Att.: Jesper Halvorsen Socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K cas@sm.dk 2. marts 2011 MLR Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anmodet Dansk Erhverv om kommentarer til ændringer i vejledning om hjælp og støtte under serviceloven. Dansk Erhverv har følgende generelle kommentarer: Den måde, vi indretter de offentlige indkøb på, spiller en enormt stor rolle for virksomhedernes vækst og for deres muligheder for at skabe nye job. Arbejdet med at modernisere udbudsdirektiverne er derfor yderst relevant. Overordnet er det stadigvæk er en alvorlig barriere for mange virksomheder, at medlemslandene implementerer udbudsreglerne vidt forskelligt. Vi er desuden for dårlige til at udnytte de forskellige erfaringer med offentlig-privat samarbejde, der eksisterer i de enkelte EU-lande. Der mangler en systematiseret viden om OPS på EUniveau. Det er helt afgørende for at få udbudsreglerne til at fungere efter hensigten. Dansk Erhverv vil gerne understrege, at formålet med Udbudsregler er at sikre bedre konkurrence, ligebehandling og gennemsigtighed for at sikre de bedste og billigste offentlige indkøb. I processen med at revidere udbudsregler bør fokus derfor være, hvordan de samfundsmæssige gevinster ved udbudsprocessen høstes. De betydelige udgifter og ressourcer private leverandører såvel som offentlige myndigheder investere i udbudsprocesser skal gerne stå mål med et forventet positivt afkast. I mange tilfælde overstiger sådanne transaktionsomkostninger desværre den konkrete ordre. Dansk Erhverv mener derfor at et konsekvent fokus i revisionen af udbudsreglerne må være at sikre mere smidighed og forenkling, så udbudsprocessen bliver mindre ressourcetung. I forlængelse af dette mener Dansk Erhverv, at udbudsreglerne hovedsageligt bør være regler for proces. I modsatte fald risikerer udbudsprocessen at besværliggøres yderligere. Dansk Erhverv vil dog samtidigt gerne understrege, at vi bestemt mener, at den enkelte indkøber eller offentlige myndighed bør købe klogt og langsigtet ind og ikke kun tage hensyn til billigste pris på kort sigt. Særligt hvor det offentlige har stor indkøbsmagt/udgør en markant del af markedet har indkøbsbeslutningerne en betydelig indflydelse på den private markedsudvikling. Konkrete kommentarer Dansk Erhverv har ikke haft mulighed for at gå i detaljen med samtlige spørgsmål, men vil gerne fremhæve følgende kommentarer Dansk Erhverv Tlf.: +45 3374 6000 Børsen Fax: +45 3374 6080 DK-1217 København K e-mail: info@danskerhverv.com www.danskerhverv.com
Spørgsmål 2 Dansk Erhverv mener at den nuværende opdeling ikke længere er relevant. Spørgsmål 4 Det bør grundigt overvejes, hvorvidt det giver mening at opretholde en opdeling i A og B ydelser, da det indtil videre har været uklart for de fleste, hvorfor denne opdeling egentlig skulle være hensigtsmæssig. I mange tilfælde har ordregiver således skulle foretage- umiddelbart unødvendige - beregninger på, hvorvidt en ydelse skulle udbydes efter de almindelige regler eller om der var tale om en ydelse, der alene skulle følge de meget sparsomme regler for Bilag II B ydelserne. Et eksempel kunne være kantinedrift. Hotel og restaurationsydelser er en Bilag II B ydelse, men hvis værdien af madvarerne overstiger værdien af tjenesteydelserne er der tale om et almindeligt varekøb, hvorefter de almindelige regler skal følges. Den slags overvejelser er ikke med til at gøre udbudsgrundlaget mere klart og medfører en yderligere risiko for, at udbudsreglerne ikke overholdes. Dette medfører igen klager og annulleringer af udbud osv. Spørgsmål 5 Direktiverne bør i udgangspunkt gælde for alle tjenesteydelser. Ved særligt relationelle opgaver, der løftes over tid, er udbudsreglerne dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssige. Til eksempel kan nævnes anbringelse af udsatte unge uden for hjemmet. Her vil det være yderst uhensigtsmæssige og med store menneskelige omkostninger at flytte et barn, hver gang kommunen gennemføre en ny udbudsproces. Det kan derfor være nødvendigt med en nærmere kortlægning af udvalgte tjenesteydelser, der bør undtages fra udbud. Spørgsmål 6 Det bør også overvejes om grænsen for, hvornår opgaver skal i EU-udbud, kan hæves. Dansk Erhverv er som sådan positiv overfor et hæve grænseværdierne, men mener ikke dette spørgsmål alene skal forhale revisionsprocessen. Argumentet for at løfte tærsklen er en afvejningen om de administrative byrder ved at skulle sende selv mindre opgaver i EU-udbud, står mål med de gevinster, der er for det indre marked samt om en hævet tærskelværdi ville give for store administrative kvaler ifht. eksisterende internationale handelsregler. Spørgsmål 7 og 8 Jf. spørgsmål 5 Spørgsmål 9 En række mindre selvejende institutioner, fonde mm. løfter opgaver for det offentlige, men fungerer i det store hele som private virksomheder. Disse bør ikke være underlagt udbudsreglerne. Her sigtes ikke til Universiteter mm. Spørgsmål 12 I udgangspunktet vil en virksomhedsprofit og forretningsmoral være tilstrækkelig for at sikre objektive og retfærdige køb Spørgsmål 14 Udbudsreglerne bør sigte på at være så simple som muligt. Det er Dansk Erhvervs 2/6
vurderingen at reglerne er for detaljerede i dag Spørgsmål 15-18 Det er afgørende at der sikres klarhed og forståelse for de forskellige EU procedure. Det er Dansk Erhverv opfattelse, at virksomheder ofte har svært ved at orientere sig i og forstå forskellen på de forskellige procedurer. Samtidigt har vi i Danmark meget begrænsede erfaringer med flere procedureformer som f.eks. konkurrencepræget dialog. Spørgsmål 19-21 Spørgsmål 22 Forenklede procedurer kan være en fornuftig idé hvor produkter og tjenesteydelser er klart definerede. Spørgsmål 23-24 Spørgsmål 25 Dansk Erhverv mener, der er en tendens til at indsætte krav i udbudsmaterialer, der ofte utilsigtet diskriminere mod mindre virksomheder. En ordregiver vil helt naturligt skæve til tidligere erfaringer hos ordregiver. En udtrykkelig tilladelse af dette vil gøre det endnu mere vanskelige for nye virksomheder at få fodfæste på det offentlige marked og være endnu en barrierer for aktiviteter på tværs af EU lande. Spørgsmålet 29 I forhold til de danske udbudsregler kan der være behov for en klarere praksis og præcisering af tildelingskriterierne ved udbud under tærskelværdien, hvor vi offte ser stor forskel i de enkelte myndigheders praksis. Spørgsmål 34 Dansk Erhverv mener, der er en række afledte konsekvenser ved øget brug af rammeaftaler og indkøbsordninger/ fælles indkøb. En større koncentration i efterspørgslen kan være hensigtsmæssig i nogen situationer, men langt fra i alle. Spørgsmål 36 Der er også et indbygget trade-off mellem fokus på volume og pris her-og-nu og den langsigtede markedsudvikling. Det kan være en udfordring for den langsigtede konkurrencesituation, når få leverandører udstyres med et slags monopol fire år ad gangen, som er den tid en rammeaftale typisk løber. Ja større koncentration er en hindring for SMV er adgang. Udfordringen er at holde balancen mellem at tilgodese både de store virksomheder og de små og mellemstore virksomheder i offentlige indkøb. Aftaler med store virksomheder kan sikre et standardiseret produkt og en lav pris. Omvendt kan de små og mellemstore virksomheder byde ind med nytænkning og innovation, som den offentlige sektor har brug for. Spørgsmål 37 Der er visse områder, der er for komplekse til rammeaftaler. Områder, hvor priserne er for svære at sammenligne, eller hvor markedet er kendetegnet ved mange og/eller specialiserede virksomheder. Det kan for eksempel være tilfældet på konsulent-, design- og reklameområdet. Her er rammeaftaler ikke nødvendigvis den bedste udbudsløsning for hverken den offentlige eller den private leverandør i hvert fald ikke i den form, som vi hidtil har set. 3/6
Spørgsmål 44 Nej Spørgsmål 46-52 SMV er udgør en uforholdsmæssig lille del i offentlige indkøb. Det er helt afgørende at alle krav, der diskriminere utilsigtet mod SMV er systematisk fjernes. Udbudsreglerne udgør en byrde for alle virksomheder, men byrdens er svære at løfte for SMV er. Vi er overodnet enige i betragtninger i disse spørgsmål. Vi støtter forslaget om at kun udvalgte kandidater skal indsende verifikation, at få strenge omsætningskrav er en barriere for SMV er, hvor også krav om garanti, er et tilbagevendende problem Spørgsmål 53-58. Dansk Erhverv vil gerne understrege, at vi bestemt mener, at den enkelte indkøber eller offentlige myndighed bør købe klogt og langsigtet ind og ikke kun tage hensyn til billigste pris på kort sigt. Særligt hvor det offentlige har stor indkøbsmagt/udgør en markant del af markedet har indkøbsbeslutningerne en betydelig indflydelse på den private markedsudvikling. Offentlige myndigheder bør bekæmpe konkurrenceforvridende strukturer, hvor de kan siges at have indflydelse på markedsudviklingen. Konsekvensen synes særligt stor, hvor den offentlige indkøber ikke er bevidst om sin betydelige position g indflydelse på markedsudviklingen. Samtidigt oplever vi at dette hensyn tilsidesættes ud fra et snævert fokus på pris Spørgsmål 62-68 Dansk Erhverv mener at muligheden for at udnytte funktionsudbud, bør udnyttes i langt højere grad og at dette er et nyttigt redskab for at introducere nye og mere effektive løsninger i den offentlige opgaveløsning. Udbudsformer som Konkurrencepræget dialog og projektkonkurrencer, kunne være nyttige redskaber for at tage hensyn til innovations og erhvervspolitiske prioriteter samt for at reducere transaktionsomkostninger for involverede aktører. På f.eks. design og Pr området kræver det nærmest at en opgave er løst, før man kan vinde et udbud. Dermed er der utrolig mange ressourcer, der er fuldstændigt spildt. Det gør at mange private aktører fravælger det offentlige som kunde. Spørgsmål 70 Kriteriet mest økonomisk fordelagtigt er bestemt egnet til at introducere mere langsigtede overvejelser end blot billigste pris. Vi så gerne at dette tildelingskriterie blev brugt i højere grad. Vi hører gentagne gange at kortsigtet pris fylder alt for meget i tildelingskriterier, hvilket giver dårligere løsninger og dårligere samarbejdsrelationer mellem offentlige 4/6
og private aktører. Dansk Erhverv er derfor positiv overfor at bruge økonomisk mest fordelagtig i stedet for billigste pris. Her vil en begrænset brug af billigste pris være et væsentlige skridt. Nogle udbudsformer er bestemt mere hensigtsmæssige for at stimulere innovation f.eks. funktionsudbud og mere dialogprægede udbudsformer. Spørgsmål 71 Det bør være op til den enkelte myndighed konkret at vægte kriterier. Det er dog vigtigt at understrege, at disse fuldt ud skal respektere det danske trepartssystem altså at arbejdsmarkeds parter selv regulere deres forhold. Det bør den offentlige myndighed ikke blande sig i. Det kan derfor være nødvendigt at sætte konkrete begrænsninger i forhold til brugen af sociale klausuler. Spørgsmål 73 Hvor muligt bør livscyklusomkostninger være obligatoriske. Der skal dog tages forbehold for områder, hvor disse ikke kan beregnes. Her vil en fælles EU standard for at udregne livscyklusomkostninger være nyttig Spørgsmål 74-76 Det er ikke nødvendigvis de samme tiltag, der vil fremme sociale og miljømæssige hensyn. De sociale spørgsmål som overenskomst mm. bør reguleres af arbejdsmarkedet parter og ikke gennem offentlige indkøb. Spørgsmål 83-90 Her gentages blot: I forlængelse af dette mener Dansk Erhverv, at udbudsreglerne hovedsageligt bør være regler for proces. I modsatte fald risikerer udbudsprocessen at besværliggøres yderligere. Dansk Erhverv vil dog samtidigt gerne understrege, at vi bestemt mener, at den enkelte indkøber eller offentlige myndighed bør købe klogt og langsigtet ind og ikke kun tage hensyn til billigste pris på kort sigt. Særligt hvor det offentlige har stor indkøbsmagt/udgør en markant del af markedet har indkøbsbeslutningerne en betydelig indflydelse på den private markedsudvikling. Spørgsmål 91-96 Der er behov for at se på, hvordan de offentlige indkøb kan blive en bedre katalysator for innovation i europæiske virksomheder. Det er klart, at offentlige indkøb altid skal følge princippet om bedst til prisen. Men som bekendt kan en billig vare vise sig at være dyr i det lange løb. Derfor bør der i højere grad tænkes i livstidsomkostninger, når den offentlige sektor køber ind. Der er behov for en præcisering af intellektuelle rettigheder, så der ikke opstår uklarhed. 5/6
Erfaringer med konkurrencepræget dialog og prækommercielle indkøb er begrænset i Danmark. SMV ers innovations kapacitets fremmes typisk andre steder. Det er dog afgørende at SMV er har ligelig adgang. I Danmark ser man typisk at mulighederne for innovation i udbudsprocessen ikke udnyttes, her er OPI knyttet meget op på projektmidler og har ofte svært ved at blive implementeret i en konkret udbudsproces. Vi kan også fremme innovationskraften ved oftere at gøre brug af funktionsudbud. De færreste tager en kageopskrift med, når de går ned til bageren for at købe småkager. Det samme gør sig desværre ikke gældende, når offentlige myndigheder køber ind. Alt for ofte går udbuddene detaljeret til værks med de teknologier og metoder, der skal anvendes, når opgaven skal løses i stedet for at fokusere på, hvad man vil have ud af udbuddet i sidste ende. Man kunne med fordel overlade det til virksomhederne at komme med forslag til, hvilke teknologier og metoder der er bedst, når opgaven skal løses. Det giver plads til metodefrihed og lader virksomhederne bringe de nyeste teknologier i spil det er til gavn for os alle. Spørgsmål 97 - Dansk Erhverv har ikke umiddelbart kommentarer, men forbeholder sig retten til uddybende holdninger på dette punkt. Dansk Erhverv står til rådighed for eventuelle spørgsmål og indgår gerne i en konkret dialog om ovenstående Marie Louise Løvengreen Rasmussen Chef for Offentlig-Privat samarbejde, Dansk Erhverv 6/6