På baggrund af KL s seneste skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget samt Økonomis seneste skøn for befolkningsudviklingen ser det samlede regnestykke i forhold til valg af statsgaranti eller selvbudgettering således ud: Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Skatteprovenu 2.012,8 1.954,7-58,1 Tilskud og udligning 927,3 976,2 48,9 Nettoprovenu 2.940,1 2.930,9-9,2 Efterregulering 0-13,5-13,5 I alt 2.940,1 2.917,4-22,7 I tabellen ses, at der under de givne forudsætninger vil være et samlet tab ved selvbudgettering på 22,7 mio. kr. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med valget og det forventede tab kan vendes til en gevinst. Dette vil kræve en betydelig forøgelse af det forventede folketal samt en forøgelse af væksten lokalt i Fredericia. Økonomi har foretaget en risikoberegning, hvor der er regnet på forskellige scenarier. Risikoberegningen er vedlagt som bilag. På baggrund af den aktuelle beregning og en samlet vurdering af risici anbefaler Økonomi, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien. Kirkernes økonomi Side 4

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 fastsættes kirkeskatteprocenten for 2015. Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet, mens kommunalbestyrelsen fastsætter skatteprocenten. Budgetforslaget indeholder en fastholdelse af kirkeskatten på 0,88%. Økonomi vurderer, at en fastholdelse af kirkeskatten er en forudsætning for at opretholde et neutralt mellemværende mellem kirkerne og kommunen. Økonomiske konsekvenser: Se sagsbeskrivelse. Vurdering: Se sagsbeskrivelse. Indstillinger: Borgmesteren indstiller: 1. at 1. behandlingsforslaget eller evt. forlig drøftes og videresendes til Byrådets 2. behandling Økonomi indstiller: 2. at kommunen vælger statsgaranti for udskrivningsgrundlaget i 2015 3. at kirkeskatten fastsættes uændret til 0,88% Bilag: Risikoberegning af statsgaranti/selvbudgettering Åben - Risikoanalyse 2015.xlsx Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Økonomiudvalget godkendte pkt. 1 og anbefaler pkt. 2 og 3. Side 5

153 HR Redegørelse Sagsnr.:14/7907 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: HR Fredericia har for første gang udarbejdet en HR Redegørelse, der viser data vedr. de personalemæssige forhold. I denne første udgave er fokus lagt på at skabe et overblik, der blandt andet giver god viden til brug for de kommende besparelser og lægger sporet til nogle af de kommende HR indsatser i Fredericia Kommune. Som det ses af aldersfordelingen skal vi hele tiden have opmærksomhed på at fremstå som attraktive i omverdenen, så vi også fremadrettet kan tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere. HovedMEDUdvalget har drøftet HR Redegørelsen og finder den relevant og informativ. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: HR vurderer, at HR Redegørelsen giver et fint overblik over personaleressourcer i Fredericia Kommune. Indstillinger: HR indstiller, at Økonomiudvalget tager HR Redegørelsen til efterretning. Bilag: HR Redegørelsen Åben - HR redegørelse 2013.pdf Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Redegørelsen blev taget til efterretning. Side 6

154 Status Fredericia Former Fremtiden Sagsnr.:14/10031 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiudvalget udbad sig på mødet den 3. september 2014 en status vedr. Fredericia Former Fremtiden. HR Fredericia har udarbejdet vedlagte statusrapport vedr. de store projekter Længst muligt i eget liv, Fra Nordsøgas til Fredericia Gas, Slip de ledige fri og Mere af dig selv. Selve FFF sekretariatet var finansieret frem til 2014 og er derfor nedlagt 1.4.2014, og der er ikke afsat midler i budgettet til en fortsat ansættelse af projektleder m.v. De medarbejdere, der var tilknyttet FFF sekretariatet er dels fratrådt, dels vendt tilbage til egen afdeling, som de var udlånt fra. HR Fredericia har som opgave fortsat at understøtte og samarbejde med afdelingerne i innovative tiltag, og anvender i dag udviklingsressourcer på at understøtte fx den nye velfærd / samskabelse med borgerne. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Rapporten giver et overordnet overblik over de resultater Fredericia Former Fremtiden har skabt, og den kulturforandring, der er igangsat. Indstillinger: HR Fredericia indstiller at Økonomiudvalget tager statusrapporten til efterretning Bilag: Statusrapport Åben - Fredericia Former Fremtiden Status ØK sept 2014.docx Side 7

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Redegørelsen blev taget til efterretning. Side 8

155 Forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej Sagsnr.:13/11755 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: By & Erhverv har i samarbejde med Årstiderne Arkitekter og Rune Kjældgaard, NorCap udarbejdet forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Centerog erhvervsområde ved Vejlevej. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet omfatter ejendommen hvor det tidligere Vestcenter lå, samt de omkringliggende ejendomme og afgrænses af Vejlevej, Jupitervej, Venusvej og Teglværksvej. Ejendommene er aktuelt omfattet af Lokalplan nr. 127" som med denne lokalplan aflyses for det pågældende område. Med lokalplanen åbnes mulighed for at opføre et nyt center, samt at gennemføre en samlet planlægning af centerområdet ved Vejlevej, så det kommer til at leve op til nuværende og fremtidige behov for detailhandel. Med lokalplanen er der mulighed for at opføre ny bebyggelse til eksempelvis butikker, servicevirksomheder, kontorer og lignende. Lokalplanen opstiller krav til butiksstørrelser og planlægges således området kommer til at indeholde dagligvarebutikker samt store udvalgsvarebutikker. Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, sikre hensigtsmæssige adgangs- og parkeringsarealer til områdets funktioner samt bevare områdets beplantningsstruktur. Miljøvurdering Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Rambøll Danmark A/S har udarbejdet støjberegninger, som redegør for de støjmæssige udfordringer ved varelevering fra Venusvej. Konklusionen af støjberegningen viser, at støjen fra varelevering i dagstimerne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i dagtimer forudsat, at der etableres en støjskærm mellem Venusvej og butikkerne. Derudover viser beregningerne, at det ikke er muligt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj i tidsrummet 22-07, hvorfor det ikke vil være muligt at få varer leveret i natteperioden. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Side 9

By & Erhverv vurderer, at der med lokalplan 329 skabes det nødvendige plangrundlag, som sikrer områdets fremtidige anvendelse som en del af et attraktivt aflastningsområde i forhold til Fredericia bymidte. Området vil komme til at indeholde dagligvare- og store udvalgsvarebutikker det vil sige den type udvalgsvarebutikker, som på grund af butikskoncept, størrelse og varesortiment normalt ikke placerer sig i bymidterne. Lokalplanen fastlægger en minimumsstørrelse for butikkerne på 500 m 2. Dette stemmer overens med retningslinjen for detailhandel i Kommuneplan 2013 2015, hvor der står, at For at fastholde og styrke bymidten inkl. FredericiaC vil det blive prioriteret, at der ikke sker udbygning af detailhandlen med mindre udvalgsvarebutikker i andre områder end i bymidten, og at der i vestbyen prioriteres butikker over 500 m 2 (hovedstrukturens afsnit 2.4). Retningslinjen har til formål at sikre, at små strøgbutikker placerer sig i bymidten og herved undgå uhensigtsmæssig konkurrence med butikkerne i Fredericia midtby som kommunens handelscentrum. Den har baggrund i undersøgelser, som COWI lavede i forbindelse med kommuneplanlægningen i 2012. Der har i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse været fremsat ønske om muligheden for at etablere tre butikker uden minimumsstørrelse. Derudover har By & Erhverv været i dialog med de eksisterende butiksejere i området. Generelt ønsker de ikke en minimumsstørrelse på butikker, da det vil begrænse deres fremtidige muligheder for en fleksibel anvendelse af butiksarealerne. Fredericia Kommune har igangsat en detailhandelsanalyse, hvorfra de første resultater tyder på, at bymidten er sårbar overfor konkurrence fra Vestbyen. På baggrund af resultatet af detailhandelsanalysen anbefaler By & Erhverv derfor fortsat, at Fredericia Vest forbeholdes til butikker, der har behov for større lokaler, og at minimumsstørrelsen for butikker på 500 m 2 fastholdes i lokalplanen. Realiseringen af butikscenteret har ingen betydning for den i planloven fastlagte kvote for nybyggeri af butikker i Fredericia Vest, da der opføres præcis det samme etageareal, som de eksisterende, samt netop nedrevne bygninger rummede i alt. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, - at By- & Teknikudvalget drøfter spørgsmålet om minimumsstørrelser på butikker til udvalgsvarer. og at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, Side 10

- at Forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej vedtages som forslag, og - at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Bilag: Åben - Lokalplanforslag 329 Vestcentret Center- og erhvervsområde ved Vejlevej.pdf Beslutning i By- og Teknikudvalget den 26-08-2014: Udvalget anbefaler, at forslag til lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej vedtages som forslag og sendes i offentlig høring i 8 uger. Fraværende: Turan Savas, Nicolaj Wyke Beslutning i Økonomiudvalget den 03-09-2014: Tilbagesendes til By- og Teknikudvalget. Fraværende: Henning Due Lorentzen Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ny behandling Økonomiudvalget har bedt By & Erhverv undersøge, muligheden for, at tillade bestemte typer butikker (ex. køkkenbutikker) under 500 m 2 i forhold til bestemmelserne i lokalplanforslaget. By & Erhverv har i den forbindelse været i dialog med Naturstyrelsen for at afsøge muligheden for dette. Det er By & Erhvervs vurdering, at det ikke er muligt med lokalplanforslaget, at tillade butikker under 500m 2 begrænset til nogle bestemte udvalgte varegrupper. By & Erhverv vurderer fortsat, at det er afgørende for bylivet og handelslivet i kommunen, at der sikres en god og klar arbejdsdeling mellem bymidten og vestbyen som beskrevet i Detailhandelsanalysen for Fredericia Kommune 2014 : Arbejdsdelingen mellem bymidten og aflastningsområdet i Fredericia vest kan gøres tydeligere, så de to områder supplerer hinanden frem for at konkurrere. Konkurrence mellem de to områder skaber en situation med to indkøbsområder med mindre udbud og dermed lavere attraktivitet end to indkøbsområder med et stort udbud inden for hvert sit segment af butikker. Aflastningsområdet kan Side 11

fremover målrettes butikker inden for bil og bolig og forbeholdes butikker, der har behov for større lokaler. By & Erhverv vurderer, at den bedste model for at understøtte arbejdsdelingen mellem bymidten og vestbyen, vil være at fastholde en minimumsbutiksstørrelse på 500 m 2. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at det anbefales over for overfor Økonomiudvalget og Byrådet, - at lokalplanen vedtages som forslag, inkl. bestemmelsen om en minimumsbutiksstørrelse på 500 m 2, med følgende indskrevet i redegørelsen: - at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Bilag: Åben - Lokalplanforslag nr 329 Vestcentret Center- og erhvervsområde ved Vejlevej.pdf Beslutning i By- og Teknikudvalget den 23-09-2014: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Anbefales. Side 12

156 Beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.:14/3560 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Udkast til beskæftigelsesplanen 2015 er i høring og LBR skal på dets møde den 10. september 2013 udarbejde høringssvar som endeligt behandles og godkendes i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd i september oktober (se tidsplanen nedenfor). Udkast til beskæftigelsesplanen er sendt til LBR den 24. juni. Desuden er planen sendt til Fredericia Erhvervsforening samt beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen, Fredericia Erhvervsforening har fremsendt et selvstændigt høringssvar og derudover har FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-grupper fremsendt et fælles bemærkninger (begge vedhæftet). Der er tradition for at disse høringssvar fremsendes sammen med sagen til den endelige politiske behandling, men også at de danner grundlag for LBRs drøftelser og selvstændige høringssvar. Proces og tidsplan Arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015 følger en fast tidsplan, der meldes ud fra centralt hold i forhold til høring og godkendelse i blandt andet Det Lokale Beskæftigelsesråd, fagudvalg og Byråd. I tillæg til den faste tidsplan har administrationen udarbejdet nedenstående tidsplan for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2014 i Fredericia Kommune. Tidspunkt Primo April Aktivitet Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i 2015 08. april Orientering om ministermål til LBR. 09. april Orientering om ministermål og tidsplan til B&S. 05. maj Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmarks beskæftigelseskonference. B&S og LBR deltager. 10. juni Beskæftigelses og Sundhed drøfter udkast til Beskæftigelsesplan 2015. 21. juni Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen. 01. juli Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR. 31. august Medlemmer af LBR fremsender eventuelle høringssvar til beskæftigelsesplanen. 31. august Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. 10. september LBR afgiver samlet høringssvar til Beskæftigelsesplan på deres møde. 23. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i B&S. 30. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i ØK. 6. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i Byråd. Side 13

Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Kort om de indkomne bemærkninger. LBR har drøftet de indkomne bemærkninger og anbefaler, at punkterne fra LO/FTF, Fredericia Erhvervsforening samt beskæftigelsesregionen medsendes til videre politisk behandling. Derudover drøftede LBR, hvordan sociale klausuler kan medtages i større udbud samt behovet for samarbejder når LBR nedlægges. Det anbefales at der holdes et dialogmøde med Fredericia Erhvervsforening, Erhvervskontaktudvalget og Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Hans Jørgen Ebbesen foreslå, at der etableres brancheudvalg, som sammen med Jobcentret fokuserer på hvilke behov de har for arbejdskraft. Beskæftigelsesregionen udtaler at beskæftigelsesplanen indeholder og på en positiv måde adresserer alle væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer indenfor de fire ministermål. Den positive udvikling i Fredericia anerkendes. LO/FTF: ser frafald og mangel på praktikpladser som et stort problem for unge og bakker op om de tiltag, der er beskrevet i beskæftigelsesplanen dog således at flere læ/praktikpladser ikke må fortrænge ordinært arbejde. er betænkelige ved prioriteringen af indsatsen i forhold til oprettelse af fleksjob i forhold til videreudvikling af fleksjobbernes arbejdsevne. Begge dele skal prioriteres. Indsatsen på sygedagpengeområdet mener FTF/LO skal suppleres med mere fokus på forebyggende indsats og på revalidering. LBR / FTF ønsker mere viden om oprettelsen af ti nye virksomhedscentre Der er stor tilfredshed med samarbejdet om bekæmpelse af langtidsledighed. LO/FTF har stor opmærksomhed rettet mod at undgå misbrug i forbindelse med løntilskud og praktikker. Bakker op om et øget virksomhedsrettet arbejde. Fredericia Erhvervsforening har en række kommentarer til beskæftigelsesplanens enkelte elementer. Der er lagt vægt på kommentarer vedrørende den øgede virksomhedskontakt, hvor foreningen gerne ser flere kvantitative mål for virksomhedssamarbejdet samt gerne indgår i et tættere samarbejde om udviklingen af denne. Derudover stiller foreningen sig til rådighed på en række områder for samarbejdet om det rummelige arbejdsmarked. Afsluttende gør Erhvervsforeningen sig nogle bemærkninger om undersøgelser af brugertilfredshed med jobcentret og undrer sig især over resultaterne af den seneste DI-undersøgelse. Side 14

Arbejdsmarkedsafdelingens bemærkninger til udarbejdelsen af den endelige beskæftigelsesplan: Arbejdsmarkedsområdet er et dynamisk område, hvor rammebetingelserne konstant ændrer sig. Den nuværende beskæftigelsesplan skal efter vedtagelsen tilpasses 1. Ekstraordinære indsatser vedtaget af byrådet ved budgetvedtagelsen 2. Konsekvenser af den kommende beskæftigelsesreform når bekendtgørelser og økonomiske rammevilkår offentliggøres i efteråret 3. Konsekvenser af en evt. ændring af refusionssystemet På baggrund af drøftelserne i LBR anbefaler Arbejdsmarkedsafdelingen. 1. At Fredericia Erhvervsforening efter budgetvedtagelsen inviteres til et møde med deltagelse af Erhvervskontaktudvalget, hvor der kan gås i dybden med beskæftigelsesplanen og de spørgsmål og anbefalinger Erhvervsforeningen har i deres høringssvar. 2. At der som en del af beskæftigelsesplanen for 2015 tages initiativ til en drøftelse af, hvordan der kan arbejdes med partnerskaber og social ansvarlighed i forbindelse med kommunale anlægsprojekter. 3. At Arbejdsmarkedsafdelingen udmønter af beskæftigelsesplanen i tæt samarbejde med de faglige organisationer og erhvervsforeningerne. Derved skal de bekymringsområder, der peges på i høringssvarene håndteres. 4. At udvalget på kommende møder drøfter hvordan den politiske dialog og sparring med faglige organisationer, erhvervsorganisationerne, uddannelsesinstitutioner og borgere kan fortsætte og styrkes i 2015. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget drøfter de indkomne høringssvar 2. at beskæftigelsesplanen fremsendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd med tilføjelse af de fire anbefalinger sidst i vurderingsafsnittet. Bilag: Åben - Fa. erhvervsforenings høringssvar Åben - LO Fredericias og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 - LO og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 for Fredericia Kommune.docx Åben - Beskæftigelsesregionens kommentarer til beskæftigelsesplan 2015 Åben - Beskæftigelsesplanen 2015 høringsversion 30 juni.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 23-09- 2014: Indstillingerne godkendt. Side 15

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Beskæftigelsesplanen anbefales Side 16

157 Høring af sundhedsaftalen 2015-2018 Sagsnr.:13/3477 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Sundhedsaftalen 2015-2018 er i øjeblikket i høring med høringsfrist den 6. oktober 2014. Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet udkast til den sundhedsaftale, der efter sundhedsloven 205 skal indgås mellem Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i regionen. Det har de blandt andet gjort på baggrund af de dialogmøder, der blev afholdt i hver enkelt syddansk kommune i foråret. Der er vedlagt udkast til høringssvar fra Byrådet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked indstiller, at der afgives høringssvar til sundhedsaftalen 2015-2018. Bilag: Åben - Resume af sundhedsaftalen 2015-2018 180814.pdf Åben - Høringsversion af sundhedsaftalen 2015-2018.pdf Åben - Høringssvar byrådet udkast ver 1.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 23-09- 2014: Udvalget anbefaler høringsudkastet med de aftalte tilretninger. Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Anbefales som indstillet af Beskæftigelses- og Sundhesdudvalget. Side 17

158 Lukket - Køb og salg af ejendom Sagsnr.:14/7882 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Lukket Lukket Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Udsat Side 18

159 Lukket - Salg af ejendom Sagsnr.:14/10027 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Anbefales Side 19

160 Lukket - Genforhandling - Reklamefinancieret byudstyr - koncessionsaftale Sagsnr.:14/674 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Beslutning i By- og Teknikudvalget den 23-09-2014: Et flertal i udvalget bestående af (A), (O) og (C) anbefaler indstillingen. Et mindretal bestående af (V) stemte imod. Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Et flertal bestående af A, C, F og O anbefaler indstillingen Et mindretal bestående af V stemte imod Side 20

161 Ny organisering pr. 1.1.2015 Sagsnr.:14/9905 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommuner har pr. 1.11.2014 kun 1 direktør (kommunaldirektøren), idet de øvrige direktørstillinger er vakante. Direktøren for Teknik og Miljø er blevet kommunaldirektør i Gribskov Kommune 1.8. Direktøren for Børn og Kultur er blevet kommunaldirektør i Fanø Kommune 1.10. Direktøren for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked er blevet direktør på Syddansk Universitet 1.11. På baggrund heraf og med henblik på at skabe en organisation, der i høj grad kan understøtte Byrådets politiske arbejde og arbejde strategisk foreslås det, at den fremtidige Direktion består af 3 medlemmer pr. 1.1.2015. Den endelige fordeling af ansvarsområder i forhold til de 3 direktører afklares efterfølgende af kommunaldirektøren. Det foreslås endvidere, at kommunaldirektøren bemyndiges til at iværksætte ansættelsesprocessen, herunder indgå aftale med et rekrutteringsfirma og, efter drøftelse med borgmesteren, nedsætte et ansættelsesudvalg, således at tiltræden kan ske 1.1.2015. Side 21

Økonomiske konsekvenser: Besparelsen ved reduktion af direktionen til 3 indgår i rammebesparelsen budget 2015 2018 på Økonomiudvalgets område. Vurdering: Kommunaldirektøren vurderer, at den nye organisering vil give en strategisk arbejdende direktion, der vil kunne understøtte Byrådets i dets arbejde og udvikle organisationen. Indstillinger: Kommunaldirektøren indstiller, 1. at Direktionen fra 1.1.2015 udgøres af 3 personer 2. at kommunaldirektøren fastlægger fordeling og opgaver for niveau 2 cheferne 3. at kommunaldirektøren bemyndiges til at iværksætte ansættelsesproces og indgå aftale med et rekrutteringsfirma til at bistå med processen 4. at kommunaldirektøren bemyndiges til, efter drøftelse med Borgmesteren, at nedsætte ansættelsesudvalg. Side 22

Bilag: Ingen Beslutning i Økonomiudvalget den 30-09-2014: Anbefales. Side 23

Underskriftsside Jacob Bjerregaard Susanne Eilersen Ole Steen Hansen Lars Ejby Pedersen Henning Due Lorentzen Christian Jørgensen Kenny Bruun Olsen Jane Findahl Jean Brahe