Meta Mariehjemmet Friplejehjem

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Meta Mariehjemmet Friplejehjem Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge... 3 2. Hvad bliver undersøgt... 3 3. Tilsynet på Meta Mariehjemmet... 4 4. Beboernes bolig... 4 Meget tilfredse beboere... 4 5. Hjælpen til personlige opgaver... 5 Meget tilfredse beboere... 5 6. Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest meget tilfredse beboere... 6 7. Træning i hverdagen... 7 Tilfredse beboere... 7 8. Dialogen... 8 Tilfredse med dialogen... 8 9. Beboernes samlede tilfredshed... 10 10. Dialogmøde... 10 Bilag: Begrebsafklaring... 11

3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Meta Mariehjemmet Friplejehjem har den 3. maj 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er generelt tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 11) Tilsynets resultater er overvejende i overensstemmelse med Meta Mariehjemmets værdigrundlag. Trods overvejende tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan alle medarbejdere vise ro og nærvær, når de er sammen med beboerne? 2. Hvordan sikrer medarbejderne, at en beboer kan opleve en omhyggelig pleje fra alle medarbejdere? 3. Hvordan kan beboerne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog fra alle medarbejdere? 4. Hvordan kan beboerne opleve respekt, indlevelse og medmenneskelighed fra alle medarbejdere? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven, 151, 83 og 86. Ved tilsyn på friplejehjem skal kommunen endvidere sikre, at den service, som friplejehjemmet leverer, er i overensstemmelse med friplejehjemmets certifikation. Jævnfør Serviceloven, 151 a, stk. 3. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden 2014-2017. 2. Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og beboerens generelle 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet. 2 3. Tilsynet på Meta Mariehjemmet Tilsynskonsulenten har besøgt alle 4 gange på Meta Mariehjemmet. 4 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 2 kvinder og 2 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 2 af de 4 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. De 2 andre medvirkende beboere vurderer sit helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Meget tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 3 af de 4 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er god, meget god, fin nok, den er jeg meget glad for. 3 beboere begrunder deres tilfredshed med deres lejligheder ved at sige: Her er et passende rum til èt menneske, og jeg har det, så jeg kan gå lige ud på terrassen. Rummet er dejligt, jeg kan kigge ud af vinduet, jeg er godt tilfreds med indretningen. Jeg har solen om formiddagen og det nyder jeg. Jeg har en fin udsigt til det landlige. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser meget tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side 60. 3 I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Meget tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er generelt meget tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. God og kyndig hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Meta Mariehjemmet ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god eller kyndig. Beboerne fortæller også om deres store tilfredshed med hjælpen ved at sige om personalet, at de er søde og rare, flinke og hjælpsomme, de er gode til det, de er fantastisk dygtige. Får hjælpen i samarbejde 1 beboer forklarer, at hun får hjælpen i samarbejde med personalet, beboeren siger: Vi hjælper hinanden(personalet og beboeren). Vi snakker om det. Det er godt, helt sikkert. Det går vældig godt. Det betyder for beboeren, at man er med i behandlingen og med i omsorgen. De overser ikke èn her. Hjælpen er tilgængelig og aftaler bliver holdt 2 beboere begrunder deres store tilfredshed med hjælpen ved at sige: - Det at få hjælp i de rigtige øjeblikke, det går da godt nok. De er flinke til at komme, når vi kalder - De er meget præcise, hvis de har lovet at komme, så kommer de. Det er godt og trygt Efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier Tilsynet vurderer beboernes udtalelser som udtryk for personalets efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier om, at beboerne skal behandles med respekt, indlevelse og faglighed. Det er også en efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdi om, at der er fokus på samarbejdet med beboerne. Hjælpen forskellig En generelt meget tilfreds beboer fortæller også, at hjælpen er meget forskellig, de bedste hjælpere, de gør alt hvad de skal, og alt hvad de kan. Dem jeg kender godt, dem går det bedst med. Det betyder meget, hvis de har tid nok. Det betyder meget, hvis de tager det roligt. Når de tager det så roligt, som muligt og at de er nærværende. Beboeren forklarer, hvornår hjælpen er ikke så god: når jeg får en ny hjælper, så ved de jo ikke, hvordan og hvorledes, jeg skal have det. Så kan der mangle et eller andet. Eksempelvis skal jeg have dryppet mine øjne, det virker bedst om aftenen, når jeg ligger i min seng. Det er ikke alle, der kan finde ud af det. Så rammer det udenfor, og så hjælper det jo ikke. Eller når de har travlt. Så skal det jo gå hurtigt. Jeg ville da være bedre tilpas, hvis det foregik lidt mere roligt. Ledelsen fortæller til dialogmødet, at det er vigtigt, at man ikke siger, man har travlt, når man kommer ind ad døren til en beboer. Man kan sige, at man er optaget, og så fortælle hvornår beboeren kan forvente at få hjælp fra medarbejderen eller af en anden medarbejder.

6 Ledelsen stiller også spørgsmålet, hvordan kan man være rolig, når man kommer ind til en beboer. Det handler blandt andet om, at være ærlig og fortælle til beboeren, hvad personalet er i gang med. Så forstår beboeren bedre, at vi agerer, som vi gør. Kan noget være anderledes Tilsynet har spurgt de generelt tilfredse beboere, om der er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. En beboer gentager, at det som kan være anderledes er, at medarbejderne er mere rolige og nærværende. En anden beboer forklarer: Når jeg trækker i snoren, så kommer de ikke altid. Men så ringer de tilbage og siger, hvornår de kommer, det er udmærket. De sidste 2 deltagende beboere kan ikke komme i tanker om noget, som kan være bedre ved hjælpen. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan alle medarbejdere vise ro og nærvær, når de er sammen med beboerne? 2. Hvordan sikrer medarbejderne, at en beboer kan opleve en omhyggelig pleje fra alle medarbejdere? Konklusion Alle deltagende beboere giver udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest meget tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Meta Mariehjemmet Friplejehjem. Rengøring 2 beboere er generelt meget tilfredse og 2 beboere er generelt tilfredse med hjælpen til rengøring. Beboerne siger om denne rengøringshjælp, at den fungerer godt, er god nok, er jeg godt tilfreds med, det foregår nemt, pænt og godt. Tøjvask Også med hjælpen til tøjvask er 2 beboere generelt meget tilfredse og 2 beboere er generelt tilfredse. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den: er også god, god nok. Når en beboer får tøjet tilbage, så er tøjet både pænt og godt, det er pænt lagt sammen, de lægger det også på plads. De ordner det hele, det er dejligt. En beboer forklarer, hvordan beboeren hjælper med tøjvasken: Jeg fortæller, hvad der kan tåle den vask og den vask. Det følger de. Tilsynet vurderer denne beboers oplevelse som personalets efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at beboeren skal opleve at få hjælpen med fokus på beboerens ønsker. Maden 3 beboere er generelt meget tilfredse med maden, og 1 beboer er generelt tilfreds med den mad, de får

7 serveret på Meta Mariehjemmet. Beboerne beskriver maden som almindelig hverdagsmad. Det er meget forskellig slags mad. Beboerne vurderer maden til at være udmærket, god, rigtig god mad, de laver en ualmindelig god mad, maden er både pæn og god, jeg får det, som jeg kunne tænke mig. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at alle beboere er tilfredse og de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med maden. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Tilfredse beboere 3 beboere er tilfredse og 1 beboer er meget tilfreds med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. Om at gå til gymnastik og træning 3 af de 4 beboere går til træning og gymnastik. Om dette siger 2 af beboerne: Det er da godt nok. 1 beboer ønsker ikke at gå til træning og siger: Træning, det har jeg ikke lyst til. Det accepterer personalet, ork ja, ja, jeg har det godt her. Jeg går rundt med rollator, og jeg går også lidt rundt ude på fortorvet. Jeg laver det jeg kan og ikke mere. Tilsynet vurderer denne beboers udtalelse som personalets efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at beboerne skal have hjælpen med fokus på beboernes ønsker. Det viser også personalets respekt for beboerens selvbestemmelse. Dejlige arrangementer og godt fællesskab 2 beboere siger: Vi har forskellige sammenkomster, de er da dejlige. Sammenkomsterne, de er da gode nok, vi har gudstjenester, underholdning udefra, vi laver også noget selv. Det er meget passende med det, vi har. Om fællesskabet på Meta Mariehjemmet siger de 4 beboere: Fællesskabet er ok, fællesskabet er godt og 2 beboere siger: fællesskabet er godt nok. Om fællesskabet ved fællesspisninger siger beboerne endvidere: Jeg spiser sammen med de andre. Det er godt, vi snakker sammen alle sammen. Det er dejligt at komme ned og spise sammen med de andre. Vi sidder på de samme stole (beboerne har faste pladser), fællesskabet er da godt nok. Efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier Tilsynet vurderer beboernes udtalelser som udtryk for personalets efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier om, at beboerne oplever indflydelse på eget liv, selvbestemmelse og kvalitet i livet. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen.

8 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles middag på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Tilfredse med dialogen 3 beboere er tilfredse og 1 beboer er meget tilfreds med snakken, de har med personalet. Pæn og almindelig snak Beboerne fortæller, at snakken med personalet er pæn, eller ordentlig. At snakke er pæn, det betyder meget, forklarer den ene beboer. 3 af de 4 beboere nævner, at snakken er almindelig. 2 af de 3 beboere forklarer, at det betyder, at snakken er ligeværdig, vi er lige. Den tredje beboer uddyber det med at sige, at snakken er almindelig, fordi snakken handler om almindelige ting. Denne beboer fortæller dog også, at han oplever sig respekteret i snakken med personalet. Tilsynet vurderer de 3 beboeres udtalelser som efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at beboerne skal opleve en ligeværdig dialog. Hvordan personalet taler, har stor betydning 2 af de 4 beboere fortæller, at der er forskel på, hvordan medarbejderne snakker til dem. En beboer siger: Der er forskel, der er et par stykker, som kan tale hårdt, men alt i alt er de(personalet) venlige. Beboeren forklarer: Det betyder bare så meget, hvordan de snakker til èn. En anden beboer fortæller om en medarbejder, som beboeren ikke er tilfreds med. Utilfredsheden er begrundet med, at denne ene medarbejder kommer ind og siger, hvordan får man børn medarbejderen sidder også og holder damerne om skulderen ned i dagligstuen. Beboeren forklarer: det bryder jeg mig ikke om. Bortset fra denne ene medarbejder er beboeren meget tilfreds med snakken med de øvrige medarbejdere, alle de andre er flinke. Friplejehjemmets ledelse forklarer til dialogmødet, at de samme dag vil følge op på denne beboers oplevelse. Ledelsen pointerer, at det ikke er i orden, at en medarbejder kommer ind til en beboer og siger sådan. Tilsynet vurderer de 2 beboeres oplevelser som manglende efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om dialog. Begrundet med, at de 2 beboere ikke oplever en åben, imødekommende og ligeværdig dialog fra enkelte medarbejdere. Overvejende efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier Tilsynet vurderer ovenstående 3 første beboeres udtalelser som efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier om, at personalet skal vise indlevelse, medmenneskelighed og respekt for beboerne. Tilsynet vurderer de 2 ovenstående beboeres oplevelser af enkelte medarbejdere, som manglende efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier om, at beboerne skal opleve respekt, indlevelse og medmenneskelighed fra personalet i hverdagen. Udviklingspotentialer 3. Hvordan kan beboerne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog fra alle medarbejdere? 4. Hvordan kan beboerne opleve respekt, indlevelse og medmenneskelighed fra alle medarbejdere?

9 Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med Vejle Kommunes kvalitetsmål om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles middag i dagligstuen på Meta Mariehjemmet. Ved den fælles middag sidder beboerne ved 5 middagsborde. Tilsynet observerer 1 bord, hvor der sidder 4 beboere og 1 medarbejder. Medarbejderen snakker med de 4 beboere om, hvilken mad der er på dagens menu. Medarbejderen hjælper beboerne med at få maden øst op. Efter at alle 4 beboere har fået maden øst op og er i gang med at spise, spørger medarbejderen den ene beboer, om beboeren vil med ud på gåtur i eftermiddag. Umiddelbart efter at beboeren har svaret ja til at ville med ud og gå, spørger medarbejderen de 4 beboere, som de har, hvad de skal bruge. Beboerne svarer ja eller ja tak. Medarbejderen siger videre: Så velbekomme til jer. Medarbejderen sætter sig herefter over ved et andet bord, hvor der er beboere, som skal have hjælp til indtagelse af maden. Tilsynets vurdering: Under dialogen omkring dette bord viser medarbejderen opmærksomhed over for de enkelte beboere, og medarbejderen taler med en venlig, respektfuld tone uden at være for anmassende. Medarbejderen trækker sig fra bordet, da måltidet er godt i gang, og dette bords beboere kan klare sig selv. Tilsynet observerer også 1 bord med 3 beboere og 1 medarbejder. Medarbejderen spørger, hvad er det, vi har her? Medarbejderen viser beboerne maden og fortæller videre om dagens 3 mulige menuer. Medarbejderen spørger de enkelte beboere om, hvad de vil have. Hver beboer bliver nævnt ved navns nævnelse og medarbejderen giver sig tid til at høre den enkelte beboers svar. Da de 3 beboere efterhånden har fået maden hældt op og maden er skåret i mundrette stykker, spiser medarbejderen sin mad sammen med de 3 beboere. Ind i mellem får en af beboerne en hjælpende hånd fra medarbejderen. Medarbejderen spørger på et tidspunkt en af beboerne, vil du række mig vandet? Beboeren hører det og rækker vandkanden til medarbejderen. Da måltidet er godt i gang, spørger medarbejderen de 3 beboere, om de har læst eller hørt om turen til Egeskov, som er planlagt, og om den senere fælles tur til Løveparken. Medarbejderen snakker med alle 3 beboere og viser på skift opmærksom over for hver af de 3 beboere. Tilsynet vurderer, at denne medarbejder udnytter fællesmåltidet til at styrke fællesskabet ved en fælles ligeværdig dialog, hvor alle 3 beboere er medinddraget. Medarbejderen tiltaler de enkelte beboere på en venlig, respektfuld og ligeværdig måde. Medarbejderen styrker også beboernes ressourcer ved at stille en beboer en opgave med at række vandkanden, og ved at medarbejderen stiller spørgsmål til beboerne om friplejehjemmets program for kommende udflugter, som kan give beboerne forventninger om kommende fælles gode oplevelser. Tilsynet vurderer observationerne ved de 2 borde som medarbejdernes eksemplariske efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om dialog. Idet medarbejderen ved de 2 borde udnyttede fællesmåltidet til at snakke med de enkelte beboere på en åben, imødekommende og ligeværdig måde. Efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier Tilsynet vurderer også observationerne som en efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdier om, at medarbejderne behandler den enkelte beboer som et unikt menneske, og beboerne skal modtage respekt, indlevelse og faglighed. Medarbejderne viser endvidere efterfølgelse af værdierne om respekt for forskellighed, beboerne skal opleve indflydelse på eget liv, have gode oplevelser hver dag og

10 medmenneskelighed er i fokus. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at alle deltagende beboere vurderer at være tilfredse eller meget tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Meta Mariehjemmet Friplejehjem. Alle 4 beboere er tilfredse. 1 af de 4 er endog meget tilfreds. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Meta Mariehjemmet: - Det er godt at bo her. Jeg er glad for at bo her - Jeg har det så godt, som jeg kan have det - Jeg har det godt, jeg føler, at det er mit hjem - Udmærket Konklusion Beboerne er generelt tilfredse med at bo på Meta Mariehjemmet Friplejehjem. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager forstander, souschef og 3 medarbejdere fra Meta Mariehjemmet samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

11 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune 2014-2017, er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden

12 Personlige opgaver Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn 2014-2017 spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012. Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og

13 centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser 2014-2017 menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

14 Tilsynsrapport for Meta Mariehjemmet Friplejehjem Kommunale tilsyn på plejecentre 2016. Vejle Kommune