PsykiatriNyt Tema: Sammenhængende patientforløb PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Tine Juel, Phillip Drago Jørgensen, Lars Gundersen, Colourbox, DR Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller 45 11 20 14 Indhold Leder Det skal hænge sammen...side 2 Kompetencecenter for recovery og rehabilitering Vi skal behandle patienten - men se mennesket...side 3 Sektorsamarbejde på Nørrebro Den enkeltes bedste...side 6 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri INKLUSION: Samarbejde mellem psykiatri og arbejdsmarked...side 9 Social inklusion er nøglen til bedre patientforløb Socialrådgivere skal bygge bro mellem hospital og kommune...side 12 PS Kort Nyt...Side 14 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. E-MAIL Klik ind på www.psykiatri-regionh.dk
Leder Det skal hænge sammen En heftig akkrediteringsuge er slut. Surveyorerne fra DDKM har kigget os efter i sømmene og vi står - igen - tilbage med roser for medarbejdernes store engagement og patientbehandling på højt niveau. Tak til alle for indsatsen - både i det daglige, og under akkrediteringen. Et af de områder, surveyorerne synes vi er rigtigt gode til, er det tværsektorielle samarbejde. Det er vi glade for - og vi mener selv, at vi kan blive endnu bedre. Vicedirektør Eva Borg Foto: Lars Gundersen Vi skal som offentlige tilbud tænke ud af boksen og prøve nye samarbejdsformer, som tager udgangspunkt i patientens/ borgerens behov og ønsker, frem for sektorgrænser. Region Hovedstadens Psykiatri vil skabe bedre patientforløb. Baseret på de politiske visioner betyder det, at vi i højere grad skal sikre sammenhæng i forløbene. Gode patientforløb er velkoordinerede. Det gælder, når en patient bevæger sig mellem vores tilbud i ambulatorier, sengeafsnit og distriktspsykiatri. Men også i overgangene mellem hospitalspsykiatrien og de kommunale tilbud. I dette og næste nummer af PsykiatriNyt sætter vi fokus på, hvordan vi fremover i højere grad kan sikre patienterne sammenhæng både inden for hospitalets mure og i forhold til primærsektoren. Hver sektor har sine opgaver at løse sammen med borgeren. På hospitalet skal vi diagnosticere og behandle. I den kommunale sektor skal personalet støtte borgeren i at følge op på behandlingen og fortsætte hverdagen. Men vores fælles opgave er at yde den enkelte borger den bedste service og støtte ham eller hende i recoveryprocessen. Derfor er det vigtigt, at vi kender til og forstår hinandens tilbud, funktioner og arbejdsvilkår. Og at vi prioriterer kontakten til hinanden i det enkelte patientforløb. Vi skal som offentlige tilbud tænke ud af boksen og prøve nye samarbejdsformer, som tager udgangspunkt i patientens/borgerens behov og ønsker, frem for sektorgrænser. Hvordan vi bedst gør patienten som et helt menneske til centrum for behandlingen, sætter Region Hovedstadens Psykiatri sammen med foreningen Det Sociale Netværk fokus på, på den store konference Et skridt videre om recovery og rehabilitering den 14.-15. maj. Det er stadig muligt at tilmelde sig konferencen på PsykIntra. God læselyst. Eva Borg Vicedirektør 2/20
Langt de fleste med mange års erfaring i klinisk psykiatrisk praksis arbejder også reelt med patientens ressourcer og potentialer. Men ofte er den viden om recovery, der foreligger, desværre ikke et bevidst omdrejningspunkt for behandlingen. Det, kompetencecentret kan bidrage til, er at skabe grundlaget for en fælles forståelse, der er baseret på evidens. Recovery og rehabilitering Vi skal behandle patienten men se mennesket Kompetencecentret for Rehabilitering, Recovery og Shared Care har en mission: At gøre recovery til en integreret del af psykiatrisk behandling og hjælpe patienten et skridt videre. I en recoveryorienteret tilgang kan behandling med fokus på symptomer ikke stå alene. Behandlingen skal være rehabiliterende. Det betyder, at den skal tage udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer og egne mål for tilværelsen, og se den psykiske sygdom i et samspil med alle aspekter af menneskets udfordringer. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Hvad er recovery og rehabilitering egentlig? Recovery er først og fremmest en objektiv viden baseret på en stor mængde undersøgelser, hvor man har fulgt patienter i mange år og fundet frem til, at en stor del med også svære psykiske lidelser med tid kommer sig enten helt eller delvist over sygdommen. Recovery er for patienten samtidig en individuel proces, som for hver enkelt er unik og forløber i sit eget tempo. Det betyder, at psykiatrisk behandling og pleje skal tilrettelægges, så den understøtter den individuelle recoveryproces. Rehabilitering betegner de ofte tværfaglige indsatser, der kan bidrage til at understøtte recoveryprocessen. Fælles for dem er, at behandling og pleje tager udgangspunkt i patientens egne ressourcer, håb og ønsker for fremtiden, og at de derfor ikke kun er symptomreducerende, men også psykosociale. I dag ved vi meget om, hvilke faglige rehabiliterende indsatser, der har effekt. Men der udvikles hele tiden nye indsatser. En af dem er Illness Management and Recovery (IMR), der netop nu afprøves flere steder i Region Hovedstadens Psykiatri PsykiatriNyt har talt med leder af kompetencecentret Lone Petersen og seniorforsker Lisa Korsbek om, hvorfor det er så vigtigt, at recovery og rehabilitering er udgangspunktet for behandling og pleje af psykisk sygdom. Recovery og rehabilitering har været buzzwords i nogle år nu arbejder vi ikke allerede recoveryorienteret i Region Hovedstadens Psykiatri? - Jo, mere nu end for ti år siden! Men det er også uundgåeligt. Rehabilitering og recovery er på dagsordenen, ikke bare herhjemme, men i høj grad internationalt. En stor mængde videnskabelig litteratur behandler området og undersøger de rehabiliterende indsatser. Alligevel er der lang vej endnu, før vi kan sige, at det er en integreret del af behandling og pleje i enhver sammenhæng. Vores tilgang er endnu ikke systematisk recoveryorienteret. Der tænkes rigtig mange gode tanker rundt omkring. Langt de fleste med mange års erfaring i klinisk psykiatrisk praksis arbejder også reelt med patientens ressourcer og potentialer. Men ofte er den viden om recovery, der foreligger, desværre ikke et bevidst omdrejningspunkt for behandlingen. Det, kompetencecentret kan bidrage til, er at skabe grundlaget for en fælles forståelse, der er baseret på evidens. Vi skal systematisere vores viden og gøre den anvendelig for praksis, og sikre, at vi gør det på den bedste måde i hele Region Hovedstadens Psykiatri. 3/20
Hvad er formålet med at arbejde recovery- og rehabiliteringsorienteret, når man behandler mennesker med psykisk sygdom? - Opgaven er altid at hjælpe patienterne et skridt videre. Det forudsætter et klart samarbejde med den enkelte. Og et klart samarbejde er betinget af, at patienten inddrages i sin behandling. Det handler ikke bare om at spørge patienten, det handler om reel inddragelse. Forudsætningen er blandt andet., at patienten klædes på til at kunne deltage. Man taler i den forbindelse om konkrete redskaber, der muliggør, at patienten kan være en aktiv deltager i sin egen behandling og selv bidrage til at udpege vejen for sin recoveryproces. Et eksempel er Patricia Deegans redskab CommonGround, som vi pt. undersøger nærmere for at se, om dette eller noget lignende vil kunne fungere i dansk behandlingspsykiatri. Hvordan arbejder man rehabiliterende? - Som ansatte i psykiatrien skal vi hele tiden huske os selv på, at patienter kun er patienter, når de er på hospitalet og/eller i den time, de tilbringer i ambulatoriet. Resten af tiden lever de deres liv med de samme udfordringer og ønsker til livet som alle andre. Derfor handler en recoveryorienteret rehabilitering i høj grad også om at understøtte samspillet med verden generelt. Mennesker skal netop videre i deres liv, og vi ved fra patienterne selv, fra deres fortællinger om egen recoveryproces, at recovery også er livsprocesser. For mange handler det om, at de ikke låses fast i en identitet som patient. Seniorforsker Lisa Korsbek og leder af kompetencecentret Lone Petersen Hvad får patienten ud a,f at behandlingen har fokus på recovery? - Patienten vil opleve, at han eller hun selv bidrager til at få kontrol over noget, som kan opleves som ukontrollabelt. Når vi lytter og respekterer patientens egne input til behandling og fremtid, og også fokuserer på fremtiden, formidler vi håb og giver ham eller hende en oplevelse af at kunne gøre en forskel for sig selv. Der ligger også en del afstigmatisering i det. Vi ved, at mennesker med psykiske lidelser kan være eksperter i at stigmatisere sig selv. Forestillingen om, at sygdommen skulle gøre dem meget anderledes end alle andre, kan være en stor barriere for recovery. Ved at vise, at deres egne bidrag er afgørende, bidrager vi til at minimere noget af den barriere. Behandlingen skal understøtte patientens samspil med verden i øvrigt, det vil sige tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og netværk men det er jo en socialpsykiatrisk og dermed kommunal opgave? - Både-og. Det er vigtigt, at behandlingen ikke tænkes som noget isoleret. Derfor 4/20
er det afgørende, at vi finder gode modeller for samarbejde på tværs af sektorerne og med andre, der spiller en vigtig rolle i patientens recoveryproces, herunder ikke mindst pårørende og netværket i øvrigt. Det betyder, at vi skal arbejde tæt sammen med fx patientens bosted, familie, kontaktperson i socialforvaltningen og kriminalforsorgen. Hvis vi skal yde rehabiliterende behandling med recovery for øje, er det vigtigt, at der er sammenhæng hele vejen omkring patienten og mennesket. Hvad laver Kompetencecenter for Rehabilitering, Recovery og Shared Care? Centret har tre kerneområder: forskning, udvikling og undervisning. Aktuelt har centret følgende udviklings- og forskningsprojekter: Illness Management and Recovery Kvalificering af medicinforbruget på bostedet Ringbo (Ringboprojektet) Shared Decision Making Joint Crisis Plans - fælles udarbejdede kriseplaner til forebyggelse af tvang Cochrane review af IMR Projekt recoveryfortællinger Desuden er flere forskningsprojekter omkring patientinddragelse under udvikling. Centret arbejder desuden med et uddannelsesprogram for recovery i psykiatrien, med centerchef på Psykiatrisk Center Frederiksberg Kristen Kistrup som projektejer. Formålet er at udvikle og gennemføre et ledelsesunderstøttet uddannelsesprogram for alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri, dvs. for ansatte på alle sengeafsnit og distriktspsykiatriske centre, herunder OP-teams i RHP. Derudover tilbyder centret undervisning i psykiatrisk rehabilitering og recovery for ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri, ligesom der ydes supervision og rådgivning ved bl.a. deltagelse i følgegrupper til konkrete projekter. Et skridt videre - konference om recovery og rehabilitering Konferencen afholdes i samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Foreningen Det sociale netværk d. 14.-15. maj 2012 i Øksnehallen i København. Formålet med konferencen er først og fremmet at styrke samarbejdet mellem psykiatrien, psykisk sårbare og pårørende og at inspirere til en behandling, der forener den videnskabelige tilgang med recoverytanken. Det fulde program inkl. indholdet i de otte workshops finder du på http://www. psykiatri-regionh.dk/recoverykonference 5/20
Sektorsamarbejde på Nørrebro Den enkeltes bedste Hvordan forbedrer vi overgangen mellem indlæggelse og udskrivning, når beboere fra et kommunalt bofællesskab i perioder har brug for at komme på hospitalet? Det spørgsmål gik personale fra Psykiatrisk Center København (region), Center Nørrebro (kommunalt botilbud for mennesker med psykisk sygdom) og beboerne selv sammen om at besvare. En af de situationer, hvor der typisk opstår problemer, er, når en patient udskrives pludseligt fredag eftermiddag. Det afstedkommer forskellige problemer på botilbuddet, som ikke er forberedt, og derfor ikke kan tage ordentligt imod beboeren, når han eller hun kommer hjem. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Når en beboer fra Center Nørrebro af og til har brug for at blive indlagt på Psykiatrisk Center København, oplever han eller hun ofte, at der opstår problemer ved indlæggelse eller udskrivning. Derfor gik personale fra social- og hospitalspsykiatrien på en temadag sammen med beboere, for i fællesskab at finde frem til, hvordan beboerne kan opleve et ubesværet og sammenhængende forløb. Det handler om at skabe en fælles ramme om en fælles proces mellem borger, socialpsykiatri og behandlingspsykiatri. Den brændende platform: Borgeren oplever ikke sammenhæng i indsatsen De cirka 70 deltagere gik sammen i mindre grupper, hvor beboere/patienter og personale fra både sengeafsnit, distriktspsykiatri og kommunalt botilbud drøftede de konkrete problemer, de oplever i hverdagen. Herefter valgte salen sammen nogle få nøgleproblemer ud, som tre skuespillere iscenesatte. De opførte nogle af de typiske situationer, en beboer og hans eller hendes kontaktpersoner på hospitalet og botilbuddet ofte står i, i forbindelse med en indlæggelse og efterfølgende udskrivning. På den måde blev det tydeligt, hvilke problemer, der opstår, og hvorfor, de opstår. Gruppedrøftelser på temadagen om sektorsamarbejde på Nørrebro. En af de situationer, hvor der typisk opstår problemer, er, når en patient udskrives pludseligt fredag eftermiddag. Det afstedkommer forskellige problemer på botilbuddet, som ikke er forberedt, og derfor ikke kan tage ordentlig imod beboeren, når han eller hun kommer hjem. Der er måske ikke tilstrækkeligt personale eller den rette medicin til weekenden. Og koordineringen med distriktspsykiatrisk center, som jo er lukket lørdag, bliver gjort unødig besværlig. Et andet typisk problem handler om, at det er vanskeligt for en beboer/patient at forholde sig til de mange forskellige aktører, som har en aktie i deres hverdag, sygdom og behandling. Distriktspsykiatri, sengeafsnit og botilbud - samt de øvrige instanser, man skal forholde sig til som beboer/patient - har ofte hver deres forskellige opfattelser af, hvad han eller hun har brug for. Som beboer/ patient oplever man, at de forskellige kontaktpersoner primært henter deres viden fra skriftlige overleveringer (fx journaler). Det betyder, at man som patient/ beboer oplever, at man skal forholde sig til kontaktpersoner, der siger: Jeg kan se, at du har det sådan og sådan, derfor mener jeg, at vi skal gøre sådan og sådan selvom patienten/beboeren enten har fået det bedre eller selv har en 6/20
anden udlægning af sin tilstand. Stemmer fra temadagen Det siger patienten: - Jeg vil mødes med respekt - vi skal tale sammen, som ligeværdige mennesker, ikke som patient/beboer mod behandler/kontaktperson. Jeres kommunikation med mig skal være respektfuld. Lyt til og anerkend, det jeg siger. Det er jo mig, det handler om, og som bedst ved, hvordan jeg har det og hvad jeg gerne vil. Vær professionel, vær ekspert, men anerkend værdien af min viden om mig selv. Diagnosen og de fordomme, den medfører, også fra professionelt personale på både hospital og bosted, - fx om at jeg nok ikke pga. min sygdom er i stand til at tage min medicin - må ikke stå i vejen for, at I lytter. I må ikke fortabe jer i journalen, men skal lytte til, hvad jeg siger, lige nu. - Jeg vil mødes med respekt - vi skal tale sammen, som ligeværdige mennesker, ikke som patient/beboer mod behandler/ kontaktperson. Lyt til og anerkend det jeg siger. Det er jo mig, det handler om... - Patient i RHP og beboer i kommunalt tilbud Det siger den kommunale kontaktperson: - Hospitalet skal inddrage os! Vent ikke, til jeres patient beder jer om at inddrage os, men tag os med tidligt i processen. Kontakt os, når han eller hun indlægges, ved samtale efter evt. tvangsbehandling, inden udskrivning, så vi kan være klar til at tage godt imod beboeren, og sikre os, at vi har den rette medicin til weekenden. Vi er pårørende og har brug for jeres udmelding om, hvad han eller hun har brug for, når han eller hun kommer hjem. Det siger den regionale kontaktperson: - Kom og besøg beboeren, mens han eller hun er indlagt. I er jo stadig kontaktperson for beboeren, selv om denne er indlagt. Hjælp med at beboeren har de ting under indlæggelsen, som vedkommende har brug for: tøj, cigaretter, penge mv. Kontakten under indlæggelsen har også betydning for beboeren, når denne er udskrevet. Bedre kommunikation er vigtigste løsning Alene Psykiatrisk Center København har cirka 150 patienter, der bor i kommunale botilbud på Nørrebro, og som har brug for løbende kontakt til hospitalspsykiatrien. Udviklingschef på Psykiatrisk Center København og medarrangør af temadagen, Niels Aagaard Nielsen siger: - Der er mange samarbejdsparter omkring en psykiatrisk patient: sengeafsnit, distriktspsykiatrisk center, bofællesskab, kriminalforsorgen, egen læge, privat netværk, somatisk hospital. Men hovedudfordringen ligger i samarbejdet mellem sengeafsnit, distriktspsykiatri og bofællesskab. Det er her, de tunge sten i skoen ligger for borgeren. Patienten skal ikke opleve kommunikationsbrist i samspillet mellem hospital og kommune. Han eller hun skal ikke forholde sig til vores forskellige opfattelser af sygdom og behov, eller til vores forskellige arbejdsmetoder. Patienter og beboere er først og fremmest borgere. De har krav på, at vi i det offentlige - på tværs af sektorer - yder en samlet, psykiatrisk indsats. Niels Aagaard Nielsen peger på, at bedre og øget kommunikation er svaret på de fleste af samarbejdsproblemerne: - Vi skal være bedre til at tale sammen. Vi skal danne en fælles ramme om en fælles proces. Tal med kontaktpersonen i den anden sektor, tal med beboeren, tal med patienten. Kom hele vejen rundt, tal med patientens netværk, og sørg for at orientere og koordinere. Så der bliver styr på, hvem, der bedst gør hvad, i den enkelte borgers situation. Det lyder umiddelbart simpelt - at tale mere sammen. Og et stykke af vejen er det simpelt: - Alene det at sidde sammen her i dag, sætte ansigter på hinanden, tale sammen, opleve at ens arbejde har betydning for andres arbejde og for borgerens hverdag 7/20
- det betyder meget. Det er godt, at vi sammen har sat ord på de vigtigste problemer og deres løsninger, siger Niels Aagaard Nielsen. Men han peger samtidig på, at mange problemer kunne løses med bedre itsystemer, hvoraf nogle kunne være fælles mellem hospitaler og kommune: - Det ville være godt og meget effektivt, hvis man som behandler eller sygeplejerske ikke skulle kæmpe sig igennem 300 siders journal, for at have adgang til opdaterede stamoplysninger om en patient fx hvor han bor, hvem hans kontaktperson er i distriktspsykiatrien og på bostedet, hvem der skal underrettes i familien, og så videre. Fælles IT-platform vil uden tvivl også være en hjælp for socialpsykiatrien. Gruppeøvelse på temadagen om sektorsamarbejde på Nørrebro. Projekt Fælles indsats til den enkeltes bedste på Nørrebro Projektet er et af 34 projekter om sektorsamarbejde under Psykiatri på Tværs. Efter temadagen konkretiserer en arbejdsgruppe de fremkomne forslag til bedre samarbejde på tværs af social- og hospitalspsykiatri. Resultaterne fremlægges og debatteres på et møde for ledere og beboerrepræsentanter fra Center Nørrebro og Psykiatrisk Center København, hvorefter der træffes beslutning om, hvad der iværksættes af konkrete initiativer. Hvis du vil vide mere om projektet kan du kontakte udviklingssygeplejerske Mette Wallbohm, Psykiatrisk Center København, email: mette.wallbohm@ regionh.dk 8/20
- Vores tilgang er recoveryorienteret - vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og muligheder for fremtiden. Mentorerne har et grundigt kendskab til psykisk sygdom, men er brugerens ligeværdige samarbejdspartner. De er altså ikke endnu en ny part i sygdomsforløbet, men kan fungere som bindeled mellem behandlingstilbud på hospitalet og socialpsykiatrisk tilbud i kommunen. Trine Lindahl direktør Sherpa Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri INKLUSION: samarbejde mellem psykiatri og arbejdsmarked Under overskriften INKLUSION vil to store forskningsprojekter undersøge, hvordan psykiatriske patienter kan støttes til at opretholde eller etablere en tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. I alt 1.350 patienter indgår i forsøgene, som strækker sig frem til 2017. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Mange mennesker med psykisk sygdom mister fodfæstet og forlader arbejdsmarkedet, deres uddannelse eller går skævt i systemet, fordi de i en periode ikke kan håndtere de praktiske udfordringer i en almindelig hverdag. En stor del af de mennesker, der tildeles førtidspension, lider af psykisk sygdom. Det kan føre til øget social isolation og i værste fald forværre den psykiske tilstand. Der hersker derfor bred politisk enighed om, at det for den syge selv og for samfundsøkonomien vil være hensigtsmæssigt at styrke mennesker med psykisk sygdom i deres tilknytning til arbejdsmarkedet. En guide til hverdagen I dag er der kun lidt evidensbaseret viden om, hvilke arbejdsmarkedsindsatser, der reelt virker i forhold til mennesker med psykisk sygdom. To forskningsprojekter i Region Hovedstadens Psykiatri vil nu afdække, hvordan man bedst støtter patienterne, så de ikke forlader job og uddannelse unødigt. Overskriften for begge projekter er INKLUSION, fordi den røde tråd i forskningen handler om at inkludere patienterne, dels i deres eget forløb, dels i samfundet. Det ene projekt hedder Sherpa. En Sherpa er egentlig en guide, som ledsager bjergbestigere, så de kan nå deres mål. Sherpaerne bærer ikke bagagen, men gør det, de er bedst til, nemlig at vise vej, så bjergbestigerne kommer sikkert frem. På samme måde fungerer Sherpa-teamet som et tilbud til patienter, som for første gang behandles i psykiatrien for angst, depression eller bipolar lidelse. Teamet består af to fagligheder. En række mentorer, som alle har erfaring med at samarbejde med mennesker med psykisk sygdom. Mentorerne er uddannede sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, alle med erfaring fra og kendskab til både det sociale system, behandlingssystemet og jobafklaringsforløb.den anden faggruppe, som arbejder parallet med mentorerne omkring brugerne er karriererådgivere, som har et bredt og dybt kendskab til jobmålsafklaring, HR og dansk erhvervsliv Trine Lindahl, direktør i Sherpa, fortæller: - Det særlige ved Sherpa er, at det ikke er hverken et social- eller hospitalspsykiatrisk tilbud. Vi er en uvildig støtte for den enkelte. Vi er ikke et terapihus, men et sted, hvor man kan få hjælp til at klare alle dele af hverdagen, i en periode, hvor man har mistet fodfæstet. Fokus på mennesket ikke patienten Sammen med brugerne taler Sherpa om, hvad den enkelte har brug for hjælp og støtte til. Det kan være som tovholder og bisidder i forhold til læger, behandlingstilbud, kommunal kontaktperson, advokat ved skilsmisse, arbejdsgiver, børneinstitutioner, uddannelsesvejleder, og så videre. Det kan også være praktisk hjælp i hverdagen, hvis man har brug for hjælp til at få lavet indkøbslister og lagt en plan for, hvordan man skal strukturere hverdagen lige efter udskrivning fra hospitalet. 9/20
- Mennesker med psykisk sygdom har jo ligeså forskellige fagligheder, kompetencer og ambitioner som alle andre. De skal bruges rigtigt. Lene Falgaard Eplov leder af forskningsprogrammet INKLUSION Der er også mulighed for at få hjælp fra en professionel karrierevejleder, der kan hjælpe med at finde frem til, hvilken type job og branche, den enkelte har lyst til at arbejde i og vil egne sig til. Karrierevejlederen kan hjælpe med det praktiske omkring jobsøgning - udfærdigelse af cv,ansøgning og samtaletræning. - Vores tilgang er recovery-orienteret vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og muligheder for fremtiden. Mentorerne har et grundigt kendskab til psykisk sygdom, men er brugerens ligeværdige samarbejdspartner. De er altså ikke endnu en ny part i sygdomsforløbet, men kan fungere som bindeled mellem behandlingstilbud på hospitalet og socialpsykiatrisk tilbud i kommunen. Karrierevejlederen taler kun til det raske i mennesket og forholder sig til kompetencer, ressourcer og ønsker. Men mentorerne bisidder ofte, når brugeren møder karrierevejlederen, og peger på eventuelle forhold, som vejlederen skal være opmærksom på, fortæller Trine Lindahl. Det rigtige arbejdsmarked skal inkludere IPS Individual Placement and Support er en pendant til Sherpa, men henvender sig til patienter med sværere sindslidelser, såsom skizofreni, gentagne depressioner og bipolar sindslidelse. IPS er en amerikansk udviklet metode, hvis effekt er bevist. IPS-projektet i Region Hovedstadens Psykiatri skal undersøge, om metoden også fungerer i tilpasset udgave under danske forhold.. Hovedtanken bag IPS er, at man med en psykisk sygdom ikke skal aktiveres i et særligt indrettet og beskyttet beskæftigelsesmarked, men skal placeres direkte i et arbejde, som matcher borgernes ønske og kompetencer. - Problemerne opstår netop, hvis man med en psykiatrisk diagnose i en årrække bliver parkeret i en slags pseudo-beskæftigelse. Det gør det ofte meget sværere at komme tilbage til den virkelige verden. Inklusionstanken i IPS betyder, at patienten skal støttes til at komme ud i ordinær beskæftigelse, fortæller leder af forskningsprogrammet INKLUSION, Lene Falgaard Eplov. Og det er vel og mærke ikke særlige jobs uden større ansvar eller krav, mennesker med psykisk sygdom skal ud i. - Mennesker med psykisk sygdom har jo ligeså forskellige fagligheder, kompetencer og ambitioner som alle andre. De skal bruges rigtigt, siger Lene Eplov. Tankegangen bag IPS er, at mennesker med svære sindslidelser kan få arbejde på det ordinære arbejdsmarked, hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes. Hun pointerer dog, at beskyttede stillinger og førtidspension kan være det rigtige for nogle mennesker med psykisk sygdom. Men i så fald skal det vælges i en situation, hvor alle er enige om, at det er det eneste rigtige ikke mindst den psykiske syge selv, så han eller hun bliver glad for sit liv på pension. Hospital og jobcentre skal arbejde sammen IPS-metoden bygger på, at man samtænker den psykiatriske behandling med en aktiv jobindsats. De to sektorer skal arbejde sammen om at støtte den enkelte borger. Et IPS-team består af konsulenter fra de kommunale jobcentre. Konsulenterne bliver tilknyttet de distriktspsykiatriske centre og OPUS (specialiseret tilbud til unge med psykose), og indgår i behandlingskonferencer. På den måde får de god forståelse for den enkelte patients udfordringer set ud fra behandlingsperspektivet, og kan bedre støtte ham eller hende målrettet i jobindsatsen, allerede mens han eller hun stadig er i aktiv behandling. - Vi har i Danmark efterhånden igangsat flere forskningsprojekter inden for recovery og rehabilitering. Med INKLUSION sætter vi fokus på, om en ændring af beskæftigelsesindsatsen virker og bringer forskningen helt tæt på patienterne. Dels ved at ophæve barriererne for samarbejde mellem sektorerne. Dels ved i langt højere grad at målrette indsatsen, så den tager udgangspunkt i den enkelte borgers kompetencer og ønsker for sit eget arbejdsliv, siger Lene Eplov. 10/20
INKLUSION INKLUSION omfatter to store, randomiserede forskningsprojekter. De skal afdække, hvordan hospital, kommune og uvildige samarbejdsparter sammen kan støtte mennesker med psykisk sygdom. Målet er at støtte patienterne i at opretholde eller etablere tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og socialt netværk. Projekterne henvender sig til alle patienter i målgruppen, som har et ønske om at arbejde eller uddanne sig. Alle psykiatriske centre kan visitere til Sherpa, mens kun Psykiatrisk Center København kan visitere til IPS-projektet. Sherpa Sherpa henvender sig til mennesker, som for første gang er i behandling for affektive lidelser. Cirka 450 patienter visiteres til projektet. Heraf vil halvdelen få tilbudt Sherpa-tilbuddet, den anden halvdel indgår i en følgegruppe. Alle psykiatriske centre i Region Hovedstaden kan visitere til Sherpa. Projektet startede i november 2011 og løber frem til 2016. Læs mere på www.team-sherpa. dk IPS IPS (Individual Placement and Support) henvender sig til psykiatriske patienter med svære sindslidelser. 900 patienter visiteres til projektet, hvoraf halvdelen tilbydes IPS, halvdelen kommer i følgegruppe. Projektet løber frem til 2017. INKLUSION vil desuden blive udvidet med yderligere to forskningsprojekter. Dels en undersøgelse af den sundhedsøkonomiske effekt, dels en undersøgelse af, hvilke organisatoriske forandringer mellem sektorerne, der er nødvendige for at opnå størst effekt. INKLUSION er bl.a. finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og satspuljemidler. Med i forretningsudvalget er forskningsoverlæge Lene Eplov, professor Merete Nordentoft og direktør Trine Lindahl Hvis du har spørgsmål til forskningsprojektet kan du kontakte Lene Falgaard Eplov på e-mail: lene.falgaard.eplov@regionh.dk 11/20
Social inklusion er nøglen til bedre patientforløb Socialrådgivere skal bygge bro mellem hospital og kommune Ny efteruddannelse ruster socialrådgivere til at spille en central rolle i opgaven med at skabe sammenhæng i patientforløb. Målet er at fremme en recoveryorienteret rehabiliteringsindsats for patienterne. - Visionen går ud på, at man som system eller organisation ikke skal kræve, at individet indretter sig til systemets eller organisationens rammer. Det er derimod systemet eller organisationen, der skal rumme den enkelte. Sagt med andre ord skal vi i behandlings- og socialpsykiatrien tilpasse vores tilbud til patienten. Det er ikke patientens opgave at forholde sig til vores organisatoriske grænser og forskelle. Af socialrådgivere Vibeke Fløe, Rivka Jørgensen, Vibeke Kalledsøe og Kirsten Mbinda, Psykiatrisk Center Ballerup I oktober 2011 iværksatte Region Hovedstadens Psykiatri et uddannelsesforløb for socialrådgivere under overskriften Social inklusion. Formålet med uddannelsesforløbet er at styrke og inspirere socialrådgiverne til fremtidens opgaver. Målet er at fremme en sammenhængende rehabiliteringsindsats i en recoveryorienteret tilgang til patienterne - og her tiltænkes socialrådgiveren en central rolle. Vi har fra Psykiatrisk Center Ballerup været fire socialrådgivere på uddannelse. Det har været syv lærerige og meget inspirerende uger. Socialrådgiveren som stifinder og brobygger mellem sektorer Uddannelsen blev skudt i gang med en temadag om socialrådgiverens fremtidige opgaver i Region Hovedstadens Psykiatri. Direktør Martin Lund kridtede banen op ved at slå fast, at der med kommunalreformen i 2007 er kommet klare grænser for opgavefordelingen mellem region og kommune i forhold til mennesker med psykisk sygdom. Regionen skal varetage behandlingen og kommunen den sociale indsats. Det er socialrådgiverens opgave at bistå patienterne med at finde den vej, der er den rigtige for den enkelte i de ofte komplekse systemer. Det kræver, at vi som socialrådgivere har blik for helheden i patientens hverdag, og er klar til at være stifindere og brobyggere på tværs af hospital og kommune. Social inklusion: Vi skal rumme patienterne - ikke omvendt Ambulantprojektet i Region Hovedstadens Psykiatri arbejder i øjeblikket med at definere, hvordan vi skaber de bedste patientforløb. Af gruppens rapport Fremtidens ambulante psykiatri (tilgængelig på PsykIntra, red.) fremgår det, at god koordinering mellem det psykiatriske center og kommunen er afgørende for et vellykket patientforløb, som har recovery og rehabilitering som omdrejningspunkt. Det kræver, at vi bliver bedre til at samarbejde på tværs af sektorerne. I vores øjne vil det lykkes bedst, hvis vi - ansatte i henholdsvis region og kommune - tager fælles udgangspunkt i social inklusion. Social inklusion er kort sagt en politisk vision, der afspejler sig i begreber som den rummelige folkeskole og det rummelige arbejdsmarked. Visionen går ud på, at man som system eller organisation ikke skal kræve, at individet indretter sig til systemets eller organisationens rammer. Det er derimod systemet eller organisationen, der skal rumme den enkelte. Sagt med andre ord skal vi i behandlings- og socialpsykiatrien tilpasse vores tilbud til patienten. Det er ikke patientens opgave - oven i alle mulige andre udfordringer - at skulle forholde sig til vores organisatoriske grænser og forskelle. Sektorforskelle må ikke belaste patienterne Social inklusion bliver ikke specifikt nævnt i rapporten om fremtidens ambulante psykiatri. Men social inklusion er efter vores mening en del af et vellykket patientforløb, idet alle involverede kan bidrage til at patienten føler sig inkluderet. 12/20
Vi kan også med fordel se på, om vi inden for hospitalets mure er gode nok til at arbejde inkluderende - eller om vi med den øgede specialisering risikerer at ekskludere patienten...vi skal sikre, at det tværfaglige samarbejde om patient og behandling er stærkt, og kommer hele vejen rundt om problemstillingerne, også i forbindelse med højt specialiserede behandlingstilbud.. I uddannelsesforløbet for socialrådgivere præsenteres forskellige sociologiske teorier, som belyser hvordan systemerne (psykiatriske centre og kommuner) har hver deres indbyggede logikker. Når vi mangler forståelse for den anden parts system og logik, går det ud over patienterne/borgerne. Når de overgår fra et system til et andet, tvinges de til at forholde sig til to forskellige tilgange til deres problemstillinger. Specialisering må ikke stå i vejen for tværfaglighed Det er ikke kun på tværs af sektorer, at vi skal tilrettelægge behandling og social indsats, så der er sammenhæng for patienten/borgeren. Vi kan også med fordel se på, om vi inden for hospitalets mure er gode nok til at arbejde inkluderende - eller om vi med den øgede specialisering risikerer at ekskludere patienten, som ofte er ramt af komplekse problemstillinger. Vi skal sikre, at det tværfaglige samarbejde om patient og behandling er stærkt og kommer hele vejen rundt om problemstillingerne, også i forbindelse med højt specialiserede behandlingstilbud. Vi har en vigtig opgave i at sikre, at patienter med psykisk sygdom, som i forvejen kan føle sig ekskluderet af samfundet på en række områder, ikke også fratages kontrol over og indflydelse på deres behandlingsforløb. Også i behandlingspsykiatrien har vi pligt til at sikre, at alle patienter på lige fod med andre borgere i vores samfund, har adgang til den højeste grad af medborgerskab. Vi skal inkludere patienterne, hvor det overhovedet er muligt. Behandlingen er deres, ikke vores. Tænk på patienten som medborger Hvordan kan vi som socialrådgivere være med til at sikre, at patienterne inkluderes? Det kan vi ved at være med til at holde organisationens fokus på, at patienter er medborgere med borger-identitet på lige fod og med samme rettigheder som alle andre borgere uden for hospitalets mure. Vi skal, i vores socialfaglige arbejde, have fokus på at afdække fællesskabets muligheder og ressourcer, så vi støtter den enkelte patients adgang til størst mulig grad af medborgerskab. Ikke mindst når vi taler rehabilitering og recovery er det afgørende, at vi inddrager omverdensperspektivet i hele processen. På den måde yder det sociale arbejde et selvstændigt bidrag i den tværfaglige behandling og er med til at skabe et sammenhængende patientforløb. Alt i alt har uddannelsesforløbet om Social inklusion givet os mulighed for at bryde med vanetænkning, givet os ny viden og tid til at tænke nyt. Uddannelsen bidrager til, at socialrådgiverne også i fremtiden kan indgå på et højt fagligt niveau i et fremadrettet udviklingsarbejde med psykiatriens øvrige interessenter. Vi håber, at efteruddannelsesforløbet bliver et tilbud til alle socialrådgivere i Region Hovedstaden. 13/20
PS Kort Nyt Region Hovedstadens Psykiatri indstillet til Akkrediteret med bemærkninger Region Hovedstaden Psykiatri har i fem dage haft besøg af surveyorer fra DDKM, som har været rundt i næsten alle dele af organisationen. Ved den afsluttende tilbagemelding fredag den 20. april gav surveyteamet særlig ros til omsorgen for patienterne, måden vi håndterer ECT, den gode implementering af kliniske vejledninger, det tværsektorielle samarbejde og fokus på lederudvikling. Resultatet af akkrediteringsugen blev, at Region Hovedstaden Psykiatri er indstillet til akkrediteret med bemærkninger. Hvad dette konkret betyder, ved vi, når den endelige rapport foreligger, hvilket forventes at ske inden for fem hverdage efter færdig survey. Rapporten bliver fremlagt i akkrediteringsnævnet, som træffer den endelige afgørelse om akkrediteringsstatus. Direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund vil gerne viderebringe roserne til alle medarbejdere på centrene og sige mange tak for indsatsen frem mod akkreditering, under akkreditering og til daglig: Fredag eftermiddag sluttede akkrediteringsbesøget, og de afsluttende bemærkninger fra det otte mand store team var overordentligt positive. Forbilledlig, professionel og robust var blot nogle af de mange positive ord, vi fik med på vejen. Overalt hvor akkrediteringsteamet er mødt op, har de set rigtig gode eksempler på meget flot klinisk arbejde, de har set en fantastisk korpsånd og et smittende engagement. Kun et enkelt opmærksomhedspunkt vedr. medicinafstemning gør, at vi bliver indstillet til Akkreditering med bemærkninger og ikke uden bemærkninger. Da RHP sidste år blev akkrediteret ved JCI modtog alle medarbejdere biografbilletter som tak for indsatsen. I år inviteres alle til stor personalefest den 1. juni. Der er tilmelding på PsykIntra, egenbetaling på 150 kr. betales ved tilmelding. Prisen omfatter middag og dessert med vand, vin og øl, fri bar, underholdning og live-musik. Vel mødt! Forretningsudvalgets drøftelse af ændringsforslag til HOPP2020 Region Hovedstadens Forretningsudvalg drøftede på deres møde den 27. marts ændringsforslagene til en revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Tre ud af fire forslag er indstillet til drøftelse i regionsrådet: Behandlingen af spiseforstyrrelser for børn, unge og voksne samles på én klinik, idet det nærmere analyseres, hvor det mest hensigtsmæssigt placeres under hensyntagen til kriterierne: nærhed, plads, kvalitet, økonomi og sammenhæng til somatikken Børne- og ungdomspsykiatrien samles ledelsesmæssigt og administrativt, og børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Gentofte flyttes til Brøndby Distriktspsykiatrien i planlægningsområde Midt samles i to distriktspsykiatriske enheder. Forslaget om, at Psykoterapeutisk Center Stolpegård sammenlægges med Psykiatrisk Center Ballerup, er dermed taget ud af indstillingen til regionsrådet. Indstillingen fra forretningsudvalget blev drøftet på regionsrådsmødet den 10. april. Den endelige beslutning træffes af regionsrådet den 19. juni. Et skridt videre Konference om recovery og rehabilitering den 14.-15. maj Det Sociale Netværk og Region Hovedstadens Psykiatri er gået sammen om en konference om recovery og rehabilitering den 14.-15. maj i Øksnehallen i København. Formålet er at samle fagpersoner fra psykiatrien og brugere/ pårørende for at drøfte, hvordan man i højere grad kan forene den kliniske behandling med en recoveryorienteret tilgang. Hovedtaler på konferencen er den amerikanske recoveryekspert, cand.psych og ph.d Patricia Deegan (US), der skal tale om sin forskning i empowerment og recovery. Programmet tæller herudover internationale kapaciteter som psykiater 14/20
Jed Boadman (UK) og psykologerne Mike Slade (UK) og Geoff Shepard (UK) der alle tre arbejder med og forsker i recovery i England, John Larsen fra det engelske Rethink og vores egen Lene Eplov (DK). Herudover er der planlagt workshops om mulighederne for at arbejde med recovery i praksis. Program, information, tilmelding og betaling på: www.psykiatri-regionh.dk/ recoverykonference Ændret administrativ organisering i Region Hovedstadens Psykiatri Direktionen har besluttet at gennemføre en ændring af den administrative organisering i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med ændringen er, at den samlede administrative funktion i RHP bedst muligt skal understøtte driften af centrene samt den strategiske ledelse på tværs og på det enkelte center. Samtidig skal RHP tilpasse sig de ændringer, der gennemføres på det administrative område i hele Region Hovedstaden i 2012. Implementering vil være gennemført pr 1. januar 2013, herunder tilpasning til standardnormering og de budgetmæssige konsekvenser heraf. Dog vil nye snitflader, forretningsgange mv. være gældende pr. 1. august 2012. For HRområdet vil de ny snitflader være gældende fra 1. april 2012. Der vil dog ske en løbende implementering i forhold til uddannelse og indkøring i systemet i april og maj. Ændringerne berører alene det administrative område. Centrenes kliniske opgaver samt drifts- og vedligeholdelsesopgaver er således ikke omfattet. En række arbejdsgrupper med deltagere fra centre og stabe har forberedt implementeringen af ændringerne. Ph.d.-forsvar om psykiske helbredsproblemer hos børn Læge Hanne Elberling forsvarer sin ph.d.-afhandling: Prevalence and predictors of mental health problems and disorders in a general population of 5-7 year old children. Ph.d.-forsvaret finder sted d. 21. maj kl. 13.00 i Auditorium C, Glostrup Hospital. Afhandlingen omhandler 5-7-årsopfølgningen af Copenhagen Child Cohort CCC2000 og beskriver hyppighed og fordeling af psykiske helbredsproblemer og psykiatriske diagnoser i tiden før skolestart, associerede risikofaktorer samt prædiktorer i første leveår. Afhandlingen er den fjerde i rækken af akademiske afhandlinger med udgangspunkt i CCC2000. Tidligere har en ph.d.-afhandling (Else Marie Olsen) og en doktordisputats (Anne Mette Skovgaard) belyst biomarkører og epidemiologiske forhold ved psykopatologi i de første leveår, og en ph.d.- afhandling (Charlotte Ulrikka Rask) funktionelle somatiske helbredsproblemer ved 5-7 år. Læs mere om CCC2000 på www.region-h.dk/ccc2000 Patientregistrering: spørgsmål skal ske på nyt, digitalt debatforum Den almindelige betjening af alle spørgsmål vedrørende patientregistrering vil fremover ske via et nyoprettet debatforum for patientregistrering i psykiatrien. Besvarelse af spørgsmål vil fortsat blive varetaget af de registreringsansvarlige på de psykiatriske centre samt af administrationens registreringskonsulenter, så det sikres, at patientregistreringen sker i henhold til Statens Serum Institut/ Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstadens og direktionens bestemmelser. Psykiatrien er det første hospital i regionen, som bruger et debatforum aktivt til patientregistreringsområdet. Det er håbet, at vi i RHP med det nye medie opnår en fælles og åben dialog omkring patientadministrativ registreringspraksis. 15/20
Det nye debatforum afløser den tidligere hotline-betjening. Den store omstrukturering af it-området på alle regionens hospitaler og oprettelse af den nye It- og Medicovirksomhed, betyder, at spørgsmål vedr. GS!åben/OPUS nu varetages af IMT, mens registrering, uddata og LPR-fejl forbliver en del af Psykiatriens ansvarsområde og varetages af journal- og registreringsteamet under Kvalitets- og Udviklingsafdelingen på Kristineberg. De registreringsansvarlige/superbrugerne på de psykiatriske centre kan stille spørgsmål og lægge kommentarer på forummet, mens andre blot kan læse. Det er de registreringsansvarlige/superbrugernes opgave at videreformidle konkrete registreringsspørgsmål og -svar samt bekendtgørelser til øvrige personalegrupper på centrene. På almindelige hverdage gives der svar inden for 0 2 arbejdsdage, ved helligdage og ferieperioder kan svartiden være mellem 0 5 arbejdsdage. Du kan gå direkte til Patientregistrerings-forummet fra forsiden af PsykIntra under Genveje og Kviklinks. Projekt om børn som pårørende i Psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri gennemfører sammen et projekt om børn, der er pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Formålet er at kortlægge, hvilke indsatser der findes for børnene i Region Skåne og Region Hovedstaden, og på den baggrund udvikle nye indsatser og gennemføre uddannelser, så vi kan støtte børnene bedst muligt. En styrkelse af samarbejdet over grænsen er et vigtigt formål med projektet. Projektet skal bidrage til best practice og evidensbaseret viden indenfor området og øge muligheden for, at de ansatte kan arbejde på begge sider af Øresund, samt styrke interessen for at arbejde for psykiatrien. Projektet har et budget på i alt 1.424.000, hvor 712.000 er bevilliget fra EU og Interreg IV A og en medfinansiering på 712.000 fra Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatri Skåne. Projektet løber over tre år til udgangen af 2014. Projektleder Charlotte Poulsen har kontor dels i Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri, dels i Psykiatri Skåne, som ligger i Malmø og Lund. Charlotte Poulsen kan kontaktes på tlf.: (0045) 45 112 003 og mail: charlotte.poulsen.01@regionh.dk Læs mere på www.interreg-oks.eu Symposium om netværksfamilier for svært psykisk syge For nogle år siden blev det landsdækkende projekt Netværkstilbud til Svært psykisk syge sat i søen. Der blev etableret en kasus-kontrolundersøgelse i syv kommuner, og nu er det tid til at dele viden og erfaringer fra projektet. Socialministeriet af holder derfor symposium om resultaterne af projektet den 30. maj kl. 9:30-16:00 på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Tilmeldingsfrist den 9. maj på www.servicestyrelsen.dk/handicap Symposiet henvender sig til ledere og medarbejdere, der arbejder med svært psykisk syge, og som har interesse i forskningsmæssige tilgange til området. Region Hovedstadens Psykiatri har fået flere supervisorspecialister Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi har i marts måned fejret afslutningen af det første kognitive supervisorhold. I alt 12 specialister afsluttede supervisoruddannelsen. Seks var læger, og de afholdte et inspirerende fagligt seminar, hvor de fremlagde deres arbejde. Psykologerne på holdet har tidligere afleveret denne del af specialet i forbindelse med deres kognitive specialistuddannelse. Der har længe været mangel på supervisorer, som kan medvirke til specialistuddannelsen i kognitiv adfærdsterapi, og uddannelsen er sammensat, 16/20
så den følger såvel Dansk Psykologforening som Dansk Psykiatrisk Selskabs kriterier. At opnå supervisorkompetence betyder, at man kan yde kognitiv supervision på specialistniveau, udvikle, vurdere og evaluere kompetencen hos andre psykoterapeutiske specialister og kvalitetssikre det daglige kliniske arbejde. Der har været tale om et intenst og krævende forløb. At være supervisor kræver først og fremmest, at du kører mange terapiforløb, så andre kan høste af din egen erfaring. Derudover skal du selv være godkendt psykoterapeutisk specialist og arbejde på specialistniveau. Du skal selv hele tiden superviserer og samtidig modtage supervision af supervision. Hertil kommer konstant opdatering af viden gennem læsning og opsøgning af faglig viden, hvoraf meget selvfølgelig kan hentes på de internationale kongresser. Næste hold forventes at starte i efteråret 2012. Fra venstre mod højre: Irene Oestrich, Sebastian Swane, Lasse Schmidt, Thomas Uhre, Torben Moe, Anne Lydorf, Christine Ekchardt-Hansen, Jørn Lykke, Julie Maria Rasmussen, Anette Møller, Sidse Arnfred, Alice Rasmussen, Karen Kofoed. Nyt psykiatrisk team skal hjælpe hjemløse på gadeplan For at styrke det tværsektorielle samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og komplekse problemstillinger (hjemløshed), har regionsrådet i perioden 2012-2015 afsat 21 mio. kr. til at etablere et psykiatrisk gadeplansteam. Københavns Kommune kan aktivere teamet til en hurtig og udgående hjælp. Københavns Kommunes Hjemløseenhed har brug for en direkte og fleksibel kontakt til psykiatrisk hjælp, når de har fået kontakt til en hjemløs, som muligvis har psykisk sygdom. Erfaringen har vist, at mennesker, der er ramt af hjemløshed og psykisk sygdom ofte har svingende motivation for behandling. Det gør det vanskeligt at bruge de sædvanlige indgange til opstart af psykiatrisk behandling. Region Hovedstadens Psykiatris gadeplansteam vil bestå af læger, psykiatriske sygeplejersker og andet specialuddannet, sundhedsfagligt personale, så Københavns Kommunes Hjemløseenhed kan rekvirere hurtig, udgående psykiatrisk bistand i dag- og aftentimerne. Når gadeplansteamet møder den hjemløse borger i nærmiljøet får personalet den bedste forudsætning for at vurdere, om han eller hun har behov for behandling. Hvis det er tilfældet, vil den psykiatriske behandling kunne foretages der, hvor han eller hun opholder sig. Det er Københavns Kommunes Hjemløseenhed, der har ansvaret for at få kontakt til de hjemløse og tilkalde det psykiatriske gadeplansteam. Kommunen og Region Hovedstadens Psykiatri skal derefter samarbejde om det videre forløb. Der er brug for gensidig orientering om konkrete indsatser og observationer, det skal aftales hvem, der gør hvad, i forhold til at motivere den hjemløse med psykisk sygdom til behandling og til at modtage sociale støttetilbud. Endelig skal der samarbejdes om særlige udfordringer, der opstår f.eks. i forhold til misbrug, 17/20
samt omkring udlændinge med illegalt ophold i Danmark. Målet er at yde en målrettet og sammenhængende indsats for borgere i en af de mest udsatte samfundsgrupper. Projektet går i gang efter sommerferien 2012 og fortsætter frem til medio 2015. Projektets mål om møde og hjælpe målgruppen vil blive evalueret, og der vil blive taget stilling til, om projektet skal fortsætte. Skovvænget, et bo- og rehabiliteringstilbud i Region Hovedstaden, er færdigombygget til lejligheder og der visiteres igen. Skovvænget har plads til 30 borgere med omfattende følger af sindslidelse, og som har svært ved at bo i egen bolig. Ombygningen til lejligheder har betydet, at alle boliger nu har toilet og bad, køkkenfaciliteter, egen lille terrasse og indgang fra arealet. Der er tale om 1-værelses boliger på mellem 39 og 55 m 2. Skovvænget har gode fællesfaciliteter, bl.a. café, vaskeri, fælleskøkkener og opholdsrum med bordtennis og tv. Udendørsarealerne har boule-bane og græsplæner med terrasser. På Skovvænget modtager borgerne hjælp og støtte med henblik på psykosocial rehabilitering. Borgere med sindslidelse, der ønsker at bo på Skovvænget, skal bede deres kommune om at blive visiteret dertil. Der er i øjeblikket fire boliger ledige til nye beboere. Se mere om Skovvænget på www.skovvaenget.dk Gal eller normal - DR-programmer om psykisk sygdom I maj måned sender DR to programmer om psykisk sygdom med titlen Gal eller normal. Programmerne er lavet som en del af afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS, og de har til formål at gøre det tydeligt, at det er muligt at komme sig efter en psykisk sygdom. I programmerne følger man ti mennesker fem, der på et tidspunkt i deres liv er blevet diagnosticeret med en psykisk sygdom, og fem der ikke er. De ti gennemgår og samarbejder om forskellige øvelser og udfordringer i løbet af en uge. Imens sidder tre eksperter (en psykiater, en psykolog og en sygeplejerske) og iagttager dem på film. Eksperternes opgave er at finde ud af, hvem af de ti, der har levet eller lever med en psykisk sygdom, og hvem der ikke gør. De tre eksperter kan udelukkende gætte ud fra de ti personers reaktioner på udfordringerne. Der er således tale om en situation, der ligger langt fra en egentlig udredning, hvilket der gøres tydeligt opmærksom på i programmerne. Gal eller normal er en del af en større satsning på psykiatriområdet fra DR, der vil følge op på emnet både i radio samt på tv og web. Gæt med den 14. og 21. maj klokken 20.00 på DR1. Tiltrædelsesforelæsning: Self-regulation in ADHD and Tourette Syndrome I anledning af sin tiltrædelse som professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet afholder Kerstin von Plessen tiltrædelsesforelæsning med efterfølgende reception d. 15. juni 2012 kl. 14.00. Tiltrædelsesforelæsningens titel er Self-Regulation in ADHD and Tourette Syndrome - Dealing with Impulses. Tiltrædelsesforelæsningen finder sted i auditorium 1, uddannelsescentret Bispebjerg Hospital, indgang 50. Alle er velkomne. Fokus på sundhed arrangement for medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri 17. september 2012 Kl.12.30 16.00 Er du optaget af sundhed på arbejdspladsen? Og vil du være med til at sætte 18/20
fokus på emnet? Så deltag i workshoppen Fokus på sundhed, hvor sundhedsguru og coach Chris MacDonald vil inspirere dig til at tage ansvar for din egen sundhed. Hør om erfaringer fra praksis med at skabe en sundere arbejdsplads og vær med til at sætte dit præg på et fælles idékatalog. Et katalog, der kan give inspiration til, hvordan vi kan arbejde med sundhedsfremme i Psykiatrien. Arrangementet er rettet mod alle medarbejdere og holdes i Nationalmuseets smukke festsal. Der vil i sundhedens tegn blive serveret isvand og frisk frugt. Workshoppen er gratis. Tilmelding er bindende og foregår via Plan2Learn efter først-til-mølle-princippet på www.rhp.plan2learn.dk. Her finder du også yderligere information om workshoppen. Sidste frist for tilmelding er 19. juni 2012. Indvielse af 2500 m² ny Psykiatrisk akutmodtagelse Tirsdag den 24. april blev den nye akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Ballerup indviet. Akutmodtagelsen er en af landets mest moderne psykiatriske akutmodtagelser med 11 observationspladser og 10 integrerede sengepladser i indbydende og tidssvarende rammer. De integrerede sengepladser og den faglige organisering i akutmodtagelsen vil styrke den intensive og målrettede behandling af patienterne. Byggeriet er opført med patienten i centrum. Der er lagt vægt på imødekommenhed, venlighed og patientsikkerhed. Det betyder blandt andet, at lokalerne er lyse og præget af åbenhed mellem rummene, der er farverig glasudsmykning i velkomstområdet, og badeværelser og sengestuer er selvmordssikrede. Patienter, pårørende og medarbejdere har bidraget direkte til byggeriet med input til, hvordan patienterne får den bedst mulige service og opmærksomhed fra første kontakt. Akutmodtagelsen tages i brug i starten af maj 2012. Lyskunst på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Kunstneren Thorbjørn Lausten er valgt til at lave to lyskunstværker - et udendørs og et indendørs - i modtageområdet mellem centerets tre døgnafsnit. Thorbjørn Lausten er efter flere besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup kommet med forslag til et lyskunstværk, hvor lyset og farverne langsomt ændrer sig. Det passer godt ind i designet af det nye børne - og ungdomspsykiatriske akutafsnit, hvor der er indbygget dynamisk lys. Dynamisk lys betyder, at belysningen kan øges eller sænkes i intensitet og derved bruges i behandlingen til at understøtte en døgnrytme, som ofte er forstyrret hos børn og unge med neuropsykiatriske forstyrrelser. Det dynamiske lys kan også indstilles i farver med speciel beroligende effekt til børn og unge med affektreaktioner. Endelig er det kendt, at lys i en bestemt styrke og farve kan have en antidepressiv effekt. Kunstværkerne finansieres af satspuljemidler samt en bevilling fra Statens Kunstfond. Sidstnævntes udvalg for Kunst i det Offentlige Rum har efter besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center peget på kunstneren Thorbjørn Lausten. Udvidelse og ombygning af Lunden Det socialpsykiatriske botilbud Lunden står foran et stort og spændende byggeprojekt, der bl.a. indebærer 12 nye boliger og flere fællesfaciliteter. Forberedelser til de konkrete planer har involveret både medarbejdere, beboere, arkitekter og ingeniører. En bevilling på 32 mio. kr. har gjort projektet en realitet, og fra efteråret 2012 og et år frem, vil byggeentreprenør og gravemaskiner være at finde rundt omkring 19/20
på området. De 12 nye boliger bygges som rækkehuse med hver deres indgang, og samles i grupper på fire. Hver bolig bliver på ca. 45 m² og består af et værelse med integreret køkken samt soveværelse og bad. Det nye fælleshus bliver på ca. 250 m² og vil rumme et stort køkken, en café for medarbejdere og beboere, samt vaskerum, depot, og forskellige kontorer og mødefaciliteter/fællesrum. I hovedbygningen vil der være mulighed for store fællesarrangementer med mange deltagere. Udbud af projektet udføres i de kommende måneder. Vil du være med i EN AF OS-panelet? Landskampagnen EN AF OS har til formål at udfordre de mange fordomme, der findes om psykisk sygdom i Danmark. Der bliver nu oprettet et EN AF OS-panel, der skal bruges til at indsamle viden om og holdninger til diverse spørgsmål om psykisk sygdom. Panelet vil bestå af i alt 1.000 mennesker med egne erfaringer med psykisk sygdom. Har du eller har du haft en psykisk sygdom, og har du lyst til at dele dine erfaringer og holdninger om psykisk sygdom, er du velkommen i panelet. Som medlem af EN AF OS-panelet vil du modtage omkring 10-15 spørgsmål via mail cirka hver anden måned. Besvarelserne er 100 % anonyme og vil blive brugt i forbindelse med landskampagnens presseindsats. Du kan deltage i EN AF OS-panelet på denne adresse: www.surveymonkey. com/s/en-af-os 20/20