Undervisningsplan for hjemkundskab

Transkript

1 Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie, matematik, dansk, engelsk, tysk, kinesisk og fransk. Desuden er hjemkundskab integreret i årlige studieture og temauger. Skolen har fastsat egne mål efter 5., 7. og 9 klasse for, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne trinvis skal tilegne sig i hjemkundskab. Gennem hele undervisningsforløbet er der fokus på fire centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er): Sundhed, kost, ernæringslære og hygiejne Kultur, æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, fødevarer, bæredygtighed og etik Formidling, evnen til at sanse, skabe og forklare Skøn over timer Klasse Hjemkundskab I alt 138

2 Trinmål efter 5. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Fotos Sundhed, kost, ernæring og hygiejne I 0. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk vigtigheden af en sund madpakke for at dække kroppens energibehov og god hygiejne for at sikre et godt helbred. Omhandlende fødevarers oprindelse og eleverne skal efter 5. klasse være i stand til at sondre mellem sund og usund levevis. Med denne viden skal eleverne have udviklet muligheder til at handle i forhold til egen og andres sundhed. I 1. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk om fødevarekæden fra jord til bord med et besøg på et landbrug. I 2. klasse lærer eleverne bl.a. i idræt vigtige sammenhæng mellem krop, mad og motion. I 3. klasse lærer eleverne bl.a. i historie om kostens og ernæringens historiske betydning fx kartoflens oprindelse og udbredelse i Europa. I 4. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om fødevarers energiindhold og deres betydning for koppen. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. i geografi om klimaets betydning på kost- og ernæringsmuligheder, fx ris og tes udbredelse og dyrkning i Kina. Kultur, æstetik, livskvalitet og måltider Eleverne skal efter 5. klasse have erfaring med og forståelse for madens og måltidernes betydning for de sociale og kulturelle sammenhænge. I klasse deltager eleverne i årlige studieture i Danmark og Sverige, hvor de lærer om mad og måltider fra de forskellige egne og oplever glæden og fællesskabet omkring måltidet.

3 CKF er Trinmål Undervisningseksempler Fotos Samfund, fødevarer, bæredygtighed og etik I 0. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at navngivne almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne. Eleverne skal efter 5. klasse have tilegnet sig viden om ressourceog miljømæssige sammenhænge mellem fødevareproduktion i landbruget og industrien, transportomkostninger og det private forbrug. I 1. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk om fødevarers oprindelse og behandling fra jord til bord. I 2. klasse lærer eleverne bl.a. i kinesisk om det kinesiske samfunds fødevarer, levevis og etik. I 3. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om sammenhængen mellem deres sundhed og naturens økologiske balance. I 4. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om, hvordan fødevarer bliver produceret og distribueret, og hvilke konsekvenser det kan have for miljøet, dyrevelfærden og fødevarekvaliteten. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. i geografi om den samfundsmæssige dimension på fødevareudbud, produktionsforhold i landbrug og industri, distributionsforhold, lovgivning mv. Formidling, evnen til at sanse, skabe og forklare Eleverne skal efter 5. klasse have udfoldet deres kreativitet og udviklet deres evne til at forstå og forklare forskellige problemstillinger inden for faget. I klasse deltager eleverne årligt i temauger, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig fx i et lands madkultur, levevis, historie mv. og formidle deres viden på området til en større forsamling.

4 Trinmål efter 7. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Sundhed, kost, ernæring og hygiejne Eleverne skal efter 7. klasse kunne forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost, ernæring og hygiejne. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at blive bevidste om, hvordan en sund livsstil påvirkes af vores opfattelse og handlemuligheder i et økonomisk og kulturelt perspektiv. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi at redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning i diætetiske sammenhænge. Kultur, æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, fødevarer, bæredygtighed og etik Eleverne skal efter 7. klasse have erfaring med og tage kritisk stilling til madens og måltidets betydning for deres egen og andres sundhed og livskvalitet. Eleverne skal efter 7. klasse kunne forholde sig til sammenhænge mellem sundhed og miljø og det tilstræbes at eleverne får en forståelse for, at forbrugsvalg bør tænkes i sammenhæng med de dertil knyttede miljø- og ressourcemæssige konsekvenser. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i sprogfagene (dansk, engelsk, tysk og kinesisk) at deltage i fællesskaber omkring måltidet og diskutere sociale, emotionelle, fysiologiske og materielle rammers betydning for oplevelsen af maden og måltidet. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. på baggrund af studieturen til Oxford at reflektere over og sætte ord på deres kulinariske sansemæssige oplevelser af engelsk, indisk, italiensk og thailandsk mad i adækvate rammer. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i fysik at læse varedeklarationer, forstå stoffers sammensætning i fødevarer og genkende forskellige former for mærkning af varer. I 7. klasse driver eleverne på frivillig basis en bod med frugt, sund slik og grovbrødsvarer. Her lærer de værdien i at være en del af et fællesskab og udføre frivilligt arbejde. De lærer at vurdere sammenhænge mellem fødevarers pris og kvalitet. De lærer at udarbejde en indkøbsliste fordelt på varekategorier med et tilhørende budget og at føre regnskab. De

5 CKF er Trinmål Undervisningseksempler lærer at planlægge og gennemføre en sammenhængende arbejdsproces, hvor de anvender principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, anretning, rengøring, sikkerhed og affaldshåndtering. Formidling, evnen til at sanse, skabe og forklare Eleverne skal efter 7. klasse have tilegnet sig viden til at forstå, analysere og kritisk vurdere problemstillinger inden for faget. I klasse deltager eleverne årligt i emneforløb, hvor eleverne med udgangspunkt i en tværfaglig problemstilling af etisk karakter får mulighed for at fordybe sig og formidle deres viden på området. Der bliver udarbejdet temadage, hvor al teori konkretiseres og derved sikrer, at de praktiske og teoretiske dimensioner syntetiseres og realiseres. Således vil det blive skemalagt, at den sidste dag før højtiderne tilbereder klasserne skiftevis (6. til 9. klasse) et måltid til skolens øvrige elever. 5 dage i alt. Et påskemåltid, sommergrill, et julemåltid og typiske årstidsbestemte måltider: Vinterferie og efterårsferie. Måltidet udarbejdes til mindre detalje i tæt samarbejde mellem klasselæreren og eleverne. Eksempelvis har skolen indkøbt et antal webergrill hvorfra der kan tilberedes udendørsmåltider.

6 Trinmål efter 9. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Sundhed, kost, ernæring og hygiejne Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig kundskaber og færdigheder om sundhed i et socialt, kulturelt, historisk og naturvidenskabeligt perspektiv som en del af forberedelsen til voksenlivet. I 8. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om menneskets fysiologi. De tilegner sig viden om ernæringslære, energibehov, fedt, kulhydrater, protein, fibre, vitaminer og mineraler samt udfordres til at undersøge, hvordan de selv sammensætter deres daglige kost og deres bevægegrunde herfor. I 9. klasse lærer eleverne bl.a. i matematik at beregne og vurdere mad og måltider ernæringsmæssigt. Eleverne lærer at opstille et husholdningsbudget som led i forberedelsen på voksenlivet samt formulere egne valg og handlemuligheder i et sundhedsøkonomisk perspektiv. Kultur, æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, fødevarer, bæredygtighed og etik Eleverne skal efter 9. klasse have erfaring med og kunne diskutere sansemæssige oplevelser af forskellige madkulturer i Europa og Asien. De bør kunne formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til egen sundhed og livskvalitet. Eleverne skal efter 9. klasse kunne tage kritisk stilling til betingelser for bæredygtig udvikling, sundhed og livskvalitet og de lærer at handle som bevidste forbrugere I 8. klasse lærer eleverne i sprogfagene at diskutere de sansemæssige oplevelsers sammenhænge med følelser, erfaringer, kulturelle normer og værdier. I 9. klasse lærer eleverne på baggrund af afholdte studieture at sammensætte og tilberede enkle retter fra forskellige kulturer. De lærer at diskutere sammenhænge mellem sundhed og livskvalitet og de lærer at forholde sig til konsekvenserne af deres egne beslutninger. I 8. klasse lærer eleverne bl.a. i samfundsfag at finde relevante forbrugerinformationer og opnå indsigt i forbrugeres rettigheder og pligter. I 9. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om bæredygtig

7 CKF er Trinmål Undervisningseksempler og forstå, hvilke miljø- og ressourcemæssige konsekvenser forbrugsvalg har. udvikling, bioteknologi og mikrobiologi. Formidling, evnen til at sanse, skabe og forklare Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden til at kommunikere intelligent i forhold til forskellige æstetiske, praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger inden for diætik. I klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at forholde sig som kritiske forbrugere og tage etisk stilling til reklamer for fødevarer. Der bliver udarbejdet temadage, hvor al teori konkretiseres og derved sikrer at de praktiske og teoretiske dimensioner syntetiseres og realiseres. Således vil det blive skemalagt, at den sidste dag før højtiderne tilbereder klasserne skiftevis (6. til 9. klasse) et måltid til skolens øvrige elever. 5 dage i alt. Et påskemåltid, sommergrill, et julemåltid og typiske årstidsbestemte måltider: Vinterferie og efterårsferie. Eksempelvis vil der, i forbindelse med faget kinesisk, blive lavet måltider, der fokuserer på de mange sunde ingredienser i det kinesiske køkken. Ligeledes introduceres det franske køkken i form af enkle typiske retter men når der læses uddrag af Marcel Prust på sporet af den svundne tid, et rosenflor af purunge piger, hvor madeleinekagen har betydning hele bogen igennem ja så laves der madeleinekager. Også i forbindelse med skolens mange rejseaktiviteter bliver der lagt fokus på praktisk madlavning set under en kosmopolitisk synsvinkel.