Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger:



Relaterede dokumenter
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Kursus i hæmatologi og immunologi

Skriftlig reeksamen august 2017

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig reeksamen august 2017

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen april 2017

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Skriftlig eksamen juni 2018

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Immunologi. AMU kursus

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår ECTS)

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Titel: Donorudvælgelse

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

mig og mit immunsystem

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Skriftlig eksamen juni 2018

HVAD BESTÅR BLODET AF?

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Skriftlig eksamen april 2017

Immunologi- det store overblik

Skriftlig eksamen juni 2018

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

Thomas Feld Biologi

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Basic statistics for experimental medical researchers

Mikrobiologi Hånden på hjertet

ZCD Anatomi og Fysiologi

Biologien bag epidemien

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Studieaktiviteter for modul 10 Bioanalytikeruddannelsen. Immunkemiske analyser Gælder for SB513

Undervisningsbeskrivelse

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

It is not allowed to bring books and notes. Answers can be written in English or Danish.

ME naturvidenskabeligt set

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Forløbsplan for Humanvidenskab

Immunisering i svangerskabet

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&


Studieaktiviteter for modul 10 Bioanalytikeruddannelsen. Immunkemiske analyser Gælder for SB514

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Titel: Ernæring og fordøjelsessystemet II

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Studieplan Humanbiologi Semester 1

Measuring Evolution of Populations

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

ECE 551: Digital System * Design & Synthesis Lecture Set 5

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1,

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Bilag A Ordforklaringer

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Hvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Transkript:

Semester/Modul: 2. sem./2.2 Godkendt af studienævn: 2015 Omfang: 6 + 2ECTS laboratorieøvelser Titel: Det hæmatologiske system og immunsystemet Ansvarlig/koordinator: Ralf Agger Eksamensform: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio. Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger: Anbefalet pensumdækkende litteratur: Litteratur er nedenfor angivet i relation til hver forelæsning. Case-arbejde, uge 1 Virtuelle patienter: Enid Nesbitt, Maria Spiridou Niall Cohen F1. Blodet og de røde blodlegemer (Ralf Agger) Gør rede for blodets overordnede funktioner Gør rede for blodplasmas produktion, hovedkomponenter og deres funktioner. Skitsér de forskellige blodcellers udvikling, hvor den foregår, og hvordan den kontrolleres. Gør rede for erythrocyttens karakteristika, funktion og livscyklus Angiv den omtrentlige intravaskulære levetid for røde blodlegemer og blodplader. Gør overordnet rede for hæmoglobins opbygning og funktion Opsummér de normale kontrolprocesser, som regulerer produktionen af røde blodlegemer. Anbefalet læsning: Læs generelt om blodplasma, blodets overordnede funktioner, erythrocytter, blodplader og hæmoglobin i jeres biokemi-, fysiologi- og histologibog. F2. Anæmi 1 (Ralf Agger) Forklar ordet anæmi, og beskriv de mekanismer, der ligger bag ved udviklingen af anæmi. Opsummér hvorledes patienter med anæmi præsenterer sig klinisk. Forklar, hvorledes anæmier kan klassificeres på basis af erythrocytternes størrelse, og nævn de almindelige årsager til mikrocytær, normocytær og makrocytær anæmi. Opsummér rollerne for jern, B12-vitamin og folsyre i hæmopoiesen, og gør for hvert enkelt af disse stoffer rede for, i hvilke fødevarer de findes, hvorledes optagelsen i kroppen foregår, og hvad hovedårsagerne er til, at mangel på disse stoffer kan opstå 1

Anbefalet læsning: ABC of Clinical Haematology 3rd ed. Chapter 1: Drew Provan: Iron Deficiency Anaemia ABC of Clinical Haematology 3rd ed. Chapter 2: Victor Hoffbrand, Drew Provan: Macrocytic Anaemias (ABC of Clinical Haematology 3rd ed. kan læses og downloades gratis kapitelvis via AUB) I kan også læse om anæmi i flere af jeres lærebøger, bl.a. fysiologibogen. Der findes også masser af lødig info på nettet, eksempelvis http://en.wikipedia.org/wiki/anemia. F3. Anæmi 2, hæmoglobulinopatier (Ralf Agger) Forklar kort årsagerne til talassæmi og seglcelleanæmi Skitsér disse sygdommes globale udbredelse Beskriv de genetiske forhold ved talassæmi og seglcelleanæmi Opsummér de sociale, personlige og familiære konsekvenser af disse sygdomme Gør rede for sammenhængen mellem etnicitet og talassæmi og seglcelleanæmi Anbefalet læsning: ABC of Clinical Haematology 3rd ed. Chapter 3: David J Weatherall: The Hereditary Anaemias I kan også læse om hæmoglobulinopatierne (talassæmi og seglecelleanæmi) i flere af jeres lærebøger bl.a. genetikbogen. Se også på nettet: http://en.wikipedia.org/wiki/sickle_cell_anemia og http://en.wikipedia.org/wiki/thalassaemia F4 Koagulationssystemet (Trine Fink) Beskriv de normale hæmostatiske mekanismer og hvorledes de testes med laboratorieundersøgelser. Giv eksempler på erhvervede og medfødte (genetiske) sygdomme i koagulationssystemet og nævn de kliniske træk, som adskiller blødning på grund af trombocytopeni fra blødning på grund af sygdomme i koagulationssystemet. Forklar virkemåden for de følgende antikoagulanser: Aspirin, heparin, warfarin and thrombin inhibitorer. Anbefalet læsning: Baynes: Hemostasis and thrombosis eller Marks : kap 45 eller Borup: Hæmostase, kap. 46 Guyton: Hemostasis and blood coagulation eller Sand: Blodet Basal og klinisk farmakologi: Antitrombotisk behandling 2

Caselæringsmål vedr. erytrocytter, anæmier og koagulationssystemet Med til pensum hører følgende læringsmål vedrørende cases om erythrocytter, anæmier og koagulation. Læringsmål, der dækker disse emner, skulle være opnået i casebehandlingen: Summarise the life cycle of blood cells, including the roles of the bone marrow, spleen and reticuloendothelial system Summarise the physiology of iron metabolism and transport Describe the macroscopic anatomy of the spleen (systematic description of the organ, its location and relationships) Recognise the terms commonly used in describing abnormalities in blood counts and films and explain what they mean Outline the normal control of bone marrow function, and the consequence of failure Describe the physiology of B12 and folate absorption and metabolism in the formation of the blood and how this may be disturbed Outline the pharmacology of B12 and folate supplementation Outline the structure of haemoglobin including the various isoforms, and the dependence of haemoglobin synthesis on a source of iron Outline the common genetic anaemias (thalassemia, sickle cell) Discuss what is meant by risk, and compare relative and absolute measures of risk Outline the pharmacology of iron supplementation Summarise the likely causes and consequences of microcytic anaemia List the data routinely provided on a full blood count, explaining abbreviations commonly used and the units of measurement. Explain the significance of the reference ranges normally quoted, and indicate which values differ between males and females, or with age. Assess whether a blood test is normal or abnormal. Describe the normal physiology of blood clotting Describe routine tests of the clotting mechanism Describe the main pharmacological approaches to anticoagulant therapy F5. Immunsystemets erkendelse af verden (Ralf Agger) Gør rede for hvad der forstås ved medfødt og erhvervet (adaptivt) immunforsvar Gør kort rede for hvorledes det innate immunsystem genkender verden. Oprids kort funktionen af Toll-lignende receptorer Forklar hvad en epitop er og gør rede for forskellen mellem B- og T-celle epitoper Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 1 Immunitet og Kapitel 2 Immunsystemets genkendelse af omverdenen. F6. Innat immunitet: de humorale komponenter (Ralf Agger) Definér komplementsystemet, opsummér dets vigtigste funktioner Tegn et simpelt diagram over komplementsystemets aktiveringsveje. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 3 Innat immunitet: de humorale komponenter. 3

Case-arbejde, uge 2 Virtuelle patienter: Margaret Little George Marshall Horace Stafford F7. Innat immunitet: de cellulære komponenter (Ralf Agger) Oprids fænotype og funktion for de forskellige celletyper involveret i medfødt immunitet. Gør rede for de grundlæggende processer i fagocytose. Oprids de intracellulære processer, der følger efter fagocytose af en bakterie, og de efterfølgende mulige resultater. Gør rede for, hvorledes NK-celler dræber eksempelvis virus-inficerede celler Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 4 Innat immunitet: de cellulære komponenter. F8. Inflammation (Ralf Agger) Oprids kortfattet den serie af begivenheder, som er involveret i et inflammatorisk repons. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 5 Inflammation. Studiesalsøvelser. Modul 2.2-1 (Ralf Agger) Efter denne workshop skulle du kunne: Opsummere de vigtigste karakteristika ved innat og adaptiv immunitet Kigge nærmere på, hvorledes det innate immunsystems celler genkender invaderende mikroorganismer Rekapitulere, hvorledes komplementsystemet kan igangsættes af en mikroorganisme, - i fravær af antistoffer, og når antistoffer er til stede Opsummere hvorledes fagocytter finder, optager og nedbryder mikroorganismer F9. Adaptiv immunitet struktur og genetik af immunsystemets specifikke genkendelsesmolekyler (Ralf Agger) Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, et IgG-molekyle, og identificér de antigen-bindende områder, samt Fab- og Fc-delene af molekylet. Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, B-cellereceptoren (BCR) Gør rede for den genetiske baggrund for den store diversitet af antigen-specificiteter, der findes blandt BCR og antistoffer hos et individ. 4

Nævn de vigtigste immunglobulin-klasser hos mennesket. Beskriv deres funktioner og relatér funktionen til de enkelte immunglobulinklassers struktur. Beskriv, ved hjælp af et simpelt diagram, T-cellereceptoren (TCR) og identificer de dele, som binder til antigent peptid og MHC molekyle. Gør rede for den genetiske baggrund for den store diversitet af TCR-specificiteter, der findes hos et individ. Beskriv kort strukturen af major histocompatibility complex (MHC) klasse I and klasse II molekyler og opsummér hvilke celler, der udtrykker dem. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 6 Adaptiv immunitet struktur og genetik af immunsystemets specifikke genkendelsesmolekyler F10. Det adaptive immunsystem aktivering af T-lymfocytter (Ralf Agger) Skitsér de forskellige subpopulationer af T-celler med hensyn til fænotype og funktion. Giv eksempler på antigenpræsenterende celler og angiv, hvor de findes. Gør rede for aktiveringen af Th og Tc, herunder de vigtigste molekylære interaktioner. Skitsér funktionen for subpopulationerne Th1, Th2, Th17 og Treg. Gør rede for hvorledes Tc dræber eksempelvis virus-inficerede celler Forklar kort, hvad der forstås ved begrebet memory-celler Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 7 Det adaptive immunsystem aktivering af T-lymfocytter. NB: Faktaboks 7.1 kan evt. overspringes (er ikke pensum). F11. Det adaptive immunsystem aktivering af B-lymfocytter (Ralf Agger) Beskriv B-cellernes aktivering ved T-celle-afhængige antigener herunder de vigtigste molekylære interaktioner. Forklar kort, hvorledes T-celle-uafhængige antigener kan aktivere B-celler. Gør kort rede for B-cellernes differentiering til plasmaceller, og for hvorledes T-celler kan influere på denne proces. Opsummér ændringerne i antistofsvaret fra et primært til et sekundært svar, og skitsér den cellulære og genetiske baggrund for disse ændringer. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 8 Det adaptive immunsystem aktivering af B-lymfocytter. (NB: Faktaboks 8.1 kan evt. overspringes (er ikke pensum)). F12. Immunsystemets væv, organer og kommunikation (Ralf Agger) Nævn de primære og de sekundære lymfoide organer, og gør rede for de grundlæggende forskelle imellem dem. Tegn et simpelt diagram, som viser strukturen af en lymfeknude med angivelse af placeringen af B- og T-celleområder. Forklar lymfocytternes migration fra blodet ind i lymfeknuden og tilbage til blodet igen. 5

Forklar hvad der sker, hvis henholdsvis en T-celle og en B-celle møder sit antigen og aktiveres i lymfeknuden. Forklar, hvor i kroppen fagocyterende og antigenpræsenterende celler i særlig grad befinder sig. Skitsér hvorledes lymfesystemet er organiseret i kroppen og gøre rede for lymfocytternes cirkulation Beskriv cytokiners generelle egenskaber. Nævn et proinflammatorisk og et antiinflammatorisk cytokin Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 9 Immunsystemets væv leukocytternes trafik og kommunikation. F13. Slimhindeimmunitet, fostre og nyfødte immunitet og immunresponset ved infektion (Ralf Agger) Beskriv kort, hvorledes slimhinderne forsvares mod infektioner Gør kort rede for nyfødtes immunbeskyttelse Beskriv, hvorledes det medfødte og det erhvervede immunforsvar samarbejder i bekæmpelsen af o 1) bakterielle infektioner o 2) virale infektioner o 3) parasitære infektioner Gør overordnet rede for hygiejnehypotesen Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 10 Slimhindeimmunitet og immunitet hos fostre og nyfødte. (NB: Der vil ikke blive stillet spørgsmål i de specifikke immunologiske forhold i tarmen (dvs fra og med Faktaboks 10.1 og afsnittet "Lymfocytmigration i tarmen" side 228 til og med "Tarmens specifikke immunsuppression" side 233) da dette behandles på 5. semester. Siderne kan dog med fordel gennemlæses). Kapitel 11 Immunitet ved infektion. F14. Hypersensibilitet (Ralf Agger) Gør rede for hvorledes type I allergier diagnosticeres. Gør rede for anafylaktisk chok og hvorledes det behandles. Gør rede for begrebet atopi, og nævn de atopiske sygdomme Nævn de fire typer af overfølsomhedsreaktioner. Beskriv, for hver type af overfølsomhedsreaktioner, de mekanismer, som forårsager vævsskaden, og giv et eksempel på et klinisk sygdomsbillede, som resulterer fra reaktionen. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 13 Immunologiske overfølsomhedsreaktioner (hypersensibilitet). Case-arbejde, uge 3 Virtuelle patienter: 6

Abena Naylor Enid Nesbitt Harry Flemming F15. Tolerans og autoimmunitet (Ralf Agger) Beskriv de mekanismer som medvirker til opretholdelse af tolerans Skitsér de genetiske og miljømæssige faktorer, der er involveret i udviklingen af autoimmunitet Giv eksempler på autoimmune sygdomme, som skyldes antistoffer, immunkomplekser og T-celler. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 14 Tolerans og autoimmunitet F16. Transfusion og transplantation (Ralf Agger) Forklar den molekylære og genetiske basis for AB0 og Rhesus antigenerne, og gør rede for deres betydning i forbindelse med blodtransfusion Gør rede for de processer, der leder til den hæmolytiske krise (type II reaktion) ved transplantion af AB0-uforligeligt blod. Beskriv de forholdsregler, som tages for at undgå transfusionsrelaterede komplikationer. Opsummér de grundlæggende årsager til akut og hyperakut transplantatafstødning. Forklar begreberne auto-, iso-, allo- og xenotransplantation Beskriv vævstypeantigenerne (HLA) hos mennesket, skitsér deres nedarvning og opsummér vævstypning Beskriv direkte og indirekte præsentation af histokompatibibilitetsantigener ved transplantationsreaktioner Skitser hvorledes afstødningsreaktioner kontrolleres hos den transplanterede patient. Diskutér de etiske dilemmaer associeret med transplantation. Evaluér udgifter og gevinster ved transplantation. Skitsér de nationale og internationale aspekter af transplantation og donation. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: (NB Kapitel 15 "Vaccination" springes over; emnet vaccination behandles på 5. semester). Kapitel 16 Transfusion Kapitel 17 Transplantation. Case-arbejde, uge 3 Virtuelle patienter: Abena Naylor Enid Nesbitt Harry Flemming 7

F17. Immundefekter og immunterapi (Ralf Agger) Nævn en type primær immundefekt i det innate immunsystem. Nævn en type primær immundefekt i det adaptive immunsystem. Nævn et eksempel på en sekundær immundefekt. Forklar kort, hvordan HIV infektion med tiden fremkalder en immundefekt og hvorledes denne udvikling afspejler sig i blodets indhold af T-lymfocytter. Giv eksempler på immunterapi med brug af polyklonale og monoklonale antistoffer. Hvad er effekten af indgift af monoklonale antistoffer mod TNF-α, og hvilke patienter kan have gavn denne behandling? Nævn et eksempel på et lægemiddel, som hæmmer T-cellers cytokinproduktion. Anbefalet læsning i Agger et al. "Immunologi", Munksgaard 2011: Kapitel 12 Immundefekter. Kapitel 18 Immunterapi: Kun fra og med side 369 til og med afsnittet om TNF-α-hæmmere, side 380 samt det lille afsnit om Sirolimus på side 381.(NB Tabel 18.1 og 18.2 skal ikke kunnes i detaljer) Laboratoriekursus i Medicinsk Immunologi (Ralf Agger) Genkende de forskellige typer af blodceller, som de præsenterer sig i et May-Grünwald/Giemsafarvet udstrygningspræparat. Kunne gøre rede for den udførte øvelse om bestemmelse af T- og B-celler i blod vha flowcytometri Kunne gøre rede for den udførte øvelse om bestemmelse af fagocyterende celler i blodet vha flowcytometri Kunne gøre rede for de grundlæggende principper i flowcytometri Studiesalsøvelser. Modul 2.2-2 (Ralf Agger) Efter denne workshop skulle du kunne: Angive celletyperne i perifert blod, deres forholdsmæssige antal og skitsér deres funktioner. Nævne de vigtigste overflademolekyler, som karakteriserer B-, Th-, Tc- og NK-celler Demonstrere, ved hjælp af modeller eller plancher, lymfesystemets overordnede forløb. Forudsige lokaliseringen af de lymfeknuder, som sandsynligvis vil blive involveret ved en infektion af væv i et givet område af kroppen. Tegne en skitse af antigenpræsentationen med angivelse af de vigtigste molekylære interaktioner under 1) aktiveringen af en naiv CD4+ T-celle på en antigen-præsenterende dendritisk celle, og 2) en CD8+ cytotoksisk T-celles drab på en virusinficeret kropscelle. Opsummere aktiveringen af B-celler. Nævne immunglobulinklasserne hos mennesket og opsummere deres dannelse (klasseskift) og deres funktioner. Gøre rede for ELISA-metoden og giv eksempler på dens anvendelse* Gøre rede for SDS-PAGE og immunblotting* *vær opmærksom på, at man kan læse om disse metoder i lærebogen, kapitel 20 8

F18. Pharmacology of anti-inflammatories and immune suppression (Dejan Ristic - in English) Summarise the role of arachidonate metabolites as mediators of inflammation and the position of cyclo-oxygenase enzymes in the pathway for their synthesis. List three major types of effect of non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) and relate these to their action as cyclo-oxygenase inhibitors. Summarise and account for the most common unwanted effects of NSAIDs. Account for the anti-inflammatory and immunosuppressive actions of glucocorticoids, and summarise their major unwanted effects and how these can be minimised. Give examples of other drugs (besides NSAIDs and glucocorticoids) used in specific conditions as anti-inflammatory or immunosuppressive Anbefalet læsning: Basal and Klinisk Farmakologi, Kampmann: NSAIDs: chapt. 37+48 Glucocorticoids: chapt. 17, p.233; chapt. 26, p.362; chapt. 29, p.391-393; chapt. 48, p.571; chapt. 61, p.695 eller Basic and Clinical Pharmacology, B.G. Katzung: NSAIDs: chapt. 18; chapt. 36, p.573-583; chapt. 34, p.553-554; Glucocorticoids: chapt. 39, p.635-647; chapt. 56, p.916-920 Caselæringsmål vedr. immunologi Med til pensum hører følgende læringsmål vedrørende cases i immunologi. Læringsmål, der dækker disse emner, skulle være opnået i casebehandlingen: Discuss a doctor s duty of confidentiality to a patient, and the circumstances where it might be broken Discuss the nature of informed consent when considering making tests for devastating conditions, e.g. the importance of prior discussion with the patient and provision of access to counselling services Outline the drug types available for allergic and inflammatory reactions Summarise the approaches taken for a patient with an anaphylactic reaction Summarise the use of immunosuppressive drug therapy in transplant surgery Explain the use of passive immunisation as a therapy Describe the stimulation of B cells to divide and secrete antibody during the immune response to a foreign soluble antigen (e.g. tetanus toxoid) Distinguish the patterns of antibody production during primary and secondary immune responses Outline the nature of autoantibodies and the way they may cause disease Describe the typical reaction to a wasp sting (including cellular and tissue processes) and the consequences in an individual with an allergy to wasp venom Explain why individuals do not normally develop immune responses to self antigens. 9

Describe the principles of an ELISA test, and how it is used in the contest of screening for antibodies against HIV Describe the principles of Western Blotting, and how it is used in the context of screening for antibodies against HIV Explain which factors determine whether an organ from a potential donor is suitable for a given recipient. Briefly describe the immune mechanisms of graft rejection and the factors involved in its development. Discuss the problems of transplantation in relation to supply of matched organs and other resources Describe the consequences for patient and carers of long term immunosuppressive therapy following transplant surgery Briefly revise the symptoms and signs of inflammation in the context of understanding the body s innate immune response Give examples of diseases resulting from autoimmunity, and explain the multisystem consequences Discuss the possible consequences to the patient s normal defences against infection of acquired immune deficiency (reduction in CD4 cells) 10