AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne blev frilagt med maskine Museet undersøgte i 1994 dele af et fundament til et kapel og en række begravelser fra middelalderen i Stubbekøbing. I alt hjemtoges skeletmateriale fra 60 individer, hvoraf 37 mere eller mindre lå in situ, urørt, som de var blevet begravet. Kirkegården og kapellet blev under udgravningen tolket som Stubbekøbings Sankt Jørgensgård på baggrund af fundet af de deforme skeletter og af kirkegårdens beliggenhed uden for den middelalderlige købstad. Den lå ved udfaldsvejen fra Stubbekøbing vest for den middelalderlige købstad. Sankt Jørgensgården i Stubbekøbing er tidligst nævnt i tre skriftlige kilder mellem 1481 og 1509. Det middelalderlige Stubbekøbing Stubbekøbings anlæggelsestidspunkt er ukendt, men købstadens kridtstenskirke dateres til ca. 1180. De ældste skriftlige henvisninger til byen er en omtale af byen i Stadsbogen for Wismar i 1282. I 1289 blev Stubbekøbing afbrændt og ødelagt af den fredløse Marsk Stig og hans mænd. De ældste, bevarede købstadsrettigheder er fra 1354, hvor Valdemar Atterdag stadfæstede Stubbekøbings rettigheder på Nykøbing Slot. De ældste arkæologiske vidnesbyrd har umiddelbart kunnet føre Stubbekøbing tilbage i hvert fald til 1300-tallet. I 1701 fik Kunstkammeret en pung med mønter fundet i Stubbekøbing indleveret, hvor mønttyperne ikke kunne identificeres. I 1701 var der ganske godt styr på de mønttyper, der er udstedt efter 1241, men ikke på de ældre typer. Så pungen skal antagelig dateres tilbage før 1241. I senmiddelalderen deltog Stubbekøbing aktivt i sildefiskeriet i Øresund. I 1494 havde Stubbekøbing f.eks. ikke mindre end 66 ud af i alt 434 danske boder på sildemarkedet i Skåne, mens nabokøbstaden Nykøbing til sammenligning kun havde 31.
Udover de altre og kapeller, der med sikkerhed kan knyttes til Stubbekøbing kirke, nævner de skriftlige senmiddelalderlige kilder to kapeller: Skt. Jørgen og Skt. Gertrud. Sankt Jørgen nævnes første gang i det skriftlige materiale i 1481, hvor modtagelsen af en gave kvitteres og besegles med vort klosters indsegl. Sankt Jørgen i Stubbekøbing er desuden betænkt i testamenter fra 1486 og 1505. Skt. Jørgensgården i Stubbekøbing har været spedalskhedshospital for hele Falster. De nærmeste spedalskhedshospitaler lå ved Maribo på Lolland, i Spejlby på Møn og i Vordingborg på Sjælland. Udgravningen Parkeringspladsen øst for Stubbekøbing Hallen ligger på toppen af et morænehøjdedrag syd for Grønsund og vest for den gamle Stubbekøbing købstads bygrænse. Mellem parkeringspladsen og købstadens gamle accisebod er der en mindre lavning med et nu rørlagt vandløb. I 1994 skulle parkeringspladsen ved Stubbekøbing Hallen asfalteres. Kommunens mandskab stødte på en ukendt stenlægning af store kampesten og flere skeletgrave. Museet (det daværende Falsters Minder) foretog derfor en nødudgravning af de beskadigede grave. Stenlægningen og de dybest liggende grave blev ikke udgravet, men blot afrenset og registreret før asfalteringen. Sydvæggens stensyld var til en vis grad fjernet ved tidligere planering. Men stensyldens og dermed bygningens dimension og placering kunne måles op. Det undersøgte område var mod nord afgrænset af nedgravning til fjernvarmeledning langs med Gl. Landevej, mod vest af Stubbekøbing Hallen og mod syd af stadion. Især skeletterne i de vestligst liggende grave var blevet eksponeret ved muldafrømningen. Skeletterne i de østligst liggende Detajlplan over de dele af Stubbekøbing Skt. Jørgensgårds kapel og kirkegård der blev undersøgt forud for asfaltering af parkeringspladsen ved sportshallen i Stubbekøbing
grave lå for hovedpartens vedkommende dybere og er derfor ikke undersøgt, men ligger bevaret under den nuværende parkeringsplads. Efter opmålingen blev nedgravningerne til de enkelte grave undersøgt. Iagttagelser af gravopbygning, tilstedeværelse af kistespor og beliggenheden i forhold til andre begravelser blev beskrevet under udgravningen. Før skeletetterne blev taget op, blev eksempler på de deforme knogler og hele skelettet fotograferet og beskrevet. Et enkelt skelet blev tegnet på stedet. Stensyld fra Skt. Jørgens kapel under udgravning 1994 i 1994 fragmenter af byggematerialer fra bygningen i et opfyldningslag med en blanding af både fragmenter af tagtegl og gulvtegl, foruden renæssance- og middelalderlerkarskår. Kapellet har tilsyneladende haft tegltag og teglklinker på gulvet, mens murene har været opbygget af tegl holdt sammen med mørtel. Det sengotiske Skt. Anna kapel ved Stubbekøbing Kirke er bygget af netop tilsvarende materialer. Kapellet Kirkegårdens afgrænsning Kapellet er blevet revet ned senest i 1600-tallet, idet bygningen ikke er afsat på de tidlige byprospekter fra slutningen af århundredet. På tomten fandtes Mod syd er der afgravet i forbindelse med anlæg af stadionområdet på det tidligere engområde. I denne forbindelse er eventuelle spor efter afgrænsningen mod syd forsvundet. Kapellet har været funderet på en stensyld. En del af fundamentet er i dag bevaret under parkeringspladsen ved Stubbekøbing Hallen. Og bygningen er i dag markeret i asfalten på parkeringspladsen ved hallen. Mod vest er kirkegården gennemskåret af Stubbekøbing Hallen. Ind mod denne fandtes ikke spor efter en afgrænsning af kirkegården, der kan have strakt sig ind under bygningen.
fysiske afgrænsning, kan hverken påvises eller afkræftes. Alene parkeringspladsens område skønnes at have rummet mindst 100 begravelser. De bortgravede dele af kirkegården mod syd og mod vest kan have rummet et tilsvarende antal. Det er således en uvis del af den oprindelige kirkegård, der er undersøgt og under alle omstændigheder mindre end halvdelen af de bevarede begravelser. Af hensyn til forsyningsledningerne og stabiliseringen af underlaget for asfalteringen blev der ikke udlagt dybe søgegrøfter over området. Der er således ikke, som vanligt ved en undersøgelse af en middelalderlig kirkegård, gjort forsøg på at finde de eventuelt dybere liggende grave, der ikke umiddelbart kan ses på overfladen. Stolpebyggede konstruktioner I den nordlige ende af det undersøgte område har der ligget mindst to stolpebyggede konstruktioner, Skelettet fra Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling under udgravning in situ 1994 Mod nord afgrænses området af Gl. Landevej, den gamle udfaldsvej fra købstaden mod vest i forlængelse af Vestergade, som er det ene af de to middelalderlige hovedstrøg i Stubbekøbing. Mellem de i 1994 undersøgte gravlæggelser og den asfalterede vej har nedgravninger til forsyningsledninger ødelagt alle iagttagelsesmuligheder. Der er således intet, der kan af- eller bekræfte, om Gl. Landevej har været den oprindelige nordgrænse for kirkegården. Mod øst danner en lille lavning i terrænet, med et nu rørlagt vandløb, en naturlig topografisk afgrænsning. Kun på en kort strækning i den østlige del af kirkegårdsområdet var der mulighed for at gøre iagttagelser af en eventuel afgrænsning. Her kunne der registreres spor efter en grøft med en ældre rørføring for vandløbet i lavningen mellem den gamle Stubbekøbing købstad og kirkegården. Om denne ældre grøft repræsenterer kirkegårdens Eksempler på armstillinger hos de gravlagte på Skt. Jørgensgården i Stubbekøbing. Med armene ind over kroppen ved bækkenet, med armene på tværs over kroppen midt på livet og med armene lagt over kors på brystet
der tidsmæssigt er yngre end begravelserne på stedet. Disse træbygninger kan ikke dateres og er derfor muligvis af langt nyere dato. Dog har der med sikkerhed ikke inden for de sidste mere end hundrede år stået nogen former for bebyggelse netop her. Efter den oprindelige nedbrydning og sløjfning af kapel og kirkegård i renæssancen henlå området som landbrugsjord, indtil terrænet planeredes før såvel den første danske badmintonhal uden for København som det lokale populære forlystelsessted Casino blev bygget på stedet i begyndelsen af det 20. århundrede. Begravelsesform Ved Stubbekøbing Hallen fandtes kistenagler af jern i seks af gravene som vidnesbyrd om kistebegravelser. Det var ikke i noget tilfælde muligt at erkende kistespor. Udover i gravene med kistenagler var nedgravningen dog i tolv tilfælde af en sådan karakter, at den højst sandsynligt har rummet en form for kiste. I syv tilfælde fulgte nedgravningen skelettet så snævert, at der ikke var levnet plads til en kiste. I to tilfælde blev der fundet spor af lukketøj til ligklæde. Dels en bronzemalle i en grav dels en bronzehægte i en anden. Skeletterne Det hjemtagne skeletmateriale udgjordes af i alt 50 opsamlinger af knogler, der senere har vist sig at stamme fra 60 individer. De 37 skeletter eller dele af skeletter lå mere eller mindre in situ. Knogleopsamlingerne foretoges inden for 29 forskellige nedgravninger til grave. Ved Stubbekøbing Hallen kunne skeletternes armstillinger registreres i 27 tilfælde. Alle skeletterne lå i udstrakt rygleje med hovedet mod vest og armene lagt ind over kroppen. I nogle få tilfælde var armstillingen asymmetrisk, måske fordi selve kroppen har været deform. Tre døde er lagt med armene ind over kroppen ved bækkenet, otte med armene på tværs over kroppen midt på livet og tretten døde er lagt med armene over kors på brystet. Det stemmer overens med de skriftlige kilders omtale af Sankt Jørgensgården i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Kirkegården og kapellet er fra en kulturhistorisk vinkel tolket som Stubbekøbings Sankt Jørgensgård på baggrund af deforme skeletter og kirkegårdens beliggenhed. Skt. Jørgensgårdene anlagdes ved byernes indfaldsveje, gerne i nærheden af vandløb. Fuldstændigt på samme måde som kirkegården ved Stubbekøbing Hallen ligger ved en rørlagt bæk ved Gl. Landevej langs Grønsund uden for den gamle Stubbekøbing købstad. Skeletmaterialet er efterfølgende undersøgt på Panum Instituttet ved Thomas Brander. Litteratur: Bennike, Pia: Middelalderens skeletfund. Hikuin 17, p. 135-146. Viborg 1990. Etting, Vivian: Et ben i hver lejr. Om Falsters middelalder. Nykøbing F. 1989. Henningsen, Sven: Stubbekøbing 1354-1954, 1954. Hjelholt, Holger: Falsters Historie I-II, Nykøbing F. 1934-35. Jensen, Anna-Elisabeth: Fra Falsters Minders arkæologiske arbejdsmark 1994 s. 100-106, Lolland- Falsters Historiske Samfund Årbog 1995. Jensen, Anna-Elisabeth: Hvor lå Skt. Jørgen i Stubbekøbing? s. 47-55, Stubbekøbing lokalhistoriske arkiv Årsskrift 1996. Kieffer-Olsen, Jakob: Middelalderens gravskik i Danmark. Hikuin 17, p. 85-112. Viborg 1990. Madsen, Kresten: Spedalskhed og Sct. Jørgensgård. Næstved 1985. Madsen, Per Kristian: Han ligger under en blå sten. Om middelalderens gravskik på skrift og i praksis. Hikuin 17, p. 113-134. Viborg 1990. Møller-Christensen, Vilhelm: Ten Lepers from Næstved in Denmark. A study of skeletons from a medieval danish leper hospital. København 1953. Nielsen, Ingrid: Byen før... Middelalderens købstæder i Storstrøms amt. Udg. Storstrømsamtets Museumsråd 1988. Olsen, Olaf: De spedalskes kapel. Arkæologiske undersøgelser i St. Jørgens kirke i Svendborg. Fynske Minder V. p. 3-34. Odense 1966. Steen Jensen, Jørgen m.fl.: Danmarks middelalderlige skattefund c. 1050 - c. 1550. København 1992. nr. 76 s. 312. Danmarks kirker VIII. Maribo Amt. p. 256-290. Kbh. 1948. Falster Undersøgelsen: Bd. 1-2. Red. Svend Gissel. Odense 1989. Kulturhistorisk håndbog for Falster. Bd. 1-4. Red. Karl-Erik Frandsen 1986