Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har Danmark været førende i intensiv opdræt af ørreder og har løbende udviklet nye teknikker til dette formål. De seneste skud indenfor opdrætsteknologien, som f.eks. recirkulerings-konceptet fra modeldambrugene, kan med rette betegnes som højteknologiske, i sammenligning med tidligere tiders opdrætsteknologier. Det kræver mindre knoklearbejde for at producere fiskene. Til gengæld er systemerne og bedrifterne i kraft af deres størrelse noget mere følsomme og det kræver omfattende ekspertise at dimensionere, installere og sikre el-installationerne på lovlig og forsvarlig vis. Når uheldet er ude Når uheldet er ude, kan højteknologi koblet med intensiv drift og større produktivitet vise sig at være en dyr cocktail: et uforudset svigt i el- eller alarmsystemet kan på ganske kort tid medføre tabet af mange tons fisk. Så der kan være god grund til at stoppe op og spørge: Hvordan står det til med sikring af de tekniske installationer? Strømsvigt kan hidrøre fra driftsforstyrrelser fra elværket, fra lynnedslag på anlægget eller fra driftssvigt på anlægget. Det kan give ro i sindet at have installeret nødstrømsanlæg og alarmer og udføre manuelle og visuelle rutine-check men er du nu sikker på, at de virker og at du kan nå at reagere i tide? Og hvordan med de enkelte komponenter i installationerne, de kan også svigte kan der være defekter i overspændingsbeskyttelsen, forkert jording, korrosion Hvad nu, hvis uheldet er ude og du med ekstra omhu og omtanke kunne have forhindret ulykken i at indtræffe? Risikovurdering Der er tale om ret specielle forhold og krav som der skal tages højde for ude på dambrugene, for at kunne vurdere, om risikoen virkelig er skåret ned til et acceptabelt Page 1 of 5
niveau, eller om der rent faktisk er tale om en falsk tryghed, fordi nogen komponenter uanset god vilje og omhu fra dambrugerens eller el-installatørens side - ikke fungerer som påtænkt. Den overordnede udfordring er at driften vurderes bagudrettet og dermed altså alene er en konstatering af hvordan det er gået i en tidligere periode, men hvordan ser den kommende sæson ud med de driftssikkerhedsmæssige briller på? Der findes en metode til beregning af risiko for lynnedslag, men der findes ikke en umiddelbar metode til beregningen/vurdering af eksempelvis koblingstransienter, så hvad gør vi her? Yderligere findes der en metode for beregning af om et specifikt anlæg har et beskyttelsesniveau, som svarer til de værdier, man forsøger at beskytte. Lyn hyppigheden I Danmark er ikke blandt den højeste i verden, men en risikovurderingsberegning vil altid være relevant at få foretaget når der er tale om kritisk produktion i kombination med store værdier. En installationsgennemgang kunne dog nok være den rigtigste start. 100% driftssikkerhed betyder, at anlægget kører uden forstyrrelser alle 365 dage om året, svarende til 8.760 timer. En driftssikkerhed på 99,9% svarer til at der kan være driftsafbrydelser 8,76 timer om året, og ved 99,0 % svarer det til, at man risikerer at miste driften i hele 87,6 timer. Risiko beregning ift. 100% sikkerhed Dage Timer Minutter 100% normtal 365 8.760 525.600 Driftssikkerhed Mistet drift 99,9999999 0,00 0,00-0,00053 99,9990000 0,00-0,09-5,256 99,9000000-0,365-8,760-525,6 99,0000000-3,65-87,60-5.256 Driftssikkerheden skal selvsagt sættes overfor konsekvenserne af et nedbrud på anlægget, men prøv at overvej, hvad du/i kunne leve med hos jer. Tabellen er venligst stillet til rådighed af Global Lightning Protection Services A/S, DK-7400 Herning, tlf. 70260211, www.glps.dk Page 2 of 5
Et dambrug, som mht. kapacitetsudnyttelsen kører nær bristepunktet i forhold til den oprindelige dimensionering af installationerne, kan ligge i farezonen. Det samme kan gælde slitage eller anlæg, som ved knopskydning har fundet hurtige el-løsninger til, ved f.eks. at koble mere på el-tavlerne end de er beregnet til, ved lidt gør-det-selv ledningsførelse eller ved ubetænksom afdækning af elinstallationerne mod vind og vejr. Risikoen for både driftstab og for personskader som følge af svigende el-sikkerhed ligger på hånden. Hvad kan man gøre for at tjekke, at alt er i orden? En jævnlig test af nøddieselgeneratorer er en god investering af tid, og med jævne mellemrum også en test med belastning, for at sikre sig at generatorerne ikke svigter når uheldet er ude. Man kan aftale med sin elektriker, at han regelmæssigt tjekker og retter op på el-tavler og beskyttelsesudstyr, f.eks. en gang om året. Det kan være med til at sikre, at el-tavlen kan holde til spidsbelastningerne. Tjekliste som øjenåbner Tag elektrikeren med på råd, når du overvejer, hvad der kunne gå galt. Brug evt. den her viste tjekliste, som kan være en øjenåbner i mange henseender f.eks. kan spørgsmålet om korrekt overspændingsbeskyttelse erfaringsmæssigt afføde en del eftertanke, også hos mange elektrikere. Et uvildigt el-check Da elfaget gennem de seneste årtier har gennemgået en markant udvikling, og derfor i nogen grad stiller krav til den traditionelle elektriker om at have en faglig indsigt i alt fra ringeklokker, over edb installationer til højspændingsanlæg, er der behov for elfaglige specialer, da ingen elektriker i dag kan vide alt inden for faget. Page 3 of 5
Derfor kunne en løsning være at tage kontakt til en uvildig konsulentvirksomhed med speciale i el-sikring og få foretaget en egentlig risikoanalyse på de enkelte komponenter af el-sikringssystemerne og de installerede alarmer, der er relateret til den driftsmæssige sikkerhed af anlægget. Og det er hvad ejeren af Christian Jørgensen ApS valgte at gøre da han rettede henvendelse til Global Lightning Protection Services A/S - konsulentvirksomhed fra Herning med speciale i lyn- og transientbeskyttelse, samt risikoanalyse på elektriske anlæg. Ud fra gennemgang af mange elinstallationer kan vi se, at de lokale installatører i bedste mening forsøger at gardere dambrugeren imod elektrisk skade. Det vi oftest ser er, at der bliver valgt forkerte komponenter og disse bliver forkert installeret, og yder derfor ikke den beskyttelse, der var tiltænkt. Desuden er det et stort problem, at mange elinstallationer er så dårligt vedligeholdt som de er. De to første (og nemmeste) skridt dambrugeren kan gøre allerede nu er, at teste sine HFI relæer og derefter lukke lågerne i eltavlerne. Så er de første procent bedre driftsikkerhed allerede i hus udtaler ingeniør Thomas Holm Krogh, fra Global Lightning Protection Services A/S. Christian Jørgensens dambrugsanlæg er af forskellig størrelse, alder og teknisk karakter, svingende fra mindre, traditionelle dambrug til store, højteknologiske dambrug. Det tekniske sikkerhedsmæssige niveau for 6 anlæg blev undersøgt og besigtigelsen resulterede i anbefalinger til, hvad der eventuelt kunne gøres for at øge det sikkerhedsmæssig niveau. - Jeg synes, at vi har et godt samarbejde med vore el-installatører og mener, at vi er godt dækket ind med diverse alarmer og ved, at vi også ved selvsyn hele tiden tjekker op, at alt fungerer som ventet. Idéen med at få foretaget en uvildig besigtigelse og bedømmelse af installationerne har dog ikke ligget mig fjernt, i betragtning af den økonomiske risiko, man som dambruger står overfor, når det sorte uheld skulle være ude. Jeg ved at 100% driftssikkerhed kan man ikke opnå, men ved at reducere risikoen for driftssvigt er der meget at vinde. Det økonomiske tab kan være meget omfattende: investeret tid og penge i fiskene indtil driftssvigtet, salgsværdien af fiskene, og tiden indtil næste hold fiske kan startes op. Page 4 of 5
Besigtigelsesrapport med løsningsforslag - Jeg blev da noget overrasket af nogen af konklusionerne i besigtigelsesrapporten. At der ville være noget at pege fingre ad, undrer ikke. Der kan altid være både slitage og uhensigtsmæssigheder, og en vis risiko har jeg hidtil valgt at acceptere. Som pejlemærke kan jeg sige, at hvis der på mine anlæg i alt kommer mere en 1 alarm 1 gang om ugen, så overskrides min tærskel for, om jeg kan sove trygt om natten. Og egentlige svigt over en længere periode er jo et mareridt, som man helst vil være foruden. Jeg har dog ikke vidst præcist, hvor det kunne gå galt, hvor meget der kunne gå galt men jeg har en klar ide om hvad konsekvenserne kunne være. Med rapporten i hånden, kan jeg se, at ved blot at få gennemført nogen mindre, men for mig ukendte tiltag vedrørende defekte komponenter og mere optimale installationsmetoder kan sikkerheden øges betragteligt. Det er selvfølgelig godt og giver mig en langt større tiltro til de installerede beskyttelsesmæssige foranstaltninger - og dermed tryghed udtaler Christian Jørgensen. Page 5 of 5