Titel: Donorudvælgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Donorudvælgelse"

Transkript

1 Instruksbog Område: Emne: Donor Titel: Donorudvælgelse Forfatter: Niels Jacobsen Gitte Olesen Godkendt af: Faste læger i allogen transplantationsgruppe Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: April 1993 (NJ) Rev. sept (NJ) Revideret: (GO) Revideres: Donorudvælgelse Indhold A. Donormuligheder og celleprodukt B. Vævstyper og terminologi C. Betydning af HLA uforlig, HLA-antistoffer og crossmatch. D. Algoritme til donorudvælgelse E. Sekundære udvælgelses kriterier F. Valg af navlesnorsblod til børn og voksne Donormuligheder og celleprodukt Donor kan være en HLA-identisk søskende, evt. en syngen søskende, eller en alternativ donor. Ved alternativ donor forstås en ubeslægtet donor eller et haploidentisk familiemedlem. Følgende krav stilles til donor: 1) Donor skal afgive informeret samtykke, om nødvendigt ved stedfortræder. I forbindelse med donation fra børn skal forældrene give tilladelse, og der skal om muligt være accept fra barnet. 2) Der må ikke foreligge en tilstand, der medfører øget risiko for donor i forbindelse med høst af knoglemarv eller perifere stamceller. 3) Donoralder (aldersgrænse er ikke skarpt defineret): HLA identisk søskende donor: Ikke over ca. 70 år. Nedre aldersgrænse for donation af knoglemarvsstamceller er sædvanligvis 1 år. For høst af perifere stamceller på børn skal proceduren kunne gennemføres uden anlæggelse af et centralt venekatheter, hvilket typisk ikke kan ske før efter 10 årsalderen. Alternativ donor: Aldersgrænse bestemt af donorregister. I almindelighed er øverste aldersgrænse år. 4) Det er en betingelse, at donor ikke har en sygdom, der kan overføres til patienten i forbindelse med transplantation, herunder neoplastisk sygdom, væsentlig autoimmun sygdom, immundefekt eller infektion. Donor må ikke tidligere have modtaget cytotoksisk kemoterapi. Celleprodukt kan være knoglemarvsceller, perifere stamceller eller navlesnorsblod. Vævstyper og terminologi Ved valg af donor lægges vægt på, at der er vævstype match på klasse I vævstyperne HLA-A, -B og C samt på klasse II vævstyperne HLA-DRB1 og DQB1. For hvert af de 5 loci findes et stort antal alleler, som koder for forskellige vævstypemolekyler. Vævstypeforskelle mellem to individer skyldes, at de indbyrdes har forskellige alleler på samme locus. Når donorkilde er blod fra navlesnor, er det graden af vævstype match på kun HLA-A, -B og DRB1, der er afgørende. Vævstyper kan analyseres på antigen- og på allel-niveau svarende til hhv. low og high resolution niveau: Donorudvælgelse Side 1 af 5

2 Instruksbog Antigen/Low resolution niveau. Opdeler vævstyperne i grupper af familier, der historisk blev identificeret med serologisk teknik, hvor et panel af HLA antistoffer skelnede mellem forskellige antigener. En antigen type angives med to cifre f.eks. HLA-A*01 og HLA-B*15, hvor et eksempel på antigen uforlig vil være: Donor HLA-A*01 og patient HLA-A*02 Allel/High resolution niveau undersøges med PCR teknik. Herved kan der for hvert af de serologisk definerede antigener afdækkes alleler på genniveau, der koder for vævstypemolekyler, som ikke kan skelnes fra hinanden med serologisk teknik, men som alligevel er forskellige med hensyn til det repertoire af peptider, de kan præsentere for immunkompetente T-celler. Disse forskelle kan således være biologisk betydningsfulde i transplantationssituationer. En allel type angives med fire cifre f.eks HLA-A*02:01 og HLA-B*15:04 og et eksempel på allel uforlig vil være: Donor HLA-A*02:01 og patient HLA-A*02:05. De to første af de pågældende 4 cifre refererer til de serologisk definerede typer, hvorfor der i det anførte eksempel er forlig på antigenniveau (begge er HLA-A*02). Ved en 10/10 allel forligelig donor forstås en donor, der er identisk med patienten på high resolution niveau for HLA-A, -B, -C, -DRB1 og DQB1 (svarende til i alt 10 alleler). Ved en 9/10 allel forligelig donor forstås en donor, der er identisk med patienten på 9 af de 10 alleler, men forskellig fra patienten på 1 allel. Betydning af HLA uforlig, HLA-antistoffer og crossmatch Betydningen af HLA uforlig er primært undersøgt i forbindelse med myeloablativ HCT. Generelt gælder at risiko for rejektion, graft versus host (GvH) reaktion og transplantations relateret mortalitet (TRM) øges med antal af uforlig. I tilfælde af uforlig på i ét locus, både på antigen- og allel niveau, tåles mismatch på HLA-B og -C bedre end mismatch på HLA-A og -DRB1. Det er omdiskuteret, om et isoleret antigeneller allel mismatch på HLA-DQB1 har nogen betydning. Allel uforlig i kun ét locus medfører i almindelighed ikke øget rejektionsrisiko, medmindre patienten er homozygot og donor er heterozygot på det pågældende locus. (Eksempel: Donor HLA-A*02:01,02:05, patient HLA-A*02:01,02:01. Der foreligger i dette tilfælde uforlig i rejektionsretningen, i eksemplet HLA-A*02:05, men forlig i GvH retningen). Allel uforlig på både klasse I og klasse II skal undgås idet det medfører særlig stor risiko for rejektion eller GvH. Patienten kan have HLA-antistoffer, dvs. antistoffer rettet mod donor HLA-antigener. Dette øger risikoen for rejektion betydeligt. HLA-antistoffer kan opstå som følge af blodtransfusion og svangerskab. I tilfælde af en ubeslægtet donor, uafhængigt af grad af vævstype match, skal der altid udføres en crossmatch. Her undersøges om patient serum reagerer med donors lymfocytter. Denne test skal være negativ og undersøgt indenfor en måned forud transplantationen. Cross-match kan være positiv på grund af kulde-antistoffer, der i modsætning til førnævnte antistoffer ikke er rettet imod HLA. Kuldeantistoffer har ikke selvstændig betydning i transplantationssammenhæng og kontraindicerer ikke, at den pågældende donor anvendes. Hvis der anvendes navlesnorsblod undersøges patientens serum for HLA-antistoffer vha. en Luminex test. Herved testes om der er antistoffer hos patienten rettet mod de specifikke HLA I og II antigener, som præsenteres på udvalgte navlesnorsprodukt. Luminex testen skal være negativ. Hvis testen er positiv, skal der såvidt muligt findes en anden donor. Donorudvælgelse Side 2 af 5

3 Instruksbog Algoritme til donorudvælgelse Myeloablativ konditionering 1.valg: HLA identisk søskende donor. Evt. syngen donor ved ikke malign sygdom. 2.valg: 10/10 allel forligelig ubeslægtet donor. 3.valg: 9/10 allel forligelig ubeslægtet donor. Her foretrækkes, at patienten ikke er homozygot, samtidig med at donor er heterozygot på det locus, hvor der er uforlig. Mismatch på HLA-DRQ1, dernæst -B og -C foretrækkes frem for mismatch på HLA-A og DRB1. 4.valg: 2 uforlig på allel niveau, hvor der lægges vægt på, at der ikke er uforlig for både HLA klasse I og klasse II, eller 1 antigen uforlig, hvor antigen uforlig på HLA-DRQ1 foretrækkes, eller Navlesnorsblod, hvis høj grad af match og mange celler (se nedenstående). 5.valg: Navlesnorsblod. Non-myeloablativ konditionering 1.valg: HLA identisk søskende donor. Syngen donor kan ikke anvendes, da syngen donor ikke udløser graft-versus-leukæmi reaktion. 2.valg: 10/10 allel forligelig ubeslægtet donor. 3.valg: 9/10 allel forligelig ubeslægtet donor. Patienten må i dette tilfælde ikke være homozygot, samtidig med at donor er heterozygot på samme locus. 4.valg: Navlesnorsblod. Ved en myeloablativ konditionering kan celleproduktet være knoglemarv eller perifere stamceller. Til børn anvendes primært knoglemarvsstamceller. Prioriteringen afhænger af sygdom og sygdomsstadie (se afsnit 3.2.1). Ved non-myeloablativ konditionering anvendes kun perifere stamceller. Sekundære udvælgelseskriterier (prioriteret rækkefølge) 1. Mandlig donor foretrækkes til mandlig patient 2. Ikke-alloimmuniseret donor foretrækkes. (alloimmunisering: Tidligere graviditet eller blodtransfusion) 3. CMV negativ donor foretrækkes til CMV negativ patient. CMV positiv donor foretrækkes til CMV positiv patient. 4. Yngre donor foretrækkes. 5. Donor skal have passende størrelse i relation til patienten. 6. AB0 forlig. Valg af navlesnorsblod: Valg af navlesnorsblod baseres på det totale antal nukleære celler (TNC) i det kryopreserverede produkt og grad af vævstype match på HLA-A, B antigen- og DRB1 allel-niveau. Donorudvælgelse Side 3 af 5

4 Instruksbog Til børn: Donor kan være en HLA identisk søskende eller en ubeslægtet donor. Når der udvælges alternativ donor gælder, at jo mere HLA uforlig der er mellem donor og patient, desto større skal celledosis være. Især ved malign sygdom er det vigtigt med et højt celletal. Ved HLA typning bestemmes sædvanligvis følgende kun 6 alleler, som alle vægtes ens: Følgende krav stilles til celletal ved forskellige grader af uforlig: AB-DRB1 forligelighed Mindste acceptable dosis mononucleære celler pr kg patientvægt 6/6 forlig 3,0 x /6 forlig 3,5 x /6 forlig 5,0 x 10 7 Til Voksne: Der kræves 4/6 loci forlig mellem patient og navlesnorsblod. I tilfælde af at recipient skal have blod fra to navlesnore, skal de indbyrdes også matche 4/6. De indbyrdes 4/6 match behøver ikke nødvendigvis at være de samme match som til patients vævstype. Valg i prioteret rækkefølge: 1. Blod fra enkelt 6/6 match navlesnor med 3.0 x 10 7 TNC / recipient kg 2. Blod fra enkelt 5/6 match navlesnor med 4.0 x 10 7 TNC / recipient kg 3. Blod fra to navlesnore: Hver navlesnor skal indeholde 1.5 x 10 7 TNC / recipient kg Unit 1: Vælg unit med fleste HLA match ud fra units med doser 1.5 x 10 7 TNC recipient kg Unit 2: Vælg unit med fleste HLA match ud fra de tilbageværende units med doser 1.5 x 10 7 TNC / recipient kg, med mindre der er en unit med 1 antigen dårligere match, som indeholder en celle dosis som er dobbelt så stor end den units med det bedre match. Yderligere udvælgelses kriterier: 1,5 x 10 7 TNC re- Hvis der er flere navlesnore med samme grad af HLA match til recipient og med cipient kg prioteres som følger: 1. prioritet: Flest antal TNC 2. prioritet: Hvis CD34+ tælling foreligger, og der findes to navlesnore med samme HLA match og samme TNC dosis ( 0.3 x 10 7 /kg), vælges den navlesnor med det største antal CD34+ celler. Hvis CD34 tallet ikke fremgår, kan det evt. efterspørges. 3. prioritet: Indenfor samme grad af HLA match og samme indhold af TNC dosis ( 0.3 x 10 7 /kg) har match af DRB1 største prioritet. Vejledende kommentarer: Blod fra en navlesnor med 5/6 match, hvor donor er homozygot i det mismatchede locus bør foretrækkes fremfor blod fra en navlesnor med et 5/6 match i begge retninger. (Eksempel: Hvis en patient har type HLA A01/A02 og der foreligger blod fra to 5/6 match mulige navlesnore, hvor den ene unit har type HLA A01/A03 og den anden HLA A01/A01, vælges det navlesnorsblod med HLA A01/A01). Det samme forhold gælder også blod fra en 4/6 mismatched navlesnor. Donorudvælgelse Side 4 af 5

5 Instruksbog Referencer Petersdorf EW et al: The significance of HLA-DRB1 matching on clinical outcome after HLA-A, B, DR identical unrelated marrow transplantation. Blood 86: , Petersdorf EW et al: Definition of HLA-DQ as a transplantation antigen. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 93: , Sasazuki T et al: Effect of matching of Class I HLA alleles on clinical outcome after transplantation of hematopoietic stem cells from unrelated donors. NEJM 339: , Petersdorf EW et al: Major-histocompatibility-complex Class I alleles and antigens in hematopoieticcell transplantation. NEJM 345: , Kollman C et al: Donor characteristics as risk factors in recipients after transplantation of bone marrow from unrelated donors: The effect of donor age. Blood 98: , Rubinstein P et al: Unrelated donor HCT in children with acute leukemia: risks and benefits of umbilical cord blood (CB) versus bone marrow (BM). ASH, Dec Stefanie J. Lee et al: High-resolution donor-recipient HLA-matching contributes to the success of unrelated donor marrow transplantation. Blood 2007;110: Stefanie J. Lee et al: Principles and tools for Selection of Umbilical Cord Blood and Unrelated Adult Donor Grafts. Biol Blood Marrow Transplant; : University of Minnesota Blood & Marrow Transplantation Program.Transplantation of Unrelated Umbilical Cord Blood for Patients with Hematological Diseases with Cyclophosphamide/Fludarabine/Total body irradiation. Myeloablative preparative Regimen. Donorudvælgelse Side 5 af 5

Rekommandationer for knoglemarvstransplantation

Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Denne oversigt er udarbejdet af Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantationsudvalg. Konklusioner og de vigtigste referencer udvalget har anvendt præsenteres

Læs mere

Rekommandationer for knoglemarvstransplantation

Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Denne oversigt er udarbejdet af Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantationsudvalg. Konklusioner og de vigtigste referencer udvalget har anvendt præsenteres

Læs mere

Rekommandationer for knoglemarvstransplantation

Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Denne oversigt er udarbejdet af Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantationsudvalg. Konklusioner og de vigtigste referencer udvalget har anvendt præsenteres

Læs mere

Allogen Hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (HCT)

Allogen Hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (HCT) Allogen Hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (HCT) Yngre Hæmatologers Uddannelsesdag Fredag d. 12. Januar, OUH AKUTTE LEUKÆMIER Overlæge, PhD Lone S. Friis Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Indhold:

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper

Læs mere

Meld dig som stamcelledonor

Meld dig som stamcelledonor Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi JANUAR 2010 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer et rigtig godt Nytår 2010. Vores ønske og håb for år 2010 må være fortsat flere nye lovende

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Aarhus Universitetshospital Stamcelledonorer redder

Læs mere

Akut Graft-versus-Host Sygdom (akut GvHD)

Akut Graft-versus-Host Sygdom (akut GvHD) Instruksbog 4.1.1 Område: Emne: Titel: Forfatter: Godkendt af: Komplikationer Akut GvHD Niels Jacobsen Gitte Olesen Niels Jacobsen Doris Hovgaard Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet/Rev.: Sidst revideret:

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Specialeansøgning for IM: hæmatologi Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Immunologi og transplantation med særligt fokus på levende donorer

Immunologi og transplantation med særligt fokus på levende donorer 879 Immunologi og transplantation med særligt fokus på levende donorer Trine-Line Korsholm Der er øget fokus på brugen af levende donorer ved transplantation. Artiklen er tænkt som en hjælp i den situation,

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

INDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af

INDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af TRANSPLANTATION INDLEDNING Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom, som overvejer nyretransplantation eller, som blot gerne

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

Vævstypelaboratoriet - Analyse liste - 09-04-2014. Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE

Vævstypelaboratoriet - Analyse liste - 09-04-2014. Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE Analysenavn ahus, sekvensering af CFH, CFI og CD46 CD3, CD4, CD8-positive T-lymfocytter, antalskoncentration CD31 Recent thymic emigrants Crossmatch,

Læs mere

Høringsnotat bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion

Høringsnotat bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion Høringsnotat bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion Sundhedsstyrelsen sendte den 23. september 2014 udkast til bekendtgørelse om humane væv og celler (vævsbekendtgørelsen),

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd?

Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Oplæg udarbejdet af: Trine Ingemann Klinisk sygeplejespecialist Jette Skiveren Klinisk Oversygeplejerske Carole Cunneely Sygeplejerske Disposition Fotoferese,

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet [email protected] Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. For lavt stofskifte Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007 Føtal anæmi U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Hæmoglobinopatier Overvågning ved

Læs mere

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. [email protected] DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT ? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: [email protected] Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling. Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...

Læs mere

Dansk Center for. Organdonation

Dansk Center for. Organdonation Dansk Center for Organdonation best practice for organdonation 2014 Indledning Handlingsplanen for organdonation, som Regeringen sammen med en række af Folketingets partier udsendte i juli 2014, angiver,

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere