Break out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact?

Transkript

1 Break ot session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact?

2 Hvordan kommer man i gang, og hvordan skaber man en fælles dagsorden? Helle Oldrp Jensen (Ungogsndlivskraft) Lisbeth Trinskær, Ubberp Højskole Janne Lorentzen, Sndhedsstaben, Kalndborg Kommne Jørgen Anker, Socialt Udviklingscenter SUS Plan for break ot session 2: Hvad vil den fælles dagsorden sige? Hvordan har vi søgt at omsætte det i praksis i #ngogsndlivskraft i Kalndborg? Hvor er vi i dag hvad består initiativet af? Hvad har kendetegnet forløbet? Hvilke dfordringer har det givet og hvad er værdien?

3 Hvordan er det egentlig, vi skaber forandring...?

4 Hvad er det, der virker i collective impact? Systemisk forandring En fare: Ønske om hrtigt at sætte mål og planlægge aktiviteter Når et nyt collective impact initiativ begynder, er man ofte tilbøjelig til at foksere på at skabe strategien en specifik, håndgribelig ramme af aktiviteter, som man forventer vil sikre fremskridt Systemisk forandring Men collective impactdeltagere må anerkende at kraften i collective impact kommer fra at aktivere en kollektiv kapacitet til at se, lære og handle, snarere end at følge en lineær plan. Collective impact strktrerne skaber rammen... Kramer & Kania:

5 5 dimensioner i Collective Impact Fælles dagsorden Alle aktører skal dele den fælles vision om forandringen Fælles forståelse af problemet og fælles retning Fælles Vision Gensidigt forpligtende aktiviteter Aktørernes forskellige bidrag, skal være koordinerede gennem fælles handlingsplan Selvom aktørerne arbejder med forskellige opgaver, bidrager de hver især til at nå det fælles mål Fælles målemetoder Måling og opfølgning på resltater Fælles dataindsamling og monitorering på tværs for at sikre læring, engagement og ansvarlighed Hyppig og åben kommnikation Der skal være hyppig og åben kommnikation mellem de mange aktører for skabe tillid, sikre de fælles mål og motivation Fælles sekretariatsfnktion (backbone) For at skabe langsigtede resltater skal der være en separat organisatorisk enhed, som har kompetencer til at fngere som sekretariat og koordinere de forskellige aktører og indsatser

6 Den fælles dagsorden Aktørerne skal have: Fælles vision Fælles gidende principper/værdier Fælles problemforståelse Præcise og målbare mål Aktørerne skal sammen dforske problemet Kende hinandens perspektiver Kende og fortolke datagrndlag Lytte til og forstå målgrppens perspektiver Være med til at definere, hvad der er med og ikke med Overordnede strategier, som sætter retningen for, hvordan målene nås

7

8 Visionen Alle nge i Kalndborg har drømme og håb for deres fremtid sammen kan vi nå dem

9 Hvad gjorde vi? Forarbejde analyse og indkredsning Kortlægning af aktører Indsamling af data og viden Kaffemøder Individelt og i grpper Styregrppe i gang... Principper for arbejdet En fælles vision Temaer Målsætninger Kick-off Mål Kaffemøder Kick-off Styregrppe i gang... Principper for arbejdet En fælles vision Temaer Målsætninger Mål

10 Fire målsætninger Trivsel Forsørgelse Uddannelse Fysisk sndhed

11 Hvor er vi i dag Udarbejdet retningsgivende planer En fælles Strategi og handleplan for hvordan vi vil arbejde Tilgangen i initiativet. En kommnikationsplan for den løbende og hyppige kommnikation om initiativet på tværs af aktører. Principperne for initiativet er darbejdet Har darbejdet vision, formål og mål vores målhierarki Baseline for initiativet som løbende monitoreres Følger dviklingen af initiativet på baggrnd af disse mål Udpeget kerneområder - 4 arbejdende aktionsgrpper, med ansvaret for at analysere dfordringerne og dpege tværgående indsatser De har dpeget de første indsatsområder - de første gensidigt forpligtende aktiviteter, som skal bidrage til målopfyldelsen. Løbende aktørinvolvering i forhold til deltagelse i styregrppe, aktionsgrpper, arbejdsgrpper og dbrede Vidensformidling og opsamling Videnscaféer på tværs af aktører med relevante temaer Evalering og dokmentation af de igangsatte aktiviteter Løbende foks på initiativets strktr Sikre den brede aktørinvolvering og deltagelse kontra hrtige besltningsprocesser. Understøtter sammenhængskraft med øvrige strategier hos aktørerne omkring målene

12 Vores viselle blik på den fælles dagsorden

13 Vores 8 gidende principper Ambition Sammen med de nge er vi ambitiøse. Vi giver mere end vi plejer i hverdagen og vi går det ekstra skridt i hverdagen for at nå målet, fordi dviklingen for de nge skal vendes n. Samarbejde Respekt Sammen kan vi mere og forpligtende samarbejde mellem mange parter, tror vi på er essentiel. Vores indsatser er altid baseret på samarbejde mellem mindst to sektorer, fordi vi tror på at 2+2=5 og sammen kan vi mere. Respekt for det, der eksisterer i forvejen. Vi tror på, at vi lykkes ved at have bedre samspil. Vi overvejer løbende om en eksisterende indsats fortsat er nyttig. Derfor afsøger vi altid lokalt, hvilke indsatser, der allerede findes, fordi vi vil ndgå ressorcespild og koordinere alle kræfter bedst mligt. Besltningskraft Medlemmerne af styregrppen er altid nøglepersoner på hver deres område. Styregrppemedlemmerne skal via deres position sikre bredt ejerskab på initiativet i deres bagland og/eller særlig viden, fordi vi dermed sikrer løbende fremdrift til gavn for de nge. Inddragelse Unge er ligeværdige deltagere og har indflydelse hele vejen gennem initiativet. Vi vil altid have nge med i besltninger, design og evalering af løsninger, fordi de nge er de bedste eksperter i eget liv. Bæredygtighed Der er altid lokalt ejerskab på et samarbejde/indsats, fordi nye indsatser og samarbejder skal knne bære sig selv, når initiativet dløber i Ressorceblik Initiativets mål og indsatser skal altid have et foks, der afspejler troen på de nges ressorcer, fordi alle nge skal have håb og drømme for deres fremtid og det skal aktørerne omkring de nge også have på deres vegne. Data og viden Vi samarbejder om at finde og/eller prodcere data for at øge sandsynligheden for, at vi løser de rigtige dfordringer. Vi baserer altid vores mål på bedst tilgængelige viden, fordi vi vil brge ressorcerne mest virksomt for de nge.

14 De gensidigt forpligtende aktiviteter Udpeget de første indsatsområder - de første gensidigt forpligtende aktiviteter, som skal bidrage til målopfyldelsen. De er: Af både større og mindre format Både strktrelle og individelle tiltag (tilbd til borgerne) Fælles mentorsamarbejde for både de frivillige foreninger/organisationer, kommnen og erhvervslivet. En indgang til mentorstøtte (for borgeren, pårørende) Mentor netværk (tværgående sparring og samarbejde) Implementering af Jmp4fn til både overvægtige og sårbare børn og nge år, som har brg for et håndholdt motionstilbd. En tværgående Sndsalliance i 4 lokalområder Strktrelle tiltag i forhold til forebyggelse af rygning, alkohol, hash og fremme af motion Aktørerne er skoler, ddannelsesinstittioner, foreninger, erhvervslivet osv. Sndhedsprofiler i 0, 6 og 9. klasse (fælles data) Personlig opfølgning på besvarelsen via Sndhedsplejen Et ngehs som skal sikre en indgang, når en ng har brg for støtte, hjælp til ddannelse, job bestå af et tværgående samarbejde med kommnen, dd.instittioner, frivillige organisationer og erhvervslivet Ungeinvolvering Frirmmet for nge de nges inpt til de gode ngeliv i Kalndborg Ungenetværk /ngeform (de nges talerør) Interview om nge s vej gennem skole- og ddannelsessystemet 3 årig HF til sårbare og dfordrede nge Opstartet agst 2017

15 Læs mere om #ngogsndlivksraft FACEBOOK: UNG OG SUND LIVSKRAFT KONTAKT: SKRIV TIL