Stensvang Plejecenter De faste plejeboliger

Relaterede dokumenter
Tilsynsrapport - endelig

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Stensvang Plejecenter De faste plejepladser

Kløverhaven Plejecenter

Stensvang Plejecenter Aflastningsafdelingen

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Sandbjerg Plejecenter Aflastningsafdelingen

Atriumhave Plejecenter

Sandbjerg Plejecenter Faste plejeboliger

Meta Mariehjemmet Friplejehjem

Kastaniehaven Plejecenter

Hovergården Plejecenter

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2018

Meta Mariehjemmet Friplejehjem

Smidstrupparken Plejecenter

Riis Friplejehjem. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

Riis Friplejehjem. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Bakkeager Plejecenter

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Kommunale tilsyn på plejecentre

Holmegården Plejecenter

Midlertidige pladser Vejle Midtby

Atriumhaven Plejecenter

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Kommunale tilsyn på plejecentre

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Betty Sørensen Parken Plejecenter

Hejlskov Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

Solgaven Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

Plejecenter Smidstrupparken

Rosengården Plejecenter

Bakkegården Plejecenter

Sofiegården Plejecenter

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Kastaniehaven Plejecenter

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2018

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTER 2017

Rosengården Plejecenter

Riis Friplejehjem. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport er udarbejdet af Velfærdsstaben

KOMMUNALE TILSYN PÅ PLEJECENTRE 2018

Stensvang Plejecenter Aflastningsafdelingen

Meta Mariehjemmet Friplejehjem

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Meta Mariehjemmet. Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Højager Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Årsrapport for tilsyn med plejeboliger Vejle Kommune 2016

Bakkeager Plejecenter

Holmegården Plejecenter

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato Slutdato

Hovergården Plejecenter

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Toftegården - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 19. juni 2014 på Toftegården plejecenter.

Uanmeldt tilsyn på Aabybro plejecenter, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 22. december 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Hylleholtcenteret den 18. april 2013

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

TILSYNSRAPPORT. Uanmeldt tilsyn på Kerteminde Kommunes plejecentre 2016

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

Tilsynsrapport Sommersted Plejehjem. 2. Samlet tilsynsresultat for Sommersted Plejehjem.

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter. Nældebjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Ældreområdet Årsrapport for kvalitetstilsyn Plejecentre

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Holmelundsvej

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter. Hedebo Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Tilsyn plejecentrene 2014

Munkensdam - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 21. maj 2014 på Munkensdam plejecenter

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Kongsted Ældrecenter den 22. maj 2013

Kirsebærhaven - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 3. juni 2014 på Kirsebærhaven plejecenter

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Teglgårdsparken - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Lille Glasvej Plejecenter.

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Tilsyn plejecentrene 2015

Tilsynsrapport 2016 Uanmeldt tilsyn på KK plejecenter

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Elim - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 7. oktober 2015 på Elim plejecenter.

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Uanmeldt kommunalt tilsyn i Rosenhaven, Klinkby udført den 30. september 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn

Transkript:

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Stensvang Plejecenter De faste plejeboliger Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge... 3 2. Hvad bliver undersøgt... 3 3. Tilsynet på Stensvang, de fast plejeboliger... 4 4. Beboernes bolig... 4 Meget tilfredse beboere... 4 5. Hjælpen til personlige opgaver... 5 Tilfredse beboere... 5 6. Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Tilfredse beboere... 6 7. Træning i hverdagen... 6 Mest tilfredse beboere... 6 8. Dialogen... 7 Tilfredse med dialogen... 7 9. Beboernes samlede tilfredshed... 8 10. Dialogmøde... 9 Bilag: Begrebsafklaring... 10

3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Stensvang Plejecenter, de faste plejeboliger har den 14. juni 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er generelt tilfredsstillende. Der er generelt overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 10) Trods overvejende tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan personalet styrke en svag beboers selvopfattelse af at være værdifuld og god nok? 2. Hvordan kan en beboers oplevelse af kedsomhed og ensomhed modvirkes? 3. Hvordan udnytter personalet fællesmåltiderne til, at flest mulige beboere oplever en åben, imødekommende og ligeværdig dialog også på tomandshånd? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven, 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden 2014-2017. 2. Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet. 2 3. Tilsynet på Stensvang Tilsynskonsulenten har besøgt begge afdelinger med faste plejeboliger på Stensvang Plejecenter. 5 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 2 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 2 af de 5 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. De 3 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Meget tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 3 af de 5 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er god, god nok, er som den skal være, dejlig, har en passende størrelse, udsigten er god, det er lige ud til naturen. En beboer forklarer: Jeg er taknemmelig for, at jeg har min egen lejlighed. Jeg synes da, at den er hyggelig. Det er en dejlig, lille lejlighed. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser meget tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side 60. 3 I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Tilfredse beboere Alle deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 3 af de 5 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfredse, og 2 beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp. God hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Stensvang ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, god nok, rigtig god hjælp, egentlig god, som regel god. En beboer forklarer, at god hjælp, det betyder meget, når jeg er alene. Beboerne begrunder deres tilfredshed ved at sige om personalet, at de er flinke, rare, gode nok. At hjælperne er flinke, det betyder meget. En beboer forklarer: Vi bliver da hjulpet med det, som er nødvendigt. Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 2 af de 5 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 beboer svarer eksempelvis: Der vil altid kunne være et eller andet. Men jeg kan bare sige det til dem, hvis der er noget. Jeg synes, at det er godt nok her. Tilsynet vurderer denne beboers oplevelse, som en eksemplarisk efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve, at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves. 2 af beboerne vil helst have hjælp fra dem, som de kender. De siger: - Jeg er mest glad for dem, som jeg kender. Det er ikke så godt, når der kommer en fremmed ind ad døren - Vi har så mange udlændinge, dem forstår jeg ikke så godt. For jeg hører ikke så godt, så det kan være ret irriterende, når jeg ikke kan forstå dem. Det er rarest, når det er det faste personale, som kommer. 1 beboer oplever, at der er længe imellem, at de(personalet) kommer. Jeg vil godt have lidt mere hjælp. Centerlederen fortæller ved den opfølgende dialog, at denne beboer dagligt får besøg af sin familie. Beboeren har svært ved at klare for mange indtryk og stimuli og bliver derfor ofte urolig, når beboeren er på fællesarealet. Når beboeren bliver urolig hjælper personalet ofte denne beboer ned i beboerens lejlighed, hvor personalet bliver ved beboeren, indtil beboeren er faldet til ro. Se udviklingspotentialer side 7. Konklusion De deltagende beboere giver udtryk for generel tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger tilfredsstillende.

6 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er generelt tilfredse både med hjælpen til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Stensvang. Rengøring 3 beboere er generelt meget tilfredse, og 2 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til rengøring. Beboerne siger om denne rengøringshjælp, at den er: Pæn, god, 3 beboere fortæller at hjælpen til rengøring er god nok. 1 beboer bemærker: De er så flinke til at gøre hovedrent. De er så gode til at finde nogle gode kræfter til at hjælpe. Tøjvask 2 beboere er meget tilfredse, og 3 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den: er god personalet klarer det. 3 beboere fortæller, at personalet sørger for, at tøjet bliver vasket, det er beboerne godt tilfredse med. Maden 2 beboere er generelt meget tilfredse med maden, og 3 beboere er tilfredse med maden de får serveret på Stensvang Plejecenter. Beboerne beskriver maden som almindelig hverdagsmad. Det er meget forskellig mad. Beboerne vurderer maden til at være god, god nok, rigtig god, smager godt, udmærket mad. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Mest tilfredse beboere 2 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse og 1 beboer er både tilfreds og utilfreds med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. De tilfredse beboere fortæller, at de kan gå til gymnastik, træning, spise sammen med de andre, være med på udflugter, gå ture med husets venner og være med til fester. Om gymnastik og træning, fortæller beboerne, at det er godt, fungerer udmærket, der kommer en fysioterapeut og går med mig, det er jeg glad for.

7 Festerne og udflugterne er ifølge beboerne gode nok. 4 af de 5 medvirkende beboere spiser de fleste måltider sammen i afdelingers spisestue. 3 af de 4 beboere oplever, at fællesskabet omkring måltiderne er godt nok. 1 beboer spiser efter eget ønske sine måltider i egen lejlighed. Beboeren siger: Jeg spiser selv her ved mig selv. Det er helt i orden fra personalet. Tilsynet vurderer denne beboers oplevelse som en efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at beboere selv skal kunne vælge, hvor måltidet indtages. Den delvis tilfredse beboer fortæller: Det er kedeligt, at sidde her alene. Jeg er jo ikke så kvik som de andre, og hører ikke så godt. Det er meget bedre, når vi sidder to, lige som nu. Centerlederen fortæller, at beboeren har svært ved at klare de mange stimuli i samværet med andre beboere. Beboeren bliver ofte urolig, når beboeren opholder sig på fællesarealet. Personalet følger så beboeren ned i sin lejlighed, hvor personalet sidder sammen med beboeren, indtil beboeren er faldet til ro. Tilsynet stiller spørgsmålene, om personalet målrettet kan tilbyde 2 mands samvær til denne beboer ved eksempelvis nogle måltider. Kunne der evt. tilbydes en besøgsven? Er der forsøgt med musikterapi? Kan personalet målrettet styrke denne beboers opfattelse af at føle sig respekteret som menneske? Kan denne beboers oplevelse af kedsomhed og ensomhed modvirkes ved kontakt til dyr eller planter eller andet, som interesserer beboeren? Uviklingspotentialer 1. Hvordan kan personalet styrke denne beboers selvopfattelse af at være værdifuld og god nok? 2. Hvordan kan denne beboers oplevelse af kedsomhed og ensomhed modvirkes? Konklusion Tilsynet vurderer, at de medvirkende beboere overvejende er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles frokost på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Tilfredse med dialogen 3 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse med snakken, de har med personalet. De deltagende beboere beskriver snakken med personalet som eksempelvis pæn, god nok. 1 beboer fortæller, at personalet, de er meget høflige alle sammen og det betyder for beboeren, at jeg er mere glad, fordi de er høflige. 2 andre beboere siger om snakken med personalet: - De snakker pænt til mig, det betyder meget. - De snakker da godt nok. Men jeg vil gerne have, at der er nogen, som snakker til mig

8 Vedrørende den sidste beboerudtalelse fortæller centerlederen, at de flere gange om dagen snakker med denne beboer. Beboeren får også ofte besøg af sin familie. Se udviklingspotentialer side 7 Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles frokost på fællesarealet i en afdeling. Ved det fælles frokostbord sidder der 4 beboere. Der er flere beboere, som er på udflugt denne dag og derfor ikke er med ved den fælles frokost. 1 medarbejder går rundt med pålægsfadet og den enkelte beboer vælger selv, hvilke smørebrød, beboeren vil have. Personalet siger høfligt værsgo, hver gang en beboer har fået serveret de ønskede madder. 1 medarbejder mere kommer til frokostbordet og sætter sig ved siden af den første medarbejder. Den første medarbejder har en del fælles snak med de 4 beboere. Denne medarbejder snakker også med hver af de enkelte beboere, tiltaler dem ved navns nævnelse. Medarbejderen viser, at hun hører på beboernes tanker, og griber de emner, som beboerne bringer på banen. Ved at medarbejderen kommenterer og spørger ind til beboernes frembragte taleemner. Den sidst tilkomne medarbejder siger ikke så meget, men snakker lidt med den beboer, som sidder overfor ved bordet. Dialogen omkring frokostbordet handler om maden, om dagens oplevelser og om en oplevet ferietur. Der bliver også snakket om et smykke, som en af beboerne har på og det fører videre til en snak om ravsmykker. Tilsynet vurderer, at de 2 medarbejdere udnyttede det fælles måltid til at alle tilstedeværende beboere kunne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Personalet viste også anerkendelse og støttende dialog over for de enkelte beboere på en måde, som kunne understøtte hver af beboernes opfattelse af at være værdifuld. Tilsynet undrer sig dog over, at den 2. tilkomne medarbejder sætter sig ved siden af sin kollega, stedet for at sætte sig ved siden af nogle beboere. Således at de 2 medarbejdere derved kunne få flere muligheder for at alle 4 beboere kunne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog også på tomandshånd? Udviklingspotentiale 3. Hvordan udnytter personalet fællesmåltiderne til, at flest mulige beboere oplever en åben, imødekommende og ligeværdig dialog også på tomandshånd? Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at alle de deltagende beboere vurderer at være tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne overvejende meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Stensvang. Alle 5 beboere er tilfredse. 2 af de 5 er endog meget tilfredse. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Stensvang:

9 - Jeg har selv valgt det. Jeg er utrolig glad for at bo her - Det kan godt være lidt ensomt - Det er dejligt - Jeg er godt tilfreds - Jeg tror ikke, jeg kan få det meget bedre nogen andre steder Konklusion Beboerne er generelt tilfredse med at bo på Stensvang. 10. Dialogmøde Da centerlederen ikke er til stede på plejecenteret på tilsynsdagen, har tilsynet efter tilsynsbesøget afholdt en opfølgende dialogsamtale med centerlederen. Centerlederens kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

10 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune 2014-2017, er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden

11 Personlige opgaver 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn 2014-2017 spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012. Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

12 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser 2014-2017 menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

13

14 Tilsynsrapport for Stensvang Plejecenter. De faste plejeboliger Kommunale tilsyn på plejecentre 2016. Vejle Kommune