Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge

Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer også at læse ved at være sammen med voksne og ældre børn der selv kan lide at læse og skrive der viser, at de kan lide at læse og skrive og som inddrager barnet, når de læser og skriver Gensidige forventninger. I indskolingen begynder den første læseundervisning. Du og dit barn har naturligvis forventningen om at barnet lærer at læse. Ligesom du har forventninger til skolen, har skolen forventninger til dig. Barnet får lettere lyst til at lære, når det fornemmer, at forældrene viser interesse for dets skoledag. Skolen forventer, at du viser den interesse, der skal til, for at dit barn bliver god til at læse. Så giver du nemlig dit barn de bedste forudsætninger for at lære det. Børn, som kender sprogets lyde, før de begynder at læse, er godt rustede til at lære at læse. Derfor er det vigtigt, at I arbejder med sprogets lyde. Det kan være gennem sproglege, rim og remser. Børn, som har sproglig bevidsthed, er godt rustede til at lære at læse. Derfor skal I arbejde og lege med sproget. Smag på lyde, snak bagvendt. Børn, som får læst højt hver dag, bliver ofte gode læsere. Derfor er det vigtigt, at du læser højt for dit barn hver dag. Når du læser, er det godt at lade fingeren følge teksten, så barnet bliver bekendt med læseretningen. Vis interesse for bøger Tag barnet med på biblioteket. Læs selv. Snak om bøger og blade. HUSK Hvis læsestandpunktet skal forbedres, skal man læse mindst 15 minutter hver dag udover lektielæsning og fjernsynsundertekster

Gode råd til oplæsning Før du læser Vælg forskellige typer bøger og lad barnet være med til at vælge. Kig bogen igennem sammen med barnet, før du læser op. Snak om, hvad den mon handler om. Mens du læser Hold bogen så barnet kan se med. Peg på ordene mens du læser. Læs tydeligt og forklar evt. svære ord undervejs. Snak om handlingen undervejs, fx når du har læst en side - hvad mon der sker nu? Du kan hjælp barnet på vej ved at Skrive og læse: Ønskesedler, huskesedler, invitationer, postkort, mails, sms, madopskrifter, undertekster i tv, skilte, reklamer, feriedagbøger, bøger - og gerne de samme igen og igen. Lege og spille: Krydsord, computer, billedlotteri, rim, remser og vrøvlerim Når du har læst Snak om: Hvilket sted i bogen kunne du bedst lide? Hvilket sted kunne du mindst lide? Var der noget der undrede dig? Lad barnet læse højt, når det er klar til det

LUS - Læseudviklingsskema på Søvind Skole Læseudvikling foregår over hele livet. Det kan ses som en trappe, barnet skal op ad. Trappens trin er nummererede, og de forskellige trappetrin svarer til de læsefærdigheder, barnet behersker. Jo flere færdigheder, des højere op ad trappen. På Søvind skole beskrives dit barns læseudvikling fra 0.- 6. klasse ud fra læseudviklingsskemaet. Det bruges som eet af mange redskaber til at se, hvor barnet er læsemæssigt, for at undervisningen kan målrettes den videre læseudvikling. Barnets lærer(e) vurderer, hvilket LUS-trin barnet aktuelt befinder sig på. Det skrives på elevplanen, der udfærdiges til det enkelte barn før skole/hjem-samtalen. Vi opfordrer jer til at gemme denne pjece, så I selv kan følge med i jeres barns læseudvikling. På de følgende sider beskrives kortfattet, hvad der kendetegner læseudviklingsskemaets trin i indskolingsfasen. Er der tvivlsspørgsmål vedrørende LUS, kontakt da barnets lærer. Læseudviklingens første 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget for barnet hvordan bogstaverne vender og hvordan de skrives. Det kan sammenlignes med at en stol er en stol uanset om den står op eller er væltet. Barnet behøver ikke at kende et eneste bogstavnavn på dette trin. 2. Kender læseretning, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved hvordan man skifter linie. Dette lærer barnet ved at se os voksne læse og er altså ikke født til at kunne det. I så fald ville den lille araber få problemer!!! Ofte kan man se et lille barn tage en bog, pege med fingeren og legelæse. Barnet opfatter sig selv som læser og det er vigtigt, at vi som voksne betragter dem som dette. Det giver blod på tanden og påvirker barnet til at komme videre i læseudviklingen. 3. Har opdaget, at det der skrives kan siges/ læses. Det sker fx når vi skriver en huskeseddel sammen med barnet. Vi skal hu-

ske sukker og skriver det på et stykke papir. Det kan også være barnet der fortæller en lille historie og den voksne skriver den ned og læser den senere. Denne indsigt er vigtig for barnets lyst og vilje til at lære sig at læse. På dette trin vil barnet ofte spørge hvad står der, der? Måske skriver det nogle bogstaver på papir og beder den voksne læse det. Det lyder ofte sjovt jo værre desto bedre!! Det er også på dette trin at man kan opdage sit barn læse en hel bog uden fejl. Bogen er hørt så mange gange at barnet kan den udenad. Det er her meget vigtigt at give barnet indtryk af at være læser. Der er sket en udvikling fra selv at opfinde teksten til at sige det der rent faktisk står. 4. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Barnet har nu lært at genkende andre ord end sit navn. Det kan være MOR, FAR og navne på søskende. Mange læser også ord på skilte, BAGER, SØVIND mv. Barnet kan også genkende ord i en tekst det har fået læst mange gange. Det er dog ikke sikkert at ordet bliver genkendt hvis det står i en anden tekst. Dette kommer i løbet af trin 4. Barnet vil vælge den samme bog igen og igen og gerne med nogle gode billeder der understøtter historien. Genkendelsens glæde!!! 5. Barnet kan læse småbøger og benytter sig af forforståelsen. Det vil sige det er vigtigt, at snakke med barnet om hvad bogen handler om inden den læses. Kig på billederne sammen, for disse skal barnet også bruge til at læse. De ord barnet genkender, bliver brugt til at lære nye ord. Interessen for indholdet er også motiverende. Der vælges stadig kendte bøger, men flere og flere bliver kendte. Barnet begynder at sammenligne ordene og får øje på ligheder og forskelle. Det begynder at forstå bogstavernes forskellige lydes betydning. 6. Det er, som på de andre trin stadig vigtigt, at barnet har et kendskab til teksten på forhånd. Nu bruges også bogstavernes lyd, ofte det første bogstavs lyd, for at læse ord barnet ikke kender. Kan ofte rette sig selv når det kan høre, at det lyder forkert.

Billederne er også meget vigtige og bruges flittigt. Det er altså ikke kun en metode til at læse på dette trin. Barnet bruger det der er nødvendigt og det er forskelligt fra barn til barn. Der vælges stadig kendte bøger. Støt dit barn der hvor det er. Lad være med at bede barnet om at stave et helt ord, hvis det ikke er den metode det bruger. 7. Barnet bruger nu flere bogstaver for at finde ud af hvad der står. Men ikke flere end det behøver. Det er hårdt arbejde og hvis barnet ikke kan få ordet til at give mening ved hjælp af de første 3-4 bogstaver, giver det ofte op. Barnet har nemmere ved at klare en tekst, som handler om noget det interesserer sig for. Det er vigtigt at barnet afprøver sine grænser, men må absolut ikke får bøger der er for svære for ofte. For bedre at forstå teksten læser barnet ofte højt fordi det bruger hørelsen. På dette trin kan vi godt bliver overrasket over barnets udholdenhed. Det læser og læser og det er vigtigt at der hele tiden er bøger indenfor rækkevidde, Man lærer at læse ved at læse!! 8. Barnet forstår nu at bruge bogstavernes lyde til at skrive tekster. Lytter sig frem og skriver de lyde det kan høre. BØRNESTAVNING. (Dette trin kan sagtens komme på et tidligere trin, idet læsning og skrivning supplerer hinanden) 9. Fokus på bogstavernes lyde bliver større. Barnet prøver at sætte alle bogstavernes lyde sammen (lyderer) i ord det ikke kender i forvejen. Det prøver sig frem indtil det giver mening. Kan nu starte med at læse tekster der ikke er kendte, dog skal den indgå i en for barnet kendt sammenhæng, altså noget de ved lidt om i forvejen. Læser meget omhyggeligt og langsomt. Lyderer også ord det kender. Her må man godt puffe barnet videre når det igen og igen lyderer det samme kendte ord. ( Det er det samme ord du lige har læst eller Sig ordet, du kender det godt, det ved jeg ) 10. Dette trin kaldes arbejdsbesparende læsning, det vil sige at barnet bruger de læse-metoder det synes det har brug for.

Det kan være barnet bruger billederne. Der er ord det kan genkende fra tidligere. Bruger bogstavernes lyde eller nogle af de andre metoder, som er beskrevet under de andre punkter. Kort sagt alle de måder at læse på som vi voksne bruger ubevidst når vi læser. Det er vigtigt at barnet her får lov at læse bøger der umiddelbart er for lette. I takt med at de har succes med dette, vælger de mere omfattende tekster. 11. Det er meget vigtigt for barnet at teksten giver mening derfor stopper det jævnligt op. Det kræver megen opmærksomhed og læsningen går langsomt. Det betyder at barnet bruger mange kræfter på at forstå indholdet, derfor bliver læsningen langsom og koncentreret. Barnet har brug for megen støtte, så det fortsat kan udnytte den arbejdsbesparende læsning (se pkt. 10). Bliver hurtigt træt og har jævnligt brug for at vende tilbage til lette kendte tekster. 12. Barnet kan læse en ukendt tekst selvstændigt. Det skal helst være bøger med et emne som barnet kender til i forvejen. Det vil stadig bruge mange kræfter på at finde ud af hvad der står, især ukendte ord. Læsningen er endnu ikke flydende. Barnet får mest ud af at læse højt for en voksen eller en kammerat. Det er stadig langtfra på sikker grund. Det er en stor skuffelse når det ikke lykkes at læse en bog det har valgt. Derfor er det på dette trin meget vigtigt at finde bøger som er egnede. Det er meget individuelt og udspringer ofte af barnets interesse/forforståelse (se pkt. 5). Det er ikke en god idé at lade barnet læse højt på klassen hvis det ikke har lysten.

At lære at læse er en menneskeret. Læsning er et kulturværktøj og forbedrer mulighederne for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde. Uddannelse og arbejde giver selvværd, kulturelle, sociale og demokratiske muligheder. Layout og tryk: Grafisk afd.,marts 2009 Det er derfor meget vigtigt at kunne læse og skrive i et samfund, hvor læse- og skrivekravene er stadigt stigende Søvind Skole Ravnebjerget 12 8700 Horsens Tlf. 76291755 soevind-skole@horsens.dk www.soevind-skole.dk Børn og unge