Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE

Relaterede dokumenter
Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

Børn og unge er eksperter i eget liv

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

BEDRE BØRNEINDDRAGELSE

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Break out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact?

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Børnenes Hovedstad. Familiens bedste valg. Fælle. - for børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

HJÆLP! MOR OG FAR ER SKILT STRATEGI FOR EGMONT FONDENS SKILSMISSEINDSATS

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

I 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE

Børne- og Ungepolitik

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

2018 UDDANNELSES POLITIK

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Årsplan for SFO Ahi International school

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"

Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Vision, værdier og menneskesyn

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

ALMENNYTTIG STRATEGI

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Velfærdens Innovationsdag Hvordan hhv. understøtter og modarbejder styringsmodellen positiv praksis i forhold til anbragte børns mulighed for læring

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. for folkeskolens skolefritidsordninger

Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Fælles - om en god skolestart

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Forventningsafstemning Ordentlighed og ligeværd Kendskab til hinanden Udvikling og læring Sammenhæng

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Børne- og familiepolitikken

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Fra vision til virkelighed

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Konkrete indsatsområder

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Engtoftens pædagogisk lærerplan

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Signe Holm-Larsen: Om Forældrerådgivningen. Af Signe Holm-Larsen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole.

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Transkript:

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015

HVORFOR? BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE: EN DEL AF EGMONT FONDENS DNA EGMONT FONDENS BØRNESYN: v Egmont Fonden ser børn som ligeværdige mennesker med revgheder. Børn skal respekteres og høres. v Voksne har alod ansvaret for børns trivsel og skal sikre børns omsorg og læring. v Børn har styrker og vigog viden at bidrage med både i forhold Ol deres egen dvikling og samfndets som helhed. EGMONT FONDENS PRINCIPPER FOR INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE: Børn og nge må aldrig manipleres eller inddrages symbolsk. Børn og nge skal opleve at blive mødt med oprigog interesse, åbenhed, Ollid og anerkendelse. Inddragelsesmetoderne skal tage højde for børnene og de nges alder og sitaoon. Inddragelsen skal skabe værdi for børnene selv og medvirke Ol at træne deres kompetencer i at deltage Børn og nge skal vide, hvorfor de inddrages, og hvad der kommer d af akoviteten Inddragelse af børn og nges perspekov skal være tænkt med i alle faser af et projekt fra planlægning over besltning og gennemførelse Ol evalering.

HVORDAN? HVORFOR? UDSATTE BØRN OG UNGE INDDRAGES MINDRE OG FØLER SIG MINDRE INDDRAGET På trods af lovfæstet ret Ol inddragelse og formaliserede kanaler for inddragelse, inddrages især dsa\e børn og nge ikke i et omfang, så de føler sig set og hørt* UDFORDRINGER I FORHOLD TIL INDDRAGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE Manglende viden Professionelle, fx lærere, pædagoger, sygeplejersker og sagsbehandlere, mangler viden om betydningen af inddragelse Børn og nge mangler viden om egne revgheder og indflydelseskanaler Manglende kompetencer Manglende kanaler Særligt dsa\e børn og nge mangler kompetencer Ol deltagelse Voksne mangler kompetencer Ol inddragelse Der mangler kanaler, som stø\er dsa\e børn og nges inddragelse i besltninger fx børnepaneler eller ngetænketanke * Warming 2013, Jensen 2014, Børnerådet 2014, Ankestyrelsens praksisndersøgelse 2009, m.fl. Jeg vil gerne blive sprgt mere, når det handler om mig og mit liv. Jeg synes hrtigt, det er ens forældre, der bliver sprgt, i stedet for én selv Pige, 18 år, Ungepanelet Rigshospitalet Der blev ikke lyttet nok til alle elever, de poplære fik lov til at bestemme. Dreng, MaryFondens Unge Tænketank

HVORDAN? HVAD? EGMONT FONDENS VISION & INDSATS VISION Inddragelse styrker børn og nge i at blive livsdelige og dfolde deres læringspotenoale INDSATS Egmont Fonden bidrager Ol mere og bedre inddragelse af dsa\e børn og nge

HVEM? HVORDAN? MÅLGRUPPER Primær Sekndære Udsatte børn og nge Udsatte børn og nges netværk, fx forældre, søskende, plejeforældre, klassekammerater Professionelle, fx lærere, pædagoger og sndhedspersonale NGO er på børneområdet Universiteter og professionshøjskoler Besltningstagere

HVORDAN? EGMONGT FONDEN BIDRAGER TIL MERE OG BEDRE BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE PÅ TO FRONTER: Ved at investere i: Viden om inddragelse og spredning af denne Kompetencer - hos børn og nge til deltagelse, hos voksne til inddragelse Kanaler til inddragelse Ved at tage sin egen medicin og: Alene støtte initiativer, der tager stilling til inddragelse af barnets perspektiv Altid inddrage børn og nge i fondens egne initiativer Evalere resltatet af inddragelsen Mål for strategien: Viden Der er opbygget øget viden om børne- og ngeinddragelse med særligt vægt på inddragelsens værdi for børnene og de nge Anvendelsesorienteret viden er spredt Ol strategiens målgrpper Kompetencer Metoder Ol inddragelse af dsa\e børn og nge er indarbejdet i mindst én ddannelse fx i lærerddannelsen Fondens inioaover har øget dsa\e børn og nges deltagelse Kanaler Udsa\e børn og nge er blevet hørt mere systemaosk ifm. poliokdvikling Udsa\e børn og nge er blevet hørt mere systemaosk ifm. deres egen sag

HVORDAN? Sådan investerer Egmont Fonden i: Viden Udvikling og spredning af dokmenteret viden om: Metoder Ol inddragelse og deltagelse Betydningen af inddragelse for børn og nges læring og trivsel Egmont Fonden stø\er alene inioaover, der ligger inden for rammerne af fondens almennyvge strategi Kompetencer Metoder og redskaber, der øger: Forældre og professionelles kompetencer Ol at inddrage børn og nge Børn og nges fordsætninger for og fakoske deltagelse Kanaler Besltningskanaler, der giver dsa\e børn og nge adgang Ol inddragelse som fx børne- eller ngepaneler Kvalificering af eksisterende kanaler fx børnesamtaler

HVORNÅR? STRATEGIEN UDMØNTES, EVALUERES OG FØLGES OP Analyse Strategi Evalering Udmønt -ning 2014-2015: Analyse af behov for mere og bedre børneinddragelse: Stdiebesøg i Norge og Sverige Litteratrstdim af dansk og international forskning Inddragelse af børn og nge i workshops og srveys Referencegrppe af eksperter 2015: Udarbejdelse af delstrategi Barnets Perspektiv 2015-: Udmøntning af delstrategien i form af bevillinger 2015-: Løbende evalering af indsatserne