AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab



Relaterede dokumenter
Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

Undervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Undervisningsplan for hjemkundskab

Guide til danske råvarer

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Madkundskab Fælles Mål

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Hjemkundskab

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Natur/teknologi for 6. klasse

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for natur/teknik

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Læseplan for valgfaget madkundskab

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Delmål og slutmål. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene.

Fælles Mål Hjemkundskab. Faghæfte 11

Årsplan for 6.klasse i natek

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for natur og teknik

Kompetencemål efter 9. klasse:

Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Avnø udeskole og science

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

Reventlow Lille Skole

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Preview af formularskabelon

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Delmål og slutmål; synoptisk

Korn og Sundhed i hjemkundskab

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Juice og pulp - brug din fantasi

Lille Vildmose Naturskole

Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening

Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening

Transkript:

Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Slutmål for faget hjemkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer planlægge indkøb og arbejdsproces få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger 1

få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse af varer analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering tage kritisk stilling som forbruger, såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. Fagets virksomhedsformer (4., 5., 6. klasse) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger 2

Hjemkundskab I forbindelse med skolens årlige lejrskole/koloni deltager eleverne fra 4. - 7. klasse i planlægning/indkøb og tilberedning af opholdets forplejning. Erfaringen viser at koloniopholdet er gode rammer for eleverne at tilegne sig forskellige kundskaber og færdigheder i både samarbejdet og i tilberedningen af måltiderne. Eleverne og lærerne har mulighed for at udveksle forskellige kulturelle aspekter i forhold til tilberedningen af måltider fra forskellige lande. Samtale om det sproglige aspekt, varens, krydderiernes, krydderurtens navn m.m. på forskellige sprog. (dansk, arabisk, somalisk, tyrkisk m.m.) Undervisningen foregår i holdopdeling med turnus, der muliggør undervisning og deltagelse i planlægningen og forberedelse af måltiderne på mindre hold. Eleverne deltager ligeledes i oprydningen og rengøringen. Læseplan for faget hjemkundskab (4. 5. 6. 7. klasse) Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Hjemkundskab er et æstetisk, praktisk, håndværksmæssigt, teoretisk og etisk fag. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er, at fagets problemstillinger behandles i et samspil mellem disse dimensioner. Der lægges i faget op til, at eleverne udtrykker sig æstetisk og skabende, arbejder praktisk, håndværksmæssigt og eksperimenterende, tilegner sig viden af fagteoretisk art, og at de på den baggrund bliver i stand til at tage stilling og handle, samt at de forbinder faget med livskvalitet, lyst og glæde Slutmål Fødevarer og forbrug, madlavning, kost, ernæring og hygiejne Deltagelse/undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til: 3 - Planlægge indkøb og arbejdsproces

- Analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til sundhed, miljø, etik og pris - At få forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv herunder at - At planlægge og tilberede måltider og retter ud fra kostanbefalinger, energibehov og stoffers, fibres, vitaminer og mineralers ernæringsmæssige betydning - Anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. - Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk - Reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider - Tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. - Sætte navn på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne. 4

Matematik i Hjemkundskab emneuge Hvis du ikke kunne bruge visse matematiske færdigheder i hjemkundskab, så kager ville være for søde, mad er ikke kogt nok, eller dine kødpier for klæge. (YUCK!) Vil du vide hvorfor? Så læs videre... 1. 1. Måling Måling bruges til at måle ingredienser til at lave mad, måle materialer til at sy eller skære materialer. Measurements equipment includes: Målinger udstyr omfatter: måling jugs, spiseskeer, teskeer, målebægre, og mange flere. 2. 2. Tid Tiden bruges til at fortælle os mange. Disse omfatter, hvor længe madlavning vil tage, hvor længe projektet vil vare, når maden bliver færdig og hvor lang det tager at afkøle den 3. 3. Mængde Mængde er også vigtigt i hjemkundskab. Opskrifter fortæller os, hvor meget af hver ingrediens er påkrævet. 4. 4. Temperatur Temperaturen bruges i hjemkundskab, at ændre temperature i ovn og opbevare fødevarer til en given temperatur for eksempel mælk skal opvares under 4 c, is skal opvares under -18 c. Opskriften kan også sige ned for varmen eller op for varmen efter noget tid. Så temperature er afgørende for en vellykket gennemførelse af det enkelte projekt i hjemkundskab. Så du er nødt til at være god til alle disse begreber hvis du ønsker at være en guru i køkkenet. Emne Uge (04., 05. og 06. klasse) GULERODSKAGE 300 g farin 2 dl olie 4 æg 275 g mel 2 tsk. bagepulver ½ tsk. salt 1 tsk. natron 2 tsk. kanel 375 g revet gulerod 1 tsk. vaniliesukker 5

Farin og olie blandes og æggene røres i et ad gangen. Bland mel, bagepulver, salt, natron, Kanel og vanilje og sigt det i dejen. Put gulerødderne i og hæld dejen i en smurt bradepande. Bages ved 175 i 50 min. Lav eventuelt en glasur af 200 g flødeost, 2 spsk vand, 1 dl flormelis og 2 tsk citronsaft og smør den ud over. 6

Årsplan 2012-2013 Fag:Natur/teknik 6. klasse Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der undervises med classroom management og forskellige læringsteknikker. Der anvendes Den Levende Verden Grundbog 5/6 B Kompendium til projekt om: Forsøg med gær, bakterie, økologi og bæredygtig udvikling, tilsætningsstoffer, madpyramiden, ernæring og sundhed Film: BBS's Den blå Planet, Planternes Verden, Myrerne Periode: 1: uge 33-42, 11 uger Du store Verden og Vejret 2: uge 44-51, 8 uger Skoven og Opfindelser 3: uge 1-6, 6 uger Stofferne omkring dig 4: uge 8-12, 5 uger Tilsætningstoffer, Gær og Bakterier 5: uge 14-19, 5 uge Madpyramiden, Ernæring og sundhed 6: uge 20-26, 7 uger Økologi og bæredygtig udvikling 7

(Helene Larsen). Årsplan for natur/teknik 2012/13 5. klasse Den nære omverden Eleverne skal tilegne sig viden om kroppen. Vi kommer ind på forskellige funktioner som hår, hud, muskler, sener og skelettet. Vi arbejder videre med sundhed, kost og ernæring, hvad er sund mad, vi finder sunde opskrifter og afprøver dem. Eleverne skal tilegne sig viden om Danmarks dyre og planteliv. Vi går i dybden med dyrelivet i havet(fisk og pattedyr, fødekæder, økosystemer) og Danmarks fugle(sangfugle, træk/standfugle, rovfugle). Eleverne skal tilegne sig viden om teknik og mekanik. Vi arbejder med broer i Danmark og prøver os frem med forskellige materialer og byggestile. Vi arbejder med maskiner og tandhjul og fremstiller simple maskiner der kan bevæge sig. Den fjerne omverden Eleverne skal tilegne sig viden om jordens og livets opståen og udvikling. Vi kommer ind på big bang, atmosfæren, fotosyntese, livets opståen, dinosaurer og deres endeligt, kødædere/planteædere, forskellige dyregrupper. Eleverne skal tilegne sig viden om universet/solsystemet. Vi kommer ind på planeterne i solsystemet, årstider, dag og nat, rumrejser. Eleverne skal tilegne sig viden om Europa. Vi arbejder med klimabælter, floder, bjergkæder, jordskorpens plader og vulkaner, råstoffer, Europas fremtid. Materialer: Den levende verden grundbog A og opgavebog A for 5-6. klassetrin Hvert emne understøttes af elevforsøg, det tilstræbes at gøre undervisningen så praktisk orienteret som muligt. Endvidere vil der blive brugt internet, relevante film samt ture. 8

(Sara Rasmussen) Årsplan for Natur/teknik 2012/13 4. klasse Den nære omverden Eleverne skal tilegne sig viden om deres by. Vi kommer ind på boligformer, handel og industri, trafik og miljøbelastning. Undervisningen vil veksle mellem klasseundervisning og ture rundt i nærmiljøet, hvor vi finder oplysninger vha. spørgeskemaer, observationer, bøger og internet. Emnet afsluttes med en fælles planche af vores by. Eleverne skal tilegne sig viden om elektricitet. Vi kommer ind på tordenvejr, El i hjemmet(kredsløb, afbryder) og samfundet, batterier og kraftværker. Undervisningen vil veksle mellem klasseundervisning, film og elevforsøg med batterier. Eleverne skal tilegne sig viden om sundhed, herunder kost, motion, sanser og kropsfunktioner. Undervisningen vil veksle mellem klasseundervisning, div. Konditests, afprøvning af udvalgte opskrifter, vi afslutter med at lave sunde madpakker. Eleverne skal tilegne sig viden om landbrug. Vi kommer ind på dyr i naturen og husdyr, dyrkning af jorden og landbrugsprodukter. Undervisningen vil veksle mellem klasseundervisning, film/internet og en bondegårdstur. Vi afslutter emnet med at lave frokost med div. landbrugsprodukter. Den fjerne omverden Eleverne skal tilegne sig viden om Norge. Vi kommer ind på geografisk placering, råstoffer og industri, klimabælter, bjerge og deres opståen, vand og is påvirker landskabet, dyre og planteliv. Undervisningen vil veksle mellem klasseundervisning, film/internet, tur i skoven. Hvert emne understøttes af elevforsøg, det tilstræbes at gøre undervisningen så praktisk orienteret som muligt. Materialer: Der anvendes Den levende verden grundbog og arbejdsbog for 4. klasse Endvidere vil der blive brugt internet, relevante film samt ture. 9

(Sara Rasmussen) Praktisk musiske fag hjemkundskab Hjemkundskab indgår som fastlagt del i flg: Emneuge: 2 gange om året i 2012/13 : Uge 51 uge 17.: Hjemkundskab Emneuge udvalget: Birgit, Helene, Abdel, Masnon Beskrivelse: Lejrskole 2012 Elever i 4.klasse tilbereder mad til 15 personer. ( 3-4 dage i 4-7. klasse ) N/T:Sara, Helene og Charlotte Biologi: Helene Matematik: Abdel Moula,Hasna og Sanne Fysik/kemi: Abdel 10

( Birgit Kempff-Andersen) 11